Grønlands Naturinstituts handlingsplan for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012"

Transkript

1 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres forventede resultatmål inden for instituttets aktivitetssøjler: Overvågning, forskning, rådgivning og formidling. Aktiviteter i det nyoprettede Klimaforskningscenter udføres i tillæg hertil. holdes på 2009 niveau (konto , DANCEA og andre). Fartøjerne Paamiut og Adolf Jensen udgør en markant post i instituttets budget. Øgede omkostninger til vedligehold og stigende oliepriser har gennem de senere år medført en udhuling af aktivitetsniveauet. Adolf Jensen forventes at blive skiftet ud med et nyt og billigere skib inden for strategiperioden, hvorfor der er indlagt en besparelse i Finansloven for Fysiske rammer og fartøjer Instituttets fysiske rammer i form af kontor- og laboratoriefaciliteter udvides i 2010, således at der samlet kan være op til 70 medarbejdere i Nuuk (inkl. klima og miljø). Foto: Rikke Frandsen Personale Grundlæggende forudsættes det, at instituttet har et velkvalificeret personale, der såvel forskningsmæssigt, logistisk og administrativt er dimensioneret til opgaverne. I Appendiks 1 gives en samlet personaleoversigt og handlingsplan for personaleudviklingen i de to forskningsafdelinger. I direkte forlængelse heraf er der for de to afdelinger opsat en række resultatmål (f.eks. bestandsopmålinger, bestandsvurderinger og publikationer), der kan følges årligt. Økonomi Det forudsættes at bevillingsniveauet gennem perioden vil svare til finanslovsbevillingen i 2009, og at denne ikke udhules som følge af ekstraordinære omkostningsstigninger, eksempelvis olieprisstigninger. Endvidere forudsættes det, at omfanget af eksterne bevillinger som minimum kan Endvidere etableres et bådhus/lager i Vestervig i løbet af 2010, således at der skabes sikker plads til udstyr og småbåde. Det er en afgørende forudsætning, at instituttets to større forskningsfartøjer er funktionsduelige. Paamiut forventes at indgå gennem hele strategiperioden, mens Adolf Jensen forventes udskiftet med nyt fartøj i Aktiviteter Begge forskningsafdelinger forventes i strategiperioden at deltage mere aktivt i miljøvurderinger i forbindelse med råstofudvinding og industriudvikling. Samtidig søges det via konkrete projekter, at opnå optimale synergieffekter mellem basisaktiviteterne og aktiviteter i Klimaforskningscenteret. Miljøopgaver påtages i det omfang aktiviteterne kan finansieres i tillæg til basisaktiviteterne. Faglige aktiviteter for perioden for Afdelingen for Fisk og Rejer og Afdelingen for Pattedyr og Fugle er præsenteret i listeform i Appendiks 2. 1

2 Afdelingen for Fisk og Rejer I strategiperioden vil afdelingen arbejde med systematisering, udvikling og strømlining af de processer, der indgår i vurderingen af de vigtigste bestande (rejer, hellefisk, torsk, krabber) for at sikre en relevant og anvendelig rådgivning. Der skal sikres høj kvalitet og let adgang til grunddata til brug for bestandsvurderinger, samt en veldokumenteret beskrivelse af processer til rådgivningen. Østgrønland, samt hellefisk i Østgrønland hvert år kan blive overvåget gennem årlige trawlbaserede bestandsopmålinger. Det er Naturinstituttets vurdering, at overvågningen er af største betydning og absolut grundlæggende for at forstå de ændringer, der sker i det marine miljø. Overvågningen bidrager til at sikre en robust rådgivning for Grønlands vigtigste ressourcer: rejer, hellefisk og torsk. Projektgrupper til forskellige prioriterede delområder skal oprettes. Overvågning og rådgivning: I de senere år er der registreret store ændringer i det marine økosystem i Vest- og Østgrønland. De mest markante ændringer er at bestanden af torsk er i bedring, samtidig med at bestanden af rejer er faldende. Afdelingen følger disse ændringer tæt i både Vestog Østgrønland, idet det har været muligt at gennemføre bestandsopmålinger i Østgrønland af torsk, rejer og andre fisk under en delbevilling af Fiskeridepartementets konto Foto: Carsten Egevang Bestandene af torsk indenskærs i Vestgrønland overvåges gennem årlige garnbaserede rekrutteringsindeks i tre fjordsystemer og analyser af oplysninger fra fiskeriet. Afdelingen vil i 2010 revurdere indsatsen i forhold til antal af fjordsystemer, der skal overvåges. Bestandene af hellefisk udenskærs i Vestgrønland vil blive overvåget gennem årlige trawlbaserede bestandsopmålinger. Indenskærs ved Vestgrønland vil overvågningen foregå gennem årlige line- og garnbaserede bestandsopmålinger. Foto: GN De biologiske undersøgelser med Paamiut i både Øst- og Vestgrønland er nu maksimalt optimeret og med den nye geografiske dækning betyder det, at bestande af rejer, torsk, andre fisk i både Vest- og Krabbebestanden indenskærs ved Vestgrønland vil blive overvåget gennem årlige tejne- og trawlbaserede bestandsopmålinger og gennem analyser af oplysninger fra fiskeriet. Krabbefiskeriet i de udenskærs områder mellem Nuuk og Paamiut er gennem de senere år faldet voldsomt. Afdelingen vil i 2010 revurdere indsatsen for overvågning af krabbebestanden i området Nuuk og Paamiut. 2

3 Naturinstituttet kan ikke indenfor den økonomiske ramme foretage målrettet overvågning af andre fiskeriressourcer, men gennem mindre indsamlinger og projekter og som biprodukter af andre aktiviteter følge udviklingen i bestandene af rødfisk, lodde, laks, håising, havkatte, rokker, skolæste etc. Gennem NAFO afgiver instituttet årligt rådgivning med hensyn til udnyttelsen af rejebestandene ved Øst- og Vestgrønland og hellefiskebestanden udenskærs i Vestgrønland. Fra NAFO afgives en toårig rådgivning for hellefisk indenskærs og en treårige rådgivning for skolæst, rødfisk, håising, havkatte og rokker. Gennem ICES afgives årligt en rådgivning hensyn til udnyttelsen af torskebestandene, hellefisk udenskærs, rødfiskebestandene og laks. Forskning: Forskning vedr. fiskeriressourcerne vil især være fokuseret mod at beskrive centrale delprocessers rolle i det marine økosystem og udvikle metoder til vurdering af udnyttelse af fiskebestande. Rekrutteringsprocesser, bestandsadskillelse og økologisk samspil kan indgå. Forskningen vil blive dokumenteret gennem videnskabelige artikler, mødedokumenter til arbejdsgrupper og rapporter. spørgsmål omkring bestandsstruktur, sundhed, og/eller adfærd (satellitsporing, genetiske analyser, analyser af biologiske prøver, vegetationsundersøgelser og analyser af fangeres oplysninger). Hovedparten af disse studier finansieres via eksterne midler. Overvågning og rådgivning: Dyr som er under et betydeligt fangsttryk, bør moniteres regelmæssigt for at sikre opdateret rådgivning om de optimale fangstniveauer. Naturinstituttet har ikke økonomiske ressourcer til at monitere alle relevante bestande i løbet af en enkelt femårig strategiperiode. Derfor er det vigtigt at prioritere moniteringsarbejdet og vælge tidspunkter, områder og metoder, som giver det bedst mulige udbytte. Alle kvoterede havpattedyr, samt spættet sæl, marsvin og havfugle er langsomt reproducerende arter som har et relativt højt fangstniveau. Ideelt burde de ovennævnte arter optælles mindst en gang i løbet af en tiårs periode. Bestande som er i risiko for at være udnyttet i nærheden af deres maximalt bæredygtige udbytte bør moniteres oftere, ca. en gang i hver femårsperiode. Afdelingen for Pattedyr og fugle Ved hjælp af såvel eksterne som interne midler og i samarbejde med internationale eksperter, vil afdelingen dokumentere udbredelse, vandringsmønstre og størrelser af de bestande hvor forvaltningen har behov for opdateret biologisk rådgivning. Nærværende handlingsplan vil udgøre grundlaget for en solid biologisk rådgivning for de vigtigste pattedyr- og fuglebestande, inklusive bestande med en enten forældet, ikke robust, eller helt fraværende rådgivning. Med direkte relevans for rådgivningen vil afdelingen være involveret i studier, der skal afklare Foto: Flemming R. Merkel Store hvaler: Rådgivning for større hvaler gives via den Internationale Hvalfangstkommission, der anbefaler at hver bestand skal tælles mindst en gang hvert tiende år. For at danne et godt grundlag for rådgivningen vil det i den nærmeste fremtid (10-20 år) være hensigtsmæssigt at tælle store hvaler i Vestgrønland en gang hvert femte år. 3

4 Herefter forventes en tælling hvert tiende år at være tilstrækkelig. Afhængig af tilgængelige midler i strategiperioden , er det planen at gennemføre en forårstælling af grønlandshval, kombineret med tælling af narhval og hvidhval. Sommerbestandene i Vestgrønland (finhval, vågehval, pukkelhval og sejhval samt små hvaler marsvin og delfiner) er planlagt til Grønlandshvaler i Disko Bugt vil blive overvåget samtidig med et planlagt økologisk studie. Pukkelhvalerne i Nuuk overvåges ved brug af fotografisk fangst-genfangst metoden, der udover at give et estimat for bestandsstørrelsen også fortæller om dyrets vandringer. Narhval, hvidhval, hvalros og isbjørn: Rådgivning for narhval, hvidhval og hvalros udarbejdes i NAMMCO og JCNB, hvor JCNB har managementkompetence for bestande der deles af Grønland og Canada. I forbindelse med rådgivning for isbjørn, har Naturinstituttet forholdt sig til anbefalingerne fra IUCN/SSC Polar Bear Specialist Group (PBSG), samt Canadian Polar Bear Technical Commitee (CBTC). Grønlands Naturinstitut har søgt DANCEA-midler til monitering af narhval, hvalros og isbjørn i Øst-, Nordvest- og Vestgrønland. Ansøgningerne dækker flere undersøgelser spredt indtil Formål er at optælle hvalros, narhval og isbjørn og hvidhval i både Øst-, Nordvest- og Vestgrønland i mindst en gang i perioden Det er tale om flyvetællinger kalibreret med satellit mærkning af dyrene. I strategiperioden agter afdelingen at tælle og mærke narhvaler og hvalroser i Nordvestgrønland, hvalros i Østgrønland og, forudsat bevilling fra finansloven, DANCEA, samt andre eksterne kilder, isbjørne i både Øst- og Vestgrønland. Fangerviden om forekomst, ændring af forekomst, fangst og anskydning af hvalros i Vestgrønland skal indsamles ved en interviewundersøgelse som skal publiceres i løbet af strategiperioden. Sæler: Rådgivning for klapmyds og grønlandssæl dækkes af en videnskabelig arbejdsgruppe under ICES/NAFO, mens rådgivningen for andre sælarter udarbejdes af NAMMCO. Canada og Norge varetager monitering af grønlandssæl og klapmyds i de vigtigste yngleområder, som ligger ved Newfoundland og Grønlandshavet. Afdelingen skal deltage aktivt i de relevante videnskabelige arbejdsgrupper. Der er tegn på at grønlandssæl og klapmyds er ved at etablere nye ynglefelter. Afdelingen vil samarbejde med fangere og andre aktorer som færdes i naturen for at indsamle oplysninger om eventuelle nye ynglefelter af grønlandssæl og klapmyds i den vest- og sygrønlandske havis. Den spættede sæl er nu så fåtallig i Vestgrønland, at man generelt kun møder enkelt-individer eller meget små grupper. Der er dog tilsyneladende en mindre men sund bestand i Kap Farvel området. I løbet af strategiperioden vil afdelingen identificere og monitere landgangspladser for spættet sæl i Kap Farvel og Vestgrønland. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid Som en del af en række undersøgelser bestilt af Råstofdirektoratet for at evaluere effekten af olieefterforskning i Kap Farvel område, skal sæler spores ved hjælp af satellitsendere. I strategiperioden , vil afdelingen indsamle maveprøver af forskellige sælarter, samt maveprøver af torsk. Materielle skal bruges for 4

5 undersøgelser af sælernes fødevalg og mulige konkurrence for byttedyr mellem sæler og torsk. Havfugle: Undersøgelser af havfugle kvalitetssikres via CAFF s (Conservation of Arctic Fauna and Flora) havfugle-ekspertgruppe, men selve rådgivningen er Pinngortitaleriffiks ansvar. Polarlomvie, ederfugl, tejst, søkonge, ride og kongeederfugl er de vigtigste ressourcer. Menneskelig induceret dødelighed, som fangst, bifangst i fiskegarn og kollisioner med fartøjer, resulterer i et behov for en løbende monitering af disse arter. Behovet for overvågning øges når det samtidig drejer sig om ukendte eller relativt små bestandsstørrelser, med en lav reproduktionsrate hvilket er tilfælde hos mange havfuglearter. Det er umiddelbart ikke muligt at foretage en dækkende monitering af alle de grønlandske bestande af disse arter. Pinngortitaleriffik har valgt at prioritere overvågning af lomvie, edderfugl og ride, som er de mest sårbare arter. hvert år. Monitering af kolonier af edderfugl, rider og andre arter er projektorienteret og foregår ikke ud fra fastlagte intervaller. I strategiperioden vil afdelingen foretage optællinger af lomvie kolonierne i Upernavik (syd), Ilulissat, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Qaqortoq, og Ittoqqortoomiit. I forbindelse med optællingerne af lomvier, vil ridekolonier i de enkelte områder blive optalt. Desuden gennemføres i samme periode et moniteringsprojekt for edderfuglekolonier, udført af lokale fangere, i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner. Ride, ederfugle og lomvie i Nuuk skal overvåges hvert år i forbindelse med Marine Basic projektet. Naturinstituttet er samarbejdspartner med Danmarks Miljøundersøgelser på en Strategisk Miljøvurdering af KANUMAS olieefterforskningsområder og i perioden forventes havfuglekolonier i Upernavik, Qaanaaq og Nordøstgrønland optalt. I tillæg til moniteringsarbejdet vil afdelingen kortlægge edderfuglekolonier i Sydvest- og Sydøstgrønland. Afdelingen vil fortsat deltage som samarbejdspartner i projekter som Danmarks Miljøundersøgelser foretager omkring vandringsmonstre, udbredelse og økologi af lomvie, rider og andre fuglearter. Foto: Lars Maltha Rasmussen Afdelingen har udarbejdet en moniteringsplan for polarlomvie, der dækker de største kolonier og er geografisk repræsentativt fordelt i landet. Intervallet mellem optælling af kolonierne varierer med det aktuelle trusselsbillede for regionen, således at kolonier hvor der er registreret kraftig tilbagegang optælles hvert 3-4 år, mens kolonier hvor bestandsudviklingen regnes som stabil, optælles Landpattedyr: Bestandene af landpattedyr er rent grønlandske, og rådgivningen afgives direkte fra Naturinstituttet. I Vestgrønland findes der tre store bestande af rensdyr og en bestand af moskusokse, samt flere mindre lokalbestande af begge arter. I Østgrønland findes en enkelt bestand af moskusokse, spredt over en lang kyststrækning med flere lokal- eller delbestande. Afdelingen planlægger at tælle de tre hovedbestande af rensdyr en gang i løbet af strategiperioden Helsen, kropskondition, reproduktion og flokstruktur skal undersøges hos to af de tre 5

6 hovedbestande af rensdyr. Moskusokserne i Kangerlussuaq opmåles to gange i strategiperioden, med minimumsantal og undersøgelse af flokstruktur. Overvågning af de mindre bestande er meget omkostningskrævende. Afdelingen står til rådighed for lokale fangere og jagtbetjente i oplæring og implementering af moniteringsteknikker af små lokale bestande af rensdyr og moskusokser, hvilket dog kræver eksterne midler. Vegetation: Undersøgelser af rensdyr og fårs påvirkning af diversitetet af planter og jordbundsfauna tager udgangspunkt i to områder: Akia, nær Nuuk og et område i fåreholderdistriktet i Sydgrønland. Projektets formål er at undersøge græsningseffekten og udvikle et enkelt overvågningssystem. Den indsamlede viden om økologiske sammenhænge mellem jordbund og vegetation i forhold til græsningstrykket i vil bidrage til en bedre forståelse af effekten af klima ændring på interaktionerne mellem menneske, græssæderne og vegetation. Langtidsmoniteringsprogrammer er igangsat i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og forventes udvidet i løbet af strategiperioden Specielt vil arbejdet omkring langtidsmonitering af et lavarktisk område (Nuuk Basic/BioBasis) blive udbygget. Det primære moniteringsarbejde foregår i sommerperioden og dækker geografisk et bynært område ved Nuuk og et mere isoleret område. Dette moniteringsprogram er et supplement til et eksisterende højarktisk moniteringsprogram (Zackenberg Basic). Der vil løbende over sommerperioden blive indsamlet data om flora og fauna og disse vil blive relateret til klimaudviklingen. Miljøvurderinger: Udover de overvågnings- og rådgivningsopgaver, samt den økologiske orienterede forskning som afdelingen traditionelt varetager, skal afdelingen sammen med Danmarks Miljøundersøgelser, udarbejde strategiske miljøvurderinger for olieefterforskning i de fire største efterforskningsområder, og deltage i miljøundersøgelser og afrapportering i forbindelse med ALCOA-aluminiumsmelterprojektet. Foto: Christine Cuyler 6

7 Appendiks 1 Personale Det er afgørende for instituttets faglige niveau og mulighed for at tiltrække ekstern finansiering, at det forskningsfaglige personale i udstrakt grad har kompetence på ph.d.-niveau eller seniorforskerniveau. Gennem ansættelses- og uddannelsestiltag skal det sikres, at der er seniorkompetence, der dækker alle de overordnede fagområder, og at andelen af medarbejdere på ph.d.-niveau eller derover som minimum udgør 50 % af AC-staben. Af hensyn til det faglige miljø og kompetenceudviklingen i afdelingerne, tilstræbes det overordnet, at de videnskabelige medarbejdere er bosat og arbejder ved instituttet i Nuuk. I særlige tilfælde, f.eks. når det gælder spidskompetence, rekrutteringsvanskelighed, uddannelse eller eksterne projekter kan ansættelse udenfor Nuuk være nødvendig. Disse ansættelser omfatter dog kun kompetence på seniorforskerniveau, projektansatte for eksterne midler og ph.d.- studerende. Samtidig skal det sikres, at disse medarbejdere tilbringer en del af deres arbejdstid ved instituttet i Nuuk. Indenfor alle medarbejdergrupper lægges der vægt på, at personalet er velkvalificeret, og at der via aktiv oplæring, kurser og uddannelse sikres kontinuitet og kvalitet i alle arbejdsprocesser. Afdelingen for Fisk og Rejer I strategiperioden forventes afdelingen som minimum bemandet med 16 personer: 1 afdelingschef, 3 seniorforskere (heraf 1 seniorforskerårsværk fra DFU), 7 forskere, 3 biologassistenter og 2 medarbejdere i data og IT-enheden. Medarbejderstaben kan karakteriseres ved at bestå af mange relativt unge forskere. I strategiperioden forventes en ph.d. uddannelse færdiggjort, hvorved andelen af forskerstaben med ph.d./seniorforskerniveau vil udgøre 40 %. For resten af strategiperioden forventes 2 ph.d. stipendiater igangsat. Kompetenceudvikling: For at sikre et højt fagligt niveau og kompetenceudvikling af unge forskere skal nye ansættelser målrettes mod kompetente seniorforskere. Hvis det ikke er muligt at besætte nye stillinger med seniorforskere skal andre løsningsmodeller overvejes, herunder korttidsansættelse af seniorforskere med specifikke kompetencer. Afdelingen ønsker årligt at afholde mindst en intern workshop med fokus på specifikke problemstillinger direkte relateret til afdelingens kerneopgaver inden for assessment (matematiske modeller, standardisering, programmering etc.). Når det skønnes nødvendigt indkaldes eksterne eksperter 7

8 til at indgå i workshops. Interne workshops vil sikre faglig udvikling og samtidig søge at løse en række konkrete problemstillinger. Afdelingen ønsker at tilknytte 1 til 2 specialstudenter per år med relevant specialeemne. Antal rådgivninger og rådgivningsdokumenter forbliver på 2008-niveau. Afdelingens prioritering omkring rationalisering af assessment vil konkret betyde at deltagelse i nye forskningsprojekter og/- eller nyudvikling af f.eks. assessmentmodeller kun forventes at forekomme i mindre omfang. Der eksisterer ikke formelle videreuddannelsesmuligheder for assistenter, men afdelingen vil fortsætte udvekslingsaftalen med DFU og iværksætte tiltag så assistenterne kan deltage med fagligt udbytte på andre søsterorganisationer (f.eks. det Islandske Havforskningsinstitut). En kompetencegivende uddannelse for IT medarbejderen er iværksat og forventes at fortsætte frem til ultimo Resultat mål: Afdelingens resultat mål for strategiperioden ses i tabellen herunder. Vi vil koncentrere indsatsen inden for kvalitetssikring, rationalisering af assessment og databehandling. Herved bliver afdelingen mindre følsom overfor udskiftning i personale. Samtidig vil denne prioritering give mulighed for nødvendig faglig udvikling af yngre forskere. Resultatmål i Afd. for Fisk og Rejer Planl Result Planl Result Planl Result Planl Result Planl Result Antal aktiviteter: Antal bestande med rådgivning Rådgivnings dokumenter Reviewed publikationer Internationale møder Kvalitetsforbedringer af udvalgte assessment (f.eks. standardisering af databehandling) Forskningsskibe 2 1* 2 2 2** 2 Antal surveys 12 10* Surveydage * * Adolf Jensen havde havari i projekterne blev søgt gennemført med chartrede skibe ** Et nyt skib til erstatning af Adolf Jensen forventes færdigt i Afdelingen for Pattedyr og Fugle 8

9 I 2009 er afdelingen bemandet med 17 medarbejdere: 1 afdelingschef, 3 seniorforskere, 6 forskere (+ 4 projektansatte/ph.d. studerende) og 2 biologassistenter. Andelen af den fastansatte forskerstab med ph.d./seniorforskerniveau udgør 60% i Fysisk placering af medarbejdere: En del medarbejdere tilknyttet Afdelingen for Pattedyr og Fugle bor udenfor Grønland, hvilket begrænser sammenhængskraften og overførslen af viden indenfor afdelingen. På kort sigt skal afdelingen arbejde for at optimere kommunikation via elektroniske medier, og sikre at medarbejdere der er bosat udenfor Grønland tilbringer mest mulig arbejdstid i Nuuk. I løbet af strategiperioden vil afdelingen i videst muligt omfang søge at øge andelen af medarbejdere i Nuuk. Afdelingen vil søge at øge bemandingen med en seniorforsker indenfor det terrestriske område (range ecologist) og endvidere øge med 1 biologassistent. Afdelingen ønsker at tilknytte mindst et specialestudent per år, med opgaver som er relevant for forskning relateret til de grønlandske levende resurser. Resultat mål: Afdelingens resultat mål for strategiperioden ses i tabellen herunder. I årene , producerede afdelingen årligt i gennemsnit 23 videnskabelige peer reviewed artikler, 20 assessment mødedokumenter samt 12 populærvidenskabelige formidlingstekster (artikler eller bøger). Det forventes at afdelingens samlede produktion i strategiperioden vil være på mindst samme niveau. Kompetenceudvikling: Tre ph.d. uddannelser tilknyttet til Afdelingen for Pattedyr og fugle forventes færdiggjort i løbet af For resten af strategiperioden forventes mindst to nye ph.d./post-doc stipendiater igangsat. Resultatmål i Afdelingen for Pattedyr og Fugle Planl Result Planl Result Planl Result Planl Result Planl Result Antal aktiviteter: Antal bestande overvåget Rådgivnings dokumenter Reviewed publikationer - 22 >20 >20 >20 >20 Formidlingsdokumenter - 14 >10 >10 >10 >10 Internationale møder Antal surveys

10 Appendiks 2 Faglige aktiviteter Afdelingen Fisk og Rejer Overvågning Rejer, torsk og andre fisk Hellefisk Krabber Beskrivelse Resultat Kommentar Opmåling af rejer, torsk og andre fiskebestande ved Vestgrønland Opmåling af torsk, rejer og andre fiskebestande ved Østgrønland. Opmåling af torskebestand indenskærs i Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq Opmåling af hellefisk udenskærs Østgrønland Opmåling af hellefisk udenskærs i Davisstrædet Vestgrønland Opmåling af hellefisk indenskærs (UMK og ILU)Vestgrønland Opmåling af krabber i Sisimiut og i Diskobugten Opmåling af krabber udenskærs Nuuk- Paamiut Årligt bestandsindeks (biomasseindeks, køn, alder og størrelsessammensætning). Årligt bestandsindeks (biomasseindeks, køn, alder og størrelsessammensætning). Årligt indeks for rekruttering af nye årgange. Årligt bestandsindeks (biomasseindeks, køn og alderssammensætning) Årligt bestandsindeks (biomasseindeks, køn og alderssammensætning) Årligt bestandsindeks (biomsseindeks, køn og alderssammensætning) Årligt bestandsindeks (biomsseindeks, køn og størrelsessammensætning) Årligt bestandsindeks (biomsseindeks, køn og størrelsessammensætning) Laks Lakseindsamlinger Årlig indsamling er biologiske data. Indgår i vurderingen. Survey er rationaliseret gennem flere år. Der forventes inden ændringer i strategiperioden. Surveyet giver en meget lang tidsserie (fra 1988). Ny indsats over for specielt torsk, rejer og nye arter. Forudsætter bevilling fra konto Surveyet forventes at gennemgå mindre til retninger. Surveyet er af nyere dato. Revurderes i 2011, for bl.a. at afklare om alle områder skal overvåges. Indgår sammen med opmåling af andre fiskebestande i Østgrønland. Ingen større ændringer i strategiperioden. Ingen større ændringer i strategiperioden. I 2010 vurderes muligheden for at flytte survey området til Baffinbugten (afhænger af Canadisk planlægning). Ingen større ændringer i strategiperioden. Ingen ændringer i strategiperioden. Fiskeriet er på et minimum. Udviklingen følges tæt i de kommende år. Indsatsen revurderes i Forudsætter finansiering af USA's salseaprogram, der slutter i Herefter reduceres indsatsen. 10

11 Andre aktiviteter Forbedringer af assessment Biologisk indsamling fra det kommercielle fiskeri Torsk gydeprojekt Bifangst i rejefiskeriet i 2009 og 2010 Opbygning af databaser i afdelingen Fangststatestik/logbøger Standardisering af assessment Estimat af fiskeriets udtag af bestandene (mængde, kønsog alderssammensætning) Opmåling af gydende torsk i fjordene indenskærs. Opmåling af bifangst i rejefiskeriet Paamiut survey dokumenteres ( ) og dataopsamling sikres. I samme for Adolf Jensen survey Forbedre og forenkle grundlaget Forbedringer af standard assessment i hele perioden Hydrografi Hydrografi (DMI-aftalen) Årlig overvågning af temperatur og saltholdighed. Forskning Fisk, krabbe og rejelarver Projektet indgår i marine basis. Økologiske/klima studier Indsatsen vurderes i af fiske- og forslag til projekter er "hvem skaldysbestande spiser hvem" Rådgivning NAFO's videnskabelige råd (rejer) NAFO's videnskabelige råd (hellefisk Vestgrønland (inden og udenskærs)) NAFO's videnskabelige råd (skolæst, rødfisk, andre fisk) ICES videnskabelig råd (torsk i Vest og Østgrønland, samt hellefisk og rødfisk i Østgrønland) ICES videnskabelig råd (laks) Årlig bestandsvurdering af rejebstand ved Vest og Østgrønland. Kvalitetssikring af data. Årlig bestandsvurdering for hellefisk udenskærs. Hvert andet år for indenskærs hellefisk. Kvalitetssikring af data Hver tredje år vurderes bestande af skolæst, rødfisk, håising, havkat og tærber. Kvalitetssikring af data. Årlig bestandsvurdering af bestande af hellefisk, torsk og rødfisk. Kvalitetssikring af data. Årlig bestandsvurdering af laks. Kvalitetssikring af data Samarbejde med GFLK's observatører forbedres så indsamlingerne fra fiskeriet kan dækkes bedre. Bevilling fra konto Projektet revurderes i primo Bevilling fra konto Revurderes i primo Der skal opbygges robuste databaser til brug under surveys. Eksterne konsulenter forventes at indgå. Dokumentere og standardisere datagrundlaget. Dokumentere og standardisering af assessmentsprocedure. Forudsætter samarbejde med den danske marine. Revurderes i Vurderes i En forskningsplan formuleres i Et årligt møde ultimo oktober. Mødet samler alle rejeeksperter fra Nordatlanten. Et årligt møde primo juni i Halifax. Bestandene vurderes på junimødet i Halifax. Et årligt møde april/maj. Bestandene vurderes på ICES arbejdsgruppemøder i NWWG. Et årligt møde april. Bestandene vurderes på ICES arbejdsgruppemøder i NGNAS. 11

12 Afdelingen for Pattedyr og Fugle Overvågning Beskrivelse Resultat Kommentar Havpattedyr Sommer optælling af hvaler ved Vestgrønland: finhval, vågehval, pukkelhval og sejhval, samt evt. marsvin, grindehval og delfiner Estimat af antal hvaler. Data grundlag til assessment for NAMMCO og IWC. Bør gennemføres med ca. femårs interval. Planlagt Fotoregistrering af pukkelhvaler i Nuuk Estimat af hvaler som bruger Nuuk Fjord Billede registrering sammenlignes med det Nordatlantiske katalog. Billeder indsamles hvert år Optælling af narhval i Nordvest Grønland (Melville bugt, Inglefield bredning og Smith Sund) Estimat af antal narhval. Data grundlag til assessments for NAMMCO og JCNB Bør gennemføres ca. hver femte år. Smith Sund optælles i forår Inglefield bredning og Melville Bugt i bør tælles i Vinter optælling af hvidhval, narhval og grønlandshval ved Vestgrønland Estimat af antal hvaler. Data grundlag til assessments for NAMMCO, JCNB og IWC Bør gennemføres med ca. femårs interval. Planlagt til Genetisk fangst-genfangst af Grønlandshval ved Qeqertarsuaq Estimat af antal hvaler som bruger området Årligt. Kræver at en vis dyr "genfanges" fra år til år Optælling af narhval i Østgrønland Estimat af antal narhval i Ittoqqortoormiit og Ammassalik. Data grundlag til assessments for NAMMCO og JCNB Bør gennemføres hver 5-10 år. Sidste gang i Vinter optælling af hvalros ved Vestgrønlands bestand Estimat af antal hvalros ved drivisen. Data til rådgivning af NAMMCO Bør gennemføres hvert 5-10 år. Sidste gang i Supplerende data kommer fra hvaltællinger Optælling af hvalros i Nordvestgrønland: Foråroptælling i Smith Sund og Sommeroptæling langs Ellesmere Ø Estimat af antal hvalros i Nordvand bestanden. Data til rådgivning af NAMMCO Gennemføres i Bør gentages hver 5-10 år. Optælling af hvalros i Nordøstgrønland Estimat af antal hvalros i Nordøstgrønland. Data til rådgivning af NAMMCO Gennemføres for førstegang i Anbefalet hyppighed afhængig af resultater 12

