Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004"

Transkript

1 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004

2 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf.: Fax: Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til Dansk Center for Forskningsanalyse. Pris: kr. 50,00 inkl. moms. Publikationen kan desuden hentes på Tryk: CS Grafisk A/S Oplag: 750 stk. ISSN: ISBN:

3 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2004 Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, Finlandsgade 4, 8200 Århus N

4 Forord Hermed præsenteres forskningsstatistikken for den offentlige sektor i Danmark i Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på opdrag af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Der har i år været rettet henvendelse til knap 800 enheder. Undersøgelsen er gennemført efter OECD s retningslinjer for forskningsstatistik, beskrevet i Frascati Manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige OECD-landes. Desuden sammenlignes 2004-tallene med de seneste 10 års indberetninger for at give den tidsmæssige udvikling. Dansk Center for Forskningsanalyse vil gerne benytte lejligheden til at takke institutionerne for deres bidrag til statistikken. Karen Siune Centerleder Maj 2006 Indholdsfortegnelse Forord og indholdsfortegnelse...2 Metode og definitioner...3 FoU-udgifter...4 FoU-finansiering...12 FoU-personale...18 FoU-årsværk...22 BNP-andele...28 FoU-samarbejdsrelationer...30 Ph.d Læs mere på CFA s hjemmeside: Her findes blandt andet en komplet tabelsamling, en detaljeret metodebeskrivelse samt indberetningsskemaerne vedrørende den offentlige sektors forskningsstatistik for Endvidere er der link til de anvendte eksterne kilder. 2

5 Metode Undersøgelsen dækker forskning og udvikling (FoU) i den offentlige sektor i Danmark i 2004 og omfatter universiteter, universitetshospitaler, sektorforskningsog øvrige offentlige forskningsinstitutioner samt nonprofit institutioner. I alt blev 784 enheder fordelt på 179 institutioner spurgt om deres FoU-aktiviteter i Heraf svarede 669 enheder, at de i 2004 udførte FoU i henhold til undersøgelsens kriterier. Undersøgelsen er gennemført i henhold til OECD s retningslinjer, se Frascati Manualen (2002). På baggrund af totaltællingen blandt offentlige og private sygehusafdelinger, som blev gennemført i forbindelse med 2002-undersøgelsen, er der dannet 10 amtsbaserede sygehusenheder. De vil frem til næste totaltælling i 2007 repræsentere sygehusene uden for universitetshospitalerne. I 2002 blev sektorinddelingen tilpasset de internationale standarder. Det betyder, at Højere læreanstalter nu omfatter universitetshospitalerne. Hovedsektoren Offentlige forskningsinstitutioner omfatter sektorforskningsinstitutioner og øvrige offentlige forskningsinstitutioner. Ændringen betyder, at der er et databrud mellem 1995 og 1997 i tiårsoversigter med hovedsektorinddeling. De basale definitioner fra Frascati Manualen: Forskning og udvikling: Skabende arbejde på et systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund, samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Grundforskning: originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning: originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden, primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde: systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 3

6 Figur 1. FoU-udgifter fordelt på hovedsektorer, Mio. kr priser Private ikke-erhvervsdrivende sektor Offentlige forskningsinstitutioner Højere læreanstalter Alle sektorer Kilde: Tabel 32

7 Figur 2. FoU-udgifter fordelt på sektorer samt udgiftstype, Mio. kr. Højere læreanstalter Sektorforskningsinst. Øvr. off. forskningsinst. Private ikkeerhvervsdrivende inst % 20% 40% 60% 80% 100% Figur 1 viser, at udgifterne til FoU i perioden er steget med 2,1 mia. kr. svarende til en stigning på 22 procent, regnet i faste priser. Fra 2003 til 2004 steg udgifterne med 2,4 procent, nemlig 272 mio. kr. Der har været en lignende stigning de seneste par år. Denne udvikling kan næsten udelukkende tilskrives en stigning i FoU-udgifterne for højere læreanstalter, dvs. universiteter og sygehusene under universitetshospitalerne samt en række mindre institutioner. De højere læreanstalter havde således en stigning på godt 350 mio. kr. fra 2003 til 2004 svarende til 4,1 procent. Modsat var der samlet set et fald på 3,2 procent (82 mio. kr.) i FoUudgifterne for offentlige forskningsinstitutioner. Figur 2 illustrerer forholdet mellem investerings- og driftsudgifter på sektorniveau. I forhold til 2003 er investeringsudgifterne samlet faldet med 110 mio. kr. Investeringsudgifterne til FoU har stort set været uændret for private ikke-erhvervsdrivende organisationer, men er faldet med 31 mio. kr. for højere læreanstalter og med 79 mio. kr. for offentlige forskningsinstitutioner. Kilde: Tabel 1 Driftsudgifter Investeringsudgifter 5

8 Figur 3. FoU-udgifter fordelt på videnskabelige hovedområder, Mio. kr priser Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- & veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora inkl. psyk./pæd. Kilde: Tabel 41. Der blev ikke indberettet oplysninger i 1996 og 1998, hvorfor oplysningerne for disse år er estimater

9 Figur 4. FoU-udgifter fordelt på videnskabelige hovedområder og sektorer, Mio. kr. Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/vet. vidensk. Samf. vidensk. Hum. inkl. psyk/pæd. Kilde: Tabel Højere læreanstalter Sektorforskningsinstitutioner Andre forskningsinstitutioner Af figur 3 ses, at der på fem af de seks videnskabelige hovedområder anvendtes flere FoU-midler i 2004 end i 1995, mens der for jordbrug/veterinærvidenskab anvendtes 41 mio. kr. mindre til FoU i 2004 end i De største udgiftsområder har i hele perioden været sundheds- og naturvidenskaberne, mens jordbrug/veterinærvidenskaben har været det mindste udgiftsområde siden Fra 2003 til 2004 har der været stigning i udgifterne til FoU for tre hovedområder: Teknisk videnskab, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab, nemlig fra 8,7 til 10,4 procent. For de tre øvrige hovedområder var der tale om fald i FoU-udgifterne på mellem 3,0 og 6,8 procent. Figur 4 illustrerer, hvordan de tre sektorers FoUudgifter anvendes på de forskellige videnskabelige hovedområder. Højere læreanstalter anvendte således henholdsvis 27 og 25 procent af deres FoUudgifter på sundheds- og naturvidenskab, mens sektorforskningen anvendte 29 procent af FoUudgifterne på jordbrug/veterinærvidenskab. 7

10 Figur 5. FoU-udgifter fordelt på forskningsart, Mio. kr priser Kilde: Tabel 32 og 46 Udviklingsarbejde Anvendt forskning Grundforskning Total

11 Figur 6. FoU-udgifter fordelt på forskningsart inden for videnskabelige hovedområder, Procent. Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/Vet. vidensk. Samf. vidensk. Hum. vidensk. 18% 31% 44% 43% 66% 64% 58% 49% 42% 44% 24% 29% 24% 14% 20% 14% Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde Kilde: Tabel 18B 5% 12% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 5 viser et skøn for FoU-udgifternes fordeling på forskningsart i perioden I 2004 gik knap 47 procent af FoU-udgifterne til grundforskning, knap 40 procent til anvendt forskning og knap 14 procent til udviklingsarbejde, hvilket er uændret i forhold til Andelen af FoU-udgifter til grundforskning har de foregående år svinget omkring 48 procent, så grundforskningen er faldet 1 procentpoint til fordel for mere anvendt forskning. Udviklingsarbejdets andel har ligget ret konstant på ca. 14 procent gennem hele perioden. I figur 6 er FoU-udgifterne fordelt på forskningsart pr. videnskabeligt hovedområde i Det ses, at grundforskning var størst ved naturvidenskab og humaniora, mens anvendt forskning udgjorde størstedelen af FoUudgifterne for de øvrige videnskabelige hovedområder. Det er en ændring i forhold til de sidste par år for samfundsvidenskabs vedkommende, idet de i foregående år havde mere grundforskning end anvendt forskning. Mens højere læreanstalter anvendte ca. 55 procent af FoU-årsværkene til grundforskning, var andelen kun 20 procent for de øvrige enheder. Omvendt anvender de øvrige enheder 60 og 20 procent på anvendt forskning og udviklingsarbejde, mens det var 34 og 11 procent ved de højere læreanstalter. 9

12 Figur 7. FoU-udgifter fordelt på regioner, Mio. kr priser Hovedstadsområdet Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms Amter Fyns Amt Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter Ringkøbing og Viborg Amter Århus Amt Nordjyllands Amt Kilde: Tabel

13 Figur 8. FoU-udgifter fordelt på regioner, Procent. 7,2% Af figur 7 fremgår de seneste tre års regionale fordeling af FoU-udgifterne. Hovedparten af det offentliges udgifter til FoU blev anvendt i Hovedstadsregionen. I fire af de syv regioner blev der brugt flere midler på FoU i 2004 end i Niveauet var imidlertid lavere i 2004 end i 2003 for regionerne Fyn, Vestjylland (Ringkøbing og Viborg amt) samt Øst for Storebælt. 2,9% 15,6% 1,6% 7,3% 1,0% 64,4% Danmarkskortet i figur 8 viser de samlede offentlige FoU-udgifter fordelt procentuelt på syv regioner for Godt 64 procent af FoU-udgifterne blev anvendt i Hovedstadsregionen, mens Østjylland tegnede sig for knap 16 procent. De to andre universitetsregioner, Fyn og Nordjylland stod for tilsammen for 14,5 procent. De sidste 5,5 procent af FoU-midlerne blev anvendt i de resterende regioner uden en primær universitetsenhed. Sammenlignes FoU-udgifterne med indbyggertallet i 2004, svarer forskningsindsatsen i gennemsnit til kr. pr indbygger, men fordelingen er skæv. Hovedstadsregionen havde en FoU-indsats på kr. pr. indbygger og resten af landet på kr. 1 Kilde: Tabel 5 1 Indbyggertallet er hentet fra Danmark i Tal 2004, Danmarks Statistik. 11

14 12 Figur 9. Finansiering af FoU-udgifter fordelt på finansieringsart, Procent og mio. kr priser. 100% 90% 80% % 60% 50% 40% 30% % 10% 0% Intern finansiering Ekstern finansiering Kilde: Tabel 32

15 Figur 10. Eksternt finansierede FoU-udgifter fordelt på finansieringskilde, Mio. kr Kilde: Tabel Andre stat. Org. og fonde Udenlandske virk Andre udenl. Forsk.-råd Danske virk. EU Andre off Figur 9 viser udviklingen i forholdet mellem den interne og eksterne finansiering af FoU-udgifterne i den offentlige sektor i perioden Set over hele perioden steg andelen af ekstern finansiering af FoUudgifterne først fra 35 procent i 1995 til 41 procent i 2002, men har så været faldende de to sidste år og er på 37 procent i Figur 10 s specificering af de eksterne midler i 2004 på de enkelte kilder viser, at den største bidragsyder var Staten, som i 2004 ydede mio. kr. udover basisbevillingerne samt 909 mio. kr. via forskningsrådene, dvs. i alt 47 procent af de eksterne midler. Den næststørste kilde var danske organisationer og fonde, som ydede 879 mio. kr., svarende til 20 procent. Danske og udenlandske virksomheder finansierede 473 mio. kr. (11 procent), mens EU s andel var 10 procent. Tendensen har de sidste par år været en faldende statslig andel af de eksterne midler. Således udgjorde Statens andel 54 procent i Til gengæld er danske organisationers og fondes andel steget fra 16 procent i 2002 til 20 procent i

16 Figur 11. Eksternt finansierede FoU-udgifter fordelt på hovedsektorer Procent. 60% 14 50% 40% 30% 20% 10% 0% Højere læreanstalter Offentlige forskningsinstitutioner Private ikke-erhvervsdrivende sektor Kilde: Tabel 33 (1996 og 1998 er estimerede værdier, idet der ikke blev indberettet oplysninger for disse tre år)

17 Figur 12. Eksternt finansierede FoU-udgifter fordelt på finansieringskilder og sektorer, Mio. kr. Højere læreanst. Sektorforsk. Øvr. off. forsk. inst. Priv. ikkeerhv. insti. Kilde: Tabel Danske virksomheder Org. og fonde Udenlandske kilder Offentlige kilder I figur 11 kan udviklingen i den eksterne finansieringsandel følges for de enkelte hovedsektorer for perioden Tendensen for alle hovedsektorer er, at en større andel af FoU-udgifterne blev eksternt finansieret i 2004 i forhold til Dog er det et fællestræk for alle sektorer, at andelen af eksternt finansierede FoU-udgifter siden 2002 har været faldende. Det største udsving i hele perioden tegnede den private ikke-erhvervsdrivende sektor sig for, idet denne sektor fordoblede andelen af den eksterne finansiering fra 1999 til Det er dog en relativ lille sektor i Danmark. Figur 12 illustrerer forholdet mellem forskellige grupper af eksterne finansieringskilder i de enkelte sektorer. For alle sektorer på nær den private ikkeerhvervsdrivende kom størstedelen af de eksterne midler fra offentlige kilder - mellem 52 og 66 procent. Den største bidragsyder for de private ikke-erhvervsdrivende institutioner var organisationer og fonde med 37 procent. Danske virksomheder var den kilde, der bidrog mindst til alle sektorer (4 til 14 procent). Udenlandske kilder bidrog med knap 22 procent af sektorforskningens eksterne midler og 16 procent af de højere læreanstalters eksterne midler. 15

18 Figur 13. Eksternt finansierede FoU-udgifters andel af de samlede FoU-udgifter for de videnskabelige hovedområder, Procent % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- & veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora inkl. psyk./pæd. Kilde: Tabel 43 & 44 (1996 og 1998 er estimerede værdier, idet der ikke blev indberettet de pågældende år).

19 Figur 14. Eksternt finansierede FoU-udgifter fordelt på videnskabelige hovedområder og finansieringskilder, Mio. kr. Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/Vet. vidensk. Samf. vidensk. Hum. vidensk. Kilde: Tabel Org. og fonde Udenlandske kilder Danske virksomheder Offentlige kilder De enkelte videnskabelige hovedområders udvikling i andelen af eksternt finansierede FoU-udgifter fremgår af figur 13. Der er sket et fald i den eksterne finansieringsandel fra 2003 til 2004 på alle områder, bortset fra jordbrug/veterinærområdet. Størst fald ses på det sundhedsvidenskabelige område, hvor mere end 50 procent af FoU-udgifterne blev finansieret af eksterne kilder i , men kun 45 procent i Den mindste andel af eksternt finansierede FoU-udgifter i 2004 havde samfundsvidenskab og humaniora med henholdsvis 24 og 22 procent. I figur 14 er de eksternt finansierede FoU-udgifter fordelt på videnskabelige hovedområder og finansieringskilder. Den største eksterne kilde inden for alle videnskabelige hovedområder er det offentlige. De hovedområder, der har tiltrukket flest midler fra både danske virksomheder og udenlandske kilder er sundheds-, natur- og teknisk videnskab. Således modtog sundhedsvidenskab 52 procent af midlerne fra organisationer og fonde. For humaniora, samfunds- og jordbrug/veterinærvidenskab er organisationer og fonde den næststørste eksterne kilde, mens disse områder kun har fået relativt få midler fra danske virksomheder. 17

20 Figur 15. FoU-personale fordelt på stillingsart, Antal personer VIP TAP Totale FoU-personale Kilde: Tabel 38. Der findes ikke indberetninger for 1996 og 1998, hvorfor oplysningerne for disse år er estimater.

21 Figur 16. FoU-personale fordelt på sektorer og stillingsart, Procent og personer. Højere læreanst. Sektorforsk. Øvr. off. forsk. Priv. ikke-erhv. insti. Kilde: Tabel % 20% 40% 60% 80% 100% VIP TAP Figur 15 viser udviklingen i antallet af videnskabeligt og teknisk/administrativt personale (VIP og TAP), der i perioden anvendte mindst 5 procent af deres arbejdstid på FoU. I 2004 var godt personer beskæftiget med FoU i den offentlige sektor, heraf var knap VIP-personale og TAPpersonale. I forhold til 2003 er det samlede FoUpersonale steget med 3,4 procent. Den største stigning er sket inden for TAP-personalet ved de højere læreanstalter, nemlig 13 procent. Forholdet mellem VIP- og TAP-personalet har gennem perioden været nogenlunde konstant omkring en 70/30-fordeling. Af figur 16 kan forholdet mellem VIP og TAP i 2004 ses for hver sektor. VIP-andelen var med 66 procent mindst blandt sektorforskningsinstitutionerne, men dog med en stigning på 3 procentpoints fra Størst var VIPandelen blandt de øvrige offentlige forskningsinstitutioner, nemlig 77 procent. Også de højere læreanstalter og de private ikke-erhvervsdrivende institutioner er over 70 procent. Blandt de videnskabelige hovedområder har jordbrug/veterinærvidenskab den laveste VIPandel, 54 procent, og humaniora den højeste, 84 procent. 19

22 Figur 17A. Kvindeligt FoU-personale fordelt på stillingsart, Procent. 100% Figur 17B. Mandligt FoU-personale fordelt på stillingsart, Procent. 100% 20 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% % TAP Kvinder VIP Kvinder TAP Mænd VIP Mænd Kilde: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor 1995, 1997, 1999, 2000, 2001 samt tabel 9 (1996 og 1998 er estimerede værdier, da der ikke blev indberettet de pågældende år).

23 Figur 18. Udvalgte FoU-personalegrupper fordelt på sektorer, Procent. Højere læreanst. Sektorforsk. Andre forskinst. Kilde: Tabel 9 og 16 5% 8% 6% 16% 24% 28% 42% 45% 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% - andel kvinder - andel under 35 år - andel m. udenlandsk statsborgerskab Figur 17A og 17B viser udviklingen i forholdet mellem VIP- og TAP-personalegrupperne blandt kvindeligt og mandligt FoU-personale fra 1995 til For kvinderne er andelen af VIP-personale større i 2004, 52 procent mod 42 procent i Andelen er dog ikke steget siden Mændenes andel VIP-personale har i hele perioden svinget omkring 84 procent. Knap 27 procent af FoU-personalet var under 35 år i Figur 18 viser, at de højere læreanstalter lå lidt over med 28 procent, hvilket samtidig er en stigning på 2 procentpoints fra Sektorforskningsinstitutioner og især de andre forskningsinstitutioner har et lavere niveau (24 og 16 procent), og det er et fald på 3-6 procentpoints i forhold til På naturvidenskab og teknisk videnskab er 33 procent og på humaniora 18 procent under 35 år. Andelen af FoU-personale med udenlandsk statsborgerskab er i 2004 stort set uændret på 8 og 6 procent for de højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner, mens andelen for andre forskningsinstitutioner faldt fra 8 procent i 2003 til 5 procent i På naturvidenskab og teknisk videnskab er procent og på jordbrug/ veterinær-området 2 procent udenlandske statsborgere. 21

24 Figur 19. FoU-årsværk fordelt på hovedsektorer, Antal årsværk Killde: Tabel 36 Private ikke-erhvervsdrivende sektor Offentlige forskningsinstitutioner Højere læreanstalter Totale FoU-årsværk

25 Figur 20. FoU-årsværk fordelt på videnskabelige hovedområder og stillingsart, Procent og antal årsværk. Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/Vet. vidensk. Samf. vidensk. Hum. inkl. psyk/pæd. Kilde: Tabel % 20% 40% 60% 80% 100% VIP TAP Figur 19 illustrerer udviklingen i antallet af FoUårsværk gennem de sidste 10 år for hver hovedsektor. Der blev i 2004 udført FoU-årsværk, hvilket er en stigning på knap 2 procent i forhold til Stigningen skyldes en stigning blandt de højere læreanstalter på godt 440 FoU-årsværk og et fald på knap 190 FoU-årsværk inden for de offentlige forskningsinstitutioner. Figur 20 viser fordelingen af FoU-årsværk på VIP og TAP inden for hvert hovedområde. På alle hovedområder udgør FoU-årsværkene, udført af VIPpersonalet hovedparten af FoU-årsværkene. VIPandelen er størst for humaniora med 90 procent og mindst for sundhedsvidenskab med 60 procent. Desuden ses, at natur- og sundhedsvidenskab ligger beslag på henholdsvis 23 og 29 procent af FoUårsværkene, mens der inden for hvert af de øvrige hovedområder blev anvendt procent af FoUårsværkene. Det er stort set den samme fordeling af FoU-årsværkene mellem hovedområderne som i

26 Figur 21. FoU-årsværk fordelt på forskningsart, Procent og antal årsværk. 100% % 24 80% 70% 60% % 40% 30% 20% % 0% Kilde: Tabel 36 Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde

27 Figur 22. FoU-årsværk fordelt på forskningsart inden for videnskabelige hovedområder, Procent. Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/Vet. vidensk. Samf. vidensk. Hum. inkl. psyk/pæd. 21% 41% 35% 42% 66% 63% 58% 44% 46% 44% 24% 29% 21% 15% 19% 14% 14% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde Kilde: Tabel 18 I figur 21 er FoU-årsværkene fordelt på forskningsart i perioden Som med udgiftsfordelingen i figur 5 er tendensen, at andelen af FoU-årsværk brugt på grundforskning er faldet til fordel for anvendt forskning. Forskydningerne er dog kun mindre og procentfordelingen har ligget rimelig konstant på ca. 46/40/14. Figur 22 viser fordelingen af udførte FoU-årsværk i 2004 pr. forskningsart pr. videnskabeligt hovedområde. Ligesom ved FoU-udgifterne i figur 6 er den dominerende forskningsart for de fleste hovedområder anvendt forskning. Kun naturvidenskab og humaniora udførte markant flest FoU-årsværk inden for grundforskning, 66 og 63 procent. Udviklingsarbejde var den mindste forskningsart for samtlige hovedområder allermindst for naturvidenskab med 5 procent. Der er samme forskelle mellem højere læreanstalter og de øvrige enheder i fordelingen mellem forskningsarter som ved FoU-udgifterne, fx er 55 procent af FoU-årsværkene ved de højere læreanstalter anvendt til grundforskning, mens andelen kun var 20 procent for de øvrige enheder. 25

28 Figur 23. FoU-årsværk fordelt på regioner, 2004 Procent. 6,6% 26 Danmarkskortet i figur 23 illustrerer fordelingen af de udførte FoU-årsværk i 2004 på syv amtsbaserede regioner. Der er kun små variationer i fordelingen af FoU-årsværk på regionerne sammenlignet med fordelingen af FoU-udgifterne i figur 7 og 8. Tendensen er en klar koncentration af den offentlige FoU-beskæftigelse i Hovedstadsregionen og Østjylland efterfulgt af de to øvrige universitetsregioner Fyn og Nordjylland. 2,9% 17,1% 1,5% 6,8% 1,1% 64,1% Sammenlignes figur 8 og 23 ses det, at der i to regioner, Østjylland og Vestsjælland, anvendes en større procentdel FoU-årsværk end FoU-udgifter. Andelen af de samlede udførte FoU-årsværk er henholdsvis 9 og 10 procent højere end andelen af anvendte FoU-udgifter. Dette tyder på, at FoUarbejdet i disse to regioner er relativt mere arbejdsintensivt end i de øvrige regioner. Det forholder sig omvendt for regionerne Fyn og Nordjylland, hvilket indikerer, at forskningen her er lidt mere kapitalintensivt end i de øvrige regioner. Kilde: Tabel 5

29 Figur 24. FoU-årsværk fordelt på udvalgte strategiområder, Antal årsværk. Forebyg. / sundhed. Behandlingsmetodeforsk. Kilde: Tabel 23 Bioteknologi Natur og Miljø Fødevarer og sundhed Molekylær biologi Kulturarv og -former Materialer IKT: Anvendelse af IKT Kræftforskning Når enhederne indberetter deres forskningsaktiviteter, bliver de bedt om at anføre, hvor stor en andel af deres FoU-årsværk der blev udført inden for hvert af 31 udvalgte strategiområder, se indberetningsskema C. Summen behøver ikke at være netop 100 procent, da strategiområderne er delvist overlappende og da der kan være FoU-aktiviteter, der ikke ligger inden for strategiområderne. Figur 24 viser de ti strategiområder, der blev satset mest på i Der blev anvendt flest FoU-årsværk inden for Forebyggende sundhedsfremme, Behandlingsmetode-forskning og Bioteknologi. Det er de samme tre strategiområder, der har ligget i top de sidste tre år, men dog har behandlingsmetodeforskning og bioteknologi byttet plads i forhold til Strategiområderne blev revideret i 2004, så på nær top tre - områderne samt Materialeforskning er resten af strategiområderne på top ti -listen nye i forhold til I EU s 6. rammeprogram for forskning og udvikling er nanoteknologi og nanovidenskab nævnt som et vigtigt indsatsområde. I Danmark lå dette strategiområde på en 12. plads i 2004 med 353 FoU-årsværk. 27

30 Figur 25. Offentlige institutioners FoU-udgifter som andel af BNP i de nordiske lande, EU og OECD, Procent. 1,5% 28 1,4% 1,3% 1,2% 1,1% 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% Danmark EU-15 OECD Sverige Norge Finland Island Kilde: Main Science and Technology Indicators 2005/2, Eurostat newsrelease nov og NIFU

31 Figur 26. Offentlige institutioners FoU-udgifter som andel af BNP for udvalgte lande, 2003/2004. Procent. Island Finland Sverige Norge Frankrig USA Danmark Holland Tyskland England 0,64 0,80 0,80 0,75 0,79 0,74 0,87 0,99 1,05 1,31 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 Kilde: Main Science and Technology Indicators 2005/2 og Eurostat newsrelease nov og NIFU Figur 25 viser udviklingen i offentlige institutioners FoU-udgifter, målt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) for de nordiske lande samt EU og OECD. Gennem tiårsperioden viser udviklingen for Danmarks vedkommende en svag stigning fra 0,78 procent i 1995 til 0,79 procent i 2003 og godt 0,79 procent i Andelen har dog været lavere i perioden - i 2000 kun 0,75 procent. Sammenlignet med de nordiske lande har Danmark ligget lavest siden 2003, men dog over EU- og OECD-gennemsnittet. Udviklingen for de øvrige nordiske lande har været jævnt stigende, dog med en opbremsning i 2004 i Sverige, Norge og Island. Figur 26 viser, at danske offentlige institutioners FoUandel af BNP ligger lige under USA og Frankrig og over lande som Holland og England, mens der stadig er et stykke op til de øvrige nordiske lande. Bemærk at denne landesammenligning ikke umiddelbart kan anvendes til en vurdering af opfyldelsen af Barcelona-erklæringens mål, da disse mål vedrører den samlede FoU-indsats og erhvervslivets andel af FoU-aktiviteternes finansiering og gælder for hele EU. 29

32 Figur 27 A. Formaliseret FoU-samarbejde med danske og udenlandske samarbejdspartnere i Procent. 30 Figur 27 B. Formaliseret FoU-samarbejde med virksomheder og offentlige samarbejdspartnere i Procent. 6% 31% 34% 67% 2% 60% Har kun danske samarbejdspartnere Har kun udenlandske samarbejdspartnere Har både udenlandske og danske samarbejdspartnere Kilde: Specialkørsel Kun virksomheder som samarbejdspartnere Kun offentlige samarbejdspartnere Både virksomheder og offentlige samarbejdspartnere Kilde: Specialkørsel

33 Figur 28. Formaliseret FoU-samarbejde med danske virksomheder blandt samarbejdende enheder, Procent. Teknisk videnskab 94% I 2004 blev de offentlige institutioner som noget nyt bedt om at oplyse, om de havde haft formaliseret samarbejde om forskning og udviklingsarbejde med andre offentlige institutioner eller erhvervslivet i Af de 70 procent af enhederne, der besvarede spørgsmålet, svarede 86 procent ja til at have haft FoU-samarbejdsrelationer i Jord./Vet. vidensk. Naturvidenskab Samfundsvidenskab 63% 79% 86% Figur 27A viser, at 31 procent af enhederne med FoU-samarbejde udelukkende havde danske samarbejdspartnere, mens 2/3 havde både udenlandske og danske partnere. Af figur 27B ses, at 60 procent af enhederne havde samarbejde med både virksomheder og andre offentlige institutioner, og 34 procent kun havde samarbejde med andre offentlige institutioner. Sundhedsvidenskab Humaniora 37% 59% Blandt de enheder, der svarede, at de havde samarbejdspartnere i 2004, havde næsten alle inden for Teknisk Videnskab samarbejde med danske virksomheder, jf. figur 28, mens det blandt de humanistiske enheder kun var godt hver tredje. Kilde: Tabel 24 0% 20% 40% 60% 80% 100% 31

34 Figur 29. Nyindskrevne ph.d.-studerende samt tildelte grader fordelt på køn Antal personer Indskr. Grader Indskr. Grader Indskr. Grader Indskr. Grader Indskr. Grader Indskr. Grader Indskr. Grader Indskr. Grader Indskr. Grader Indskr. Grader Mænd Kvinder

35 Figur 30. Nyindskrevne ph.d.-studerende og tildelte grader fordelt på køn og videnskabeligt hovedområde Antal personer. Nat. vidensk. Tek. vidensk. Sund. vidensk. Jord/Vet. vidensk. Samf. vidensk. Humaniora Mænd, nyindskrevne Mænd, tildelt grad Kvinder, nyindskrevne Kvinder, tildelt grad Figur 29 illustrerer udviklingen i nyindskrivninger og i tildelte grader på forskeruddannelsen i perioden De årlige nyindskrivninger er i perioden steget fra 1231 i 1995 til 1310 i 2004, men der har ikke været tale om en entydig udvikling, idet der var fald på 14 pct. fra 1995 til 1997 og igen fra 1999 til Antallet af tildelte grader er steget i næsten hele perioden, men selvom de fleste ph.d.er er færdige i løbet af 3-5 år, dækker et givent års grader normalt over 10 indskrivningsår. Kvindernes andel af nyindskrivningerne har været stigende. I 2004 lå kvindernes andel på 43 procent mod 37 procent i Tilsvarende voksede kvindernes andel af de tildelte grader fra 30 til 43 procent. Figur 30 viser fordelingen af nyindskrivninger og tildelte grader fordelt på køn og videnskabeligt hovedområde i Det ses, at det sundhedsvidenskabelige område var størst både for nyindskrivninger og tildelte grader. Sundhedsvidenskab var desuden det eneste område, hvor der var flest kvinder blandt de nyindskrevne i 2004, mens det er fifty-fifty ved humaniora og kun 29 procent ved teknisk videnskab. 33

36 Forskning og udvikling i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2004 er en opgørelse over omfanget, finansieringen og arten af forskningen ved offentlige institutioner. Statistikken viser: Der blev i 2004 anvendt 11,7 mia. kr. i den offentlige sektor en stigning på 2,4 procent i forhold til 2003 Det offentlige finansierede selv de 9,6 mia. kr., mens private og udenlandske kilder finansierede 2,1 mia. kr. I 2004 var godt personer beskæftiget med FoU-arbejde, der udførte knap FoU-årsværk. Forskningen foregår mest på universiteter o. lign. (8,9 mia. kr.) samt på sektorforskningsinstitutioner (2,1 mia. kr.). Hovedparten af forskningen foregår inden for sundhedsområdet (3,2 mia. kr.) og naturvidenskab (2,8 mia. kr.). Læs mere i denne publikation og på vores hjemmeside: Dansk Center for Forskningsanalyse Finlandsgade 4, DK-8200 Århus N.

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Statistikken

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Rettelser 27.06.08 (markeret med gult): S.

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af:

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf: 8942

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1999 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2001 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning

Læs mere

INDIKATORER FOR DANSK FORSKNING OG INNOVATION Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, Finlandsgade 4, 8200 Århus N

INDIKATORER FOR DANSK FORSKNING OG INNOVATION Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, Finlandsgade 4, 8200 Århus N INDIKATORER FOR DANSK FORSKNING OG INNOVATION 2005 Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet, sgade 4, 8200 Århus N Dansk Center for Forskningsanalyse Indikatorer for dansk forskning og innovation

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1997

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1997 Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1997 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Forskningsstatistik med fokus på køn

Forskningsstatistik med fokus på køn Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 89 42 23 94 Fax: 89 42 23 99 afsk@afsk.au.dk www.afsk.au.dk Forskningsstatistik 1967 1997 med fokus på køn Karen Siune Jacob Jensen Notat

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1997 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

Danish University Colleges. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max. Publication date: 2003

Danish University Colleges. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max. Publication date: 2003 Danish University Colleges Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max Publication date: 2003 Link to publication Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade Århus N Tlf Fax

Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade Århus N Tlf Fax Rapporten er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 E-mail: afsk@afsk.au.dk Publikationen kan rekvireres hos Analyseinstitut for Forskning (pris

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Analyseinstitut for Forskning Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998 ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1998 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: (navn) (tlf.) (fax.) (e-mail) ERHVERVSLIVETS

Læs mere

Rettelsesblad til Nordisk FoU-Statistik for 1997 og statsbudgetanalyse 1999.

Rettelsesblad til Nordisk FoU-Statistik for 1997 og statsbudgetanalyse 1999. Rettelsesblad til Nordisk FoU-Statistik for 1997 og statsbudgetanalyse 1999. Der er beklageligvis indsneget sig en række mindre fejl i den trykte udgave af publikationen, og vi har af denne årsag, besluttet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1999 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1999 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik Udgivet Opdateret

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik Udgivet Opdateret Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet 09.03.04 Opdateret 24.11.04 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Et udgangspunkt for udarbejdelse af den erhvervsstrategiske handlingsplan Region Midtjyllands megasatsning på erhverv-sundhed Arenaer for erhvervsmæssig

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 1999

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 1999 Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 1999 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Nyindskrevne ph.d.-studerende

Nyindskrevne ph.d.-studerende Nyindskrevne ph.d.-studerende Universiteterne indberetter alle nyindskrevne ph.d.-studerende til Danmarks Statistik. For at frembringe alle data, som indgår i indberetningen, beder universiteterne i en

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002. Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010

Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002. Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010 Notat Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002 Danmarks Forskningsråd Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010 Sammendrag Dette notat er et teknisk bilag til Danmarks Forskningsråds

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken? Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen

Læs mere

Forskningsbarometer. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 4/2016

Forskningsbarometer. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 4/2016 Forskningsbarometer 216 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 4/216 Udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 4 126 København K Telefon: 3544 62 E-mail: fi@fi.dk www.ufm.dk Foto

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik Metodebeskrivelse

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik Metodebeskrivelse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Metodebeskrivelse Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

Sundhedsforskning i Danmark

Sundhedsforskning i Danmark Sundhedsforskning i Danmark Februar 2014 Analyse lavet af tto a/s for Danske Regioner Denne analyse er lavet for at forsøge at svare på følgende spørgsmål Dansk sundhedsforskning hvordan kan det defineres?

Læs mere

Budgetskabelon til brug ved projekter

Budgetskabelon til brug ved projekter Budgetskabelon til brug ved projekter Projektnavn: Kort beskrivelse af projektets mål og leverancer: Vejledning til udfyldelse : Program/Pulje-tilknytning Ansvarlig afdeling Projektleder: Start dato Slut

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning FFL2002s bevillinger og budgetoverslag for forskning og udvikling 2002-05 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Notat 2001/7 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

innovation og forskning 2013

innovation og forskning 2013 innovation og forskning 213 Innovation og forskning 213 Udgivet af Danmarks Statistik November 213 Oplag: 13 Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Imageselect Papirudgave Pris 215 kr. Kan købes på www.dst.dk/publ/innovaforsk

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009 Journal nr. Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007 Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Budgetskabelon MOVE. Vejledning til udfyldelse : NB. Brug drop-down menuerne ved udfyldelse af felterne Kommentar. Projektnavn:

Budgetskabelon MOVE. Vejledning til udfyldelse : NB. Brug drop-down menuerne ved udfyldelse af felterne Kommentar. Projektnavn: Budgetskabelon MOVE Projektnavn: ID nr. fra Teamdesk Program/Pulje-tilknytning Ansvarlig afdeling: Projektleder: Start dato Slut dato NB. Brug drop-down menuerne ved udfyldelse af felterne Vejledning til

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere