FORORD. Smuk velkomst til Hornum. Bannerskilte ved indfaldsvejene

Transkript

1 PROGRAM FOR Områdefornyelse i 2015

2 FORORD puljemidler Vesthimmerlands Kommune har i januar 2014 ansøgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om reservation af midler til områdefornyelse i med en samlet udgiftsramme på kr. Ministeriet meddelte tilsagn om reservation af midler, og nærværende program er udarbejdet som et resultat deraf. fra proces til program Byfornyelsesprogrammet er udviklet i et tæt samrabejde med forvaltningen, interessentgrupper og byens borgere. Samarbejdet har været en vigtig del i at finde løsninger, der både er knyttet tæt til reelle behov for alle byens borgere og løsninger, der styrker byens identitet som attraktiv bosætningsby. baggrund Områdefornyelsen bygger på et særdeles stærkt engagement fra private kræfter i byen. Forud for områdefornyelsen har borgerne i lavet et stort og godt arbejde, der danner grobund for hele områdefornyelsen. Smuk velkomst til I et samarbejde mellem Borgerforeningen og Byforskønnelsesudvalget i har frivillige borgere i byen arbejdet for en vision for udviklingen af byen under fire fokusgrupper: Grønne områder Byforskønnelse Kunst Børnehave/skole Resultatet af arbejdet blev en gennemarbejdet projektbeskrivelse under arbejdstitlen;... Her kommer Bølle Bob fra, hvor i der beskrives en række projekter og muligheder, der kan forbedre og markedsføre. Bannerskilte ved indfaldsvejene Vesthimmerlands Kommune har ønsket at bakke op om borgernes initiativ, og områdefornyelsen skal medvirke til at realisere og videreudvikle borgernes ideer. 2

3 INDHOLD 4 Formål med områdefornyelsen 6 Områdebeskrivelse 8 Udfordringer i området 10 Ressourcer i området 12 Områdefornyelsens indsatser og aktiviteter 12 Områdefornyelsens hovedgreb 12 Branding 14 Torvet 16 Stationsområdet 20 Kunst og skilte 22 Processbeskrivelse 22 Organisering 22 Borgerinddragelse 24 Handlings- og tidsplan 25 Budget 26 Målsætninger og succeskriterier 38 Investeringsredegørelse Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27, Aars Tlf Konsulent: Områdefornyelsesprogrammet er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Februar

4 Formål med områdefornyelsen vesthimmerlands kommune Vesthimmerlands Kommune sætter i de kommende år fokus på udfordringerne i kommunens lokalbyer. I er det ønsket at skabe en række forbedringer, der skal være med til at gøre til et mere attraktivt sted at bosætte sig, samtidig med, at de kvaliteter, der allerede eksistere i byen, tydeligøres og forstærkes. hornum er en tidligere stationsby, men efter at Viborg- Løgstør-banen lukkede, har byen fået en rolle som lokalby til kommunens hoved- og områdebyer. Det er en udfordring at få tilflyttere til - specielt ressourcestærke tilflyttere. Byen har kæmpet med et dalende befolkningstal siden 2009, men på det seneste er der sket en vending med et markant stignede befolkningstal i En positiv vending som områdefornyelsen skal bakke op om og søge at fastholde. Størstedelen af butikkerne i er i dag lukkede, og byen har i de senere år mistet flere arbejdspladser. Områdefornyelsens fokus Formålet med områdefornyelsen er at styrke som bosætningsby gennem øget markedsføring af byens potentialer samt at gøre byen mere attraktiv via forbedringer af en række udendørs arealer. Områdefornyelsen sætter fokus på en række initiativer indenfor: Etablering og renovering af pladser og uderum Kunst i byen Branding og formidling af byens historie og potentialer bygningsfornyelse Der planlægges ikke gennemført bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelsen i. kommunens målsætninger I Vesthimmerlands Kommune arbejdes der på en partnerskabsaftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på at få stabiliseret kommunens økonomi. Udfordringerne kan kun imødegås ved en strukturel ændring af de underliggende vilkår for kommunens økonomi. Partnerskabsaftalen omfatter derfor 4 strategiske insatsområder; ungdom, sundhed, turisme- og erhvervsudvikling samt bosætning. Insatsområderne vil derfor indgå som naturlige elementer i områdefornyelsen i. Det er kommunens målsætning at skabe rammer, der giver mulighed for at træffe sundere valg og giver mulighed for at mødes i fællesskab. Områdefornyelsens indsats omkring byens udendørs arealer støtter netop op omkring mulighederne for fællesskab og motion. Bosætning er også et fokusområde for Vesthimmerlands kommune. Kommunen ønsker bl.a. at forskønne lokalbyerne for derved at skabe et attraktivt bymiljø, der kan øge og fastholde bosætningen. Områdefornyelsens indsatser vil være med til at gøre til en by med en stærkere identitet; både igennem branding af byens lokalhistorie og ved forskønnelse af byens uderum. 4

5 afgrænsning Områdefornyelsen omfatter hele by. HORNUM 5

6 Områdebeskrivelse afgrænsning Områdefornyelsen omfatter hele by. HORNUM BY er en mindre by i Vesthimmerlands kommune med 1016 indbyggere (2014). er beliggende i Ulstrup sogn, 8 km nordvest for Aars og 21 km sydøst for Løgstør. byens rolle i kommunen er en af Vesthimmerlands kommunes 3 lokalbyer - i bymønstret under de 4 største byer; Aars, der er egnshovedby, og Løgstør, Farsø og Aalestrup der er områdebyer. rangerer sammen med Gedsted og Ranum som lokalbyer. Herefter følger i bymønstret 22 landsbyer og en række mindre lokalsamfund. stationsby Stationen i var en del af Viborg-Løgstør-banen. hed oprindeligt Ulstrup, men i forbindelse med opførelsen af jernbanen i 1893, valgte man at kalde stationen Station, da der allerede var en Ulstrup station på Langå-Struer-banen. Og efterhånden kom byen til at hedde. Persontrafikken på strækningen Hobro-Løgstør ophørte i 1966, men havde stadig ekspedition af gods, da godstrafikken på strækningen Viborg-Løgstør fortsatte til Sporet blev taget op i 2006, og banearealet blev herefter anlagt til cykel- og vandreruten Himmerlandsstien. Den velbevarede stationsbygning, rummer i dag Himmerlands Jernbanemuseum, modeltogsentusiaster, lokalhistorisk arkiv samt mødelokale og lager for gymnastikforeningen. bebyggelsese Bebyggelsesstukturen i er klassisk for en tidligere stations- og landevejsby. Der er mange 1- og 1½-etage-ejendomme men også en del 2- og 2½ etages (udlejnings-) ejendomme, det sidste i den ældste del af, omkring Torvet, Kirkegade, Jernbanegade og Aalborgvej. 314 af byens boliger betegnes som parcel- og stuehuse, 74 boliger som række-. kæde- og dobbelthuse og 113 boliger som etageboligbebyggelse. I er der 2 planlagte områder til boligformål, som endnu ikke er fuldt udnyttet. Valnøddeparken på Havbrovej og ved Kirkevej nord for Lærkevænget (se kort). skole og instututioner har en velfungernende skole og to børnehaver; en kommunal og en selvejende børnehave. Der er endvidere SFO, et værested for unge og Plejecenter Ulstruplund, som er plejeboliger til ældre. erhverv og detailhandel I er der en enkelt velfungerende dagligvarebutik. En lokal indkøbsmulighed har stor værdi for borgerne, og er med til at gøre byen attraktiv som bosætningsby. I 1960 erne var der butikker i ; primært i hovedgaden. I 1980 erne var der stadig 20 butikker tilbage. I dag er der kun en Dagli Brugs, kro, genbrugsforretning, pizzeria, og tank. planlagte områder til boligformål 6

7 Gavludsmykning på skole Eksisterende legeplads ved stationen Alberts Plads Himmerlandsstien 7

8 Udfordringer i området befolkningsudviklingen Indbyggerantallet i er faldet med 3,5% fra 2009 til 2013, hvorimod det i hele Vesthimmerlands kommune kun er faldet med 2,4%. Børnetallet er kraftigt faldende, og ældre, der skifter addresse i forbindelse med pensionisttilværelsen, vælger i stigende grad at bosætte sig i Aars. Skulle børnetallet fortsætte med at falde, kan det have indflydelse på skolen på sigt. Nedlæggelse af skolen kan have store konsekvenser for en mindre by som. Det er en udfordring at få tilflyttere til. Specielt de resourcestærke familier, hvorimod det er konstateret, at lidt mindre resourcestærke personer og familier i et vist omfang er flyttet til - antageligt pga. det lavere huslejeniveau. Efter flere års fald er befolkningstallet steget i Byen havde ved indgangen til indbyggere mod 969 i Dermed er indbyggertallet næsten som 2009, hvor indbyggertallet var 1017, som var det højeste i længere tid. Dette skyldes blandt andet at en lokal boligforening har opført 12 nye familehuse på udskytningen ved Valnøddeparken bag Dagli Brugsen. konkurrence med aars er på mange måder i konkurrence med Aars om flere vigtige byfunktioner (arbejdspladser) og har en stor udfordring med at finde sin egen identitet i forhold til Aars. Det arbejdes der dog målbevist med i. kollektiv trafik Der er i dag busforbindelser fra til Farsø og Aars, men det er for de fleste nødvendigt at have bil for at bo i, da betjeningen med kollektiv trafik primært er målrettet skolebørn, og derfor ikke foregår aften, weekend og i ferier. tilbagegang i butikslivet De mange butikker, der er lukket i Hormun bymidte har sat sine tydelige spor på byen. Mange lokale arbejdspladser er forsvundet, og de tomme bygninger vidner om en tid, der er forsvundet. lave boligpriser Boligpriserne i har aldrig været særlig høje, og er i de seneste år faldet yderligere. De fleste af husene, der er til salg i, har været det i 2-4 år. En særlig udfordring er, at pengeinstitutter og især kreditforeninger ofte umuliggør en almindelig og fornuftig belåning af ejendomme i udkantsdanmark. Generelt er der mange velholdte bygninger i, men der er også flere tomme huse og dårligt vedligeholdte ejendomme, som er med til at skæmme gadebilledet. integrering af tilflyttere Horum har en stolt tradition for at involvere og integrere alle i byen. Med i de seneste år er der oplevet tilflyttede, der kun bor til leje i en kortere periode. Det har derfor vist sig at være en stigende udfordring at leve op til den tradition. Man ønsker i at gøre en ekstra indsats for at overvinde evt. sprog- eller kulturbarriere og få korttidslejerne til at blive mere integreret og aktive i byen, således at de slår sig mere permanent ned i byen, og bliver en del af byens liv. Mangler gode udendørs arealer bymidte mangler gode samlingssteder. Torvet er beliggende i byens centrum, men er ikke det attraktive byrum, som det burde være. Stationsområdet, som engang var et livligt samlingspunkt i byen, fremstår i dag øde og forladt. mangler uformelle mødesteder, som indbyder til ophold og fællesskab. 8

9 Torvet Stationsområdets perron Dagligvarebutik Stationsområdets forplads 9

10 Ressourcer i området bølle-bob Bølle-bob, der blev landskendt i 1979, er skrevet af tekstfortatter Gunnar Geertsen, der var musiklærer på Skole. Her skrev han de første sange om Bølle-bob, som blev sunget af det nyetablerede kor, der bestod af unge fra skole. Flere af sangene handler om at være ung, om usikkerhed, om at være anderledes, om forelskelse og om at blive voksen. Albummet blev i 1981 efterfulgt af Smukke Sally og de andre samt Valde Underbid og de andre. I tegnede Gunnar Geertsens kone, Gitte Geertsen, godt 100 tegneserier til Ude og Hjemme under titlen Bølle-bob og de andre. Figurerne fra sangene optrådte også i musicalen Bølle Bob, der havde premiere på Gellerup Scenen i Århus i Musicalen blev filmatiseret, og filmen havde premiere året efter. I 1999 blev filmen vist som tv-serie i 8 afsnit på TV 2. I 2005 udkom endnu en film baseret på figurerne, Bølle Bob og Smukke Sally. Fra 2000 har Gunnar og Gitte Geertsen udgivet bøger om Bølle-Bob, hvor der foreløbig er udkommet 10 titler. Tanken er at binde fortællingen om Bølle-bob sammen med som en slags kulturhistorisk fortælling. Endvidere skal Bølle-bob være et brand for byen, der skaber et særligt fokus på børn og familieliv. kulturhistorie Miljøet omkring stationsbygning og pakhus er stadig intakt. Med Himmerlandsstien og det grønne baneområde ved stationen, er der de rette forudsætninger for at skabe et unikt og værdifuldt byrum for byens borgere. På Reberbanegade i midtby ligger reberbanen, som er en 100 m lang bygning, hvor der tidligere blev produceret reb. Reberbanen er en unik bygning, også nationalt set, da rebproduktionen foregik indendørs. Bygningen er i dårlig stand og er i privat eje. skole og børnehave har gode forhold for børnefamilier med en velfungerende skole og 2 børnehaver. Byen har potentiale for at blive en attraktiv bosætningsby for børnefamilier. velfungerende virksomheder i byen I er mange af de lokale arbejdspladser forsvundet. Men der er stadig flere velfungerende virksomheder med mange arbejdspladser. Murer- og Entreprenørforretning (HME), Acrima makiser og solafskærmning samt Kipa vinduer og døre har tilsammen mere end 200 arbejdspladser i byen. Foreningsliv har et stærk foreningsliv. På s hjemmeside ( skrives der blandt andet om, hvad der sker af aktiviteter i byen: Inden for en radius af 1 km. kan du dyrke håndbold, badminton, gymnastik, fodbold, tennis, petanque, ridning, gå til spejder, tage ud at fiske eller bare kede sig i værestedet sammen med andre. Kan du det, hvor du bor? Nej vel, og dertil kommer, at vi har mindre end 7 minutters kørsel til Nordeuropas største golfcenter. s borgere har et særdeles stærkt engagement i byens borgerforening og Land & By. Det er borgerne selv, der har startet processen omkring forskønnelse af byen, som er endt ud i dette program. er en by, hvor befolkningen har stor vilje til at sætte ting i gang, og også tålmodigheden til at følge ting til dørs. rideklub -Ulstrup Rideklub har rødder tilbage i 80 erne midt på en græsmark i. Interessen blev større hen over årene og ved hjælp af frivillige byggede man ridehal med cafeteria, toiletter og sekretariat, som blev inviet i Senere kom en større ridehal og ny stald til. Rideklubben har ca. 160 medlemmer i dag. september-marked Foreningen Land & By arrangere hvert år Septembermarked med blandt andet hestemarked, kræmmermarked, Markedsrevy, bilboksing og meget, meget mere. En helt særlig -institution, der har eksisteret i mange år, og som i 2013 gav kr. (og i kr.) i overskud til fordeling blandt foreningerne i byen. En aktivitet i byen, der hvert år sætter på den anden ende, og også er med til at sætte på landskortet. andre aktiviteter Udover det årlige September-marked er der også forårsfest, torve-marked om sommeren, og julemarked med fællesspisning og mange andre arrangementer som afholdes af borgerforeningen. 10

11 Arbejdsgruppemøde Arbejdsgruppemøde Byens hjemmeside Borgernes projektbeskrivelse 11

12 Områdefornyelsens indsatser og aktiviteter Branding Torvet Områdefornyelsens hovedgreb Områdefornyelsens hovedgreb er et samlet, forskønnende løft for bymidte. Med indsatser der fremmer fællesskab, motion og leg, og som er med til at forstærke byens identitet. branding er en lille by, som de færreste kender til, men det skal der laves om på nu. Byens borgere ønsker at synliggøre, og sætte byen på landskortet. Byen skal have et stærkt brand, som byen hvor Bølle-bob kommer fra. Stationsområdet Aktivitetsområde Ny perron Trærække Kunst og skilte Gavlmaleri Skilte på indfaldsvejene s identitet skal styrkes ved at skabe gode opholds- og aktivitetsområder og forskønne bymidten. Byens nye identitet skal bindes op omkring Bølle-bob, som er et univers, der henvender sig til børn og unge. Man ønsker at signalere, at er et attraktivt sted for børn og unge. Dette skal synliggøres igennem branding, gavlmaleri og store skilte på indfaldsvejene, der byder velkommen til Bølle-bob byen. insatser der blev prioriteret fra Undervejs i processen blev der peget på nogle insatsområder, som siden hen blev valgt fra i processen med borgerne. Det var bl.a. Alberts Plads, Reberbanen, kunst i byen (Bølle-bob figur og lignende) og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Opgaven omkring branding af skal varetages af et særligt udvalg, bestående af byens borgere, der udarbejder en handlingsplan for et branding-forløb. Handlingsplanen skal indeholde tidsplan, insatser og mål. Udvalget skal vurdere, hvorvidt forløbet skal være kort og intenst, eller forløbe over flere år. Branding skal gøres ved brug af medierne, pressemeddelelser, s hjemmeside ( dk), annoncer, trykte medier mm. 12

13 torvet Det grønne festrum STATIONSOMRÅDET Område med bakker, aktivitetsredskaber og ny perron kunst & skilte Gavludsmykning og skiltebannere ved indfaldsvejene 13

14 torvet EKSISTERENDE FORHOLD; torvet I centrum af ligger torvet på hovedgaden. Torvet er byens samlingspunkt, og bliver brugt til torveaftner, julemarked og lignende. Men torvet har mere karakter af parkeringsplads, og mangler et samlet løft, da en forskønnelse af torvet har stor betydning for byens fremtræden - både for byens borgere og for forbipasserende trafik. Torvet i dag TORVET Ønsket er at skabe et grønt festrum, som tager sig pænt ud i bymidten med en opstammet hæk, der omkranser torvet uden at skabe en visuel barriere. Desuden skal der indtænkes belysning i form af uplights, der oplyser træstammerne og er med til at forskønne torvet om vinteren og efter mørkets frembrud. Torvet i dag Eksempler på uplight-belysning Parkeringspladser langs kroens facade bevares og ligeledes på modsatte side, og i hjørnet ud mod Aalborgvej og Havbrovej skal der anlægges et opholdsareal med mulighed for at sidde ned. Imellem træstammerne langs den opstammede hæk, skal der placeres bænke, hvor man kan få et hvil og følge med i byens liv. BUDGET Belægning Træer Belysning Projekt/udførelse Uforudsete udgift Total

15 15

16 IMMERLANDSSTIEN JERNBANEGADE stationsområdet Trampolinbakker på Løgstør havn Mulighed for leg sommer og vinter KIRKEVEJ EKSISTERNEDE FORHOLD; stationsområdet Stationsområdet er i dag en forsømt plads med et stort tomt parkeringsareal på forpladsen og en medtaget perron på bagsiden. Området lægger ikke op til ophold. Langs Himmerlandsstien er der et grønt område med en længde på ca. 300 meter. Området er dels kommunalt ejet, og dels ejet af DSB Ejendom. Der er i dag en lille pavillon og en legeplads i områdets sydlige del, og der er ønske om et aktivitetsområde i den resterende del. Etableringen af Himmerlandsstien i 2006 langs den tidligere togbanestrækning giver anledning til at sætte fokus på området, som et rekreativt stoppested på ruten. Med en forskønnelse af stationsområdet kan man forstærke byens historie som en tidligere stationsby, og skabe fokus på fællesskab, bevægelse og motion. aktivitetsområde Ønsket er et grønt bakkelandskab - en langstakt græsbeklædt jordvold med lommer og højdetoppe, der lægger op til bevægelse, leg og ophold. For at forstærke effekten af leg og motion, tænkes bakkerne indrettet med trampoliner, rutsjebane og andre aktivitetsredskaber. Valg af bakkelandskab og aktivitetsredskaber bygger på erfaringer fra andre aktiviteteområder i kommunen. Der ønskes et område, der bliver brugt og som henvender sig til både børn og voksne. Længst mod nord, ved Kirkevej, fritholdes et grønt areal hvor det er mulighed for at afholde et byarrangement, spille bold eller lignende. BAKKETOP BUDGET TRAMPOLIN SKRÅNINGER MED SOL OG LÆ HIMMERLANDSSTIEN Perron Trærække Bakker Aktivitetsredskaber Belysning Projekt/udførelse Uforudsete udgift Total

17 HIMMERLANDSSTIEN JERNBANEGADE aktivitetsområde Bakkelandskab og aktivitetsredskaber trærække Forskønnelse af Jernbanegade GRØNNEGADE HAANDVÆRKERGADE KIRKEVEJ NY perron Opholdsareal ELMEVEJ AALBORGVEJ 0 m 10 m 50 m 100 m 17

18 stationsområdet KIRKEVEJ EKSISTErendE FORHOLD; perron Stationsbygning og pakhus er stadig intakt, og bygningen har stadig sit stationsskilt. Miljøet omkring stationenhønskes forstærket med en ny perron, der kan IM som siddeplads og opholdsareal. tages i brug ST AT I O PA K H N SF O U S R PL AD S M ER NY PERRON LA JE R D N element Tanken er at perronens bygges op som et hævet BA ST og pakhuset. Perronen foran stationsbygningen Nkunne IE EG N store runde plante-huller, være i insitustøbt beton med A og indbyggede siddemuligheder. Som modspil til detde N station H IM ST AT I M LA N N NN GRØ D SS TI KIRKEVEJ planlægges en tilsvarende perron på den anden side af Himmerlandsstien, som ikke er hævet. Den anden perron er et opholdareal, hvor 2-3 borde-bænke kan placeres. Den nye perron afsluttes i forlængelse af pakhus og station og skaber derved en (handicapvenlig) forbindelse mellem Jernbanegade og Himmerlandsstien. Imellem de to bygninger skal der være rampe til perronen. DE EGA O ER EN G KER ÆR NDV Eksisterende forhold; Jernbanegade Jernbanegade er p.g.a. parkeringsareal og stationsforpladsen meget åben mod vest, hvor bebyggelsen mod øst ligger tæt ved vejen. Stationsforpladsen indbyder ikke til ophold, da det mest af alt virker som et vejareal. JE R HAA KER ÆR NDV HAA E GAD N BA N EG AD E trærække Ref.fotos: Frederiksberg Center 18 Som forskønnelse af Jernbanegade samt opdeling af vej og stationsforplads ønskes der en trærække langs vejen. Trærækken kan endvidere være med til at skabe bedre parkeringsforhold langs erhvervslokalerne i Jernbanegade, hvor en ny opstribning af parkeringslommer er foreslået. MEVEJ L EJ E ELMEV 0 m 10 m 50 m 100 BU H TI IM KK M ER ER LA N D SS TI EN BU TI KK ER LB AA

19 stationsområdet Den nye perron ved Station består af en hævet perron langs stationsbygningen, og en perron i niveau på den anden side af Himmerlandsstien. Perronens syd-vest vendte placering er ideal til ophold og picnic. Ved perronen starter det langstrakte bakkelandskab, som indbyder til motion, ophold og leg. Arealet henvender sig til alle aldre; børn, unge og voksne. 19

20 KUNST OG SKILTE gavlmaleri Som en del af en byforskønnelse ønsker borgerne mere farve og kunst i byen. Der er lavet aftale med ejeren af Aalborgvej 9, om at få opført et vægmaleri af kunstneren Peer Poulsen. Peer Poulsen har udarbejdet en skitsetegning med en humoristisk streg, der rammer den ånd som ses i Bølle-bob historien. Borgerforeningen har en aftale med ejerne af bygningen om, at gavlen efterlades i fin stand når maleriet engang skal fjernes igen. Udgifter til dette skal dækkes af sponsorat øremærket til gavlmaleri fra Jysk Sparekasse. Peer Poulsen Født Bor i Aars. skilte på indfaldsvejene Som en velkomst til byen skal der opsættes bannerstilte på alle indfaldsveje til byen. Der er allerede opsat 2 skilte (se foto), finanseret af Spar Nord Fonden. Som en del af områdefornyelsen ønskes der endnu 2 skilte. På skiltet står der Velkommen til Bølle-bob byen, og der kan opsættes forskellige bannere, fx kunst med Bølle-bob, eller branding for byen og byens arrangementer. Bannerstilte ved indvaldsvejene 20

21 gavlmaleri Når du ankommer til byen fra nordøst bliver du først mødt velkommen af et stort bannerskilt ved indfaldsvejen, og dernæst kommer du forbi et stort gavlmaleri på Aalborgvej 9. Visualisering af gavlkunst på Aalbrogvej 9 21

22 Procesbeskrivelse VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Byrådet Økonomiudvalget STYREGRUPPE Projektchef - Kommunaldirektør Intern projektleder - Udviklingsafdelingen Konsulent - COWI ARBEJDSGRUPPE Intern projektleder - Udviklingsafdelingen Teamleder - Plan Teamleder - Vej og trafik Teamleder - Park, havne og natur Repræsentanter fra Borgerforeningen & Byforskønnelsesudvalget Konsulent - COWI Organisering Vesthimmerlands Kommune har det overordnede ansvar for områdefornyelsen. Udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet har været organiseret med en styregruppe bestående af kommunaldirektøren, en projektleder fra Udviklingsafdelingen og et konsulentteam. Styregruppens opgave har været at sikre fremdriften, og inddrage relevante ressourser og fagligheder undervejs herunder borgerinddragelse. Under styregruppen er der en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskellige faggrupper i kommunen. Byfornyelsesprogrammet er udviklet i tæt samarbejde med en lokal arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Borgerforening og Byforskønnelsesudvalget. Borgerinddragelse I forbindelse med programfasen har der været afholdt en række dialogmøder med arbejdsgruppen samt et åbent borgermøde. Formålet med borgerinddragelsen har været at sikre, at områdefornyelsen afspejler borgernes ønsker og proiriteringer, og at der er lokalt ejerskab til insatserne i områdefornyelsen. FORVALTNINGSworkshop Programfasen blev indledt med en intern workshop i Vesthummerlands Kommune, med deltagelse af nøglepersoner fra kommunens forskellige forvaltninger og fagområder - herunder repræsentanter fra skolen, plejecenteret, museet, børnehaven og ungdomsskolen. Formålet med workshoppen var at samle den viden, der er i administrationen og byens institutioner mv., omkring forudsætninger, aktuelle projekter, planforslag, ideer m.v., samt at afdække relevante fokusområder i programarbejdet. På workshoppen blev deltagerne desuden præsenteret for borgergruppens vision og oplæg til indsatser. På workshoppen kom der en bred vifte at supplerende ideer frem, som både kunne blive en del af områdefornyelsen samt supllere områdefornyelsen med andre initiativer. ArbejdsgruppemødeR I programfasen har der været afholdt to arbejdsgruppemøder. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra Borgerforeningen og Byforskønnelsesudvalget. Det første arbejdsgruppemøde blev afholdt d. 28. oktober På mødet uddybede borgerne hvad der lå bag deres oplæg og om alt fortsat var aktuelt. De gode ideer, der var fremkommet på forvaltningsworkshoppen blev fremlagt for borgergrupperne og diskuteret. Arbejdsgruppemødet resulterede i et overblik over ønskede indsatser og prioritering af de områder, der skulle arbejdes videre med. Det andet arbejdsgruppemøde blev afholdt d. 4 december Her blev resultetet af det tidligere møde fremlagt som et konkret udkast til indsatser og budget 22

23 som arbejdsgruppen debatterede og proiriterede. Det blev besluttet, at afholde et ekstra møde, hvor skole samt andre vigtige nøglepersoner deltog, for at sikre at de prioriterede projekter og aktivitetsmuligheder også skaber værdi for skolen, og andre brugere af området. 15. september Forudgående proces og ansøgning om reservation Opstartsmøde i projektgruppe Mødet med skolen blev afholdt den 8. januar 2015, og var med til at skabe afklaring omkring en samlet projektforlag til præsentation ved borgermødet, som arbejdsgruppen efterfølgende nikkede godkendende til. 1. oktober Forvaltningsworkshop med deltagelse af kommunale embedsmænd med tilknytning til Borgermøde Der blev afholdt borgermøde på skole den 22. januar Kommunaldirektør Henrik Kruuse bød velkommen, og styregruppen stod for præsentationen af projektforslaget, hvor borgerne havde mulighed for at kommentere og bibringe projekterne de sidste detaljer. Der var generel stor tilfredshed med projektet, og alle forlod mødet i positiv stemning. Hjemmeside Borgerne i har deres egen hjemmeside: Siden anvendes som et informationsforum i byen, med oplysninger omkring arrangementer, foreninger og relevante informationer for byens borgere. Undevejs i områdefornyelsen har kommunen i samarbejde med Borgerforeningen og Byforskønnelsesudvalget brugt siden til at informere og inddrage byens borger i områdefornyelsen med løbende indlæg oktober 4. december 22. januar Februar Marts Lokal arbejdsgruppemøde Lokal arbejdsgruppemøde Borgermøde Præsentation af forudgående proces og projektforslag Åben debat. Udarbejdelse af endeligt program Politisk behandling af program Efterår 2015 Realisering af projekt 23

24 Handlings- og tidsplan Sommer Politisk behandling af nyfornyelsesprogrammet Udførelse af Gavlmaleri tidsplan Områdefornyelsens insatser og aktiviteter skal efter loven ske indenfor 5 år. Med undtagelse af branding forventes det at alle insatser er udført seneste Sommer Løbende Opsætning af bannerskilte Branding af Gavlmaleri Der er allerede lavet aftaler med både kunstneren Peer Poulsen og husgavlens ejer (Aalborgvej 9), så udførelse af maleriet kan ske så snart den politiske behandling er udført. Efterår Indhente tilbud til projektering af torvet og stationsområdet Bannerskilte Bannerskiltene vil blive bestilt og opsat så snart den politiske behandling er udført Forår Løbende Realisering af torvet og stationsområdet Branding af torvet og stationsområdet Der tænkes, at torv og stationsområdet skal udbydes som et samlet projekt og udføres samtidig for at gøre anlægsomkosninger så lave som muligt. Arbejdet planlægges påbegyndt i efteråret 2015, og gennemføres senest Løbende Branding af branding Konkrete insatser, der skal være med til at brande, skal sættes ind, hvor det giver mest mening. Dette vil være en løbende process i årene frem, som skal afsluttes senest Alle projekter skal være afsluttet 24

25 Budget Områdefornyelsen finansieres af de reserverede midler på kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt kr. fra Vesthimmerlands Kommune. Kommunal finansiering Ministeriets andel I alt Udarbejdelse af program Torvet Stationsområdet Branding, Kommunikation KUNST OG SKILTE I alt

26 Målsætninger og succeskriterier attraktiv bosætningsby Områdefornyelsen har en overordnet målsætning om at gøre til et mere attraktivt sted at bo og bosætte sig - særligt med fokus på at tiltrække og fastholde børnefamilier. Målsætningen er delt op i 2 delpunkter, som forstærker hinanden, og skal give et samlet løft for Horum som bosætningsby. 1. Styrkelse af byens identitet Projektet skal være med til at skabe et brand for. Andre mennesker, der eksempelvis kører igennem, eller er på besøg, skal også opleve, at er en attraktiv by, og på den måde blive motiveret til at flytte til byen. Insatser, der understøtter byens identitet, er bl.a. gennemførelse at et stort gavlmaleri i byen og bannerskilte på indfaldsvejene, der fortæller en historie om Bølle-bob, og samtidig brander som en by, der henvender sig til børnefamilier. 2. Forskønnelse af byen En vigtig del af byens identitet er bundet op på byens fysiske fremtræden. Derfor har det også været væsentligt, fra starten af processen, at forskønne byen torv. Områdefornyelsen skal sikre gennemførelse af torvet, der er grønt om sommeren og oplyst om vinteren, og som primært skal være byens flotte torv. Endvidere skal Jernbanegade forgrønnes, og være med til at løfte midtbyens helhedsindtryk. Endeligt skal områdefornyelsens forskønnelse omkring stationsområdet være med til at forstærke byens identitet som stationsby, og skabe rammerne om et aktivitetsområde. kommunens målsætninger Vesthimmerlands Kommune har fokus på 4 strategiske insatsområder med henblik på at stabilisere kommunens økonomi. De 4 insatsområder er ungdom, sundhed, turisme- og erhvervsudvikling samt bosætning. Succeskriterierne for områdefornyelsen er en styrket insats for med fokus på de 4 stategiske insatsområder, især ungdom, sundhed og bosætning. Kommunen ønsker bl.a. at forskønne lokalbyerne for derved at skabe et attraktivt bymiljø, der kan øge og fastholde bosætningen. Og med fokus på sundhed og livskvalitet er ønsket at skabe rammer, der giver mulighed for at træffe sundere valg, der giver mulighed for at mødes i fællesskab. 26