VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund"

Transkript

1 VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund

2 Interview

3 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund

4 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund Copyright 2013 Mandag Morgen Innovation ApS Valkendorfsgade 13 DK-1009 København K Tlf.: Web: Teamet bag projektet Ressourcedanmark Morten Christensen, projektchef og projektleder for Ressourcedanmark Astrid Læssø Christensen, direktør Anne Kjær Skovgaard, projektchef Rikke Liv Sahl Holst, projektkoordinator Redigering: Stine Carsten Kendal, Kendal Medier og Kommunikation Design: Anne Sofie Bendtson og Liv Laursen Korrektur: Martin Lund Tryk: Rosendahls ISBN

5 Indhold 06 INDLEDNING 16 HISTORIE 34 MINDSET 56 GEOGRAFI 78 ARKITEKTUR 88 SPROG 96 LEDELSE 118 EFTERSKRIFT

6 Forord Et velfærdssamfund med flere ressourcer Dagens danske velfærdsdebat handler om penge. Når man følger den, kan man tro, at vi står på afgrundens rand. At det økonomiske og demografiske pres betyder, at fremtidens velfærdssamfund kun kan blive dårligere, end det vi har haft. Mange taler om at redde og lappe på den eksisterende velfærdsmodel. Vores påstand er, at selv hvis nogen kom med en papkasse med et stort antal milliarder, ville der stadig være grundlæggende udfordringer måske fejl i vores samfundsmodel. Debatten bør derfor ikke kun handle om, hvad velfærd koster, og hvor meget af den vi har råd til. Vi skal bruge anledningen til at nytænke, udvikle og skabe bedre velfærd i fællesskab mellem flere parter. Velfærden skal også være holdbar. I dag tænker vi ofte dette begreb i Finansministerielle baner: Hvordan holdes skattetryk og budgetunderskud i ave? Men vores velfærdssamfund kan også være uholdbart på andre punkter. Passer vi nok på den sociale holdbarhed? Den menneskelige holdbarhed? I den offentlige debat taler man oftest om velfærd som ydelser, der produceres af staten, regionerne og især kommunerne. Mere velfærd kræver flere kommunalt ansatte og flere kommunale udgifter. Og omvendt: Færre kommunalt ansatte og mindre budgetter betyder mindre velfærd. Men når man reducerer velfærdssamfundet til en kommunal pølsefabrik eller i bedste fald servicevirksomhed glemmer man grundværdierne i et velfærdssamfund. Oprindelig betyder velfærd at færdes vel, det vil sige at få en god rejse (gennem livet) eller at have et godt liv. Samfundet betyder at finde sammen. Velfærdssamfundet er ideen om, at det gode liv skabes i relationer, fællesskaber og netværk med andre. Med udgangspunkt i ønsket om, at velfærdssamfundet skal værne om det gode liv 6 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

7 Forord "Ressourcedanmark er vores bud på et velfærdssamfund, der er holdbart, ikke kun økonomisk, men også menneskeligt og socialt." i fællesskab, efterlyser vi et nyt syn på velfærd. Ja, splinternyt er det heldigvis ikke, for det praktiseres allerede rundt omkring. Men vi efterlyser, at vi danskere mere systematisk begynder at tænke i, at der er ressourcer mange steder i vores land, og at der kan opstå nye løsninger, bedre kvalitet og større tilfredshed ved at lade flere samarbejde. Den enkelte dansker og grupper af danskere kan få et bedre liv hver for sig og sammen på andre måder end ved at skrue op for antallet af offentligt ansatte. Vores liv skabes sammen med mange andre: Familien, vennerne, netværket, de frivillige foreninger, stærke lokalsamfund, socialøkonomiske virksomheder og aktive borgere med nye og gode ideer. Hver for sig og ikke mindst i samspil med hinanden og med kommunerne kan de bidrage med nye løsninger, der gør op med den mentale indespærring, som følger af dogmet om, at velfærd er lig med kommunalt ansatte. Det er baggrunden for, at vi sammen med yderligere 19 velfærdsorganisationer i det seneste halve år har gennemført projektet Ressourcedanmark. Vi har ønsket at undersøge, hvordan et velfærdssamfund baseret på socialt og økonomisk bæredygtige ressourcer kan se ud. DER ER MASSER AF VELFÆRDSRESSOURCER Den gode nyhed er, at der er masser af velfærdsressourcer i Danmark. Der er ressourcer, der er lige til at sætte i spil. Ressourcer, der kan vokse frem, hvis vi investerer rigtigt i de kommende år. Og ressourcer, vi allerede kender, men som vi kan bruge langt bedre, end vi gør i dag. Vi taler om borgere, frivillige, offentlige medarbejdere, private virksomheder, bygninger, teknologi og meget mere. Fælles for velfærdsressourcerne er, at de forløses, når de indgår i eller skaber grund- 7

8 Forord lag for relationer, fællesskaber og netværk. Det er her, at engagementet og energien ligger. Og når de omsættes på den måde, giver det grobund for, at nye ressourcer vokser frem. Vi skal altså arbejde efter at skabe et velfærdssamfund med flere relationer, fællesskaber og netværk og der skal arbejdes aktivt på at fremme og facilitere dem. Ud fra vores erfaringer både som enkeltorganisationer og i projektet ser vi tre særligt vigtige områder, når man skal søge efter og sætte flere ressourcer i spil: Tænk i ressourcer og muligheder i stedet for i nedskæringer og problemer i de allerfleste tilfælde er der skjulte ressourcer, som kan bidrage til en løsning. Tænk i motivation og brug engagementet ingen tænder på at blive spændt for en vogn eller få tørret andres ansvar af på sig. Dyrk relationerne mellem forskellige aktører ressourcerne kommer bedre i spil gennem samarbejde på tværs, når man forstår og respekterer forskelligheder. Der er sikkert mange, der vil vægre sig mod, at vi bruger begrebet ressourcer til at beskrive borgere, bygninger og teknologier over en kam. Det forstår vi godt, og det er ikke vores pointe, at alt, vi her kalder ressourcer, skal behandles ens. Pointen er i stedet, at vi skal se ressourcer langt bredere, end vi har vænnet os til i den gamle velfærdsmodel. Vi ønsker med dette projekt at skubbe velfærdsdebatten i den retning. RESSOURCEDANMARK ER IKKE EN UTOPI Ressourcedanmark er en idé en vision, om man vil om et velfærdssamfund, der bygger på flere og mere socialt og økonomisk bæredygtige ressourcer. Men det er ikke en utopi, og denne publikation er ikke et fremtidsscenarie. For vi ser Ressourcedanmark mange steder allerede. I det gamle velfærdssamfunds sprækker kan vi se ressourcerne pible frem. Ting, vi måske i dag kun ser i glimt, og som hver for sig kan synes ubetydelige, men hvis der bliver tilstrækkeligt mange af dem ja, så er vi ved at være der. Og det er vores ambition: At vi kan gøre disse små glimt til en samlet tilgang i velfærdssamfundet, ved at være mere bevidste om de skjulte ressourcer og ved at turde tænke i forøget samarbejde om at udvikle nye løsninger. Den største risiko for velfærdssamfundets videre udvikling er, at vi ikke erkender den gamle velfærdstænknings utilstrækkeligheder og de lappeløsninger, den fører til. 8 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

9 Forord Vi har i projektet talt om polyfilla-løsninger og polyfilla-velfærd. Det er, når vi ikke anerkender ressourcernes forskelligheder og særlige egenskaber, men f.eks. bruger nye typer af ressourcer som erstatning for de ressourcer, vi mangler. Et eksempel er, når man tror, at man kan erstatte offentlige medarbejdere én til én med frivillige eller aktive borgere. Erfaringen er, at det ikke virker hverken for de frivillige, det offentlige eller borgerne. MANGE VEJE FØRER TIL RESSOURCEDANMARK Der er ikke én vej til Ressourcedanmark. Der er mange også flere, end vi kan beskrive i én publikation. Men vi har valgt nogle ud og præsenterer dem her i et guideformat, hvor man kan dykke ned i de temaer, man har særlig interesse i. Denne publikation skal derfor ikke læses fra ende til anden. Det er snarere et værktøj, som du kan gå til og fra, forfra og bagfra. Vi håber, at de mange glimt i publikationen tilsammen vil give dig et billede af det Ressourcedanmark, vi ser for os. Og vi håber, at det kan inspirere dig i dit arbejde med at udvikle velfærden, uanset hvor du befinder dig. Ressourcedanmark er nemlig ikke en nødløsning på de udfordringer, vores nuværende velfærdssamfund står over for. Det er derimod vores bud på et velfærdssamfund, der er holdbart, ikke kun økonomisk, men også menneskeligt og socialt. God læselyst! Astrid Læssø Christensen, direktør, Mandag Morgen Velfærd Benny Balsgaard, kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn Kommune Leif Gjørtz Christensen, direktør for job og velfærd, Viborg Kommune Michael Teit Nielsen, underdirektør, Ældre Sagen Peter Sinding Poulsen, direktør for uddannelse og arbejdsmarked, Horsens Kommune René Junker, direktør for børn, unge og familier samt lokaldemokrati, Holbæk Kommune Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder, Dansk Folkeoplysnings Samråd Yvonne Barnholdt, direktør for social og sundhed, Roskilde Kommune Publikationen bygger på analyser, diskussioner, vurderinger, cases og ideer fra styregruppen og taskforcen i projektet Ressourcedanmark. Mandag Morgen alene er ansvarlig for de redaktionelle valg og den endelige tekst. Publikationen kan downloades gratis på Her kan du også læse mere om processen i projektet Ressourcedanmark. 9

10 Om projektet Om projektet Ressourcedanmark Formålet med projektet Ressourcedanmark har været at sætte ord og billeder på samt vise veje til realisering af et velfærdssamfund, hvor flere ressourcer sættes i spil. Det handler både om at se flere eksisterende ressourcer og om at udvikle nye. Ambitionen er, at vi kan udvikle et velfærdssamfund, der er bedre og mere bæredygtigt end nogensinde. Projektet er initieret af Mandag Morgen og gennemført i samarbejde med en styregruppe bestående af 7 organisationer og en taskforce bestående af 19 organisationer. Styregruppen og taskforcen har i perioden august 2012 til februar 2013 holdt en række arbejdende møder. Her har vi diskuteret, hvordan flere ressourcer kan bringes i spil i velfærden, oftest på baggrund af konkrete cases eller metoder. Diskussionerne er suppleret med analyser i Mandag Morgens Velfærdspanel, desk-research, ekspertinterview og indsamling af bidrag på konferencen Velfærdens Innovationsdag VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

11 Om projektet Følgende repræsentanter har deltaget i møder i styregruppen: Dansk Folkeoplysnings Samråd Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder, Mai-Britt Tollund, udviklingskonsulent, Flemming Jørgensen, bestyrelsesmedlem, Faaborg-Midtfyn Kommune Benny Balsgaard, kommunaldirektør, Holbæk Kommune René Junker, direktør for børn, unge og familier samt lokaldemokrati, Brian Ahlquist, kulturchef, Julie Becher, strategichef, Horsens Kommune Peter Sinding Poulsen, direktør for uddannelse og beskæftigelse, Lise Uhre Pless, sekretariats- og udviklingschef, Roskilde Kommune Yvonne Barnholdt, direktør for social og sundhed, Margit Næsby, familiechef, Viborg Kommune Leif Gjørtz Christensen, direktør for job og velfærd, Lars Stentoft, direktør for kultur, service og events, Ældre Sagen Michael Teit Nielsen, underdirektør, Ia Brix Ohmann, souschef, Følgende repræsentanter har deltaget i møder i taskforcen: Albertslund Kommune S ø ren Mørk Petersen, udviklingschef på Albertslund Bibliotek, ChangeMakers, Café Kaffegal og Social Business House Brian Sørensen, socialøkonomisk direktør, Dansk Flygtningehjælp: Mind Your Own Business M aria Kavita Nielsen, projektchef, Dansk Folkeoplysnings Samråd Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder, Mai-Britt Tollund, udviklingskonsulent, Danske Pensionister Annette Schiøler, konsulent, Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark (FriSe) C asper Bo Danø, sekretariatsleder, Frivilligrådet Terkel Andersen, sekretariatsleder, Faaborg-Midtfyn Kommune Aino Faldborg, kommunikationskonsulent, Mette Sohl Jensen, udviklingskonsulent, Gentofte Kommune Thomas Langkilde, direktionssekretær (nyt job) Gribskov Kommune Inger Marie Vynne, vicekommunaldirektør, Elsebeth Kirk Muff, teamleder (nyt job) Helsingør Kommune L aila Kildesgaard, direktør (nyt job) Holbæk Kommune Julie Becher, strategichef, Holstebro Kommune Anders Kjærulff, direktør for kultur og sundhed, Horsens Kommune Cate Kristiansen, driftschef for handicap, psykiatri og socialt udsatte, Kolding Kommune Birte Muhs, udviklingschef, Kommunaldirektørforeningen Jens Christian Birch, fri agent, Kriminalforsorgen Lars Thuesen, udviklingschef, Props & Pearls Birgitte Baht, indehaver, Ringkøbing-Skjern Kommune Anette Ørbæk Andersen, direktør, Roskilde Kommune Margit Næsby, familiechef, Skanderborg Kommune Lisbet M. Jensen, konsulent, Slagelse Kommune Lars Bo Sørensen, centerleder, Bjergbyparken, Syddjurs Kommune Poul Møller, direktør, TV-Glad Fonden Mikkel Holmbäck, adm. direktør, Viborg Kommune Morten Rüsz, udviklingskonsulent, Ældre Sagen Charlotte Færch Lotz, funktionsleder, Lis V. Hjorth, udviklingskonsulent, Olav Felbo, chefkonsulent, 11

12 Jeg er ikke ubetinget vild med ressourcebegrebet. Men vi er ved at strande i en negativ fortælling om, at pengene bliver færre og færre. Derfor giver det mening at tale om ressourcer. Vi har behov for at se nye steder hen for at finde det brændstof, som velfærdssamfundet skal køre på fremover. Leif Gjørtz Christensen, direktør for job og velfærd i Viborg Kommune. 12 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

13 Læsevejledning Sådan kan du bruge denne publikation: En rejseguide til Ressourcedanmark Der er mange veje til Ressourcedanmark. Derfor er rapporten inspireret af de klassiske rejseguider, hvor man kan dykke ned i netop de dele, man har interesse for. Her får man et billede af forskellige områder i det land, man skal besøge. Nedenfor får du et overblik over de enkelte afsnit, så du kan begynde netop der, hvor det er mest relevant for dig og din organisation. Undervejs finder du en række portrætter af danskere, der på forskellig vis forsøger at sætte flere ressourcer fri i samfundet. Vi kalder dem ressourcedanskere. Du kan også finde en række gode eksempler under overskriften Case, der illustrerer, at Ressourcedanmark allerede findes i glimt derude. Undervejs finder du også en række internationale eksempler til inspiration. Download rapporten gratis på både i sin helhed og som enkeltkapitler. KAPITLERNE I PUBLIKATIONEN HISTORIE Dansk velfærds begrundelse, indhold og form har ændret sig gennem tiden. I dette afsnit tager vi et historisk blik på forandringer i velfærdssamfundet med særlig fokus på rollefordelingen mellem sektorer og på borgerens rolle og ansvar. MINDSET Erfaringen viser, at det er lettere sagt end gjort at se og bringe nye ressourcer i spil. I dette afsnit præsenterer vi de præmisser, som tankegangen bag Ressourcedanmark bygger på, og nogle af de greb, man kan udfordre sig selv og sin organisation med. GEOGRAFI Det kan let blive meget abstrakt, når vi taler om en ny måde at tænke ressourcer i velfærdssamfundet på. I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi kan blive mere konkrete ved at arbejde med arenaer. ARKITEKTUR Bygninger spiller en afgørende rolle, dels som ressourcer i sig selv, dels som steder, hvor nye ressourcer kan sættes i spil. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan vi bruger rum og bygninger i Ressourcedanmark. SPROG Hvis Ressourcedanmark skal blive virkelighed, er der behov for at udvikle den måde, vi taler om velfærd på. I dette afsnit ser vi på, hvordan sproget spiller en rolle for forandringsprocesser. LEDELSE Når velfærden ændrer sig, ændrer velfærdslederens rolle sig også. Det er ikke længere nok at lede indad i sin organisation. Man skal også lede udad. I dette afsnit ser vi på forskellige dimensioner af ledelse i Ressourcedanmark. 13

14 Eksempler på ressourcer i velfærden BORGERE FAMILIE TEKNOLOGI SY FORENINGER SKOLER SOCIALE BØRN IVÆRKSÆTTERE FAGLIGE ORGANISATIONER BYGNINGER MEDARBEJDERE PL 14 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

15 ÆLDRE BIBLIOTEKER UNGE OGI SYGEHUSE POLITIKERE UDSATTE GRUPPER LE BØRNEHAVER VIRKSOMHEDER LEDERE TTERE JDERE PLEJEHJEM FOLKEOPLYSENDE ORGANISATIONER NABOER Der findes masser af andre ressourcer i vores velfærdssamfund end dem, der beskrives i denne publikation. Se flere ressourcer på 15

16 Interview # 1 HISTORIE Vi har glemt de store styrker, som vores samfund har fået ved at stå sammen, hjælpes ad og finde løsninger på nye udfordringer. Der er siden 1970 erne kommet en forventning om, at kommunen og staten klarer problemerne for os. Men vi skal huske, at det ikke er givet, at det skal være sådan. Det bestemmer vi. Flemming Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeoplysnings Samråd og chefkonsulent i Coop. 16 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

17 Indledning Velfærdens ressourcer ændrer sig over tid Siden velfærdsstaten blev udviklet i efterkrigsårene, er der sket store ændringer i velfærdens begrundelse, indhold og form. Borgeren, civilsamfundet, private virksomheder, kommunen eller andre offentlige organisationer har ikke haft faste roller. Velfærden forandrer sig konstant. Nogle gange fordi den aktivt bliver styret i en ny retning, andre gange mere tilfældigt. Velfærdsinnovation er ikke blot mulig. Det er en historisk kendsgerning. Her ser vi med et historisk blik på forandringer i velfærdssamfundet og særligt på, hvordan rollefordelingen mellem den offentlige og civile sektor har udviklet sig, og hvordan borgerens rolle og ansvar i velfærden har ændret sig siden efterkrigstiden. Du finder på de følgende sider: Interview: Velfærd er ikke en given størrelse Interview: Kommunen er borgere, ikke medarbejdere Portræt af en ressourcedansker: Fra kommunal embedsmand til social iværksætter Interview: Deltagelse er noget, vi skal lære Essay: Velfærd fra produkt til proces Arbejdsspørgsmål 17

18 Interview Velfærd er ikke en given størrelse Ofte taler vi om velfærden. I ental og i bestemt form. Men velfærd er ikke en given størrelse. Over tid er der sket store ændringer i indholdet og rollefordelingen i velfærdssamfundet. Det er værd at huske, når vi ønsker at forandre. I dette interview udpeger professor dr.phil. Jørn Henrik Petersen, der er knyttet til Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet og hovedansvarlig for udgivelsen af Dansk Velfærdshistorie, nogle af de centrale forandringer og spændinger i velfærdsudviklingen de seneste 50 år i Danmark. Hvordan vil du helt kort beskrive velfærdsstatens udvikling i de seneste 50 år? Velfærdsstaten er et ord, der begynder at blive brugt i 50 erne. Gennem 50 erne og 60 erne opbygger vi en stor offentlig sektor i Danmark. Det markerer et brud med den menneskeforståelse, der havde domineret siden 1800-tallet: Den nødlidende var et fordærvet menneske, hvis problemer skulle håndteres via straffeforanstaltninger. Det gør vi første gang op med, da vi i 1961 får forsorgsloven og et opgør med, at borgerne skal gøre sig fortjent til offentlige ydelser. Det er velfærdsstatens princip om noget for ingenting. Men det ændrer sig igen i starten af 70 erne? Ja, vinden vender for alvor på grund af den voldsomme stigning i skattetrykket og i antallet af folk, der kommer på passive ydelser i 70 erne. Det skaber en legitimitetskrise i velfærdssamfundet. De trængende begynder at blive opfattet som samfundsnassere, der vil have snablen ned i de offentlige kasser. I 80 erne forstærkes billedet af en voksende kritik af systemet og den blinde tillid til de professionelle. I 90 erne bliver det dominerende synspunkt, at vi skal betone den enkeltes personlige ansvar, og i 00 erne får vi næsten en tilbagevenden til 1800-tallet. Det strukturelle er meget nedtonet, og det enkelte menneskes ansvar optonet. Mennesket ses igen som lidt af en drønnert, men nu med en rationel kerne, der reagerer på incitamenter f.eks. at det skal kunne betale sig at arbejde. Noget for noget har erstattet noget for ingenting. Det er en ultrakort version, men konklusionen er, at velfærdsstaten i dag er grundlæggende anderledes, end den der i sin tid blev skabt. 18 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

19 Interview Hvilken betydning har de forandringer, som du beskriver, for f.eks. borgerens rolle i velfærdssamfundet? Der er sket helt grundlæggende forandringer i borgerrollen. Først var vi borgere med fælles ansvar for helheden. I 80 erne var vi forbrugere, i 90 erne blev vi brugere, og i 00 erne var vi kunder. I hvert fald i politikernes optik. Det er en spejling af, hvordan den offentlige sektor tænkes. Den er reduceret til at være serviceleverandør. Det lyder på mange måder som et lineært udviklingsforløb i velfærdssamfundet. Men jeg ved, at du mener, der er en grundlæggende spænding mellem to forestillinger om mennesket på spil? Ja. Efter min mening er der en løbende spænding mellem det velfærdsstatslige menneske og det økonomiske menneske. Det velfærdsstatslige menneske ser først på de andre så på sig selv. Det er et pligt- og mådeholdsmenneske. Man skal ikke nasse på systemet, man skal betale sin skat, man bidrager til fællesskabet uden direkte at få noget ud af det, osv. Det er så at sige et godt menneske det giver noget for ingenting. Det økonomiske menneske er rationelt agerende. Her handler det om at komme til så gode resultater som muligt med mindst mulig indsats. Det er noget for noget. Spændingen mellem disse to forestillinger er kernen i de seneste 50 års diskussioner for og imod velfærdsstaten. Og det er nok det økonomiske menneske, der oftere og oftere vinder i hvert fald når vi ser på den politiske diskussion. Du bruger meget konsekvent betegnelsen velfærdsstaten, men i dag snakker vi jo tit om velfærdssamfundet? Det er rigtigt. I debatten bruger vi ofte begrebet velfærdssamfundet, men når vi som borgere står med et konkret behov, tænker vi ofte velfærden i regi af staten eller i hvert fald den offentlige sektor. Den tendens kan man jo også se i disse års store diskussion om de frivillige og velfærden. Hvad kan man overordnet sige om den måde, som velfærden har udviklet og vil udvikle sig på? Jamen, det er jo i et eller andet omfang et pendul, der svinger. I 30 erne og årene derefter skulle vi korrigere for markedets fejl. Og i 80 erne skulle der så rettes fejl i den offentlige sektor det, der blev til tanken om markedsgørelsen af den offentlige sektor. Det handler også om, hvordan vi har flyttet funktioner fra familien til den offentlige sektor. Nu vil vi så gerne flytte nogle af de funktioner andre steder hen, men udfordringen er selvfølgelig, om man kan flytte opgaverne tilbage. Og hvis man ikke kan det, må man jo finde på noget andet. Som sådan svinger pendulet frem og tilbage. Pointen er, at det aldrig hænger stille. Det er altid i bevægelse. Hvorfor flytter fokus i velfærdsdebatten fra årti til årti? Der er mange forklaringer. Men en af dem er, at forskningen ofte forsøger at være i opposition til tidligere forskningstraditioner. I 70 erne og 80 erne så vi f.eks., at forskningen gik fra at tale om markedsfejl til at tale om politiske fejl med konklusionen om, at man måtte indføre markedsmekanismer i den offentlige sektor, hvilket blev til New Public Management. Hvad kan vi lære af de forandringer, der har fundet sted i velfærden? Mange forandringer er sket som tilpasninger og ikke som noget, vi har diskuteret direkte. Vi kunne godt blive bedre til at diskutere, hvilket samfund vi vil have eller på en anden måde: hvilket samfund vi gerne vil give videre. 19

20 Vi skal være gode til at forklare, hvorfor kommunen skal holde op med at løse nogle opgaver. Det er i alles interesse, også selv om vi har vænnet os til, at kommunen har ansvar for mange ting. Når kommunen trækker sig tilbage, er der mange, der bliver påvirket og har holdninger. Vi har jo bygget på systemet i over 30 år. Men vi kan få bedre velfærd med nye løsninger. Peter Sinding Poulsen, direktør for uddannelse og beskæftigelse i Horsens Kommune. 20 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

21 Interview Kommunen er borgere, ikke medarbejdere Idéen om, hvad en kommune er, er under forandring. Kommunerne er rygraden i den offentlige velfærd, og derfor har forandringer her stor betydning for, hvordan velfærdssamfundet som helhed ser ud. I dette interview beskriver Lisbeth Binderup, kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, sin vinkel på de historiske forandringer i kommunens selvforståelse og på hvad historien betyder for fremtidens kommune. Hvad var kommunernes rolle før i tiden? Kommunen 1.0, som jeg kalder den, er først og fremmest en myndighed, og kommunen ser på borgerne som undersåtter, der bare har at rette sig efter det, som de får anvist af kommunens medarbejdere. Det var grundsynet frem til omkring Der sker to ting omkring den tid. Dels kommer ungdomsoprøret og river autoriteterne ned. Dels kommer Glistrup-bevægelsen og stiller spørgsmålstegn ved det offentliges eksistensberettigelse. Skældsord som skrankepaver og papirnussere kommer til. Hvordan påvirker det kommunens selvforståelse? Det fører til, at den offentlige sektor fuldstændig nydefinerer sig selv. Ad åre udvikler selvforståelsen sig til, at man er en serviceorganisation, at man står til rådighed for borgerne som kunder, og at man skal være imødekommende og opfylde borgerens behov. Det gælder både politikerne og medarbejderne. Det er kommunen 2.0. Og den forvandling bliver særlig styrket fra 1982 og frem af New Public Management-bølgen, som har spillet en stor rolle for den måde, vi har ledet og styret det offentlige på i mange, mange år. Men så kommer finanskrisen Ja, og den skaber ikke bare pres på økonomien. Den skaber en anden forandring, som er meget vigtig, nemlig en ændret etik og selvforståelse hos borgerne. Der er i dag en anden lyst til at gå ind i fællesskaber og en erkendelse af, at det at være kunde måske ikke er det mest attraktive. Så vi er godt på vej ind i kommunen 3.0, hvor der ikke længere er en skillelinje mellem systemet og borgeren og hvor dem-og-os-følelsen er i opløsning. I Skanderborgs tilfælde er vi ikke kun en organisation med medarbejdere, vi er et 21

22 Interview lokalsamfund, som består af borgere. Vi ser hverken borgeren som undersåt eller kunde. Vi ser borgeren som en aktiv og engageret samfundsborger, der kan selv og vil selv, og som er interesseret i at gå ind i fællesskaber. Hvad betyder kommunen 3.0 for forholdet mellem system og borger? Den nye tænkning får indflydelse i mødet mellem kommunens ansatte og kommunens borgere på alle mulige måder. Det er lige fra, at den enkelte borger modtager rehabilitering i stedet for hjemmehjælp så man lærer at klare sig selv og trives med det i stedet for at være afhængig af kommunen og til at man som f.eks. forældre til et barn i et dagtilbud er en del af et fællesskab, som man engagerer sig i, og hvor både børn og forældre er bidragydere, i lige så høj grad som de drager nytte af at være der. Siger du, at kommunen 3.0 ikke er en myndighed? Nej, der vil fortsat være medarbejdere, der er beskæftiget med myndighedsopgaver. Men det er et andet menneskesyn, der lægges til grund. Hvis man er byggesagsmedarbejder, og man skal være med til at bygge en skole i kommunen, kan man have den selvforståelse, at man er til for, at reglerne bliver overholdt. Så er man opdraget i kommunen 1.0. Man kan også være opdraget i kommunen 2.0, og så møder man borgeren høfligt og smilende, og man sætter sig ind i borgerens behov. I kommunen 3.0 går man ud og taler med det lokalsamfund, hvor skolen skal være, og taler med borgerne om, hvordan de kan involvere og engagere sig, og hvordan projektet kan blive til et fællesskab og et partnerskab, hvor alle parter laver noget. Det er tre forskellige grundsyn på det at være borger og kommune, der farver den måde, opgaverne bliver løst på. Hvad betyder udviklingen for den ledelsesopgave, der skal løftes i kommunen 3.0? I kommunen 2.0 er ordet styring meget betegnende for det, der er ledelsens rolle. Programmer, skemaer, opfølgning osv. er i centrum. I kommunen 3.0 er det ledelsesmæssige langt mere centralt. Ledelse er for mig at tale til mennesker, at bevæge den måde, mennesker tænker på, og at skabe arbejdsglæde og engagement gennem en levende dialog om, hvad værdierne går ud på, og hvor vi skal bevæge os hen. I kommunen 3.0 handler ledelse om at finde og skabe det, som både medarbejderne og dem, der ikke er medarbejdere, kan engagere sig i. Men hvis alle bare skal engagere sig, hvor er medarbejdernes faglighed så? Det her skal betyde, at det bliver endnu sjovere at være professionel fordi der nu er en endnu større opbakning fra lokalsamfundet. Vi skal ikke have mindre viden og professionalisme. Vi skal have branddygtige medarbejdere. Men det er langtfra uforeneligt med det menneskesyn, at borgernes engagement er godt og nødvendigt. Vi oplever ind imellem, at medarbejdere kan være nervøse for, at de aktive borgere kommer og tager det sjove og det nemme arbejde. Det er måske især et skrækscenarie, hvis man lever med kommunen 2.0-tænkningen, hvor vi er vænnet til, at kunden og dermed borgeren altid har ret og dermed også ret til frivilligt arbejde, uden at tænke på konsekvenserne for de ansatte. I kommunen 3.0 er det en ledelsesopgave at få samspillet mellem de professionelle og de aktive borgere til at blive en lykkelig oplevelse for alle parter. En del af hemmeligheden er at sikre, at de engagerede borgere får respekt for professionalismen. Det er ikke noget med at tage noget fra nogen; det handler om, at vi har brug for hinanden. 22 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

23 Interview Kommunen 1.0 (dominerende frem til ca. 1970) Kommunen 2.0 (dominerende ca ) Kommunen 3.0 (dominerende fra 2007 og frem) Kommunen er... en myndighed en organisation et lokalsamfund Kommunen møder borgerne som undersåtter kunder ressourcestærke, aktive samfundsborgere Politikernes opgave er at afgøre enkeltsager at styre organisationen at lede lokalsamfundet Politikerne virker ved at behandle sager på formelle møder med formelle dagsordener sætte mål og økonomiske rammer i dialog med fagfolk og kunder præge dagsordenerne og stimulere aktiviteten i lokalsamfundet Succeskriteriet for den gode kommune er retssikkerhed faglig kvalitet, kundetilfredshed og effektivitet et attraktivt og innovativt lokalsamfund, hvor alles ressourcer er i spil Den gode medarbejder er optaget af retfærdighed servicemindet, imødekommende og kan leve sig ind i borgerens behov optaget af at finde ressourcerne hos alle, bringe mennesker sammen i fællesskaber samt mediere og støtte Den gode leder er god til at huske reglerne er god til styring er god til ledelse 23

Interview # 1 HISTORIE

Interview # 1 HISTORIE Interview # 1 HISTORIE Vi har glemt de store styrker, som vores samfund har fået ved at stå sammen, hjælpes ad og finde løsninger på nye udfordringer. Der er siden 1970 erne kommet en forventning om, at

Læs mere

Ressourcedansk. Indledning

Ressourcedansk. Indledning Interview # 5 SPROG Vi er vant til at tale om ydelser, høringer, aktivering af borgeren og så videre. Den går ikke længere. De ord refererer til et system og en tænkning, som vi arbejder hårdt på at ændre.

Læs mere

Den aktive borger hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet

Den aktive borger hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet Den aktive borger hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet Titel på foredrag Program 11.20 Den aktive borger baggrund og udvalgte nedslag v. Astrid Læssø, projektchef, og Morten

Læs mere

Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014)

Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014) Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014) Program 1. Introduktion Frivillighed som en form for gaveudveksling Bjarne Lenau Henriksens sandfærdige fantasi 2. Frivillighed

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Samskabelse og social innovation i praksis Oplæg for MSE-studerende, RUC 6. marts 2015

Samskabelse og social innovation i praksis Oplæg for MSE-studerende, RUC 6. marts 2015 Samskabelse og social innovation i praksis Oplæg for MSE-studerende, RUC 6. marts 2015 Ia Brix Ohmann Konsulent & facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (MSE5) Disposition 1. Kært barn har mange

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen

Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk København, 18-06-2014 National vision for folkeoplysningen DFS takker for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til national vision for folkeoplysningen,

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Ny velfærd, Ny ledelse. Mads Espersen Mandag Morgen Velfærd

Ny velfærd, Ny ledelse. Mads Espersen Mandag Morgen Velfærd Ny velfærd, Ny ledelse Mads Espersen Mandag Morgen Velfærd Den brændende platform: systemisk velfærdskrise Den grå tsunami 8 ud, 5 ind 45 pct. af de offentlige ledere forlader arbejdsmarkedet inden for

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Den ny velfærdsalliance

Den ny velfærdsalliance Den ny velfærdsalliance - et åbent vindue for bibliotekerne og bibliotekarerne Ole Münster og Bjørn Engsig FrivilligDanmark Selvejende, almennyttig organisation. Fremmer det aktive medborgerskab. Ole Münster

Læs mere

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Fælles om velfærd. Velfærdssamarbejde under forandring. Vejen 15/9 2016

Fælles om velfærd. Velfærdssamarbejde under forandring. Vejen 15/9 2016 Fælles om velfærd Velfærdssamarbejde under forandring Vejen 15/9 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder i FriSe 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Guide til standholdere

Guide til standholdere Guide til standholdere På Velfærdens Innovationsdag 2012 KONTAKT Anne Kjær Skovgaard Projektleder E: innovationsdag@mm.dk T: +45 3393 9323 Mandag Morgen Valkendorfsgade 13 Postboks 1127 DK-1009 København

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

Sammenhæng giver færre indlæggelser

Sammenhæng giver færre indlæggelser Sammenhæng giver færre indlæggelser Psykiatriens Hus er et meget konkret udtryk for en ny tankegang. Her er der fokus på sammenhængen mellem behandlingstilbud og livet under og efter behandlingen. Resultaterne

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Fra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Innovation i den offentlige sektor. Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune

Innovation i den offentlige sektor. Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune Innovation i den offentlige sektor Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune Vi skaber lige nu Kommunen 3.0 Kommunen er ikke længere først og fremmest en myndighed og heller ikke længere

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet Den danske samfundsmodel er udfordret indefra og udefra En ny model for samfundsstyring er på vej, der tager afsæt i, at dem offentlige sektor og samfundets mange aktører

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere