EFFEKTIVITET Oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKTIVITET Oktober 2008"

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE EFFEKTIVITET Oktober 2008 i den offentlige sektor Succesfuld OPP kræver rådgivning Man skal tænke projektet igennem og søge den rette rådgivning, når man ønsker at indgå i et offentligt-privat-partnerskab. Men så kan det også blive en succes som på Langeland. Læs mere på side 6 Enklere selvbetjening i det offentlige Med lanceringen af den næste version af borger.dk den 20. oktober åbnes der via et fællesoffentligt projekt for helt nye muligheder for overblik og digital selvbetjening på en lang række offentlige områder. Læs mere på side 8 Opgør med myter om det offentlige Det offentlige er støvet og gråt, og arbejdspladserne giver ingen mulighed for udvikling. Myterne om det offentlige er mange, og dem skal der gøres op med for at tiltrække arbejdskraft i fremtiden. Læs mere på side 8 Deling af service og viden Med øgede krav til effektivitet og kamp om arbejdskraften taler meget for flere shared serviceløsninger i det offentlige. Med centrale digitale centre, er der mange besparelser at hente. Læs mere på side 12 Kompetencer i høj kurs. Læs mere side 14. ANNONCE SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDS-IT I DANMARK, I EUROPA OG GLOBALT EPJ-Observatoriet, den oktober 2008, stand World of Health IT, den november 2008, stand 141. ANNONCE INDSTIK I POLITIKEN OKTOBER 2008

2 Oktober 2008 Læs mere på side 6 ANNONCE Enklere selvbetjening i det offentlige Med lanceringen af den næste version af borger.dk den 20. oktober åbnes der via et fællesoffentligt projekt for helt nye muligheder for overblik og digital selvbetjening på en lang række offentlige områder. Læs mere på side 8 INDSTIK I POLITIKEN OKTOBER 2008 Læs mere på side 10 fremtiden. Læs mere på side 11 ANNONCE 2 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Indledning Vi skal frigøre ressourcer til offentlig service Ved besøg rundt i landet har jeg med glæde fået bekræftet, at der på vore daginstitutioner, plejehjem, sygehuse og andre offentlige arbejdspladser gøres en stor indsats for at yde en god service for borgerne og udvikle nye og bedre måder at udføre arbejdet på. Jeg oplever et engagement og en vilje til at anvende de nye rammer, som en velgennemført kommunalreform har givet i form af mere bæredygtige kommuner og fem stærke regioner. Det er gode forudsætninger for en fortsat udvikling af den offentlige service. Vi står imidlertid med en dobbeltsidet udfordring: For det første er det vanskeligt at rekruttere flere medarbejdere. Det er egentligt en positiv situation, fordi det betyder, vi har meget få ledige, men det giver problemer på en række offentlige serviceområder. For det andet må væksten i de offentlige udgifter i de kommende år være mere afdæmpet end tidligere for at vi ikke risikerer at sende dem, vi har flyttet fra ledighed til job, tilbage til ledighed igen. Denne udfordring kræver, at vi i stedet for kun at fokusere på at udvide den offentlige sektor sætter ind på at frigøre ressourcer i den offentlige sektor, så de kan anvendes til service til borgerne. Derfor indeholdt forårets aftale om kommunernes økonomi i 2009 en nyskabelse: Kommunerne har givet håndslag på, at de ved bedre ressourceudnyttelse mv. kan frigøre ressourcer til service svarende til 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i Samtidigt har regeringen forpligtet sig til at understøtte processen med statslige tiltag. Også med regionerne er det aftalt, at de frigør ressourcer til service. Regeringen har i en handlingsplan peget på nogle veje hertil. It skal bruges til at digitalisere den offentlige forvaltning, så der bliver behov for færre i administrationen. Kommunesammenlægningerne giver muligheder for at samle opgaveløsninger og drage nytte af stordriftsfordele. Vareindkøbet skal effektiviseres. Sygefraværet skal bringes ned. Udvikling af bedre arbejdsprocesser og lære af de bedste skal mere i fokus. Og der skal som led i kvalitetsreformen ske en afbureaukratisering, så medarbejderne kan bruge mindre tid på papirarbejde og mere tid til at yde service til borgerne. Ny omsorgsteknologi kan også lette medarbejdere i at løse opgaverne og give mere tid til service. Med kvalitetsreformen er afsat 3 mia. kr. i til investeringer i sådan teknologi. Det kan fx dreje sig om robotter, der kan aflaste hjemmehjælperne ved at klare en del af rengøringen hos de ældre. De første penge skal udmøntes her i efteråret. Det er veje, der vil give mere attraktive arbejdspladser for medarbejderne og bedre service til borgerne. Finansminister Lars Løkke Rasmussen Den offentlige sektor er Danmarks største arbejdsgiver, indkøber og ansvarlig for håndhævelse af landets lovgivning og der er ingen tvivl om, at et godt offentligt/ privat samarbejde er helt afgørende for, at den offentlige sektor kan fungere effektivt til gavn for hele samfundet. God fornøjelse med læsningen. Succesfuld OPP kræver rådgivning Man skal tænke projektet igennem og søge den rette rådgivning, når man ønsker at indgå i et offentligt-privat-partnerskab. Men så kan det også blive en succes som på Langeland. Kompetencer i høj kurs. Læs mere side 14. i den offentlige sektor Deling af service og viden Med øgede krav til effektivitet og kamp om arbejdskraften taler meget for flere shared serviceløsninger i det offentlige. Med centrale digitale centre, er der mange besparelser at hente. Opgør med myter om det offentlige Det offentlige er støvet og gråt, og arbejdspladserne giver ingen mulighed for udvikling. Myterne om det offentlige er mange, og dem skal der gøres op med for at tiltrække arbejdskraft i Indhold Ekspertpanel side 4 Gennemtænkt OPP giver succes side 5 EPJ med omtanke side 5 OPP giver mulighed for bedre service side 6 Potentiale i deling af funktioner og viden side 8 Ny tværoffentlig portal side 8 Et sundt digitalt system side 10 Offentligt ansatte gør en forskel side 11 Rekruttering på flere ben side 11 Systemer og mennesker side 12 Lean er blevet hverdag side 14 Kompetencer i høj kurs side 14 MED DAGBLADETS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Projektleder Helle Idland Kontakt Amsterdam - Berlin - Bratislava - Brussels - Copenhagen - Dublin - Geneva - Helsinki - Hong Kong - London - Madrid - Malmö - Milan - New York - Oslo - Riga - Stockholm - Tallinn - Warsaw - Zurich Effektivitet i den offentlige sektor en titel fra Mediaplanet Aps Projektleder: Helle Idland, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Forretningsudvikler: Lasse Juhl, Mediaplanet ApS Layout & repro: Cathrine Kongslev, Mediaplanet ApS Tekster: Jens Kisker og Af Kathrine Læsøe Engberg Distribueres med Politiken. Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Ledelse i øjenhøjde! Optimer arbejdet i ledergruppen Ledelsessparring Kompetenceudvikling med effekt Forandringsledelse Praktisk projektledelse Læs mere på Tlf.: Mail:

3

4 4 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Ekspertpanel Ekspertpanel I et supermarked er det spild, når der ryger en liter mælk ned af hylden. Eller når et parti pærer mugner og må kasseres. Men hvor er der spild i den offentlige sektor? Og hvordan kan det mindskes? Kaare Pedersen, KL, Projektchef Arbejdsgangsbanken Det største spild er der, hvor der bruges flest ressourcer. Altså i institutionerne skoler, daginstitutioner, ældresektoren, sygehusene m.v. Det er ikke nødvendigvis fordi institutionerne er mindre effektive, de fylder bare så meget, ca. en 8-9 gange mere end administrationen. Hvad er det så der spildes? Det er for det første - som i administrationen megen genindtastning og genkontrol når en sag skifter hænder. Det er ikke den enkelte medarbejder, men usammenhængende ITsystemer og arbejdsgange, der er synderen. Dobbeltarbejde er den første spildtype. Det er for det andet, at man ikke gør det rigtige, fordi man ikke kender det rigtige. Alle organisationer håber på at løse opgaverne bedst muligt. Men det kræver, at man måler på sine resultater, og udbreder den bedste praksis til alle. Lige indtil det øjeblik, at nogen andre finder på noget bedre. Det er spild ikke at stræbe efter det bedste. Det er endelig for det tredje, at man forhindres i at gøre det andet, fordi procedure efter procedure skal opfyldes. Efterhånden forsvinder målet og det bedste fra horisonten og erstattes af procedureopfyldelse. Den tredje spildtype er den spildte kreativitet. Inge Holck Direktør Lean Healthcare Europe Spild din organisations værste fjende Sygehuse mangler ressourcer og bruger en række ressourcer på en ikke værdiskabende måde. Edward Deming, amerikansk statistiker, har formuleret hvordan en organisation utilsigtet kan opnå at kvaliteten går ned og omkostninger stiger. For at komme i denne ugunstige situation kræves: Undlad at minimere spild og have ringe fokus på fejl. Spild optræder i mange varianter, hvoraf ventetid er én af dem. Uanset hvem der venter, læge eller patient, er der tale om spild og et symptom på en logistikfejl. Når der bygges nye sygehuse er der ofte afsat megen plads til venteværelser, men med sammenhæng i patientforløb er der ikke planlagt med ventetid. Leanprocessen bygger på at kortlægge det værdiskabende og ikke værdiskabende og forstå årsagssammenhænge og hermed være i stand til at fjerne spild. En kilde til spild er at patientforløb ikke ses i en helhed men som fragmenter, det en faggruppe eller en afdeling bidrager med. Spørgsmål om hvor mange procent af ressourcerne, der ender i spild, besvares enslydende, hvor i verden jeg end spørger, ca. 35%. Erfaring fra en række leanprojekter modsiger ikke påstanden. Betydelige ressourcer kan allokeres til værdiskabende aktiviteter til gavn for patienterne. Farzad Saber Direktør, Pactor Den største driftsomkostning i den offentlige sektor er lønnen. Derfor er det største spild relateret til den tid, medarbejderne bruger på deres opgaver. Fejl og dobbeltarbejde betyder spild. Vi kender alle eksemplet, hvor man henvender sig til en læge og skal igennem en række undersøgelser. Så henvisning til en anden læge og igennem det samme forløb. Det er spild af tid og ressourcer og skaber samtidig frustration hos patienten. Bl.a. arbejdet med at optimere processer har vist os, at et stramt fokus på hvilke aktører, der behøver indgå i de enkelte forløb, og en systematisk træning af de personer, der skal gøre arbejdet, reducerer omfanget af dobbeltarbejde betydeligt. Man kan have mere entydig ansvarsplacering, fjerne dobbeltarbejde og unødige kontroller, og samtidig skabe større arbejdsglæde. Et andet område der skaber spild er mismatch mellem processer, IT-systemer og brugerne. Arbejdet med processerne kan styrkes yderligere ved at se på de værktøjer, der skal understøtte processerne: er medarbejderne fortrolige med værktøjerne og har systemerne de rigtige funktioner? Kan der skabes sammenhæng mellem de forskellige værktøjer, så understøttelsen bliver bedre og klarere, måske endda med reducerede processteps som resultat? Svaret er næsten altid ja!

5 ANNONCEINDSTIK EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 5 Patientjournaler EPJ med omtanke Elektroniske patientjournaler kan lette lægernes arbejde og give patienterne større tryghed, men de skal indføres med omtanke. Det har man gjort med succes på Vejle Sygehus. Af Kathrine Læsøe Engberg Gennemtænkt OPP giver succes Der er mange ting at tage i betragtning i forbindelse med offentligeprivate-partnerskaber. Men hvis man søger tilstrækkelig rådgivning, kan det bære frugt, som man i dag kan se det på Langeland. Af Kathrine Læsøe Engberg Søg rådgivning og få talt godt rundt om muligheder og risici. Så kort kan rådet lyde til offentlige udbydere, der ønsker at indgå i et OPP. Der er nemlig mange faktorer at tage højde for, forklarer Jakob Scharff fra Udbudsportalen. Kommunerne er meget åbne for mulighederne ved OPP f.eks. muligheden for at sikre en bedre totaløkonomi når drift og anlæg tænkes sammen fra starten. Men vi er også meget opmærksomme på de sten der skal ryddes af vejen. Det er vigtigt, at alle muligheder kommer på banen, når man overvejer, at indgå i et OPPsamarbejde. Man skal overveje, om det er den bedste løsning og hvilke gevinster, der er ved processen, siger han. I den forbindelse skal man ifølge Jakob Scharff især tænke over tidsperspektivet for projektet. Den beslutning man træffer, vil nemlig have indflydelse på de næste tredive år og dermed ikke kun angå beslutningstagerne selv. Man binder de kommende kommunalbestyrelser på et bestemt serviceniveau, så man skal være sikker på, at det er den rigtige beslutning. Hvis man overvejer OPP som model for en ny folkeskole, skal man sørge for at få lavet kontrakten om brugen af skolen så fleksibel, at den giver plads til fremtidige behov for ændringer f.eks. nye undervisningsformer og reformer, forklarer Jakob Scharff. Men det allervigtigste er at finde den helt rigtige rådgivning. Der er nemlig både deponerings- og momsregler, som skal tages højde for, og det er ikke helt enkelt at hitte rede på. "Først og fremmest skal man afklare, om man vil arbejde helhjertet for projektet, og om man vil forlade sig på tilliden til rådgiveren. Der er mange strategiske overvejelser og praktiske detaljer, hvor kommunen ikke har viden pointerer Jakob Scharff. Succes på Langeland Når alle de ovenstående aspekter er taget i betragtning, er det bare med at klø på og tro på projektet. Det har man gjort på Langeland, hvor OPP har vist sig at være en succes. Her havde man et reelt problem med at tiltrække ressourcestærke indbyggere. Skrækscenariet var, at øen fortsat ikke ville opleve tilstrækkelig indbyggertilgang og til sidst ville uddø. Derfor indgik kommunen en aftale med Lars Løkke Rasmussen om at udarbejde en udviklingsplan for Rudkøbing. Ét af punkterne var netop at bygge en skole. Og her kom udviklingsdirektør i COWI Bente Andersen ind i billedet. Hun havde tidligere arbejdet med OPP i forbindelse med bl.a. udbud af Rigsarkivet på Kalvebod Brygge, og var straks klar til at hoppe på Langelandsprojektet. Skolen havde fået en delvis deponeringsfritagelse og skulle udbydes i OPP. Det fangede jeg lynhurtigt og tog kontakt til kommunen og fortalte, at jeg havde været igennem hele møllen før, forklarer Bente Andersen om, hvordan hun blev involveret. Hendes begejstring for OPP skinner tydeligt igennem, da hun fortæller om, hvad hun ser som den største force ved denne organiseringsform. Det er jo en totaløkonomisk tankegang. Hele idéen med OPP er, at jo mere ansvar den private part får på skuldrene, jo mere vil de tænke sig om, når de bygger. Der er tale om en helhedstankegang, hvor OPPleverandøren står for både finansiering, design, anlæg, vedligehold og drift, hvilket får OPP-leverandøren til også at tænke på driften og på rengøringen af bygningen. Man vil typisk udforme kontrakten således, at det er den private part, der bærer hovedparten af risiciene, siger Bente Andersen og fortsætter: Det er vigtigt at søge rådgivning, så man sørger for, at projektet kommer ud over rampen, og man derved får fremdrift i processen. I den forbindelse er kommunikation meget vigtig både i forhold til den private part, men i høj grad også i forhold til brugerne. På Langeland har kommunen inddraget brugerne i forbindelse med udarbejdelse af funktionskravene, hvor brugerne har fået mulighed for at stille spørgsmål til projektet og bidrage med deres meninger. Hele processen med rådgivning og borgerinddragelse har ført til, at der nu er indgået en 30-årig OPP-aftale. Skolen skal ibrugtages efter sommerferien 2010, og forhåbentligt kan den sammen med resten af udviklingsplanen for Rudkøbing være med til at sikre øens fremtid. Sundhedssektor og it skal rime på hinanden. Derfor bliver der i 2008 brugt 1,2 milliarder kroner på sundheds-it og i 2011 vil tallet være 1,5 milliarder kroner (tal fra CEDI). Et af indsatsområderne er de elektroniske patientjournaler, forklarer Søren Vingtoft fra EPJ-observatoriet. Hos de privatpraktiserende læger er anvendelsen af EPJ (også kaldet praksissystemer ) nær 100 procent, men på sygehusene er det en proces, der mange steder skal i gang. Den store udfordring ligger i forhold til implementeringen, og her er det vigtigt, at ledelsen sætter mål, følger op og understøtter nødvendige tilpasninger i arbejdsgangene, siger han og fortsætter: Men der er succes-historier på området, som man kan pejle efter. Et eksempel er Vejle Sygehus, hvor man har formået at anvende EPJ uden at stirre sig blind på teknologien, men har brugt den til at forbedre sammenhæng og effektivitet direkte i patientforløbene Implementeringen af EPJ på Vejle Sygehus begyndte allerede tilbage i 1997, og i dag er målet nået alle afdelinger anvender EPJ. Det var på foranledning af den tidligere direktør på sygehuset, som havde arbejdet i Fyns Amts sundheds- og it-forvaltning, at it blev en topprioritet, fortæller overlæge på røntgenafdelingen Finn Mathiesen, der også er indehaver af titlen it-overlæge. Sygehuset har nemlig et it-forum, som bestemmer hvilke systemer, der skal indkøbes. På den måde undgår man fejlkøb og har en garanti for, at systemerne kan tale sammen. Vi har arbejdet hårdt og målrettet for at komme alle papirlapperne til livs. Vores arbejdsflow er derved blevet hurtigere, og flere kan sidde og læse i journalerne på samme tid. Derudover er der en større sikkerhed. Data flyder fra f.eks. røntgen og laboratorier direkte ind i journalen. Det betyder, at vi undgår dobbeltadministration og risikoen for fejl. Vi mister ikke data, fordi en papirjournal bliver væk, forklarer Finn Mathiesen, der kun kan anbefale, at andre sygehuse begynder samme proces. For at forbedre og optimere arbejdsgangene har sygehuset som et yderligere tiltag fået udviklet et talegenkendelsesprogram. Når lægen dikterer, bliver hans memoer skrevet direkte ind i journalen. På den måde skal sygeplejerskerne ikke vente på, at lægens indtalte memoer om patienten bliver skrevet ud af sekretæren, og alle har således lige adgang til patientinformationer. Firs procent af sygehuset bruger nu talegenkendelse. siger Finn Mathiesen og tilføjer som en krølle på halen, at talegenkendelsessystemet faktisk sidenhen er blevet adopteret af TV2 og DR, som bruger det til tekstning af programmer, ligesom Folketinget bruger det til referater fra salen.

6 6 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK OPP OPP giver mulighed for bedre service Hospitaler er store arbejdspladser sammensat af flere små. Netop derfor kan det være en fordel at indgå et OPP-sam arbejde på dette område. Hver især får simpelthen lov til at gøre det, de er bedst til. Men det er ikke helt uproblematisk. Kathrine Læsøe Engberg Lægerne redder liv, kokken laver mad, og rengøringspersonalet sørger for, at der er rent. Umiddelbart lyder fordelingen logisk nok. Men i dag skal sygehusledelsen på hospitalerne faktisk holde styr på alle brikker i dét puslespil af praktiske funktioner, som udgør et hospital. En mulighed for at frigøre ressourcer og derved levere bedre service kunne være at indgå i et offentligt-privat partnerskab. Det der er fordelen er jo, at man kan få lov til at gøre det, man er god til. Man får mulighed for udelukkende at fokusere på, hvad det er et hospital skal, og hvordan rammerne skal være. Et hospital er en rigtig stor arbejdsplads, og til daglig er der mange ting en sygehusledelse skal tage sig af, siger udviklingschef hos COWI A/S Helle Gaub og fortsætter: Her ser jeg en klar fordel i, at ledelsen kan koncentrere sig om de mere komplicerede ting, mens man kan lægge de mere banale og praktiske områder som parkeringsarealer, hotelfunktioner og kantinekøkkener over på en privat partner. På den måde får man en tydelig snitflade mellem det, der handler om at redde menneskeliv og dét, der er alle funktionerne rundt om. Sporene skræmmer I Danmark er der dog endnu ikke lavet nogen forsøg med OPP i forbindelse med hospitaler. Men i Irland, Spanien og især i England har man gjort sig erfaringer med OPP-byggerier af hospitaler. Og selvom idéen umiddelbart er god, påpeger Helle Gaub, at der har været nogle komplikationer på området. Erfaringerne fa England har været lidt skræmmende på sygehusområdet, og derfor tror jeg, at danske aktører holder sig lidt tilbage. Kvaliteten af byggeriet har været det helt store problem. Overordnet har der været alt for meget fokus på økonomien og på at bygge billigt, siger hun. Derudover har specifikationerne i kontrakterne ikke været gode nok. I de enkelte projekter har man flyttet ansvaret og incitamentet over til en entreprenør, som ikke har været bevidst om, hvor alvorligt og komplekst det er at bygge et sygehus. Entreprenøren har derfor presset byggeprocessen for hurtigt igennem for at få sine penge. I Danmark er der netop tradition for, at vi bruger vores sygehuse meget længere end de 30 år et OPP løber, og det stiller høje krav til byggeriets standard. Derudover kan sundhedsområdet være en hvepserede, forklarer Helle Gaub. Sundhedsområdet har et voldsomt politisk og offentlig fokus. Alle har en mening om området, og hvis man for eksempel vil lukke et sygehus, oplever man en storm af protester. Derudover er det jo et område, hvor man kan slå folk ihjel, hvis man begår fejl, siger Helle Gaub. Derfor træder de private partnere sikkert også varsomt. Der er enormt mange forhold, der skal fungere, og som sygehusejer har man et ansvar for helheden. I dag er der herhjemme måske ikke lige et marked for at overtage et sygehus, men det er jo lidt et spørgsmål om hønen og ægget. Politikerne har jo givet udtryk for, at de er begejstrede for idéen. Men de mange komplikationer kunne jo godt tale for, at man skulle tage det lidt i bidder. De juridiske aspekter Advokat Kurt Bardeleben som er partner i Advokatfirmaet Poul Schmith er ekspert i de juridiske aspekter i forbindelse med OPP. Han har blandt andet været med til at udforme kontrakterne til OPP-samarbejderne omkring Rigsarkivet i København, Koncerthuset i Odense og sidder i øjeblikket med motorvejen Kliplev ved Sønderborg, der skal anlægges som et OPP-projekt Han forklarer, at området heller ikke rent juridisk er helt enkelt. "For hvert OPP-projekt bør man gøre sig klart, hvad der er de væsentlige drivere. Sammentænkningen af byggeri, drift og løbende vedligeholdelse til fast pris, bidrager til troen på langsigtede effektivitetsgevinster; og det bliver spændende at se, om den private finansiering i sig selv kan bidrage til effektivisering af offentlige projekter på samme måde som kapitalfondene ofte er med til at strømline private virksomheder," siger Kurt Bardeleben. Det er ifølge Kurt Bardeleben afgørende, at den offentlige part gør sig umage med at beskrive forventningerne til kvaliteten i hele kontraktens løbetid og den store juridiske udfordring ligger ikke mindst i det lange tidsforløb. Når en kontrakt løber over 30 år, er det afgørende, at der bliver indbygget fleksibilitet i aftalen for at fastholde en tidssvarende funktionalitet ved byggeriet, så der ikke for fremtiden kommer til at stå et forældet monument over OPP anno Derfor handler det i høj grad om at være forudseende og indbygge nogle håndtag i kontrakten. Herhjemme i Danmark er OPPprojekterne stadig i deres spæde vorden, og vi kender endnu intet til de konflikter, der kan komme senere, hvis der opstår uenigheder mellem OPP-selskabet og den offentlige part eller måske endda internt blandt konsortiedeltagerne hos den private part. Jeg kan kun råde til, at man gør sig umage med at fastlægge modeller for samarbejdet i kontraktens løbetid og aftaler konflikthåndteringsmetoder. På den måde sikrer man sig hurtig og effektiv afklaring af tvister, der ellers kan blive til "sten i skoen" for den daglige drift af projekterne" slutter Kurt Bardeleben. Stram finanslov kræver effektivt indkøb Pres på arbejdskraft og økonomi vil bringe kommuner og SKI tættere sammen. Derfor er det oplagt, at kommunerne etablerer en række nye samarbejdsformer og partnerskaber med Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI). Man kan endda med tiden forestille sig, at hele indkøbsområder eller -funktioner vil kunne outsources. Det mener Allan Vendelbo, tidligere kommunaldirektør og formand for Kommunaldirektørforeningen, nu salgs og marketingdirektør i SKI.»Den helt store udfordring lige nu er den stramme økonomi i kommunerne. Samtidig støvsuger private virksomheder i stigende omfang hele regionale områder for alle gode indkøbere. Det offentlige kan ikke fastholde spidskompetencerne, så der er pres på både arbejdskraft og økonomi,«siger Allan Vendelbo. Det øger selvsagt de kommunale lederes fokus på at effektivisere og professionalisere indkøbet, så økonomien kan balancere. En gennemsnitlig kommune med indbyggere, og med et indkøb på 700 mio. kr. årligt, vil med en effektivisering på bare to procent få 14 mio. ekstra at gøre godt med om året. SKI giver overskud til specialindkøb Men effektivisering kræver, at der træffes rigtige beslutninger på ledelsesplan.»indkøbspolitikken bør tage stilling til, hvad der fagligt kan klares internt i kommunen, og hvad der kan klares i partnerskaber, eksempelvis med SKI,«mener Vendelbo.»Det er svært at skaffe gode indkøbere, men i SKI har vi en lang række kompetencer inden for de mest komplekse EU-udbud, på eksempelvis IT-området. Det kan frigøre kundernes indkøbere til de specialområder, som SKI ikke har aftaler indenfor.«samtidig råder Allan Vendelbo kommunerne til at se på indkøb som mere end blot jagten på slagtilbud.»man kan gøre sig selv en bjørnetjeneste ved at fokusere ensidigt på prisen, uden at tage andre dimensioner med, som for eksempel totalomkostningsbetragtninger og bæredygtighed i forhold til miljø og klima.«flere penge til dem, det egentlig handler om SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-udbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsforretninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd.

7 LETT Offentlig Privat rådgiver med stor erfaring STÆRKE ERFARINGER Siden Offentlige Private Partnerskaber (OPP) for alvor kom i fokus i forbindelse med regeringens handlingsplan fra 2004 har LETT været en seriøs rådgiver på området. Vi ved, at et succesfuldt OPP/OPS projekt er afhængig af et korrekt samspil mellem alt lige fra design, opførelse, drift, vedligeholdelse og finansiering. LETT har deltaget i stort set alle danske OPP-projekter. Vi er derfor én af de absolut mest erfarne juridiske rådgivere, og vores brancheteam med jurister indenfor entreprise-, skatte-, finansierings-, udbuds- og offentlig ret sikrer, at alle juridiske aspekter i processen bliver belyst. LETT har eksempelvis været rådgiver for det vindende konsortium i både Danmarks første OPP projekt om den ny folkeskole i Vildbjerg og i Danmarks største om Ørstedskolen på Langeland. Derudover har vi også erfaring fra statslige OPP projekter som nyt Rigsarkiv, Tinglysningsretten i Hobro og SKAT i Haderslev og Skive. Som rådgiver bidrager LETT med: Rådgivning og sparring omkring fastlæggelsen af en tilbudsstrategi samt udbudsrådgivning En generel bistand i tilbudsfasen i relation til: - Totaløkonomi og udarbejdelse af tilbudsmodellen - Betalingsmekanismen - Risikoidentifikation og allokering - Finansiering (såvel egenfinansiering som fremmedfinansiering) - Aftalegrundlag, herunder især for så vidt angår OPP kontrakten, den direkte aftale og finansieringsaftalen Sparring omkring de processuelle udfordringer, der generelt måtte være og i øvrigt aktuelt forefindes i relation til den gældende lovgivning - herunder især skat, moms, lejelovgivning, deponeringsregler mv. Vil du høre nærmere om vores kompetencer, er du meget velkommen til at kontakte advokat og partner Henrik Puggaard på telefon eller mail STOLTE TRADITIONER LETT er en af Danmarks ældste advokatvirksomheder med en stolt historie, der strækker sig helt tilbage til Mange store juridiske personligheder har gennem tiderne arbejdet hos LETT, og derfor har LETT også spillet en aktiv rolle i markante historiske begivenheder i Danmark. Tilbage i 1905 varetog LETT det juridiske arbejde ved fusionen mellem Gl. Carlsberg og Ny Carlsberg og igen 65 år senere ved fusionen mellem Tuborg og Carlsberg. I 1913 bistod LETT med at etablere Shell i Danmark, og DSB har været klient hos LETT siden En af tidens mest fremtrædende højesteretsadvokater, Steglich-Petersen, var for år tilbage også at finde blandt LETTs advokater. I den egenskab blev han i 1932 udpeget af regeringen til at føre Danmarks sag mod Norge som advokat ved den Internationale Domstol i Haag; en sag der blev anlagt, fordi Norge havde okkuperet dele af Østgrønland. Danmark vandt sagen, og Steglich- Petersen skrev sig dermed ind i historiebøgerne. Sølvskålen som Stauning i 1932 overrakte LETTs advokat Steglich-Petersen som tak. Stauning takkede for indsatsen og overrakte en smuk sølvskål, der i dag står i et af vores mødelokaler på Rådhuspladsen. Det var også en af LETTs partnere, der for få år siden førte og vandt sagen for ATP, som af gjorde, at mindretalsaktionærer ikke kan tvinges til at sælge deres aktier. Anekdoten om endnu en af LETTs fremtrædende advokater taler måske derfor sandt: Kjølbye satte sig en dag ind i en taxa, og chaufføren spurgte: Hvorhen? Det er lige meget, svarede Kjølbye, der er brug for mig alle steder. Hos LETT siger vi ikke bare, at langvarige klientrelationer og professionalisme betyder noget. Vi kan dokumentere det. Sådan må det være med advokater. Lett Advokatfirma er blandt Danmarks fem store full-service advokatvirksomheder. Vi kan føre vores historie tilbage til 1869 og er således også blandt landets ældste. I dag er vi 359 medarbejdere, heraf 167 advokater og advokatfuldmægtige, der leverer rådgivning til det private erhvervsliv, den offentlige sektor, organisationer og private. København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf Fax Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf Fax Århus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Århus C Tlf Fax Lett Advokatfirma

8 8 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Offentlig it Potentiale i deling af funktioner og viden Shared service dækker over samlingen af funktioner i digitale, administrative fællesskaber. I det offentlige er der et stort potentiale for effektivisering og besparelser i disse løsninger, da der er tale om temmeligt ensartede arbejdsgange samt konstante krav om besparelser Af Jens Kisker Vi har allerede mødt det i kraft af Skats sammenlægning, og eksempelvis statens ønske om at skabe ét samlet center indeholdende løn, økonomi og rejser, og ét der indeholder IT. I fremtiden vil vi som borgere møde flere af disse centrale løsninger med henblik på at sikre effektivisering og ensartethed i ydelser og service. Det skyldes blandt andet muligheden for shared service, hvor de samme økonomiske og administrative processer med fordel kan samles i fælles enheder i form af digitale driftscentre. Det offentlige system har den fordel, at der ikke er umiddelbar konkurrence, og desuden er der et stigende krav om effektivisering og kamp om den kvalificerede arbejdskraft. "Man kan sige, at KMD (Kommunedata) hidtil har været kommunernes shared servicecenter, hvor man dog også har kunnet vælge at outsource fuldstændigt. Men der sker rigtig meget, og flere kommuner er gået sammen i IT-fællesskaber, da der er meget at hente i at være fælles om udvikling, drift og deling af viden og erfaringer. Staten er også via blandt andet Borger.dk, DokumentBoks og digital signatur i gang med opbygningen af en digital infrastruktur, fortæller Søren Rågård, afdelingsleder og rådgiver hos EDB-Gruppen. Mangel på it-understøttelse Ifølge Christian Klibo, partner hos PricewaterhouseCoopers, er det ikke nogen hemmelighed, at det offentlige har mange forskellige it-systemer, og med shared service får man samtidig fordel af at kunne integrere de forskellige systemer og opnå en langt større it-understøttelse af processerne. "Der er stadig mangel på itunderstøttelse af mange processer i det offentlige. Der foregår stadig mange manuelle arbejdsgange mellem forskellige systemer, siger Christian Klibo og suppleres af sin kollega Anne Mette Jans Stehlin, senior consultant hos PwC, der fremhæver muligheden for forbedret service overfor borgerne, som også ligger i at samle processerne: "Der bliver i højere grad mulighed for større fokus på kerneaktiviteter hos institutionerne gennem frigørelse af ressourcer, hvilket giver kortere omløbstid for borgerne øget borgerservice for færre penge. Fremtiden vil, ifølge Søren Rågård, også indebære et større krav fra borgere og virksomheder om en mere effektiv digital offentlig sektor, ligesom der vil komme løsninger for den offentlige sektor selv: "Inden for det offentlige har man eksempelvis i dag ofte flere forskellige lønsystemer i kommunerne, som selv bestemmer typen. Fremover kan man godt forestille sig, at staten udbyder ét lønsystem, som alle i det offentlige skal benytte. Lars Løkke har været ude og sige, at der ligger en milliard kr. hos kommunerne i at digitalisere og effektivisere den eksisterende digitalisering, fortæller Søren Rågård, der i den forbindelse fremhæver den shared knowledge, som teknikken giver mulighed for. Større ministerielle centre I ministerierne har man, ifølge Christian Klibo, i nogen tid arbejdet målrettet med at samle en række administrative processer på ministerielt niveau på vegne af de underliggende styrelser og institutioner. Som noget nyt skal der oprettes større ministerielle centre, hvor alt er samlet under et. "Nu bliver det snart til ét stort center. Man har også forsøgt sig på eksempelvis skoleområdet med en række små fællesskaber som en konsekvens af den løbende udfordring med at finde medarbejdere. Man overvejer nu mere systematisk at oprette en række større centre". Ifølge Anne Mette Jans Stehlin er der dog et krav om en vis volumen, før den store gevinst indløber ved shared service. Og der er typisk en frygt for, at stor volumen er lig med monotone arbejdsopgaver, men sådan behøver det nu langt fra at gå: "Med et vist volumen bliver det hurtigt en spændende arbejdsplads med et højt fagligt niveau og uddannelses- og avancementsmuligheder for medarbejderne, siger hun. Udvikling kræver politisk mod Hele udviklingen af e-fakturering og dokumentstandarder stiller krav til borgerne, der skal være parate, men ligeledes til stat, regioner og kommuner, som ud over at skulle have fælles driftscentre klar, også skal have modet til at tage skridtet fuldt ud. "Vi ser det med de Elektroniske Patient Journaler, hvor det er en grundlæggende forudsætning, at man arbejder med en `shared infrastruktur, men man alligevel er lidt bange for at `underlægge sig fælles systemer på hospitalerne. Derfor er flere regioner da også begyndt at samarbejde på tværs af sygehusene. Men en dag får staten nok også modet til at sige, at sådan skal det være, som man ser det i andre lande, mener Søren Rågård. Christian Klibo tilføjer, at der er udfordringer med at få løsningerne igennem, og kun en vis del kan ske ad frivillighedens vej, mens resten må ske ved lovgivning og regulering. "Det handler om politisk vilje, men der er naturligvis overvejelser om for eksempel hensynet til arbejdspladser i yderområderne, så det skal gøres varsomt. Men med cocktailen af udfordringen med at tiltrække medarbejdere, krav til effektivisering og besparelser og muligheden for forbedringer af it-systemerne, er der ikke tvivl om, at udviklingen vil fortsætte, forudser Christian Klibo. Ny tværoffentlig portal Med lanceringen af den næste version af borger.dk den 20. oktober åbnes der via et fællesoffentligt projekt for helt nye muligheder for overblik og digital selvbetjening på en lang række offentlige områder Af Jens Kisker Navngivning, fornyelse af pas og flytteanmeldelse. Mulighederne for selvbetjening via Borger.dk findes allerede i vidt omfang, men det er intet mod de muligheder, der åbenbarer sig i fremtiden med den nye version af borger.dk og satsningen på en endnu større integration mellem systemerne hos de forskellige offentlige myndigheder. "Stat, regioner og kommuner er gået sammen for at levere indhold til borger.dk, så det giver mest mulig mening i forhold til borgernes behov for overblik, service og den information, som ellers ligger hos flere forskellige myndigheder, fortæller Natascha Dexters, kontorchef i IT- & Telestyrelsen. En personlig indgang til det offentlige I dag kan man, ifølge Natascha Dexters, som borger nemt opleve at skulle rundt i mellem flere myndigheder, når man har ærinder hos det offentlige. Fremover bliver det muligt at klare de fleste via borger. dk, som bliver den personlige indgang til det offentlige med personligt indhold. Hermed har også kommunerne og andre myndigheder et redskab til at hjælpe borgerne bedst muligt og henvise til selvbetjeningsløsningerne. "På den nye version af borger. dk er der primært tre nyskabelser. Det er `Min Side, hvor man har sin personlige indgang til det offentlige. 'Min Side' giver et overblik over nogle af borgerens egne data. Det kan for eksempel være skattepapirer, data vedrørende ejerbolig, CPR-oplysninger m.m. Derudover er der fire borgertemaer: `Mine Børn, `Min Pension, `Min Økonomi og `Min Bolig. Her vil man have adgang til alle relevante oplysninger på området fra alle de involverede myndigheder, forklarer Natascha Dexters. Det betyder blandt andet, at man ved at gå ind på `Mine Børn vil have adgang til de fleste relevante oplysninger for forældre - som når det for eksempel er ved at være tid til vaccination eller skoleopskrivning. Det samme gælder de andre temaer, hvor der vil være oplysninger om eksempelvis byggesager, pensionsforhold og økonomiske mellemværender med det offentlige. Tanken er, at når man alligevel er inde og ændre noget og bruge en del af systemet, skal det ikke være nødvendigt at logge på igen for at bruge en anden del af systemet. Der er tale om en single sign-on - løsning, hvor man via ét log in får adgang til alt, der vedrører dig, siger Natascha Dexters. Samarbejde om udbredelse Ligesom borgerne får stor gavn af borger.dk, er det også et vigtigt redskab for de forskellige offentlige myndigheder, da borger.dk. også er et opdateret arbejdsredskab. Det er vigtigt, at offentlige myndigheder informerer om... tanken er, at når man alligevel er inde og ændre noget og bruge en del af systemet, skal det ikke være nødvendigt at logge på igen for at bruge en anden del af systemet. Der er tale om en `single sign-on - løsning, hvor man via ét log in får adgang til alt, der vedrører dig... borger.dk, for mange af borgernes svar findes på her. Derfor skal medarbejdere kende til portalen og kunne henvise til den, siger Natascha Dexters og fortsætter: Center for borger.dk samarbejder med Styrelsen for Biblioteker og Medier samt Borgerservice Danmark om at udbrede portalen til medarbejdere og borgere. Samarbejdet inkluderer to netværk af henholdsvis medarbejdere fra biblioteker og borgerservicecentre. Samarbejdet resulterer blandt andet i en kampagne for brugen af borger.dk i uge 47. Dels skal man fortælle borgere og medarbejdere i stat, regioner og kommuner om mulighederne, men der bliver også uddannet en række digitale piloter, der skal udbrede kendskabet til borger.dk og hjælpe borgerne, når de for eksempel står på borgerservicecentrene. "Det er nok også først i dag, at man er helt parat til at udbrede kendskabet til portalen, da det har krævet et stort samarbejde og en fælles indsats fra både stat, regioner og kommuner at få borger.dk til at blive hovedindgangen til det offentlige et site, der fører til handling!" slutter Natascha Dexters.

9 Din SKI-leverandør Updata Danmark tilbyder optimal kommunikation Fiberforbindelser Mobilt bredbånd IP-telefoni Mobiltelefoni Backup og storage Sikkerhedsprodukter Unikt omstillingsanlæg til borger-service-centre. Kontakt os for en uforpligtende dialog om effektiv, digital kommunikation! Updata er specialist indenfor design, implementering og drift af netværk med et konvergent indhold. Vores unikke platform skaber effektiv kommunikation. Updata leverer totalløsninger til kommuner, offentlige institutioner, energiselskaber og andre typer virksomheder med krævende, digitale kommunikationsbehov. Kontakt os for en uforpligtende dialog og mød en helt ny verden af konvergente løsninger. Updata Danmark A/S Naverland Glostrup tel.:

10 10 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Digital sundhed Et sundt digitalt system Der skal tænkes i arbejdsgange og organisationsændringer, hvis digitaliseringen på sundhedsområdet skal lykkes. De praktiserende læger er allerede nået langt, men på sygehusene er der plads til forbedringer. Af Kathrine Læsøe Engberg Når man tager pulsen på den digitale sundhed på sygehusene, er resultatet mildest talt ikke stabilt. Det blev ikke mindst klart, da Rambøll Management i august i år offentliggjorde rapporten Digital sundhed i praksis. Peter B. Lau er manager i Rambøll Management og en af forfatterne bag rapporten. Han forklarer hovedpointerne således: "En af de vigtigste konklusioner er, at det ikke kan nytte noget at se digitaliseringsprojekter isoleret. De skal tænkes sammen med organisationsændringer, og det er bedre at lade en digitaliseringsproces støtte en igangværende organisationsudvikling end at starte med digitaliseringen og først bagefter tænke på, hvad der skal ske med organisationen, påpeger Peter B. Lau og fortsætter: Vi har set alt for mange brølere, hvor man har haft urealistisk høje ambitioner, men ikke har inddraget personalet. Digitaliseringen skal ikke kun inddrage ildsjælene, men også de lidt mere sløve, som ikke umiddelbart kan se, hvad de skal med et nyt system. De ansatte skal have noget at sige i forhold til arbejdsgangen. Peter B. Lau mener, at man har set alt for mange lappeløsninger på området, hvor et sygehus eller en afdeling har anskaffet sig et system, som de gerne vil bruge, men som ikke kan kommunikere med andre sygehuse eller sågar internt med de andre systemer. Der skal efter hans mening en helhedstænkning til, for at der kan ske fremskridt. Elektroniske patientjournaler Et område, hvor en helhedstænkning er tiltrængt er for eksempel de elektroniske patientjournaler (EPJ). På sygehusområdet vurderer Peter B. Lau, at der på nuværende tidspunkt er en cirka 50 procents dækning. Dog er der især to af de tidligere amter, som er langt fremme på området. De tidligere amter Viborg Amt og Vejle Amt har stort set en hundrede procents dækning. De har virkeligt været dygtige og målrettede og ikke mindst pragmatiske i forhold til, hvilket udstyr de har haft brug for og har skaffet sig, påpeger han. Hos de praktiserende læger har man ligeledes for længst anvendt EPJ. Der er meget store forskel på de to områder. De praktiserende læger er længst fremme stort set alle har EPJ, men det hænger også sammen med, at de har svært ved at klare det uden, da de skal afregne til sygesikringen over samme system, siger Peter B. Lau. Positive perspektiver Men trods problemerne på området, er der lyspunkter, og det er netop dem Henrik Bjerregaard fra MedCom fokuserer på. Han fremhæver blandt andet, at Danmark er blandt de bedste i Europa, når det handler om udbredelsen af it på tværs af sundhedsområdet. Det viser en benchmarking af EU-landenes it på sundhedsområdet fra Den elektroniske receptordning er der for eksempel kun tre andre lande i Europa, som kan bryste sig af. Vi er kommet rigtigt langt på kommunikationsområdet, og der er mange nye tiltag, som bliver spændende at følge i fremtiden, siger Henrik Bjerregaard... vi har set alt for mange brølere, hvor man har haft urealistisk høje ambitioner, men ikke har inddraget personalet. Digitaliseringen skal ikke kun inddrage ildsjælene, men også de lidt mere sløve, som ikke umiddelbart kan se, hvad de skal med et nyt system. De ansatte skal have noget at sige i forhold til arbejdsgangen... og henviser til det fælles medicinkort, som i øjeblikket er under udvikling. Men der er nogle udfordringer ved implementeringen af et sådant system. Et fællesmedicinkort kræver at alle har adgang til det samme system både sygehusene, hjemmeplejen, de praktiserende læger og apotekerne, så der er mange ting, der skal koordineres i den forbindelse. Og samtidig skal alle brugere lære at anvende systemet, så det vil tage en del år. Jeg vil skyde på, at det først er færdigt om tre-fire år, siger Henrik Bjerregaard og uddyber: I øjeblikket har alle hver deres system, og man ved derfor ikke hvad der med sikkerhed er rigtigt i forbindelse med medicineringen af patienter. Jeg tror, at det fælles medicinkort vil gøre en stor forskel og være med til at mindske antallet af fejlmedicineringer. Telemedicinering Et andet projekt, som Henrik Bjerregaard ser frem til at følge er videreudviklingen af telemedicinering, som han spår en stor fremtid. I vores moderne teknologiske tidsalder har vi nemlig for alvor mulighed for at mindske betydningen af fysisk afstand også når vi taler om sundhedsområdet. Telemedicin er for alvor et område, hvor der er mulighed for udvikling. Her kan man i høj grad arbejde med at involvere patienterne mere end tidligere og tage hensyn til deres behov. På Ærø har man for eksempel kørt et forsøg med telemedicin og psykiatripatienter. I stedet for at patienterne skulle tage færgen ind til Svendborg, hver gang de ville tale med deres læge, kunne de i stedet komme i kontakt med deres læge via et kamera. Det giver mulighed for radikale ændringer i den måde, vi tænker konsultation på, slutter han.

11 ANNONCEINDSTIK EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 11 Rekruttering Offentligt ansatte gør en forskel De offentlige arbejdspladser er en hel del bedre end deres rygte. Det gælder bare om at gøre op med myterne og sætte spot på mulighederne. Rekruttering på flere ben Arbejdskraft bliver den store udfordring i fremtiden, og der skal sættes ind på flere områder for at rekruttere medarbejdere til offentlige arbejdspladser. Af Kathrine Læsøe Engberg Af Kathrine Læsøe Engberg Man behøver ikke at være støvet og grå for at arbejde i det offentlige. Faktisk er den offentlige sektor fyldt med tilfredse mennesker, som hver dag gør det, de brænder for. Og det er netop en af de ting, der skal formidles videre, forklarer projektchef Britt Lyndgaard fra KL. I kommunerne er der attraktive jobs, hvor man føler, at man gør en forskel og giver mening. Det gør en forskel, om man er folkeskolelærer eller om man bruger sin uddannelse et andet sted. Vores undersøgelser viser, at det er vigtigt for medarbejderne at gøre noget for andre gennem deres arbejde og at det har en betydning, at de har muligheden for at levere kvalitet, siger hun. Karrieremuligheder Samtidig skal kommunerne være bedre til at formidle, at der er karrieremuligheder indenfor organisationen, som ofte er en af egnens største arbejdspladser. Der er rige muligheder for kompetenceudvikling, og man kan komme mange forskellige steder hen og prøve sig selv af indenfor den enkelte arbejdsplads. Og inden for de næste ti år vil kommunerne få brug for nye ledere, forklarer Britt Lyndgaard. For at kunne tiltrække de nye medarbejdere er det vigtigt at gøre op med myterne om, hvordan det er at være ansat i det offentlige. De unge i dag er ikke interesserede i at være på den samme arbejdsplads hele deres karriere, som tilfældet typisk har været tidligere inden for det offentlige. Aldersgennemsnittet inden for det offentlige er rimeligt højt, og det er vigtigt at rekruttere nye medarbejdere. Der skal gøres op med det offentliges image som en støvet og udynamisk arbejdsplads. Derfor arbejder en række kommuner med branding af de lokale arbejdspladser og job, siger Britt Lyndgaard. Det offentliges udfordringer Netop branding vil være et godt sted at starte, lyder det fra Sidsel Jess, som er employer branding specialist hos Manova. Hun nævner også det offentliges støvede image som et problem. Men det er ikke den største udfordring, det offentlige står overfor. Helt overordnet er den store udfordring, at de ikke har en lige så stor bredde med hensyn til personalegoder og løn. Dog kan man i takt med Ny Løn belønne stjernemedarbejdere. Men hvis det offentlige skal brande sig selv, er det vanskeligste problem egentligt, at arbejdspladserne bliver genstand for politik. Det betyder, at arbejdspladsen ikke har mulighed for at brande sig selv ligeså målrettet som en privat virksomhed. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, vurderer hun. Hvis Sidsel Jess skulle brande de offentlige arbejdspladser, ville hun først og fremmest lægge en employer branding strategi. Jeg ville foreslå at hver enhed inden for institutionen skulle gå dybt ind og finde ud af, hvad de står for. Skal man brande sig, kræver det, at man går ind i en proces for at finde ud af, hvordan produkt og arbejdsplads hænger sammen. Det vigtigste er, at arbejdspladsen formår at differentiere sig selv, siger hun. Her nævner Sidsel Jess en række ting, som de offentlige arbejdspladser kan lægge vægt på. Især de indre værdier er vigtige, når det kommer til at rekruttere medarbejdere. De må gerne være lidt frækkere og mere fremme i skoene, når de skal sælge sig selv. De skal lægge vægt på, at det offentlige kan danne ramme om den enkeltes karriere og derved tale til den enkeltes ambitioner, siger hun og fortsætter: Det handler om at få lavet et kommunikativt image, som fortæller om arbejdspladsens indre værdier, og hvad de kan tilbyde den enkelte. Kampen om arbejdskraften bliver skærpet nu, og derfor kan de enkelte institutioner have glæde af at tale med nogen, som ikke er inden for det offentlige for at få råd og input. Medarbejdere bliver en mangelvare i fremtiden såvel i offentlige institutioner som i private virksomheder. Derfor er det vigtigt, at de offentlige arbejdspladser virker tiltrækkende på de unge. Især på ledelsesområdet vil man få brug for nye kræfter. I løbet af de næste ti år vil der opstå omkring tyvetusinde huller. Inden for kommuner og regioner kommer der til at mangle ledere på alle niveauer, og det bliver en kæmpestor opgave at få fyldt hullerne set i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet, siger Claus Christian Jensen, som er daglig leder af Væksthus for ledelse. Derfor er projektet Ledelse der spirer blevet søsat. Det går ud på at spotte nye ledertalenter og ruste de overordnede ledere til at finde talenterne internt i organisationen. Samtidig handler projektet også om, at lære den enkelte leder at håndtere sin stilling og forholde sig til den. Vi sætter fokus på ledelse som fag og beskæftiger os med alle de dilemmaer, man som leder står over for og med de spørgsmål, man kan have, hvis man overvejer at blive leder. Vi prøvet at få sat ord på, hvad det vil sige at være leder på en offentlig arbejdsplads, siger Claus Christian Jensen og fortsætter: Som leder i det offentlige er man stillet over for nogle helt specielle udfordringer. Medier, politikere og medarbejderorganisationer kigger hele tiden på lederen, og den opmærksomhed skal man kunne håndtere. Ved at sætte ord på hvilke krav, der stilles til en leder i det offentlige ønsker Væksthus for ledelse at få kommunikeret ud, at ledelse er sjovt, og ansvar ikke nødvendigvis er noget, der tynger, det kan også løfte. Vi ønsker at brande offentlig ledelse. Det private har forbilleder som Don Ø og Stine Bosse, men der er mindst ligeså mange gode ledelseshistorier at fortælle i det offentlige, de skal bare fortælles, pointerer Claus Christian Jensen. Flerbenet indsats Selvom DM Offentlig har oplevet en medlemstilgang på 19 procent fra september 2007 til september 2008 erkender formand for DM Offentlig Peter Grods Hansen, at prognoserne viser, at der i fremtiden vil blive kamp om arbejdskraften. Derfor er det ikke kun på ledelsesområdet, der skal sættes ind. Hvis vi skal tiltrække nye medarbejdere og fastholde dem vi har, er det nødvendigt at gå på flere ben. Det ene er, at der skal være individuelle udviklingsmuligheder og kompetenceudvikling. Vi er nødt til at forholde os til, at vi har et arbejdsmarked i bevægelse, og derfor skal man som medarbejder også kunne bevæge sig rundt på det arbejdsmarked både inden for organisationen, men også udenfor. Det tror jeg, at medarbejderne vil lægge vægt på, når de skal vælge arbejdsplads, siger Peter Grods Hansen. Som det andet ben i indsatsen nævner han indflydelse. I forbindelse med kvalitetsreformen føler en del medarbejdere, at der er blevet truffet beslutninger henover hovedet på dem. Derfor er det vigtigt, at man for fremtiden involverer medarbejderne i vigtige beslutninger og giver dem en reel indflydelse. Det tredje og sidste ben handler om lønvilkårene for vores medlemmer. På nuværende tidspunkt kan de tjene cirka 25 procent mere på det private arbejdsmarked. Og alt andet lige vil der være en tendens til at man søger derhen hvor lønnen er højest. Det offentlige agerer mere og mere som en privat virksomhed og derfor bør lønnen også matche, pointerer Peter Grods Hansen.

12 12 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Implementering Systemer og mennesker I forsøget på at effektivisere og styre processerne benyttes ofte ny teknologi og it, men det gælder om at have ledere og medarbejdere med og anskueliggøre gevinsterne i dagligdagen Af Jens Kisker Hjemmehjælp, administration og sagsbehandling. Processer i det offentlige kan handle om mange ting, men fælles for dem er, at man gerne vil effektivisere processerne. Dette gøres i høj grad ved hjælp af ny teknologi og software, der blandt andet kan håndtere den omfattende økonomi og administration, der er en del af de offentlige opgaver. Ny teknologi kan også gøre det mere effektivt at levere serviceydelser i ældreplejen, men udviklingen kan møde modstand af forskellige grunde. Henriette Kjær havde i sin tid som socialminister gode intentioner, da hun signalerede modstand mod brugen af PDA er, da det var med til at indføre en slags stregkodesystem i hjemmeplejen. Men dermed modarbejdede hun også gode værktøjer, der kunne gøre det lettere for de ansatte, give en bedre service og dokumentation for den service, siger Hans Beyer, direktør hos Kompetencefabrikken. Kravet til processtyring er i det hele taget stigende i både den private og den offentlige sektor, og, ifølge Hans Beyer, har det offentlige tidligere været beskyttet af monopollignende tilstande på visse områder, der i dag er afløst af frie valg og krav til teknologi og nye behandlingsformer: Med stadigt flere frie valg og øgede krav til investeringer i teknologi, behandlingsgarantier, serviceniveau og øgede krav til dokumentation for økonomi og resultater, så er det ved at være blevet stuerent... der kan være mange grunde til at ændre processer, som for eksempel at reducere omkostninger eller tidsforbrug, øge kunde- eller brugertilfredshed, gå ind på nye områder eller ændrede krav fra omgivelserne. Grundlæggende ændrer man dog Away from ubehageligheder eller Go to - mod nye mål... at tale økonomi i det offentlige Danmark. Der er typisk en begrænset pose penge, som politikere og borgere kræver mest muligt udbytte af. Mange muligheder Nye it-løsninger giver nogle muligheder, men Hans Beyer understreger, at det skal gribes rigtigt an i organisationen, og man må overveje, om nye itværktøjer er en løsning, eller om man hellere skal ændre på arbejdsgange. Systemer til processtyring er for eksempel ESDH, dokumenthåndterings- og ERP-systemer - systemer med mulighed for at implementere automatiske workflow, men der kan også være tale om værktøjer til effektivisering af arbejdsgange som for eksempel mobiltelefoner, stregkodelæsere, håndholdte terminaler og scanning af dokumenter - værktøjer til at gøre fysiske arbejdsgange elektroniske, forklarer Hans Beyer. Han suppleres af Herbert Nathan, direktør hos ERP-rådgivningsvirksomheden HerbertNathan & Co, der siger, at ERP-systemet (Enterprise Resource Planning) for eksempel er en måde at få en bred vifte af administrative styringssystemer implementeret i organisationen, "Systemet er udbredt og en vigtig løsning i både private og offentlige virksomheder til at opnå administrative gevinster på blandt andet sagsbehandling og andre administrative arbejdsprocesser. Ofte har man gamle systemer, der ikke kan opgraderes eller effektiviseres. Et ERP-system er typisk ikke så omfavnende i det offentlige som i en privat virksomhed, grundet naturen i en offentlig organisation, men til gengæld har man ofte mange brugere af systemet i de enkelte moduler, siger Herbert Nathan. Det er, ifølge Hans Beyer og Herbert Nathan, afgørende, at man gør sig klart, hvorfor man vælger den pågældende løsning. Der kan være mange grunde til at ændre processer, som for eksempel at reducere omkostninger eller tidsforbrug, øge kunde- eller brugertilfredshed, gå ind på nye områder eller ændrede krav fra omgivelserne. Grundlæggende ændrer man dog Away from ubehageligheder eller Go to - mod nye mål, hvor det første er brandslukning og sidstnævnte forbedringer af permanent karakter, forklarer Hans Beyer. Implementeringen udfordrer Men én ting er systemet, en anden er de mennesker, der skal benytte sig af de nye løsninger, og både Hans Beyer og Herbert Nathan lægger vægt på den udfordring, der er i at implementere et nyt system, som griber ind i de vante arbejdsgange. Et ERP-system rører dybt ved de eksisterende arbejdsprocesser, strukturer og dermed medarbejdere, der skal varetage nye funktioner. Det skal man være forberedt på, men her synes jeg, at det offentlige er ret godt med og opmærksom på dette fra begyndelsen. Dermed ikke sagt, at det er nemt at gennemføre forandringerne, siger Herbert Nathan. Hans Beyer understreger, at man skal vide, hvilken kultur, der er for forandringer, og medarbejdere og andre interessenter skal vindes for sagen: Forandringsprocesser skal altid forankres hos en person eller gruppe, som har gennemslagskraft på ledelsesniveau, så der er vilje og penge til projektet. Brug gerne de værste modstandere og meningsdannere til sparring og få deres accept. Så får man resten af medarbejdernes støtte gratis. Udover de menneskelige og strukturelle konsekvenser ved disse tiltag, er der også de økonomiske, for det er en større investering, at få eksempelvis et nyt ERP-system. Når en organisation eller virksomhed vælger at købe et nyt system, er det en stor beslutning og en større millioninvestering, der kræver et grundigt forarbejde for at klarlægge behovene og gevinsterne, slutter Herbert Nathan.

13 shc.dk VI LEDER EFTER FOLK AF DEN RETTE STØBNING Danske fængsler er blandt verdens bedste. Det er vores mål at give de indsatte lyst og vilje til forandring. Det kræver fængselsbetjente af den rette støbning. Folk der kan motivere, har overskud og kan sætte sig i respekt med et enkelt blik. Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste. Find ud af om du er af rette støbning på og læs meget mere om de oplevelser og udfordringer du får i jobbet.

14 14 EFFEKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ANNONCEINDSTIK Lean Lean er blevet hverdag Lean er i dag blevet hverdag i størstedelen af den offentlige sektor i et eller andet omfang, og accepteres som et redskab, der skal tænkes ind på mange niveauer Af Jens Kisker Kompetencer i høj kurs Kompetenceudvikling klinger godt i kampen om at tiltrække de rigtige ledere og medarbejdere. Det er også en nødvendig del af udviklingen i den offentlige sektor, men der kunne godt gøres mere Af Jens Kisker På bare få år er Lean gået fra at være et helt nyt område til at blive tænkt ind i alle dele af den offentlig sektor både hos staten, regionerne og kommunerne. Ambitionerne er vidt forskellige og rækker fra enkelte forsøg i en afdeling eller institution til en større strategisk satsning i en hel kommune. Vi lavede på et tidspunkt en uvidenskabelig undersøgelse, der viste, at omkring tre fjerdedele af kommunerne er i gang med lean i et eller andet omfang. Det er meget anvendt i dag og bliver det yderligere fremover i takt med, at erfaringerne breder sig, siger Søren Sønderby, chefkonsulent hos Kommunernes Landsforening Vurderingen deles af Jørgen Kjærgaard, partner hos Implement, der blandt andet har været konsulenter på Leanprojektet på Odense Universitetshospital. Han mødes jævnligt af interessetilkendegivelser om Lean fra offentlige virksomheder: "Det er faktisk overraskende, så udbredt efterspørgslen efter Lean er. I dialogen med styrelser, regioner og kommuner møder jeg ofte udsagnet: Det er vi nødt til at tænke ind. Hvordan kommer vi i gang?. Det er dog helt forskelligt, hvordan man griber det an, men stadig flere vælger at gå hele vejen og indføre det i hele organisationen, som for eksempel Odense Universitetshospital, Halsnæs kommune og Solrød kommuner og hele anklagemyndigheden er i gang med. Alle skal være med Med Lean tydeliggør man alle arbejdsprocesser i organisationen og forsøger at forenkle og effektivisere disse processer. Lean-tankegangen er baseret på en række konkrete redskaber, hvor man hele tiden opsamler og prioriterer idéer til forbedringer og arbejder mod konkrete mål og resultater. Alle ledere og medarbejdere skal være en del af processen for at opnå det fulde udbytte. Og selv om, man har sat sig for at indføre Lean i en offentlig organisationen, er der stadig en række udfordringer, hvoraf flere ikke nødvendigvis adskiller sig så meget fra dem, man møder i det private erhvervsliv. Generelt handler det om at både ledelse og medarbejdere skal være med hele vejen, og forstå hvad det betyder. Man skal have alle med på, at det er en god idé og få øjnene op for, at det gavner den enkelte medarbejder. Men det betyder også, at der bliver pillet ved lederrollen, og her er det ikke altid, at man er helt skarp, forklarer Søren Sønderby. Jørgen Kjærgaard tilføjer, at man nogle steder heller ikke er helt fortrolig med målstyring i dagligdagen: "Hvor det tidligere mest handlede om faglig kvalitet, handler det i dag også om målstyring i for eksempel antallet af sager eller patienter. Det er i øvrigt også fair nok, at det volder problemer, for i den offentlige sektor er det sværere at måle på en række områder. Det er ligeledes en udfordring, at det offentlige lever med rammevilkår og beskæring af budgetter, hvilket kan få nogle til at forveksle Lean og nedskæringer men det gælder jo også i det private erhvervsliv. Søren Sønderby fremhæver også, at man i Lean arbejder med begrebet `kundeværdi, der ligeledes kan være vanskeligt at definere i for eksempel en sygedagpengesag eller en sag om et udsat barn. Fokus på driftsledelse Men uanset udfordringerne er Lean kommet for at blive, mener både Søren Sønderby og Jørgen Kjærgaard, og det ses både af de igangværende projekter, men også i planerne for fremtiden. "I dag kan man se, at Lean også optræder i regionplanerne, og opfattes som noget, man dårligt kan være imod. Måske begrebet Lean vil klinge af efter et stykke tid, men tankegangen er kommet for at blive. For eksempel i form af, at man i fremtiden må sætte mere fokus på driftsledelse som et supplement til den faglige ledelse. Det gælder om at fastholde de faglige kvaliteter, men der skal produceres mere flere sager og patienter m.m. Produktiviteten forventes at være jævnt stigende fremover, siger Jørgen Kjærgaard og tilføjer, at Lean er et vækstprogram, hvor man får mere ud af mindre. Lean har, ifølge Jørgen Kjærgaard, allerede bidraget positivt til at stimulere en ny velfærdstænkning: "Man er på vej ud af paradigmet om evige nedskæringer, sortsyn og pessimisme i den offentlige sektor, og bliver stadig bedre til at tænke offensivt og i muligheder. Det har simpelthen bidraget til et stemningsskift. Erfaringsudveksling mellem kommunerne En af de faktorer, der sætter skub i udviklingen og udvekslingen af erfaringer med Lean, er det forhold, at eksempelvis kommunerne ikke er konkurrenter, som private virksomheder er. Dermed er viljen til at udveksle erfaringer stor. Alle kommuner laver stort set det samme. Der er ingen konkurrence, og andre må gerne se, hvordan man gør det. Det har blandt andet udmøntet sig i, at en række kommuner er gået sammen i et fællesskab, hvor man samler erfaringer med Lean og viderebringer dem til andre kommuner og andre interesserede. Og andre har startet netværk, ligesom vi i Kommunernes Landsforening har en opgave i at udbrede viden om, hvordan man går til Lean rundt omkring. Blandt andet via en årlig konference om emnet, fortæller Søren Sønderby. Selvudvikling, faglighed og coaching udbuddet af kompetencegivende kurser er stort, og det er behovet i den offentlige sektor også. I de seneste års store reformer på området stilles der blandt andet krav om øget kompetenceudvikling hos de offentlige ledere og medarbejdere, og mulighederne for øgede kompetencer er naturligvis også en del af attraktionen, når en ledig lederstilling slås op i et marked præget af kamp om kvalificeret arbejdskraft. Hos IBC Euroforum arrangerer man kurser og konferencer med henblik på at kompetenceudvikle både private og offentlige ledere, og her mærker man faldende og stigende behov i takt med nye krav, reformer eller politiske vinde, der blæser i en bestemt retning. Vi kan da godt mærke, at det offentlige har fået øjnene op for at tilbyde lederkurser, og vi kan ligeledes mærke, når der for eksempel kommer politisk fokus på et område i kraft af for eksempel en ministerudmelding á la Lars Løkke, der vil have Lean på alle sygehuse. Men der kan også være tale om en ny lovgivning på et område, som lederne skal uddannes i, fortæller direktør Henrik Ulander og tilføjer, at strukturreformen også har betydet en kæp i hjulet på visse kursustyper på grund af en øget usikkerhed om fremtiden og potentielle forandringer af blandt andet arbejdsområder. Behov for dokumentation af succes Pia Torreck, seniorkonsulent hos Uption, mener at de offentlige ledere i særlig grad trænger til større forståelse for Lean og den værdige måde at skabe effektiviseringer på, hvor medarbejderne også inddrages. Mange ledere kender ikke til rækkevidden af disse værktøjer, siger Pia Torreck. Hun opfordrer til, at man blandt andet bliver bedre til at dokumentere og fokusere på succeserne, fordi man ikke er særligt gode til eksempelvis at arbejde med resultatkontrakter: Man skal være bedre til at opstille kriterier for succes. Det handler ikke om overholdelse af budgettet, men det kan være, hvad der er en succesfuld folkeskole eller fem kriterier for god hospitalsledelse. Behov for benchmarking Ifølge Henrik Ulander er der overordnet set tale om to hovedområder for lederudvikling, hvor man enten får nogle konkrete redskaber via et kursus eller i konferenceformatet får linet en række best practices op på det relevante område baseret på erfaringer fra andre stede i systemet: Behovet for de konkrete redskabskurser i for eksempel offentlig ansættelsesret eller kognitiv coaching er meget individuelt i kommuner og staten, og spørgsmålet er om det er kompetenceudvikling, men de er i hvert fald blevet klogere efter kurset. Der, hvor vi ser et større behov også fremover, er mere omkring `benchmarking og muligheden for at sammenligne og lære af hinandens metoder og erfaringer inden for et givent område. Disse konferencer tager, ifølge Henrik Ulander, udgangspunkt i et givent område og de udfordringer, man står med der. Efter en afgrænsning af problemet, finder man den institution eller lignende, der har haft succes på området og deler den viden. Netop udvekslingen af succeshistorier og erfaringer er, ifølge Pia Torreck, noget af det, der kan stå i vejen for effektiviseringen i den offentlige sektor. Alt for ofte møder man for eksempel rygtet om succes med Lean et sted i systemet... man skal være bedre til at opstille kriterier for succes. Det handler ikke om overholdelse af budgettet, men det kan være, hvad der er en succesfuld folkeskole eller fem kriterier for god hospitalsledelse... med bortforklaringer om, at man har andre forhold, som ikke kan sammenlignes med det pågældende sted, hvorfor man skal have specielle løsninger. Man bruger tid på at forklare, i stedet for at gå ud og kompetenceudvikle på området. Ofte har man ligeledes en idé om at blive ved med at kalde det en afdeling frem for en forretning. Men de fleste steder producerer man et output en vare, siger Pia Torreck, der mener at mange medarbejdere forlader det offentlige på grund af den manglende synlige ledelsesanerkendelse af opnåede succeser. Det er ellers en af forudsætningerne for effektivisering og kompetenceudvikling i den offentlige sektor, understreger hun.

15 Optimering af byrummet i Københavns Kommune Københavns Kommunes Vej & Park ledte efter et business intelligence-værktøj, der kunne skabe overblik og let adgang til store mængder data og fandt det, de søgte, i TARGIT BI Suite. Optimal udnyttelse af budgettet I dag sætter TARGIT BI Suite rammerne for et ens styrings- og beslutningsgrundlag og hjælper Københavns Kommunes Vej & Park med at sætte fokus på områder, hvor effektiviteten kan højnes. Hidtil har vi siddet med et væld af styringsværktøjer og regneark, som hver især tog udgangspunkt i individuelle måder at se og gøre tingene på. Med TARGIT BI Suite har vi én officiel version af elementerne i vores verden, og det gør det langt nemmere for os at se forskellige problemstillinger fra nye vinkler, men hele tiden ud fra ét og samme datasæt. Det er en meget stor fordel, som vil gøre os bedre til at udnytte budgettet til borgernes ubetingede fordel, siger Peter Bogh, økonomichef i Københavns Kommunes Vej & Park Viden om borgernes tilfredshed TARGIT BI Suite henter via et SQL data warehouse data fra Microsoft Dynamics NAV og kommunens areal- og personaledata, og her fra har medarbejdere adgang til netop de information, de har behov for. Derudover anvendes løsningen til at køre statistik på Vej & Parks årlige brugertilfredshedsundersøgelse, hvor borgere svarer på 200 spørgsmål om deres oplevelse af byrummet. Undersøgelsesresultaterne sætter os i stand til at holde den teknisk vurderede kvalitet af vejene op mod borgernes oplevelse, og såfremt der er meget stor forskel, kan vi dykke længere ned i tallene og søge efter årsagsforklaringer. På den måde anvender vi business intelligence til meget konkret at sætte fokus på områder, der ligger borgerne på sinde. Fra tre dage til få timer Der er ingen tvivl om, at TARGIT løsningen har stor betydning for Københavns Kommunes Vej & Park: Den lette vej ind i de store mængder data gør det nemmere for forvaltningens medarbejdere at svare på spørgsmål fra borgerne og trække tal ud til forskellige rapporteringsformål. Før kunne det tage tre dage at udarbejde en specialrapport. Nu er det et spørgsmål om ganske få timer, siger Peter Bogh, og konkluderer efterfølgende: Vi sparer tid på hver enkelt rapport, får et ensartet beslutningsgrundlag og laver færre manuelle fejl. Peter Bogh, økonomichef ved Københavns Kommunes Vej & Park, har fået større overblik over store mængder data med TARGIT BI Suite. Næstved Sygehus indleder BI-offensiv Et ønske om større indsigt i løn-, økonomi- og de såkaldte produktions- og aktivitetstal har fået Næstved Sygehus til at skrinlægge et ældre ledelsesinformationssystem til fordel for en brugervenlig business intelligence-løsning fra TARGIT. Stig Andersen, økonomikonsulent ved Næstved Sygehus, glæder sig over brugervenligheden i TARGITs business intelligence løsning. Behov for viden i dybden Ved hjælp af viden fra business intelligence skal områder som servicegaranti og kvalitet optimeres. Det er sygehusledelsen og afdelingerne, der typisk har det største behov for ledelsesinformation og generelt ønsker medarbejderne og de politiske interessenter mere og mere viden om sygehusenes drift. Sygehusenes produktion værdisættes helt ned til den mindste blodprøve eller scanning, og regionsledelsen sammenligner også den kvalitet og service, hvert enkelt sygehus leverer, siger økonomikonsulent ved Næstved Sygehus Stig Andersen. Ifølge Stig er læger, sekretærer og sygeplejersker ikke nødvendigvis BIsuperbrugere og brugervenligheden i TARGITs løsning vejede derfor tungt, da man besluttede sig for at det var den rigtige løsning til at bibringe den kritiske viden. Det kræver kun ganske få klik med musen at lave ad hoc-forespørgsler, og det er en stor fordel. Sammenlignet med de øvrige systemer, vi kiggede på, havde TARGIT BI Suite også det bedste forhold mellem fleksibilitet, funktionalitet, pris og performance. Data skubbes ud via web-interface Brugervenligheden er et gennemgående tema: Når løsningen er rullet helt ud, vil vi have omkring 300 brugere, og fordi rapporteringsbehovet og ad hoc-analyserne hele tiden ændrer sig, har vi valgt at gøre brug af TARGITs web-baserede Portal Development Kit, der gør det hele meget overskueligt samtidig med, at vi kan stå for udviklingen selv. Næsten alle brugere logger på via web-klienter, og den model gør, at vi nemt og hurtigt kan skubbe data og analyser ud til brugerne. Det har den fordel, at vi meget bedre kan lade afdelingerne bestemme, hvordan de ønsker at bruge dataene og værktøjerne, og hvor mange der skal have adgang, siger IT-udvikler Christian Cato Holm og understreger brugervenligheden som en af de helt store fordele i arbejdet med at demokratisere løsningen og gøre den let tilgængelig for brugerne. Guesswork ud af møderne Hos Næstved Sygehus registrerer man meget nøje egne og brugernes oplevelser med TARGIT BI Suite, og indtil videre ser sygehuset utrolig mange fordele ved løsningen. Det sædvanlige guesswork, når vi holder møde, findes ikke længere. Vi kan køre ét fælles datasæt eller små storyboards op på storskærm, så den gamle snak om, hvem der sidder med de seneste data, forsvinder som dug for solen. Det tror vi, vil gi en gevinst på en lang række områder. Men det vigtigste kriterium for os er, at vi stiller data til rådighed for brugerne. Nemt, hurtigt og overskueligt, slutter Stig Andersen. Eksempler på andre offentlige TARGIT brugere: Center for Døve Erhvervs- & Selskabsstyrelsen IT- & Telestyrelsen Justitsministeriet Skov- & Naturstyrelsen Trafikstyrelsen For yderligere information om TARGITs business intelligence løsninger, kontakt TARGIT på tlf eller se vores website:

16 VERDEN VENTER EKSPORTHJÆLP TIL DANSKE VIRKSOMHEDER RÅDGIVENDE KONSULENTER EKSPORTHJÆLP SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER INTERNATIO- NALISERING NETVÆRK Danmarks Eksportråd søger konsulenter og ildsjæle, som kan kontakte og rådgive små og mellemstore vækstvirksomheder, der overvejer at gå ud på de internationale markeder. VI TILBYDER Dit arbejde som rådgivende konsulent vil bringe dig helt tæt på små og mellemstore virksomheder, der efterspørger viden om eksport og internationalisering. Du får mulighed for at bruge og opbygge dine virksomhedsnetværk. Du vil få en etårig kontrakt for 2009 som konsulent under Eksportforberedelsesprogrammet. Det er muligt at bibeholde anden beskæftigelse ved siden af konsulentstillingen. VI SØGER En inspirator med eksporterfaring og gode analytiske evner. Du skal brænde for at rådgive små og mellemstore virksomheder, have et uovertruffent netværk i din branche og forstå at inspirere dine kunder. Vi søger konsulenter inden for følgende brancher: Arkitektur, bygge & anlæg Design & møbler Mode & tekstil Energi & miljø Fødevarer & landbrug IT, telekom, elektronik Maskiner & underleverancer Musik og underholdning Service & transport Sundhed INFORMATION OG ANSØGNING Du kan finde uddybende stillingsbeskrivelser på Ansøgningsfristen er den 20. oktober Brænder du for en international hverdag, kan du i øvrigt løbende få overblik over spændende internationale stillinger, der opslås af Udenrigsministeriet, herunder stillinger i Danmarks Eksportråd, ved at klikke ind på

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

E-sundhedsbegivenheder 2009

E-sundhedsbegivenheder 2009 De ti vigtigste E-sundhedsbegivenheder 2009 Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet, Region Hovedstaden E-sundhed hvad er det (1)? E-sundhed omfatter samspillet mellem patienter og udbydere af sundhedstjenester,

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION Amgros indkøber lægemidler og høreapparater for det offentlige sundhedsvæsen. Vi følger aktivt med i, hvad der rører sig hos sygehusapoteker og øvrige samarbejdspartnere,

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Den kommunale digitaliseringsdagsorden Program for dagen 9.30: Overblik og sammenhænge i de to digitale strategier 10.30: Strategierne i fagligt perspektiv 12.00: Betydningen for din kommune 12.30: Opsamling, sandwich og tak for i dag! Den

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013 Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,

Læs mere

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Aarhus Universitetshospital Administrationen Økonomi og Regnskab Økonomienheden Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C Tel. +45 7845 0000 www.auh.dk Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Baggrund Samlingen

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen

Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen Udgangspunktet var 3 temaer og intet andet Den sammenhængende

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere