VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund"

Transkript

1 VEJE TIL RESSOURCE- DANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund

2 Interview

3 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK - et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund

4 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund Copyright 2013 Mandag Morgen Innovation ApS Valkendorfsgade 13 DK-1009 København K Tlf.: Web: Teamet bag projektet Ressourcedanmark Morten Christensen, projektchef og projektleder for Ressourcedanmark Astrid Læssø Christensen, direktør Anne Kjær Skovgaard, projektchef Rikke Liv Sahl Holst, projektkoordinator Redigering: Stine Carsten Kendal, Kendal Medier og Kommunikation Design: Anne Sofie Bendtson og Liv Laursen Korrektur: Martin Lund Tryk: Rosendahls ISBN

5 Indhold 06 INDLEDNING 16 HISTORIE 34 MINDSET 56 GEOGRAFI 78 ARKITEKTUR 88 SPROG 96 LEDELSE 118 EFTERSKRIFT

6 Forord Et velfærdssamfund med flere ressourcer Dagens danske velfærdsdebat handler om penge. Når man følger den, kan man tro, at vi står på afgrundens rand. At det økonomiske og demografiske pres betyder, at fremtidens velfærdssamfund kun kan blive dårligere, end det vi har haft. Mange taler om at redde og lappe på den eksisterende velfærdsmodel. Vores påstand er, at selv hvis nogen kom med en papkasse med et stort antal milliarder, ville der stadig være grundlæggende udfordringer måske fejl i vores samfundsmodel. Debatten bør derfor ikke kun handle om, hvad velfærd koster, og hvor meget af den vi har råd til. Vi skal bruge anledningen til at nytænke, udvikle og skabe bedre velfærd i fællesskab mellem flere parter. Velfærden skal også være holdbar. I dag tænker vi ofte dette begreb i Finansministerielle baner: Hvordan holdes skattetryk og budgetunderskud i ave? Men vores velfærdssamfund kan også være uholdbart på andre punkter. Passer vi nok på den sociale holdbarhed? Den menneskelige holdbarhed? I den offentlige debat taler man oftest om velfærd som ydelser, der produceres af staten, regionerne og især kommunerne. Mere velfærd kræver flere kommunalt ansatte og flere kommunale udgifter. Og omvendt: Færre kommunalt ansatte og mindre budgetter betyder mindre velfærd. Men når man reducerer velfærdssamfundet til en kommunal pølsefabrik eller i bedste fald servicevirksomhed glemmer man grundværdierne i et velfærdssamfund. Oprindelig betyder velfærd at færdes vel, det vil sige at få en god rejse (gennem livet) eller at have et godt liv. Samfundet betyder at finde sammen. Velfærdssamfundet er ideen om, at det gode liv skabes i relationer, fællesskaber og netværk med andre. Med udgangspunkt i ønsket om, at velfærdssamfundet skal værne om det gode liv 6 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

7 Forord "Ressourcedanmark er vores bud på et velfærdssamfund, der er holdbart, ikke kun økonomisk, men også menneskeligt og socialt." i fællesskab, efterlyser vi et nyt syn på velfærd. Ja, splinternyt er det heldigvis ikke, for det praktiseres allerede rundt omkring. Men vi efterlyser, at vi danskere mere systematisk begynder at tænke i, at der er ressourcer mange steder i vores land, og at der kan opstå nye løsninger, bedre kvalitet og større tilfredshed ved at lade flere samarbejde. Den enkelte dansker og grupper af danskere kan få et bedre liv hver for sig og sammen på andre måder end ved at skrue op for antallet af offentligt ansatte. Vores liv skabes sammen med mange andre: Familien, vennerne, netværket, de frivillige foreninger, stærke lokalsamfund, socialøkonomiske virksomheder og aktive borgere med nye og gode ideer. Hver for sig og ikke mindst i samspil med hinanden og med kommunerne kan de bidrage med nye løsninger, der gør op med den mentale indespærring, som følger af dogmet om, at velfærd er lig med kommunalt ansatte. Det er baggrunden for, at vi sammen med yderligere 19 velfærdsorganisationer i det seneste halve år har gennemført projektet Ressourcedanmark. Vi har ønsket at undersøge, hvordan et velfærdssamfund baseret på socialt og økonomisk bæredygtige ressourcer kan se ud. DER ER MASSER AF VELFÆRDSRESSOURCER Den gode nyhed er, at der er masser af velfærdsressourcer i Danmark. Der er ressourcer, der er lige til at sætte i spil. Ressourcer, der kan vokse frem, hvis vi investerer rigtigt i de kommende år. Og ressourcer, vi allerede kender, men som vi kan bruge langt bedre, end vi gør i dag. Vi taler om borgere, frivillige, offentlige medarbejdere, private virksomheder, bygninger, teknologi og meget mere. Fælles for velfærdsressourcerne er, at de forløses, når de indgår i eller skaber grund- 7

8 Forord lag for relationer, fællesskaber og netværk. Det er her, at engagementet og energien ligger. Og når de omsættes på den måde, giver det grobund for, at nye ressourcer vokser frem. Vi skal altså arbejde efter at skabe et velfærdssamfund med flere relationer, fællesskaber og netværk og der skal arbejdes aktivt på at fremme og facilitere dem. Ud fra vores erfaringer både som enkeltorganisationer og i projektet ser vi tre særligt vigtige områder, når man skal søge efter og sætte flere ressourcer i spil: Tænk i ressourcer og muligheder i stedet for i nedskæringer og problemer i de allerfleste tilfælde er der skjulte ressourcer, som kan bidrage til en løsning. Tænk i motivation og brug engagementet ingen tænder på at blive spændt for en vogn eller få tørret andres ansvar af på sig. Dyrk relationerne mellem forskellige aktører ressourcerne kommer bedre i spil gennem samarbejde på tværs, når man forstår og respekterer forskelligheder. Der er sikkert mange, der vil vægre sig mod, at vi bruger begrebet ressourcer til at beskrive borgere, bygninger og teknologier over en kam. Det forstår vi godt, og det er ikke vores pointe, at alt, vi her kalder ressourcer, skal behandles ens. Pointen er i stedet, at vi skal se ressourcer langt bredere, end vi har vænnet os til i den gamle velfærdsmodel. Vi ønsker med dette projekt at skubbe velfærdsdebatten i den retning. RESSOURCEDANMARK ER IKKE EN UTOPI Ressourcedanmark er en idé en vision, om man vil om et velfærdssamfund, der bygger på flere og mere socialt og økonomisk bæredygtige ressourcer. Men det er ikke en utopi, og denne publikation er ikke et fremtidsscenarie. For vi ser Ressourcedanmark mange steder allerede. I det gamle velfærdssamfunds sprækker kan vi se ressourcerne pible frem. Ting, vi måske i dag kun ser i glimt, og som hver for sig kan synes ubetydelige, men hvis der bliver tilstrækkeligt mange af dem ja, så er vi ved at være der. Og det er vores ambition: At vi kan gøre disse små glimt til en samlet tilgang i velfærdssamfundet, ved at være mere bevidste om de skjulte ressourcer og ved at turde tænke i forøget samarbejde om at udvikle nye løsninger. Den største risiko for velfærdssamfundets videre udvikling er, at vi ikke erkender den gamle velfærdstænknings utilstrækkeligheder og de lappeløsninger, den fører til. 8 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

9 Forord Vi har i projektet talt om polyfilla-løsninger og polyfilla-velfærd. Det er, når vi ikke anerkender ressourcernes forskelligheder og særlige egenskaber, men f.eks. bruger nye typer af ressourcer som erstatning for de ressourcer, vi mangler. Et eksempel er, når man tror, at man kan erstatte offentlige medarbejdere én til én med frivillige eller aktive borgere. Erfaringen er, at det ikke virker hverken for de frivillige, det offentlige eller borgerne. MANGE VEJE FØRER TIL RESSOURCEDANMARK Der er ikke én vej til Ressourcedanmark. Der er mange også flere, end vi kan beskrive i én publikation. Men vi har valgt nogle ud og præsenterer dem her i et guideformat, hvor man kan dykke ned i de temaer, man har særlig interesse i. Denne publikation skal derfor ikke læses fra ende til anden. Det er snarere et værktøj, som du kan gå til og fra, forfra og bagfra. Vi håber, at de mange glimt i publikationen tilsammen vil give dig et billede af det Ressourcedanmark, vi ser for os. Og vi håber, at det kan inspirere dig i dit arbejde med at udvikle velfærden, uanset hvor du befinder dig. Ressourcedanmark er nemlig ikke en nødløsning på de udfordringer, vores nuværende velfærdssamfund står over for. Det er derimod vores bud på et velfærdssamfund, der er holdbart, ikke kun økonomisk, men også menneskeligt og socialt. God læselyst! Astrid Læssø Christensen, direktør, Mandag Morgen Velfærd Benny Balsgaard, kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn Kommune Leif Gjørtz Christensen, direktør for job og velfærd, Viborg Kommune Michael Teit Nielsen, underdirektør, Ældre Sagen Peter Sinding Poulsen, direktør for uddannelse og arbejdsmarked, Horsens Kommune René Junker, direktør for børn, unge og familier samt lokaldemokrati, Holbæk Kommune Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder, Dansk Folkeoplysnings Samråd Yvonne Barnholdt, direktør for social og sundhed, Roskilde Kommune Publikationen bygger på analyser, diskussioner, vurderinger, cases og ideer fra styregruppen og taskforcen i projektet Ressourcedanmark. Mandag Morgen alene er ansvarlig for de redaktionelle valg og den endelige tekst. Publikationen kan downloades gratis på Her kan du også læse mere om processen i projektet Ressourcedanmark. 9

10 Om projektet Om projektet Ressourcedanmark Formålet med projektet Ressourcedanmark har været at sætte ord og billeder på samt vise veje til realisering af et velfærdssamfund, hvor flere ressourcer sættes i spil. Det handler både om at se flere eksisterende ressourcer og om at udvikle nye. Ambitionen er, at vi kan udvikle et velfærdssamfund, der er bedre og mere bæredygtigt end nogensinde. Projektet er initieret af Mandag Morgen og gennemført i samarbejde med en styregruppe bestående af 7 organisationer og en taskforce bestående af 19 organisationer. Styregruppen og taskforcen har i perioden august 2012 til februar 2013 holdt en række arbejdende møder. Her har vi diskuteret, hvordan flere ressourcer kan bringes i spil i velfærden, oftest på baggrund af konkrete cases eller metoder. Diskussionerne er suppleret med analyser i Mandag Morgens Velfærdspanel, desk-research, ekspertinterview og indsamling af bidrag på konferencen Velfærdens Innovationsdag VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

11 Om projektet Følgende repræsentanter har deltaget i møder i styregruppen: Dansk Folkeoplysnings Samråd Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder, Mai-Britt Tollund, udviklingskonsulent, Flemming Jørgensen, bestyrelsesmedlem, Faaborg-Midtfyn Kommune Benny Balsgaard, kommunaldirektør, Holbæk Kommune René Junker, direktør for børn, unge og familier samt lokaldemokrati, Brian Ahlquist, kulturchef, Julie Becher, strategichef, Horsens Kommune Peter Sinding Poulsen, direktør for uddannelse og beskæftigelse, Lise Uhre Pless, sekretariats- og udviklingschef, Roskilde Kommune Yvonne Barnholdt, direktør for social og sundhed, Margit Næsby, familiechef, Viborg Kommune Leif Gjørtz Christensen, direktør for job og velfærd, Lars Stentoft, direktør for kultur, service og events, Ældre Sagen Michael Teit Nielsen, underdirektør, Ia Brix Ohmann, souschef, Følgende repræsentanter har deltaget i møder i taskforcen: Albertslund Kommune S ø ren Mørk Petersen, udviklingschef på Albertslund Bibliotek, ChangeMakers, Café Kaffegal og Social Business House Brian Sørensen, socialøkonomisk direktør, Dansk Flygtningehjælp: Mind Your Own Business M aria Kavita Nielsen, projektchef, Dansk Folkeoplysnings Samråd Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder, Mai-Britt Tollund, udviklingskonsulent, Danske Pensionister Annette Schiøler, konsulent, Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark (FriSe) C asper Bo Danø, sekretariatsleder, Frivilligrådet Terkel Andersen, sekretariatsleder, Faaborg-Midtfyn Kommune Aino Faldborg, kommunikationskonsulent, Mette Sohl Jensen, udviklingskonsulent, Gentofte Kommune Thomas Langkilde, direktionssekretær (nyt job) Gribskov Kommune Inger Marie Vynne, vicekommunaldirektør, Elsebeth Kirk Muff, teamleder (nyt job) Helsingør Kommune L aila Kildesgaard, direktør (nyt job) Holbæk Kommune Julie Becher, strategichef, Holstebro Kommune Anders Kjærulff, direktør for kultur og sundhed, Horsens Kommune Cate Kristiansen, driftschef for handicap, psykiatri og socialt udsatte, Kolding Kommune Birte Muhs, udviklingschef, Kommunaldirektørforeningen Jens Christian Birch, fri agent, Kriminalforsorgen Lars Thuesen, udviklingschef, Props & Pearls Birgitte Baht, indehaver, Ringkøbing-Skjern Kommune Anette Ørbæk Andersen, direktør, Roskilde Kommune Margit Næsby, familiechef, Skanderborg Kommune Lisbet M. Jensen, konsulent, Slagelse Kommune Lars Bo Sørensen, centerleder, Bjergbyparken, Syddjurs Kommune Poul Møller, direktør, TV-Glad Fonden Mikkel Holmbäck, adm. direktør, Viborg Kommune Morten Rüsz, udviklingskonsulent, Ældre Sagen Charlotte Færch Lotz, funktionsleder, Lis V. Hjorth, udviklingskonsulent, Olav Felbo, chefkonsulent, 11

12 Jeg er ikke ubetinget vild med ressourcebegrebet. Men vi er ved at strande i en negativ fortælling om, at pengene bliver færre og færre. Derfor giver det mening at tale om ressourcer. Vi har behov for at se nye steder hen for at finde det brændstof, som velfærdssamfundet skal køre på fremover. Leif Gjørtz Christensen, direktør for job og velfærd i Viborg Kommune. 12 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

13 Læsevejledning Sådan kan du bruge denne publikation: En rejseguide til Ressourcedanmark Der er mange veje til Ressourcedanmark. Derfor er rapporten inspireret af de klassiske rejseguider, hvor man kan dykke ned i netop de dele, man har interesse for. Her får man et billede af forskellige områder i det land, man skal besøge. Nedenfor får du et overblik over de enkelte afsnit, så du kan begynde netop der, hvor det er mest relevant for dig og din organisation. Undervejs finder du en række portrætter af danskere, der på forskellig vis forsøger at sætte flere ressourcer fri i samfundet. Vi kalder dem ressourcedanskere. Du kan også finde en række gode eksempler under overskriften Case, der illustrerer, at Ressourcedanmark allerede findes i glimt derude. Undervejs finder du også en række internationale eksempler til inspiration. Download rapporten gratis på både i sin helhed og som enkeltkapitler. KAPITLERNE I PUBLIKATIONEN HISTORIE Dansk velfærds begrundelse, indhold og form har ændret sig gennem tiden. I dette afsnit tager vi et historisk blik på forandringer i velfærdssamfundet med særlig fokus på rollefordelingen mellem sektorer og på borgerens rolle og ansvar. MINDSET Erfaringen viser, at det er lettere sagt end gjort at se og bringe nye ressourcer i spil. I dette afsnit præsenterer vi de præmisser, som tankegangen bag Ressourcedanmark bygger på, og nogle af de greb, man kan udfordre sig selv og sin organisation med. GEOGRAFI Det kan let blive meget abstrakt, når vi taler om en ny måde at tænke ressourcer i velfærdssamfundet på. I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi kan blive mere konkrete ved at arbejde med arenaer. ARKITEKTUR Bygninger spiller en afgørende rolle, dels som ressourcer i sig selv, dels som steder, hvor nye ressourcer kan sættes i spil. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan vi bruger rum og bygninger i Ressourcedanmark. SPROG Hvis Ressourcedanmark skal blive virkelighed, er der behov for at udvikle den måde, vi taler om velfærd på. I dette afsnit ser vi på, hvordan sproget spiller en rolle for forandringsprocesser. LEDELSE Når velfærden ændrer sig, ændrer velfærdslederens rolle sig også. Det er ikke længere nok at lede indad i sin organisation. Man skal også lede udad. I dette afsnit ser vi på forskellige dimensioner af ledelse i Ressourcedanmark. 13

14 Eksempler på ressourcer i velfærden BORGERE FAMILIE TEKNOLOGI SY FORENINGER SKOLER SOCIALE BØRN IVÆRKSÆTTERE FAGLIGE ORGANISATIONER BYGNINGER MEDARBEJDERE PL 14 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

15 ÆLDRE BIBLIOTEKER UNGE OGI SYGEHUSE POLITIKERE UDSATTE GRUPPER LE BØRNEHAVER VIRKSOMHEDER LEDERE TTERE JDERE PLEJEHJEM FOLKEOPLYSENDE ORGANISATIONER NABOER Der findes masser af andre ressourcer i vores velfærdssamfund end dem, der beskrives i denne publikation. Se flere ressourcer på 15

16 Interview # 1 HISTORIE Vi har glemt de store styrker, som vores samfund har fået ved at stå sammen, hjælpes ad og finde løsninger på nye udfordringer. Der er siden 1970 erne kommet en forventning om, at kommunen og staten klarer problemerne for os. Men vi skal huske, at det ikke er givet, at det skal være sådan. Det bestemmer vi. Flemming Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeoplysnings Samråd og chefkonsulent i Coop. 16 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

17 Indledning Velfærdens ressourcer ændrer sig over tid Siden velfærdsstaten blev udviklet i efterkrigsårene, er der sket store ændringer i velfærdens begrundelse, indhold og form. Borgeren, civilsamfundet, private virksomheder, kommunen eller andre offentlige organisationer har ikke haft faste roller. Velfærden forandrer sig konstant. Nogle gange fordi den aktivt bliver styret i en ny retning, andre gange mere tilfældigt. Velfærdsinnovation er ikke blot mulig. Det er en historisk kendsgerning. Her ser vi med et historisk blik på forandringer i velfærdssamfundet og særligt på, hvordan rollefordelingen mellem den offentlige og civile sektor har udviklet sig, og hvordan borgerens rolle og ansvar i velfærden har ændret sig siden efterkrigstiden. Du finder på de følgende sider: Interview: Velfærd er ikke en given størrelse Interview: Kommunen er borgere, ikke medarbejdere Portræt af en ressourcedansker: Fra kommunal embedsmand til social iværksætter Interview: Deltagelse er noget, vi skal lære Essay: Velfærd fra produkt til proces Arbejdsspørgsmål 17

18 Interview Velfærd er ikke en given størrelse Ofte taler vi om velfærden. I ental og i bestemt form. Men velfærd er ikke en given størrelse. Over tid er der sket store ændringer i indholdet og rollefordelingen i velfærdssamfundet. Det er værd at huske, når vi ønsker at forandre. I dette interview udpeger professor dr.phil. Jørn Henrik Petersen, der er knyttet til Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet og hovedansvarlig for udgivelsen af Dansk Velfærdshistorie, nogle af de centrale forandringer og spændinger i velfærdsudviklingen de seneste 50 år i Danmark. Hvordan vil du helt kort beskrive velfærdsstatens udvikling i de seneste 50 år? Velfærdsstaten er et ord, der begynder at blive brugt i 50 erne. Gennem 50 erne og 60 erne opbygger vi en stor offentlig sektor i Danmark. Det markerer et brud med den menneskeforståelse, der havde domineret siden 1800-tallet: Den nødlidende var et fordærvet menneske, hvis problemer skulle håndteres via straffeforanstaltninger. Det gør vi første gang op med, da vi i 1961 får forsorgsloven og et opgør med, at borgerne skal gøre sig fortjent til offentlige ydelser. Det er velfærdsstatens princip om noget for ingenting. Men det ændrer sig igen i starten af 70 erne? Ja, vinden vender for alvor på grund af den voldsomme stigning i skattetrykket og i antallet af folk, der kommer på passive ydelser i 70 erne. Det skaber en legitimitetskrise i velfærdssamfundet. De trængende begynder at blive opfattet som samfundsnassere, der vil have snablen ned i de offentlige kasser. I 80 erne forstærkes billedet af en voksende kritik af systemet og den blinde tillid til de professionelle. I 90 erne bliver det dominerende synspunkt, at vi skal betone den enkeltes personlige ansvar, og i 00 erne får vi næsten en tilbagevenden til 1800-tallet. Det strukturelle er meget nedtonet, og det enkelte menneskes ansvar optonet. Mennesket ses igen som lidt af en drønnert, men nu med en rationel kerne, der reagerer på incitamenter f.eks. at det skal kunne betale sig at arbejde. Noget for noget har erstattet noget for ingenting. Det er en ultrakort version, men konklusionen er, at velfærdsstaten i dag er grundlæggende anderledes, end den der i sin tid blev skabt. 18 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

19 Interview Hvilken betydning har de forandringer, som du beskriver, for f.eks. borgerens rolle i velfærdssamfundet? Der er sket helt grundlæggende forandringer i borgerrollen. Først var vi borgere med fælles ansvar for helheden. I 80 erne var vi forbrugere, i 90 erne blev vi brugere, og i 00 erne var vi kunder. I hvert fald i politikernes optik. Det er en spejling af, hvordan den offentlige sektor tænkes. Den er reduceret til at være serviceleverandør. Det lyder på mange måder som et lineært udviklingsforløb i velfærdssamfundet. Men jeg ved, at du mener, der er en grundlæggende spænding mellem to forestillinger om mennesket på spil? Ja. Efter min mening er der en løbende spænding mellem det velfærdsstatslige menneske og det økonomiske menneske. Det velfærdsstatslige menneske ser først på de andre så på sig selv. Det er et pligt- og mådeholdsmenneske. Man skal ikke nasse på systemet, man skal betale sin skat, man bidrager til fællesskabet uden direkte at få noget ud af det, osv. Det er så at sige et godt menneske det giver noget for ingenting. Det økonomiske menneske er rationelt agerende. Her handler det om at komme til så gode resultater som muligt med mindst mulig indsats. Det er noget for noget. Spændingen mellem disse to forestillinger er kernen i de seneste 50 års diskussioner for og imod velfærdsstaten. Og det er nok det økonomiske menneske, der oftere og oftere vinder i hvert fald når vi ser på den politiske diskussion. Du bruger meget konsekvent betegnelsen velfærdsstaten, men i dag snakker vi jo tit om velfærdssamfundet? Det er rigtigt. I debatten bruger vi ofte begrebet velfærdssamfundet, men når vi som borgere står med et konkret behov, tænker vi ofte velfærden i regi af staten eller i hvert fald den offentlige sektor. Den tendens kan man jo også se i disse års store diskussion om de frivillige og velfærden. Hvad kan man overordnet sige om den måde, som velfærden har udviklet og vil udvikle sig på? Jamen, det er jo i et eller andet omfang et pendul, der svinger. I 30 erne og årene derefter skulle vi korrigere for markedets fejl. Og i 80 erne skulle der så rettes fejl i den offentlige sektor det, der blev til tanken om markedsgørelsen af den offentlige sektor. Det handler også om, hvordan vi har flyttet funktioner fra familien til den offentlige sektor. Nu vil vi så gerne flytte nogle af de funktioner andre steder hen, men udfordringen er selvfølgelig, om man kan flytte opgaverne tilbage. Og hvis man ikke kan det, må man jo finde på noget andet. Som sådan svinger pendulet frem og tilbage. Pointen er, at det aldrig hænger stille. Det er altid i bevægelse. Hvorfor flytter fokus i velfærdsdebatten fra årti til årti? Der er mange forklaringer. Men en af dem er, at forskningen ofte forsøger at være i opposition til tidligere forskningstraditioner. I 70 erne og 80 erne så vi f.eks., at forskningen gik fra at tale om markedsfejl til at tale om politiske fejl med konklusionen om, at man måtte indføre markedsmekanismer i den offentlige sektor, hvilket blev til New Public Management. Hvad kan vi lære af de forandringer, der har fundet sted i velfærden? Mange forandringer er sket som tilpasninger og ikke som noget, vi har diskuteret direkte. Vi kunne godt blive bedre til at diskutere, hvilket samfund vi vil have eller på en anden måde: hvilket samfund vi gerne vil give videre. 19

20 Vi skal være gode til at forklare, hvorfor kommunen skal holde op med at løse nogle opgaver. Det er i alles interesse, også selv om vi har vænnet os til, at kommunen har ansvar for mange ting. Når kommunen trækker sig tilbage, er der mange, der bliver påvirket og har holdninger. Vi har jo bygget på systemet i over 30 år. Men vi kan få bedre velfærd med nye løsninger. Peter Sinding Poulsen, direktør for uddannelse og beskæftigelse i Horsens Kommune. 20 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

21 Interview Kommunen er borgere, ikke medarbejdere Idéen om, hvad en kommune er, er under forandring. Kommunerne er rygraden i den offentlige velfærd, og derfor har forandringer her stor betydning for, hvordan velfærdssamfundet som helhed ser ud. I dette interview beskriver Lisbeth Binderup, kommunaldirektør i Skanderborg Kommune, sin vinkel på de historiske forandringer i kommunens selvforståelse og på hvad historien betyder for fremtidens kommune. Hvad var kommunernes rolle før i tiden? Kommunen 1.0, som jeg kalder den, er først og fremmest en myndighed, og kommunen ser på borgerne som undersåtter, der bare har at rette sig efter det, som de får anvist af kommunens medarbejdere. Det var grundsynet frem til omkring Der sker to ting omkring den tid. Dels kommer ungdomsoprøret og river autoriteterne ned. Dels kommer Glistrup-bevægelsen og stiller spørgsmålstegn ved det offentliges eksistensberettigelse. Skældsord som skrankepaver og papirnussere kommer til. Hvordan påvirker det kommunens selvforståelse? Det fører til, at den offentlige sektor fuldstændig nydefinerer sig selv. Ad åre udvikler selvforståelsen sig til, at man er en serviceorganisation, at man står til rådighed for borgerne som kunder, og at man skal være imødekommende og opfylde borgerens behov. Det gælder både politikerne og medarbejderne. Det er kommunen 2.0. Og den forvandling bliver særlig styrket fra 1982 og frem af New Public Management-bølgen, som har spillet en stor rolle for den måde, vi har ledet og styret det offentlige på i mange, mange år. Men så kommer finanskrisen Ja, og den skaber ikke bare pres på økonomien. Den skaber en anden forandring, som er meget vigtig, nemlig en ændret etik og selvforståelse hos borgerne. Der er i dag en anden lyst til at gå ind i fællesskaber og en erkendelse af, at det at være kunde måske ikke er det mest attraktive. Så vi er godt på vej ind i kommunen 3.0, hvor der ikke længere er en skillelinje mellem systemet og borgeren og hvor dem-og-os-følelsen er i opløsning. I Skanderborgs tilfælde er vi ikke kun en organisation med medarbejdere, vi er et 21

22 Interview lokalsamfund, som består af borgere. Vi ser hverken borgeren som undersåt eller kunde. Vi ser borgeren som en aktiv og engageret samfundsborger, der kan selv og vil selv, og som er interesseret i at gå ind i fællesskaber. Hvad betyder kommunen 3.0 for forholdet mellem system og borger? Den nye tænkning får indflydelse i mødet mellem kommunens ansatte og kommunens borgere på alle mulige måder. Det er lige fra, at den enkelte borger modtager rehabilitering i stedet for hjemmehjælp så man lærer at klare sig selv og trives med det i stedet for at være afhængig af kommunen og til at man som f.eks. forældre til et barn i et dagtilbud er en del af et fællesskab, som man engagerer sig i, og hvor både børn og forældre er bidragydere, i lige så høj grad som de drager nytte af at være der. Siger du, at kommunen 3.0 ikke er en myndighed? Nej, der vil fortsat være medarbejdere, der er beskæftiget med myndighedsopgaver. Men det er et andet menneskesyn, der lægges til grund. Hvis man er byggesagsmedarbejder, og man skal være med til at bygge en skole i kommunen, kan man have den selvforståelse, at man er til for, at reglerne bliver overholdt. Så er man opdraget i kommunen 1.0. Man kan også være opdraget i kommunen 2.0, og så møder man borgeren høfligt og smilende, og man sætter sig ind i borgerens behov. I kommunen 3.0 går man ud og taler med det lokalsamfund, hvor skolen skal være, og taler med borgerne om, hvordan de kan involvere og engagere sig, og hvordan projektet kan blive til et fællesskab og et partnerskab, hvor alle parter laver noget. Det er tre forskellige grundsyn på det at være borger og kommune, der farver den måde, opgaverne bliver løst på. Hvad betyder udviklingen for den ledelsesopgave, der skal løftes i kommunen 3.0? I kommunen 2.0 er ordet styring meget betegnende for det, der er ledelsens rolle. Programmer, skemaer, opfølgning osv. er i centrum. I kommunen 3.0 er det ledelsesmæssige langt mere centralt. Ledelse er for mig at tale til mennesker, at bevæge den måde, mennesker tænker på, og at skabe arbejdsglæde og engagement gennem en levende dialog om, hvad værdierne går ud på, og hvor vi skal bevæge os hen. I kommunen 3.0 handler ledelse om at finde og skabe det, som både medarbejderne og dem, der ikke er medarbejdere, kan engagere sig i. Men hvis alle bare skal engagere sig, hvor er medarbejdernes faglighed så? Det her skal betyde, at det bliver endnu sjovere at være professionel fordi der nu er en endnu større opbakning fra lokalsamfundet. Vi skal ikke have mindre viden og professionalisme. Vi skal have branddygtige medarbejdere. Men det er langtfra uforeneligt med det menneskesyn, at borgernes engagement er godt og nødvendigt. Vi oplever ind imellem, at medarbejdere kan være nervøse for, at de aktive borgere kommer og tager det sjove og det nemme arbejde. Det er måske især et skrækscenarie, hvis man lever med kommunen 2.0-tænkningen, hvor vi er vænnet til, at kunden og dermed borgeren altid har ret og dermed også ret til frivilligt arbejde, uden at tænke på konsekvenserne for de ansatte. I kommunen 3.0 er det en ledelsesopgave at få samspillet mellem de professionelle og de aktive borgere til at blive en lykkelig oplevelse for alle parter. En del af hemmeligheden er at sikre, at de engagerede borgere får respekt for professionalismen. Det er ikke noget med at tage noget fra nogen; det handler om, at vi har brug for hinanden. 22 VEJE TIL RESSOURCEDANMARK

23 Interview Kommunen 1.0 (dominerende frem til ca. 1970) Kommunen 2.0 (dominerende ca ) Kommunen 3.0 (dominerende fra 2007 og frem) Kommunen er... en myndighed en organisation et lokalsamfund Kommunen møder borgerne som undersåtter kunder ressourcestærke, aktive samfundsborgere Politikernes opgave er at afgøre enkeltsager at styre organisationen at lede lokalsamfundet Politikerne virker ved at behandle sager på formelle møder med formelle dagsordener sætte mål og økonomiske rammer i dialog med fagfolk og kunder præge dagsordenerne og stimulere aktiviteten i lokalsamfundet Succeskriteriet for den gode kommune er retssikkerhed faglig kvalitet, kundetilfredshed og effektivitet et attraktivt og innovativt lokalsamfund, hvor alles ressourcer er i spil Den gode medarbejder er optaget af retfærdighed servicemindet, imødekommende og kan leve sig ind i borgerens behov optaget af at finde ressourcerne hos alle, bringe mennesker sammen i fællesskaber samt mediere og støtte Den gode leder er god til at huske reglerne er god til styring er god til ledelse 23

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Innovation i den offentlige sektor. Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune

Innovation i den offentlige sektor. Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune Innovation i den offentlige sektor Lisbeth Binderup, Kommunaldirektør i Skanderborg Kommune Vi skaber lige nu Kommunen 3.0 Kommunen er ikke længere først og fremmest en myndighed og heller ikke længere

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

46 INNOVATION BY COMMUNICATION

46 INNOVATION BY COMMUNICATION 46 INNOVATION BY COMMUNICATION HVEM SKAL DANMARK LEDES AF? Nyt krav til den offentlige leder: Bevidst kontroltab Når de offentlige velfærdsopgaver i stigende grad løses i samarbejde med borgere, frivillige

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29.

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. 2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. april 2014 Ledelse og udvikling af velfærdsstatens sociale platform Ingen

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Der er masser af ressourcer i mursten

Der er masser af ressourcer i mursten # 4 ARKITEKTUR Det, vi vil, er ikke bare at bygge en skole. Det er at bygge et hus, der også er tæt integreret med foreningslivet, dagplejen, biblioteket og hele lokalområdet. Det er bredere og mere komplekst.

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger.

Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger. PROGRAM Huset Zornig inviterer til Børneårsmødet 2015 Det socialt udsatte barn Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger. Der er et vigtigt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

KONFERENCE FOR ORGANISATIONSBESTYRELSER Hotel Nyborg Strand Lørdag og søndag den 5. og 6. september 2015 ALMENT SAMFUNDS- ANSVAR

KONFERENCE FOR ORGANISATIONSBESTYRELSER Hotel Nyborg Strand Lørdag og søndag den 5. og 6. september 2015 ALMENT SAMFUNDS- ANSVAR KONFERENCE FOR ORGANISATIONSBESTYRELSER Hotel Nyborg Strand Lørdag og søndag den 5. og 6. september 2015 ALMENT SAMFUNDS- ANSVAR LØRDAG DEN 5. SEPTEMBER Kl. 10.00 10.15 Kl. 10.15 10.30 Kl. 10.30 11.15

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Visionær projektudvikling af ejendomme

Visionær projektudvikling af ejendomme Visionær projektudvikling af ejendomme 2 Innovater er en know-how baseret virksomhed, som beskæftiger sig med projektudvikling af ejendomme samt udlejning og salg af erhvervs-, bolig og detailprojekter

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv Forord Erfaringerne viser, at nye ledelses- og organisationsformer har meget svært ved at slå igennem i praksis. Det gælder også eller måske især de innovative af slagsen. I hvert fald er hovedkonklusionen

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsudvikling af klubbens ansatte

Kompetence- og kvalifikationsudvikling af klubbens ansatte DGU Konference Den fleksible fremtid Kompetence- og kvalifikationsudvikling af klubbens ansatte Klaus Frejo Projektleder, Golfdiplom Min baggrund for at være her Cand. Scient. Adm. Aalborg Universitet

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere