Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger"

Transkript

1 Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

2 Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at vide om kompetencevurderinger Danmarks Evalueringsinstitut Design og tryk BGRAPHIC Foto Getty, Scanpix, Scanidanvian Stock, Polfoto, Mette Bendixsen

3 Introduktion Dette hæfte giver nogle gode råd til hvordan de enkelte indgange på erhvervsskolerne kan tilrettelægge grundforløbspakker og kompetencevurderinger ved at tage afsæt i kompetencemålene. Hæftet samler op på centrale pointer fra to evalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført. Hæftet henvender sig til uddannelsesledere og uddannelseschefer på erhvervsuddannelserne. Alle elever på de erhvervsfaglige uddannelser skal have et uddannelsesforløb der passer til deres forudsætninger og be hov. Derfor tilbyder skolerne forskellige former for grund forløb, blandt andet de særlige forløb der kaldes grund forløbspakker. Pakkerne skal være med til at imødekomme elevernes forskellige behov og kompetencer samtidig med at de fungerer som en social ramme for eleverne. Alle elever kompetencevurderes inden for de første 14 dage så ind gangen har et billede af de enkelte elevers kompetencer og forudsætninger, fx om en grundforløbspakke vil være en god idé for eleven. På de fleste skoler og indgange er grundforløbspakkerne et helt nyt tilbud til eleverne da det kun har været et krav siden 1. januar Derimod har kompetencevurderingerne været en del af erhvervsuddannelserne i flere år. EVA har i to evalueringer, som udkom juni 2009, undersøgt disse elementer på erhvervsuddannelserne grundforløbspakkerne og kompetencevurderingerne. Den ene evaluering giver et overblik over hvilke grundforløbspakker erhvervsuddannelserne udbyder, og hvad de betyder for elever og lærere. Den anden evaluering har set på hvordan kompe tencevurderingerne foregår, og hvilket udbytte ledelser, lærere og elever på de forskellige indgange har af vurderingerne. Dette hæfte præsenterer pointer fra begge evalueringer. Gode redskaber hver for sig men sammenhængen er svær at skabe Evalueringerne viser at grundforløbspakker og kompetencevurderinger er redskaber som både lærere og ledelser er glade for. Redskaberne kan være med til at gøre skolerne mere opmærksomme på elevernes behov og kompetencer. Men samtidig kan det være svært for skolerne at få kompetencevurderingerne til at hænge sammen med grundforløbspakkerne, viser evalueringerne. Resultatet af vurderingerne er nemlig ikke altid lige gode som redskab til at finde ud af om en elev har brug for en pakke i stedet for et ordinært forløb, og hvilken af de pakker skolen tilbyder, der så ville være relevant. Det er en stor udfordring at skabe en sammenhæng mellem kompetencevurderingerne og grundforløbspakkerne fordi det kræver at pakkerne har nogle tydelige profiler som eleverne kan blive vurderet i forhold til. 3

4

5 Evalueringerne viser at erhvervsskolerne er godt i gang med at udvikle og gennemføre grundforløb som pakker. Der er dog en stor forskel på hvordan pakkerne ser ud, og hvor mange elever på en indgang der går på grundforløbspakkerne. Det er også forskelligt om en indgang har valgt at inddele de elever der følger grundforløbspakken, på separate hold. Kort og godt er der stor forskel på hvad grundforløbspakkerne indeholder, og hvordan de er tilrettelagt. På nogle indgange er det meget tydeligt hvad de enkelte pakker rummer, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Dette er ofte fordi pakkerne er blevet tilrettelagt i et samarbejde mellem lærere og ledelse og pakkernes indhold er blevet diskuteret og beskrevet tydeligt, så alle lærere ved hvilke forskellige tilbud der er til eleverne. På andre indgange er pakkerne i højere grad båret af enkelte læreres engagement og evne til at tage hånd om de forskellige elever. Her afhænger grundforløbspakkernes indhold af disse særligt engagerede lærere. FAKTA OM GRUNDFORLØBSPAKKER Der er forskel på om indgangene placerer elever på forskellige hold på grundforløbet. Nogle indgange har valgt at oprette separate hold for elever der følger grundforløbspakkerne. Andre indgange underviser eleverne på tværs af pakker og ordinære grundforløb. Nogle indgange tilrettelægger grundforløbspakker som et tilbud til en mindre del af indgangens elever. Andre indgange har tilrettelagt grundforløbene så alle eller de fleste elever går på én eller anden form for pakke. Typisk opretter en indgang op til tre forskellige pakker det gør 74 % af indgangene. 19 % har oprettet en enkelt grund forløbspakke. SÅDAN VURDERES ELEVERNES KOMPETENCER 91% af Indgangene observerer nogle eller alle elevers personlige og sociale kompetencer. Men mange indgange har svært ved at pege på hvad de konkret observerer, og hvordan observationerne kobler sig til de forskellige uddannelses tilbud der er på indgangen. 81 % af indgangene prøver elevernes kompetencer ved en praksisnær, faglig opgave. Det gælder især de tekniske indgange. Indgangene bruger også andre metoder når eleverne skal kompetencevurderes, fx skriftlige test og personlige samtaler med eleverne om deres forudsætninger, ønsker og behov. 5

6 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne Det eleverne skal opnå i løbet af deres uddannelse, er beskre vet ved en række kompetencemål i bekendtgørelserne. Nogle kompetencemål beskriver hvad eleverne skal kunne for at begynde hovedforløbet, og andre retter sig mod hvad de skal kunne når de afslutter hele uddannelsen. Kompetencemålene er abstrakte og overordnede beskrivelser af hvad eleverne skal kunne når de er færdige med deres uddannelse. Der kan fx stå at eleven skal kunne udvise kendskab til arbejdstilrettelæggelse og planlægning. Målene er så abstrakte at hvis skolerne skal bruge dem som en ramme for deres uddannelser, bliver de nødt til at bryde dem op i mere konkrete læringsmål og læreprocesser. Skolerne skal med andre ord beskrive hvordan eleverne når kompetencemålene gennem uddannelsesforløbet og diskutere og fastsætte læreprocesser og læringsaktiviteter. SÅDAN KAN I ARBEJDE MED KOMPETENCEMÅL En skole i evalueringen har omsat kompetencemålene til mere konkrete læringsmål. Det har de gjort ved at beskrive tre forskellige typer mål for elevens læring ét mål der peger på en holdningsdimension, ét der peger på vidensdimension, og ét der peger på en færdighedsdimension. Det kan eksempelvis se sådan ud: Holdning: Eleven går til løsning af opgaver med en holdning der tager udgangspunkt i en relevant faglighed. Viden: Eleven har viden om og kan beskrive de relevante redskaber og værktøjer til brug for løsning af faglige opgaver. Færdighed: Eleven kan udvælge og bruge relevante værktøjer, maskiner og materialer til at udføre faglige opgaver. 6

7 Kompetencemålene som udgangspunkt Da kompetencevurderingerne bl.a. skal kunne pege på om en grundforløbspakke er relevant for en elev, er det nødvendigt at eleverne bliver vurderet i forhold til indgangens forskellige pakker har eleven kompetencerne til at gå på turbohold, eller har han brug for at følge et længere forløb for at nå kompetencemålene? Derfor skal selve vurderingen også tage udgangspunkt i pakkernes indhold. Da læringsaktiviteterne på grundforløbspakkerne skal tage udgangspunkt i kompetencemålene, er det vigtigt at kompetencevurderingerne lægger sig op ad disse mål. Udfordringen kan være, viser evalueringen, at pakkernes faglige profil skal være tydelig i forhold til kompetence målene for uddannelsen altså målene for hvad eleven skal lære. Når en indgang tilrettelægger grundforløbspakkerne, er kompetencemålene et godt udgangspunktet for at fastsætte læringsaktiviteterne i de enkelte pakker. Arbejdet kan gøre det tydeligere hvorfor der indgår idrætsaktiviteter, et praktikophold eller andre særlige aktiviteter i grund forløbspakken. Og det kan gøre det nemmere at vurdere hvilke elever der vil have gavn af de forskellige forløb. Ved at knytte læringsaktiviteterne på grundforløbs pakkerne til kompetencemålene bliver det også tydeligt på hvilke måder pakkerne adskiller sig fra de ordinære grundforløb. For elever, vejledere og forældre er det vigtigt at kunne overskue hvilke forskellige typer forløb skolen og den enkelte indgang tilbyder. 7

8 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål Udbyttet af kompetencevurderingerne er størst på de indgange der udbyder flest grundforløbspakker. Grundforløbs pakkerne kan være med til at tydeliggøre og konkretisere kompetencevurderingerne. På en indgang der udbyder flere forskellige grundforløbspakker, er det nødvendigt at kompetencevurderingerne er tilrettelagt så de kan pege på hvilket tilbud der er det relevante for de enkelte elever. Grundforløbspakkerne skal have de samme kompetencemål som det ordinære grundforløb det vil sige at eleven skal lære det samme uanset om han følger en pakke eller ej. Det der adskiller grundforløbspakkerne fra hinanden og fra det ordinære grundforløb, er læringsaktiviteterne og den konkrete sociale ramme, fx om grundforløbspakken foregår som hold. Skolerne har mulighed for at udbyde mange forskellige grund forløbspakker med meget forskellige typer læringsaktiviteter. Derfor er det vigtigt at det er tydeligt for både eleverne og lærerne hvad der er det særlige både fagligt og socialt ved de enkelte grundforløbspakker, og hvordan pakkerne hænger sammen med de mål der gælder. Det er dog ikke alle skoler og indgange der tager udgangspunkt i kompetencemålene når grundforløbspakkerne skal planlægges. Omsæt kompetencemål til konkrete aktiviteter for at skabe relevante pakker En erhvervsuddannelsesindgang, som har været med i evalueringen, har tilrettelagt grundforløbspakkerne på baggrund af grundforløbets kompetencemål. Først har lærerne og ledelsen i fællesskab arbejdet med at omsætte bekendt gørelsernes kompetencemål til mere konkrete mål for læringsaktiviteterne og hermed beskrive de forskellige fag på grundforløbet. Bagefter har man beskrevet de forskellige typer aktiviteter og hvilke forudsætninger eleverne skal have for at deltage i aktiviteterne. De grundforløbspakker der bliver tilbudt på denne indgang, rummer forskellige slags aktiviteter. Både ledelsen og lærer ne synes at arbejdet med at omsætte kompetencemål til grundforløbspakker har givet dem en bedre mulighed for at beskrive hvad de enkelte grundforløbspakker indeholder, og hvordan de adskiller sig fra hinanden og fra det ordinære grundforløb. De fortæller også at arbejdet med at udvikle grundforløbspakkerne har involveret mange af lærerne på indgangen. Det har givet dem et fælles grundlag for at tilrettelægge de forskellige grundforløbspakker. 8

9 INSPIRATION Når I skal tilrettelægge elægge jeres forløbspakker, kan det være relevant grund at diskutere disse spørgsmål: Hvilke konkrete læringsmål ligger der inden for de enkelte kompetencemål, dvs. hvilke færdigheder, holdninger og viden skal eleverne have for at opfylde kompetencemålet? et? På hvilke forskellige lige måder kan eleven tilegne sig kompetencemålene? Hvilke aktiviteter indgår i det ordinære grundforløb? Hvilke aktiviteter indgår i forløbspakkerne? Hvilke metoder kan som led i en grundkompetencevurdering afdække elevernes forudsætninger og behov i forhold til de forskellige grundforløbspakker på indgangen? 9

10 Vigtigt at vide om kompetencevurderinger Udbyttet af kompetencevurderingerne er størst på de indgange der udbyder flest grundforløbspakker. På en indgang der udbyder flere forskellige grundforløbspakker, er det nødvendigt at kompetencevurderingerne er tilrettelagt så de kan pege på hvilket tilbud der er det relevante for de enkelte elever. Kompetencevurderingerne skal vise hvad eleven kan, og hvilke udfordringer eleven kan klare. Når man tilrettelægger grundforløbspakkerne med et tydeligt et afsæt i kompeten cemålene, bliver det også nemmere at gennemføre kom petencevurderingererne så de giver et konkret fingerpeg om hvad der vil være det rigtige for den enkelte elev. Når skolen skal vurdere om eleven skal tage grundforløbet som en grundforløbspakke, og hvilken pakke det skal være, er kompetencevurderingerne det oplagte redskab. Stil praksisnære opgaver Evalueringen viser at det kan være nyttigt at gennemføre kompetencevurderingen som nogle praksisnære opgaver inden for indgangens fagområder. Opgaverne kan tilrettelægges så eleverne arbejder med dem i de første to uger på skolen. Opgaverne kan med fordel rumme aktivitetstyper fra de forskellige grundforløbspakker og give eleverne mulighed for at afprøve forskellige måder at arbejde på. Elevernes arbejde og resultater i de forskellige opgaver kan være det grundlag som lærerne på indgangen i fællesskab bruger til at vurdere eleverne og pege på hvilket grundforløb der vil være relevant for eleven. Vurderingen kan dels pege på om eleven skal følge et ordinært forløb eller gå på grundforløbspakke og om eleven fx kan få godskrevet dele af sin uddannelse. Husk at samle op på viden om elever Evalueringen viser at det er en god idé at de der foretager kompetencevurderingerne, også samler op på resultaterne i fællesskab og diskuterer hvad der ligger til grund for de forskellige vurderinger. Det kan fx gøres i en samlet oversigt over alle de afprøvede kompetencer både de faglige der indgår i kompetencemålene, og de øvrige kompetencer, fx elevernes sociale kompetencer. Det er vigtigt at de personer der er relevante i forhold til at planlægge elevernes grundforløb, har adgang til resultaterne af vurderingerne. Skolens dialog om hvilke tilbud de forskellige elever skal have, kan med fordel have et tydeligt og fælles grundlag. På den måde kan man være med til at sikre at vurderingerne og de undervisningstilbud eleverne får, bliver begrundet og kvalificeret bedst muligt. 10

11 Alle relevante personer, fx faglærere, vejledere og kontaktlærere, bør have adgang til resultaterne af kompetence vurderingerne EN PRAKSISNÆR OPGAVE TIL ALLE På en skole som medvirker i EVA s evaluering af kompetencevurderinger, har en af skolens indgange valgt at udforme kompetencevurderingerne som en række praksisnære opgaver. I løbet af de første fjorten dage af grundforløbet skal eleverne skabe et eller flere produkter der relaterer sig til uddannelserne inden for indgangen. Eleverne får instruktioner undervejs, så kompetencevurderingen handler lige så meget om hvor gode eleverne er til at omsætte de instruktioner de får, til handling. Elever afprøves i mange kompetencer Eleverne afprøves inden for forskellige temaer som fagteori, arbejdsmiljø, materialelære og informationsteknologi temaer og redskaber som indgår i grundforløbet. Men derudover arbejder skolen også med en kategori de kalder øvrige vurderinger. Her vurderes eleverne i forhold til personlige og sociale kompetencer som fx hvor gode de er til at tage imod instruktion, til at omsætte instruktion til handling, deres motivation for at arbejde med en faglig opgave osv. Ledelsen på skolen mener at det er en af de vigtigste og mest interessante vurderingskategorier fordi vurderingen rummer noget der er helt grundlæggende i forholdtil elevens uddannelse. Og det er i høj grad disse kompetencer og elevernes motivation der kan være med til at pege på hvilken type grundforløb en af de udbudte grundforløbspakker eller det ordinære grundforløb der vil være det rigtige for den enkelte elev. Klare forventninger til eleverne På skolen har de ikke en forventning om at alle elever kan løse alle opgaver lige godt. Niveauet i opgaverne er lagt så alle elever bliver udfordret også de elever der starter med nogle solide erfaringer fra praksis, eller eleverne der har gode skolekundskaber. Når eleverne starter, gør både lærere, vejleder og ledere meget ud af at forklare tydeligt hvilke forventninger der er til dem, fx at lærerne ikke forventer at de kan løse alle opgaver lige godt. 11

12 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E H Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs mere om EVA på hvor du også kan downloade alle EVA s udgivelser. Trykte eksemplarer kan bestilles gennem din lokale boghandel. Hæftet er skrevet på baggrund af to evalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført af henholdsvis kompetence vurderinger og grundforløbspakker i erhvervsuddannelserne. Begge evalueringer bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesansvarlige på alle indgange på alle institutioner der udbyder grundforløb til erhvervsuddannelserne. I evalueringen af grundforløbspakker besøgte EVA desuden fire forskellige tekniske indgange på seks forskellige skoler. I evalueringen af kompetencevurderinger besøgte EVA fire forskellige indgange fordelt på otte skoler. I begge evalueringer bestod besøgene af interview med lærere, ledelser og elever. Du kan downloade rapporterne "Kompetencevurderinger på erhvervsuddannelserne" og "Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne", begge fra 2009, i deres helhed fra EVA s hjemmeside, ISBN:

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Kompetencevurderinger på erhvervsuddannelserne DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kompetencevurderinger på erhvervsuddannelserne DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kompetencevurderinger på erhvervsuddannelserne DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kompetencevurderinger på erhvervsuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter

Læs mere

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering Styrk jeres realkompetencevurderinger en guide til selvevaluering Indhold 3 Fornyet fokus på RKV 4 Hvorfor lave en selvevaluering? 5 Sådan bruger I selvevalueringsredskabet 7 TEMA 1 Information til ansøgere

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Skift farve i baggrund:

Skift farve i baggrund: Dagens program 10.15-11.00 Erfaringer på tværs (EVA) 11.00 11.15 Pause 11.15 11.50 Workshop 1 + 2 11.55 12.30 Workshop 3 + 4 12.30 13.15 Frokost 13.15 13.30 Intro til eftermiddagen 13.30 14.30 Arbejde

Læs mere

Elevplan kan desuden give vejledere - for eksempel i grundskolen - let tilgængelig information om udbuddet af erhvervsuddannelser og deres indhold.

Elevplan kan desuden give vejledere - for eksempel i grundskolen - let tilgængelig information om udbuddet af erhvervsuddannelser og deres indhold. Elevplan er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Webværktøjet skal støtte den enkelte elev i at planlægge og få overblik over fremdriften i sin erhvervsuddannelse.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport 1.0 08.05.2013 Sammenhæng mellem skole og praktik Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer Fra handlingsplan til virkelighed En genvej til de vigtigste pointer Indledning Dette hæfte er baseret på en større undersøgelse af erhvervsskolernes arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Profil: International transport og logistik

Profil: International transport og logistik Profil: International transport og logistik Grundforløbet - starten på din uddannelse På indgangen Transport og logistik har du mulighed for at sammensætte en international grundforløbsprofil, der består

Læs mere

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2:

Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2: Bilag. Den 1.9-2014. Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3 Fase 2: Skole Eksperimenter Kompetencemål Periode Københavns tekniske 1.3-1.7 Skole

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser

Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser Konference 8. maj 2012 Pernille Hjermov og Sanya Gertsen Pedersen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Formål med evalueringen og dagen

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) ønsker igennem Kvalitet i praktikken at sætte fokus på tre områder:

Det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) ønsker igennem Kvalitet i praktikken at sætte fokus på tre områder: Kvalitet i praktik Kvalitet i praktikuddannelsen for social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse - gældende for Aabenraa Kommune, Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 6. juli 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad side

Læs mere

Virksomhedernes kendskab til euv

Virksomhedernes kendskab til euv Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19. Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere