Bevaringsværdige gårdejendomme - nye anvendelsesformer. Fonden Realdania Fase 2: Projektkonkurrence. Kontorer i laden på Sejersgård.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevaringsværdige gårdejendomme - nye anvendelsesformer. Fonden Realdania Fase 2: Projektkonkurrence. Kontorer i laden på Sejersgård."

Transkript

1 Bevaringsværdige gårdejendomme - nye anvendelsesformer Fonden Realdania Fase 2: Projektkonkurrence Kontorer i laden på Sejersgård i Bjerager August 2004

2 Kontorsiloer i laden på Sejersgård i Bjerager Bevaringsværdige gårdejendomme - nye anvendelsesformer Fonden Realdania Fase 2: Projektkonkurrence Udarbejdet for Fonden Realdania af Arkitekt M.A.A. Lars Nicolai Bock Medarbejdere: Arkitekt M.A.A. Nikolaj Hyllestad Opmåling - Arkitekt M.A.A. David Boehm IT-perspektiv - Stud. Arch. Stephan Gustin Rådgivende Ingeniør FRI Keld Abrahamsen Registreret revisor, HD Per Jensen August 2004

3 INHOLDSFORTEGNELSE 4.1 Projektforslagets titel og idé - kort præsentation Titel og fakta Projektets idé og koncept 4.2 Projektbeskrivelse Båndbyen i landskabet Gården i båndbyen Gårdens historie Gårdens bevaringsværdier Arkitektonisk og økonomisk udviklingsstrategi Arkitektonisk beskrivelse af laden Ladens bevaringsværdier Restaureringsholdning og bevaringsteori Gårdsrum og eksteriør Sammenbygningerne mellem lade og sidefløje Restaurering af laden Køreloen Kontorsiloer - idé og indretning Dagslys Statik - analyse og fremtidigt projekt Byggeproces Materialevalg og -virkninger Arealskema Forundersøgelser 4.6 Illustrationer etc. 4.7 Forretningsidé og driftsbudget Forretningsidé Driftsbudget for Hovedidé 4.8 Tidsplan og handlingsplan for realisering 4.9 Projektøkonomi, budget, finansieringsplan Investering for realisering af Hovedidé Finansieringsudgifter Likviditetsbudget for Hovedidé Balancebudget for Hovedidé Resume af projektøkonomi for Hovedidé Økonomi i Alternativ idé 4.10 Projektorganisation Projektorganisation Kontaktpersoner Bilag

4 PROJEKTBESKRIVELSE - FASE Projektforslagets titel og idé kort præsentation af projektets koncept 4.1.1: Titel og fakta Projektforslagets titel er: Kontorsiloer i laden på Sejersgård i Bjerager Adressen på bygningerne er Bjeragervej 73, 8300 Odder. Ejendommen er beliggende i landsbyen Bjerager i den østlige del af Odder Kommune, 3 kilometer fra Kattegat og 5 kilometer fra Odder. Afstanden til Århus centrum er 28 km og det tager minutter at nå motorvejen i Skanderborg samt Skanderborg banegård med Intercity forbindelse til København. Der er hyppige tog og busforbindelser mellem Århus og Odder og bus til Horsens. Ejendommen Sejersgård er beliggende på matrikel 4a Bjerager By, Bjeragervej 73, 8300 Odder. Det er en nedlagt gård på oprindelig 75 tdr. land bygget omkring Den ligger i en række af 9 gårde i Bjerager og grundarealet er på 4222 m2. De eksisterende bygninger er på 1227 m2, og består af en løsdriftstald til kvæg på 504 m2 fra 1955, en grisestald og et maskinhus på tilsammen 335 m2 fra 1960 og en lade på 388 m2 fra Stuehuset er nedrevet i 1960 og et nyt er bygget på den anden side af vejen. Denne bolig er fraskilt, dvs. der er ikke bolig på ejendommen i dag : Projektetes idé og koncept I de sidste 50 år er der i landsbyer og landdistrikter sket et markant fald i antal arbejdspladser gennem mekanisering, sammenlægning, overgang til industriarbejde og til andre byerhverv. Konsekvensen af strukturforandringerne er at de unge ikke arbejder i landsbyen, familierne har deres indtægter udenfor landsbyen, og de tidligere serviceerhverv for landbruget: smed, tømrer, murer, brugs, mejeri, m.v. er forsvundet. Befolkningstallet i landsbyerne er selvfølgelig faldet, de unge der tjente på gårdene er væk og børneflokkene er mindre, men antallet af boliger er ikke faldet, der bor lige så mange familier i en landsby som for 50 år siden. Projektets idé er at skabe nye arbejdspladser i landsbyen. Vi er vænnet til at betragte pendlertrafik som en selvfølge og ser alt for mange forslag til landsbyudvikling hvor der pla-

5 ceres klyngehuse eller tæt/lav bebyggelse hvor der før lå en gård med en enkelt bolig. Landsbyens kultur og struktur bliver derved brudt op og pendlertrafikken øges. Der ødelægges det, der oprindelig skulle beskyttes eller udvikles: Nemlig den oprindelige landsby med sin kultur og sin egenart af huse / gårde / beboere / arbejdspladser. Saxild, Bjerager og Dyngby Videnskabernes Selskabs Kort tallet Trenden med at skabe arbejdspladser på landet er allerede startet: Velhavende erhvervsfolk og fonde køber godser og renoverer for millioner, ofte langt ud over hvad der på kort sigt er økonomisk rentabelt. Men det er en langsigtet og statusgivende investering samt et ønske om at værne om bygningskulturen. Godserne benyttes til koncernhovedsæder, konferencecentre m.v. - med arbejdspladser som resultat. Det er den trend, der nu skal søges udvidet til en del af de mange m2 af nedlagte landbrugsbygninger - det skal give status - en særlig identitet - at have firma på landet. Som en konsekvens af ovenstående argumentering ønskes der indrettet kontorlokaler i en ca. 400 m2 stor lade fra 1850 hvor der vil være mulighed for at bygge kontorsiloer i 2 etager ind i bygningen. Lokalerne skal tilbydes som fleksible arealer hvor flere virksomheder kan have kontorer, og hvor arealerne tilpasses de aktuelle behov. 4.2 Projektbeskrivelse, arkitektur, genanvendelsesproblematik relateret til hoveddisposition, konstruktioner, materialer m.m. Bjerager med kirken som den er tegnet på målebordsblad fra 1870 erne - bemærk markudstykningerne. Bjerager idag - alle kort fra Kort & Matrikelstyrelsen 4.2.1: Båndbyen i landskabet Den del af Odder Kommune, som Bjerager ligger i, har den særlige status, at der kun i begrænset omfang er sket en udflytning af gårdene fra landsbyerne. 3 tætliggende landsbyer repræsenterer samtidig 3 karakteristiske landsbyformer, nemlig stjerneby (Saxild), klyngeby (Dyngby) og båndby (Bjerager). Landskabet får med dette bosætningsmønster en meget åben karakter uden ret mange fritliggende gårde og huse - der er tale om det åbne land. Forklaringen til dette skal søges i den måde udskiftningen omkring 1800 tallet foregik i sognene. Allerede i 1793 og 1794 blev de nærliggende landsbyer Randlev og Rørth udskiftet, men som Henning Hall skriver i bogen SKÅR - af Randlev-Bjerager sognes historie om udskiftningen: og sådan rejste gårdene af by, ret villigt fra Randlev, lidt trevent fra Boulstrup og slet ikke fra Bjerager eller Dyngby. Her blev jorden uden nævneværdige vanskeligheder forbundet med gårdene.

6 Sejersgård Kirken Båndbyen i landskabet: Når man bevæger sig på vejene omkring Bjerager opleves båndbyen som et klart og forståeligt element i landskabet. De kulturhistoriske forudsætninger og strukturelle opdelinger er stadig aflæselige via bygningers og beplantningers rumlige og arkitektoniske virkning. Afgrænsningen mod landskabet og sammenhængen med kirken opleves tydeligt - her den østlige del af landsbyen set fra nord. Sejersgård Bygaden Spongsbækken Kirken Skitse: Tilstræbt idealplan over båndbyen Bjerager som et muligt fremtidsscenario. Spongsbækken er på de steder hvor den er lagt i rør fremdraget igen som en aktiv visuel del af landsbygaden - nord opad.

7 Sejersgård Foto: Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Landsbyen Bjerager er en typisk båndby ca. 1 kilometer lang og med en enkelt række gårde og huse langs vejen, i alt 9 gårde, 1 husmandssted og 20 huse. Den oprindelige - og nuværende - placering af gårdene kan stadig ses af matrikuleringen, idet gårdenes matrikel numre er fortløbende fra matrikel 2a til 10a startende i den østre ende af Bjerager : Gården i båndbyen Sejersgårds nærmeste nabogårde er 3 gårde med næsten identiske stuehuse, der har ens størrelse 8 x 20 meter og alle er de placeret mod nord på gården. De 3 stuehuse er oprindelig bindingsværk, og der er tydelige fællestræk i bindingsværk og planløsning - der er tilsyneladende tale om typehusbyggeri fra perioden Sejersgård er orienteret modsat med det oprindelige stuehus mod syd. Gården er bygget i perioden og er meget klassisk bygget op med en stor gårdsplads med mødding, en grisestald mod øst, en kostald mod vest og en stor lade mod nord. Gården opleves som en væsentlig enkeldel i rækken af gårde når man bevæger sig gennem byen. Set fra markerne nord for byen udgør laden et uundværligt rumskabende element i rækken af gårde, der tilsammen danner væg /afgrænsning mod landskabet : Gårdens historie Sejersgård har været i slægten Sejersens eje i 4 generationer, og det er først i 2002 at ejerskabet er gået ud af familien. Gården har en gammel familierelation til nabogården Sejersminde som blev bygget af bonden Sejr Rasmussen i Fra 1955 begyndte Sejersgård at undergå store bygningsmæssige forandringer. Kostalden mod vest blev ombygget og udvidet til en løsdriftsstald med et avanceret malkeanlæg hvor 3 køer ad gangen kunne gå ind i malkebåse og blive malket med maskine af en operatør der stod knap en meter lavere end køerne. Udvidelsen af kostalden til næsten det dobbelte areal blev lavet som en sortmalet træbygning. I 1960 blev grisestalden revet ned og erstattet af en bygning der indeholdt både maskinhus og grisestald. Bygningen blev lavet i gule sten med 15 graders taghældning. Samtidig blev der bygget et nyt stuehus på den anden side af Bjeragervej og det gamle stuehus blev fjernet. Luftfoto af Sejersgård ca 1950 hvor gården stadig havde sit oprindelige udseende. Den eneste bygning der ikke er blevet ændret væsentligt er laden. Gården ophørte med selvstændig landbrugsfunktion omkring 1990 og bygningerne har været anvendt til maskinhus og kornmagasin siden da.

8 En etapedelt proces: Istandsættelsen og indretningen til kontorer i laden på Sejersgård skal ses som en del af en forandringsproces. Over en årrække er det tanken at gendanne det 4-længede gårdanlæg. Dels for at fastholde og forstærke båndbyens bevaringsværdige struktur og rum og dels for at styrke og forbedre det samlede anlægs fremtidige økonomi ved at indpasse yderligere nye økonomisk bæredygtige funktioner i alle længer. Nuværende situation 1. fase 2. fase 3. fase 4. fase 4.2.4: Gårdens bevaringsværdier: Det 3-længede (oprindeligt 4-længede) gårdanlæg har, betragtet som bebyggelsesmønster med den for Bjerager så typiske rumdannelse, meget høj bevaringsværdi. Vurderer man de 3 længer enkeltvis vurderes laden til at have meget høj bevaringsværdi idet den besidder både kontekstuelle, arkitektoniske, kulturhistoriske og brugsmæssige værdier, mens kostalden og grisestald/maskinhus vurderet ud fra samme parametre skønnes at have ringere bevaringsværdi. De to sidstnævnte bygninger har dog bevaringsværdi skønnet ud fra kontekstuelle, rumlige og brugsmæssige parametre : Arkitektonisk og økonomisk udviklingsstrategi for Sejersgård: Det ses som et mål over en årrække at retablere Sejersgård som et 4-længet anlæg - ikke som rekonstruktion af det historiske anlæg, men som unostalgisk, tidsvarende arkitektur tilpasset og sammenstillet med den eksisterende lade - alle længer med nyt funktionelt indhold på et nyt økonomisk grundlag. Siden afholdelsen af konkurrencens Fase 1 har ejeren indrettet grisestalden til opbevaring af møbler o.l. således at denne bygning allerede nu bidrager positivt til det samlede anlægs økonomi. Det er planen at gennemføre en indretning af kostalden ud fra samme forretningsmæssige idé, idet behovet for udlejning til opbevaring i området ikke synes at være dækket. Denne strategi kaldes Hovedide. Strategi for Hovedide: 1. fase: Grisestalden er primo 2004 indrettet med pulterrum til udlejning og den bevares. 2. fase: Laden restaureres og indrettes til kontorfunktioner. 3. fase: Kostalden renoveres og retableres med sit oprindelige symmetriske saddeltag og indrettes med pulterrum til udlejning. 4. fase: Der kan eventuelt senere opføres en ny fjerde længe mod syd indeholdende enten erhverv, boliger eller evtentuelt vognport. Den 4-længde gård er gendannet. Såfremt forslaget ikke kan gennemføres kan man forestille sig en alternativ strategi hvor ladens konstruktion, vægge og tag restaureres, men i stedet for kontorer indrettes der uopvarmede større pulterrum til erhversudlejning. Denne strategi vil også resultere i at lade og gårdanlæg bevares intakt. Denne strategi kaldes Alternativ ide. I den endelige form indgår Sejersgård som et forstærket element i samspil med båndbyens række af gårde.

9 4.2.6: Arkitektonisk beskrivelse af laden Laden fremstår som et dominerende og velproportioneret bygningsværk i landsbyen. Dens enkle brugsprægede fremtoning, de klare konstruktioner og de rolige flader og den sluttede form med få åbninger i tag og fag bidrager afgørende til gårdens arkitektur, men også til oplevelsen af landsbyen Bjeragers bebyggelsesstruktur og rumdannelser. Den centralt placerede port mod gårdsrummet og de to porte for enden af køreloen fanger øjet. I murværket mod gårdsrummet bryder de fire oprindelige, og halvcirkulære vinduer den enkle teglstensflade på en styret og enkel måde. Nordsidens taktfaste og ubrudte og ubehandlede egetræsbindingsværk danner med tavlene af gule tegl et lukket hele. Kun et enkelt vindue og to træluger er isat. Især de ubehandlede træluger indgår meget diskret i facaden og forstyrrer ikke den lukkede karakter, der netop er så typisk for en sådan landbrugsbygning. Ladens rum fremstår i dag (især i østenden) som en let opfattelig, logisk minimalt tænkt tømmerkonstruktion. I vestenden er indbygget to ensilagesiloer en indvendig og en udvendig af beton. I midten af laden er indbygget en højsilo af træ til korn. De virker på hver deres måde overvældende og spændende, men deres indbygning er sket på bekostning af tømmerkonstruktionen der er skåret væk flere steder med statiske problemer til følge. Ladens østlige del står urørt. Laden er oprindeligt disponeret med et bredt kørerum i hele sydsiden og logulvene i nordsiden. Kørerummet

10 er i hver gavl lukket med høje porte. I midten af sydfacaden er en lavere port, oprindelig med et muret, buet stik. Det var således muligt at køre ind i hver ende af laden med fuldt læs og køre ud af midterporten med tom vogn. Ladebygningen er i 1850 opført ud fra det behov, at bevare og behandle planteafgrøder. Udformningen af datidens ladebygninger var i vid udstrækning bestemt af aktiviteterne - korntørring, plejltærskning med kastelo og oplagring af korn og vinterfoder samt transportvejene mellem disse aktiviteter. Således kan laden betragtes som et gennemtænkt og velfungerende logistiksystem dækket med et stort tag. Ladens østlige ende Nordfacadens egebindingsværk Fra gårdspladsen opleves ladens symmetriske hovedfacade med blank, grundmuret ydervæg. Porten er flankeret af lisener, ligesom der er lisener mod øst og vest. Murværket, der strækker sig mellem østlænge og vestlænge, er karakteristisk med røde og gule teglsten i nogle vandrette facadebånd og i stikkene over de halvrunde støbejernsvinduer. Ladens nordside og vestgavlen er opført i egebindingsværk med teglmurede tavl. Østgavlen er en nyere muret konstruktion. Vestgavlens port er den oprindelige akseport mens østporten og sydporten er nyere skydeporte. Skillevæggene mellem lade og sidelænger (mod vognporte) er oprindeligt udført i bindingsværk. Dette findes stadig i østenden : Ladens bevaringsværdier Ladens bevaringsværdier kan kort sammenfattes til følgende: - Ladens lukkede, sluttede og præcise ydre form den store samlede og ubrudte tagflade. - Ladens store rum med den enkle tømmerkonstruktion - Teglmuren mod gårdsrummet med lisener, støbejernsvinduer, gesims og murbånd i røde sten. - Bindingsværket i nordsiden og i vestgavlen. - Den gamle indadgående træport i vestgavlen. - Bindingsværket mellem lade og svinestald. Det stod oprindeligt som ydermur i en for gårdtypen typisk vognport. Siloerne fortæller om ladens brug på forskellige tidspunkter af historien, men er vanskelige at fastholde uden brugsmæssige og heraf følgende økonomiske tab.

11 4.2.8: Restaureringsholdning og bevaringsteori Restaurering er et omstridt begreb. Der har siden arkæologiens videnskabeliggørelse i midten af 1800-tallet været diskussioner, om hvordan man skulle forholde sig til historiske bygninger om hvordan man kunne eller skulle gribe ind eller hvordan man netop ikke skulle gribe ind! Kunsthistorikeren John Ruskin og arkitekten Eugène Viollet-le- Duc dannede fra diskussionernes begyndelse poler i datidens ret heftige polemik om forvaltningen af kulturarven. Ruskin ville have, at man skulle vise endog meget stor tilbageholdenhed med hensyn til indgreb og helst ikke røre noget, fordi han i de originale materialers udtryk i den måde håndværkerne havde præget overfladerne på så et troværdigt og autentisk udtryk for tidens gang og for historien. Historien forstået som en række af hændelser eller som en lang proces hvor forskellige tider har tilføjet deres bidrag. Begreberne originalitet og autenticitet var centrale for ham. Viollet-le-Duc ville, snarere end at fastholde de autentiske og originale materialer, bevare eller om nødvendigt rekonstruere formen eller strukturen. Det betød, at hvis en bygning gennem ombygninger havde mistet sin originale form den skikkelse den havde, da den blev opført så burde man tilbageføre denne bygning til dens oprindelige form. Sydmurens murværk De to restaureringsteoretikere respekterede i høj grad hinandens synspunkter og faglighed, men deres synspunkter på restaurering var langt hen ad vejen uforenelige. De poler som Ruskin og Viollet-le-Duc dannede i debatten findes i store træk stadig, og nu godt 150 år senere bliver det stadig tydeligere, at den arkitekt, der påtager sig at arbejde med antikvarisk og arkitektonisk værdifulde bygninger, forpligter sig til grundigt at overveje de indgreb, der påtænkes gennemført. Ikke kun i en praktisk, økonomisk eller æstetisk sammenhæng men også i en etisk og bevaringsteoretisk sammenhæng. Ved restaureringen af selv en anonym landbrugsbygning bør der derfor foreligge overvejelser (gerne en teori) som støtte for afklaring af bevaringsspørgsmål og arkitektoniske indgreb. For at kunne danne sig en teori bør man først have kendskab til bygningens historie, til dens tilstand på mange niveauer, til de kvaliteter bygningen har og til de problemer, der skal løses i forbindelse med restaureringen. I den forbindelse spiller et nutidigt funktionelt program en afgørende rolle.

12 En bygningsundersøgelse bør gennemføres, og på grundlag af denne kan bygningshistorien klarlægges, og de bevaringsværdier bygningen i nutiden repræsenterer, kan tydeliggøres. Med udgangspunkt i en bevaringsvurdering kan en restaureringsholdning opstilles i samspil med et nutidigt funktionelt program for bygningens fremtidige brug og eksistens. Programmet, der netop afspejler hvilke krav nye brugere og nutiden som sådan stiller til bygningen, er en forudsætning for, at den historiske bygning kan bringes ind i fremtiden på en værdig måde. Den kan således blive en såvel historisk som nutidig ramme om et moderne liv, ligesom den i lykkeligste fald kan beholde udstrakt grad af autenticitet og samtidig rumme detaljer og dele, der er skabt i nutiden med nutidens udtryk. Herved bliver ordet instaurering, der betyder at sætte i stand på en ny måde, mere aktuelt end ordet restaurering, der snarere betyder at sætte i stand som det var engang! Historien skal ikke være en byrde eller en snærende ramme, men en berigelse og inspiration for dem der bruger bygningen. Ser man på nærværende projekt som helhed, vil der blive tale om en instaurering, idet flere nye elementer i et nutidigt og arkitektonisk tilpasset formsprog adderes til den oprindelige bygning. I forbindelse med selve laden på Sejersgård vil der med hensyn til de oprindelige hovedkonstruktioner, hovedformen og autentiske bevarede detaljer være tale om en klassisk restaurering. Dette kan i enkelte sammenhænge betyde dels fjernelse af forstyrrende eller ødelæggende elementer og dels rekonstruktion af manglende elementer (f.eks. manglende dele af trækonstruktionen). Rekonstruktion benyttes hvor en værende konstruktion mangler et eller flere led. Hvor helhedsprægede bygningsdele mangler (f.eks. bindingsværksvæggen mellem laden og vestfløjen) erstattes disse derimod af nyfortolkninger i nyt formsprog. Det indbyggede interiør (kontorsiloerne) skal udformes, så de klart opfattes som nye. De skal som moderne supermøbler både adskille sig klart fra det gamle, og samtidig fremstå som elementer der naturligt står netop i denne lade. Denne dobbelte oplevelse af nye tilføjede dele gælder generelt for adderede elementer. Hensigten med projektets brug af både nænsom restaurering og addition af nutidigt design er at tydeliggøre oplevelsen af

13 tiden (historien), sådan som den ligger lagret i bygningen. Laden fremviser allerede nu forskellige perioder af stil og ombygninger og ombygningen med kontorsiloerne vil være endnu en periode - eller et lag der tilføjes. Projektet forsøger således at fremvise løsninger, der både tilgodeser fortælleværdien i bygningen og behovet for fremadrettet helhedspræget design : Gårdsrum og eksteriør Gårdsrummet ordnes og anlægges som en stor åben, umøbleret plads, afgrænset af de nuværende tre længer. I midten af gårdsrummet ligger den gamle møddingsplads stadig et trin forsænket. I feltets sydlige ende står en nyere møddingsmur af beton. Denne erstattes af en lav bred betonmur, der vil kunne bruges som siddeplads. Ved ladens midterport er der synlige spor i stenpikningen af en hestegang. Terrænet, der i fuld udstrækning er belagt med piksten, koteres således at bygningernes sokler igen får en rimelig højde og sådan at regnvand løber væk fra murene. Der etableres evt. en kant/ vandrende rundt langs bygningerne ca. en meter fra murene, således at den nuværende kote på gårdsrummet kan bibeholdes på størstedelen af arealet. Gårdsrummet ønskes fremover fortsat at fremstå fuldstændig med piksten : Sammenbygningerne mellem lade og sidefløje De historisk betingede sammenbygninger mellem lade og stalde fastholdes. I hjørnerne var der oprindeligt vognporte adskilt fra laden med bindingsværk. Denne situation, samt behovet for praktisk og håndværksmæssigt at restaurere tag og fag på laden, inspirerer til at genindføre vognportmotivet men på en nyfortolket måde. De tidligere stalde afgrænses ca. 3 meter fra laden så der opstår et mellemrum overdækket af staldenes tage. Mellemrummene (vognportene) benyttes til toiletter/vådrum og evt. et ekstra møderum. Udsnit af historisk foto fra detail af vognport i østlængen : Restaurering af laden Selve laden restaureres på traditionel vis på tag og fag og gøres ved effektive, nænsomme og beherskede isoleringsindgreb i gulv, tag (og evt. delvis på indvendig side af ydervægge) til ét opvarmet storrumskontor. Laden skal kunne opleves som den simple og brugsprægede bygning den oprindeligt er tænkt som. Når man træder ind og når man bevæger sig gennem laderummet skal man kunne se og forstå den store oprindelige konstruktion dens struktur, dens detaljer og (for de sagkyndige) dens virkemåde.

14 Opdelingen mellem kørelo og logulv bevares og styrer placeringen af arbejdsarealer og færdselsarealer : Køreloen Fra gårdsrummet træder man via et nyt vindfang opbygget i stål, træ og glas ind i køreloen. Her oplever man ladens rum, hvor konstruktionerne og rummets udstrækning stadig klart fornemmes. Ankomst- og venterum finder man umiddelbart indenfor. Køreloens langstrakte rum er også fremover det primære forbindende areal, der tilmed naturligt bliver en slags indre gade stedet hvor man mødes og hvor fælles arrangementer som udstillinger, receptioner og lignende kan afholdes. I køreloens vestre ende er fælles spiseplads/minikantine og køkken placeret, og i den østre ende kan placeres et mødebord eller et mere pausepræget enteriør. Primær inspiration: den i laden eksisterende højsilo gør et stærkt indtryk på den besøgende. Dens formsprog søges nyfortolket i nye kontorsiloer : Kontorsiloer Idé & indretning Med inspiration i den nuværende højsilo af træ indbygges der 4 kontorsiloer i laden. Mellem de stærkt konstruktivt virkende hovedfag og mellem kørelo og nordvæg indsættes kontorsiloerne opbygget som trækonstruktioner i to etager. Den øverste etage krager ud over køreloen, hvorfra trapperne også fører op. Arbejdsarealer fordeles i zoner i funktionelt samspil med siloerne således at hvert kontor har et forkontor knyttet til sig. Fra køreloens gulv træder man op på reposer, hvorfra man kan komme videre op i siloernes overetager eller ved de to gavlsiloer op i forkontorerne på det tidligere logulv hvor en til to arbejdspladser kan placeres. Fra forkontorerne går man videre ind i siloernes underetager hvor man typisk vil finde chefkontoret og et mindre møderum. I siloernes overetager finder man op til fire arbejdspladser, arkiver, kopieringsfunktioner, IT og øvrig teknik. Kontorsiloerne skaber muligheder for koncentration og afsondret individuel aktivitet midt inde i ladens store rum, der videre møbleres af de kontorfunktioner, som typisk fungerer godt i storrum og i fællesskab. Inspiration: Sea Ranch i Californien - konstruktive, materialemæssige og lysmæssige virkninger kan stå som inspiration for de tænkte kontorsiloer Den indvendige eksisterende betonsilo i vestenden tænkes fjernet da den ikke bidrager tilstrækkeligt rationelt til udnyttelsen af laden. Ligeledes fjernes højsiloen af træ. Den udvendige betonsilo kan indrettes til pause- eller møderum - en tænketank med smuk udsigt over marker til skovbryn. Herved udvides et af de fire kontormoduler med et ekstra rum.

15 Pultkviste Rytterlys Himmellys Rytterlys : Dagslys Avlsbygningernes lukkede og sluttede karakter, med store relativt ubrudte væg- og tagflader giver kun ringe mulighed for daglys til bolig- og arbejdsfunktioner. Dette udgør et særligt vanskeligt problem ved ombygning af fredede og bevaringsværdige avlsbygninger til andet formål. Indgrebene bør foretages med stor varsomhed og have en form, der lader bygningernes hovedtræk stå så urørte som muligt, således at bygningernes særlige og gode arkitektoniske virkninger bevares eller forstærkes. I øvrigt bør dagslys ikke kun måles i procenter, men også m.h.t. kvalitet, arkitektonisk virkning og stemning. Laden på Sejergård har fire halvbueformede støbejernsvinduer på sydsiden - de bevares naturligvis. I nordsidens meget lukkede bindingsværksvæg isættes spredt og på behersket vis en række nye vinduer, som skaber udsyn til landskabet fra kontorerne. Kontorsilo Kørelo Store glasarealer i siloernes underetage sikrer at rummene drager fordel af såvel direkte dagslys (direkte sol og almindeligt himmellys) som reflekteret dagslys Glasgulv under rytterlys Det overordnede generelle dagslys indtages via et rytterlys gennem hele bygningens længde. Herfra spredes lyset dels i det store rum og dels direkte ned i kontorsiloerne. Rytterlyset og to gavlvinduer korresponderer med lodrette glaspartier i siloerne og med et gulvareal af glas, der tillader yderligere dagslys i underetagerne. I øverste etage isættes i de to centrale siloer pultkviste, der giver meget lysindfald samt udsigt mod nord. Ved gavlsiloerne trækkes dagslys ind i overetagerne via lugeprægede store gavlvinduer der evt. forsynes med et foranliggende tremmeværk. Kontorsiloernes vægge består især i underetagen af store glaspartier. Herved drages mest mulig nytte af såvel direkte lys som reflekslys fra det overordnede rytterlys, ligesom der skabes kontakt til interiør og exteriør. Åbningerne skal kunne reguleres med gardiner eller mere elle mindre statiske lamelsystemer eller transparente luger af træ. Tænketanken overdækkes af en enkel trækonstruktion med tagpap hvori der opbygges en lanternin til kontrolleret ovenlys. En lavtsiddende horisontalt formet spalte giver udsigt over marker mod skovbryn. Solstråler vil principielt kunne gennemskinne laden og siloerne over længdeaksen diagonalt fra den ene ende til den anden. I den form projektet har på nuværende tidspunkt andrager daglysåbningerne ca. 20 % af det samlede gulvareal i laden (ladens gulv plus kontorsiloernes overetager).

16 Udsigt fra pultkviste Udsigt fra tænketank Udsigt fra gårdsrum M Situationsplan tegnet i mål 1: her gengivet ude af gængs målestok

17 Udsigt fra kontorsiloernes pultkviste - billedet er taget fra en stige over ladens sternhøjde Udsigt over markerne fra tænketanken Udsigt over markerne mod syd fra gårdsrummet

18 Perspektiv set fra ladens midte ned gennem køreloen mod øst På lune sommerdage vil man kunne åbne glasportene i øst- og vestgavlen helt - herved opnås en mere intim kontakt med landskabet omkring laden

19 0 50 M Situationsplan tegnet i mål 1:500 - her gengivet ude af gængs målestok

20 Planer, snit og facader tegnet i mål 1:200 - gengivet her i ca. mål 1:500

21 4.2.15: Statik - analyse og fremtidigt projekt. Bygningens mure er i dag en blanding af grundmur og bindingsværk med udmuret tavl. Gavltrekanterne er lette brædde- og bølgepladebeklædninger på spinkle træskeletter. Hovedfagene, der binder de modstående sider sammen, er minimalkonstruktioner af savskåret tømmer samlet med traditionelle tømmersamlinger og fastholdt til den murede sydfacade af bjælkeankre med udvendige forskud. Stolpekonstruktionerne i hovedfagene er bygget op af både lodrette og skråtstillede stolper. Fundamenterne er under fodremme af murværk på syldsten. 1. Længdestivende konstruktion - reetableres 2. Gavle forstærkes 3. Lastfordelende mellemspær 4. Isolering og udluftning 5. Hovedfag med skråtstillede stolper bibeholdes 6. Lysbånd ikke vist Bortset fra trykskader fra de opmagasinerede planteafgrøder kombineret med rådangreb på trækonstruktionerne, samt de mange sprængninger i murværket fra facadeankernes rustekspansion fremstår bygningen rimelig stabil og uden væsentlige sætninger i fundamenter. Gavle og tilhørende gavltrekanter er dog af den konstruktion, som fik mange skader under stormen i 1999 og bør derfor forstærkes ved restaureringen. Restaureringsforslaget tager derfor udgangspunkt i at bygningen restaureres og sikres i sin nuværende udformning og nye elementer såvel visuelt som konstruktivt tilføjes som additive selvstændige selvbærende elementer inde i og evt. udenfor bygningen. Murværk, ankre og tømmersamlinger gennemgås og svækket tømmer udskiftes. Gavle forstærkes og de delvis fjernede længdeafstivende elementer mellem den centrale langsgående stolperække, som deler logulv, og kørelo reetableres. Da afstanden mellem hovedfagene, som binder de modstående facader sammen er relativ, stor (3 meter), har vi valgt at indlægge lastfordelende mellemspær og forhøje de eksisterende over det nye bræddeloft. Herved opnår vi udover at få en stivere tagkonstruktion også at få plads til isolering og udluftningen af tagkonstruktionen. Bræddeloft og det faste undertag til tagbeklædningen fordeler gennem skivevirkning de tværgående og langsgående vindkræfter til facader, gavle og hovedfag.

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh VURDERING AF TILSTAND OG BEVARINGSVÆRDI Jespervej 274, 3480 Fredensborg Rekvirent: Ole Worm Christensen Jespervej 274 3480 Fredensborg Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13038

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13038 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13038 Besigtigelsesdato: 08.05.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningssagkyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

HELGENÆS TIDLIGERE PRÆSTEGÅRD

HELGENÆS TIDLIGERE PRÆSTEGÅRD HELGENÆS TIDLIGERE PRÆSTEGÅRD ANSØGNING OM NEDBRYDNINGSTILLADELSE AF LADEBYGNING 01.08.2014 (sag 1706) Helgenæs tidligere præstegård Ansøgning om nedbrydningstilladelse INDHOLD Syddjurs Provsti Århus Stift

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

Lade ved Sostrup Slot

Lade ved Sostrup Slot Arkitekttegnestue KalmarKastanje Sostrup Slot ligger i Gjerrild Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i 1599-1606. Pejlemærker for brugerforeninger til Sostrupladen kunne være: Borgerforening

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785. Område 5, Djursland / Eldrupgaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785. Område 5, Djursland / Eldrupgaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785 Område 5, Djursland / Eldrupgaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Eldrupgård Dato:

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne. Udbygning af Falkonergårdens Gymnasium Ens Men Forskellige Vores forslag til Falkonergårdens Gymnasiums nye udvidelse består af en ombygning af østfløjen til seks nye klasselokaler med tilhørende grupperum,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR Vejledning Denne vejledning skal anvendes som hjælp til at udfylde formularen på side 4 og 5 med korrekte oplysninger. Som en forudsætning for at spærene

Læs mere

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 November 2010 Tag Udskiftning af tagbelægning på tagflader Opretning af underlag på del af tag med svag hældning Opretning af spær, nye lægter

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015 ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015 Hølundsvej multibane indkørsel p-plads - 26 stk terrasse bålplads BYENS HUS - Øster Hassing forsamlingshus grønning / boldbane Et hus til at

Læs mere

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning H.C. Ørstedsvej 6. Skive FOTO: Loftfoto med angivelse af hvor ny sammenbgning udføres. Beskrivelse. Opførelse af ny skolebygning på 384 m² med undervisningsrum,

Læs mere

Indbyggede udv. elstik

Indbyggede udv. elstik 1.11 Nyt lærred - vinduer skal kunne mørklægges Ny klimadør KT. 3740 11 Depot 12 12.98 m² Værksted BD30M 13.18 m²... 1300 BD30 800 1250 Ny loftmonteret projektor Ny åbning m. 2 nye søjler 79 Stole KT.

Læs mere

8. A u g u s t

8. A u g u s t 8. A u g u s t 2 0 0 7 PROJEKTORGANISATION Bygherre: S.E. Beton A/S Arkitekt: KS Arkitekter A/S Entreprenør: Gråkjær A/S SITUATIONSPLAN ARKITEKTONISK HOVEDIDÉ Det nye industrihus i Juelstrupparken er skitseret

Læs mere

815 m 2 lager/produktion 215 m 2 kontorer Sag L3136-MB

815 m 2 lager/produktion 215 m 2 kontorer Sag L3136-MB 815 m 2 lager/produktion 215 m 2 kontorer Kuldyssen 15-17, Taastrup Side 2 af lejebeskrivelse for lokaler i Kuldyssen 15-17, Taastrup LAGER/PRODUKTIONSLOKALER MED KONTORER TIL LEJE i Kuldyssen 15-17, Taastrup

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N KAPPEL MØLLE LOLLAND KOMMUNE OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand og

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Unikaplan. - 2 plan serien

Unikaplan. - 2 plan serien Unikaplan - 2 plan serien 84 Skråner jeres byggegrund? - Så er løsningen her: UnikaPlan serien 2 plan for indbygning til skrånende grunde er et spændende bekendtskab. Den moderne arkitektur står i stærk

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus

Læs mere

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 S I T UAT I O N S P L A N Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Nyt domicil for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain i Hjørring. Kim Utzon Arkitekter Januar 2010

Læs mere

Projekt Udskiftning af tag og istandsættelse af gadefacaden

Projekt Udskiftning af tag og istandsættelse af gadefacaden EF MARSTALSGADE 28-32 Projekt Udskiftning af tag og istandsættelse af gadefacaden Dette informationsmateriale fremsendes til alle ejere i EF Marstalsgade 28-32 til almen orientering omkring det eventuelt

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes

498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Sag 12.030 Huset Campen Viborgvej 155 A, 8210 Aarhus V 498m² butik/showroom 123m² lager udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2. FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18)

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2. FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18) Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2 FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18) Mikkelsen arkitekter A/S Arne Jacobsen Allé 17, Ørestad City 2300 København S Tlf.: 24 45 53 60 Bygnings navn: Nørre Allé

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde Byggeselskab Mogens de Linde Sag 12.006 HUSET CAMPEN Viborgvej 155, 8210 Århus V Ovenpå Fakta tilbydes nybygget lejemål 425 m2 QR kode 12.006 Nyopførelse Hasle/Campen Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT Kontorhus Forslag 4 Kontorhus Forslag 5 NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14058

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14058 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14058 Besigtigelsesdato: Mandag den 14.07.2014, kl. 10 00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Kontorlokaler udlejes 823m²

Kontorlokaler udlejes 823m² Sag 12.009 Huset Campen Viborgvej 161A, 8210 Aarhus V Kontorlokaler udlejes 823m² Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt

Læs mere

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S Arkitektfirmaet blev grundlagt i 1935 af Arkitekt MAA Aksel Skov

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ADELGADE 18 KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Egevolden 106, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen er bygget i 1972 med renoveringer / tilbygninger

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej 4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk I det attraktive erhvervsområde Lautrupparken i Ballerup, ligger den præsentable

Læs mere

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005 KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE Skitseforslag september 2005 Indhold: Kombibibliotek - situationsplan s. 3 Kombibibliotek - parterreplan og stueplan s. 4 Perspektiv sammenbygning

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

SALGSOPSTILLING. 800 m² lastvorgnsgarage/-værksted 9 porte - grav på 20 meter - lift m.v. Rosbjergvej 4, 4160 Herlufmagle.

SALGSOPSTILLING. 800 m² lastvorgnsgarage/-værksted 9 porte - grav på 20 meter - lift m.v. Rosbjergvej 4, 4160 Herlufmagle. SALGSOPSTILLING 800 m² lastvorgnsgarage/-værksted 9 porte - grav på 20 meter - lift m.v. Rosbjergvej 4, 4160 Herlufmagle Sag ERH15020 Kontor, køkken, omklædning og toiletter Den ene port er adskilt fra

Læs mere

Hovedargumenter fra ansøger:

Hovedargumenter fra ansøger: Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 9135 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Nedbøjning og fald på gulv i stue samt nedbøjning af gulvet i gangen. 2. Stueloftet buer ved skillevæg mod gangen. 3. Vinduesparti

Læs mere