Strategiske indsatsområder i Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet,

Transkript

1 Strategiske indsatsområder i Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet, Baggrund Udgangspunktet for strategiarbejdet i Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade (KHS) er vision, mission og strategiske indsatsområder for Region Hovedstaden. Klinikledelsen (KL) i KHS bestående af ledende terapeut Hanne Munk og klinikchef Christian Pilebæk Hansen har den afholdt strategidag. I marts 2016 har der været møde om strategier mellem klinikledelsen og afsnitsledelsen i klinikken, og den har der været afholdt fælles møde for klinikledelserne i KHS og Klinik for Rygmarvsskader, idet de to klinikker skal flytte sammen i nyt neurorehabiliteringshus i Glostrup, forventelig i Strategiarbejdet for perioden maj 2016 til december 2018 foreligger nu godkendt af Neurocentrets ledelse. Region Hovedstadens mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor vi har særlige opgaver inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område. Region Hovedstadens vision Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Strategiske indsatsområder i Region Hovedstaden I Ventet og velkommen II Styrkelse af forskning og innovation III Sundhedsplatformen & sammenhængende og sikre patientforløb IV Hospitalsbyggerier Organisation og logistik V Grøn drift og udvikling VI Etablering af center for ejendomsdrift KL har besluttet at udarbejde strategier for områderne I-IV. Arbejdet med IV drejer sig om det nye neurorehabiliteringshus. Dette strategiske arbejde, som skal udføres i en styregruppe med reference til Neurocentrets ledelse, beskrives separat. Arbejdet med hospitalsbyggeri (IV) skal koordineres med arbejdet indenfor områderne I-III. Der udarbejdes ingen strategier for områderne V og VI, men så vidt muligt indarbejdes planer for grøn drift og udvikling i arbejdet med områderne I-IV. Herunder følger en kort beskrivelse af de strategiske mål for KHS inden for områderne I-III. I Ventet og velkommen Dette strategiske indsatsområde drejer sig om, at alle skal føle sig ventet og velkomne i HSN, d.v.s. patienter og pårørende, samarbejdspartnere, medarbejdere og ledere. I.I. Patienter og pårørende skal føle sig ventet og velkomne 1

2 Patienterne i KHS og deres pårørende skal føle sig velkomne ved, at personalet fremtræder venligt og imødekommende, ved at de fysiske rammer fremstår rene og ryddelige, ved at der afholdes modtagelsesmøde, hvor patient og pårørende deltager, ved at der gives relevant information mundtligt og skriftligt, ved at personalet ved telefonisk henvendelse fra pårørende og patienter fremtræder professionelt og imødekommende og ved at skiltningen til og i klinikken er vejledende for personer, der ikke er stedkendte. Pårørende og patienter (efter evne) skal inddrages i drøftelser og beslutninger om undersøgeler og behandlinger i klinikken. Patientperspektivet skal bruges ved oprettelse af brugergruppe med deltagelse af mentorer, evt. tidligere patienter. Vi skal evaluere vores bestræbelser overfor patienter og pårørende ved at udføre målinger af patienttilfredshed og interviews med patienter og pårørende. Nedennævnte tiltag finder overvejende sted i de tre sidste kvartaler af 2017, som det fremgår af vedhæftede tabel. Evt. undtagelser er anført under indsatserne. 1. Måling af patienttilfredshed - Lokal patienttilfredshedsmåling på indlagte og ambulante patienter fortsætter uændret. - Ny patienttilfredshedsmåling via i-pads fra juni Modtagelsesmøde med forventningsafstemning og modtagelsesfolder revideres i forbindelse med nyt patientforløb (se nedenfor). Pårørende inddrages fra patientmodtagelsen og frem i hele forløbet. 3. Telefon (hvordan blive man mødt?) personale med stor telefonkontakt trænes. 4. Gennemgang af hjemmeside og pjecer med fokus på patienten. I.II. Samarbejdspartnere skal føle sig velkomne Henvendelse fra henvisende instanser, d.v.s. neurokirurgisk klinik, neuroanæstesiologisk klinik, andre samarbejdende afdelinger og praktiserende læger skal besvares imødekommende. Henvisende instans skal uden unødigt besvær kunne opnå hurtig kontakt med kvalificeret person i KHS, typisk visiterende læge. Denne skal vejlede henviser imødekommende og effektivt. Klinikkens hjemmeside skal revideres, så den fremstår mere vejledende for henvisere og andre samarbejdspartnere. KHS har tæt samarbejde med kommuner, specielt hjerneskadekoordinatorer, og andre instanser, som aftager patienterne fra KHS. Disse samarbejdspartnere skal føle sig velkomne i KHS, og samarbejdet skal præges af gensidig respekt og forståelse for forskelle i forudsætninger. Arbejdet med disse indsatser finder overvejende sted fra og med 3. kvartal af 2017 til og med 1. kvartal af Visitation og samarbejde med henvisende instanser visitationen til ambulatoriet skal revideres i forbindelse med nyt patientforløb og overtagelse af ambulant aktivitet fra Glostrup. Visitationen til sengeafdelingen skal forberedes til nye forhold i det nye neurorehabiliteringshus. 6. Samarbejde med aftagere af vores patienter (fx NRK, Kildebo, Næstved, kommunale hjerneskadekoordinatorer). 2

3 I.III. Medarbejdere og ledere skal føle sig velkomne i KHS KHS er en klinik for højt specialiseret neurorehabilitering, hvor ledere og medarbejdere skal føle sig ventet og velkomne. Arbejdsfeltet er spændende, og klinikkens medarbejdere er meget dedikerede. Arbejdet med svært hjerneskadede personer kan være belastende, og der er i klinikken et for højt sygefravær på ca. 6%. Arbejdsgrupperne med højst sygefravær er læger, plejepersonale og ergoterapeuter. Samtidig er der relativ mangel på sygeplejersker og læger, navnlig indenfor det neurologiske område. Det er derfor væsentligt at udvikle KHS til en mere attraktiv arbejdsplads, hvor personalet trives, og hvor stillingsopslag tiltrækker kvalificerede ansøgere. Derfor arbejdes der allerede nu med dette område, og arbejdet fortsætter til og med 1. kvartal af Udvikling af overlægegruppen for at opnå større trivsel og bedre tværfagligt samarbejde fortsætter med hjælp fra ekstern coach. 8. Sygefraværet, som aktuelt er ca. 6%, skal i løbet af 1 år nedbringes til max. 4,5%. Alle ledere involveres. 9. Klinikkens synlighed og brand skal forbedres ved personalets deltagelse i faglige møder, konferencer og lignende. 10. Rekruttering og fastholdelse af læger med særligt henblik på fremtiden i Glostrup. Der skal overfor Dansk Neurologisk Selskab arbejdes på, at ansættelse i klinik med højt specialiseret neurorehabilitering kan indgå i speciallægeuddannelsen i neurologi. Muligheden for oprettelse af en fagområdeuddannelse i neurorehabilitering skal undersøges. Der skal arbejdes på dette i hele perioden I 2016 arbejdes på at besætte ledig overlægestilling og reservelægestilling. II Styrkelse af forskning, uddannelse, kompetenceudvikling og innovation KHS er en højt specialiseret klinik med egen forskningsenhed, RUBRIC (Research Unit on Brain Injury Copenhagen), som blev oprettet i Forskningsenheden ledes af lektor Ingrid Poulsen og lektor, overlæge Lars Kammersgaard. RUBRIC har udgivet strategidokument i august Klinikledelse og forskningsledere drøfter for tiden strategidokumentet mhp prioritering og justering af forskningsindsatsen. I det strategiske arbejde om det nye neurorehabiliteringshus bliver forskning et særligt område med sin egen arbejdsgruppe, og den lokale forskningsindsats i KHS skal koordineres med den kommende indsats i det nye neurorehabiliteringshus. Arbejdet med forskningsledelse og nye prioriterede forskningsområder finder hovedsaglig sted i 2. og 3. kvartal af 2016, mens samarbejde om forskning og innovation, forskningsformidling og implementering prioriteres i hele II.I. Forskningsledelse 1. Forskningsstrategi og prioritering af projekter gennemgås og revideres. 2. Forskningsrapport for klinikken skal udarbejdes årligt fra 2015 og frem. 3. Klinikkens støtte til forskningen synliggøres. 4. Der skal opsættes konkrete mål for publikationer og patientinklusion i kliniske projekter. 3

4 5. Der skal etableres et professorat og et lektorat ved Københavns Universitet med tilknytning til klinikken. Begge stillinger skal besættes nogenlunde ved indflytningen i det nye neurorehabiliteringshus. Dette indsatsområde kræver arbejde i hele perioden II.II. Nye prioriterede forskningsområder 6. MVU-forskning. Ph.d.-forløb for fysioterapeut. 7. Den kliniske forskning skal også tage udgangspunkt i patienters og pårørendes behov. 8. Styrkelse af arbejde med ny træningsteknologi. II.III. Samarbejde om forskning og innovation 9. Samarbejde i Neurocentret, med Ungeprojektet og forskerparken. 10. Samarbejde med UCSF. 11. Innovationssamarbejde med VihTek., ingeniører og regionens innovationsenhed. 12. Tværsektoriel forskning. 13. Samarbejde med Hammel Neurocenter, bl.a. om drift og udvikling af forskningsdatabase. II.IV Forskningsformidling og implementering 14. Formidling, videndeling og synlighed af klinikkens forskning styrkes. 15. Resultaterne af den kliniske forskning implementeres i klinikken med fokus på evidens. III Sundhedsplatformen og sammenhængende og sikre patientforløb KHS har indlæggelsesforløb af ca. to måneders varighed med tværfagligt funderet, højt specialiseret neurorehabilitering. Ca. 10 forskeliige faggrupper indgår i arbejdet, som er forbundet med et betydeligt personaleressourceforbrug. Opgaven med revision af forløbsbeskrivelsen presser sig på som en vigtig prioritet, fordi tidsforbruget til en del aktiviteter, navnlig stuegang, patientmodtagelse og teammøder er uhensigtsmæssigt stort. Arbejdet på dette område skal ses i sammenhæng med arbejdet for at bedre lægegruppens trivsel. Det igangsættes derfor snarest. Klinikken har et lille, nyt ambulatorium, som forventes at vokse i efteråret 2016 ved, at neurorehabiliterinsgambulatoriet ved neurologisk Klinik, Glostrup overgår til HSN. Der er i den forbindelse behov for at udvikle en ny patientforløbsbeskrivelse for ambulante forløb. Derfor igangsættes også arbejde med et patientforløb for ambulante patienter, så begge patientforløb kan være beskrevet, når HSN i marts 2017 sammen med resten af Hvidovre Hospital skal implementere Sundhedsplatformen. III.I. Ny forløbsbeskrivelse for indlagte patienter 1. Patientforløbsbeskrivelsen revideres på områder udvalgt af klinikledelsen. Der skal ved revisionen opnås en optimering af arbejdsafviklingen, så personaleressourcer frigøres ved at reducere møder i varighed og deltagerantal, og der skal fokuseres på effektivisering. Ved udarbejdelse af ny patientforløbsbeskrivelse skal vi forberede os på det nye neurorehabiliteringshus, hvor flere forskellige patientgrupper med hjerneskade skal modtage neurorehabilitering. 4

5 2. Som en væsentlig del af det nye patientforløb skal rollefordelingen i teamarbejdet klargøres, og overlægens rolle som teamledere beskrives. 3. Den akutte indsats med neurorehabilitering fra skadestidspunktet og frem til overflytning til KHS. Dette skal ske i samarbejde med andre afdelinger, navnlig Neurokirurgisk Klinik og Neuroanæstesiologisk Klinik. Der skal søges om ressourcer til yderligere to cuff-senge (budgetsag). 4. Agiterede patienter: Lovgrundlag, samarbejde med psykiater, evidens og etablering af indsatsgruppe. 5. Kernefaglighed i neurorehabilitering. III.II. Ny forløbsbeskrivelse for ambulante patienter 6. Neurorehabiliteringsambulatoriet i Glostrup overtages i efteråret Beskrivelsen for det eksisterende ambulante forløb videreudvikles, så både nuværende og fremtidige patients behov tilgodeses. Et særligt indsatsområde er udarbejdelsen af effektiv logistik vedr. planlægning af aktiviteter, som involverer flere faggrupper. III.III Sundhedsplatformen 8. Sundhedsplatformen implementeres marts Ny opgavedeling ved Sundhedsplatformen 10. Reducere fejlforekomsten og lære af UTH ved brug af Sundhedsplatformen. 11. Implementering af GGOP (ny version af genoptræningsplan) 5