Dronninglund og Brønderslev kommuner. Nøgletalsanalyse ved indgangen til en eventuel kommunesammenlægning

Transkript

1 Dronninglund og Brønderslev kommuner Nøgletalsanalyse ved indgangen til en eventuel kommunesammenlægning København den 12. oktober 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Formål og metode Geografi og demografi Befolkningstæthed og urbanisering Befolkningsudvikling Social profil Erhverv og arbejdsmarked Arbejdsstyrke og arbejdsløshed Pendlingsmønster Erhvervsstruktur Kultur, fritid og handel Kultursteder m.m Handelsdata Kommunaløkonomi Beskatning Udgiftsbehov og serviceniveau Gæld og likviditet Stordriftsfordele Serviceområder Dagtilbud Folkeskole Ældreområdet

3 1. Resume Ved en sammenlægning af Dronninglund og Brønderslev kommuner vil den nye kommune have følgende karakteristika: Mange børn og ældre på bekostning af få personer i den erhvervsaktive alder. En udpendlerkommune, hvor bosætning står stærkere end erhvervsudvikling. En høj forsørgerbyrde som følge af få personer i den erhvervsaktive alder, samt en højere ledighed end på landsplan. Erhvervsfrekvensen er til gengæld over landsniveauet. Udsigt til negativ befolkningsudvikling. Et arbejdsstyrken med relativt mange ufaglærte og faglærte, men forholdsvis få personer med en videregående uddannelse. En varieret erhvervsstruktur med relativt mange ansatte inden for bygge- og anlægssektoren og landbrug. Et beskatningsgrundlag under landsgennemsnittet. Et relativt lavt serviceniveau (udgiftsniveau). En langfristet gæld lavere end landsgennemsnittet. En beregnet høj udskrivningsprocent for at fastholde uændret skatteprovenu. Samlet set stordriftsfordele. Potentielle stordriftsfordele på administration, skole og dagpasning, mens der er potentielle stordriftsulemper på ældreområdet. 3

4 2. Formål og metode Rapportens formål er at give overblik over de vigtigste strukturelle forhold, der gør sig gældende for de to kommuner både enkeltvis og samlet set ved indgangen til en eventuel kommunesammenlægning. Nøgletallene dækker både forhold, der vedrører arbejdsmarkeds-, befolknings- og erhvervsstruktur og den egentlige kommunale drift af serviceområder som eksempelvis dagtilbud, skole og ældreservice. Nøgletallene giver en profil på den nye sammenlægningskommune som den ville se ud, hvis man lagde den sammen fra den ene dag til den anden. Dermed også være sagt, at tallene udtrykker rammeforhold ved fusionens år 0 inden den nye sammenlægningskommune begynder at foretage egentlige politiske prioriteringer. For at sætte Sammenlægningskommunens profil i perspektiv, sammenlignes gennemgående med landstallene samt kommuner med en befolkningsstørrelse, der svarer til Sammenlægningskommunens. For Dronninglund og Brønderslev sammenlignes derfor med kommuner med mellem og indbyggere. Størstedelen af datagrundlaget er offentligt tilgængelige tal fra Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, diverse ressortministerier m.fl. som KL i varierende grad har viderebearbejdet. Hensynet til aktualitet gør, at der altid benyttes de senest offentliggjorte tal, hvorfor rapporten ikke anvender et gennemgående fælles reference år. 4

5 3. Geografi og demografi 3.1. Befolkningstæthed og urbanisering Med sammenlægningen af Dronninglund og Brønderslev kommuner vil den nye sammenlægningskommune have indbyggere fordelt på 633 km 2. Det betyder, at befolkningstætheden vil være noget lavere end på landsplan og i forhold til andre mellemstore kommuner. Dronninglund er tyndest befolket, men der er ikke stor forskel på de to kommuner. Tabel 1: Befolkningstæthed og urbanisering. Kommune Indbyggertal 2004 Andel bymæssig bebyggelse Befolknings tæthed indb. pr. kv.km. Brønderslev ,7 Dronninglund ,5 Sammenlagt kommune ,1 Landskommune ,9 Mellem ,2 Den lavere befolkningstæthed har alt andet lige den konsekvens, at borgernes afstand og dermed adgang til serviceydelser som eksempelvis skoler og daginstitutioner er relativt længere Befolkningsudvikling Arealmæssigt er de to kommuner lige store og også for så vidt angår indbyggertal er de nogenlunde lige store. Der bor indbyggere i Dronninglund, mens der er borgere i Brønderslev. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks standard befolkningsprognose forventes indbyggertallet i Sammenlægningskommunen at falde med 0,7 procent til indbyggere i I begge kommuner forventes der en mindre tilbagegang i befolkningstallet (se figur 1). Befolkningstilbagegangen i Sammenlægningskommunen står i kontrast til udviklingen på landsplan, hvor prognosen forventer befolkningsvækst på cirka to procent. Også i andre mellemstore kommuner forventes der en mindre vækst på knap 1 procent. 5

6 Figur 1: Befolkningsudvikling Indeks 2004 = Befolkningsudvikling Indbyggertal 2004 Indbyggertal 2010 Indbyggertal 2020 Brønderslev Dronninglund Sammenlagt kommune Landskommune Mellem Befolkningssammensætningen har stor betydning for den kommunale økonomi og service. Det er derfor relevant at se på fordelingen af børn, ældre og personer i den erhvervsaktive alder (se figur 2). Sammenlægningskommunen er karakteriseret ved at have mange børn og ældre, mens andelen af personer i den erhvervsaktive alder er noget lavere end landsgennemsnittet. Ved en indbyrdes sammenligning mellem de to kommuner, har Dronninglund en lidt yngre aldersprofil, idet der er færre ældre og flere børn end i Brønderslev. Figur 2: Alderssammensætningen i % 80% 60% 40% 20% Befolkningssammensætning årige årige årige 7-16 årige 0-6 årige 0% Brønderslev Dronninglund Sammenlagt kommune Landskommune M ellem årige 8,8 8,0 8,4 7,0 7, årige 6,9 6,8 6,9 6,0 6, årige 62,8 62,3 62,6 65,9 64, årige 13,2 14,2 13,6 12,5 12,7 0-6 årige 8,4 8,8 8,6 8,6 8,6 6

7 Demografien er også et centralt element i forhold til at skønne, hvad forsørgerbyrden kan forventes at være. Imidlertid er ikke alle i den erhvervsaktive alder tilknyttet arbejdsmarkedet og nogle i arbejdsstyrken vil være ledige. For at få et reelt billede af forsørgerbyrden er man derfor nødt til at sammenholde antallet af ikke-beskæftigede med antallet af beskæftigede. En forsørgerbyrde på 1 svarer således til, at 10 beskæftigede har 10 personer på skuldrene, mens en forsørgerbyrde på 1,2 betyder, at 10 beskæftigede finansierer 12 personer. Den aktuelle forsørgerbyrde på 1,05 i Sammenlægningskommunen (se figur 3) er noget over landsniveauet på 0,96. Dronninglund ligger lavest, dog stadig over landsgennemsnittet, og vil således i forbindelse med sammenlægningen opleve en stigning i forsørgerbyrden. Omvendt vil forsørgerbyrden falde i Brønderslev. Det er naturligvis umuligt på kommuneniveau at sige noget sikkert om, hvordan beskæftigelsen og dermed forsørgerbyrden vil udvikle sig på lang sigt. Med en antagelse om en konstant beskæftigelsesfrekvens 1 for personer i den erhvervsaktive alder, kan der imidlertid gives et bud på, hvorledes den demografiske udvikling vil påvirke forsørgerbyrden (se figur 3). Figur 3: Forsørgerbyrde 2003 og 2020 Antal u. besk. pr. besk. 1,4 1,3 1,2 1,1 0,9 1 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Dronninglund Sammenlagt kommune Landskommune Mellem Forsørgerbyrde 2003 Forsørgerbyrde 2020 Som figur 3 viser, slår den forventede fremtidige markante stigning i antallet af ældre over alt i landet også igennem i de to kommuner, og forsørgerbyrden forventes at stige til næsten 1,3, hvilket fortsat vil være højere end landsgennemsnittet. I 2020 vil Brønderslev fortsat have den højeste forsørgerbyrde af de to kommuner. 1 Beskæftigelsesfrekensen er den andel i en aldersgruppe, som er i beskæftigelse. 7

8 3.3. Social profil Alder er kun én dimension blandt flere ved en beskrivelse af befolkningsstrukturen. Der kan derfor med fordel suppleres med andre faktorer til overordnet beskrivelse af kommunens sociale ressourcer. Andelen af børn af enlige forsørgere i Sammenlægningskommunen er lavere end i andre mellemstore kommuner og i forhold til landsgennemsnittet. Lavest i Brønderslev, men begge kommuner har færre enlige forsørgere end på landsplan. Hvad angår andelen af udlændinge fra 3. lande er der ingen nævneværdig forskel mellem Dronninglund og Brønderslev. Begge har en andel, der ligger betydeligt under landsgennemsnittet, hvilket således også er tilfældet for Sammenlægningskommunen. Der er næsten dobbelt så mange almennyttige boliger i Brønderslev som i Dronninglund. Begge steder er der dog færre end på landsplan, hvilket resulterer i, at i Sammenlægningskommunen vil kun cirka en ud af otte boliger være almennyttig, mod hver femte på landsplan. Tabel 2: Social sammensætning Kommune Antal børn af enlige forsørgere pr årig 2003 Antal udlændinge fra 3. Lande pr indb Antal almennyttige boliger pr boliger 2003 Andel ufaglærte i pct årige, 2003 Brønderslev ,2 Dronninglund ,4 Sammenlagt kommune ,7 Landskommune ,1 Mellem ,3 Kigger man på kommunernes uddannelsesprofil, er der sammenlignet med på landsplan i begge kommuner en større andel af ufaglærte og faglærte, mens personer med en videregående uddannelse er underrepræsenteret. Uddannelsesniveauet er nogenlunde ensartet i de to kommuner. Samlet set står den nye sammenlagte kommune derfor med et godt udgangspunkt for så vidt angår den sociale sammensætning. Både i forhold til på landsplan og sammenlignelige kommuner. 8

9 Udgiftsniveauet på overførselsområdet kan ligeledes bidrage til at give et billede af kommunens sociale profil. Tabel 3: Overførselsudgifter pr årig i 2004 (kr.) Kommune Kontanthjælp Aktivering Sygedagpenge Brønderslev Dronninglund Sammenlagt kommune Landskommune Mellem Begge kommuner og i særlig grad Dronninglund har lave udgifter til kontanthjælp. Samlet set vil Sammenlægningskommunen derfor også ligge væsentligt under udgiftsniveauet på landsplan og i sammenlignelige kommuner. I forhold til aktivering vil den nye kommunes udgifter være på niveau med resten af landet (se tabel 3). Tallet dækker over lave udgifter i Dronninglund, mens Brønderslev trækker gennemsnittet betydeligt op. På sygedagpengeområdet ligger Sammenlægningskommunen lidt under landsniveauet og niveauet i sammenlignelige kommuner. Brønderslev bruger færrest penge af de to kommuner. Det skal understreges, at der er tale om et øjebliksbillede, som kan svinge meget fra år til år. 9

10 4. Erhverv og arbejdsmarked 4.1. Arbejdsstyrke og arbejdsløshed Arbejdsstyrken, defineret som personer der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i flere henseender fundamentet for kommunens aktiviteter. De beskæftigede borgere finansierer via personskatter i høj grad driften, og samtidig er virksomhedernes adgang til arbejdskraft afgørende for en positiv erhvervsudvikling. I Sammenlægningskommunen vil der være en arbejdsstyrke på indbyggere mellem år. Erhvervsfrekvensen er lidt højere i Sammenlægningskommunen end i en gennemsnitlig kommune (se tabel 4). Det er Dronninglund, som trækker erhvervsfrekvensen op, mens Brønderslev ligger omkring landsgennemsnittet. Tabel 4: Arbejdsstyrke, arbejdsløshedsprocent samt erhvervsfrekvens 2003 Kommune Arbejdsstyrke årige Erhvervsfrekvens årige Arbejdsløshedsprocent Brønderslev ,5 7,6 Dronninglund ,8 8,7 Sammenlagt kommune ,5 8,1 Landskommune ,8 6,5 Mellem ,7 6,3 Sammenlægningskommunen har en forholdsvis høj arbejdsløshed 1,6 procentpoint over landsgennemsnittet. Begge kommuner har en ledighed over landsgennemsnittet, men særligt Dronninglund er ramt af arbejdsløshed. Sammenlægningskommunen får således alt i alt i rimelig grad udnyttet beskæftigelsespotentialet langt hovedparten af personerne i den arbejdsdygtige alder indgår i arbejdsstyrken, men en relativt stor andel af dem står imidlertid uden job Pendlingsmønster Pendling på tværs af kommunegrænser, hvor personer bor i en kommune og arbejder i en anden, skaber en gensidig afhængighed mellem kommuner. Erhvervsudviklingen i Dronninglund påvirker beskæftigelsen blandt borgere i 10

11 Brønderslev og omvendt. Ligeledes påvirker bosætningen i den ene kommune udbuddet af arbejdskraft i området som helhed og dermed nabokommunernes virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft. Tabel 5: Hvor arbejder borgerne? År 2003 Bopæl Ved en sammenlægning af de to kommuner vil der være arbejdspladser og beskæftigede borgere (se tabel 5). Der vil samlet set således være nettoudpendling, hvor bosætning i begge kommuner står stærkere end erhvervsudvikling. Arbejdssted Brønderslev Dronninglund Resten af landet Hele landet fordeling i procent Brønderslev 60,7 1,6 37,7 100,0 Dronninglund 2,2 56,5 41,3 100,0 Sammenlægningskommunen 60,7 39,3 100,0 På trods af sammenlægningskommunens status som udpendlerkommune, vil en sammenlægning betyde, at det indre arbejdsmarked vokser en smule. Således vil 61 procent af de beskæftigede borgere både bo og arbejde i den nye kommune. Det generelle indtryk er imidlertid, at pendlingsmønstret kun i mindre grad binder de to kommuner sammen Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen giver et umiddelbart billede af kommunens erhvervsmæssige sårbarhed hvor afhængig er man af udviklingen i enkelte brancher og virksomheder? Samtidig indikerer erhvervsstrukturen i hvilken grad kommunens erhvervsprofil er vækstorienteret. Er tyngden inden for handel og service, hvor vækstraterne har været og fortsat vil være høje, eller er kommunen præget af landbrug og fiskeri, hvor vækstpotentialet også fremover vil være begrænset? 11

12 Figur 4: Erhvervsfordeling (%), arbejdspladser % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dronninglund Sammenlagt kommune Landbrug Industri Handel og service Transport Landskommune Mellem Fiskeri Bygge/anlæg Forretningsservice Off. service Erhvervsstrukturen i de to kommuner er ikke væsentlig forskellig fra hinanden. Begge har en relativ stor landbrugssektor ligesom bygge- og anlægssektoren er stærkt repræsenteret. Til gengæld har alene Brønderslev mange industriarbejdspladser. Med en relativ stor bygge- og anlægs og landbrugssektor, og få arbejdspladser indenfor forretningsservice samt handel og service, adskiller den sammenlagte kommunes erhvervsprofil sig noget i forhold til en gennemsnitlig landskommune, (se figur 4). En sammenlægning vil ikke ændre erhvervsprofilen markant i de to kommuner, hvilket skyldes, at de er forholdsvis homogene. Efter en sammenlægning vil kommunen således fortsat være karakteriseret ved en varieret erhvervsstruktur, med en i forhold til arbejdsstyrken forholdsvis lille volumen. 12

13 5. Kultur, fritid og handel 5.1. Kultursteder m.m. En eventuel sammenlægning af de to kommuner vil indenfor den nye kommunegrænse medføre et varieret udbud af aktiviteter inden for fritid og kultur. De to kommuner supplerer således hinanden godt på de områder, hvor de hver især mangler kulturelle tilbud til borgerne. (Se tabel 6). Der skal dog tages forbehold for, at data på dette område ikke er indsamlet siden Dette tyder på, at opgørelsen ikke har været tilfredsstillende eller grundig nok, hvorfor antallet kan være ufyldestgørende. Tabel 6: Antal fritids- og kultursteder* Kommune Antal teatre og koncertsteder 1999 Antal idrætsog svømmehaller 1999 Antal museer 1999 Antal biografer 1999 Antal musik, kunst- og lokalforeninger 1999 Antal biblioteker 2002 Brønderslev Dronninglund Sammenlagt kommune Landskommune Mellem Handelsdata I tabel 7 ses, hvor stor en andel af de samlede indkøb i de to kommuner, der foretages indenfor kommunegrænsen. Borgerne i Brønderslev foretager 86 procent af deres ærinder indenfor kommunegrænsen, mens det tilsvarende er 81 procent i Dronninglund. Der er kun meget begrænset handel mellem de to kommuner, langt hovedparten af de resterende ærinder foretages i resten af landet. Borgerne i Sammenlægningskommunen vil foretage 84 procent af deres indkøb i den nye kommune. Tabel 7: Handelsmønster Bopæl Sted for ærinde Dronninglund Brønderslev Resten af landet Hele landet Fordeling i pct. Dronninglund 80,9 1,7 17,3 100,0 Brønderslev 0,0 86,0 14,0 100,0 Sammenlægningskommunen 84,6 15,4 100,0 13

14 De anvendte data til beskrivelse af handelsmønstre stammer fra Vejdirektoratet, der gennemfører stikprøve-undersøgelser om variationen i de åriges transportvaner, herunder indkøbsvaner. I undersøgelsen dækker indkøb over ture/ærinder med fokus på almindelige indkøb, bankbesøg, lægebesøg, besøg på posthus, afhentning af børn m.v. Den anvendte stikprøvemetode kan tendere at overvurdere størrelsen af det indre handelsområde. For at opnå tilstrækkeligt antal besvarelser er der endvidere indhentet data i perioden Data skal derfor tages med et vist forbehold og i højere grad anvendes som strømpil for, hvor kommunens borgere ofte bevæger sig ind i forskellige ærinder. 14

15 6. Kommunaløkonomi 6.1. Beskatning Kommunernes beskatningsniveau samt skat/serviceforholdet er grundlæggende udtryk for en politisk prioritering, og udviklingen i disse faktorer vil derfor afhænge af de prioriteringer som fremtidige kommunalbestyrelser tager, hvad enten der bliver tale om sammenlægning af de to kommuner eller ej. I det følgende beskrives det nuværende udgangspunkt i hver af kommunerne. Beskatningsgrundlaget består af kommunens udskrivningsgrundlag vedrørende indkomstskat, afgiftspligtige grundværdier samt et beregnet grundlag for provenuet af kommunal ejendomsværdiskat. Det gennemsnitlige beskatningsgrundlag i Sammenlægningskommunen er derfor et udtryk for det gennemsnitlige beskatningspotentiale ved en vægtning af hver enkelt kommunes skattegrundlag. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er en anelse højere i Dronninglund end i Brønderslev, men begge steder væsentligt under landsgennemsnittet. Sammenlægningskommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger vil derfor også befinde sig under både landsgennemsnittet samt gennemsnittet for andre kommuner på samme størrelse (se tabel 8). Til brug for udligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet et tilskud til den mellemkommunalt finansierede udligning. Ved at omregne den enkelte kommunes tilsvar/tilskud til beskatningsgrundlag og lægge dette til beskatningsgrundlaget beregnes nøgletallets beskatningsgrundlag efter udligning. Tallet er således et udtryk for det fiktive skattegrundlag, som ville indbringe både skatteprovenu og udligningstilskud ved en landsgennemsnitlig beskatning. Tabel 8: Beskatningsforhold Kommune Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2004 Efter udligning 2004 Udskrivningsprocent 2004 Grundskyldspromille 2004 Brønderslev ,6 15,0 Dronninglund ,7 12,0 Sammenlagt kommune ,6 13,6 Landskommune ,6 14,4 Mellem ,5 12,1 15

16 Dronninglund har et beskatningsgrundlag pr. indbygger på kr. før udligning og kr. efter udligning, hvilket betyder at kommunen er nettomodtager fra udligningssystemet (se tabel 8). Det samme gør sig gældende for Brønderslev. Ved en sammenlægning vil den nye kommune derfor også være nettomodtager fra tilskuds- og udligningssystemet. Beregningen af det udlignede beskatningsgrundlag pr. indbygger bygger på det gældende udligningssystem samt uændrede kommunalstruktur. Tallet giver derfor kun en indikation af om Sammenlægningskommunen fortsat vil modtage fra tilskuds- og udligningssystemet. I tabel 8 er det beregnet, hvad den sammenlagte kommunes udskrivningsprocent samt grundskyldspromille skal være for at opretholde et uændret skatteprovenu. Udskrivningsprocenten i begge kommuner ligger i dag over landsgennemsnittet, hvilket derfor også gør dig gældende for den sammenlagte kommune. Udskrivningsprocenten i den nye kommune er beregnet til 21,6. Der er ingen nævneværdig forskel i udskrivningsprocent mellem kommunerne, hvilket betyder, at en sammenlægning i udgangspunktet ingen indvirkning får på udskrivningsprocenten i den enkelte kommune. Samlet set vil den nye kommune have en beregnet grundskyldspromille lidt over niveauet i andre mellemstore kommuner, hvilket dog er under landsgennemsnittet. Dronninglunds grundskyldspromille er lavest af de to kommuner og kan derfor alt andet lige imødese en mindre stigning i grundskyldspromillen Udgiftsbehov og serviceniveau Kommunernes udgiftsbehov er afledt af befolkningens behov for kommunal service og social sikring. Nogle kommuner har relativt flere børn og anvender derfor flere midler til dagpasning og skole, andre har mange omsorgskrævende ældre og andre igen har ekstraudgifter til to-sprogede elever. Det beregnede udgiftsbehov pr. indbygger udtrykker dels kommunens aldersbetingede udgiftsbehov samt kommunens socialt betingede udgiftsbehov. Dronninglund har et lavere udgiftsbehov end Brønderslev. Samlet har sammenlægningen et udgiftsbehov nogenlunde svarende til landsniveauet (se tabel 9). Ser man på de faktisk afholdte udgifter ligger Sammenlægningskommunen under landsgennemsnittet og sammenlignelige kommuner. Lavest i Dronninglund, men begge er under landsniveauet. 16

17 Tabel 9: Udgiftsbehov samt beregnet serviceniveau Kommune Udgiftsbehov 2004 NDU korr. for lønvar Serviceniveau 2004 Skat / serviceforhold 2004 Brønderslev ,95 1,11 Dronninglund ,96 1,08 Sammenlagt kommune ,95 1,10 Landskommune ,00 1,00 Mellem ,00 0,99 Det kommunale serviceniveau (se tabel 9) er nettodriftsudgifterne korrigeret for regionale lønvariationer sat i forhold til udgiftsbehovet. Både Dronninglund og Brønderslev ligger under niveauet på landsplan, og samlet set vil serviceniveauet være 0,95 i den nye kommune. Det ensartede serviceniveau kan det tolkes i den retning, at det alt andet lige vil være nemmere at harmonisere og fastlægge sammenlægningens nye fælles serviceniveau. Når det er sagt skal det bemærkes, at der bag det ensartede serviceniveau gemmer sig niveauforskelle, hvor Dronninglund har et lavere udgiftsbehov og faktisk udgiftsniveau. Desuden kan et ensartet overordnet ser- viceniveau godt skjule forskelle i serviceniveau på de enkelte sektorområder. Skat/serviceforholdet udtrykker kommunens samlede beskatningsniveau i forhold til kommunens afholdte serviceniveau. Et skat/serviceforhold over 1 betyder således, at kommunen har en relativ lav service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. Dette er tilfældet for Dronninglund og Brønderslev, der begge har et skat/ service forhold betydeligt over det man ser på landsniveau (se tabel 9). Figur 5 illustrerer udviklingen i det demografiske udgiftsbehov frem til Beregningen foretages ved, at man med udgangspunkt i de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldte aldersfordelte enhedsbeløb i udgiftsbehovsudligningen fremskriver udgifterne med den demografiske udvikling i de enkelte aldersgrupper. 17

18 Figur 5: Demografisk udgiftspres Indeks 2004 = Demografisk udgiftspres Udgiftspres 2004 Udgiftspres 2010 Udgiftspres 2020 Brønderslev Dronninglund Sammenlagt kommune Landskommune Mellem Begge kommuner vil opleve et fald i det demografiske udgiftspres, størst i Brønderslev og mindst i Dronninglund, som næsten vil have status quo. Sammenlægningskommunen som helhed vil opleve et fald i udgiftspresset, der er mindre end på landsplan, men lidt større end i tilsvarende kommuner. Når der trods alt er tale om et fald skyldes det, at udgifterne til ældrepleje modsvares af, at der samtidig bliver færre udgiftskrævende børn Gæld og likviditet Ved vurderinger af en eventuel kommunesammenlægning er der ofte interesse for om de involverede kommuner bidrager med en positiv kassebeholdning, om de har betydelig gæld og hvordan gælden er sammensat. Opgørelsen af likviditeten pr. indbygger tager udgangspunkt i en statusopgørelse ultimo året, og derfor siger denne størrelse ikke nødvendigvis noget om den enkelte kommunes kassebeholdning i løbet af året. På balancedagen vil begge men især Brønderslev bringe en positiv likviditet pr. indbygger med sig ind i en eventuel fusion. For den sammenlagte kommune vil likviditeten pr. indbygger være lidt mindre end på landsplan. I modsætning til likviditeten, vil den langfristede gæld have langt mere permanent karakter. Dronninglund har en langfristet gæld pr. indbygger, der ligger noget under landsgennemsnittet (se tabel 10), mens Brønderslev adskiller sig ved at ligge væsentligt over landsniveauet. Den sammenlagte kommune vil under ét have en mindre gæld end niveauet på landsplan og i andre kommune med tilsvarende indbyggertal. 18

19 Størstedelen af forsyningsområdet (kun el-forsyning er undtaget) følger hvilei-sig-selv princippet. Dette medfører, at udgifterne til forsyningsområdet skal finansieres via takster, samt at udgifter og indtægter over en årrække skal balancere. For at kunne klargøre om dette er tilfældet registreres kommunernes mellemværende med forsyningsvirksomhederne på særskilte funktioner. Dronninglund har positive udlæg til deres jordforsyning, hvilket evt. kan skyldes, at en del af kommunens gæld kan være brugt til at låne til deres jordforsyning. Tilsvarende har Brønderslev penge til gode hos forsyningsvirksomhederne (se søjle 4). Tabel 10: Kommunernes likviditet samt sammensætningen af gælden i kr. pr. indbygger Kommune Likviditet pr. indbygger 2003 Langfristet gæld pr. indbygger 2003 Udlæg vedr. Jordforsyning 2003 Mellemværende med forsyningsvirksomheder 2003 Finansiel egenkapital 2003 Brønderslev Dronninglund Sammenlagt kommune Landskommune Mellem Kigger man på den finansielle egenkapital pr. indbygger, så har begge kommuner en mindre negativ egenkapital end på landsplan. Sammenlægningskommunen vil derfor også have en forholdsvis lav negativ egenkapital. I den finansielle egenkapital indgår der i sagens natur udelukkende finansielle aktiver. Således vil alle fysiske aktiver, som de to kommuner også ejer, følgelig ikke indgå i tabellen Stordriftsfordele Som led i debatten vedrørende den kommunale struktur har bl.a. Indenrigsministeriet og Kurt Houlberg, Syddansk Universitet, foretaget statistiske analyser af sammenhængen mellem udgifter og kommunestørrelse. I disse analyser har man tilstræbt at eliminere effekterne af, at store og små kommuner typisk har en forskellig befolkningssammensætning og dermed forskellige indtægtsmuligheder og udgiftsbehov fx til sociale udgifter. Analyserne af størrelseseffekter er foretaget dels for de samlede udgifter og dels for forskellige udvalgte udgiftsområder. Indenrigsministeriets og Houlbergs analyser tyder på, at de samlede driftsudgifter pr. indbygger vil være faldende med kommunestørrelsen op til en vis kommunestørrelse, hvorefter de samlede driftsudgifter pr. indbygger vil være 19

20 stigende med kommunestørrelsen. Denne sammenhæng genfindes for administrationsudgifterne og for dagpasningsudgifterne. På folkeskoleområdet tyder analysen på faldende udgifter med kommunestørrelsen, mens der ikke her er tegn på stordriftsulemper. Analyser på ældreområdet er for usikre til, at der kan drages mere håndfaste konklusioner om stordriftsfordele, men tendensen er, at der på dette områder er negative størrelseseffekter. I forlængelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets analyse omfatter den her benyttede model ikke kommuner med mere end indbyggere. I intervallet mellem indbyggere er der med den nuværende kommunestruktur kun 11 kommuner. Derfor er usikkerheden omkring stordriftsfor- delene i dette interval også større end fx i intervallet indbyggere. Dernæst tvinges modellen rent matematisk til at antage en kurveform, idet forventningen er, at der indtræder stordriftsulemper på et tidspunkt. Dette medfører en tendens til, at kurven "bøjer" for meget i enderne, således at modellen overdriver udgifterne for meget små kommuner (under 5.000) og for meget store kommuner (over ). Ud fra en opdateret version (estimeret på baggrund af regnskab 2002 data) af Indenrigsministeriets og Houlbergs analysemodeller, kan man beregne en teoretisk stordriftsfordel ved en sammenlægning af de to kommuner (se tabel 11). Indhentning af de estimerede størrelseseffekter i praksis indebærer, at den sammenlagte kommune bl.a. kan foretage kapacitetstilpasninger på de store serviceområder. Tabel 11: Estimerede størrelseseffekter analyseret på udgiftsniveauet i budget 2004 i pct. af samlede udgifter på det pågældende område Kommune Nettodrifts udgifter i alt Administration Dagpasning Skole Ældre Sammenlagt kommune 1,2 6,6 1,4 2,6-2,9 Med en sammenlægning af de to enheder på hhv og til én enhed med indbyggere når kommunen op på en størrelse, som er tæt på det teoretisk optimale. Dette er baggrunden for, at beregningerne viser, at der vil være stordriftsfordele på dagpasnings-, skole- og administrationsområdet, mens der vil kun vil være ulemper på ældreområdet. I forhold til de samlede nettodriftsudgifter vil der ligeledes være stordriftsfordele. 20

21 7. Serviceområder Med en kommunesammenlægning vil der på de enkelte serviceområder naturligt være forskelle i ressourceanvendelse, kapacitetsudnyttelse, tilbudsstruktur mv.. I det følgende er der en gennemgang af de væsentligste serviceområder hvad karakteriserer de to kommuner i dag og hvordan vil det samlede billede være ved indgangen til en sammenlægning? 7.1. Dagtilbud Med Sammenlægningskommunens status som bosætningskommune for mange børnefamilier, er der et naturligt fokus på dagtilbud. Et udtryk for kommunens kapacitet er dækningsgraden, som udtrykker forholdet mellem antallet af dagtilbudspladser og antal børn. En dækningsgrad på 100 indebærer således, at kommunen har et dagtilbud til samtlige børn i kommunen også dem der ikke efterspørger det! Efterspørgslen varierer fra kommune til kommune, så det skal understreges, at en høj dækningsgrad ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at kommunen har rigeligt med plads i praksis er det ofte omvendt. For de 0-2 årige i vuggestue- og dagplejealderen ligger dækningsgraden i Sammenlægningskommunen på landsniveauet. Dronninglund har den laveste dækningsgrad, mens Brønderslev trækker gennemsnittet noget op. Tabel 12: Dækningsgrader i 2003 Kommune 0-2 år 3-5 år 6-9 år Brønderslev 58,2 93,8 78,0 Dronninglund 54,7 94,6 77,4 Sammenlagt kommune 56,7 94,1 77,7 Landskommune 56,1 94,0 80,7 Mellem ,7 96,6 83,9 For de 3-5 årige, der typisk er den alder, hvor flest forældre har et pasningsbehov, ligger sammenlægningskommunens dækningsgrad også på landsniveauet. Der er kun mindre forskelle i de to kommuners dækningsgrad. For de 6-9 årige er dækningsgraden for Sammenlægningskommunen lidt under landsgennemsnittet, hvilket skyldes, at både Dronninglund og Brønderslev har en lavere dækning end på landsplan. 21

22 Sammenlægningskommunens bruttodriftsudgifterne pr. indskrevet i dagpleje ligger under landsniveauet. Begge kommuner har lave udgifter til dagpleje, og der er kun mindre forskelle imellem dem. Tabel 13: Bruttodriftsudgifter pr. indskrevet i 2002 Kun Brønderslev tilbyder pasning i vuggestuer, og har udgifter under landsniveauet. Kommune Vuggestue Børnehave Integreret Dagpleje Fritidshjem SFO institution Brønderslev Dronninglund Sammenlagt kommune Landskommune Mellem Også hvad angår børnehaver ligger både Dronninglund og Brønderslev under landsgennemsnittet, og der er ingen nævneværdig forskel mellem de to kommuner. Også bruttodriftsudgifterne pr. indskrevet i integrerede institutioner, fritidshjem og skolefritidsordninger er gennemgående lave i de to kommuner, så på alle områder har den nye kommune altså lavere udgifter til dagtilbud end på landsplan Folkeskole På folkeskoleområdet har Dronninglund flere elever i klasserne end Brønderslev. Hvor Dronninglund ligger på niveau med landsgennemsnittet på 20 elever pr. klasse, har Brønderslev kun 19 elever pr. klasse. Samlet set vil klassekvotienten i Sammenlægningskommunen være lidt under niveauet i resten af landet og i forhold til sammenlignelige kommuner. Udgiftsniveauet pr. elev i Sammenlægningskommunen ligger under både landsgennemsnittet og andre kommuner af tilsvarende størrelse. Det er primært nettodriftsudgifter pr. elev i Brønderslev, der trækker Sammenlægningskommunens udgiftsniveau ned, men også Dronninglund har lavere udgifter pr. elev end landsgennemsnittet. Tabel 14: Udgiftsniveau samt personalenormering på skoleområdet Kommune Nettodriftsudgifter pr. elev Elev / lærerratio Gns. Klassekvotient Brønderslev ,0 19,1 Dronninglund ,7 20,1 Sammenlagt kommune ,8 19,5 Landskommune ,8 20,0 Mellem ,6 20,4 22

23 Personaleforbruget i Sammenlægningskommunen, udtrykt ved elev/lærer ratioen er lavere end på landsplan og i sammenlignelige kommuner. Begge kommuner har en højere elev/lærer ratio og dermed et lavere personaleforbrug end på landsplan Ældreområdet Med udsigten til stadig flere ældre er der naturligt fokus på den ældreservice, som kommunen tilbyder. Ser man på bruttodriftsudgifterne til ældreservice bruger både Brønderslev og Dronninglund færre penge pr. 67+ årige og pr. 75+ årige end på landsplan og Sammenlægningskommunen vil derfor også ligge noget under landsniveauet. Særligt Brønderslev har lave udgifter til hjemmehjælp. Hjemmehjælpsfrekvensen, der udtrykker den andel af de 67+ årige, der modtager varig hjemmehjælp, er højest i Dronninglund. Dette kan være en af forklaringerne på, at Dronninglund bruger flere penge på hjemmehjælp end Brønderslev. Samlet set er der i forhold til på landsplan, en lidt mindre andel af de ældre i Sammenlægningskommunen, som modtager hjemmehjælp. Det dækker over at forholdsvis få ældre i Brønderslev modtager hjemmehjælp, mens der omvendt er relativt mange i Dronninglund, som er visiteret til hjemmehjælp. Kommune Tabel 15: Udgiftsniveau og modtagere af hjemmehjælp på ældreområdet Bruttodriftsudgifter pr. 67+ årig 2004 Bruttodriftsudgifter pr. 75+ årig 2004 Hjemmehjælpsfrekvens 2003 Brønderslev ,2 Dronninglund ,9 Sammenlagt kommune ,6 Landskommune ,0 Mellem ,3 23