ANBEFALINGER OMKRING DIAGNOSTIK AF DIARRESYGDOMME HOS SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
|
|
- Ejnar Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANBEFALINGER OMKRING DIAGNOSTIK AF DIARRESYGDOMME HOS SMÅGRISE OG SLAGTESVIN RAPPORT NR. 42 Rapporten samler information omkring de sidste 5 års forskningsresultater vedrørende diagnostik af diarresygdomme ved smågrise og slagtesvin samt angiver anbefalinger til hjælp for praktiserende dyrlæger. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION KEN STEEN PEDERSEN UDGIVET: 08. OKTOBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Sundhed Sammendrag I denne rapport er information vedrørende diagnostik af diarresygdomme ved smågrise og slagtesvin samlet i en række anbefalinger. Anbefalingerne er baseret på de sidste 5 års undersøgelser ved Københavns Universitet, Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet og Videncenter for Svineproduktion og skal betragtes som de bedste anbefalinger baseret på den nuværende viden. Det må forventes at anbefalingerne skal justeres løbende som følge af nye forskningsresultater samt erfaringer fra praksis. Anbefalingerne dækker de mest almindelige situationer fra praksis og vedrører helt overvejende forhold omkring Lawsonia-lignende diarre ved smågrise og slagtesvin, herunder metode til vurdering af den produktionsmæssige betydning af infektion med Lawsonia intracellularis. Der gives også anbefalinger vedrørende diagnostik af klassisk E. coli fravænningsdiarre. 1
2 Påvisning af diarre hos både enkelte og flokke af grise har betydning for igangsætning af antibiotikabehandling. Alle grise med gødningstilsmudsning af bagparten og rødme af endetarmsområdet bør behandles mod diarre. Herudover bør alle grise, der observeres med grødet/vandig gødningskonsistens behandles mod diarre. Behandling af diarre på flokniveau bør derfor indledes, når der i gennemsnit er 1-3 klatter pr. sti i en sektion (gælder ved grise pr. sti). For at opnå det bedste resultat bør diagnostik i relation til tarmbetændelse generelt samtidigt undersøge for både L. intracellularis, E. coli og B. pilosicoli. Der skelnes mellem diagnostik på individuelle grise og på grupper af grise. Påvisning af tarmbetændelse hos individuelle grise med eller uden diarre kan f.eks. være relevant når et sygdomsproblem har et omfang, der kun kræver antibiotikabehandling på enkeltdyrsniveau. Disse undersøgelser kan i de fleste tilfælde foretages ved kvantitativ PCR på 3-5 gødningsprøver fra karakteristisk syge grise. Påvisning af tarmbetændelse hos en gruppe af grise med diarre kan f.eks. være relevant i forbindelse med undersøgelse af diarre, der kræver flokmedicinering på sektionsniveau. Undersøgelserne foretages bedst ved sokkeprøver, der testes ved kvantitativ PCR. Den produktionsmæssige betydning af L. intracellularis i en gruppe af grise kan vurderes ved en sokkeprøve, der testes ved kvantitativ PCR. Sokkeprøven udtages på det tidspunkt, hvor den gennemsnitlige udskillelse af L. intracellularis bakterier vurderes at være størst. Alternativt laves en besætningsprofil, hvor der udtages sokkeprøver i forskellige aldersgrupper. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt Fødevareministeriet via Innovationsloven (journal nr ) og har aktivitetsnr: Baggrund Diarresygdomme er den største årsag til antibiotikabehandling i den danske svineproduktion. Målt i Animal Daily Doses (ADD) udgør forbruget til diarresygdomme 70 % af det samlede antibiotikaforbrug hos danske grise efter fravænning (DANMAP, 2010). Klassisk fravænningsdiarre associeret med Escherichia coli indenfor de første 7-10 dage efter fravænning var tidligere en hyppig diagnose. Dette er ikke længere tilfældet og de store mængder af antibiotika anvendes således ikke til fravænningsdiarre, men derimod til smågrisediarre, som forekommer i tredje til ottende uge efter fravænning. Denne type diarre omtales hyppigt som 2
3 Lawsonia-lignende diarre, da bakterien Lawsonia intracellularis, generelt har været betragtet som den vigtigste infektion. I dag ved man at E. coli, Brachyspira pilosicoli og L. intracellularis alle er vigtige årsager, samt, at de i omkring halvdelen af besætningerne forekommer i kombination. Overordnet falder årsagerne til diarreudbrud i 3 kategorier: 1. Udbrud hvor ingen grise har en bakteriel tarmbetændelse. 2. Udbrud hvor en mindre andel af grisene har en bakteriel tarmbetændelse og 3. Udbrud hvor en stor del af grisene har en bakteriel tarmbetændelse. I svineproduktionen foretages diagnostik kun sjældent med det formål at behandle eller forebygge sygdom hos de grise som udsættes for den diagnostiske undersøgelse. Grundlaget for besætningsdiagnostik er en forventning om, at de undersøgte grise er repræsentative for de sygdomstilfælde, der måtte komme i fremtiden. Klinisk og mikrobiologisk diagnostik har betydning for antibiotikabehandling samt forebyggende tiltag i relation til diarresygdomme. Anbefalinger for diagnostik vedrørende diarresygdomme hos smågrise og slagtesvin er samlet i denne rapport. Materiale og metode Overordnet er der er en række diagnostiske metoder til rådighed ved diagnostik af diarresygdomme. Der gives retningsliner for valg af diagnostik baseret på de sidste 5 års undersøgelser ved Københavns Universitet, Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet og Videncenter for Svineproduktion. Der ud over er der inddraget viden fra udlandet i det omfang det er skønnet relevant. En stor del af den pågældende viden, er indhentet fra undersøgelser af Lawsonia-lignende diarre i den danske smågriseproduktion, men det antages at det umiddelbart kan overføres til forholdene i slagtesvineproduktionen. Der er lavet diagnostiske anbefalinger til følgende almindelige situationer fra praksis: 1. Påvisning af diarre på individniveau 2. Påvisning af diarre på flokniveau 3. Vurdering af forekomst af og årsag til tarmbetændelse hos enkeltgrise 4. Vurdering af forekomst af og årsag til tarmbetændelse i forbindelse med diarre på flokniveau 5. Diagnostik i forbindelse med fravænningsdiarre 6. Vurdering af den produktionsøkonomiske betydning af en Lawsonia intracellularis infektion Anbefalingerne er ikke fuldstændige og omfanget af prøver/undersøgelser er tilpasset de mest almindelige situationer. Der vil således kunne forekomme situationer hvor yderligere undersøgelser for andre mikroorganismer er relevante. Forhold vedrørende svinedysenteri og Salmonella er ikke berørt. 3
4 Ved mistanke om disse infektioner bør undersøgelserne gennemføres i samråd med Laboratoriet for Svinesygdomme og evt. SPF-sundhedsstyringen, såfremt der er tale om en SPF-besætning. Til udvikling af anbefalingerne er brugt følgende egenskaber til vurdering af de diagnostiske tests: Diagnostisk sensitivitet: Procent af sandt syge dyr som en test påviser som syge. Diagnostisk specificitet: Procent af sandt raske dyr som en test påviser som raske. Positiv prædiktiv værdi: Procent af test-positive dyr som faktisk er sandt syge. Negativ prædiktiv værdi: Procent af test-negative dyr som faktisk er sandt raske. I forbindelse med udarbejdelse af anbefalingerne er følgende sygdomsdefinitioner for tarmbetændelse forårsaget af henholdsvis E. coli, L. intracellularis og B. pilosicoli anvendt: E. coli: Påvisning af hæmolytiske E. coli i renkultur eller som en dominerende del af en blandingsflora (50-90 % af bakterievæksten) ved dyrkning fra tyndtarm (jejunum) eller en gødningsprøve. L. intracellularis: Påvisning af L. intracellularis (Immunhistokemi) i tynd-/tyktarmvæv kombineret med proliferative histologiske forandringer i tynd- eller tyktarm. B. pilosicoli: Påvisning af B. pilosicoli i tyktarm (FISH eller dyrkning) eller ved dyrkning fra en gødningsprøve. Samtidig påvisning af histopatologiske forandringer forenelige med en B. pilosicoli infektion. Forekomsten af de forskellige bakterier på sektionsniveau er baseret på de tal, der fremgår af figur 1. Disse oplysninger stammer fra en undersøgelse af grise fra 20 diarreudbrud (et udbrud i 20 forskellige besætninger). I alt 20 staldsektioner er undersøgt på en dag, hvor flokmedicinering i vandet blev startet som følge af diarreudbrud ved smågrise. Fravænningsdiarre i de første 10 dage efter fravænning er ikke undersøgt i denne undersøgelse og udvælgelse af besætninger samt grise er tidligere beskrevet [1]. De ovenstående sygdomsdefinitioner er brugt til at inddele hvilke bakterier, der var årsag til tarmbetændelse i de enkelte diarreudbrud, hvilket er baggrunden for de tal, der er angivet i figur 1. Samlet set var E. coli, L. intracellularis og B. pilosicoli involveret som årsag til bakteriel tarmbetændelse i henholdsvis 73 %, 47 % og 47 % af de undersøgte diarreudbrud. Ved alle undersøgelser er anbefalingerne baseret på, at den diagnostiske sensitivitet og specificitet samlet set skal maksimeres. Dvs. ved valg af f.eks. qpcr tærskelværdier er valgt det antal bakterier, hvor summen af den diagnostiske sensitivitet og specificitet er maksimal. 4
5 E. coli + Lawsonia intracellularis + Brachyspira pilosicoli 15 % Intet påvist 10 % E. coli + Lawsonia intracellularis 10 % E. coli + Brachyspira pilosicoli 10 % E. coli 30 % Lawsonia intracellularis + Lawsonia Brachyspira pilosicoli intracellularis Brachyspira pilosicoli 10 % 10 % 5 % Figur 1 Bakteriel årsag til tarmbetændelse i sektioner med udbrud af diarre (angivet i % af undersøgte sektioner n=20) I forbindelse med udvikling af diagnostik til flokniveau samt udarbejdelse af de diagnostiske anbefalinger er anvendt en grænse for, hvornår flokbehandling skønnes relevant i en staldsektion. Denne grænse er sat ved at 15 % af grisene i en flok (sektion/sti) skal have bakteriel betinget tarmbetændelse. Baggrunden for en grænse på 15 % er undersøgelserne og forekomsten af bakteriel tarmbetændelse i de tidligere omtalte 20 diarreudbrud. Det vurderes således på nuværende viden, at antibiotikabehandling som udgangspunkt ikke er nødvendig i de staldsektioner, hvor mindre end 15 % af grisene har en påviselig bakteriel tarmbetændelse. I praksis skal ophør/undladelse af antibiotikabehandling ved diarre dog altid ledsages af en klinisk vurdering af, om antibiotikabehandling kan undlades i den enkelte besætning uden påvirkning af grisenes velfærd. Definition af forskellige typer af gødningskonsistens fremgår af figur 2. Grænsen mellem normal og diarre-gødning er en flydende overgang. Normal gødning vil have evne til at opretholde en form fra pølselignede til små bunker og vil beholde sin form, hvis den opsamles i et gødningsbæger. Diarregødning vil derimod altid flyde ud på såvel gulv/spalter som ved opsamling i et gødningsbæger. Bestemmelse af tørstof kan bruges som et mere objektivt mål for gødningskonsistens, hvor gødning med mere end 18 % tørstof betragtes som normal. 5
6 Figur 2 Vejledning i vurdering af diarre Resultater og diskussion Påvisning af diarre på individniveau Diarre er defineret ved en hyppigere afsætning af gødning indeholdende en øget koncentration af vand [2]. I praksis afhænger diarrediagnostik så af bedømmelse af gødningskonsistens, da hyppigheden af gødningsafsætning for den enkelte gris ikke kan vurderes under daglige praktiske forhold. Diarrediagnostik hos den enkelte gris kræver således som udgangspunkt, at gødningskonsistensen vurderes dagligt, for at være helt sikker på om grisen har diarre eller ej. Dette er ikke realistisk under praktiske forhold, hvor den enkelte medarbejder skal tilse et stort antal dyr hver dag. Gødningstilsmudsning af bagparten og rødme af endetarmsområdet kan bruges til at vurdere om den enkelte gris har diarre, figur 3. Desværre finder man mindre end 1 ud af 5 grise med diarre ved udelukkende at anvende disse to kliniske tegn [3-4]. 6
7 Figur 3. Gris med gødningstilsmudsning af bagparten Derfor bør alle grise med gødningstilsmudsning af bagparten og rødme af endetarmsområdet behandles med antibiotika. Herudover skal de grise som observeres med grødet/vandig gødningskonsistens behandles med antibiotika. Enkeltdyrsbehandling vil dog alligevel medføre en manglende behandling af nogle grise med diarre samt behandling af andre grise, som ikke har diarre. Niveauet af disse fejlbehandlinger ved forskellig forekomst af diarre kan beregnes ved hjælp af de kliniske tegns diagnostiske sensitivitet og specificitet. Resultatet af disse beregninger er angivet i tabel 1 for stalde, hvor henholdsvis 5, 15 og 30 % af grisene har diarre. Tabel 1. Under- og overbehandling af diarregrise ved injektionsbehandling af alle grise med gødningstilsmudsning af bagparten og rødme af endetarmsområdet Diarreforekomst ( %) i en stald med 1000 grise Antal grise med diarre Antal grise der behandles Antal grise med diarre der behandles Antal grise uden diarre der behandles Antal grise med diarre der mangler behandling 5 % af grisene i stalden 15 % af grisene i stalden 30 % af grisene i stalden
8 Påvisning af diarre på flokniveau Under praktiske forhold er den bedste nuværende metode til vurdering af diarreforekomsten i en gruppe af grise, bedømmelse af antallet diarre-klatter i stibunden. Sammenhængen mellem diarreklatter og forekomsten af diarre ses i figur 4. 60% 50% Prævalens 40% 30% 20% y = 0,0108x + 0,3259 R² = 0, % 0% Klatter pr. 30 grise Figur 4. Diarre prævalens og stibundsklatter Antallet af diarreklatter vurderes ud fra de retningsliner, der er vist i figur 5. Niveauet af diarre-klatter i en sti kan imidlertid ændre sig hen over dagen i nogle besætninger, figur 6, [5] og antallet bør derfor vurderes først eller alternativt sidst på dagen for at undgå, at man overser et udbrud af diarre. I praksis vil der være staldsektioner uden eller med et meget lavt niveau af diarreklatter, hvor der kan være en høj forekomst af tarmbetændelse [6]. På nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt på et klinisk grundlag (diarreklatter), at lave en helt sikker vurdering af forekomsten af tarmbetændelse. Baseret på de nuværende erfaringer fra de forskellige forskningsprojekter, må det samlet set anbefales, at antibiotikabehandling på flokniveau indledes, når der i gennemsnit er 1-3 klatter pr. sti i en staldsektion (gælder ved grise pr. sti). 8
9 Figur 5. Vejledning i tælling af diarreklatter. Hele stibunden undersøges. En isoleret diarreklat tælles som én klat. To sammenhængende diarreklatter tælles som én klat. En streg af diarre tælles som én klat. To tilstødende men ikke sammenhængende diarreklatter tælles som to klatter Antal klatter i alt Grødet gødning Vandig gødning Klokkeslet Figur 6. Dagvariation i antallet af diarreklatter på gulvet (30 stier). Vurdering af forekomst af og årsag til tarmbetændelse hos enkeltgrise Påvisning af årsag til en tarmbetændelse hos individuelle grise kan f.eks. være relevant når et sygdomsproblem har et omfang, der kun kræver antibiotikabehandling på enkeltdyrsniveau. Dette kan f.eks. være ved kliniske problemer med diarre hos et mindre antal grise i flere forskellige staldsektioner (sporadisk forekomst), hvor det ønskes vurderet om diarre-tilstanden kræver antibiotikabehandling. 9
10 Diagnostik bør omfatte samtidig undersøgelse for L. intracellularis, E. coli og B. pilosicoli. Prøvematerialet skal udtages fra karakteristiske akutte sygdomstilfælde. Blandingsinfektioner på besætningsniveau må forventes og undersøgelsen bør derfor optimalt omfatte 3-5 grise. Undersøgelserne kan omfatte aflivning af grise med udtagelse af et helt stykke af tyndtarmen (jejunum) til dyrkning samt væv fra tyndtarm (ileum) og tyktarm (bunden af colon-spiralen) til histologi, figur 7. Det hele stykke af jejunum skal ikke formalinfikseres og undersøges ved dyrkning for E. coli. Vævet fra ileum og colon skal derimod fikseres i formalin indenfor 2 minutter efter aflivning. Vævsstykket fra ileum undersøges for L. intracellularis ved Immunhistokemi og vævstykket fra colon undersøges for B. pilosicoli ved FISH. Alternativt kan der foretages dyrkning for B. pilosicoli på et stykke af tyktarmen (bunden af colon-spiralen), som ikke er formalinfikseret, hvilket dog har en væsentlig dårligere diagnostisk sensitivitet. Figur 7. Materiale til FISH fra tyktarm udtages mellem de 2 snore. Diagnostisk sensitivitet og specificitet for disse undersøgelser er angivet i tabel 2. Tabel 2. Diagnostisk sensitivitet og specificitet ved undersøgelse af aflivede grise for tarmbetændelse Undersøgelse fra aflivede grise Diagnostisk sensitivitet Diagnostisk specificitet Dyrkning fra tyndtarm for E. coli 73 % 100 % (Hæmolytiske E. coli i renkultur eller mange i blandingsflora) Immunhistokemi på tyndtarm (ileum) for L. 100 % 93 % intracellularis FISH på tyktarm for B. pilosicoli 80 % 96 % Dyrkning fra tyktarm for B. pilosicoli 35 % 95 % 10
11 Et alternativ til aflivning af grise er gødningsprøver som kan undersøges for L. intracellularis, E. coli F4 + F18 og B. pilosicoli ved kvantitativ PCR (qpcr). Dette har dog en væsentlig ringere sensitivitet for B. pilosicoli sammenlignet med FISH undersøgelse på tyktarm. Som følge af den udbredte forekomst af L. intracellularis er det ikke alle qpcr positive prøver, der skal tillægges en sygdomsmæssig betydning. For L. intracellularis skal den enkelte prøve indeholde mere end 4,8 log10 L. intracellularis bakterier pr. gram gødning [7]. Diagnostisk sensitivitet og specificitet for qpcr i relation til de 3 bakterier er angivet i tabel 3. Som følge af den lave forekomst af F4 positive E. coli, har diagnostisk sensitivitet og specificitet ikke kunnet vurderes for denne E. coli type. Tabel 3. Diagnostisk sensitivitet og specificitet ved undersøgelse af grise for tarmbetændelse ved brug af gødningsprøver Undersøgelse af gødningsprøver Diagnostisk sensitivitet Diagnostisk specificitet fra levende grise qpcr E. coli F4 fra gødningsprøver - - qpcr E. coli F18 fra 76 % 80 % gødningsprøver qpcr L. intracellularis fra 84 % 93 % gødningsprøver ( 4,8 log10 L. intracellularis bakterier pr. gram gødning) qpcr B. pilosicoli fra 44 % 98 % gødningsprøver E. coli dyrkning fra gødningsprøver 81 % 98 % (Hæmolytiske E. coli i renkultur, mange i blandingsflora eller få i blandingsflora) B. pilosicoli dyrkning fra gødningsprøver 25 % 99 % Undersøgelserne for E. coli og B. pilosicoli kan erstattes af aerob og anaerob dyrkning fra gødningsprøver. Dette giver i modsætning til qpcr samtidigt mulighed for resistensundersøgelse, men har en lavere sensitivitet for B. pilosicoli. Diagnostisk sensitivitet og specificitet ved dyrkning ses i tabel 3. Fortolkningen af de enkelte laboratoriesvar afhænger af den sande forekomst af de forskellige typer af tarmbetændelse. De tidligere definerede positive (PPV) og negative (NPV) prædiktive værdier kan hjælpe til at fortolke et laboratoriesvar og vurdere hvilken test, der er bedst i forskellige situationer. 11
12 Samlet set vil undersøgelse af gødningsprøver ved qpcr medfører en lidt større usikkerhed ved det pågældende laboratoriesvar sammenlignet med undersøgelser fra aflivede grise. Undersøgelser af gødningsprøver ved qpcr vil dog i de fleste tilfælde fint kunne anvendes som et billigere alternativ, da forskellen under praktiske forhold må vurderes som ubetydelig. Hvilken diagnostisk undersøgelse, der skal vælges i en aktuel situation vil dog altid afhænge dels af formål og ønske med den diagnostiske undersøgelse og dels af de aktuelle priser samt muligheder på de tilstedeværende laboratorier. Har man f.eks. specifik mistanke om B. pilosicoli så bør aflivning og FISH undersøgelse gennemføres som følge af den væsentlige højere diagnostiske sensitivitet sammenlignet med dyrkning eller qpcr undersøgelserne. Vurdering af forekomst af og årsag til tarmbetændelse i forbindelse med diarre på flokniveau Påvisning af årsag til en tarmbetændelse hos grupper af grise med diarre er f.eks. relevant i forbindelse med undersøgelse af diarre, der kræver flokmedicinering på sektionsniveau. Diagnostik bør omfatte samtidig undersøgelse for L. intracellularis, E. coli og B. pilosicoli. Prøvematerialet skal udtages fra sektioner med karakteristiske akutte sygdomstilfælde. Blandingsinfektioner på besætningsniveau må forventes og undersøgelsen gennemføres derfor bedst ved hjælp af sokke-prøver. Nedenstående procedure for udtagelse samt fortolkning af sokke-prøver er udviklet og afprøvet i forskningsprojekt, hvor resultaterne ved udgivelse af denne rapport endnu ikke er publiceret. Mindre justeringer af de angivende grænseværdier for bakterier i gødning samt de tilhørende diagnostiske værdier kan således muligvis forekomme. Indledningsvist tælles alle diarreklatter på gulvet af stierne i den pågældende sektion, der undersøges. Tælling af diarreklatter gennemføres som beskrevet i figur 5. Fra staldgangen tælles antallet af diarreklatter på gulvet i alle stier i sektionen (undtagen sygestier). Er der mindre end 1,5 klatter pr. sti er der en meget lille sandsynlighed for, at niveauet af grise med tarmbetændelse er større end 15 %, og det vil derfor ikke være relevant at foretage yderligere undersøgelse. Er der mere end 1,5 diarreklatter pr. sti udtages en sokkeprøve fra sektionen. Sokkerne er en standard sok figur 11, der fremadrettet kan erhverves hos Dianova. Anvendelse af standard sok er vigtigt, da undersøgelserne ved qpcr ellers ikke kan gennemføres korrekt. 12
13 Figur 11. Standard sok til diarrediagnostik Udtagelse af sokkeprøver: a. Gå ind i den første sti til venstre i den sektion, der ønskes undersøgt b. På hver støvle påføres plastikovertræk c. På hver støvle påføres herefter standard sok udenpå plastikovertræk d. Gå med sokkerne på støvlerne igennem alle stier (undtagen sygestier) ved at gå på spalter langs staldgangen, hvor der typisk er mest gødning i stibunden. e. I den sidste sti fjernes begge sokker fra støvlerne og puttes i en plasticpose. Materialet sendes til laboratoriet på Veterinærinstituttet, hvor de undersøges ved qpcr for L. intracellularis, E. coli F4 + F18 og B. pilosicoli. Fortolkning af qpcr resultatet kan foretages i 2 trin. Først vurderes det samlede niveau af bakteriel tarmbetændelse, hvor der ikke tages hensyn til de enkelte bakterier arter. Hvis det samlede antal sygdomsfremkaldende bakterier (sum af de enkelte bakterier) er større end bakterier/gram (4,5 log10 bakterier/gram) gødning på sokken, så er der en meget høj sandsynlighed for, at niveauet af grise med bakteriel tarmbetændelse i sektionen er større end 15 %. Diagnostisk performance i forhold til påvisning af diarreudbrud som kræver antibiotikabehandling (>15 % af grise i sektionen med tarmbetændelse) fremgår af tabel 4. Tabel 4. Diagnostiske egenskaber ved sokke-prøver til at påvise om diarreudbrud er behandlingskrævende Diagnostisk sensitivitet Diagnostisk specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi 99 % 80 % 94 % 96 % 13
14 I andet trin kan forekomsten af de enkelte bakterier vurderes. Ved anvendelse af de bakteriegrænser, der er angivet i tabel 5, kan det vurderes om den enkelte bakterieinfektion er årsag til tarmbetændelse i mere end 15 % af grisene i den undersøgte staldsektion. Kriterierne for de enkelte infektioner og tilhørende diagnostiske egenskaber ses i tabel 5. De anførte niveauer er under forudsætning af, at der på det tidspunkt prøverne blev udtaget var minimum 1,5 diarreklatter pr. sti i gennemsnit samt, at der samlet var mere end bakterier/gram gødning (4,5 log10 bakterier/gram) på sokken. Kriterierne i tabel 5 er optimeret for at give de bedste diagnostiske egenskaber for den enkelte infektionstype. Dette er baggrunden for, at de anførte grænser for antal bakterier/gram gødning for de enkelte infektioner er meget anderledes end de bakterier/gram (4,5 log10 bakterier/gram) som anvendes, når det alene skal vurderes om et udbrud skyldes bakteriel tarmbetændelse. Som følge af den lave forekomst af F4 positive E. coli og B. pilosicoli det ikke alle værdier for diagnostisk sensitivitet og specificitet, der er angivet ved disse infektioner. Tabel 5. Diagnostiske egenskaber ved brug af sokke-prøver til at vurdere hvilke bakterier, der er involveret i et behandlingskrævende diarreudbrud Bakterie Diagnostisk sensitivitet Diagnostisk specificitet Positiv prædiktiv værdi Negativ prædiktiv værdi L. intracellularis: bakteria/g 76 % 87 % 72 % 90 % gødning (5,3 log10 bakterier/gram) E. coli F18: bakteria/g gødning (7,0 log10 bakterier/gram) E. coli F4: bakteria/g gødning (7,0 log10 bakterier/gram) B. pilosicoli: påvisning af B. pilosicoli 58 % 100 % 100 % 81 % % - 95 % Resistensbestemmelse er ikke muligt ved qpcr undersøgelserne. Resistensbestemmelse kræver derfor, at der foretages dyrkning for E. coli eller B. pilosicoli fra sokkerne. Fortolkning af dyrkning samt resistensbestemmelse fra sokkeprøver er dog ikke undersøgt. 14
15 Diagnostik i forbindelse med fravænningsdiarre Fravænningsdiarre skyldes helt overvejende E. coli selvom f.eks. Rotavirus og coccidier potentielt kan være involveret som komplicerende faktorer. Diagnostik vil derfor ofte have det formål at gennemføre resistensbestemmelse. Prøvematerialet skal udtages fra karakteristiske akutte sygdomstilfælde. Blandingsinfektioner er normalt ikke et problem. Er de kliniske fund helt karakteristiske for fravænningsdiarre kan undersøgelsen begrænses til 1-2 akut syge grise. Er det sygdomsmæssige problem mere domineret af dødsfald og/eller utrivelighed bør minimum 3 grise undersøges, da andre sygdomme er potentielle differentialdiagnoser. Undersøgelserne kan omfatte aflivning af grise med udtagelse af materiale fra tyndtarm (jejunum) til dyrkning for E. coli. Grisene kan enten indsendes som uåbnede kadavere, eller der kan udtages tyndtarm, som indsendes. Alternativt udtages gødningsprøver fra levende grise eller frisk afsat gødning fra stibunden, som undersøges for E. coli. I de tilfælde, hvor det ønskes vurderet om f.eks. Rotavirus og coccidier er involveret, kan laboratorieundersøgelser suppleres med disse mikrobiologiske undersøgelser. Vurdering af den produktionsøkonomiske effekt af Lawsonia intracellularis L. intracellularis er kendetegnet ved at infektionen kan give anledning til produktionsøkonomiske tab i form af uens tilvækst og øget foderforbrug med eller uden samtidige kliniske tegn på diarre. Samtidigt er vaccination mod infektionen en mulighed. L. intracellularis er imidlertid ikke altid associeret med nedsat produktivitet. Derfor kan der være flere situationer, hvor det er relevant at vurdere den negative effekt af L. intracellularis i den enkelte besætning. Kvantitativ PCR undersøgelse for L. intracellularis på gødningsprøver kan anvendes til at vurdere effekt af infektionen på en gruppe af grise. Dette gøres bedst ved at udtage gødningsprøver på det tidspunkt i smågrise eller slagtesvineperioden, hvor den gennemsnitlige udskillelse af L. intracellularis bakterier er størst. Kendes tidpunktet for maksimal L. intracellularis infektion i besætningen udtages prøver fra denne aldersgruppe. Dette kan f.eks. være baseret på en serologisk profil, hvor tidspunktet for udvikling af antistoffer (serokonkvertering) vil være nogenlunde sammenfaldende med det maksimale udskillelsestidspunkt. Alternativt kan der udtages prøver til kvantitativ PCR fra flere aldersgrupper med f.eks. 14 dage imellem aldersgrupperne. For at reducere laboratorieomkostningerne kan der anvendes sokkeprøver. Den enkelte sokkeprøve udtages som tidligere beskrevet i denne rapport, men tælling af diarreklatter er ikke nødvendigt. 15
16 Sokkeprøven kan udtages i en enkelt sti eller ved at gå med samme sok i flere stier indenfor en sektion. Sti eller sektion skal være repræsentativ for den pågældende aldersgruppe i besætningen. En specifik vurdering af effekten af L. intracellularis på grisenes tilvækst skal foretages ud fra de samlede forhold i den enkelte besætning. Følgende kan dog anvendes som grove retningsliner. Niveauer over L. intracellularis bakterier pr. gram gødning (5,0-7,0 log10 bakterier/gram) i en sokkeprøve vurderes at være associeret med en negativ påvirkning af grisenes tilvækst. Denne negative effekt på tilvæksten var i et studie med smågrise 110g dagligt fra det tidspunkt prøverne blev udtaget og 19 dage frem, når det gennemsnitlige niveau i en sti oversteg 10 7 L. intracellularis bakterier pr. gram gødning (7,0 log10 bakterier/gram) [8]. I dette studie havde 75 % af grisene diarre i en eller flere dage under observationsperioden. Hos slagtesvin er det påvist at individuelle grise med under 10 5 L. intracellularis pr. gram gødning (5,0 log10 bakterier/gram) voksede 872g/dag. Slagtesvin med mellem 10 5 til 10 7 L. intracellularis pr. gram gødning (5,0-7,0 log10 bakterier/gram) voksede 807 g/dag og slagtesvin med over 10 7 L. intracellularis pr. gram gødning (7,0 log10 bakterier/gram) voksende 483 g/dag i en observationsperiode på 6-8 uger. I dette studie var der kun en negativ effekt af L. intracellularis, når grisene havde diarre [9]. Konklusion Alle grise med gødningstilsmudsning af bagparten og rødme af endetarmsområdet bør behandles mod diarre. Herudover bør alle grise, der observeres med grødet/vandig gødningskonsistens behandles mod diarre. Behandling af diarre på flokniveau bør indledes når der i gennemsnit er 1-3 klatter pr. sti i en sektion (gælder ved grise pr. sti). Diagnostik i relation til vurdering af forekomst og årsag til tarmbetændelse hos enkeltdyr kan i dag håndteres ved vævs- eller gødningsprøver. Tilsvarende vurdering af forekomst og årsag til tarmbetændelse i forbindelse med diarre på flokniveau kan undersøges ved sokkeprøver. Betydning af infektion med L. intracellularis kan vurderes ved at undersøge den kvantitative forekomst i en sokkeprøve afsat på det tidspunkt, hvor udskillelsen vurderes at være højest. De samlede anbefalingerne i rapporten skal betragtes som de bedste anbefalinger baseret på den nuværende viden. Det må forventes at anbefalingerne skal justeres løbende som følge af nye forskningsresultater samt erfaringer fra praksis. 16
17 Referencer [1] Pedersen, K.S., PCR diagnosis of enteritis caused by Lawsonia intracellularis in growing pigs. PhD-Thesis. University of Copenhagen, p [2] Radostits, O.M., Gay, C.C., Blood, D.C., Hinchcliff, K.W., Diseases of the alimentary tract 1. In: Veterinary Medicine, 9th ed. WB Saunders, London, p [3] Pedersen, K.S., Jakobsen, A., Nielsen, J.P., Application of concurrent clinical signs for detection of diarrhoea in nursery pigs. Proceedings 5th ESPHM (European Symposium of Porcine Health), Maj 22-24, 2013, Edinburgh United Kingdom, p [4] Pedersen, K.S., Stege, H., Bækbo., Nielsen, J.P. Clinical predictors of diarrhoea. Proceedings 3. ESPHM (European Symposium of Porcine Health), May 25th - 27th, 2011, Espoo Finland, p [5] Pedersen, K.S., Nielsen, J.P. Diurnal variation of diarrhoeic faecal pools on weaner pig pen floors. Proceedings 3. ESPHM (European Symposium of Porcine Health), May 25 th - 27 th, 2011, Espoo Finland, p [6] Pedersen, K.S., Pedersen, L.L., Jakobsen, A., Angen, Ø., Nielsen, J.P., Diarrhoeic pools at pen floors is a poor indicator of high level of intestinal disease in nursery pigs. Proceedings 5th ESPHM (European Symposium of Porcine Health), Maj 22-24, 2013, Edinburgh United Kingdom, p [7] Pedersen, K.S., Stege, H., Jensen, T., Guedes, R.M.C., Ståhl, M., Nielsen, J.P., Angen, Ø., Diagnostic performance of quantitative real-time PCR for detection of growing pigs with proliferative enteropathy under field condition. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation, 25 (3) p [8] Pedersen, K.S., Skrubel, R., Ståhl, M., Angen, Ø., Stege, H., Nielsen, J.P., Prediction of the growth retarding effect of Lawsonia intracellularis using mean q-pcr results at pen-level. Proceedings 22nd. IPVS (International Pig Veterinary Society), June 10 th - 13 th, 2012, Jeju Korea, p [9] Johansen, Markku, Betydning af Lawsonia og gødningsscore for daglig tilvækst i slagtesvin, Meddelelse nr. 903, Videncenter for Svineproduktion. //PB// 17
18 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18 LFID / 7. juni 2013
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereSOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE
SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE ERFARING NR. 1406 Sokke-prøver til undersøgelse af diarre hos smågrise medførte ændringer i antibiotikabehandling og forebyggende tiltag. De bidrager
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN
SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver
Læs mereBehandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin
Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter
Læs mereDiarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
Læs mereINGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF
INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE
Læs mere) udgør forbruget til indikationen gastrointestinale
Smågrisediarre Kliniske, patologiske og mikrobiologiske forhold ved klinisk smågrisediarre Ken steen pedersen AdjunKt i svinesygdomme specialdyrlæge, ph.d., diplomat ecphm institut for produktionsdyr og
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereOptimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.
Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereSpirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis
Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE
ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt
Læs mereBETYDNING AF LAWSONIA OG GØDNINGSSCORE FOR DAGLIG TILVÆKST I SLAGTESVIN
BETYDNING AF LAWSONIA OG GØDNINGSSCORE FOR DAGLIG TILVÆKST I SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 903 Grise med diarré med enten lav, moderat eller massiv forekomst af Lawsonia voksede hhv. 872 g/dag, 807 g/dag og
Læs mere45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereEffekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Læs mereHÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE
HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE
Læs mereMARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN
MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereÅrsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereDiarré hos klimagrise og slagtesvin
Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut
Læs merePåvisning af PCV2 Notat nr 1807
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereProbiotika. Poul Bækbo. - fravænning af en sund gris? Chefkonsulent, dyrlæge. Fodringsseminar
Probiotika - fravænning af en sund gris? Poul Bækbo Chefkonsulent, dyrlæge Fodringsseminar 10.04.19 Hvem er Poul Bækbo? 2.. Dyrlæge i 1982 ph.d. 1989 Dipl. ECPHM 2009 Specialdyrlæge 2018 To år i almen
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereVANDFORBRUG HOS SMÅGRISE
VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereBAKTERIELLE PATOGENER
SVIN BAKTERIELLE PATOGENER i fæces fra fravænningsgrise i 214-216 - og valg af antibiotika til behandling før og efter laboratorieundersøgelse TEKST VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, SVEN ERIK LIND JORSAL 2, ELISABETH
Læs mereSalmonella er der flere problemer nu?
Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med
Læs mereSygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.
Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereVÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme
VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereSOLACYL DÆMPEDE IKKE LAVGRADIG FRAVÆNNINGSDIARRÉ HOS GRISE
SOLACYL DÆMPEDE IKKE LAVGRADIG FRAVÆNNINGSDIARRÉ HOS GRISE ERFARING NR. 1805 Solacyl dæmpede ikke fravænningsdiarré i én besætning. Grisene fik foder uden medicinsk zink og havde lavgradig fravænningsdiarré.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereNY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED
NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereReduktion i antibiotikaforbrug-
Reduktion i antibiotikaforbrug- HVORDAN NÅR VI MÅLET? Christian Bonnerup Møller, dyrlæge, Hyovet Nicolai Weber, dyrlæge, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018 Indhold Status & målsætninger for antibiotikaforbruget
Læs mereBETYDNINGEN AF MAVESÅR OG DIARRÉ FOR TILVÆKST OG FODERFORBRUG HOS SLAGTESVIN
BETYDNINGEN AF MAVESÅR OG DIARRÉ FOR TILVÆKST OG FODERFORBRUG HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1124 Mavesår havde en negativ indflydelse på tilvæksten ved galtgrise, hvilket ikke var tilfældet hos sogrisene.
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereMISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE
MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs meresvin i Danmark
SVIN Laboratorieundersøgelser vedrørende sygdomme hos svin i Danmark 214-217 SVEN ERIK LIND JORSAL 1, VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, BIRGITTA SVENSMARK 2, NIELS TOFT 1 1 DTU Veterinærinstituttet 2 SEGES Laboratorium
Læs mereEN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK
EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs mereHvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Læs mereUDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018
UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med
Læs mereSEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN
SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN Rikke Skrubel, dyrlæge ved Sundhedskontrollen René Hansen, driftsleder og medejer af Trøllundgaard Opformering Svinekongres 2017 DAGENS AGENDA Hvem er
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereOPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE
OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en
Læs mereKapitel 2 Indgåelse og opsigelse af aftale. 3. En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for besætningen og en besætningsdyrlæge.
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 29. juni 2013,
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs mereOpdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereUNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING
UNIVERSEL SUNDHEDSOVERVÅGNING ERFARING NR. 1710 Simple grafiske fremstillinger er et skridt på vejen mod sundhedsovervågning i realtid. Samtidig kan graferne give en bedre forståelse af fortløbende resultater
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereVETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER
VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:
Læs mereVURDERING AF LØSNINGER TIL VANDMEDICINERING VED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
Støttet af: VURDERING AF LØSNINGER TIL VANDMEDICINERING VED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1431 Gennemgang af fordele og ulemper forbundet med 6 forskellige tekniske løsninger til vandmedicinering viser,
Læs mereFødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 04.06.2010 Redegørelse over Veterinærrejseholdets besøg i 2009 hos 10 dyrlæger udvalgt bl.a. på baggrund af højt ordinationsniveau af tetracyklin i svinebesætninger
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereHVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG?
HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG? Nicolai Weber, Husdyrsinnovation Dyrlæge, PhD 4. Oktober 2017 VKST, Sorø STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017:
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs merePCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER
PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og
Læs mereE. coli fravænningsdiarré
E. coli fravænningsdiarré Svinefagdyrlæge Annette Bundgaard Bech Elanco Animal Health Disposition Hvad er fravænningsdiarré (FD)? Hvad forårsager FD og hvordan? Hvordan kan FD diagnosticeres? Hvornår og
Læs mereBekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger
BEK nr 534 af 27/05/2014 Udskriftsdato: 20. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-15-31-00024 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
Læs mereSPÆDGRISEDIARRÉ FOKUS PÅ LABORATORIEFUND OG DERES BETYDNING FOR DIAGNOSTIK
SPÆDGRISEDIARRÉ FOKUS PÅ LABORATORIEFUND OG DERES BETYDNING FOR DIAGNOSTIK MEDDELELSE NR. 1106 Grise i problembesætninger adskiller sig ikke væsentligt fra grise i besætninger uden diarréproblemer. Forebyggelse
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mere