VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund"

Transkript

1 VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund

2 Interview

3 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund

4 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund Copyright 2013 Mandag Morgen Innovation ApS Valkendorfsgade 13 DK-1009 København K Tlf.: Web: Teamet bag projektet Ressourcedanmark Morten Christensen, projektchef og projektleder for Ressourcedanmark Astrid Læssø Christensen, direktør Anne Kjær Skovgaard, projektchef Rikke Liv Sahl Holst, projektkoordinator Redigering: Stine Carsten Kendal, Kendal Medier og Kommunikation Design: Anne Sofie Bendtson og Liv Laursen Korrektur: Martin Lund Tryk: Rosendahls ISBN

5 Indhold 06 INDLEDNING 16 HISTORIE 34 MINDSET 56 GEOGRAFI 78 ARKITEKTUR 88 SPROG 96 LEDELSE 118 EFTERSKRIFT

6 Forord Et velfærdssamfund med flere ressourcer Dagens danske velfærdsdebat handler om penge. Når man følger den, kan man tro, at vi står på afgrundens rand. At det økonomiske og demografiske pres betyder, at fremtidens velfærdssamfund kun kan blive dårligere, end det vi har haft. Mange taler om at redde og lappe på den eksisterende velfærdsmodel. Vores påstand er, at selv hvis nogen kom med en papkasse med et stort antal milliarder, ville der stadig være grundlæggende udfordringer måske fejl i vores samfundsmodel. Debatten bør derfor ikke kun handle om, hvad velfærd koster, og hvor meget af den vi har råd til. Vi skal bruge anledningen til at nytænke, udvikle og skabe bedre velfærd i fællesskab mellem flere parter. Velfærden skal også være holdbar. I dag tænker vi ofte dette begreb i Finansministerielle baner: Hvordan holdes skattetryk og budgetunderskud i ave? Men vores velfærdssamfund kan også være uholdbart på andre punkter. Passer vi nok på den sociale holdbarhed? Den menneskelige holdbarhed? I den offentlige debat taler man oftest om velfærd som ydelser, der produceres af staten, regionerne og især kommunerne. Mere velfærd kræver flere kommunalt ansatte og flere kommunale udgifter. Og omvendt: Færre kommunalt ansatte og mindre budgetter betyder mindre velfærd. Men når man reducerer velfærdssamfundet til en kommunal pølsefabrik eller i bedste fald servicevirksomhed glemmer man grundværdierne i et velfærdssamfund. Oprindelig betyder velfærd at færdes vel, det vil sige at få en god rejse (gennem livet) eller at have et godt liv. Samfundet betyder at finde sammen. Velfærdssamfundet er ideen om, at det gode liv skabes i relationer, fællesskaber og netværk med andre. Med udgangspunkt i ønsket om, at velfærdssamfundet skal værne om det gode liv 6 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

7 Forord "Ressourcedanmark er vores bud på et velfærdssamfund, der er holdbart, ikke kun økonomisk, men også menneskeligt og socialt." i fællesskab, efterlyser vi et nyt syn på velfærd. Ja, splinternyt er det heldigvis ikke, for det praktiseres allerede rundt omkring. Men vi efterlyser, at vi danskere mere systematisk begynder at tænke i, at der er ressourcer mange steder i vores land, og at der kan opstå nye løsninger, bedre kvalitet og større tilfredshed ved at lade flere samarbejde. Den enkelte dansker og grupper af danskere kan få et bedre liv hver for sig og sammen på andre måder end ved at skrue op for antallet af offentligt ansatte. Vores liv skabes sammen med mange andre: Familien, vennerne, netværket, de frivillige foreninger, stærke lokalsamfund, socialøkonomiske virksomheder og aktive borgere med nye og gode ideer. Hver for sig og ikke mindst i samspil med hinanden og med kommunerne kan de bidrage med nye løsninger, der gør op med den mentale indespærring, som følger af dogmet om, at velfærd er lig med kommunalt ansatte. Det er baggrunden for, at vi sammen med yderligere 19 velfærdsorganisationer i det seneste halve år har gennemført projektet Ressourcedanmark. Vi har ønsket at undersøge, hvordan et velfærdssamfund baseret på socialt og økonomisk bæredygtige ressourcer kan se ud. DER ER MASSER AF VELFÆRDSRESSOURCER Den gode nyhed er, at der er masser af velfærdsressourcer i Danmark. Der er ressourcer, der er lige til at sætte i spil. Ressourcer, der kan vokse frem, hvis vi investerer rigtigt i de kommende år. Og ressourcer, vi allerede kender, men som vi kan bruge langt bedre, end vi gør i dag. Vi taler om borgere, frivillige, offentlige medarbejdere, private virksomheder, bygninger, teknologi og meget mere. Fælles for velfærdsressourcerne er, at de forløses, når de indgår i eller skaber grund- 7

