Grønlands Naturinstituts handlingsplan for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012"

Transkript

1 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres forventede resultatmål inden for instituttets aktivitetssøjler: Overvågning, forskning, rådgivning og formidling. Aktiviteter i det nyoprettede Klimaforskningscenter udføres i tillæg hertil. holdes på 2009 niveau (konto , DANCEA og andre). Fartøjerne Paamiut og Adolf Jensen udgør en markant post i instituttets budget. Øgede omkostninger til vedligehold og stigende oliepriser har gennem de senere år medført en udhuling af aktivitetsniveauet. Adolf Jensen forventes at blive skiftet ud med et nyt og billigere skib inden for strategiperioden, hvorfor der er indlagt en besparelse i Finansloven for Fysiske rammer og fartøjer Instituttets fysiske rammer i form af kontor- og laboratoriefaciliteter udvides i 2010, således at der samlet kan være op til 70 medarbejdere i Nuuk (inkl. klima og miljø). Foto: Rikke Frandsen Personale Grundlæggende forudsættes det, at instituttet har et velkvalificeret personale, der såvel forskningsmæssigt, logistisk og administrativt er dimensioneret til opgaverne. I Appendiks 1 gives en samlet personaleoversigt og handlingsplan for personaleudviklingen i de to forskningsafdelinger. I direkte forlængelse heraf er der for de to afdelinger opsat en række resultatmål (f.eks. bestandsopmålinger, bestandsvurderinger og publikationer), der kan følges årligt. Økonomi Det forudsættes at bevillingsniveauet gennem perioden vil svare til finanslovsbevillingen i 2009, og at denne ikke udhules som følge af ekstraordinære omkostningsstigninger, eksempelvis olieprisstigninger. Endvidere forudsættes det, at omfanget af eksterne bevillinger som minimum kan Endvidere etableres et bådhus/lager i Vestervig i løbet af 2010, således at der skabes sikker plads til udstyr og småbåde. Det er en afgørende forudsætning, at instituttets to større forskningsfartøjer er funktionsduelige. Paamiut forventes at indgå gennem hele strategiperioden, mens Adolf Jensen forventes udskiftet med nyt fartøj i Aktiviteter Begge forskningsafdelinger forventes i strategiperioden at deltage mere aktivt i miljøvurderinger i forbindelse med råstofudvinding og industriudvikling. Samtidig søges det via konkrete projekter, at opnå optimale synergieffekter mellem basisaktiviteterne og aktiviteter i Klimaforskningscenteret. Miljøopgaver påtages i det omfang aktiviteterne kan finansieres i tillæg til basisaktiviteterne. Faglige aktiviteter for perioden for Afdelingen for Fisk og Rejer og Afdelingen for Pattedyr og Fugle er præsenteret i listeform i Appendiks 2. 1

2 Afdelingen for Fisk og Rejer I strategiperioden vil afdelingen arbejde med systematisering, udvikling og strømlining af de processer, der indgår i vurderingen af de vigtigste bestande (rejer, hellefisk, torsk, krabber) for at sikre en relevant og anvendelig rådgivning. Der skal sikres høj kvalitet og let adgang til grunddata til brug for bestandsvurderinger, samt en veldokumenteret beskrivelse af processer til rådgivningen. Østgrønland, samt hellefisk i Østgrønland hvert år kan blive overvåget gennem årlige trawlbaserede bestandsopmålinger. Det er Naturinstituttets vurdering, at overvågningen er af største betydning og absolut grundlæggende for at forstå de ændringer, der sker i det marine miljø. Overvågningen bidrager til at sikre en robust rådgivning for Grønlands vigtigste ressourcer: rejer, hellefisk og torsk. Projektgrupper til forskellige prioriterede delområder skal oprettes. Overvågning og rådgivning: I de senere år er der registreret store ændringer i det marine økosystem i Vest- og Østgrønland. De mest markante ændringer er at bestanden af torsk er i bedring, samtidig med at bestanden af rejer er faldende. Afdelingen følger disse ændringer tæt i både Vestog Østgrønland, idet det har været muligt at gennemføre bestandsopmålinger i Østgrønland af torsk, rejer og andre fisk under en delbevilling af Fiskeridepartementets konto Foto: Carsten Egevang Bestandene af torsk indenskærs i Vestgrønland overvåges gennem årlige garnbaserede rekrutteringsindeks i tre fjordsystemer og analyser af oplysninger fra fiskeriet. Afdelingen vil i 2010 revurdere indsatsen i forhold til antal af fjordsystemer, der skal overvåges. Bestandene af hellefisk udenskærs i Vestgrønland vil blive overvåget gennem årlige trawlbaserede bestandsopmålinger. Indenskærs ved Vestgrønland vil overvågningen foregå gennem årlige line- og garnbaserede bestandsopmålinger. Foto: GN De biologiske undersøgelser med Paamiut i både Øst- og Vestgrønland er nu maksimalt optimeret og med den nye geografiske dækning betyder det, at bestande af rejer, torsk, andre fisk i både Vest- og Krabbebestanden indenskærs ved Vestgrønland vil blive overvåget gennem årlige tejne- og trawlbaserede bestandsopmålinger og gennem analyser af oplysninger fra fiskeriet. Krabbefiskeriet i de udenskærs områder mellem Nuuk og Paamiut er gennem de senere år faldet voldsomt. Afdelingen vil i 2010 revurdere indsatsen for overvågning af krabbebestanden i området Nuuk og Paamiut. 2

3 Naturinstituttet kan ikke indenfor den økonomiske ramme foretage målrettet overvågning af andre fiskeriressourcer, men gennem mindre indsamlinger og projekter og som biprodukter af andre aktiviteter følge udviklingen i bestandene af rødfisk, lodde, laks, håising, havkatte, rokker, skolæste etc. Gennem NAFO afgiver instituttet årligt rådgivning med hensyn til udnyttelsen af rejebestandene ved Øst- og Vestgrønland og hellefiskebestanden udenskærs i Vestgrønland. Fra NAFO afgives en toårig rådgivning for hellefisk indenskærs og en treårige rådgivning for skolæst, rødfisk, håising, havkatte og rokker. Gennem ICES afgives årligt en rådgivning hensyn til udnyttelsen af torskebestandene, hellefisk udenskærs, rødfiskebestandene og laks. Forskning: Forskning vedr. fiskeriressourcerne vil især være fokuseret mod at beskrive centrale delprocessers rolle i det marine økosystem og udvikle metoder til vurdering af udnyttelse af fiskebestande. Rekrutteringsprocesser, bestandsadskillelse og økologisk samspil kan indgå. Forskningen vil blive dokumenteret gennem videnskabelige artikler, mødedokumenter til arbejdsgrupper og rapporter. spørgsmål omkring bestandsstruktur, sundhed, og/eller adfærd (satellitsporing, genetiske analyser, analyser af biologiske prøver, vegetationsundersøgelser og analyser af fangeres oplysninger). Hovedparten af disse studier finansieres via eksterne midler. Overvågning og rådgivning: Dyr som er under et betydeligt fangsttryk, bør moniteres regelmæssigt for at sikre opdateret rådgivning om de optimale fangstniveauer. Naturinstituttet har ikke økonomiske ressourcer til at monitere alle relevante bestande i løbet af en enkelt femårig strategiperiode. Derfor er det vigtigt at prioritere moniteringsarbejdet og vælge tidspunkter, områder og metoder, som giver det bedst mulige udbytte. Alle kvoterede havpattedyr, samt spættet sæl, marsvin og havfugle er langsomt reproducerende arter som har et relativt højt fangstniveau. Ideelt burde de ovennævnte arter optælles mindst en gang i løbet af en tiårs periode. Bestande som er i risiko for at være udnyttet i nærheden af deres maximalt bæredygtige udbytte bør moniteres oftere, ca. en gang i hver femårsperiode. Afdelingen for Pattedyr og fugle Ved hjælp af såvel eksterne som interne midler og i samarbejde med internationale eksperter, vil afdelingen dokumentere udbredelse, vandringsmønstre og størrelser af de bestande hvor forvaltningen har behov for opdateret biologisk rådgivning. Nærværende handlingsplan vil udgøre grundlaget for en solid biologisk rådgivning for de vigtigste pattedyr- og fuglebestande, inklusive bestande med en enten forældet, ikke robust, eller helt fraværende rådgivning. Med direkte relevans for rådgivningen vil afdelingen være involveret i studier, der skal afklare Foto: Flemming R. Merkel Store hvaler: Rådgivning for større hvaler gives via den Internationale Hvalfangstkommission, der anbefaler at hver bestand skal tælles mindst en gang hvert tiende år. For at danne et godt grundlag for rådgivningen vil det i den nærmeste fremtid (10-20 år) være hensigtsmæssigt at tælle store hvaler i Vestgrønland en gang hvert femte år. 3

4 Herefter forventes en tælling hvert tiende år at være tilstrækkelig. Afhængig af tilgængelige midler i strategiperioden , er det planen at gennemføre en forårstælling af grønlandshval, kombineret med tælling af narhval og hvidhval. Sommerbestandene i Vestgrønland (finhval, vågehval, pukkelhval og sejhval samt små hvaler marsvin og delfiner) er planlagt til Grønlandshvaler i Disko Bugt vil blive overvåget samtidig med et planlagt økologisk studie. Pukkelhvalerne i Nuuk overvåges ved brug af fotografisk fangst-genfangst metoden, der udover at give et estimat for bestandsstørrelsen også fortæller om dyrets vandringer. Narhval, hvidhval, hvalros og isbjørn: Rådgivning for narhval, hvidhval og hvalros udarbejdes i NAMMCO og JCNB, hvor JCNB har managementkompetence for bestande der deles af Grønland og Canada. I forbindelse med rådgivning for isbjørn, har Naturinstituttet forholdt sig til anbefalingerne fra IUCN/SSC Polar Bear Specialist Group (PBSG), samt Canadian Polar Bear Technical Commitee (CBTC). Grønlands Naturinstitut har søgt DANCEA-midler til monitering af narhval, hvalros og isbjørn i Øst-, Nordvest- og Vestgrønland. Ansøgningerne dækker flere undersøgelser spredt indtil Formål er at optælle hvalros, narhval og isbjørn og hvidhval i både Øst-, Nordvest- og Vestgrønland i mindst en gang i perioden Det er tale om flyvetællinger kalibreret med satellit mærkning af dyrene. I strategiperioden agter afdelingen at tælle og mærke narhvaler og hvalroser i Nordvestgrønland, hvalros i Østgrønland og, forudsat bevilling fra finansloven, DANCEA, samt andre eksterne kilder, isbjørne i både Øst- og Vestgrønland. Fangerviden om forekomst, ændring af forekomst, fangst og anskydning af hvalros i Vestgrønland skal indsamles ved en interviewundersøgelse som skal publiceres i løbet af strategiperioden. Sæler: Rådgivning for klapmyds og grønlandssæl dækkes af en videnskabelig arbejdsgruppe under ICES/NAFO, mens rådgivningen for andre sælarter udarbejdes af NAMMCO. Canada og Norge varetager monitering af grønlandssæl og klapmyds i de vigtigste yngleområder, som ligger ved Newfoundland og Grønlandshavet. Afdelingen skal deltage aktivt i de relevante videnskabelige arbejdsgrupper. Der er tegn på at grønlandssæl og klapmyds er ved at etablere nye ynglefelter. Afdelingen vil samarbejde med fangere og andre aktorer som færdes i naturen for at indsamle oplysninger om eventuelle nye ynglefelter af grønlandssæl og klapmyds i den vest- og sygrønlandske havis. Den spættede sæl er nu så fåtallig i Vestgrønland, at man generelt kun møder enkelt-individer eller meget små grupper. Der er dog tilsyneladende en mindre men sund bestand i Kap Farvel området. I løbet af strategiperioden vil afdelingen identificere og monitere landgangspladser for spættet sæl i Kap Farvel og Vestgrønland. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid Som en del af en række undersøgelser bestilt af Råstofdirektoratet for at evaluere effekten af olieefterforskning i Kap Farvel område, skal sæler spores ved hjælp af satellitsendere. I strategiperioden , vil afdelingen indsamle maveprøver af forskellige sælarter, samt maveprøver af torsk. Materielle skal bruges for 4

5 undersøgelser af sælernes fødevalg og mulige konkurrence for byttedyr mellem sæler og torsk. Havfugle: Undersøgelser af havfugle kvalitetssikres via CAFF s (Conservation of Arctic Fauna and Flora) havfugle-ekspertgruppe, men selve rådgivningen er Pinngortitaleriffiks ansvar. Polarlomvie, ederfugl, tejst, søkonge, ride og kongeederfugl er de vigtigste ressourcer. Menneskelig induceret dødelighed, som fangst, bifangst i fiskegarn og kollisioner med fartøjer, resulterer i et behov for en løbende monitering af disse arter. Behovet for overvågning øges når det samtidig drejer sig om ukendte eller relativt små bestandsstørrelser, med en lav reproduktionsrate hvilket er tilfælde hos mange havfuglearter. Det er umiddelbart ikke muligt at foretage en dækkende monitering af alle de grønlandske bestande af disse arter. Pinngortitaleriffik har valgt at prioritere overvågning af lomvie, edderfugl og ride, som er de mest sårbare arter. hvert år. Monitering af kolonier af edderfugl, rider og andre arter er projektorienteret og foregår ikke ud fra fastlagte intervaller. I strategiperioden vil afdelingen foretage optællinger af lomvie kolonierne i Upernavik (syd), Ilulissat, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Qaqortoq, og Ittoqqortoomiit. I forbindelse med optællingerne af lomvier, vil ridekolonier i de enkelte områder blive optalt. Desuden gennemføres i samme periode et moniteringsprojekt for edderfuglekolonier, udført af lokale fangere, i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner. Ride, ederfugle og lomvie i Nuuk skal overvåges hvert år i forbindelse med Marine Basic projektet. Naturinstituttet er samarbejdspartner med Danmarks Miljøundersøgelser på en Strategisk Miljøvurdering af KANUMAS olieefterforskningsområder og i perioden forventes havfuglekolonier i Upernavik, Qaanaaq og Nordøstgrønland optalt. I tillæg til moniteringsarbejdet vil afdelingen kortlægge edderfuglekolonier i Sydvest- og Sydøstgrønland. Afdelingen vil fortsat deltage som samarbejdspartner i projekter som Danmarks Miljøundersøgelser foretager omkring vandringsmonstre, udbredelse og økologi af lomvie, rider og andre fuglearter. Foto: Lars Maltha Rasmussen Afdelingen har udarbejdet en moniteringsplan for polarlomvie, der dækker de største kolonier og er geografisk repræsentativt fordelt i landet. Intervallet mellem optælling af kolonierne varierer med det aktuelle trusselsbillede for regionen, således at kolonier hvor der er registreret kraftig tilbagegang optælles hvert 3-4 år, mens kolonier hvor bestandsudviklingen regnes som stabil, optælles Landpattedyr: Bestandene af landpattedyr er rent grønlandske, og rådgivningen afgives direkte fra Naturinstituttet. I Vestgrønland findes der tre store bestande af rensdyr og en bestand af moskusokse, samt flere mindre lokalbestande af begge arter. I Østgrønland findes en enkelt bestand af moskusokse, spredt over en lang kyststrækning med flere lokal- eller delbestande. Afdelingen planlægger at tælle de tre hovedbestande af rensdyr en gang i løbet af strategiperioden Helsen, kropskondition, reproduktion og flokstruktur skal undersøges hos to af de tre 5

6 hovedbestande af rensdyr. Moskusokserne i Kangerlussuaq opmåles to gange i strategiperioden, med minimumsantal og undersøgelse af flokstruktur. Overvågning af de mindre bestande er meget omkostningskrævende. Afdelingen står til rådighed for lokale fangere og jagtbetjente i oplæring og implementering af moniteringsteknikker af små lokale bestande af rensdyr og moskusokser, hvilket dog kræver eksterne midler. Vegetation: Undersøgelser af rensdyr og fårs påvirkning af diversitetet af planter og jordbundsfauna tager udgangspunkt i to områder: Akia, nær Nuuk og et område i fåreholderdistriktet i Sydgrønland. Projektets formål er at undersøge græsningseffekten og udvikle et enkelt overvågningssystem. Den indsamlede viden om økologiske sammenhænge mellem jordbund og vegetation i forhold til græsningstrykket i vil bidrage til en bedre forståelse af effekten af klima ændring på interaktionerne mellem menneske, græssæderne og vegetation. Langtidsmoniteringsprogrammer er igangsat i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og forventes udvidet i løbet af strategiperioden Specielt vil arbejdet omkring langtidsmonitering af et lavarktisk område (Nuuk Basic/BioBasis) blive udbygget. Det primære moniteringsarbejde foregår i sommerperioden og dækker geografisk et bynært område ved Nuuk og et mere isoleret område. Dette moniteringsprogram er et supplement til et eksisterende højarktisk moniteringsprogram (Zackenberg Basic). Der vil løbende over sommerperioden blive indsamlet data om flora og fauna og disse vil blive relateret til klimaudviklingen. Miljøvurderinger: Udover de overvågnings- og rådgivningsopgaver, samt den økologiske orienterede forskning som afdelingen traditionelt varetager, skal afdelingen sammen med Danmarks Miljøundersøgelser, udarbejde strategiske miljøvurderinger for olieefterforskning i de fire største efterforskningsområder, og deltage i miljøundersøgelser og afrapportering i forbindelse med ALCOA-aluminiumsmelterprojektet. Foto: Christine Cuyler 6

7 Appendiks 1 Personale Det er afgørende for instituttets faglige niveau og mulighed for at tiltrække ekstern finansiering, at det forskningsfaglige personale i udstrakt grad har kompetence på ph.d.-niveau eller seniorforskerniveau. Gennem ansættelses- og uddannelsestiltag skal det sikres, at der er seniorkompetence, der dækker alle de overordnede fagområder, og at andelen af medarbejdere på ph.d.-niveau eller derover som minimum udgør 50 % af AC-staben. Af hensyn til det faglige miljø og kompetenceudviklingen i afdelingerne, tilstræbes det overordnet, at de videnskabelige medarbejdere er bosat og arbejder ved instituttet i Nuuk. I særlige tilfælde, f.eks. når det gælder spidskompetence, rekrutteringsvanskelighed, uddannelse eller eksterne projekter kan ansættelse udenfor Nuuk være nødvendig. Disse ansættelser omfatter dog kun kompetence på seniorforskerniveau, projektansatte for eksterne midler og ph.d.- studerende. Samtidig skal det sikres, at disse medarbejdere tilbringer en del af deres arbejdstid ved instituttet i Nuuk. Indenfor alle medarbejdergrupper lægges der vægt på, at personalet er velkvalificeret, og at der via aktiv oplæring, kurser og uddannelse sikres kontinuitet og kvalitet i alle arbejdsprocesser. Afdelingen for Fisk og Rejer I strategiperioden forventes afdelingen som minimum bemandet med 16 personer: 1 afdelingschef, 3 seniorforskere (heraf 1 seniorforskerårsværk fra DFU), 7 forskere, 3 biologassistenter og 2 medarbejdere i data og IT-enheden. Medarbejderstaben kan karakteriseres ved at bestå af mange relativt unge forskere. I strategiperioden forventes en ph.d. uddannelse færdiggjort, hvorved andelen af forskerstaben med ph.d./seniorforskerniveau vil udgøre 40 %. For resten af strategiperioden forventes 2 ph.d. stipendiater igangsat. Kompetenceudvikling: For at sikre et højt fagligt niveau og kompetenceudvikling af unge forskere skal nye ansættelser målrettes mod kompetente seniorforskere. Hvis det ikke er muligt at besætte nye stillinger med seniorforskere skal andre løsningsmodeller overvejes, herunder korttidsansættelse af seniorforskere med specifikke kompetencer. Afdelingen ønsker årligt at afholde mindst en intern workshop med fokus på specifikke problemstillinger direkte relateret til afdelingens kerneopgaver inden for assessment (matematiske modeller, standardisering, programmering etc.). Når det skønnes nødvendigt indkaldes eksterne eksperter 7

8 til at indgå i workshops. Interne workshops vil sikre faglig udvikling og samtidig søge at løse en række konkrete problemstillinger. Afdelingen ønsker at tilknytte 1 til 2 specialstudenter per år med relevant specialeemne. Antal rådgivninger og rådgivningsdokumenter forbliver på 2008-niveau. Afdelingens prioritering omkring rationalisering af assessment vil konkret betyde at deltagelse i nye forskningsprojekter og/- eller nyudvikling af f.eks. assessmentmodeller kun forventes at forekomme i mindre omfang. Der eksisterer ikke formelle videreuddannelsesmuligheder for assistenter, men afdelingen vil fortsætte udvekslingsaftalen med DFU og iværksætte tiltag så assistenterne kan deltage med fagligt udbytte på andre søsterorganisationer (f.eks. det Islandske Havforskningsinstitut). En kompetencegivende uddannelse for IT medarbejderen er iværksat og forventes at fortsætte frem til ultimo Resultat mål: Afdelingens resultat mål for strategiperioden ses i tabellen herunder. Vi vil koncentrere indsatsen inden for kvalitetssikring, rationalisering af assessment og databehandling. Herved bliver afdelingen mindre følsom overfor udskiftning i personale. Samtidig vil denne prioritering give mulighed for nødvendig faglig udvikling af yngre forskere. Resultatmål i Afd. for Fisk og Rejer Planl Result Planl Result Planl Result Planl Result Planl Result Antal aktiviteter: Antal bestande med rådgivning Rådgivnings dokumenter Reviewed publikationer Internationale møder Kvalitetsforbedringer af udvalgte assessment (f.eks. standardisering af databehandling) Forskningsskibe 2 1* 2 2 2** 2 Antal surveys 12 10* Surveydage * * Adolf Jensen havde havari i projekterne blev søgt gennemført med chartrede skibe ** Et nyt skib til erstatning af Adolf Jensen forventes færdigt i Afdelingen for Pattedyr og Fugle 8

9 I 2009 er afdelingen bemandet med 17 medarbejdere: 1 afdelingschef, 3 seniorforskere, 6 forskere (+ 4 projektansatte/ph.d. studerende) og 2 biologassistenter. Andelen af den fastansatte forskerstab med ph.d./seniorforskerniveau udgør 60% i Fysisk placering af medarbejdere: En del medarbejdere tilknyttet Afdelingen for Pattedyr og Fugle bor udenfor Grønland, hvilket begrænser sammenhængskraften og overførslen af viden indenfor afdelingen. På kort sigt skal afdelingen arbejde for at optimere kommunikation via elektroniske medier, og sikre at medarbejdere der er bosat udenfor Grønland tilbringer mest mulig arbejdstid i Nuuk. I løbet af strategiperioden vil afdelingen i videst muligt omfang søge at øge andelen af medarbejdere i Nuuk. Afdelingen vil søge at øge bemandingen med en seniorforsker indenfor det terrestriske område (range ecologist) og endvidere øge med 1 biologassistent. Afdelingen ønsker at tilknytte mindst et specialestudent per år, med opgaver som er relevant for forskning relateret til de grønlandske levende resurser. Resultat mål: Afdelingens resultat mål for strategiperioden ses i tabellen herunder. I årene , producerede afdelingen årligt i gennemsnit 23 videnskabelige peer reviewed artikler, 20 assessment mødedokumenter samt 12 populærvidenskabelige formidlingstekster (artikler eller bøger). Det forventes at afdelingens samlede produktion i strategiperioden vil være på mindst samme niveau. Kompetenceudvikling: Tre ph.d. uddannelser tilknyttet til Afdelingen for Pattedyr og fugle forventes færdiggjort i løbet af For resten af strategiperioden forventes mindst to nye ph.d./post-doc stipendiater igangsat. Resultatmål i Afdelingen for Pattedyr og Fugle Planl Result Planl Result Planl Result Planl Result Planl Result Antal aktiviteter: Antal bestande overvåget Rådgivnings dokumenter Reviewed publikationer - 22 >20 >20 >20 >20 Formidlingsdokumenter - 14 >10 >10 >10 >10 Internationale møder Antal surveys

10 Appendiks 2 Faglige aktiviteter Afdelingen Fisk og Rejer Overvågning Rejer, torsk og andre fisk Hellefisk Krabber Beskrivelse Resultat Kommentar Opmåling af rejer, torsk og andre fiskebestande ved Vestgrønland Opmåling af torsk, rejer og andre fiskebestande ved Østgrønland. Opmåling af torskebestand indenskærs i Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq Opmåling af hellefisk udenskærs Østgrønland Opmåling af hellefisk udenskærs i Davisstrædet Vestgrønland Opmåling af hellefisk indenskærs (UMK og ILU)Vestgrønland Opmåling af krabber i Sisimiut og i Diskobugten Opmåling af krabber udenskærs Nuuk- Paamiut Årligt bestandsindeks (biomasseindeks, køn, alder og størrelsessammensætning). Årligt bestandsindeks (biomasseindeks, køn, alder og størrelsessammensætning). Årligt indeks for rekruttering af nye årgange. Årligt bestandsindeks (biomasseindeks, køn og alderssammensætning) Årligt bestandsindeks (biomasseindeks, køn og alderssammensætning) Årligt bestandsindeks (biomsseindeks, køn og alderssammensætning) Årligt bestandsindeks (biomsseindeks, køn og størrelsessammensætning) Årligt bestandsindeks (biomsseindeks, køn og størrelsessammensætning) Laks Lakseindsamlinger Årlig indsamling er biologiske data. Indgår i vurderingen. Survey er rationaliseret gennem flere år. Der forventes inden ændringer i strategiperioden. Surveyet giver en meget lang tidsserie (fra 1988). Ny indsats over for specielt torsk, rejer og nye arter. Forudsætter bevilling fra konto Surveyet forventes at gennemgå mindre til retninger. Surveyet er af nyere dato. Revurderes i 2011, for bl.a. at afklare om alle områder skal overvåges. Indgår sammen med opmåling af andre fiskebestande i Østgrønland. Ingen større ændringer i strategiperioden. Ingen større ændringer i strategiperioden. I 2010 vurderes muligheden for at flytte survey området til Baffinbugten (afhænger af Canadisk planlægning). Ingen større ændringer i strategiperioden. Ingen ændringer i strategiperioden. Fiskeriet er på et minimum. Udviklingen følges tæt i de kommende år. Indsatsen revurderes i Forudsætter finansiering af USA's salseaprogram, der slutter i Herefter reduceres indsatsen. 10

11 Andre aktiviteter Forbedringer af assessment Biologisk indsamling fra det kommercielle fiskeri Torsk gydeprojekt Bifangst i rejefiskeriet i 2009 og 2010 Opbygning af databaser i afdelingen Fangststatestik/logbøger Standardisering af assessment Estimat af fiskeriets udtag af bestandene (mængde, kønsog alderssammensætning) Opmåling af gydende torsk i fjordene indenskærs. Opmåling af bifangst i rejefiskeriet Paamiut survey dokumenteres ( ) og dataopsamling sikres. I samme for Adolf Jensen survey Forbedre og forenkle grundlaget Forbedringer af standard assessment i hele perioden Hydrografi Hydrografi (DMI-aftalen) Årlig overvågning af temperatur og saltholdighed. Forskning Fisk, krabbe og rejelarver Projektet indgår i marine basis. Økologiske/klima studier Indsatsen vurderes i af fiske- og forslag til projekter er "hvem skaldysbestande spiser hvem" Rådgivning NAFO's videnskabelige råd (rejer) NAFO's videnskabelige råd (hellefisk Vestgrønland (inden og udenskærs)) NAFO's videnskabelige råd (skolæst, rødfisk, andre fisk) ICES videnskabelig råd (torsk i Vest og Østgrønland, samt hellefisk og rødfisk i Østgrønland) ICES videnskabelig råd (laks) Årlig bestandsvurdering af rejebstand ved Vest og Østgrønland. Kvalitetssikring af data. Årlig bestandsvurdering for hellefisk udenskærs. Hvert andet år for indenskærs hellefisk. Kvalitetssikring af data Hver tredje år vurderes bestande af skolæst, rødfisk, håising, havkat og tærber. Kvalitetssikring af data. Årlig bestandsvurdering af bestande af hellefisk, torsk og rødfisk. Kvalitetssikring af data. Årlig bestandsvurdering af laks. Kvalitetssikring af data Samarbejde med GFLK's observatører forbedres så indsamlingerne fra fiskeriet kan dækkes bedre. Bevilling fra konto Projektet revurderes i primo Bevilling fra konto Revurderes i primo Der skal opbygges robuste databaser til brug under surveys. Eksterne konsulenter forventes at indgå. Dokumentere og standardisere datagrundlaget. Dokumentere og standardisering af assessmentsprocedure. Forudsætter samarbejde med den danske marine. Revurderes i Vurderes i En forskningsplan formuleres i Et årligt møde ultimo oktober. Mødet samler alle rejeeksperter fra Nordatlanten. Et årligt møde primo juni i Halifax. Bestandene vurderes på junimødet i Halifax. Et årligt møde april/maj. Bestandene vurderes på ICES arbejdsgruppemøder i NWWG. Et årligt møde april. Bestandene vurderes på ICES arbejdsgruppemøder i NGNAS. 11

12 Afdelingen for Pattedyr og Fugle Overvågning Beskrivelse Resultat Kommentar Havpattedyr Sommer optælling af hvaler ved Vestgrønland: finhval, vågehval, pukkelhval og sejhval, samt evt. marsvin, grindehval og delfiner Estimat af antal hvaler. Data grundlag til assessment for NAMMCO og IWC. Bør gennemføres med ca. femårs interval. Planlagt Fotoregistrering af pukkelhvaler i Nuuk Estimat af hvaler som bruger Nuuk Fjord Billede registrering sammenlignes med det Nordatlantiske katalog. Billeder indsamles hvert år Optælling af narhval i Nordvest Grønland (Melville bugt, Inglefield bredning og Smith Sund) Estimat af antal narhval. Data grundlag til assessments for NAMMCO og JCNB Bør gennemføres ca. hver femte år. Smith Sund optælles i forår Inglefield bredning og Melville Bugt i bør tælles i Vinter optælling af hvidhval, narhval og grønlandshval ved Vestgrønland Estimat af antal hvaler. Data grundlag til assessments for NAMMCO, JCNB og IWC Bør gennemføres med ca. femårs interval. Planlagt til Genetisk fangst-genfangst af Grønlandshval ved Qeqertarsuaq Estimat af antal hvaler som bruger området Årligt. Kræver at en vis dyr "genfanges" fra år til år Optælling af narhval i Østgrønland Estimat af antal narhval i Ittoqqortoormiit og Ammassalik. Data grundlag til assessments for NAMMCO og JCNB Bør gennemføres hver 5-10 år. Sidste gang i Vinter optælling af hvalros ved Vestgrønlands bestand Estimat af antal hvalros ved drivisen. Data til rådgivning af NAMMCO Bør gennemføres hvert 5-10 år. Sidste gang i Supplerende data kommer fra hvaltællinger Optælling af hvalros i Nordvestgrønland: Foråroptælling i Smith Sund og Sommeroptæling langs Ellesmere Ø Estimat af antal hvalros i Nordvand bestanden. Data til rådgivning af NAMMCO Gennemføres i Bør gentages hver 5-10 år. Optælling af hvalros i Nordøstgrønland Estimat af antal hvalros i Nordøstgrønland. Data til rådgivning af NAMMCO Gennemføres for førstegang i Anbefalet hyppighed afhængig af resultater 12

13 Optælling af isbjørn i Vestgrønland Estimat af antal isbjørne i Baffin Bugten. Gennemføres for førstegang i 2011, i samarbejd med Canada. Anbefalet hyppighed afhængig af resultater. Data valideres af PBSG Optælling af isbjørn i Østgrønland Estimat af antal isbjørne i Østgrønland. Afhængig af midler, gennemføres for førstegang i Anbefalet hyppighed afhængig af resultater. Data valideres af PBSG Identificering af nøgleområder for spættet sæler Kortlæge vigtige områder og etablere moniteringsprogram Spætter sæl har forsvundet fra et stor del af sin oprindelig udbredelse og kræver et særlig moniterings indsats. Data præsenteres til NAMMCO Fugle Fly optælling af edderfugle i Syd og Sydøstgrønland Estimat af antal edderfugle hanner ved kysten Flyvetælling gennemført for første gang i I strategiperioden skal resultater bearbejdes. Anbefaling for moniteringsprogram afhængig af resultater Fotografisk optælling af havfuglekolonier efter rotationsplan. Estimat af antal fugle i kolonier af lomvie og ride. Monitering foregår på tre niveau: I. Intensiv (hvert 3 år: Upernavik S.; årlig: Nuuk), II. middel (hvert 6-8 år: Upernavik N. Ilulissat, Maniitsoq, Paamiut, Qaqortoq, Ittoqqortoormiit) og III. ekstensiv (hvert 10 år: Qaanaaq). Ofte i samarbejd med DMU Lokal baseret optælling af edderfugle i Disko, Uummannaq og Upernavik Estimat af antal edderfugle i enkelte kolonier Årlig monitering. Baseret om samarbejde med lokale fanger. Etablering af nye moniteringsprogrammer for edderfugle Estimat af antal edderfugle i enkelte kolonier Etablering af program i mindst et ny lokalitet i Vestgrønland, i samarbejd med lokale fangere eller jagtbetjente. Landpattedyr Helikopter optælling af rensdyr i Vestgrønlands store bestand efter rotationsplan Estimater af antal rensdyr. Bestandene tæller hver femte år. Kangerlussuaq-Sisimiut tælles i 2010 og Akia-Maniitsoq, samt Ameralik- Qeqertarsuatsiaat områder tælles i

14 Vegetation Forskning med direkte relevans til rådgivning Optælling af moskusokser i Kangerlussuaq-Sisimiut, snescooter Lokalt baseret monitering af små bestande af rensdyr og moskusokse Monitering af vegetation i Sydgrønland og Nuuk Monitering af vegetation i Nuuk Undersøgelser af dyre bevægelser, vandring, akustik og molekylære biologi. Indeks tal/minimum estimat af moskusøkser Indeks tal /minimum estimat Opfølgning af udvalgte fåre- og rensdyrgrænsingsområder Måling af effekter af klima i en lav arktisk terrestrisk økosystem Kortlægning af bestandsafgrænsning Tælles hvert 3år Etablering af program i mindst et lokalitet som giver antal (minimum estimat), køns- og aldersfordeling i bestandene, samt oplæring af lokalbefolkning Samarbejd med DMU Projektet er parallel til Zackenberg i Nordøstgrønland. Samarbejd med DMU Undersøgelser af økologisk interaktioner Undersøgelser om kropskondition og reproduktion Interview undersøgelser og analyser af fangstrapporter Assessment og udvikling af matematiske modeller Forståelse af interaktioner mellem prædatorer, byttedyr, klima og menneskers aktiviteter Indsamling af information som kan forklare status af bestande. Indsamling af brugerviden Biologisk anbefaling for fangst og forvaltning Projekter som besvarer konkrete spørgsmål og har start og slut dato. Ofte finansieret ved hjælp af eksterne midler, og udført i samarbejde med internationale organisationer Rådgivning NAMMCO (havpattedyr undt. isbjørn) Bestandsvurdering i Nordatlanten (årligt), internationalt samarbejde, biologiske anbefalinger. Kvalitetssikring af undersøgelser. 3-5 møder per år ICES/NAFO Særgruppe (klapmyds og grønlandssæl) Bestandsvurdering i Nordatlanten (årligt), internationalt samarbejde, biologiske anbefalinger. Kvalitetssikring af undersøgelser. Forventes 2-3 møder i strategiperioden IUCN/PBSG (isbjørn) Global bestandsvurdering, internationalt samarbejde, biologiske anbefalinger. Kvalitetssikring af undersøgelser. Forventes 1-2 møder i perioden

15 JWG-NAMMCO/JCNB (fælles Canada/Grønland bestande af småhvaler og hvalros) Bestandsvurdering for hvid- og narhvaler i Vestgrønland. Kvalitetssikring af undersøgelser. Inkorporering af hvalros forventes. 2-3 møder i strategiperioden IWC Videnskabelig Komite Præsentation og kvalitetssikring af undersøgelser. Bestandsvurdering af vågehval, finhval, pukkelhval, sejhval og grønlandshval. 2 møder per år. CAFF havfuglegruppe Rådgivning til hjemmestyret omkring de tre største rensdyrbestande i Vestgrønland Rådgivning til hjemmestyret omkring Kangerlussuaqs moskusbestande Ad-hoc rådgivning Bestandsvurdering (årligt)og analyser af havfuglearbejde i Nordatlanten. Bestandsvurdering og kvoteanbefalinger. Bestandsvurdering og kvoteanbefalinger. Rådgivning efter forespørgsel af Grønlands Hjemmestyre Kvalitetssikring af undersøgelser. Årlig møder En gang per bestand i strategiperioden. En gang i strategiperioden. Sagsbehandling Miljøvurdering Sammenfatning af eksisterende data Strategiske miljøvurdering og rapporter om data grundlag angående områder hvor råstof eller industriel udvikling forventes. Opgaver i samarbejd med DMU. I strategiperioden forvæntes bearbejdelse af rapporter for olieefterforskning i Baffin Bugt, Davis Strædet, Labrador Hav og Østgrønland 15

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Naturinstituttets strategi og handlingsplan 2003-07 Grønlands Naturinstitut 1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for 2003-07 Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut ÅRSBERETNING 2008 Årsberetning 2008

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut ÅRSBERETNING 2008 Årsberetning 2008 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2008 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Center for Marinøkologi og Klimaeffekter... 4 Afdelingen for Fisk og Rejer... 11 Afdelingen for Pattedyr

Læs mere

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2009-12 Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, marts 2011 13. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk Udstillinger og arrangementer

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Bilag Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler...10-11

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Otto Otto Otto Fabricius 1744 1744 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2013

Otto Otto Otto Fabricius 1744 1744 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2013 Otto Otto Otto Fabricius 1744 1744 1744-1822 1822 1822 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2013 Paasisaqarusuppunga Science & Society Indhold t 2 Forord.......3 2013 i glimt.. 4 Fagligt

Læs mere

Svalbard 18. - 26. juni 2015

Svalbard 18. - 26. juni 2015 Svalbard 18. - 26. juni 2015 Politiken Plus med John Frikke www.scanbird.com Kære tur-interesserede Det er med stor fornøjelse, at Politiken Plus og Scanbird kan tilbyde denne drømmerejse til isbjørnens

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2013 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2013 Indhold FORORD... 4 Kapitel 1.... 5 Erhvervsfiskeriet ved

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne. Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Flytællinger af fugle og havpattedyr i Vestgrønland 1998

Flytællinger af fugle og havpattedyr i Vestgrønland 1998 Flytællinger af fugle og havpattedyr i Vestgrønland 1998 Flytællinger af fugle og havpattedyr i Vestgrønland 1998 Teknisk rapport nr. 24 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Titel: Flytællinger

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Projekt Sullissivik. Om den politisk baggrund

Projekt Sullissivik. Om den politisk baggrund Projekt Sullissivik Om den politisk baggrund Nationalt projekt Projekt sullissivik er et nationalt projekt, på tværs af kommuner og Selvstyre, der skal give vores borgere den bedst tænkelige service når

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Navn: Helle Siegstad. Nuværende stilling: Afdelingschef

CURRICULUM VITAE. Navn: Helle Siegstad. Nuværende stilling: Afdelingschef CV og publikationsliste for Helle Siegstad side 1 af 6 CURRICULUM VITAE Navn: Helle Siegstad Nuværende stilling: Afdelingschef Kontaktoplysninger: Arbejde: Grønlands Naturinstitut, Boks 570, 3900 Nuuk

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier.

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier. 2 Beskrivelse af ansøgningsformularen Denne ansøgningsformular består af et firdelt spørgeskema og et afsnit med generelle oplysninger om uddannelsesinstitutionen. Hvert af de fire afsnit ser på effektiviteten

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. Juni 2011 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Opslag om forskningsprojekter:

Opslag om forskningsprojekter: Forsvarsakademiets Bedømmelsesudvalg Opslag 2015 Opslag om forskningsprojekter: Cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner Ansøgningsfrist: Mandag den 02.03.2015 kl.16.00

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998

Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998 Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998 Teknisk rapport nr. 14, marts Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30.

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30. Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 3, august 2013 15. årgang Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30. juli Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

Kære turinteresserede,

Kære turinteresserede, Kære turinteresserede, Det er med stor fornøjelse, at DOF Travel atter kan tilbyde medlemmerne en drømmerejse til isbjørnens land - Svalbard. De seneste ture, vi turledere John og Erik arrangerede i 2006,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2009 KOM(2009) 368 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Utilsigtet fangst af hvaler ved fiskeri:

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Svar på 36, stk. 1 spørgsmål til Landsstyret om tildeling af torskekvoter

Svar på 36, stk. 1 spørgsmål til Landsstyret om tildeling af torskekvoter NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Ane Hansen /HER Svar

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Opslag af 3 grønlandsrelaterede ph.d.- stipendier og 1 postdoc-stipendie

Opslag af 3 grønlandsrelaterede ph.d.- stipendier og 1 postdoc-stipendie Opslag af 3 grønlandsrelaterede ph.d.- stipendier og 1 postdoc-stipendie med vejledning og specifikation af krav til ansøgningen Indhold Stipendierne... 2 Formål og prioriterede områder... 2 Vurderingskriterier...

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere