Handica egnet bolig- og orbedring

Transkript

1 Handica egnet bolig- og orbedring

2 Handicapegnet bolig- og byforbedring Bolig- og byfornyelse bør være for alle - herunder kørestolsbrugere. B UR har støttet tre forsøg, koordineret af Bolig) o Motor- og HJælpemiddeludvalget) i Arhus) Esbjerg og Thisted om henholdsvis byforbedring, nybyggeri og ombygning. Alle tre steder er kørestolsbrugemes særlige behov tilgodeset. De tre forsøg har på trods af deres forskellige udgangspunkter ligheder, og alle tre forsøgsprojekter har vist) at det kan lade 'iig gøre at opnå gode resultater til gavn for alle. Beskrivelse af ffjendommene før Fiskergade-projektet omfattede tre naboejendomme på henholdsvis fire en halv og fem etager i Fiskergade J og Fiskergade med i 42 boliger. Ni af disse boliger lå i sidehuse, og i gården fandtes et garagebyggeri. Boligerne var fortrinsvis på to værelser (32 stk.). Ni af dem var på tre værelser, mens en var en et-værelses bolig. Det samlede boligareal udgjorde ca m 2 Heraf var de ca. 450 m 2 i sidehuse. I arkitektonisk henseende var ejendommene anonyme og ikke af samme Det er Bolig-, Motor- og Hjælpemid ::leludvalgets (BMH's) opfattelse, at ::let vil være urimeligt at tale om byfornyelse, hvis man ikke gør boligerne egnede for handicappede. H vis den igangværende byfornyelse bliver gennemført uden en bevidst handicapegnet planlægning, forspilder man en el).estående mulighed for at gøre en større del afdet eksisterende byggeri anvendeligt for ældre o handica pede. Før: Oprindelig etageplanfor de tre ejendomme i Fiskergade i Århus. Konsekvenserne heraf vil blive, at store dele af vore byområder ikke kan beboes af disse befolkningsgrupper, hvilket er så meget mere beklageligt, som netop disse grupper på grund af deres nedsatte mobilitet har et ganske særligt behov for at bo centralt. BMH ønskede gennem bolig- og byfornyelsesforsøget i Arhus at dokumentere, at det kan lade sig gøre at byforny for alle, også selvom det drejer sig om boliger, der adgangs- og indretningsmæsigt bød på meget væsentlige vanskeligheder. Efter: Etageplan for de samme ejendomme som ovenfor men efter endt renovering. o Arhus De Vanføres Boligselskab i Århus har byfornyet tre gamle ejendomme i Fiskergade i det indre Århus, så ejendommene nu er egnede for alle, herunder kørestolsbrugere. Projektet i Århus har vist nye veje i byfornyelsen. BMH har udgivet tre rapporter om projektet.

3 kvalitet som den samtidige bebyggelse i karre-kvartererne. Byggeteknisk er ejendommene opført efter en veludviklet håndværkstradition. Før byfornyelsen var mange af de 42 lejligheder af uhyre dårlig kvalitet. Lejlighederne var små, uden eget toilet, og i flere af dem var der end ikke adgang til bad. Flere aflejlighederne var ligeledes uden centralvarme eller fjernvarme. Udnyttelsesgraden for ejendommene var før byfornyelsen langt højere end andre steder. Projektet Bygherren valgte at nedrive sidehuset for at skabe større friareal i gården. Kælderen lod man grave ud for at la en større loftshøjde, og indvendig foretog man en gennemgribende ombygning afboligerne. Det oprindelige antal lejligheder på 42 blev reduceret til de nuværende 32, fortrinsvis to-rums boliger. I stueetagen blev der indrettet fælleslokaler med direkte adgang til friarealerne. Det vigtige krav om, at kørestolsbrugere skulle have adgang til alle lejligheder og i det hele taget til alle dele af ejendommen, løste man ved at bygge et udvendigt altangangs-system, der betjenes både af trapper og en elevator. De brede altangange giver også mulighed for hyggeligt samvær på de enkelte etager, og desuclen er der anlagt en stor terrasse i første sals højde, hvorfra der er direkte adgang til gågadesystemet i centrum af Århus. Under terrassen er der anlagt et par parkeringspladser. I rapport nr. 1 fra BMH er programmet for moderniseringen beskrevet. _.._--_._ Fiskergade-projektet setfra gårdsiden. Til venstre i billedet ses trappetårnet og midt i billedet elevatortårnet. Arkitekter: Poulsen & Therkildsen, Århus. (Foto: Hans Otto). Handicapgrnppe I forbindelse med projekteringen blev der nedsat en handicapgruppe, der bestod af yngre handicappede fra Århus og flere arkitektstuderende. Handicapgruppen gennemgik næsten alle spørgsmål i forbindelse med projektet, og betragtningerne fra gruppen er opsummeret i 16 punkter i ovennævnte rapport nr. 2. Handicapgruppen er positiv over for ideen og placeringen af projektet, men den mener, at arbejdsformen og strukturen i hele beslutningsprocessen bør forenkles'og effektiviseres i et eventuelt kommende lignende projekt. Boligernes små nordvendte opholdsog soverum får kritik afhandicapgruppen. At lejlighedernes størrelse ikke tillader børnefamilier at bo i bebyggelsen hører også til på minussiden. Århus, er gengivet i Rapport nr. 3. Omgivende kvarterer i Århus Bymidte. Undersøgelsen omfatter en registrering afbyområdet mellem banegården og domkirken i Århus. Henrik Hoffmeyer beskriver i ord og billeder dette byområde - næsten bygning for bygning - set med en bevægelseshæmmets øjne. Desuden beskrives parkeringspladser, cykelparkering, elevatorer, kantstene, fortove og belægninger og fodgængerfelter, bænke, beplantning, isrydning, offentlige toiletter, postkasser, telefonbokse, busstoppesteder, skiltning og bykort. Udover beskrivelsen indeholder rapporten en redegørelse for indretningskravene til det ydre bymiljø. Rapporten vurderer de gadestrækninger, som bedst kan gøres egnede for handicappede. Boligtrivsel I forbindelse med Fiskergade-projektet tog BMH initiativ til en undersøgelse, der skulle belyse beboernes tilfredshed med deres daværende boligsituation, deres forventninger til en ny bolig og deres reaktioner på de aktuelle saneringsplaner. Rapporten fra BMH indeholder en nærmere gennemgang af undersøgelsen og dens resultater. Rapport nr. 2 - Reaktioner. Omgivende kvarterer Fiskergade ligger meget centralt i Århus nær havnen, Århus Teater, domkirken og gågader. Fra bebyggelsen og Fiskergade er der gennem Posthussmøgen skabt adgang uden trapper og trin til gågaden. BUR har finansieret en undersøgelse og vurdering af handicappedes muligheder for at benytte Århus bymidte. Undersøgelsen, der er gennemført af arkitekt m.a.a. Henrik Hoffmeyer, Finansiering Udgifterne til bygningernes modernisering, fornyelse af tekniske anlæg, skabelse af øgede opholdsarealer ved at rive sidebygninger ned m.v. er dækket ind gennem støtte efter lov om sanering. Udgifterne til de særlige installationer/ændringer, der gør det muligt for handicappede at bo i Fiskergade, er dækket ind via tilskud fra Vanførefonden, EF's sociale Fond og Egmont H. Petersen's Fond.

4 Esbjerg Midt i Esbjerg by har De Vanføres Boligselskab opført 24 boliger på hjørnet af Danmarksgade og Kirkegade. Byggeriet er placeret tæt på gågade, busgade og banegård. BUR har støttet projektet økonomisk sammen med bl.a. Vanførefonden, EF's sociale Fond og Egmont H. Petersen's Fond. BMH har også udgivet en rapport om dette forsøgsprojekt. Beskn'velse Byggeriet Danmarksgade/Kirkegade i Esbjerg indeholder 20 boliger og 4 værelser fordelt på tre etager. Der er 17 to-rums boliger, 2 tre-rums boliger og en fire-rums bolig. Samtlige boliger og værelser har via elevator og en trappe forbindelse til parkeringskælder, hovedindgang og fælles faciliteter. Boligerne i stueetagen har direkte adgang til fælles terrasse- og haveanlæg, mens boligerne på første og anden sal har adgang til fælles glasoverdækkede altaner, der vender mod havesiden. På gadesiderne er lejlighederne på første sal forsynet med små karnapper. Alle boliger er indrettet handicapegnet med baderum og køkken. Håndvasken i baderummet er placeret, så den kan anvendes fra siddende stilling på toilettet. Ved bruseren er der anbragt et opklappeligt sæde. Køkkenelementerne er flytbare i højden og forsynet med armaturer m.m., der kan betjenes fra en kørestol. I rapporten beskrives, hvordan ikke alene lejlighederne men hele byggeriet lige fra kælder til kvist og udendørsarealerne er gjort handicapegnede. Eksempelvis er vinduerne placeret og udformet, så de kan betjenes fra en kørestol. Formål Udover at tilvejebringe nye ønskede boliger egnede for stærkt bevægelseshæmmede til udlejning har byggeriet også haft til formål at vurdere værdien af en central beliggenhed. Det er sket ved at sammenligne Danmarksgade-byggeriet med et andet boligbyggeri for handicappede, Kvaglundbyggeriet, ca. fem km fra Danmarksgade-byggeriet. I forbindelse med byggeriet har der været gennemført en række boforsøg om handicapegnet boligindretning. Disse forsøg er foretaget af en række underudvalg eller grupper. Boforsøgene er nærmere beskrevet i BMH-rapporten. Handicapgmppe En handicapgruppe har også her gennemgået byggeriets programmering, boligernes planløsning og forskellige indretningsspørgsmål. Gruppen har i den forbindelse kommenteret projektet og er kommet med gode forslag til indretning. I forbindelse med dette arbejde har der udover møder været aflagt besøg i andre bebyggelser og foretaget gennemgang af prøveopstilling af køkken og bad. Det samarbejde mellem bygherre, teknikere og en brugergruppe anbefales stærkt af BMH i rapporten. BoligerruJS udstyr I planlægnings- og udførelsesfasel. blev boligernes udstyr grundigt overvejet af forskellige rådgivere. Disse undersøgelser og overvejelser omfattede de ergonomiske og funktionelle krav til armaturer/dørgreb/ inventar, opsætning af hjælpemidler, ændringer og vurdering af de valgte armaturer. Rapporten redegør nærmere for de specifikke krav og kritikpunkter. Som følge af disse overvejelser viste det sig, da beboerne var flyttet ind, at der kun skulle opsættes enkelte greb og håndtag, for at alle beboerne kunne fungere optimalt i deres bolig. Fra bygningen er der meget kort afstand til en række af de faciliteter, der er typiske for centrale bydele. Der er således ca. 150 m til gågade, 100 m til vigtigste busgade og 600 m til banegård. Gården i Danmarksgade-projektet er indrettet til kørestolsbrugere. Arkitekt: Dansk Arkitektog Ingeniørkontor, Esbjerg. (Foto: Keld Navntift). :-~

5 Før og ifter Før eller umiddelbart efter indflytningen blev alle beboerne besøgt af studerende fra Den Sociale Højskole i Esbjerg med henblik på at undersøge beboernes forventninger, motivation for at flytte, deres vurdering af kontakt med familie/venner, deres syn på handicappede/ikke handicappede og deres evt. eget handicap samt deres hjælperbehov. U ndersøgelsen viste, at beboerne havde meget store forventninger til den nye bolig. En ny undersøgelse foretaget to et halvt år senere viste, at ingen af beboerne følte, at de var blevet skuffede i deres ofte høje forventninger, måske tværtimod. Beboernes øgede aktivitet, samvær med andre, er meget væsentlige træk i besvarelserne. Tilsyneladende er der også opstået et positivt boligmæssigt miljø. Beliggenheden midt i Esbjerg vurderes meget højt, og denne har da også ifølge BMH haft en meget stor andel i aktivitetsforøgelsen. Vurdering af De Vanføres Boligselskab opførte i begyndelsen af 50'erne et højhus i Kvaglund, ca. fem km fra Esbjerg centrum. Som et led i bo-forsøget er der blevet foretaget en analyse af, hvad beboerne i dette byggeri mener om bl.a. beliggenheden af byggeriet. U ndersøgelsen viste, at de allerstærkest handicappede i Kvaglund har færre forbindelser og mindre aktivitet udadtil. Beboerne er mindre tilfredse med beliggenheden end Danmarksgadebeboerne, selvom mange udtrykte tilfredshed. Interiørfor gården efter ombygningen afthisted Uldspinderi. Arkitekter: Poulsen & Therkildsen, Århus. (Foto: Torben Stroyer). Thisted Thisted kommune har midt inde i Thisted by genanvendt to af det tidligere Uldspinderi's fabriksbygninger til boliger for unge og handicappede. Dette forsøg har vist, at det kan betale sig at genanvende ældre industribygninger til nye formål, og at man kan tilføre bymidten et antal boliger afhøj kvalitet i et smukt og fantasifuldt miljø til glæde for bygningens beboere og for byen i det hele taget. Projektet i Thisted er gennemført som et forsøgsprojekt i henhold til saneringslovens bestemmelser om forsøgssaneringer. Et andet formål med forsøget i Thisted var at undersøge mulighederne for at indrette tilstrækkelige gode friarealer i et tæt bebygget ældre erhvervsområde, hvor det ikke er muligt at opfylde bygningsreglementets krav til opholds- og parkeringsarealer. Analysen af Uldspinderi-grundens anvendelsesmuligheder er foretaget på baggrund af en detaljeret undersøgelse af de fremtidige brugeres krav og de konkrete forhold på grunden. Friarealundersøgelsen mundede ud i et konkret forslag, hvor der var lagt vægt på at indrette et varieret og velfungerende gårdanlæg med særlig hensyntagen til handicappede beboere og besøgende. Handicapegnet bolig- og byforbedring Støttemodtager: Bolig-, Motor og Hjælpemidde1udvalget (BMH). Rapporter: BMH har udgivet i alt 5 rapporter om de tre forsøgsbyggerier. Århus: Rapport nr. 1. Foreløbig analyse. Handicapvenlig Bolig- og Byforbedringsforsøg. Fiskergade, Århus. Nov sider. 20 kr. Rapport nr. 2 Reaktioner. Handicapvenlig Bolig- og Byforbedringsforsøg. Fiskergade, Århus. Nov sider. 40 kr. Rapport nr. 3. Omgivende kvarterer i Århus bymidte. Handicapegnet Bolig- og Byforbedringsforsøg. Fiskergade, Arhus. Maj sider. 40 kr. Esbjerg: Forsøgsprojekt Esbjerg. Nov sider. 40 kr. Thisted: Uldspinderiet. Ombygning af ældre erhvervsejendom til boligformål. Rapport under udarbejdelse. En samling af resultaterne af de her beskrevne 3 forsøgsprojekter er udgivet i rapporten»boligforbedringer for alle«. August sider. 65 kr. De nævnte rapporter kan rekvireres hos BMH, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København ø. Tlf , hvor yderligere oplysninger også kan fås.

6 Maj Projektet De nye boliger er sammen med fælleslokaler og erhvervslokaler indrettet i to afden tidligere fabriks bygninger, nemlig i den gamle fabrik i flere etager og i enbagvedliggende bygning. Fabrikkens øvrige bygninger er blevet revet ned i forbindelse med byfornyelsen. Fabrikken er opført i tre etager og grundmuret i gule teglsten med 45 sadeltag. Den anden bygning er i to etager, grundmuret i gule teglsten med bølgeeternittag og mansardtag af skiffer. I den gamle fabrik er der udover to lokaler til undervisning, værksted eller udstilling for kunstnere indrettet otte ungdomsboliger og otte handicapegnede boliger. Alle lejlighederne vender ud mod en altangang, der ligger inde i selve bygningen, men med åbne vindueshuller til det fri. På den måde er der ikke ændret på selve facadeudformningen. Altangangen har varierende bredder for at opnå»vigepladser«og siddernuligheder. Lejlighederne er disponeret, så entre, baderum og køkken er vendt mod altangangen, mens opholdsrum og soveværelse er orienteret mod syd Hjultorvet. De to bygninger er forbundet med en foyer. I den anden bygning er der indrettet beboerlokale og vaskeri samt fire boliger. I lighed med de øvrige to forsøgsprojekter i hhv. Esbjerg og Århus har der i Thisted også været nedsat en styringsgruppe, som havde til opgave at følge forsøget gennem programfase, projektering og gennemførelse. En lokalt nedsat handicapgruppe fungerede også i dette tilfælde som følgegruppe til styringsgruppen. Luftfoto afhele Uldspinderikomplekset i Thisted med dm ombyggedefabriksbygning i 3 etager midt i billedet. Arkitekter: ltjulsen & Therkildsen, Århus. (Foto: Tagejensen). Finansiering Ombygningsudgifterne til Uldspinderi-forsøget svarer stort set til rammebeløbet for et tilsvarende almennyttigt nybyggeri. En analyse af forsøget viser, at der er opnået mere for pengene ved genanvendelsen, end der normalt kan opnås i nybyggeri inden for rammebeløbet, hvis kvaliteten i såvel materialevalg som i udførelse inddrages. Derudover er bygningerne blevet udformet, så bevægelseshæmmede kan færdes overalt, hvilket ikke er almindeligt i nyt almennyttigt boligbyggeri. BUR/Byggeriets Udviklingsråd B UR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virkefor, at der gennemføresforsøgs- og udviklingsopgaver afbetydningfor byggeriets udviklin/i> og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BUR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttede forsø/i> kan fås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporteringer, der offentliggøresfra afsluttedeforsø/i> kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsø/i> kan købes i Byggecentrums Boghandel, W!ster Voldgade 94, 1552 København K, telifon , telifax samt i Statens Informationstjeneste, postboks 1103, 1009 København K, telifon oggennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Stormgade 10, DK-U70 København K, telefon , telefax OYVA BOGTRYK-OFFSET GLOSTRUP ISSN