8 Forord lag for relationer, fællesskaber og netværk. Det er her, at engagementet og energien ligger. Og når de omsættes på den måde, giver det grobund for, at nye ressourcer vokser frem. Vi skal altså arbejde efter at skabe et velfærdssamfund med flere relationer, fællesskaber og netværk og der skal arbejdes aktivt på at fremme og facilitere dem. Ud fra vores erfaringer både som enkeltorganisationer og i projektet ser vi tre særligt vigtige områder, når man skal søge efter og sætte flere ressourcer i spil: Tænk i ressourcer og muligheder i stedet for i nedskæringer og problemer i de allerfleste tilfælde er der skjulte ressourcer, som kan bidrage til en løsning. Tænk i motivation og brug engagementet ingen tænder på at blive spændt for en vogn eller få tørret andres ansvar af på sig. Dyrk relationerne mellem forskellige aktører ressourcerne kommer bedre i spil gennem samarbejde på tværs, når man forstår og respekterer forskelligheder. Der er sikkert mange, der vil vægre sig mod, at vi bruger begrebet ressourcer til at beskrive borgere, bygninger og teknologier over en kam. Det forstår vi godt, og det er ikke vores pointe, at alt, vi her kalder ressourcer, skal behandles ens. Pointen er i stedet, at vi skal se ressourcer langt bredere, end vi har vænnet os til i den gamle velfærdsmodel. Vi ønsker med dette projekt at skubbe velfærdsdebatten i den retning. RESSOURCEDANMARK ER IKKE EN UTOPI Ressourcedanmark er en idé en vision, om man vil om et velfærdssamfund, der bygger på flere og mere socialt og økonomisk bæredygtige ressourcer. Men det er ikke en utopi, og denne publikation er ikke et fremtidsscenarie. For vi ser Ressourcedanmark mange steder allerede. I det gamle velfærdssamfunds sprækker kan vi se ressourcerne pible frem. Ting, vi måske i dag kun ser i glimt, og som hver for sig kan synes ubetydelige, men hvis der bliver tilstrækkeligt mange af dem ja, så er vi ved at være der. Og det er vores ambition: At vi kan gøre disse små glimt til en samlet tilgang i velfærdssamfundet, ved at være mere bevidste om de skjulte ressourcer og ved at turde tænke i forøget samarbejde om at udvikle nye løsninger. Den største risiko for velfærdssamfundets videre udvikling er, at vi ikke erkender den gamle velfærdstænknings utilstrækkeligheder og de lappeløsninger, den fører til. 8 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

9 Forord Vi har i projektet talt om polyfilla-løsninger og polyfilla-velfærd. Det er, når vi ikke anerkender ressourcernes forskelligheder og særlige egenskaber, men f.eks. bruger nye typer af ressourcer som erstatning for de ressourcer, vi mangler. Et eksempel er, når man tror, at man kan erstatte offentlige medarbejdere én til én med frivillige eller aktive borgere. Erfaringen er, at det ikke virker hverken for de frivillige, det offentlige eller borgerne. MANGE VEJE FØRER TIL RESSOURCEDANMARK Der er ikke én vej til Ressourcedanmark. Der er mange også flere, end vi kan beskrive i én publikation. Men vi har valgt nogle ud og præsenterer dem her i et guideformat, hvor man kan dykke ned i de temaer, man har særlig interesse i. Denne publikation skal derfor ikke læses fra ende til anden. Det er snarere et værktøj, som du kan gå til og fra, forfra og bagfra. Vi håber, at de mange glimt i publikationen tilsammen vil give dig et billede af det Ressourcedanmark, vi ser for os. Og vi håber, at det kan inspirere dig i dit arbejde med at udvikle velfærden, uanset hvor du befinder dig. Ressourcedanmark er nemlig ikke en nødløsning på de udfordringer, vores nuværende velfærdssamfund står over for. Det er derimod vores bud på et velfærdssamfund, der er holdbart, ikke kun økonomisk, men også menneskeligt og socialt. God læselyst! Astrid Læssø Christensen, direktør, Mandag Morgen Velfærd Benny Balsgaard, kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn Kommune Leif Gjørtz Christensen, direktør for job og velfærd, Viborg Kommune Michael Teit Nielsen, underdirektør, Ældre Sagen Peter Sinding Poulsen, direktør for uddannelse og arbejdsmarked, Horsens Kommune René Junker, direktør for børn, unge og familier samt lokaldemokrati, Holbæk Kommune Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder, Dansk Folkeoplysnings Samråd Yvonne Barnholdt, direktør for social og sundhed, Roskilde Kommune Publikationen bygger på analyser, diskussioner, vurderinger, cases og ideer fra styregruppen og taskforcen i projektet Ressourcedanmark. Mandag Morgen alene er ansvarlig for de redaktionelle valg og den endelige tekst. Publikationen kan downloades gratis på Her kan du også læse mere om processen i projektet Ressourcedanmark. 9

10 Om projektet Om projektet Ressourcedanmark Formålet med projektet Ressourcedanmark har været at sætte ord og billeder på samt vise veje til realisering af et velfærdssamfund, hvor flere ressourcer sættes i spil. Det handler både om at se flere eksisterende ressourcer og om at udvikle nye. Ambitionen er, at vi kan udvikle et velfærdssamfund, der er bedre og mere bæredygtigt end nogensinde. Projektet er initieret af Mandag Morgen og gennemført i samarbejde med en styregruppe bestående af 7 organisationer og en taskforce bestående af 19 organisationer. Styregruppen og taskforcen har i perioden august 2012 til februar 2013 holdt en række arbejdende møder. Her har vi diskuteret, hvordan flere ressourcer kan bringes i spil i velfærden, oftest på baggrund af konkrete cases eller metoder. Diskussionerne er suppleret med analyser i Mandag Morgens Velfærdspanel, desk-research, ekspertinterview og indsamling af bidrag på konferencen Velfærdens Innovationsdag VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

11 Om projektet Følgende repræsentanter har deltaget i møder i styregruppen: Dansk Folkeoplysnings Samråd Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder, tbk@dfs.dk Mai-Britt Tollund, udviklingskonsulent, mt@dfs.dk Flemming Jørgensen, bestyrelsesmedlem, fj@fdb.dk Faaborg-Midtfyn Kommune Benny Balsgaard, kommunaldirektør, bba@faaborgmidtfyn.dk Holbæk Kommune René Junker, direktør for børn, unge og familier samt lokaldemokrati, renej@holb.dk Brian Ahlquist, kulturchef, bwah@holb.dk Julie Becher, strategichef, jube@holb.dk Horsens Kommune Peter Sinding Poulsen, direktør for uddannelse og beskæftigelse, psp@horsens.dk Lise Uhre Pless, sekretariats- og udviklingschef, lup@horsens.dk Roskilde Kommune Yvonne Barnholdt, direktør for social og sundhed, yvonneb@roskilde.dk Margit Næsby, familiechef, margitn@roskilde.dk Viborg Kommune Leif Gjørtz Christensen, direktør for job og velfærd, lgc@viborg.dk Lars Stentoft, direktør for kultur, service og events, lkst@viborg.dk Ældre Sagen Michael Teit Nielsen, underdirektør, mtn@aeldresagen.dk Ia Brix Ohmann, souschef, ibo@aeldresagen.dk Følgende repræsentanter har deltaget i møder i taskforcen: Albertslund Kommune S ø ren Mørk Petersen, udviklingschef på Albertslund Bibliotek, smp@albertslundbib.dk ChangeMakers, Café Kaffegal og Social Business House Brian Sørensen, socialøkonomisk direktør, info@briansoerensen.dk Dansk Flygtningehjælp: Mind Your Own Business M aria Kavita Nielsen, projektchef, maria.kavita@drc.dk Dansk Folkeoplysnings Samråd Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder, tbk@dfs.dk Mai-Britt Tollund, udviklingskonsulent, mt@dfs.dk Danske Pensionister Annette Schiøler, konsulent, konsulent@danskepensionister.dk Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark (FriSe) C asper Bo Danø, sekretariatsleder, casper@frise.dk Frivilligrådet Terkel Andersen, sekretariatsleder, ta@frivilligraadet.dk Faaborg-Midtfyn Kommune Aino Faldborg, kommunikationskonsulent, aif@faaborgmidtfyn.dk Mette Sohl Jensen, udviklingskonsulent, mso@faaborgmidtfyn.dk Gentofte Kommune Thomas Langkilde, direktionssekretær (nyt job) Gribskov Kommune Inger Marie Vynne, vicekommunaldirektør, imvyn@gribskov.dk Elsebeth Kirk Muff, teamleder (nyt job) Helsingør Kommune L aila Kildesgaard, direktør (nyt job) Holbæk Kommune Julie Becher, strategichef, jube@holb.dk Holstebro Kommune Anders Kjærulff, direktør for kultur og sundhed, anders.kjaerulff@holstebro.dk Horsens Kommune Cate Kristiansen, driftschef for handicap, psykiatri og socialt udsatte, ck@horsens.dk Kolding Kommune Birte Muhs, udviklingschef, bimu@kolding.dk Kommunaldirektørforeningen Jens Christian Birch, fri agent, jc@jcbirch.dk Kriminalforsorgen Lars Thuesen, udviklingschef, lars.thuesen@kriminalforsorgen.dk Props & Pearls Birgitte Baht, indehaver, birgitte@baht.dk Ringkøbing-Skjern Kommune Anette Ørbæk Andersen, direktør, anette.oerbaek.andersen@rksk.dk Roskilde Kommune Margit Næsby, familiechef, nargitn@roskilde.dk Skanderborg Kommune Lisbet M. Jensen, konsulent, lisbet.m.jensen@skanderborg.dk Slagelse Kommune Lars Bo Sørensen, centerleder, Bjergbyparken, lbsor@slagelse.dk Syddjurs Kommune Poul Møller, direktør, pm@syddjurs.dk TV-Glad Fonden Mikkel Holmbäck, adm. direktør, mikkel@tv-glad.dk Viborg Kommune Morten Rüsz, udviklingskonsulent, 5mr@viborg.dk Ældre Sagen Charlotte Færch Lotz, funktionsleder, cfl@aeldresagen.dk Lis V. Hjorth, udviklingskonsulent, lvh@aeldresagen.dk Olav Felbo, chefkonsulent, of@aeldresagen.dk 11

12 Jeg er ikke ubetinget vild med ressourcebegrebet. Men vi er ved at strande i en negativ fortælling om, at pengene bliver færre og færre. Derfor giver det mening at tale om ressourcer. Vi har behov for at se nye steder hen for at finde det brændstof, som velfærdssamfundet skal køre på fremover. Leif Gjørtz Christensen, direktør for job og velfærd i Viborg Kommune. 12 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

13 Læsevejledning Sådan kan du bruge denne publikation: En rejseguide til Ressourcedanmark Der er mange veje til Ressourcedanmark. Derfor er rapporten inspireret af de klassiske rejseguider, hvor man kan dykke ned i netop de dele, man har interesse for. Her får man et billede af forskellige områder i det land, man skal besøge. Nedenfor får du et overblik over de enkelte afsnit, så du kan begynde netop der, hvor det er mest relevant for dig og din organisation. Undervejs finder du en række portrætter af danskere, der på forskellig vis forsøger at sætte flere ressourcer fri i samfundet. Vi kalder dem ressourcedanskere. Du kan også finde en række gode eksempler under overskriften Case, der illustrerer, at Ressourcedanmark allerede findes i glimt derude. Undervejs finder du også en række internationale eksempler til inspiration. Download rapporten gratis på både i sin helhed og som enkeltkapitler. KAPITLERNE I PUBLIKATIONEN HISTORIE Dansk velfærds begrundelse, indhold og form har ændret sig gennem tiden. I dette afsnit tager vi et historisk blik på forandringer i velfærdssamfundet med særlig fokus på rollefordelingen mellem sektorer og på borgerens rolle og ansvar. MINDSET Erfaringen viser, at det er lettere sagt end gjort at se og bringe nye ressourcer i spil. I dette afsnit præsenterer vi de præmisser, som tankegangen bag Ressourcedanmark bygger på, og nogle af de greb, man kan udfordre sig selv og sin organisation med. GEOGRAFI Det kan let blive meget abstrakt, når vi taler om en ny måde at tænke ressourcer i velfærdssamfundet på. I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi kan blive mere konkrete ved at arbejde med arenaer. ARKITEKTUR Bygninger spiller en afgørende rolle, dels som ressourcer i sig selv, dels som steder, hvor nye ressourcer kan sættes i spil. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan vi bruger rum og bygninger i Ressourcedanmark. SPROG Hvis Ressourcedanmark skal blive virkelighed, er der behov for at udvikle den måde, vi taler om velfærd på. I dette afsnit ser vi på, hvordan sproget spiller en rolle for forandringsprocesser. LEDELSE Når velfærden ændrer sig, ændrer velfærdslederens rolle sig også. Det er ikke længere nok at lede indad i sin organisation. Man skal også lede udad. I dette afsnit ser vi på forskellige dimensioner af ledelse i Ressourcedanmark. 13

14 Eksempler på ressourcer i velfærden BORGERE FAMILIE TEKNOLOGI SY FORENINGER SKOLER SOCIALE BØRN IVÆRKSÆTTERE FAGLIGE ORGANISATIONER BYGNINGER MEDARBEJDERE PL 14 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

15 ÆLDRE BIBLIOTEKER UNGE OGI SYGEHUSE POLITIKERE UDSATTE GRUPPER LE BØRNEHAVER VIRKSOMHEDER LEDERE TTERE JDERE PLEJEHJEM FOLKEOPLYSENDE ORGANISATIONER NABOER Der findes masser af andre ressourcer i vores velfærdssamfund end dem, der beskrives i denne publikation. Se flere ressourcer på 15

16 Interview # 1 HISTORIE Vi har glemt de store styrker, som vores samfund har fået ved at stå sammen, hjælpes ad og finde løsninger på nye udfordringer. Der er siden 1970 erne kommet en forventning om, at kommunen og staten klarer problemerne for os. Men vi skal huske, at det ikke er givet, at det skal være sådan. Det bestemmer vi. Flemming Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeoplysnings Samråd og chefkonsulent i Coop. 16 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

17 Indledning Velfærdens ressourcer ændrer sig over tid Siden velfærdsstaten blev udviklet i efterkrigsårene, er der sket store ændringer i velfærdens begrundelse, indhold og form. Borgeren, civilsamfundet, private virksomheder, kommunen eller andre offentlige organisationer har ikke haft faste roller. Velfærden forandrer sig konstant. Nogle gange fordi den aktivt bliver styret i en ny retning, andre gange mere tilfældigt. Velfærdsinnovation er ikke blot mulig. Det er en historisk kendsgerning. Her ser vi med et historisk blik på forandringer i velfærdssamfundet og særligt på, hvordan rollefordelingen mellem den offentlige og civile sektor har udviklet sig, og hvordan borgerens rolle og ansvar i velfærden har ændret sig siden efterkrigstiden. Du finder på de følgende sider: Interview: Velfærd er ikke en given størrelse Interview: Kommunen er borgere, ikke medarbejdere Portræt af en ressourcedansker: Fra kommunal embedsmand til social iværksætter Interview: Deltagelse er noget, vi skal lære Essay: Velfærd fra produkt til proces Arbejdsspørgsmål 17

18 Interview Velfærd er ikke en given størrelse Ofte taler vi om velfærden. I ental og i bestemt form. Men velfærd er ikke en given størrelse. Over tid er der sket store ændringer i indholdet og rollefordelingen i velfærdssamfundet. Det er værd at huske, når vi ønsker at forandre. I dette interview udpeger professor dr.phil. Jørn Henrik Petersen, der er knyttet til Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet og hovedansvarlig for udgivelsen af Dansk Velfærdshistorie, nogle af de centrale forandringer og spændinger i velfærdsudviklingen de seneste 50 år i Danmark. Hvordan vil du helt kort beskrive velfærdsstatens udvikling i de seneste 50 år? Velfærdsstaten er et ord, der begynder at blive brugt i 50 erne. Gennem 50 erne og 60 erne opbygger vi en stor offentlig sektor i Danmark. Det markerer et brud med den menneskeforståelse, der havde domineret siden 1800-tallet: Den nødlidende var et fordærvet menneske, hvis problemer skulle håndteres via straffeforanstaltninger. Det gør vi første gang op med, da vi i 1961 får forsorgsloven og et opgør med, at borgerne skal gøre sig fortjent til offentlige ydelser. Det er velfærdsstatens princip om noget for ingenting. Men det ændrer sig igen i starten af 70 erne? Ja, vinden vender for alvor på grund af den voldsomme stigning i skattetrykket og i antallet af folk, der kommer på passive ydelser i 70 erne. Det skaber en legitimitetskrise i velfærdssamfundet. De trængende begynder at blive opfattet som samfundsnassere, der vil have snablen ned i de offentlige kasser. I 80 erne forstærkes billedet af en voksende kritik af systemet og den blinde tillid til de professionelle. I 90 erne bliver det dominerende synspunkt, at vi skal betone den enkeltes personlige ansvar, og i 00 erne får vi næsten en tilbagevenden til 1800-tallet. Det strukturelle er meget nedtonet, og det enkelte menneskes ansvar optonet. Mennesket ses igen som lidt af en drønnert, men nu med en rationel kerne, der reagerer på incitamenter f.eks. at det skal kunne betale sig at arbejde. Noget for noget har erstattet noget for ingenting. Det er en ultrakort version, men konklusionen er, at velfærdsstaten i dag er grundlæggende anderledes, end den der i sin tid blev skabt. 18 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

19 Interview Hvilken betydning har de forandringer, som du beskriver, for f.eks. borgerens rolle i velfærdssamfundet? Der er sket helt grundlæggende forandringer i borgerrollen. Først var vi borgere med fælles ansvar for helheden. I 80 erne var vi forbrugere, i 90 erne blev vi brugere, og i 00 erne var vi kunder. I hvert fald i politikernes optik. Det er en spejling af, hvordan den offentlige sektor tænkes. Den er reduceret til at være serviceleverandør. Det lyder på mange måder som et lineært udviklingsforløb i velfærdssamfundet. Men jeg ved, at du mener, der er en grundlæggende spænding mellem to forestillinger om mennesket på spil? Ja. Efter min mening er der en løbende spænding mellem det velfærdsstatslige menneske og det økonomiske menneske. Det velfærdsstatslige menneske ser først på de andre så på sig selv. Det er et pligt- og mådeholdsmenneske. Man skal ikke nasse på systemet, man skal betale sin skat, man bidrager til fællesskabet uden direkte at få noget ud af det, osv. Det er så at sige et godt menneske det giver noget for ingenting. Det økonomiske menneske er rationelt agerende. Her handler det om at komme til så gode resultater som muligt med mindst mulig indsats. Det er noget for noget. Spændingen mellem disse to forestillinger er kernen i de seneste 50 års diskussioner for og imod velfærdsstaten. Og det er nok det økonomiske menneske, der oftere og oftere vinder i hvert fald når vi ser på den politiske diskussion. Du bruger meget konsekvent betegnelsen velfærdsstaten, men i dag snakker vi jo tit om velfærdssamfundet? Det er rigtigt. I debatten bruger vi ofte begrebet velfærdssamfundet, men når vi som borgere står med et konkret behov, tænker vi ofte velfærden i regi af staten eller i hvert fald den offentlige sektor. Den tendens kan man jo også se i disse års store diskussion om de frivillige og velfærden. Hvad kan man overordnet sige om den måde, som velfærden har udviklet og vil udvikle sig på? Jamen, det er jo i et eller andet omfang et pendul, der svinger. I 30 erne og årene derefter skulle vi korrigere for markedets fejl. Og i 80 erne skulle der så rettes fejl i den offentlige sektor det, der blev til tanken om markedsgørelsen af den offentlige sektor. Det handler også om, hvordan vi har flyttet funktioner fra familien til den offentlige sektor. Nu vil vi så gerne flytte nogle af de funktioner andre steder hen, men udfordringen er selvfølgelig, om man kan flytte opgaverne tilbage. Og hvis man ikke kan det, må man jo finde på noget andet. Som sådan svinger pendulet frem og tilbage. Pointen er, at det aldrig hænger stille. Det er altid i bevægelse. Hvorfor flytter fokus i velfærdsdebatten fra årti til årti? Der er mange forklaringer. Men en af dem er, at forskningen ofte forsøger at være i opposition til tidligere forskningstraditioner. I 70 erne og 80 erne så vi f.eks., at forskningen gik fra at tale om markedsfejl til at tale om politiske fejl med konklusionen om, at man måtte indføre markedsmekanismer i den offentlige sektor, hvilket blev til New Public Management. Hvad kan vi lære af de forandringer, der har fundet sted i velfærden? Mange forandringer er sket som tilpasninger og ikke som noget, vi har diskuteret direkte. Vi kunne godt blive bedre til at diskutere, hvilket samfund vi vil have eller på en anden måde: hvilket samfund vi gerne vil give videre. 19

20 Vi skal være gode til at forklare, hvorfor kommunen skal holde op med at løse nogle opgaver. Det er i alles interesse, også selv om vi har vænnet os til, at kommunen har ansvar for mange ting. Når kommunen trækker sig tilbage, er der mange, der bliver påvirket og har holdninger. Vi har jo bygget på systemet i over 30 år. Men vi kan få bedre velfærd med nye løsninger. Peter Sinding Poulsen, direktør for uddannelse og beskæftigelse i Horsens Kommune. 20 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

21 Interview Kommunen er borgere, ikke medarbejdere Idéen om, hvad en kommune er, er under forandring. Kommunerne er rygraden i den offentlige velfærd, og derfor har forandringer her stor betydning for, hvordan velfærdssamfundet som helhed ser ud. I dette interview beskriver Lisbeth Binderup, kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, sin vinkel på de historiske forandringer i kommunens selvforståelse og på hvad historien betyder for fremtidens kommune. Hvad var kommunernes rolle før i tiden? Kommunen 1.0, som jeg kalder den, er først og fremmest en myndighed, og kommunen ser på borgerne som undersåtter, der bare har at rette sig efter det, som de får anvist af kommunens medarbejdere. Det var grundsynet frem til omkring Der sker to ting omkring den tid. Dels kommer ungdomsoprøret og river autoriteterne ned. Dels kommer Glistrup-bevægelsen og stiller spørgsmålstegn ved det offentliges eksistensberettigelse. Skældsord som skrankepaver og papirnussere kommer til. Hvordan påvirker det kommunens selvforståelse? Det fører til, at den offentlige sektor fuldstændig nydefinerer sig selv. Ad åre udvikler selvforståelsen sig til, at man er en serviceorganisation, at man står til rådighed for borgerne som kunder, og at man skal være imødekommende og opfylde borgerens behov. Det gælder både politikerne og medarbejderne. Det er kommunen 2.0. Og den forvandling bliver særlig styrket fra 1982 og frem af New Public Management-bølgen, som har spillet en stor rolle for den måde, vi har ledet og styret det offentlige på i mange, mange år. Men så kommer finanskrisen Ja, og den skaber ikke bare pres på økonomien. Den skaber en anden forandring, som er meget vigtig, nemlig en ændret etik og selvforståelse hos borgerne. Der er i dag en anden lyst til at gå ind i fællesskaber og en erkendelse af, at det at være kunde måske ikke er det mest attraktive. Så vi er godt på vej ind i kommunen 3.0, hvor der ikke længere er en skillelinje mellem systemet og borgeren og hvor dem-og-os-følelsen er i opløsning. I Skanderborgs tilfælde er vi ikke kun en organisation med medarbejdere, vi er et 21

22 Interview lokalsamfund, som består af borgere. Vi ser hverken borgeren som undersåt eller kunde. Vi ser borgeren som en aktiv og engageret samfundsborger, der kan selv og vil selv, og som er interesseret i at gå ind i fællesskaber. Hvad betyder kommunen 3.0 for forholdet mellem system og borger? Den nye tænkning får indflydelse i mødet mellem kommunens ansatte og kommunens borgere på alle mulige måder. Det er lige fra, at den enkelte borger modtager rehabilitering i stedet for hjemmehjælp så man lærer at klare sig selv og trives med det i stedet for at være afhængig af kommunen og til at man som f.eks. forældre til et barn i et dagtilbud er en del af et fællesskab, som man engagerer sig i, og hvor både børn og forældre er bidragydere, i lige så høj grad som de drager nytte af at være der. Siger du, at kommunen 3.0 ikke er en myndighed? Nej, der vil fortsat være medarbejdere, der er beskæftiget med myndighedsopgaver. Men det er et andet menneskesyn, der lægges til grund. Hvis man er byggesagsmedarbejder, og man skal være med til at bygge en skole i kommunen, kan man have den selvforståelse, at man er til for, at reglerne bliver overholdt. Så er man opdraget i kommunen 1.0. Man kan også være opdraget i kommunen 2.0, og så møder man borgeren høfligt og smilende, og man sætter sig ind i borgerens behov. I kommunen 3.0 går man ud og taler med det lokalsamfund, hvor skolen skal være, og taler med borgerne om, hvordan de kan involvere og engagere sig, og hvordan projektet kan blive til et fællesskab og et partnerskab, hvor alle parter laver noget. Det er tre forskellige grundsyn på det at være borger og kommune, der farver den måde, opgaverne bliver løst på. Hvad betyder udviklingen for den ledelsesopgave, der skal løftes i kommunen 3.0? I kommunen 2.0 er ordet styring meget betegnende for det, der er ledelsens rolle. Programmer, skemaer, opfølgning osv. er i centrum. I kommunen 3.0 er det ledelsesmæssige langt mere centralt. Ledelse er for mig at tale til mennesker, at bevæge den måde, mennesker tænker på, og at skabe arbejdsglæde og engagement gennem en levende dialog om, hvad værdierne går ud på, og hvor vi skal bevæge os hen. I kommunen 3.0 handler ledelse om at finde og skabe det, som både medarbejderne og dem, der ikke er medarbejdere, kan engagere sig i. Men hvis alle bare skal engagere sig, hvor er medarbejdernes faglighed så? Det her skal betyde, at det bliver endnu sjovere at være professionel fordi der nu er en endnu større opbakning fra lokalsamfundet. Vi skal ikke have mindre viden og professionalisme. Vi skal have branddygtige medarbejdere. Men det er langtfra uforeneligt med det menneskesyn, at borgernes engagement er godt og nødvendigt. Vi oplever ind imellem, at medarbejdere kan være nervøse for, at de aktive borgere kommer og tager det sjove og det nemme arbejde. Det er måske især et skrækscenarie, hvis man lever med kommunen 2.0-tænkningen, hvor vi er vænnet til, at kunden og dermed borgeren altid har ret og dermed også ret til frivilligt arbejde, uden at tænke på konsekvenserne for de ansatte. I kommunen 3.0 er det en ledelsesopgave at få samspillet mellem de professionelle og de aktive borgere til at blive en lykkelig oplevelse for alle parter. En del af hemmeligheden er at sikre, at de engagerede borgere får respekt for professionalismen. Det er ikke noget med at tage noget fra nogen; det handler om, at vi har brug for hinanden. 22 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

23 Interview Kommunen 1.0 (dominerende frem til ca. 1970) Kommunen 2.0 (dominerende ca ) Kommunen 3.0 (dominerende fra 2007 og frem) Kommunen er... en myndighed en organisation et lokalsamfund Kommunen møder borgerne som undersåtter kunder ressourcestærke, aktive samfundsborgere Politikernes opgave er at afgøre enkeltsager at styre organisationen at lede lokalsamfundet Politikerne virker ved at behandle sager på formelle møder med formelle dagsordener sætte mål og økonomiske rammer i dialog med fagfolk og kunder præge dagsordenerne og stimulere aktiviteten i lokalsamfundet Succeskriteriet for den gode kommune er retssikkerhed faglig kvalitet, kundetilfredshed og effektivitet et attraktivt og innovativt lokalsamfund, hvor alles ressourcer er i spil Den gode medarbejder er optaget af retfærdighed servicemindet, imødekommende og kan leve sig ind i borgerens behov optaget af at finde ressourcerne hos alle, bringe mennesker sammen i fællesskaber samt mediere og støtte Den gode leder er god til at huske reglerne er god til styring er god til ledelse 23

Interview # 1 HISTORIE

Interview # 1 HISTORIE Interview # 1 HISTORIE Vi har glemt de store styrker, som vores samfund har fået ved at stå sammen, hjælpes ad og finde løsninger på nye udfordringer. Der er siden 1970 erne kommet en forventning om, at

Læs mere

VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund

VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund Interview VEJE TIL RESSOURCEDANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

Læs mere

Ressourcedansk. Indledning

Ressourcedansk. Indledning Interview # 5 SPROG Vi er vant til at tale om ydelser, høringer, aktivering af borgeren og så videre. Den går ikke længere. De ord refererer til et system og en tænkning, som vi arbejder hårdt på at ændre.

Læs mere

Den aktive borger hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet

Den aktive borger hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet Den aktive borger hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet Titel på foredrag Program 11.20 Den aktive borger baggrund og udvalgte nedslag v. Astrid Læssø, projektchef, og Morten

Læs mere

Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014)

Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014) Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014) Program 1. Introduktion Frivillighed som en form for gaveudveksling Bjarne Lenau Henriksens sandfærdige fantasi 2. Frivillighed

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Samskabelse og social innovation i praksis Oplæg for MSE-studerende, RUC 6. marts 2015

Samskabelse og social innovation i praksis Oplæg for MSE-studerende, RUC 6. marts 2015 Samskabelse og social innovation i praksis Oplæg for MSE-studerende, RUC 6. marts 2015 Ia Brix Ohmann Konsulent & facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (MSE5) Disposition 1. Kært barn har mange

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen

Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk København, 18-06-2014 National vision for folkeoplysningen DFS takker for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til national vision for folkeoplysningen,

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Odense Byråd,

Odense Byråd, Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Ny velfærd, Ny ledelse. Mads Espersen Mandag Morgen Velfærd

Ny velfærd, Ny ledelse. Mads Espersen Mandag Morgen Velfærd Ny velfærd, Ny ledelse Mads Espersen Mandag Morgen Velfærd Den brændende platform: systemisk velfærdskrise Den grå tsunami 8 ud, 5 ind 45 pct. af de offentlige ledere forlader arbejdsmarkedet inden for

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere

SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Guide til standholdere

Guide til standholdere Guide til standholdere På Velfærdens Innovationsdag 2012 KONTAKT Anne Kjær Skovgaard Projektleder E: innovationsdag@mm.dk T: +45 3393 9323 Mandag Morgen Valkendorfsgade 13 Postboks 1127 DK-1009 København

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Den ny velfærdsalliance

Den ny velfærdsalliance Den ny velfærdsalliance - et åbent vindue for bibliotekerne og bibliotekarerne Ole Münster og Bjørn Engsig FrivilligDanmark Selvejende, almennyttig organisation. Fremmer det aktive medborgerskab. Ole Münster

Læs mere

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

Fra vision til virkelighed

Fra vision til virkelighed Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere