- ved udskrivelsen. landsforeningen præmatures vilkår. præmatures. Vilkår...født for tidligt
|
|
- Silje Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 til forældre - ved udskrivelsen præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår
2 forord Landsforeningen Præmatures Vilkår er en non profit organisation, hvis primære formål er, at sikre præmature børn og deres familer bedre vilkår i Danmark. Det gør vi ved at støtte jer som berørte familier, fagpersoner omkring jeres barn, og videreformidle viden om præmaturitet. Web: - Mail: - kontakt@praematuresvilkar.dk Tlf.: På vores hjemmeside og i vores generelle pjece kan I læse mere om vores mange tilbud, man som medlem kan få gavn af. I er også meget velkomne til at ringe eller skrive til os, hvis I har spørgsmål eller bare vil tale med nogen der forstår jeres tanker og bekymringer. Mange hilsner Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures Vilkår...født for tidligt
3 livet derhjemme E ndelig er det blevet tid til at tage jeres lille mirakel med hjem og blive en hel familie. I bliver udskrevet, fordi hospitalet skønner, at jeres barn nu er så stort og stærkt, at I kan trives derhjemme. I kan derfor, selvom det kan være en svær tilvænning, se jeres barn som et raskt barn, der dog har haft en kaotisk og svær start på livet. Netop den tidlige start og det individuelle forløb I som forældre og Jeres lille barn har været igennem, sætter sine spor. I vil alle få nogle efterreaktioner af de mange oplevelser, der er forbundet med fødslen og opholdet på neonatalafdelingen, da I både psykisk og fysisk har været igennem et traumatisk forløb. Det første, I skal vænne jer til, er den manglende digitale kontrol over jeres barn, samt den manglende forståelse fra omverdenen. Dernæst skal I finde en måde, der passer Jer og Jeres barn bedst i forhold til den videre udvikling og trivsel af jeres nyfødte barn. Det er her vigtigt at huske på, at I som forældre er dem, der kender Jeres barn bedst og har en masse kompetencer i forhold til, hvordan det skal håndteres. Stol på Jeres intuition. I har set reaktionerne hos Jeres barn på hospitalet, og derfor har I som forældre en rigtig god fornemmelse af, hvornår Jeres barn trives. Denne pjece er udarbejdet af forældre til præmature børn, sammen med en række fagpersoner. Den forsøger at give jer nogle gode råd om den første tid hjemme efter udskrivelsen.
4 jeres barns behov Stol på Jeres intution, se på Jeres barn og tilpas Jeres hverdag efter barnets behov. Det er vigtigt, at I fortsætter den forsigtige stimulering af Jeres barns sanser og udvikling og hele tiden fornemmer, om barnet trives ved de valgte aktiviteter. Det kan være svært pludselig at stå på egne ben og ikke have en skærm at kigge på, men stol på at tilvænningen sker gradvist. kompensere for den manglende tid i livmoderen, og derfor bør I tilgodese dette. I kan evt. skiftes, så det ikke kun er den ene, der har barnet på armen hele tiden. I skal ikke være bange for, at barnet bliver for vant til at være hos Jer og at I så ikke med tiden kan lægge det fra jer. Det kommer, når barnet er klart, og den tid, I giver barnet til at blive klar, er en meget vigtig investering. I skal altså ikke pakke Jeres barn ind i vat eller holde det hjemme fra familie og venner, men I bør være opmærksommme på, at familiefester og indkøbsture kan overstimulere og stresse barnet. Er dét tilfældet, bør det selvfølgelig undgås, til barnet har udviklet sig mere og er blevet mere robust. Generelt vil præmature børn have brug for at være tæt på Jer. Ikke kun når det er vågent, men så meget som muligt. De vil have behov for at
5 udvikling & stimulering Som præmaturforældre er man meget op mærksom på, og måske bekymret for, sit barns udvikling. Børn, som er født for tidligt og har haft en vanskelig start, kan få en lidt forsinket udvikling i forhold til deres alder. Det vigtigste er, at barnet udvikler sig løbende og at I fokuserer på det, Jeres barn kan, i stedet for, hvad det ikke formår endnu. Lad være med at se på, hvad fuldbårne børn bør kunne på de enkelte alderstrin. I kan ikke bruge informationen til noget. Jeres barn udvikler sig måske på en helt anden måde, hvilket er normalt for præmature børn. meget, før de er 2 år. stimulering Generelt kan I som forældre stimulere Jeres barns sanser, ved at lave de øvelser, der er beskrevet i bøger om sansestimulation og generel udvikling af spædbørn. I skal dog justere mængden af stimuli og intensitet, i forhold til Jeres barn. Der skal være balance mellem hvile og stimulering, Mange præmature er sene til at kravle og gå, men det skal nok komme, når barnet selv er klar til det. Ligeledes er der mange præmature, der ikke pludrer. Lad være med at bekymre Jer, sproget skal nok komme og mange præmature børn siger ikke
6 så barnets hjerne og sanser udfordres til at udvikle de grundlæggende funktioner. Når stimuli er passende i forhold til barnets individuelle behov, udviser det positiv reaktion, såsom regelmæssig vejrtrækning og rolige bevægelser. negativt på dem. Reaktionerne fra barnet er forskellige, men gråd, uro eller afvigelser fra Jeres barns normale tilstand, kan give Jer et tegn på eventuel overstimulering. De fleste præmature har god gavn af tidlig sansemotorisk støttende indsats. Hvis der ikke fra neonatalafdelingens side tilbydes ergo- eller fysioterapi, kan man som forældre prøve at få hjælp via sundhedsplejersken, egen læge, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller gennem en læge i børneambulatoriet, på det sygehus barnet har ligget. Vær opmærksomme på lyde ved legetøj. Noget legetøj har mange lyde, farver og lys. En del præmature børn kan blive overstimuleret af de mange indtryk og nogle vil forbinde bimlelydene med alarmerne på neonatalafdelingen og reagere
7 spisning & fordøjelse Inden udskrivelsen fra hospitalet, er I blevet bekendt med enten amning eller flaske. Begge dele er lige fint, det vigtigeste er, at I giver jer tid til at finde den måde, der passer jer og barnet, i de hjemlige omgivelser. med, at barnet forbinder mad med hygge og nydelse, istedet for et rent basalt behov, der skal dækkes. Modermælken vil være tilpasset barnets behov og får barnet flaske, så kan det være nødvendigt at bruge en modermælkserstatning til præmature. Barnet spiser fortsat små mængder og skal derfor have mad ofte. Der er flere årsager til dette. Dels har mange præmature børn fået sonde over længere tid, og de mærker ikke sulten på samme måde. Dernæst er mange af dem fortsat små, og kræfterne bliver stadig hurtigt opbrugt. En anden årsag kan være barnets umodne mavetarmsystem. I bør derfor være opmærksomme på barnets reaktioner efter måltiderne og have tålmodighed
8 Mange præmature har fortsat spiseproblemer ved overgangen til skemad. Visse former for madvarer kan udløse voldsomme fysiske reaktioner, såsom opkast mv. Ethvert barn er individuelt, og I bør som forældre vurdere, hvilken mad Jeres barn er glad for og huske aldrig at presse barnet til at spise. En dårlig udviklet mundmotorik kan gøre det svært for barnet at spise. Det skal trænes, og det skal nok komme. I skal som forældre bare have tålmodighed og ikke sammenligne med fuldbårne børn. 28), kan have et svært forhold til mad i længere tid. Giv dem tid og sørg for, at det bliver forbundet med noget hyggeligt og rart at spise. Bliver I bekymret for, om barnet får vitaminer og næring nok, kan man forsøge at lave mad barnet kan lide, hvor næringsrige madvarer indgår. Smoothies, der smager sødt, kan sagtens indeholde grøntsager og masser af frugt. Bagværk kan ligeledes varieres, alt efter behov. Vær opmærksom på at larm, hoste og stress kan medføre, at et følsomt præmaturt barn afviser at spise. Giv Jeres barn ro og lav kalorietæt mad, så det ikke behøver spise meget, for at få tilstrækkeligt med kalorier. Navnlig de ekstremt præmature børn (født før uge
9 Vitaminer til præmature børn Nogle præmature børn lider af hård mave. Det kan skyldes umodenhed i fordøjelsessystemet, jerntilsætning i kosten eller modermælkserstatning. ACD Vitaminer D Vitaminer Jern Et dagligt tilskud på 300 mikrogram A vitamin, 10 mikrogram D vitamin og 35 mg. C vitamin fra barnet er en uge til det er 3 måneder Et dagligt tilskud på 10 mikrogram D vitamin fra barnet er 3 måneder til det er 1 år. Et dagligt tilskud på 8,8 mg jern dagligt fra barnet er 4 uger til det er 12 måneder Hvis barnet ammes fuldt ud, er alt, fra afføring i hver ble, til afføring én gang om ugen, normalt. Hvis barnet får modermælkerstatning, er det bedst, hvis det har afføring én gang i døgnet. For at afhjælpe evt. hård mave, kan man forsøge at nedsætte jerntilskudet til, én til to dråber, over flere måltider, i samråd med læge eller sundhedsplejerske. Hvis barnet får modermælkserstatning, kan man forsøge at skifte til andet mærke, i samråd med sundhedsplejersken.
10 kontakt til andre Det kan i starten være fristende at isolere sig lidt fra omverdenen. Forklar omverden og Jeres pårørende om Jeres behov og henvis dem til at læse information om præmature børn. Forvent ikke, de forstår Jer, men brug dem til at læsse af på. Hvis I har fået en god kontakt til andre forældre på hospitalet, kan I få stort udbytte af hinanden også efter udskrivelsen. Informér Jeres omgivelser om Jeres barns behov og særlige hensyn og vær selv opmærksom på, at I stadig, efter at I er kommet hjem, har fokus på Jeres barns sanser, så de ikke overstimuleres, men kan udvikle sig i takt med, at det vokser sig større og mere robust. Nogle af dem, I kender, vil nok ikke kunne forstå det, og vil synes, at I er overbeskyttende. I skal her tænke på, at I kender Jeres barn bedst, og at det er Jeres familie der skal fungere. Så hold fast i Jeres fornemmelser, da det vil gavne Jeres barn på længere sigt. immunforsvar & vacciner Nogle for tidligt fødte børn har et svækket immunforsvar de første par år, og derfor gælder forsigtighed ved smitterisiko længe efter udskrivelsen. Det handler om at beskytte barnet, således at det undgår unødig sygdom, som kan svække dets udvikling. Det er vigtigt at vurdere, om eventuelle besøgende - både voksne og børn - kan risikere at smitte barnet med virus. Hvis det er tilfældet, må der, hvis det er muligt, aftales besøg en anden dag i stedet for. Ligeledes skal besøg i institutioner undgåes i vinterhalvåret, hvor smittefaren er størst. Vask hænder og sprit dem af, hver gang I kommer hjem, og bed Jeres gæster gøre det samme 1. 1 Alkogel kan købes på apotektet
11 søskende Sundhedsstyrelsen anbefaler, at dit barn begynder børnevaccinationerne, lige som alle andre børn, når det er 3 mdr. gammelt - uanset hvor tidligt barnet er født, og hvor meget det vejer. Vaccinationerne aftales med din egen læge. Søskende reagerer forskelligt, når de får en søster/bror, som bliver født for tidligt. Nogle bliver utrygge, andre ændrer adfærd eller går tilbage i udvikling. Det er vigtigt at snakke med børnene om, hvad der sker. Lad dem se den lille og forklar dem, hvad der skal ske. Lad de større søskende sætte ord på deres følelser og hjælp de mindre, med at forstå situationen, gennem tegninger eller historier. Lad søskende være med til at give den lille omsorg, tryghed og varme. Søskende har brug for at føle sig set, hørt og elsket. Fx er det også vigtigt, at gaver fordeles ligeligt mellem den lille ny og ældre søskende. En gave eller et lille kort fra den lille ny til søskende, kan være en sød og sjov ting. Søskende har brug for ekstra omsorg. De kan have behov for at dele deres oplevelser med nogen uden for den nærmeste familie, så hvis venner eller pårørende har overskud til at være en støtte, er det vigtigt at tage imod denne.
12 temperaturer & påklædning Nogle tommelfingerregler Jeres barn kan komme ud og køre tur i barnevognen omkring udskrivningstidspunktet. I bør starte med korte perioder (ca. 30 min.) afhængigt af vejret. Jeres barn må først stå ude og sove, når det vejer mere end 3 kg. Uden det ekstra fedtlag, som børn født til tiden og højere vægt har, vil barnet bruge sin energi på at holde sig varm og dermed ikke bruge energien på at vokse. Vær opmærksom på fugt, blæst og frost, som afkøler barnet. Børn har ikke godt af at sove ude i tåge og hård frost (minus 10 grader). Placér ikke barnevognen i direkte sol. Køb en babyalarm med temperaturmåler. påklædning m.m. Når I skal klæde jeres barn på, så tænk på, at mængden af tøj skal afpasses efter omgivelsernes temperatur. I kan få fornemmelsen af, om barnet har det tilpas varmt, ved at føle barnet i nakken og på maven. Hænder og fødder kan nogle gange føles kølige, uden at barnet er koldt. Tøjet er tætsiddende (ikke stramt) og sammenhængende. Bomuld og uld frem for kunststof. Hue udendørs og vanter, når det er koldt. Hvis barnet er lille og har svært ved at holde varmen, kan I lægge et lammeskind i seng og barnevogn.
13 Lammeskind er godt, fordi det tempererer og beroliger. Men vær meget opmærksom på, at barnet kan blive for varmt. Sundhedstyrelsen anbefaler, at man ikke bruger lammeskind indendørs til normal vægtige nyfødte. indendørs temperatur Almindelig rumtemperatur, som I er vant til derhjemme. God varme ved bade- og pusleplads. Soverummet må gerne være køligere. Undgå træk og placer vuggen / sengen væk fra ydervægge og vinduer.
14 søvn F or tidligt fødte børn kan have svært ved at falde til ro. Og ofte virker bade og andre aktiviteter ikke på de præmature børn. De kan ofte have et ustabilt søvnmønster og vågner ofte med stort behov for at føle tryghed og nærvær. Som fuldbårne børn, er præmature børn også forskellige og derfor vil der være nogle, der sover mere end gennemsnittet, andre mindre og nogle let, mens andre kan sove meget tungt. Alle former for sovemønstre er normale, det vigtige er, at I finder putte- og soverutiner, der passer til Jeres barns behov. Det kan tage længere tid at vænne barnet til putteritualer, samtidig kan introduktion af en ny seng tage lang tid. Barnet har behov for gradvist at vænne sig til det nye sovested og føle sig tryg ved det. Er der tale om søvnproblemer, kan man prøve at afhjælpe det på flere måder: Tæt kropskontakt, evt. ved brug af bæresele eller slynge. Byg en rede i sengen, ved at lægge sammenrullede håndklæder hele vejen rundt i barnets seng. Fast putteritual, når barnet skal sove, fx med rolig musik, stille sang eller blid berøring. Svøb barnet i et tæppe eller lagen afhængig af årstid og vug i armene Det kan være en hjælp i starten, hvis mor eller far
15 sover tæt ved sengen, så der kan være kontakt via en hånd, så snart barnet bliver uroligt. Det vigtigste i forhold til indsovning og putteritualer er, at man som forældre er bevidste om, at barnet reelt har et særligt behov for tryghed og nærvær. Mange præmature børn har fra begyndelsen stor gavn af en vugge der kan vugge i alle retninger. Den efterligner vandets bevægelse i livmoderen og kan være med til at skabe en naturlig udvikling hos barnet. Massage kan være afslappende, og oftest rådes man til at nusse børns fødder og tæer, for at skabe ro om aftenen. Vær i denne forbindelse opmærksom på at mange præmature har et særligt forhold til deres fødder og ikke bryder sig om, at få dem nusset. Dette hænger sammen med, at de daglige blodprøver tages fra hælen på neonatalafdelingen. Nogle børn vil føle at det er en overstimulation af deres sanser. I dette tilfælde frarådes det selvfølgelig, da det enkelte barns behov bør tilgodeses. Det samme gælder kugledyner, der har stor afslappende effekt på nogle børn, mens andre føler sig bedst tilpas med et lagen.
16 landsforeningen præmatures vilkår FREDENSGADE 9A, ST KBH. N. præmatures Vilkår...født for tidligt
Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk
Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer
Læs mereInformation til patienten Udskrivning fra C1
Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at
Læs mereBogen om barnets signaler
Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereUdskrivningspjece. Regionshospitalet Viborg. Børneafdeling B, neonatalafsnit B56
Udskrivningspjece Regionshospitalet Viborg Børneafdeling B, neonatalafsnit B56 Kære forældre Denne pjece er en kort skriftlig information om tiden lige før og efter udskrivelsen. Den skal sammen med personalets
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereGør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.
Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn
Læs mereUdskrivningspjece. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet
Udskrivningspjece Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet Indholdsfortegnelse: 1. Hjemmelivet hjem igen og hvad så? side 4 søskende side 4 må vores barn komme i kontakt med andre?
Læs mereDagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:
Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: I vores gruppe er vi 5 dagplejer, Kit, Marianne, Lotte, Anja og Annette P. Vi har tilsammen 20 børn i alderen 0-3 år. Lige nu har vi rigtig mange nye små, som
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs merePå vej hjem DEN FØRSTE TID HJEMME FAMILIE OG NETVÆRK. Kære forældre. Tillykke med den lille, nye verdensborger!
Kære forældre Tillykke med den lille, nye verdensborger! Tiden nærmer sig, hvor I skal hjem med jeres barn og fortsætte familielivet. Den tidlige fødsel har måske været uventet, og de forventninger, som
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereGenerel viden om søvn 0 1 år
Generel viden om søvn 0 1 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk Hvordan skaber vi de bedste sove betingelser for vores små børn? Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning
Læs merePå vej hjem DEN FØRSTE TID HJEMME. Kære forældre. Tillykke med den lille, nye verdensborger!
Kære forældre Tillykke med den lille, nye verdensborger! Tiden nærmer sig, hvor I skal hjem med jeres barn og fortsætte familielivet. Den tidlige fødsel har måske været uventet, og de forventninger, som
Læs mereHjælp dit barn til gode sovevaner
Hjælp dit barn til gode sovevaner BØRNS SØVN 0-3 ÅR Barnets søvn har væsentlig indflydelse pa dets sundhed og trivsel samt hele familiens hverdag. At etablere gode sovevaner og søvnkvalitet tidligt i spædbarnsalderen
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereIndholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn
Læs mereforældre på en lidt anden måde landsforeningen præmatures vilkår EN PJECE OM AT VÆRE FORÆLDRE TIL ET PRÆMATURT SPÆDBARN præmatures
forældre på en lidt anden måde EN PJECE OM AT VÆRE FORÆLDRE TIL ET PRÆMATURT SPÆDBARN præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår forord L andsforeningen Præmatures Vilkår er
Læs mereVelkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2
Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk
Læs mereTil forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereHverdagen med præmature børn
Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereNår dit barn ikke kommer i skole
Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole
Læs mereUdskrivelse. af det præmature barn
Udskrivelse af det præmature barn Kære forældre Med denne pjece vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med udskrivelsen fra neonatalafsnittet og til den første tid hjemme med jeres barn. Ernæring
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereEn krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling
En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i
Læs mereForældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken
Forældreinformation Velkommen Neonatal- og barselsklinikken Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf: 74182330 Kære forældre. Tillykke med jeres
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereDAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT
DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs merenår spisningen driller
når spisningen driller en pjece om kost & spisevaner efter udskrivelsen... præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår forord Landsforeningen Præmatures Vilkår er en non profit
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereSØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY. En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu
SØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu Vigtigheden af søvn for din baby Fra 2 års alderen begynder dit barn at have flere vågne end sovende timer i døgnet. Det
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereVedr. Sennels Børnehave
Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger
Læs mereUDSKRIVELSE til hjemmet
UDSKRIVELSE til hjemmet - information til forældre Rigshospitalet Juliane Marie Centret Neonatalklinikken Kære forældre Denne pjece er en kort skriftlig information om tiden efter udskrivelsen fra hospitalet.
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereVelkommen til Børnehuset Påfuglen
Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereBØRN OG SØVN. SÅDAN SOVER VI I STRIBONITTEN
BØRN OG SØVN. SÅDAN SOVER VI I STRIBONITTEN Vi har lavet denne folder for at informere jer om Børnehusets pædagogiske holdning til- og vores procedure for søvn og vi ønske med denne lille folder at styrke
Læs mereVigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune
Børn og Skole, marts 2018 Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN OG SKOLE Kære forældre Med denne folder vil vi give jer en kort introduktion til, hvad et dagtilbud i Gentofte
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereBrug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.
Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt
Læs mereVelkommen til vuggestuen i Solskin
Velkommen til vuggestuen i Solskin En ny tid begynder for jeres barn og for jer. Der vil være mange indtryk med nye voksne, nye venner og forventninger børn og voksne imellem. Vuggestuen i Solskin hedder
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereInformation til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så
Læs mereRADISERNE VUGGESTUEN I KUNDBY BØRNEHUS TRØNNINGEVEJ 11, KUNDBY 4520 SVINNINGE TLF
RADISERNE VUGGESTUEN I KUNDBY BØRNEHUS TRØNNINGEVEJ 11, KUNDBY 4520 SVINNINGE TLF. 72 36 72 10 En lille vuggestue til 12 børn i dejlige lyse omgivelser med vægt på omsorg tryghed trivsel udvikling - forudsigelighed
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereTidligt hjemmeophold (THO)
Patientinformation Tidligt hjemmeophold (THO) Hvad er tidligt hjemmeophold? Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal og barselsklinikken Kære forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig
Læs mereINSTRUKTION TIL SPØRGESKEMAET SEAM (Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure) undersøger børns sociale og følelsesmæssige adfærd.
Social-Emotional Assessment/ Evaluation Measure RESEARCH EDITION Barnets navn: Respondentens navn: Preschool Pædagog with Skema Ages I for Aldersinterval developmental 2-17 range måneder 36 66 months Barnets
Læs mereVærd at vide ved Tidligt hjemmeophold
Til forældre Værd at vide ved Tidligt hjemmeophold Praktisk information Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret Indholdsfortegnelse Side 2 og 3: Temperaturregulering
Læs mereTil forældre. hjemmeophold (THO) Hvad er THO? Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet døgnet rundt. Neonatal og Barsel
Til forældre Tidligt hjemmeophold (THO) Hvad er THO? Vælg farve Vælg billede Kvalitet døgnet rundt Neonatal og Barsel Kære Forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig lille men ellers raskt.
Læs mereTJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det
TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereHverdagen med dit for tidligt fødte barn. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
Hverdagen med dit for tidligt fødte barn Skive det er RENT LIV SKIVE.DK HVERDAGEN MED DIT FOR TIDLIGT FØDTE BARN Denne pjece er skrevet til mor og far, som har et barn født før termin. I pjecen vil vi
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereLæs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn
Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereDet lille barns søvn. www.libero.dk
Fakta om spædbørns søvn Putteritualer Gråd og søvn Søvn om dagen Sovestilling Når barnet sover dårligt Søvnregulering Konsekvens www.libero.dk Sundhedsplejerskerne Vibeke Hejgaard og Lene Sørensen samt
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereVejledning i udmalkning
Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereVelkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.
Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus. Med denne lille forældrepjece vil vi gerne byde jeres barn og jer velkommen i vuggestuen. Vi håber, at nedenstående informationer vil være med
Læs mereVelkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2
Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (leder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk leder)
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereHund og børn. Lær hunden børnesprog
Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer
Læs mereForældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig
Læs mere2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745
RAPPORT Fuld rapport ÅRGANG 2017/2018 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Sundhedsprofil for børn i 1. klasse GRUNDLAG Sydvestmors Friskole - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) RESPONDENT
Læs mereDet lille barns søvn.
Fakta om spædbørns søvn Putteritualer Gråd og søvn Søvn om dagen Sovestilling Når barnet sover dårligt Søvnregulering Konsekvens www.libero.dk Sundhedsplejerskerne Vibeke Hejgaard og Lene Sørensen samt
Læs mereBabyslynger - hvorfor og hvordan
Babyslyn byslynger Vi bærer alle vores børn - lad os gøre det på den bedste måde Let din hverdag - bær dit barn Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn Citater fra slyngebutikker på internettet
Læs mereInstitutionens navn: Børnehaven Sansehuset
Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet
Læs mereKære Forældre. Velkommen i dagpleje hos. Britt og Mogens. Øvangsvej 5. 4540 Fårevejle. Tlf: 78785363. Lidt om os
Kære Forældre I har nu valgt, at jeres barn skal starte i dagpleje. For nogen er det naturligt og let, men for andre kan det være svært at aflevere det bedste man har, til en dagplejer man endnu ikke kender.
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs merePris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn
Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,
Læs mereNyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn
Information Nyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn Neonatalafdelingen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse Det for tidligt fødte barns særlige kendetegn... 4 Udvikling...4 Kontakt
Læs mereSøvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereChris MacDonald: Husk, dit barn skal sove
Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove Søvn er lige så vigtig som mad og bevægelse, og dit barn skal have rigeligt af den Af Chris MacDonald, oktober 2012 03 Husk, dit barn har et stort søvnbehov 06
Læs mere