13 Optælling af isbjørn i Vestgrønland Estimat af antal isbjørne i Baffin Bugten. Gennemføres for førstegang i 2011, i samarbejd med Canada. Anbefalet hyppighed afhængig af resultater. Data valideres af PBSG Optælling af isbjørn i Østgrønland Estimat af antal isbjørne i Østgrønland. Afhængig af midler, gennemføres for førstegang i Anbefalet hyppighed afhængig af resultater. Data valideres af PBSG Identificering af nøgleområder for spættet sæler Kortlæge vigtige områder og etablere moniteringsprogram Spætter sæl har forsvundet fra et stor del af sin oprindelig udbredelse og kræver et særlig moniterings indsats. Data præsenteres til NAMMCO Fugle Fly optælling af edderfugle i Syd og Sydøstgrønland Estimat af antal edderfugle hanner ved kysten Flyvetælling gennemført for første gang i I strategiperioden skal resultater bearbejdes. Anbefaling for moniteringsprogram afhængig af resultater Fotografisk optælling af havfuglekolonier efter rotationsplan. Estimat af antal fugle i kolonier af lomvie og ride. Monitering foregår på tre niveau: I. Intensiv (hvert 3 år: Upernavik S.; årlig: Nuuk), II. middel (hvert 6-8 år: Upernavik N. Ilulissat, Maniitsoq, Paamiut, Qaqortoq, Ittoqqortoormiit) og III. ekstensiv (hvert 10 år: Qaanaaq). Ofte i samarbejd med DMU Lokal baseret optælling af edderfugle i Disko, Uummannaq og Upernavik Estimat af antal edderfugle i enkelte kolonier Årlig monitering. Baseret om samarbejde med lokale fanger. Etablering af nye moniteringsprogrammer for edderfugle Estimat af antal edderfugle i enkelte kolonier Etablering af program i mindst et ny lokalitet i Vestgrønland, i samarbejd med lokale fangere eller jagtbetjente. Landpattedyr Helikopter optælling af rensdyr i Vestgrønlands store bestand efter rotationsplan Estimater af antal rensdyr. Bestandene tæller hver femte år. Kangerlussuaq-Sisimiut tælles i 2010 og Akia-Maniitsoq, samt Ameralik- Qeqertarsuatsiaat områder tælles i

14 Vegetation Forskning med direkte relevans til rådgivning Optælling af moskusokser i Kangerlussuaq-Sisimiut, snescooter Lokalt baseret monitering af små bestande af rensdyr og moskusokse Monitering af vegetation i Sydgrønland og Nuuk Monitering af vegetation i Nuuk Undersøgelser af dyre bevægelser, vandring, akustik og molekylære biologi. Indeks tal/minimum estimat af moskusøkser Indeks tal /minimum estimat Opfølgning af udvalgte fåre- og rensdyrgrænsingsområder Måling af effekter af klima i en lav arktisk terrestrisk økosystem Kortlægning af bestandsafgrænsning Tælles hvert 3år Etablering af program i mindst et lokalitet som giver antal (minimum estimat), køns- og aldersfordeling i bestandene, samt oplæring af lokalbefolkning Samarbejd med DMU Projektet er parallel til Zackenberg i Nordøstgrønland. Samarbejd med DMU Undersøgelser af økologisk interaktioner Undersøgelser om kropskondition og reproduktion Interview undersøgelser og analyser af fangstrapporter Assessment og udvikling af matematiske modeller Forståelse af interaktioner mellem prædatorer, byttedyr, klima og menneskers aktiviteter Indsamling af information som kan forklare status af bestande. Indsamling af brugerviden Biologisk anbefaling for fangst og forvaltning Projekter som besvarer konkrete spørgsmål og har start og slut dato. Ofte finansieret ved hjælp af eksterne midler, og udført i samarbejde med internationale organisationer Rådgivning NAMMCO (havpattedyr undt. isbjørn) Bestandsvurdering i Nordatlanten (årligt), internationalt samarbejde, biologiske anbefalinger. Kvalitetssikring af undersøgelser. 3-5 møder per år ICES/NAFO Særgruppe (klapmyds og grønlandssæl) Bestandsvurdering i Nordatlanten (årligt), internationalt samarbejde, biologiske anbefalinger. Kvalitetssikring af undersøgelser. Forventes 2-3 møder i strategiperioden IUCN/PBSG (isbjørn) Global bestandsvurdering, internationalt samarbejde, biologiske anbefalinger. Kvalitetssikring af undersøgelser. Forventes 1-2 møder i perioden

15 JWG-NAMMCO/JCNB (fælles Canada/Grønland bestande af småhvaler og hvalros) Bestandsvurdering for hvid- og narhvaler i Vestgrønland. Kvalitetssikring af undersøgelser. Inkorporering af hvalros forventes. 2-3 møder i strategiperioden IWC Videnskabelig Komite Præsentation og kvalitetssikring af undersøgelser. Bestandsvurdering af vågehval, finhval, pukkelhval, sejhval og grønlandshval. 2 møder per år. CAFF havfuglegruppe Rådgivning til hjemmestyret omkring de tre største rensdyrbestande i Vestgrønland Rådgivning til hjemmestyret omkring Kangerlussuaqs moskusbestande Ad-hoc rådgivning Bestandsvurdering (årligt)og analyser af havfuglearbejde i Nordatlanten. Bestandsvurdering og kvoteanbefalinger. Bestandsvurdering og kvoteanbefalinger. Rådgivning efter forespørgsel af Grønlands Hjemmestyre Kvalitetssikring af undersøgelser. Årlig møder En gang per bestand i strategiperioden. En gang i strategiperioden. Sagsbehandling Miljøvurdering Sammenfatning af eksisterende data Strategiske miljøvurdering og rapporter om data grundlag angående områder hvor råstof eller industriel udvikling forventes. Opgaver i samarbejd med DMU. I strategiperioden forvæntes bearbejdelse af rapporter for olieefterforskning i Baffin Bugt, Davis Strædet, Labrador Hav og Østgrønland 15

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Naturinstituttets strategi og handlingsplan 2003-07 Grønlands Naturinstitut 1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for 2003-07 Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2013-2017 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2013-2017 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr

Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr - en status over vigtige ressourcer 1. oktober 1998 Teknisk rapport nr. 16, oktober 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere:

Læs mere

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr. Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,

Læs mere

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768 Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut ÅRSBERETNING 2008 Årsberetning 2008

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut ÅRSBERETNING 2008 Årsberetning 2008 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2008 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Center for Marinøkologi og Klimaeffekter... 4 Afdelingen for Fisk og Rejer... 11 Afdelingen for Pattedyr

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling

Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Forskning i natur under forandring - for et samfund i udvikling Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2009-12 Forord Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2009

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2009 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2009 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Rejer... 11 Afdelingen for Pattedyr og

Læs mere

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra? Hvor kommer vi fra? Forskning: Grønlands Fiskeriundersøgelser (Kbh.) 1946-92 Flytter til Grønland 1993-96 1995 EcoGreen Workshop 2001 Afd. for Marin Økologi 2005 Grønlands Klimaforskningscenter 2009 Miljøenhed

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010 2 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 8 Afdelingen for Pattedyr

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland

Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland Viden og kompetenceopbygning for fremtidens Grønland Strategiplan Grønlands Naturinstitut 2013-17 Både kulturelt og økonomisk udgør udnyttelsen af de levende ressourcer selve livsnerven for det grønlandske

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2010 2 indhold 3 forord Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 8 Afdelingen for

Læs mere

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2012

pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2012 pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut Årsberetning 2012 indhold 2 Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 4 Afdelingen for Pattedyr og Fugle... 10 Grønlands Klimaforskningscenter...

Læs mere

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Fiskeri, fangst og landbrug 1. Forvaltning af fiskeriet Forvaltning af fiskeriet Fiskeriet forvaltes gennem kvoter og licenser på de mængder, der maksimalt må fiskes i grønlandsk

Læs mere

Grønlands dyreverden

Grønlands dyreverden Grønlands dyreverden David Boertmann Århus Universitet, Inst. Bioscience, sektion for arktisk miljø & DCE Forsker: fugle, havpattedyr, moskusokser, svampe Rådgiver: de grønlandske myndigheder; olieefterforskning

Læs mere

C. Egevang. pinngortitaleriffik gr ø n l a n d s nat u r i n st i t u t. Årsberetning 2007 ÅRSBERETNING 2007

C. Egevang. pinngortitaleriffik gr ø n l a n d s nat u r i n st i t u t. Årsberetning 2007 ÅRSBERETNING 2007 C. Egevang pinngortitaleriffik gr ø n l a n d s nat u r i n st i t u t Årsberetning 2007 2 i n d h o l d Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Center for Marinøkologi og Klimaeffekter... 4 Afdelingen for fisk

Læs mere

pinngortitaleriffik Årsberetning 2011

pinngortitaleriffik Årsberetning 2011 pinngortitaleriffik Årsberetning 2011 grønlands naturinstitut 2 indhold Forord... 3 Fagligt arbejde... 4 Grønlands Klimaforskningscenter... 4 Afdelingen for Fisk og Skaldyr... 10 Afdelingen for Pattedyr

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Indhold Baggrund... 4 Biologi... 4 Fiskeri... 5 Forvaltning... 5 Lovgivningsmæssige rammer og internationale guidelines... 6 Kommissorium...

Læs mere

Rensdyrkvoter og fangstperioder 2016/2017 vinter

Rensdyrkvoter og fangstperioder 2016/2017 vinter Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8, 13, stk.

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, marts 2011 13. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk Udstillinger og arrangementer

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2004. Årsberetning

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2004. Årsberetning PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2004 2 I NDHOLD Forord....................................................................... 3 Lidt om året der gik...........................................................

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier)

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier) Antal aktive reder Pinngortitaleriffik Outi Tervo AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk Nuuk den 10. oktober 2013 Biologisk rådgivning om ederfugl, oktober 2013 Efter aftale med Afdeling

Læs mere

MITTARFEQARFIIT GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN

MITTARFEQARFIIT GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN Harer 0 0 REGISTRERING AF FUGLE OG DYR PÅ DE GRØNLANDSKE FLYVEPLADSER Med henvisning til BL 3-16 som omhandler om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2003. Årsberetning

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning 2003. Årsberetning PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2003 2 I NDHOLD Forord....................................................................... 3 Lidt om året der gik...........................................................

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Årsrapport. Fugle og pattedyr på flyvepladsen. Mittarfik Sisimiut Sisimiut Lufthavn

Årsrapport. Fugle og pattedyr på flyvepladsen. Mittarfik Sisimiut Sisimiut Lufthavn Årsrapport Fugle og pattedyr på flyvepladsen Mittarfik Sisimiut Sisimiut Lufthavn 2008 Afrapportering til Statens Luftfartsvæsen i henhold til BL 3-16. pkt. 7.4 Navn på flyveplads: Mittarfik Sisimiut Dato:

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

C. Egevang PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning. Årsberetning 2005

C. Egevang PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Årsberetning. Årsberetning 2005 C. Egevang PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Årsberetning 2005 2 INDHOLD Forord....................................................................... 3 Lidt om året der gik...........................................................

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Høringssvar vedrørende revision af fuglebekendtgørelse, 2015

Høringssvar vedrørende revision af fuglebekendtgørelse, 2015 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT POSTBOKS 570 3900 NUUK GRØNLAND TLF. 36 12 00 FAX 36 12 12 www.natur.gl Sofie A. Erbs-Maibing AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk 1. december

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr

havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr o te t havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt?

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Attasut Inatsisartut /Her Svar på 37spørgsmål

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere