UDKAST PROGRAM AUNING OMRÅDEFORNYELSE

Transkript

1 AUNING OMRÅDEFORNYELSE UDKAST PROGRAM

2 Forord Auning har i kra af sin rolle som hovedby i den vestlige del af Norddjurs Kommune l opgave at fastholde og ltrække borgere l byen, lige som det er vig g at fastholde et a rak vt handelsliv både l gavn for Auning bys borgere og for de borgere, der bor i oplandet l Auning. En af udfordringerne i Auning er den manglende sammenhængskra mellem de to bycentre, der ligger henholdsvis syd og nord for hovedvejen. Byen gennemskæres af hovedvejen, og den planlagte områdefornyelse skal i særlig grad være med l at skabe løsninger, som råder bod på denne udfordring. Sam dig skal byens rum gøres synlige og a rak ve og herved gøre opmærksom på de muligheder, Auning byder på. Norddjurs Kommune har lagt billet ind på statslige midler l områdefornyelse i Auning. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har reserveret 2 mio. kr. som kommunen skal supplere med yderligere 4 mio. kr. over en 5-årig periode. Programmet, som følger på de næste sider, udfolder de indsatsområder, som borgere, foreninger, handelsliv og øvrige interessenter har drø et sammen med os i forbindelse med udarbejdelsen af en udviklingsplan for Auning, og som er den plan, der danner grundlag for den områdefornyelse, der ønskes gennemført. Det er sket via dialogmøder og åbne borgermøder, og nu glæder vi os l at tage fat på den proces, som skal give muligheder for ny udvikling i Auning. Indhold Forord...2 Indledning hvad er områdefornyelse og baggrund for ansøgningen...3 Auning... 4 For d...6 Status...8 Frem d...11 Udviklingsplan for Auning...12 Udfordringer og indsatser Trafikken gennem byen...16 Sammenhæng og synlighed...18 Forskønnelse af byen...19 Fokuspunkter...20 Mål og succeskriterier...20 Inddragelse...21 Tids- og handleplan...22 Budget...22 Investeringsredegørelse...23 Organisa on...24 Jan Petersen Borgmester 2

3 Indledning Hvad er områdefornyelse? Områdefornyelse er en 5-årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde. Områdefornyelse administreres og faciliteres af kommunen. Det overordnede mål er at understø e en posi v udvikling i samarbejde med lokale borgere, foreninger, erhvervsliv og ins tu oner. En udvikling, der kan være med l at gøre byen mere a rak v for bosætning og private investeringer. Områdefornyelsen finansieres med 1/3 fra staten og 2/3 fra kommunen. Norddjurs Kommune har sat 4 mio. kr. af l områdefornyelse i Auning i perioden og fået lsagn om 2 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det betyder, at der de næste 5 år samlet er 6 mio. kr. l områdefornyelse i Auning. Det er lladt at supplere de 6 mio. kr. med andre midler. Da vi ønsker at gennemføre områdefornyelsen som en koncentreret indsats, forventer vi, at den kan gennemføres på 4 år fra Midlerne må bruges l at forny gader og veje, torve og pladser og l at igangsæ e sociale og kulturelle ak viteter. Det er et krav, at borgere og interessenter inddrages i processen med det formål at skabe ejerskab l og ansvar for de gennemførte projekter. Baggrund for ansøgning Auning har en stabil befolkningsmasse, hvorimod Norddjurs Kommune som helhed har en lbagegang i befolkningsmassen. Auning er med sin nære beliggenhed l både Aarhus og Randers med henholdsvis. 45 min. og 25 min. køre d et a rak vt sted at bosæ e sig. Derfor er det let at bo i Auning og eventuelt arbejde i de nært beliggende større byer. Sam dig har den nære afstand l de større byer også den konsekvens, at bu kslivet er udsat for hård konkurrence. Selv om Auning har en del bu kker, skal byen kæmpe hårdt for at bevare og udvikle det, der er, også selv om det er i moderne og dssvarende lokaler. Sam dig har det stor betydning at kunne fastholde et vist handelsliv, idet det ikke blot er Aunings indkøbsmuligheder, men hele lokalområdets indkøbsmuligheder. Den grafiske branche, som dligere har genereret mange arbejdspladser i byen, er under pres. For ca. 7 år siden var der så mange grafiske virksomheder i byen, at det var på tale at markedsføre byen som Graphic City. Interne et og adgangen l selv at kunne producere materiale har bevirket, at de fleste af de grafiske muligheder har må e lade sig opsluge af større virksomheder, som ikke ligger i Auning. Det har den konsekvens, at der er flere ledige erhvervslokaler i byen. 3

4 AUNING Randers E45 Aarhus Auning Lu havn Grenaa Auning er centralt beliggende, tæt på det østjyske bybånd. 25 minu er l Randers 45 minu er l Aarhus 15 minu er l den østjyske motorvej 45 minu er l Aarhus Lu havn 4

5 GL. ESTRUP RANDERS ALLINGÅBRO AUNING VIVILD NØRAGER GRENAA PINDSTRUP RYOMGÅRD HORNSLET TIRSTRUP AARHUS EBELTOFT Områdefornyelsens afgrænsning 5

6 Fortid Ifølge Fritz Hastrups bog Danske Landsbytyper er sta onsbyen Auning karakteriseret som en uregelmæssig vejforteby. Auning ligger på en flad smeltevandssle e og landsbyen kendes fra 1450 som Aningh. I Chr.V. s matrikel fra 1688 er der opgjort 11 gårde og 4 huse med jord. Auning har altså på det dspunkt været en forholdsvis beskeden landsby, hvis huse og gårde har været fæste under Gl. Estrup. Foruden kirke og skole har der i en periode været indre et hospital i den dligere endelade, som ligger øst for kirken i den gamle del af Auning. Den gamle Randers-Grenaa landevej (rute 16) gik gennem Auning eller re ere lige syd om landsbyen. Da landevejen blev re et ud og forbedret i midten af 1800-tallet gik den fremdeles lige syd om landsbyen. Auning lå altså allerede før Randers-Ryomgaard-Grenaa jernbanen blev åbnet i 1876 ved en hovedtrafikåre. I Traps anden udgave fra 1875 synes Auning stadig at være den ret beskedne landsby, den var lbage i 1600-tallet. Den oprindelige kerne af Auning er i dag prak sk talt forsvundet bortset fra kirken, hospitalet og enkelte ældre gårdbygninger. På kort fra 1870 ernes slutning er jernbanen angivet og de første spæde sta onsbyak viteter er vokset frem. For uden sta onen drejer det sig om kroen og et par bygninger mere langs Torvegade op mod landevejen (rute 16). Ved århundredets slutning er det gamle Auning vokset sammen med sta onsbyen omkring og langs med landevejen. Flere af husene på hovedvejen nær banen er fra århundredets sidste år. Umiddelbart før århundredski et er Auning vokset yderligere mod øst, og i de første år af 1900-tallet sker der en nærmest eksplosiv vækst i byen, idet flere industrier etablerer sig i byen. Det drejer sig 6

7 blandt andet om et maskinsnedkeri og en madrasfabrik med 25 ansa e, en kartoffelmelsfabrik med 25 ansa e og et savværk med 14 ansa e samt en cementvarefabrik og et andelsmejeri. Det er i de år Auning bliver grundlagt som industriby om end i lille skala. Foruden industrierne har byen også brugsforening og købmand og får llige både bank og missionshus. Byens vækst fortsæ er i mellemkrigs den og i efterkrigs den med udbygning inden for det sociale område, hvor der kommer plejehjem og kommunekontor l byen. Fra 1960 erne og frem har Auning oplevet en meget stor vækst i antallet af nye parcelhuse, der ligger større parcelhuskvarterer. 7

8 Status Auning ligger ved rute 16 på Djursland 23 km øst for Randers, 45 km nord for Aarhus og 32 km vest for Grenaa. Byen har indbyggere. Byen ligger i Norddjurs kommune i Region Midtjylland. Byen har et varieret udbud af boliger, idet der både er etageejendomme med udlejningsboliger og områder med tæt-lav almen ny gt boligbyggeri samt parcelhusområder. Naturen spiller en stor rolle i byen. Lidt vest for byen ligger herregården GL. Estrup med Dansk Landbrugsmuseum og Gammel Estrup Herregårdsmuseum omkranset af både skov og marker og Alling Å, som slynger sig gennem landskabet, og som er tæt forbundet med Auning by via lokale s systemer. I 2007 er den nedlagte banestrækning mellem Auning og Allingåbro omdannet l cykelog gangs. Herved er der skabt gode muligheder for at skabe sammenhæng mellem Allingåbro og Auning, lige som der er god adgang gennem naturområder l Gl. Estrup. I 2014 er der indviet ny cykels langs hovedvejen mellem Gl. Estrup og Auning. Også de e ltag gør sammenhængen mellem Gl. Estrup og Auning både nemmere og mere synlig. Øst for byen ligger et stort sammenhængende skovområde bestående af Auning Skov, Tårup Skov, Løvenholm Skov og Fjeld Skov. Byen har en del kommunal og privat service. Der er blandt andet skole, idrætscenter, børnehaver, ældrecenter og bibliotek. Detailhandelen omfa er såvel dagligvarebu kker som udvalgsvarebu kker l områdets og oplandets forsyning. De fleste bu kker er samlet omkring Centervej i det område, der ligger nord for hovedvejen og omkring Torvegade og Mølletorvet i det område, der ligger syd for hovedvejen. Der er også enkelte bu kker langs Vestergade og Østergade, som er en del af hovedvejen gennem Auning. Byens erhvervsliv omfa er ud over detailhandelen, virksomheder inden for autobranchen, byggesektoren og enkelte virksomheder inden for den grafiske branche. Der er et velfungerende foreningsliv i Auning, hvor både borgerforening og idrætsforening er medspillere, når der skal ske udvikling af byen. Hvad kan man i Auning mulighederne i Auning både for byen og dens opland Et godt handelsliv er et væsentlig element for Aunings fortsa e udvikling. Byen har gode indkøbsmuligheder i forhold l dens størrelse. Når der er så gode muligheder for handelslivets trivsel skyldes det også, at der er et stort opland, som beny er sig af de mange handelsmuligheder. Auning skole er desuden overbygningsskole for den vestlige del af Norddjurs Kommune. I sammenhæng med skolen er der idrætscenter med svømmehal og fitness. 8

9 Lunden GL. ESTRUP HERREGAARD Klibokær Porsbakker Hovedretning vej Hovedretning banestrækning Strukturel bymidte Handelsmidte Landmark / attraktion SKOLE, SVØMMEHAL 0 Naturlandmark Vigtig visuel forbindelse NORD m LØVENHOLM SKOV Tårup Skov Auning Skov Eldrup Skov Fjeld Skov 9

10 Foreningerne Auning har et både rigt og ak vt foreningsliv. Særlig på det sundhedsmæssige område, er der mange ak viteter. Der er idrætsforening med alle de almindelige ak viteter som håndbold, fodbold, tennis og badminton. Desuden er der løbeklub, cykelklubber, svømmeklub mm. Auning Bymuseum er et digitalt bymuseum, der holder åbent 24/7 h p://auningby.dk/auning-bymuseum/ og via de e link, kan Auning bys historie opleves. Netto Beklædning Sport Optiker Super Brugsen Bank Sundhedscenter Bu ks- og erhvervsliv Der er flere dagligvarebu kker og der er desuden mulighed for indkøb af både herre- og dametøj, sko, sportudstyr, dyrefoder, isenkram, blomster, garn, briller mm. Desuden er der forskellige service lbud i form af apoteksudsalg, sundhedshus med fysioterapi, læge og tandlæge, bibliotek samt kro med overnatningsmulighed og flere forskellige typer af cafeer med mulighed take away-mad. I byens norlige del ligger en campingplads med ca. 125 pladser. Der har dligere været en række grafiske virksomheder i Auning, men udviklingen har gjort, at de er fly et mod de større byer, og derfor har e erladt lokaler, som trænger l nyt indhold. Det er dog mest erhvervsområderne i byens udkant, de e er lfældet og ikke så meget inden for områdefornyelsesområdet. Bank Butik Detailhandel Service (bank, frisør mm.) Restauration/hotel Offentlig anvendelse Tomme lokaler Beklædning Beklædning Ejendomsmægler Dyrebutik Isenkram Frisør Blomster Apotek Beklædning Tandteknik Frisør Farvehandel Jagtbutik Ejendomsmægler Beklædning Cafe Guld og sølv Frisør Solcenter Foto / Fotograf Møbler Tattoo Blomster Computerbutik Bank Radio/Tv Kiosk Frisør Pizza Bager Pizza Ejendomsmægler Frisør Grillbar Farvehandel Bog/Legetøj Gardin Bibliotek / Borgerhus Kiwi Postbokse Kro Genbrug Centerområde 10

11 fremtid På grund af sin udpegning som hovedby er Auning ldelt særlige muligheder for at udvikle sig befolknings-, erhvervs- og servicemæssigt og på den baggrund at være i stand l at fastholde et vist niveau inden for detailhandel. Der er mulighed for udlæg af nye boligområder tæt ved rekrea ve arealer, lige som der er sikret mulighed for at opføre nye boliger centralt i byen på de nedlagte erhvervsgrunde. Blandt andet på den såkaldte drivhusgrund i den nordlige del af byen, som er kommuneplanlagt l nye boliger. I den vestlige del af byen er et nyt boligområde Skovlunden -netop blevet lokalplanlagt, og her er plads l ca. 35 nye boliger. Den udstukne ramme for detailhandel skønnes at være lstrækkelig l at dække behovet både nu og i frem den, idet Auning lige som alle andre mindre byer står over for de udfordringer, der er inden for detailhandelsbranchen. I 1988 blev der vedtaget en perspek vplan for centerudbygningen. Planen er delvis gennemført, idet der er opført en række 2-etagers ejendomme, som har boliger på 1. sal og bu kker i stueetagen. I e eråret 2014 er der vedtaget en ny udviklingsplan for Auning bymidte. Planen synliggør blandt andet de muligheder der er for at binde midtbyen sammen på tværs af hovedvejen. Denne nyligt vedtagne udviklingsplan har dannet grundlag for gennemførelsen af områdefornyelsen. Det indgår i planerne, at der skal ske ændring af hovedvejen gennem byen. Der indledes forhandlinger med Vejdirektoratet om at lade hovedvejen forløbe syd om byen i eksisterende tracé. De e vil give muligheder for at give hovedgaden gennem byen nyt og a rak vt liv og herved forbinde midtbyområderne syd og nord for den gennemgående vej (Hovedvejen). 11

12 Udviklingsplan for Auning Gennem udviklingsplanen + matchmaking Auning I kra af sin status som hovedby, har der siden kommunesammenlægningen været fokus på, at udvikle Auning gennem forskellige ltag og særlig gennem dialog med byens borgere, idet det har været vig gt at finde frem l det væsentligste udviklingspoten ale. Et af ltagende var at søge midler l gennemførelse af projektet Matchmaking Auning, som er et projekt, der er stø et med midler fra landdistriktspuljen. Projektets formål var at forsøge at opnå en fælles forståelse for de enkelte byers funk oner i forhold l hinanden med Auning som omdrejningspunkt. Rundt om Auning ligger en række byer, der er vig ge for Auning fortsa e udvikling, og alle er a ængige af hinanden. I projektet Matchmaking Auning og oplandet blev der a oldt et arrangement på Gl. Estrup i august 2012, hvor l repræsentanter for både Auning og de omkringliggende byer var inviteret. Formålet var at give hinanden informa on om vig gheden af at understø e hinanden og bruge hinandens styrker i stedet for at konkurrere om de samme ng. Der var virtuelle byvandringer fra alle byer, og der blev holdt markedsplads, hvor man kunne gøre brug af hinandens lbud og invitere l samarbejder. De e var et de skridt, der er blevet taget i forbindelse med udvikling af Auning l at kunne håndtere frem dige udfordringer. Det er observeret, at projektet har trukket spor, idet der er opstået forskellige samarbejder på kryds og tværs og i forskellige sammenhænge. Som opfølgning på arrangementet blev det fra kommunal side beslu et, at der skulle udarbejdes en udviklingsplan for Auning midtby, med det formål at medvirke l, at der lbud af både offentlig og privat karakter l gavn for hele området. Borgerinddragelse i flere omgange Næste skridt blev taget da en række repræsentanter med virke i og for Auning i februar 2013 blev inviteret l workshop og dialog på Auning kro for at give deres meninger l kende om, hvordan Auning AARHUS Mulighed for boliger, service, handel eller erhverv i 1 til 2 etager Ombygning af kryds GRENAA Ombygning af vejprofil Udvidet midterrabat Superbusstoppested ønskes udviklet i frem den. På forhånd var der lavet oplæg, som dannede grundlag for workshop og dialog. Der var særlig bevågenhed omkring infrastrukturen i byen. Infrastrukturen er den ømme tå. Man vil gerne have trafik af en bestemt karakter, og gerne undvære trafik af en anden karakter. Inpu ene fra borgerne blev brugt i det frem dige arbejde med at lave en skitse l en udviklingsplan. I en periode var det muligt for byens borgere og andre interessenter at give deres meninger l kende på kommunens hjemmeside, og der blev også Ny byggemulighed Fodgængerforbindelse Ny parkeringsplads RANDERS Ny byggemulighed Sammenhængende belægning og byinventar Nord 12

13 a oldt dialogmøder med Auning handelscenter og Auning borgerforening. Alt er indgået i den plan, der danner grundlag for den kommende områdefornyelse i Auning. På 2 borgermøder i august 2013 og september 2014 er udkast l planen blevet deba eret og borgernes bidrag er indgået idet endelig forslag, som nu er poli sk vedtaget og som nu danner baggrund for det videre arbejde med områdefornyelsen i Auning.??? I dag Manglen på visuelle og funk onelle forbindelser isolerer bymidten og forhindrer synergien. Slidte byrum og huse i dårlig stand forringer oplevelsen. Manglende arkitektonisk markering af bymidten og veje og byrum på bilisters præmisser forhindrer oplevelsen af et centrum. VISION > Synlighed og Tilgængelighed Et centralt superbusstoppested, bedre vejadgange, bedre forbindelser for bløde trafikanter og nye parkeringsmuligheder styrker forbindelser. Handelslivet gøres mere synligt ved hjælp af nye åbninger l Vestergade. Nye byggemuligheder er med l at markere bymidten. VISION > Byrumsnetværk Et sammenhængende netværk af byrum, der opfylder behovet på tværs af genera oner, styrker fællesskabet, binder byen sammen og er trygt at bevæge sig rundt i. Der skabes sammenhæng med beplantninger, byrumsinventar, belysning og belægninger. 13

14 UDFORDRINGER &INDSATSER Som for så mange andre byer i Danmark er Auning udfordret af at fastholde Et stabilt befolkningstal Et varieret bu ksudbud En a rak v bymidte 14

15 Gennem arbejdet med udviklingsplanen er de elementer, der skal arbejdes videre med blevet defineret som: Trafikken gennem byen, herunder kollek v trafik Manglende sammenhæng og synlighed Forskønnelse 15

16 16 Trafikken gennem byen Udfordringer og indsatsområder Øst/vest Hovedvejen gennem Auning er både en livsnerve i byen og en stor belastning for boligmiljøet i den centrale del af byen. Sam dig er hovedvejen en vig g trafikåre mellem Grenaa og omverdenen, idet der via hovedvej 16 er direkte forbindelse l den østjyske motorvej. Hovedvejen deler således også byen i to dele. Tilbage i den har byens bu ksliv ha hjemme på den sydlige side af hovedvejen, men op gennem halv erdserne og firserne, hvor der skete en eksplosiv udvikling af forretningslivet i Auning, blev det nødvendigt, at finde nye områder i byen, hvor bu kslivet kunne udvikles. Derfor blev området nord for hovedvejen udlagt som centerområde, og det her de fleste af de nye bu kker er opført. På trods af sin forholdsvis ringe størrelse er der mange bu kker i Auning, idet der er et stort opland, som beny er sig af disse indkøbsmuligheder. Det har derfor stor betydning at skabe så guns ge vilkår som muligt for at bevare disse muligheder, og derfor er det nødvendigt at minimere de gener, der er, ved at hovedvejen gennemskærer bymidten og det handelscentrum, der er i Auning. I forløbet med udarbejdelsen af udviklingsplanen for Auning er der udtrykt ønsker om, at en del trafikken fastholdes gennem byen, men at lastbiltrafikken ledes uden om byen. Syd/nord Adgangen l Auning fra syd trænger l forskønnelse. Når man kommer l Auning fra syd møder man to vig ge servicefaciliteter: Kulturperronen, som er både bibliotek og kulturhus i mindre målestok Auning kro som er et velrenommeret sted både som overnatningssted og som spisested. De har behov for at byrummet og vejadgangen giver indtryk af, at her er noget at komme e er, både som gæst og som poten el ny lfly er l byen. Vejen er bred og oversigtsforholdene dårlige, ligesom der ønskes forbedring af parkeringsforholdene. Ved at foretage indskrænkning af Århusvej gives der mulighed for plads l ak viteter foran Kulturperronen Kollektiv trafik I frem den forventes det, at Auning bliver et knudepunkt for den kollek ve trafik i den vestlige del af kommunen. Det forventes, at der bliver mulighed for at se på Auning som en forlængelse af letbanen, men ikke med tog, men med busser både mod Randers og Aarhus. Et ltag som kan give Auning yderligere muligheder som bosætningsby. I dag tager en bustur l Aarhus mere end me, fordi der ikke er tale om en gennemgående bus. Handlinger Øst/vest Vejdirektoratet har dligere arbejdet med at fly e hovedvejen syd om byen, og de e projekt er optaget i kommuneplanen. På grund af vejens status som statsvej administreres denne af Vejdirektoratet, og alle ændringer af vejen og dens omgivelser, skal derfor ske i et samarbejde med Vejdirektoratet. Der har været enkelte drø elser om, hvilke muligheder der er, men disse drø elserne er ikke udmundet i et konkret projekt på nuværende dspunkt. Trafikministeriet har afsat en pulje på 3 mio. kr. l forundersøgelse af muligheden for at etablere omfartsvej syd om Auning. Der har været indledende drø elser med Vejdirektoratet om, hvilke muligheder der for at udny e en allerede eksisterende vej syd om Auning. Denne vej er etableret i firserne og er af en beskaffenhed, der kræver en del ændringer for at kunne afløse den nuværende hovedvej 16 gennem byen som en ny hovedvej 16

17 syd om byen. Kommunen har peget på forslag som kan gøre de e muligt, og som indebærer lukning af flere af lkørselsvejene samt nye udmundinger i både øst og vest. Det forventes ikke, at omlægning af hovedvejen gennem byen kommer l at ske inden for programperioden for områdefornyelsen. Derfor skal de ltag, der gøres for at binde de to bu ksområder sammen foregå på de arealer der støder op l hovedvejen, lige som der via dialog med Vejdirektoratet skal sikres mulighed for at hovedvejen inden for et mindre felt både forskønnes og gøres lgængelig for bløde trafikanter. Løsningen skal have en karakter, der er brugbar uanset, hvad der sker med hovedvejen i frem den. 15 km til Assentoft og 23 km til Randers 4 km til Allingåbro 6 km til Allingåbro 4 km til Gjesing Syd/nord Vejen er bred og oversigtsforholdene dårlige. Der skal ske ændring af parkeringsforholdene. Ved at foretage indskrænkning af Århusvej gives der mulighed for plads l ak viteter foran Kulturperronen, lige som der skabes mulighed for at Auning kro og Kulturperronen kan udny e det offentlige rum l fælles arrangementer. Handlinger Trafikkundepunktet ønskes placeret i forbindelse med krydsningen af Vestergade (hovedvej 16). Udformningen og størrelsen vil være at af de elementer, som skal defineres nærmere, når detailplanlægningen går i gang. 0 Vigtig vej Stiforbindelse Planlagt stiforbindelse Primære ankomstpunkter til hhv. handelsbymidte ved SuperBrugsen og fysisk bymidte ved Kulturperronen 100 Mangelfuld forbindelse Planlagt omfartsvej Bymidteafgrænsning NORD 500 m 5 km til Øster Alling og 15 km til Hornslet 35 km til Aarhus 5 km til Pindstrup 10 km til Ryomgård 19 km til Ørum og 35 km til Grenå 5 km til Pindstrup og 12 km til Ryomgård 17

18 Sammenhæng og synlighed Udfordring og indsatsområde Auning har en central beliggenhed og et godt og varieret handelskiv i forhold l sin størrelse. For at fastholde denne status er det vig gt at op mere og synliggøre byens muligheder både som handelsby og bosætningsby. Syd for hovedvejen ligger bibliotek/kulturhus, kro, dagligvarebu k, pengeins tut cafeer samt p-pladser. Nord for hovedvejen ligger flere dagligvarebu kker, udvalgsvarebu kker med tøj, briller, sportsar kler, isenkram mm., apoteksudsalg og sundhedshus samt p-pladser. Hovedvejens deling af byen betyder manglende sammenhæng og manglende synlighed. Byen har langt mere at byde på, end det man opdager ved at køre igennem byen på vej l fx Djurs Sommerland. Handling For at få skabt sammenhæng og synlighed er det vig gt at få åbnet op, det vil sige, at der skal opkøbes bygninger, som skal ernes. Når det er sket er muligheden for synliggørelse af byens handelsliv l stede, og det er meget vig gt i forhold l byens fremadre ede udvikling. Tilgængeligheden mellem de to centre op meres ligeledes, som beskrevet under Trafikken gennem byen Sammenhængende karakterrum Anonymt byrum Område med privat karakter der har en barrierevirkning for bymidtens sammenhængskraft Uklar byrumskarakter ofte på bilisternes præmisser Kunst i offentlig rum Vigtig kulturel funktion Mødested, opholdsmulighed (bænke) Bygning med handel eller service Aktiv facade/butiksfacade Svage forbindelser Bymidteafgrænsning 18

19 Forskønnelse af byen Udfordring og indsatsområde Byen ligger på et meget fladt terræn. Kun rundt om byen findes det kuperede landskab. Hvis man står i byens udkant på hovedvej 16 enten mod øst eller vest kigger man igennem byen uden at opdage, at der er en by. Byen har behov for at blive markeret i landskabet blandt andet ved at der etableres beplantning på udvalgte steder. Beplantningen skal give byen karakter og sam dig give byen et grønt image. Handlinger Området omkring kulturperronen samt Torvegade, som er den nord/sydgående vejforbindelse inklusive p-pladser er et de områder, der dels skal trafiksaneres, dels forskønnes med beplantning samt give mulighed for nye udendørs ak viteter i forbindelse med kulturperronenes/bibliotekets ak- viteter. Indgangen l biblioteksområdet forskønnes og gøres a rak vt. I dag er vejen af en bredde, der gør det vanskeligt at krydse uden at sæ e liv og helbred på spil. 19

20 Fokuspunkter I projektet skal de beskrevne fokuspunkter overvejes. Der kan opstå flere fokuspunkter undervejs, men i forhold l projektets størrelse er det de 3 beskrevne punkter, der bør indgå i overvejelserne. Tilgængelighed Med lgængelighed tænkes der på hensyn l handicappede, men også på hensyn l andre, fx cyklister og gående. Tilgængelighed skal indarbejdes i alle projekter i en form, der giver mening. Belysning En god belysning har stor betydning for, om en by føles god at færdes i. Lys kan også være med l at give en oplevelse enten i sig selv eller ved det, der bliver oplyst. Mål og succeskriterier Målet med områdefornyelsen er at skabe sammenhæng mellem de to bycentre både fysisk og mentalt. Auning fremstår med en sammenhængende bymidte krydsningspunktet ved Vestergade Auning er synlig i landskabet uanset hvor man kommer fra Byens muligheder for både handel og bosætning er synliggjort Nedslidte belægninger, torve og pladser har fået nyt udtryk. Grøn by Byen har behov for at blive gjort grønnere. Alle steder, hvor der kan gøres noget med beplantning, som medvirker l et mere a rak vt bymiljø, skal det tænkes ind. 20

21 Inddragelse Afslutning på borgerinddragelsen Som afslutning på borgerinddragelsen har der været holdt åbent hus på Kulturpavillonen i Auning den 13. maj Her blev et udkast l programmet for områdefornyelsen præsenteret, og borgerne i Auning har sat et sidste fingera ryk, inden programmet blev endelig godkendt og vedtaget af kommunalbestyrelsen den 16. juni Fremtidig inddragelse Når detailplanlægningen går i gang, bliver der nedsat en følgegruppe, som vil blive involveret i det videre arbejde med at gøre Auning Midtby a rak v. Det er vig g at have en klar forventningsafstemning i forhold l inddragelsens formål de involverede skal vide, hvilke elementer, de har en klar indflydelse på, og hvornår de bare bliver informeret. Kommunikation Der skal ske en klar og tydelig informa on omkring områdefornyelsesprojektet. Der vil løbende ske en opdatering af kommunens hjemmeside evt. med link l Auning bys hjemmeside. Herved gives der mulighed for borgerne i byen at byde ind, med gode ideer. 21

22 Tids- og handleplan 1. Dialog med Vejdirektoratet. e erår Opkøb og nedbrydning af ejendomme på Kirkegade - e erår Udarbejdelse af projekt januar juli Udbud af opgaven august Nyindretning af pladser og vej på Århusvej Ny forbindelse mellem de to bu kscentre nord og syd for Hovedvejen Budget 6 mio. kr. i alt + midler fra landsbypuljen l opkøb af ejendomme Fordelt med 3,5 mio. kr. l området ved. Hovedvejen 2 mio. kr. l Århusvej incl. pladser 0,5 mio. kr. l projektering mm. 22

23 Investeringsredegørelse KIWI flytter ud til gaden Der nedbrydes enkelte nedslidte ejendomme ved Århusvej, som kunne give KIWI mulighed for at komme l at ligge ud l gaden. Dr vilæ blive god plads l p-pladser bagved Kroen får mere areal Ved at fly e KIWI l gaden og nyindre e arealet bagved kunne der gives Auning kro basis for bedre udendørs arealer l servering og ophold. Drivhusgrunden købes og bebygges Drivhusgrunden ligger meget tæt på centrum. Der kunne opføres ca. 25 parcelhuse eller 40 boliger som rækkehusbebyggelse - et a rak vt og bynært boligområde Starkgrunden Starkgrunden er en overflødiggjort erhvervsgrund, som kunne anvendes l boligbebyggelse. Når der etableres ny omfartsvej syd om Auning, vil Starkgrunden få en a rak v beliggenhed tæt på adgangsvej, kollek v trafikforbindelse og indkøbsmuligheder. 23

24 Organisation Politisk styregruppe Den poli ske styregruppe består at kultur- og udviklingsudvalget. Administrativ styregruppe Den administra ve styregruppe består af udviklingsdirektøren og kultur- og udviklingschefen. Styregruppens formål er at sikre en overordnet koordinering af og en tværfaglig og helhedsorienteret lgang l projekterne. Arbejdsgruppe Projektgruppen består af medarbejdere fra kulturog udviklingsafdelingen. Projektgruppen skal sikre fremdri i projektet og stå for projektorganiseringen Følgegruppe Følgegruppen skal bestå af repræsentanter fra relevante grupper i byen. Følgegruppens rolle er at kvalificere projektet og de forskellige ini a ver. Der kan opre es flere følgegrupper e er behov for involvering og fokus. Politsk styregruppe Administra v styregruppe Projektgruppe Følgegrupper 24

25 25

26 26