Dias 1. <Naturstyrelsens logo. Billedet er fra Det Fynske Øhav ved byen Dyreborg på Horneland tæt ved Fåborg. Dias 2

Transkript

1 Dias 1 Den National grundvandskortlægning <Naturstyrelsens logo. Billedet er fra Det Fynske Øhav ved byen Dyreborg på Horneland tæt ved Fåborg Dias 2 Fordelingen og beliggenhed af de syv tidligere miljøcentre som har eksisteret fra til Dias 3 By og Landskabsstyrelsen samt Skov og Natrustyrelsen blev slået sammen til Naturstyrelsen med en reorganisering af landsopdelingen som vist på sliden.

2 Dias 4 Baggrund for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Den korte version: Efter kommunalreformen har de Statslige Miljøcentre siden d. 1. januar 2007 kortlagt grundvandsressourcens beliggenhed, kvalitet og beskyttelse mod forurening. På baggrund af kortlægningen skal kommunerne efterfølgende udarbejde og vedtage indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. En indsatsplan skal bl.a. indeholde en detaljeret plan for grundvandsbeskyttelsen og en tidsplan for hvordan beskyttelsen opnås. Dias 5 Vestsjællands Amtskommunes udpegning af OSD, OD og OBD områder, marts 1997 Dias 6 Den generelle trin-inddeling for kortlægningen Trin 1: Analyse af eksisterende data Trin 2: Detailkortlægning af geologi, hydrologi og kemi Trin 3: Detailkortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Trin 4: Afgrænsning af sårbare områder og revision af andre områdeafgrænsninger Trin 5: Redegørelsesrapport med anbefalinger til indsatsplaner Trin 6: Afsluttende opsamling på projektforløbet

3 Dias 7 Situationen på Sjælland Status og slutår for grundvandskortlægningsområderne på Sjælland. Dias 8 Dias 9 Her situationen for Kalundborg Kommune Her vist grundvandskortlægningsområderne i Kalundborg Kommune. Bjergsted og Hvidebæk er færdigkortlagt og overdraget til komunen. Tude Å er afsluttet mens Vestsjællands Amt eksisterede. Slagelse kortlægning er i gang og 8 pct. af kortlægningsområdet ligger i Kalundborg Kommune. De brunlige områder er indvindingsområder uden for OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser). Områderne skal kortlægges men er endnu ikke sat i gang. Her vist Slagelse kortlægningsområde (268 km², med buffer 375 km²) med tilstødende kortlægningsområder nemlig Tude Å som er afsluttet i 2005, Sorø Stenlille påbegyndt 2007 og Fuglebjerg startet i 2010

4 Dias 10 Kortet over Slagelse området Viser kortlægningsområdet med geografiske informationer som baggrund Dias 11 En oversigt der viser medlemmerne i den etablerede følgegruppe til projektet Slagelse grundvandskortlægning. Der er repræsentanter for kommunerne Slagelse og Kalundborg, Region Sjælland, Vandrådene for Slagelse og Kalundborg, Landbrugsforeningen Gefion, Naturfredningsforeningen, Naturstyrelsen og endelig den rådgiver som er valgt til at løse en bestemt opgave i projektforløbet. Dias 12 Hvad sigerer tidsplanen? Tidsplanen for Slagelse kortlægningsprojekt. De enkelte opgaver som forventes løst er vist i en tidsramme. Projektet forventes afsluttet primo Den gule/orange lodrette streg vise hvor i projektforløbet vi er i dag.

5 Dias 13 Kort med Vandværker og kommunegrænsen i den nordlige del af Slagelse kortlægningsområde mellem Slagelse og Kalundborg (violette streg). Dias 14 Linie for profil gennem jordlagene i Slagelse kortlægningsområdes nordlige del (mørkblå) Dias 15 Det nordlige område vist to gange ved siden af hinanden. Profillinie er vis med sort, blå linier viser modelberegnede afgrænsninger af vandindvindingsområdet til vandværker og endelig lysrosa områder som viser de foreløbige potentielle nitratsårbare områder efter trin 1 gennemgang og behandling af data.

6 Dias 16 Dias 17 Kortlægningen sker fra luften med måleudstyret hængende under en helikopter. Fra en ramme-antenne på 28 x 16 meter udsendes elektromagnetiske felter, som reflekteres fra under-grunden. Den efterfølgende databehandling ender op med tredimensionelle kort, hvor jordlagene er farvet efter deres elektriske modstand Profil gennemjordlagene i den profillinie som er vist på tidligere slides. De røde og brune farver er kvartære aflejringer (istidsaflejringer) hvorunder der er ler og kalk der begge er gamle havaflejringer som indeholder gammelt havvand. Havvandet kan ved pumpning trænge op i boringerne som henter vand i de røde sand og gruslag ovenover. Ved boringernes filtre (sorte barrer ved siden af boringerne) er angivet analyseværdier for Chlorid og Natrium. De blå pile giver et bud på hvordan grundvandet bevæger sig gennem jordlagene. Geofysisk kortlægning ved hjælp af SkyTem metoden. Der er her vist hvordan man med en helikopter og en træramme kan bevæge sig hen over terrænet og påvirke jorden med strøm ved at tænde og slukke og ind imellem måle den strøm der dannet i jorden. Dias 18 Tak for jeres opmærksomhed