Medietræning Hvordan klæder du dine talspersoner på?

Transkript

1 Medietræning Hvordan klæder du dine talspersoner på?

2

3 Kun hvis de danske kommuner formår at kommunikere deres legitime interesser, kan det kommunale selvstyre overleve det massive forventningspres fra borgere, presse og stat. - Professor Anker Brink Lund, CBS

4 De næste par timer Hvem kan man med fordel medietræne? Hvornår må man medietræne? Forberedelsen Udstyret Den rigtige atmosfære Selve træningen Teori Kropssprog Foran kameraet

5 Hvem kan man med fordel medietræne? Nye kommunalpolitikere Direktion, områdechefer og udsatte embedsmænd Borgmester og udvalgsformænd I krisesituationer: Alle talspersoner Hvad er jeres erfaringer? Hvem har behov? Og hvem har evt. stået for træningen?

6 Hvornår må man medietræne? Når en talsperson skal tale på kommunens vegne Vigtigt at der er tale om vedtaget politik (i udvalg eller byråd), ikke om politiske forslag (partipolitik) Undgå at medietræne i valgkampssituationer, med mindre det er en krisesituation, hvor kommunen er under fagligt angreb Spørg kommunaldirektøren når du er i tvivl eller under pres for at træne/rådgive politikere i noget, der forekommer dig at være partipolitisk funderet

7 Din forberedelse

8 Rigtige sager Tal med fagfolkene og udvælg 3-5 rigtige sager Sager, der meget vel kunne blive aktuelle inden for de næste 6-18 måneder Vælg både nogle kritiske og nogle positive sager Sæt dig grundigt ind i dem, så du har helt styr på, hvor hundene reelt ligger begravet

9 Spørgerammer Lav udførlig spørgeramme til hver sag både kritiske og positive Hold spørgsmålene korte og klare Husk at de hårde kritiske spørgsmål skal med. Overvej evt. at outsource skurkerollen Inkludér spørgsmål med falsk præmis og nogle med faktuelle misforståelser

10 Presseberedskab Lav eventuelt presseberedskaber til talspersonerne (hvis de normalt ville få sådan nogen), som de kan forberede sig med. Presseberedskabet (på max 2 ½ side per sag) bør indeholde: Status på sagen (fagligt og mediemæssigt) Journalistens historie og vinkel Andre kilder, journalisten har talt med eller kan tænkes at inddrage Sandsynlige spørgsmål Gode, korte og præcise svar på spørgsmålene Kommunens kernebudskaber i sagen gerne med oneliner Fakta og eksempler, der understøtter og udfolder hvert eneste budskab

11 Se gamle klip igennem for at danne dig et forhåndsindtryk af styrker og svagheder

12 Udstyr Keep it simple Almindeligt videokamera Gerne med ekstern mikrofon En trefod til at stille kameraet sikkert på Eventuelt en simpel lyssætning (undgå modlys) En PC, hvorpå man kan vise optagelserne med det samme evt. blæst op på projektor Evt. mobiltelefoner til træning af telefoninterview Vær helst to trænere én til at stille spørgsmålene, en til at observere.

13 Tillid og fortrolighed Væk fra rådhuset Tag en snak om rollerne (overvej ekstern bistand, hvis modtageligheden for kritik er lille) Det er et fortroligt rum klippene bliver slettet efter træningen og alt bliver mellem de fire vægge Brug kræfter på indlede træningen på en tillidsvækkende måde: kaffe, basse, smalltalk, snak om dagens program osv.

14 Selve træningen: Indledende overvejelser

15 Det vigtigste Det absolut vigtigste, du kan lære dine talspersoner er: VÆRDIEN AF FORBERDELSE Alt for mange går i medierne uden at have forberedt sig ordentligt. Og det kan ses.

16 Tre niveauer af forberedelse 1. Egne overvejelser Politikeren/lederen gør sig selv nogle tanker om hovedbudskaber og gode svar på kritiske spørgsmål Der er ALTID tid til at tænke sig om! 2. Beredskab Kommunikations- og fagfolk forbereder mundtlig briefing eller skriftligt beredskab (1½-2 sider) 3. Medietræning Politikeren/lederen får mulighed for at prøve deres argumenter af i så realistisk en setting som muligt. Vigtigt at intervieweren går til stålet!

17 Egne overvejelser Lad dig ikke presse til at svare uforberedt ring tilbage Interview journalisten, før han interviewer dig: Historien, vinklen, andre talspersoner, din rolle, spørgsmål Er du den rigtige til at udtale sig? Hvad er dine vigtigste budskaber? Har du fakta og eksempler til at understøtte budskaberne? Hvad er de værste spørgsmål og dine svar? Har du brug for mere viden, sparring eller træning?

18 Pejlemærker Egne overvejelser Positivt Egne overvejelser + beredskab Kort Langt Egne overvejelser + beredskab Egne overvejelser + beredskab + medietræning Kritisk

19 Andre vigtige pointer Du kan som talsperson få stor indflydelse på rammen for interviewet (lokalitet, kameravinkel, afstand, mikrofon osv.) Vær bevidst om falske præmisser tænk før du svarer Mist ikke tålmodigheden med dårligt forberedte journalister, der stiller håbløse spørgsmål. Se det som en mulighed Husk empatien, når borgere er kommet i klemme følelseskulde er ikke det samme som troværdighed Tænk på træningen før ikke når du går på.

20 Selve træningen: Kropssprog

21 Når du er på tv, taler kroppen Hvor meget betyder de ord, du siger? 20 % Gælder også når man mødes med journalister! Hvor meget betyder dit tonefald, stemmestyrke, talerytme? 35 % Hvor meget betyder dit kropssprog (mimik, gestik)? 45 %

22 Karismakoden Fik mest ros og sympati OG 48 testpersoner i tre grupper á 16 Hold 1: Klassisk præsentationstræning (Klare budskaber, fakta, argumenter) Folk huskede mere af deres oplæg! Hold 2: 1. kropssprogets og stemmens muligheder 2. fortællinger og metaforer 3. tale til følelserne 4. visionær fremtoning Hold 3: Ingenting

23 Bush vs. Clinton 1992

24 Hvad gør Bush forkert? Hvad gør Clinton rigtigt?

25 Dine ikke-sproglige virkemidler Mimik (øjne, ansigtsudtryk) Stemmeføring (diktion, volumen, pitch, pace, tone) Gestik (arme, hænder, krop) Påklædning og baggrund

26 Sat på spidsen med Rytteriet

27 Hvem synes I virkelig brænder igennem? Hvad gør de rigtigt?

28 Selve træningen: Foran kameraet

29 1. Begynd med opvarmning Talspersonen skal fortælle om sit job Talspersonen skal fortælle om noget personligt (ikke privat), der betyder noget for ham/hende Hvis det ikke virker: Læs et digt op, så det kan mærkes Eller: Fortæl en historie, som har rørt dig

30 2. Positive interviews Lad talspersonen øve sig på beredskabet eller hjælp med at formulere tre kernebudskaber, der skal flettes ind Målet er at talspersonen engageret skal motivere og inspirere (kropssproget afgørende) Tag noter på alle kropssprogs-parametre og bemærk om kernebudskaber, fakta og eksempler kommer med Tag gerne de centrale spørgsmål om flere gange

31 Fælles evaluering Efter hvert interview ser I sammen optagelsen. Sørg for at opmuntre og hjælpe talspersonen til selv at anlægge et konstruktivt-kritisk blik på sig selv. Hvad gør han godt? Hvad kan blive bedre? Hvad kan rettes nu? Hvad kræver øvelse? Læg altid ud med positive iagttagelser og vær venlig men ærlig i de kritiske iagttagelser. Vælg nogle oplagte styrker, som kan opdyrkes og udvikles og nogle udfordringer, som kan bearbejdes. Brug lige lang tid på begge dele.

32 3. Kritiske interviews Læg ud på forskellige måder i de forskellige interviews: Blødt og imødekommende eller hårdt og anklagende. Variér interviewerens kropssprog og stemmeføring, så den veksler mellem fortrolig/indforstået og aggressiv/afvisende. Hvordan reagerer talspersonen? Fattet? Defensiv? Aggressiv? Konstruktiv? Troværdig? Fungerer det? Også her evalueres hvert interview i fællesskab.

33 4. Trumfen: Uplink Intervieweren stiller sig bag talspersonen under interviewet Flakker blikket? Mistes koncentrationen? Kan nærvær og følelse opretholdes? Eventuelt kan øvelsen udbygges med fiktive spørgsmål til en anden deltager i uplinket. Det giver unaturlige pauser, som talspersonen skal lære at håndtere.

34 Husk at samle op på dagen Hvad er talspersonens vigtigste styrker ift. indhold og udtryk? Hvad er de største udfordringer? Hvad skal prioriteres at øve sig på? Hvordan kan det gøres? Nogen særlige ønsker til beredskaber? Hvordan følger vi op på træningen og evaluerer fremskridt Opfordre talspersonen til selv at se sine interviews igennem bagefter

35 Tak for i dag. Kontakt: Jesper Brieghel jbr@kl.dk Tag aldrig toppen af nerverne med alkohol