Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt lavere vækst end den forudsatte vækst i sidste års prognose.

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2013/ Dato: 26. marts 2013 Titel: Befolkningsprognose Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer sig som udgangspunkt på aktivitetsbudgettering, hvor der tildeles budgetmæssige ressourcer på baggrund af antal brugere inden for de enkelte aktivitetsområder, ligesom kommunens indtægter fra skatter og tilskud / udligning i høj grad er befolkningsafhængige. Derfor er det vigtigt, at der hvert år udarbejdes en prognose, for hvorledes befolkningen i kommunen forventes at udvikle sig fremadrettet. Direktionssekretariatet har med afsæt i Boligprognose , der samtidig foreligger til politisk behandling, udarbejdet en befolkningsprognose for perioden Prognosens resultater skal indgå som et grundlag for budgetlægningen for Ud over at den forventede befolkningsudvikling danner grundlag for budgetlægningen for de kommende fire år, giver prognosens resultater også et fingerpeg om, på hvilke områder der på lidt længere sigt er behov for tilpasninger/ omprioriteringer. 2. Sammenfatning Udgangspunktet for prognoseudarbejdelsen er den faktiske befolkningssammensætning pr. 1. januar Herudover er de væsentligste parametre Danmarks Statistiks landsprognose og den forventede boligudbygning dels kommunens egen udbygning og dels udbygningen i de omkringliggende kommuner. Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt lavere vækst end den forudsatte vækst i sidste års prognose. Antallet af nye boliger i Halsnæs Kommune forventes i indeværende prognose at stige og falde i flere omgang med start i 2013 med 16 forventede nye boliger og med et toppunkt i 2017 med 102 nye boliger. Arbejdskraftsoplandet omkring Halsnæs, altså Hillerød, Frederikssund og Gribskov kommuner, vil ifølge kommunernes boligprognoser starte i 2013 med 410 nye boliger hvorefter antallet stiger jævnt frem til 2021 med 751 nye boliger, hvorefter antallet stor set stabilisere sig på dette niveau. Nedenstående graf viser det forventede bruttoboligprogram for Halsnæs Kommune og arbejdskraftsoplandet. 1

2 Bruttoboligbyggeri i Halsnæs og arbejdskraftsoplandet Halsnæs Opland Boligprogrammet i både Halsnæs Kommune og i arbejdskraftsoplandets kommunen er opjusteret lidt set i forhold til sidste års forventninger. Halsnæs Kommune har dog beholdt sin relative andel af det samlede boligprogram. Med baggrund i både nedlæggelse af boliger i Høje Tøpholm og Maglehøj og under iagttagelse af landsprognosens forudsatte lavere vækst, vil resultatet for Halsnæs Kommune betyde en mindre befolkningsudvikling over perioden. Fra et befolkningstal i 2013 på vil befolkningen falde til personer i 2024 et fald på personer. I forhold til sidste års befolkningsprognose, der forudsagde et befolkningstal i 2023 på , er der tale om en beskeden stigning på 5 personer (i 2023). Befolkningstal Pr. 1. januar 2013 udgjorde det samlede befolkningstal i Halsnæs Kommune indbyggere, hvilket er 149 indbyggere færre end forudsat ved sidste års befolkningsprognose. Fra forventes det samlede befolkningstal at falde med indbyggere til i Det forventede fald i indbyggertallet for kommunen dækker over et fald i alle aldersgrupper på nær i ældregruppen, hvor der ses en kraftig stigning. Antallet af 1-5 årige falder fra børn i 2013 til børn i 2024 et fald på 21,8 pct. Børn i den skolepligtige alder (6-16 årige) falder fra børn i 2013 til børn i 2024, hvilket er et fald på 19,8 pct. Ungdomsgruppen, det vil sige de årige, falder fra i 2013 til i 2024, svarende til et fald på 6,6 pct. Borgere i den erhvervsaktive alder de årige - udviser et fald på 10,3 pct. fra borgere i 2013 til borgere i

3 På ældreområdet forventes der en samlet stigning i antallet af årige på 24,5 pct. fra i 2013 til i Nedenstående tabel beskriver den overordnede forventning til befolkningsudviklingen i Halsnæs Kommune fordelt på aldersgrupper. ALDER I alt Prognose Udviklingen i de enkelte aldersgrupper bliver gennemgået nærmere i det efterfølgende afsnit 5. Der vil blive udarbejdet delområdeprognoser for de respektive lokalområder, skoledistrikter og lign. til brug for budgettet Efter Byrådets behandling vil den godkendte prognose blive offentliggjort på kommunens hjemmeside, suppleret med relevante tabelbilag. 3. Prognosens opbygning og forudsætninger Befolkningsprognosen er udarbejdet ved hjælp af KMD s prognoseprogram, Opus Simulering Befolkning, der er boligbaseret, og benytter sig af det såkaldte nedbrydningsprincip. Nedbrydningsprincippet tager udgangspunkt i den totale forventning til befolkningssammensætningen, hvorefter denne nedbrydes til delområder, som igen kan nedbrydes. Kommunen betragtes i den sammenhæng som en del af et større område, arbejdskraftsoplandet, hvor det antages, at boligbyggeriet i de enkelte kommuner har en væsentlig indflydelse på, hvor tilflyttere udefra bosætter sig, såvel som på flytninger internt mellem områdets kommuner. På denne måde sikres sammenhæng mellem beregningen af delområderne og den beregnede befolkningsudvikling for kommunen og arbejdskraftsoplandet som helhed. Arbejdskraftsoplandet er det område udenfor kommunen, hvor der foregår en konkurrence om indflyttere. Området afgrænses ofte ved hjælp af pendlingsstatistikken og består af én eller flere kommuner. Arbejdskraftsoplandet for Halsnæs Kommune består i denne prognose af Gribskov, Hillerød og Frederikssund kommuner. Prognosen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra efteråret 2012, korrigeret for de faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2013 for de i alt 4 kommuner. Den 3

4 efterfølgende fordeling af ændringen i befolkningen indbyrdes mellem kommunerne sker så på baggrund af tre parametre: - Fødsler - Nettotilstrømning til eksisterende boliger (til og fraflytninger samt dødsfald) - Indflytning i nye boliger (boligprogram) Fødsler og nettotilstrømning beregnes på baggrund af historiske data. Indflytning beregnes i nye boliger på baggrund af forventede indflytningsmønstre husstandsstørrelser og aldersfordeling for de forskellige boligtyper i henholdsvis Halsnæs Kommune og i arbejdskraftsoplandet. Da rammen for prognosen er givet i form af Danmarks Statistiks prognose, betyder det, at eventuelle ændringer i parametrene for henholdsvis Halsnæs Kommune og arbejdskraftsoplandet har en modsatrettet effekt i de to områder. Øges boligudbygningen f.eks. i arbejdskraftsoplandet samtidig med, at det stagnerer i Halsnæs vil arbejdskraftsoplandet beregningsmæssigt suge flere indbyggere til sig på bekostning af Halsnæs. Nærværende prognose er, for så vidt angår fødsler, baseret på fødselsmønsteret (i hvilken alder føder kvinderne, og hvor mange børn føder de) i henholdsvis Halsnæs og i arbejdskraftsoplandet i de seneste 5 år, og der er ligeledes anvendt 5 historiske år som basis for beregning af nettotilstrømningen. Antallet af fødsler er en meget usikker parameter at fastlægge. Som nævnt er fødselsmønstret baseret på kommunens historiske data samt Danmarks Statistiks forventninger til fødselstallet, men andre faktorer som flyttemønster, økonomiske konjunkturer m.m. spiller ind på fødselstallet. Som det fremgår af nedenstående graf antager det historiske fødselstal (antal 0- årige) en noget springende tendens. I 2010 prognosen var der forventet årige, hvilket var på niveau med antallet året før. Det faktiske antal 0-årige blev 288. I 2011 prognosen var der forudsat årige og antallet blev på 264. I sidste års prognose var der forudsat, at der ville være årige pr. 1. januar Antallet blev historisk lavt på bare 221. Det forventede antal 0-årige pr. 1. januar 2014 er i nærværende prognose forudsat at være 232, og med et forudsat forløb, som det fremgår af nedenstående graf, som er sammenholdt med sidste år prognose. 4

5 årige Prognose 2013 Prognose 2012 Det lave fødselstal er en landstendens og antallet af fødsler har ikke været lavere siden I prognosen er indlagt Danmarks Statistiks forventning om en svag stigning i fertiliteten i de kommende år. Danmarks statistiks landsprognose Danmarks Statistiks landsprognose 2012 forventer en lidt lavere befolkningsvækst på nu kun ca. 0,7 pct. i prognoseregionen (Halsnæs Kommune og arbejdskraftsoplandet) end i sidste års prognose, hvor væksten var forudsat til knapt 0,8 pct.: 0-99 årige Stigning i pct prognose , prognose ,67 Forskel ,11 Den mindre befolkningsvækst betyder modelteknisk, at der vil blive en hårdere kamp (end i sidste års prognose) om indflyttere i nye boliger, og at der dermed vil ske en større udtynding i den eksisterende boligmasse. Boligprogram Ligesom boligudbygningen for Halsnæs Kommune er baseret på en udarbejdet boligprognose, er boligudbygningen for arbejdskraftsoplandet baseret på oplysninger om de respektive kommuners forventede boligudbygning. 5

6 Boligprogram Halsnæs I alt Enfamiliehuse Tæt/lav Etageboliger Nedlagte boliger -9-9 I alt Opland Enfamiliehuse Tæt/lav Etageboliger I alt Halsnæs + opland total De ovenfor beskrevne beregningsprincipper gælder tilsvarende for den efterfølgende udarbejdelse af delområdeprognoser. Det vil således være boligbyggeriet i det enkelte lokalområde, der tillige med de øvrige parametre for området, er udslagsgivende for fordelingen af den i nærværende prognose beregnede totalbefolkning i kommunen for de enkelte prognoseår. Halsnæs Kommunes andel af bruttobyggeriet i arbejdskraftsoplandet i prognoseregionen er fasthold i forhold til sidste år. Der er tale om en andel på ca. 9,5 pct. I de to foregående års prognoser blev der foretages en mindre korrektion i de øvrige kommuners boligprogrammer, idet det tydede på, at kommunerne ikke i samme grad som Halsnæs Kommune havde tilpasset forventningerne til den nuværende afmattede økonomiske situation. Denne korrektion er bibeholdt i nærværende prognose, om end på et noget lavere niveau. Med denne korrektion, stiger Halsnæs Kommunens boligbyggeri i planperioden med 68 boliger mens de øvrige kommuners stiger med 208 boliger, set i forhold til sidste år. Det kan oplyses, at Halsnæs Kommune (Frederiksværk og Hundested kommuner) de seneste 21 år har haft en gennemsnitlig andel af byggeriet på omkring 17,5 pct., som skal ses i sammenhæng med, at Halsnæs Kommunes befolkning udgør 18,7 pct. af de 4 kommuners samlede befolkningstal. 4. Opfølgning på befolkningsprognosen Opfølgning på 2012-prognosen: Alder 1. januar 2012 Forventet 1. januar 2013 Faktisk 1. januar 2013 Afvigelse

7 I ALT Kommunen havde i 2012 et tilflytterunderskud på 135, se efterfølgende, som sammen med det lave fødselstal er hovedforklaringen på afvigelsen.nedrivning/tømning af de 170 boliger i Høje Tøpholm og Maglehøj, som led i Helhedsplanerne for områderne, har haft betydning for tilflytterunderskuddet i I øvrigt må det ses som effekten af den igangværende finanskrise og at der generelt set sker flytninger mod de større byer. Antallet af fødsler de 0 årige - er blevet markant mindre end forudsat. Samme tendens ses for de 1-5 årige, hvor der er 29 færre end forudsat, hvilket svarer til en afvigelse på knapt 2 pct. Indenfor de unge erhvervsaktive, det vil sige aldersgruppen år ses en afvigelse på 92 og kan ikke opvejes af en tilgang på 29 for de ældre erhvervsaktive på år. Aldersgruppens størrelse har betydning for beskatningsgrundlaget i kommunen, da de indgår i den befolkningsgruppe, der betegnes som erhvervsaktive. De ældre aldersgrupper år og 80+ årige passer stort set overens med forventningerne. Fraflytninger / tilflytninger Antallet af fraflytninger fra kommunen har de seneste 7 år ligget forholdsvist stabilt, mens antallet af tilflyttere er faldende, med et markant fald fra i 2006 til i 2007 for herefter at falde svagt hvert år og med et forstærket fald i Tilflyttere Fraflyttere Netto Forklaringer på denne udvikling må blandt andet findes i den nuværende finanskrise og påvirkningen heraf på boligmarkedet. 5. Befolkningsprognosens påvirkning af flerårsbudgettet Kommunens budgetlægning baserer sig i vidt omfang på befolkningsudviklingen, idet der på en række områder tildeles ressourcer i forhold til antallet af borgere/brugere inden for forskellige aldersgrupper. Der er nedenfor redegjort kort for udviklingen inden for de respektive aldersgrupper. Eventuelle påvirkninger på udgiftssiden som følge af ændringer i befolkningsudviklingen vil blive indarbejdet i det kommende budgetarbejde vedrørende Budget Desuden er indtægtssiden skatter, tilskud og udligning i høj grad afhængig af kommunens samlede befolkningstal, idet f.eks. bloktilskud og andre generelle tilskud bliver fordelt efter kommunens samlede befolkningstal. Den forventede befolkningsudvikling, vil også blive indarbejdet i finansieringssiden af Budget

8 Den samlede befolkningsudvikling samt udviklingen i de erhvervsaktive Udviklingen i det samlede befolkningstal har især betydning for tilskuds- og udligningmodellerne under generelle tilskud. Herudover har udviklingen i antallet af erhvervsaktive her opgjort som aldersgruppen årige betydning for kommunens beskatningsgrundlag. Forventet udvikling befolkningstal pr i året: 0-99 årige prognose prognose årige prognose prognose I indeværende prognose er det forventningen, at det samlede befolkningstal på sigt vil falde i forhold til sidste års prognose Endvidere er der en forventning om et mindre fald i antallet af erhvervsaktive borgere frem til 2017 hvorefter antallet vil ligge lidt over sidste års prognose. I denne gruppe forventes et fald fra personer pr. 1. januar 2013 til personer i Det er et fald på 843 personer svarende til 5,4 pct. I et længere perspektiv forventes et fald på 11,8 pct. i denne gruppe fra borgere i 2013 til indbyggere i Et fald i denne gruppe har som nævnt betydning for beskatningsgrundlaget i kommunen. Konkluderende kan det siges, at der i prognosen er tegn på en igangværende skævvridning i befolkningssammensætningen, hvor antallet af erhvervsaktive falder i forhold til resten af befolkningen. Derimod vokser gruppen af ældre indbyggere. Dagpasning Nedenstående tabeller beskriver den forventede udvikling i antallet af børn i kommunen, hvilket vil være af betydning for dagpasningsområdet. Antallet af børn i prognosen er dog ikke lig med behovet for dagpasning i kommunen, da pasningsgraden ikke er 100 pct. i de kommunale tilbud. Forventet udvikling befolkningstal pr i året: 0-2 årige prognose prognose

9 3-5 årige prognose prognose Som det fremgår af tabellerne forventes over hele budgetperioden et lavere børnetal, end det der ligger til grund for det nuværende flerårsbudget. 9

10 Skoleområdet Forventet udvikling befolkningstal pr i året: 6-16 årige prognose prognose På skoleområdet forventes et lavere antal børn i aldersgruppen 6-16 år end forudsat i sidste års prognose. Set i forhold til det samlede antal i aldersgruppen er der tale om mindre udsving men en generelt lidt nedadgående tendens i hele budgetperioden. Forholdet vil få betydning for budgettildelingen til skoleområdet. Ældreområdet Forventet udvikling befolkningstal pr i året: årige prognose prognose årige prognose prognose Samlet set er der stadig en forventning om, at andelen af ældre borgere i kommunen vil stige over de kommende år svarede til de nationale forventninger til befolkningsudviklingen. Der er ikke betydelige afvigelser at spore i dette års forventninger til udviklingen i de ældre befolkningsgrupper i forhold til prognosen i Forskellene kan overvejende henføres til forskelle i den konstaterede befolkning pr. 1. januar Over budgetperioden forventes en samlet stigning i antallet af ældre på godt 14 pct. frem mod Der forventes kun et beskedent større antal borgere i denne aldersgruppe i 2018, end der gjorde i sidste års prognose. Forholdet vil få betydning for udgiftsbehovet på ældre- og sundhedsområdet. Befolkningsudviklingen inden for kommunen De ovenfor beskrevne udviklingstendenser gælder alle for kommunen set under ét. Imidlertid kan der inden for kommunens grænser være forskellige udviklingstendenser mellem de enkelte geografiske områder. 10

11 Ligeledes kan den aktuelle befolkningssammensætning og dermed fødsels- og flyttemønstre samt dødelighed være forskellig mellem de enkelte lokalområder. Sådanne forskellige udviklingstendenser kan for visse opgaveområder betyde, at der skal ske omorganiseringer og måske endda foretages geografisk betingede investeringer ud over, hvad udviklingen i den respektive aldersgruppe samlet set tilsiger. I forbindelse med udarbejdelsen af budgetlægningen for vil der blive udviklet områdeopdelte befolkningsfremskrivninger, som danner afsæt for budgetteringen på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet. 11