Offentlig udvikling TEMA. Den offentlige sektor skal effektiviseres, men det behøver ikke at koste mere. Optimer arbejdsgangene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlig udvikling TEMA. Den offentlige sektor skal effektiviseres, men det behøver ikke at koste mere. Optimer arbejdsgangene"

Transkript

1 Optimer arbejdsgangene S06 revolutioner offentlig it S08 Nye krav til bygherrer 2012 S10 faglige kompetencer undertrykkes S14 TEMA produceret af PARTnER PUBLISHING OG distribueret med Berlingske samt direkte til alle kommuner. Offentlig udvikling foto: scanpix annoncetillæg april 2012 Den offentlige sektor skal effektiviseres, men det behøver ikke at koste mere

2 2 Annoncetillæg april 2012 Leder Gør det bedre og billigere i den offentlige sektor Der har været en tendens til at sætte lighedstegn mellem effektiviseringer og forringelser. Af Bent Hansen Vi skal have mere velfærd for skattekronerne fremover. Borgernes ønsker og behov for bl.a. uddannelse, sundhed, børnepasning og hjemmepleje stiger i takt med, at der bliver færre på arbejdsmarkedet til at bidrage til den fælles kasse. Derfor skal både stat, regioner og kommuner konstant se på, hvordan vi kan sikre en mere effektiv offentlig sektor. Men vi skal ikke bare effektivisere, vi skal samtidig også kvalificere de ydelser, som vi tilbyder borgerne. Vores samfund er under konstant udvikling, og derfor skal de offentlige ydelser også udvikles. Gør vi det intelligent, behøver det ikke at koste mere. I regionerne har vi optimeret vores lagre og logistik på sygehusene. Vi har organiseret den regionale administration, så administrationsprocenten kun er 4,4 procent. Begge dele for sikre flere penge til de regionale kerneydelser. Ud over disse mere traditionelle greb, satser regionerne også målrettet på få mere sundhed for pengene ved at højne kvaliteten i behandlingen i sundhedsvæsenet. Derfor introducerede regionerne sidste år en ny kvalitetsdagsorden i sundhedsvæsenet. Med kvalitet som overordnet pejlemærke går regionerne målrettet efter at bruge ressourcerne bedst muligt og nedbringe alle former for spild. Kvalitetsdagsorden betyder, at regionerne går efter at forebygge fejl og komplikationer i sundhedsvæsenet, som forlænger indlæggelsestiden og forringer livskvaliteten for patienterne. Vi har sat særlige indsatser i gang for at nedbringe antallet af liggesår, blodforgiftning og andre former for infektioner. I de kommende år tager vi hul på andre indsatsområder. Regionernes fokus på kvalitet indebærer også, at der skal prioriteres anderledes end hidtil. Vi skal sikre, at patienten får den rigtige behandling første gang, og regionerne skal kun tilbyde operationer og medicin til de patienter, der får gavn af det. Derfor er der f.eks. indført nye retningslinjer for visitation til flere operationer. Det gælder f.eks. rygoperationer. Operation er ikke altid den bedste løsning for patienten i nogle tilfælde er intensiv træning af ryggen både bedre og mindre risikofyldt. At det tilmed ofte er billigere, er en velkommen sideeffekt. Vi skal også blive bedre til at give den medicin, som har den bedste effekt for den enkelte patient. I dag får nogle patienter ingen eller kun ringe gavn af deres medicin. Derfor ønsker regionerne, at der udvikles nye tests de såkaldte biomarkører som skal sikre, at patienten får den medicin, som virker bedst på netop dem. Sundheds-IT spiller en afgørende rolle både i forhold til effektiviteten og kvaliteten. F.eks. har skadestuer og akutmodtagelser på en række sygehuse opsat akuttavler, hvor personalet via touchskærme kan følge patienternes vej igennem afdelingen. Det højner patientsikkerheden samtidig med, at det effektiviserer arbejdsgangene. En opgørelse fra Hospitalsenheden i Horsens viser, at akuttavlerne på akutafsnittet har effektiviseret arbejdsprocesserne svarende til fire årsværk samtidig med, at syv procent flere patienter blev behandlet. Der har været en tendens til at sætte lighedstegn mellem effektiviseringer og forringelser. Det billede er vi ved at vende med regionernes kvalitetsdagsorden, som viser, at det er muligt at forbedre både effektiviteten og kvaliteten samtidig. Det er den vej vi skal gå ikke bare i regionerne, men i udviklingen af hele den offentlige sektor. offentlig udvikling april 2012 Projektleder: Rune Hertz Berlingske Media, tlf , Journalist: michael fahlgren Design & Layout: GRAFISK MIDTPUNKT, BERLINGSKE MEDIA Distribueret med: Berlingske samt direkte til alle kommuner. Denne Partner Publishing udgivelse er tænkt som inspiration til beslutningstagere inden for den offentlige sektor, som ønsker at effektivisere uden at kompromittere kvaliteten. PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe målrettet værdi for vore læsere og samarbejdspartnere. En udgivelse er handlingsorienteret og består af informationsjournalistik, der omhandler udfordringer og handlingsalternativer inden for et tema.

3 LETT RÅDGIVER I OFFENTLIG PRIVATE TRANSAKTIONER LETT har deltaget i stort set alle danske OPP/OPS-projekter, siden Offentlige Private Partnerskaber (OPP) for alvor kom i fokus i Vi ved, at et succesfuldt OPP/OPS-projekt er afhængig af et korrekt samspil mellem alt lige fra design, opførelse, drift, vedligeholdelse og finansiering. Vi er én af de absolut mest erfarne juridiske rådgivere, og vores brancheteam med jurister inden for entreprise-, skatte-, finansierings-, udbuds- og offentlig ret sikrer, at alle juridiske aspekter i processen bliver belyst. Vil du vide mere om vores kompetencer, kan du besøge os på eller kontakte: Som rådgiver bidrager LETT blandt andet med: Foranalyser omkring et projekts egnethed til OPP/OPS eller anden organisering, herunder rådgivning om de offentlige myndighedsbegrænsninger/udfordringer i forhold til deponeringsregler, statsstøtte regler etc. Rådgivning og sparring omkring fastlæggelsen af udbudsstrategi for ordregiver/bestiller og tilbudsstrategi for private tilbudsgivere Sparring omkring udfordringer, eksempelvis inden for skat, moms, lejelovgivning mv. Henrik Puggaard Partner Dir. tlf: Kurt Bardeleben Partner Dir. tlf: LETT er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi yder full-service-advokatrådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi skaber resultater gennem samarbejde og tætte relationer. København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf Fax Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf Fax Aarhus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Aarhus C Tlf Fax Lett Advokatfirma

4 4 Annoncetillæg april 2012 Den grønne solskinsø i kraftig vækst Af Michael Fahlgren Bornholm er ikke alene kendt som Solskinsøen: erhvervs-ø, uddannelses-ø, grøn test-ø og oplevelses-ø er betegnelser, som passer rigtig godt til det nye, grønne Bornholm. Bornholm har på få år udviklet sig til at blive et af de foretrukne steder i verden for danske og internationale virksomheder, der ønsker at teste og demonstrere nye grønne teknologier. I øjeblikket huser Bornholm en lang række forsøg og demonstrationsprojekter, der har elbiler, solceller, energirigtigt byggeri og udviklingen af et intelligent elsystem i fokus, fortæller Borgmester og næstformand for Bornholms Vækstforum Winni Grosbøll indledningsvis. Grøn og bæredygtig Det er Kommunalbestyrelsens vision at Bornholm skal være en grøn og bærdygtig ø baseret på vedvarende energikilder. En vision, der absolut ikke er den rene utopi. I vores nuværende energistrategi, som er fra 2008, er det overordnede mål, at Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i Vejen de konkrete handlinger hertil er med til at skabe arbejdspladser, forklarer Winni Grosbøll. Netop skabelse af arbejdspladser er også centralt for Bornholms Vækstforum, som netop har givet tilskud til et større projekt: Udvikling af grønt byggeri og spin-off i udkantsområder. Projektet sigter på at skabe hurtige arbejdspladser ved at skubbe til efterspørgslen inden for energirenovering og bæredygtigt byggeri. Målet er at skabe 100 arbejdspladser, og midlet at skabe opmærksomhed om mulighederne for at opnå energibesparelse hos godt og vel husejere, der skal have fjernvarmetjek, skiftet vandmåler, har elvarme eller som søger byggetilladelse hos kommunen. Bornholm som grøn test-ø Bornholm er særdeles attraktiv som testsamfund på grund af sin geografiske afgrænsning, og dermed unikke muligheder for at måle en samfundsmæssig effekt, kombineret med sin lange tradition for genbrug og vedvarende energi. Det har flere danske og udenlandske virksomheder og videnskabscentre allerede set og udnyttet fordelene ved. Bornholms Vækstforum har givet tilskud til at få udarbejdet en skalerbar samfundsmodel, der kan oversætte testresultater på samfundsskala til nationale og internationale forhold. Det er på små øer, der tænkes store tanker, konkluderer Winni Grosbøll. Info Selv Forsvaret har fået øjnene op for Bornholm mange grønne muligheder. Således lægges der en investering på ca. 100 millioner kroner i et pilotprojekt, som skal gøre kasernen en offentlig arbejdsplads med omkring 400 ansatte - på Bornholm grøn. BUSINESS DEVELOPMENT STRATEGY BORNHOLM S GROWTH FORUM Brigth Green Island Bornholm - en grøn vækst-ø BUSINESS DEVELOPMENT STRATEGY BORNHOLM S GROWTH FORUM EDUCATION ISLAND - et laboratorium 2 0 for 1 grønne løsninger 4 GREEN ISLAND BUSINESS DEVELOPMENT STRATEGY S GROWTH FORUM S DEVELOPMENT Y BUSINESS ISLAND Bornholm er stedet, hvor vi bygger Green Solution House - verdens første cradle-to-cradle auditorium, konferencecenterfaciliteter og forskerboliger. EXPERIENCE ISLAND BORNHOLM S GROWTH FORUM Det er stedet med en af Danmarks mest ambitiøse energistrategier, hvor grønne teknologier testes af Europas store multinationale selskaber på grund af vores unikke muligheder som grøn test-ø. Bornholm er stedet, som huser Danmarks grundigste uddannelse indenfor energirenovering og bæredygtigt byggeri. Bornholms Kommunalbestyrelse og Bornholms Vækstforum arbejder aktivt for en bæredygtig erhvervsudvikling, bl.a. gennem projektsatsninger på grønne løsninger Læs meget mere her: Bornholms Regionskommune: Bornholms Vækstforum: Brigth Green Island: Om Bornholm: Interesseret i at høre mere? Kontakt Vækstforumsekretariatet, tlf eller mail BUSINESS DEVELOPMENT STRATEGY BUSINESS ISLAND EDUCATION ISLAND GREEN ISLAND EXPERIENCE ISLAND BUSINESS ISLAND EDUCATION ISLAND Bornholm dannede i 2011 rammen om Danmarks første Politik-festival. Kom og deltag i Folkemødet juni EXPE

5 Microsoft Private Cloud løsninger I fremtiden skal dit datacenter være et profitcenter. Vælg en Private Cloud løsning, hvor du ikke betaler pr. VM. Se mere på microsoft.dk/readynow

6 6 Annoncetillæg april 2012 Optimer arbejdsgangene med en digital underskrift Af Michael Fahlgren Der kan være rigtigt mange penge at spare, både omkostnings- og ressourcemæssigt, ved at implementere digital underskrift i arbejdsgangene hos offentlige og private organisationer. I en enkelt case reducerede en virksomhed i den finansielle sektor sine omkostninger til underskrift af et lånedokument fra til 100 kroner. Det hører muligvis til et af de mere ekstreme eksempler, men der er generelt meget store penge at spare ved at digitalisere papirbårne arbejdsgange især i de utallige situationer, hvor der skal en underskrift på et juridisk bindende dokument. Danskerne bruger allerede NemID til digital underskrift Det er muligvis de færreste, der til daglig tænker over, at vi faktisk allerede underskriver digitalt. Men det gør vi alle sammen, hver gang vi anvender netbank, hvor vi logger ind og underskriver transaktioner ved hjælp af NemID vores personlige digitale signatur. Kombinationen af bruger-id, adgangskode og nøgle udgør den digitale underskrift. Den digitale signatur kan fx også anvendes i forbindelse med underskrivelse af en kontrakt eller anden form for dokument, som kræver en personlig underskrift. HR-afdelingen i enhver organisation kan effektivisere arbejdsgangene ved ansættelse ved at lade den nye medarbejder underskrive ansættelseskontrakten digitalt. Og dermed spare mange penge til virksomheden. Den tankegang kan overføres til rigtigt mange andre processer, forklarer salgschef Mikael Brøgger hos Nets. Fra papir til PDF Det digitale PDF-format er centralt for digitalisering af papirbårne arbejdsgange, for ved hjælp af en gratis softwareapplikation kan enhver læse og underskrive dokumenter, som foreligger i dette vidt udbredte format. I forvejen har rigtigt mange mennesker anskaffet sig den gratis e-boks, der blandt andet kan anvendes til at modtage PDF-dokumenter ved hjælp af NemID. Med en kommende integration mellem e-boks og digital underskrift med NemID bliver det desuden muligt at underskrive og udveksle PDF-dokumenter via e-boks, fastslår Mikael Brøgger. Nemt og billigt for erhvervslivet Erhvervslivet kommer til at spille en meget stor rolle i at skabe efterspørgsel efter applikationer, hvor den digitale underskrift giver en økonomisk, tidsmæssig og ressource mæssig fordel. Implementering af digital underskrift kan være forholdsvis dyrt. Men her til foråret vil det, takket være et nyt samarbejde med e-boks, blive muligt at underskrive digitalt nemt og billigt. Den mulighed realiseres allerede inden sommerferien, uddyber Mikael Brøgger. En digital underskrift er lige så bindende som en skriftlig En digital underskrift er lige så bindende som en underskrift med kuglepen, når den er afgivet af indehaveren af den digitale underskrift til indgåelse af en aftale. Ved en eventuel tvist om den digitale underskrift, er det den, der påberåber sig gyldigheden af den digitale underskrift, der skal fremlægge beviser for, at underskriften er afgivet af indehaveren af den digitale underskrift. NemID NemID er en såkaldt digital signatur, og ved hjælp af denne kan man underskrive elektroniske dokumenter digitalt og dermed generere en digital underskrift. Sikkerheden er i topklasse Sikkerheden omkring den digitale underskrift afhænger primært af den menneskelige faktor. For sikkerheden omkring de tilhørende it-systemer er i top. Af Michael Fahlgren For så vidt angår sikkerheden bag datakommunikationen mellem brugerens computer og det serverkompleks, som håndterer den digitale signatur NemID, er denne baseret på særdeles stærk kryptering og i datacentret er de tilhørende kryptonøgler solidt opbevaret bag de stærkeste sikkerhedssystemer, der findes i dag. Kritiske handlinger i serverrummet kræver eksempelvis tilstedeværelse af to personer med forskellige funktioner, der begge er godkendt til den pågældende aktivitet, forklarer Business Architect Peter Lind Damkjær, Nets A/S indledningsvis. Meget sikker adgang Når vi anvender NemID som digital signatur i forbindelse med netbank eller en hvilken som helst anden applikation, som kræver en digital underskrift foregår autentifikationen af brugeren i en såkaldt Java-applet, der er et lille program, hvor brugeren indtaster sit id, et password samt en nøglekode, der enten aflæses fra et trykt nøglekort, eller genereres med en lille, batteridrevet nøgleviser. Det er en såkaldt to-faktor-løsning, hvor brugeren skal råde over to forskellige nøgler (password og nøglekode) for at få adgang. Denne adgangskontroltype er langt mere sikker end de mere traditionelle én-faktor-løsninger, hvor man blot indtaster sit bruger-id og et password. Hvis man lytter med på linjen får man ikke noget ud af det, fordi datakommunikationen er effektivt sikret med kryptering. Et typisk angrebsscenarie vil være at en hacker snyder brugeren til at indtaste sine adgangskoder i noget andet end den rigtige applet, fastslår Peter Lind Damkjær. Hold kortene tæt til kroppen Som bruger af digital underskrift er det derfor meget vigtigt at man kun indtaster sine adgangsoplysninger de rigtige steder, og ikke lader sig snyde af diverse phising-mails, med opfordringer til at genindtaste sine adgangsoplysninger i ukendte systemer. Indtil videre er hackerne primært gået efter brugernes penge, og det er det samme som vi ser i udlandet, hvor hackere går efter penge i netbanken, slutter Peter Lind Damkjær. Peter Lind Damkjær

7 Indgå bindende aftaler med jeres kunder på nettet Indgåelse af aftaler er ofte en dyr og besværlig procedure. Hundredevis af timer bliver brugt på at printe, fremsende og ekspedere dokumenter, der skal underskrives af en eller flere personer. Tusindvis af kroner går til frankering af breve, der kan være flere dage om at nå frem til modtageren. Med digital underskrift kan jeres kunder hurtigt og sikkert signere aftaler med fx NemID. I forbedrer jeres kundeservice, I får en enklere sagsbehandling, og I får sikker administration af indgåede aftaler. Få mere at vide om digital underskrift på nets-danid.dk, eller kontakt vores rådgivere på eller på Snart vil et nyt samarbejde mellem Nets og e-boks gøre livet lettere for din virksomhed. Du vil kunne indgå aftaler med dine kunder nemt og billigt via e-boks. Nets DanID A/S Lautrupbjerg Ballerup nets-danid.dk

8 8 Annoncetillæg april 2012 André Rogaczewski Lad os anerkende mennesker for den indsats de yder, og finde de positive projekter i det offentlige, som vi kan lære af. André Rogaczewski Det er på tide at vi hylder de helte, som i det offentlige gennemfører succesfulde projekter, og er med til at spare millioner af kroner. Af Michael Fahlgren Ny generation af indkøbere og leverandører vil revolutionere offentlig it Der er i dag større fokus på de offentlige udgifter end nogensinde tidligere. Det skyldes ikke mindst den finansielle krise, som ikke alene har ramt Danmark og Europa men hele verden. Der er ingen tvivl om at vi ser klare tegn på fremkomsten af en ny generation af både indkøbere og leverandører i det offentlige. En generation, som ikke trækker rundt med de gamle mantraer som eksempelvis at it-projekter altid bliver forsinkede. Men det er også en generation, der ikke accepterer at en business case ikke bliver opfyldt, de sørger selv proaktivt for at tingene kommer i mål. Og det er en generation, som arbejder aktivt med videndeling. Det er for øvrigt også sådanne rene og positive takter, der skal til, indleder salgsdirektør André Rogaczewski, Netcompany A/S. De gode historier findes også Medierne har en kedelig tendens til at fokusere på negative ting, forsinkede, fordyrede, forældede og fejlslagne projekter fortærsket ifølge André Rogaczewski. Aviserne er fulde af historier om offentlige it-skandaler, hvor pengene anvendes forkert. Og de findes det er fuldstændig korrekt. Det har de altid gjort. Men hvis man ser godt efter vil man opdage at der flere og flere steder i både stat, kommuner og regioner findes mange eksempler på meget succesfulde it-projekter. Måske burde man i virkeligheden fokusere på, hvad der er gjort rigtigt i de projekter, hvor der i det offentlige sidder denne nye generation af mennesker, som har et værdisæt, der ikke længere tillader accept af unødige forsinkelser, og som besidder en mere moderne tænkning i forhold til opfyldelse af business-casen. Der kommer også nye leverandører, som i højere grad opfylder det, de skal opfylde, uddyber André Rogaczewski. Kulturskifte nødvendigt - og godt på vej Med fremkomsten af disse nye generationer af købere og sælgere af it-systemer og -ydelser til den offentlige sektor, vil der i stedse stigende grad opstå et behov for et kulturskifte, der tillader en synliggørelse af de mennesker, som sidder i stillinger rundt om i de offentlige organisationer, og som er drivkraften bag dette generationsskifte. Der sidder helte rundt omkring i det offentlige mennesker, der sparer Danmark for millioner af kroner. Lad os høre om dem! Hvem er den bedste projektleder i det offentlige? Hvilken offentlig projektleder har gennemført tre projekter efter hinanden, hvor det bare er gået fantastisk? Hvem er de mennesker? For de findes. Samtidig med at vi får en ny generation af it-indkøbere og -leverandører skal vi også forstå at der kommer et kulturskifte, således at de gode ting ophøjes og anerkendes. Når det ikke går godt skal der til gengæld også være en højere grad af konsekvens: så vil vi helst ikke endnu en gang se den samme projektleder eller arkitekt forpurre et projekt, fastslår André Rogaczewski. Anerkend de, der bør anerkendes Generelt er der en større tendens til at anerkende dygtige medarbejdere i private virksomheder end i offentlige organisationer men den tendens skal vi ifølge André Rogaczewski se at komme væk fra. Det ville klæde en styrelse, et departement eller en kommune, hvis vi mere åbent hyldede de succesfulde projekter : Havde det ikke været for disse personer havde vi ikke nået projektet/ færdiggjort det før tiden/ sparet så og så mange penge. Med besparelserne kan man ansætte flere varme hænder, og meget andet. Det er den kultur, der skal fremmes. Personlig anerkendelse har ikke nødvendigvis noget med penge til den enkelte at gøre det handler om kultur, slutter André Rogaczewski.

9 > Har vi samme religion? Netcompany er en succesfuld dansk forretningsorienteret it-konsulentvirksomhed med 340 ansatte. Vi udvikler administrative it-systemer, selvbetjeningsløsninger, portaler og serviceorienterede arkitekturer på moderne teknologier. Vores kunder er store og mellemstore danske og internationale virksomheder i den offentlige og private sektor, herunder SKAT, Udenrigsministeriet, Økonomistyrelsen m.fl. samt kommuner og regioner. Læs mere på www. netcompany.com

10 10 Annoncetillæg april 2012 Bygningsstyrelsen blev skabt med regeringsdannelsen den 3. oktober 2011 ved en sammenlægning af dele af tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bygningsstyrelsens med spænding ventede revision af Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri ( Bek nr ) letter visse krav. IKT-Bekendtgørelsen Af Michael Fahlgren foto: istock formodentligt klar efter sommer Hos Bygningsstyrelsen forventes det at den reviderede bekendtgørelse om IKT i byggeriet, almindeligvis omtalt som IKT-bekendtgørelsen, som hidtil alene har omfattet statslige byggerier og projekter, som modtager mere end 50 % i tilskud fra Staten til enten drift eller byggeaktiviteter, bliver fremover også dækkende for kommunale og regionale byggerier. NYE krav Bekendtgørelsen fortsætter med at omfatte statslige byggerier med en anslået entreprisesum over 5 millioner kroner. Hertil kommer så regionale og kommunale byggeprojekter over 20 millioner kroner. Overordnet set er det de samme indholdsmæssige elementer, som gør sig gældende i den eksisterende og kommende revision af bekendtgørelsen. Men vi slækker lidt på kravene overfor kommuner og regioner. Først og fremmest med de højere beløbsgrænser, der som en del af det politiske forlig blev vedtaget af Folketinget, som betyder at flere projekter bliver omfattet end hidtil. Som det ser ud nu, bliver overholdelse af DBK formodentligt heller ikke et krav, men blot skal man klassificere i henhold til rammestandarden ISO Dermed står man frit for at vælge, hvilket klassifikationssystem man ønsker at benytte, fortæller Morten Steffensen, civilingeniør i Bygningsstyrelsen. Hvor langt er IKT-bekendtgørelsen? Aktuelt er bekendtgørelsen ved at blive revideret. Herefter skal den i officiel høring, hvorefter Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard skal underskrive den. Herefter træder den umiddelbart efter i kraft. Nye krav til kommunale Af Michael Fahlgren bygherrer 2012 Siden 2007 har man fra myndighedernes side krævet, at staten gør brug af digitale værktøjer, når den bygger, og om få måneder udvides kravet til også at omfatte en lang række kommunale og regionale byggesager. Det sker, når Bygningsstyrelsen ændrer bekendtgørelsen om digitalt byggeri (BEK. 1381). Alt tyder på, at der på sigt er penge at hente. Fx forudser en COWI-rapport fra 2009 en årlig besparelse i det offentlige på knap 1,4 mia. kr., hvis byggeriet digitaliseres. Ensbetydende med stor omstilling For mange kommuner er det nye krav imidlertid ensbetydende med en stor omstilling, fortæller man i bips, en forening, der arbejder med digitalisering i byggeriet. Der er kommuner, som på eget initiativ har prøvet de digitale samarbejdsformer af, men der er tale om et fåtal. For hovedparten bliver der tale om væsentlige ændringer, særligt i måden man kontraherer med arkitekt, ingeniør og entreprenør, siger Gunnar Friborg, direktør i bips. Det påvirker kontrakterne Kort sagt er det arkitekt, ingeniør og entreprenør, der skal bygge digitalt, ikke kommunen selv. I kommunen skal man blot stille krav om digitalt byggeri fra samarbejdsparterne men i det ligger der også en stor opgave. For hvilke krav skal man fx stille til den digitale udbud-tilbud-portal eller til 3D-modellen af byggeriet? Og hvordan arbejder man det ind i kontrakterne? - Branchen har udviklet en standardaftale, der gør det forholdsvis enkelt at stille de nye krav til leverandørerne. Følger man Byggeriets IKT-specifikationer, som aftalen hedder, kommer man automatisk ind på de områder, man skal tage stilling til. Men som det gælder for alle aftaler, skal den på plads ganske tidligt i byggesagen, siger Gunnar Friborg. Da kravet for fem år siden blev stillet til de statslige bygherrer, havde særligt den daværende Universitetsog Bygningsstyrelse held med at indføre Byggeriets IKT-specifikationer. Også i Gentofte Kommune, hvor man selv tog fat på digitalisering for år tilbage, har man meldt om gode erfaringer med IKT-specifikationerne. For mange kommuner bliver det en stor omvæltning, når de fra om få måneder bygger digitalt. Den standardaftale, branchen har udviklet, kan imidlertid hjælpe mange, vurderer forening. Tendens: Fra 2D til 3D Byggeriet har gennem det sidste årti været gennem en rivende udvikling, hvor hele tilgangen til det at projektere en bygning er ændret markant. Hvor man tidligere udelukkende arbejdede i 2D, foregår mere og mere af arbejdet i dag i 3D i såkaldte bygningsmodeller. Det er modeller, hvortil der er knyttet et meget stort datagrundlag. - Bygningsmodeller giver et andet og langt mere effektivt grundlag for de informationer, der knytter sig til byggeriet. Det gælder under projektering og udførelse, men mindst lige så meget under den efterfølgende bygningsdrift. Når driftsherren dagligt kan støtte sig til de data over de næste år, oplever man hurtigt kontante fordele, slutter Gunnar Friborg.

11 Nye krav om digitalt byggeri i kommunerne Sådan gør du! Som kommunal bygherre skal du fra efteråret 2012 bygge digitalt. Det er resultatet af en ændret bekendtgørelse. Foreningen bips har udviklet et værktøj, der hjælper kommunerne med at leve op til de nye digitale bygherrekrav og få værdi ud af det. bips hjælper den kommunale bygherre med at: få overblik over de nye digitale bygherrekrav indgå klare aftaler om det digitale samarbejde med rådgivere og entreprenører opnå en mere effektiv byggeproces med digital kommunikation 1/3 af landets kommuner og en lang række andre offentlige bygherrer er allerede medlemmer af bips. Det koster omkring kr. årligt at være medlem. Ring til os, og hør, hvad bips kan tilbyde jer som bygherrer. bips er en medlemsdrevet, nonprofit forening, der udvikler standarder og værktøjer til en effektiv byggeproces fra idé til drift. Vi har medlemmer på tværs af hele bygge- og anlægssektoren. bips står for byggeri, it, produktivitet og samarbejde. FaenoDesign.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Ring til bips Foreningen bips

12 12 Annoncetillæg april 2012 Innovation Af Michael Fahlgren højt på dagsordenen hos offentlige ledere Strategi, samarbejde, netværk og forhandling er varme emner i den offentlige ledelse, hvor mange ledere har behov for at efteruddanne sig, for at tilegne sig ledersproget. foto: ricky john molloy Kurt Klaudi Klausen Der er vel næppe den faglige uddannelse, som ikke er repræsenteret i den offentlige sektor. Men fælles for bibliotekarer, læger, lærere, ingeniører og de mange andre uddannelser er at de har det faglige sprog fuldstændigt på plads men ansættes eller forfremmes de til ledere mangler de ledelsessproget. De er med andre ord ikke klædt godt nok på, til at begå sig i en verden, hvor arbejdsgiverne efterspørger vel(på)klædte ledere. Forskellige kompetencer i private og offentlige organisationer Gennem en årrække har man i den offentlige sektor forsøgt at oversætte ledelse fra det private erhvervsliv tilpasset politisk styrede organisationer. Da målestokken i offentlige organisationer afviger betragteligt fra private erhvervsvirksomheders er denne tilgang som oftest slået fejl. Ikke mindst fordi man som leder i offentligt regi konstant vurderes offentligt, skal begå sig i et politisk miljø, og ikke måles på at skabe overskud. At bibringe offentlige ledere præcis de samme kompetencer, som er efterspurgt i private virksomheder, virker ikke. I det offentlige sælger man ikke varer, og man skal ikke erobre markedsandele; man kommunikerer med sine borgere som brugere. Derfor rummer kompetenceudviklingen helt andre elementer for offentlige ledere, fastslår professor i offentlig organisation og forvaltning Kurt Klaudi Klausen, Institut for statskundskab ved Syddansk Universitet. Innovation på dagsordenen kræver kompetenceudvikling Som leder i det offentlige skal man populært udtrykt tjene flere herrer i form af politikere og borgere. Det skal ske under vilkår præget af konstant rationalisering og effektivisering; hvor flere og flere opgaver skal løses med færre og færre ressourcer. Offentlig innovation og velfærdsinnovation kommer derfor højt på agendaen hos offentlige ledere. Effektivisering og rationalisering er fint nok, men da man kun kan nå et stykke ad den vej, og ikke kan regne med tilførsel af flere midler, er udfordringen at løse opgaverne smartere, løse opgaverne på nye måder. Derfor er innovation meget på dagsordenen hos offentlige ledere i dag, hvor forskellige typer af samarbejde og åbne processer bidrager til gøre det til virkelighed. Men det er man typisk ikke uddannet til som læge, ingeniør eller bibliotekar og sidder som ledende overlæge, teknisk chef i en kommune, eller biblioteksleder. Derfor er der behov for at kompetenceudvikle mange offentlige ledere, konstaterer Kurt Klaudi Klausen, som med innovation mener ledelsesmæssig, organisatorisk og produktinnovation. Pas på velfærdsklemmen Med færre ressourcer, grundet finanskrise og skattestop, og et stigende offentligt udgiftsbehov risikerer vi meget nemt at havne i, hvad Kurt Klaudi Klausen kalder for Velfærdsklemmen. Håndtering og løsning af velfærdsklemmen hedder strategi, budgetdisciplin og innovation: få styr på driften med en bedre administrativ ledelse, budgetoverholdelse og på lidt længere sigt optimering af driften gennem rationalisering. Spørgsmålet om at være i stand til at prioritere indsatserne i det langsigtede perspektiv presser sig også på. Det handler om strategisk ledelse, der i vidt omfang er kommet på dagsordenen i den offentlige sektor, mener Kurt Klaudi Klausen. Nye udfordringer til offentlige ledere Strategisk ledelse handler i høj grad om ledelse i et samarbejde med andre ledere. Det stiller krav om kompetencer inden for samarbejde, netværk og forhandling igen kompetencer, som alt for sjældent følger med en traditionel uddannelse, men tilbydes af de højere uddannelsesinstitutioner som fx universiteternes forskelligartede Master-uddannelser. Det handler i høj grad om at være facilitatorer for innovative processer, hvor man beder medarbejderne tænke utraditionelt, og hvor man selv går forrest med nytænkning og implementering af nye tiltag, siger Kurt Klaudi Klausen. Arbejdsgiverne efterspørger vel(på)klædte ledere Kurt Klaudi Klausen omtaler det at tage en masteruddannelse som en manddomsprøve. For samtidigt med et krævende fuldtidsjob som leder og livet i familien skal man desuden finde ganske mange timer til undervisning og forberedelse hver uge. Når først man er i gang finder man også det mentale overskud til det. Når det samtidigt er det, som arbejdsgiverne og medarbejderne efterspørger, bliver motivationen endnu større. Jobbet som leder kræver at man besidder ledelsessproget i tillæg til sit fagsprog, at man er professionel leder. For man taler ikke om ledelsesmæssige udfordringer i det fagprofessionelle sprog det kræver at man har tilegnet sig det, slutter Kurt Klaudi Klausen.

13 Masteruddannelser S y d d a n S k U n i v e r S i t e t vi udfordrer din viden En masteruddannelse på universitetet udfordrer din praksis, så du opdager nye vinkler på det, som du måske opfattede som selvfølgeligheder. Hos os kan du få øje på skæve vinkler, lære nye begreber og få dit verdensbillede udfordret. Kontakt os Ring på tlf eller skriv til Master i offentlig ledelse Som leder i den offentlige sektor står du over for store strategiske udfordringer. Master i offentlig ledelse sætter fokus på de særlige spilleregler, der gælder for den offentlige sektor. Uddannelsen er fleksibelt opbygget, og du kan gennemføre uddannelsen i dit eget tempo. Læs mere på sdu.dk/masteroffentligledelse Master of Public Management Master of Public Management er en generel lederuddannelse, der sætter ledere i stand til at gå i spidsen for innovation og forandring med udgangspunkt i en specifik strategisk situation. I de to år som uddannelsen varer, går du på et fast sammentømret hold. Læs mere på sdu.dk/mpm Anne Marie Hedegaard, leder af Forebyggelsescentret, Langelands Kommune Det fleksible valg af fag er vigtigt. I min master i offentlig ledelse har jeg kunnet vælge netop de fag, der passer til de opgaver, jeg skal løse i min organisation. Underviserne er meget kompetente, og jeg kommer tilbage til arbejdspladsen med ny viden, der kvalificerer det faglige niveau. Bo Gatzwiller, direktør, HK/Danmarks a-kasse Jeg er overrasket over, hvor meget viden jeg har fået med bare på mit første år på Master of Public Management. De hamrende dygtige undervisere har udfordret mig på områder, jeg ellers syntes, jeg havde stærke kompetencer på. Jeg har fået en langt dybere viden om ledelse, og der er mere substans, når jeg udtaler mig. Det er godt at blive udfordret, selv om man har rundet de 50 og troede, man var verdensmester. F o r S k n i n g S b a S e r e t e F t e r U d d a n n e l S e

14 14 Annoncetillæg april 2012 Gode faglige kompetencer undertrykkes i ledelsessystemet Af Michael Fahlgren Både ledere og medarbejdere i offentlige organisationer skal lære at arbejde, og at arbejde sammen, på en ny måde. Manglende evne til at arbejde sammen på en måde, som passer ind i det 21. århundrede koster både stress, frustrationer og tabt produktivitet. Hvis man prøver at forestille sig en offentlig sektor, hvor man kunne øge produktiviteten med 20 %: det ville give et helt andet land! Jeg mener ikke desto mindre at den kan øges med op imod 50 %, fastslår Lars Kolind indledningsvis. Potentialet for forbedringer er enormt Med en korrekt uddannet ledelse kan man forbedre værdiskabelsen i den offentlige sektor med minimum 30 %. Men hvordan kommer man derhen? Lars Kolind Medarbejdere i offentlige organisationer er fagligt kompetente, men arbejder ifølge Lars Kolind under et ledelsessystem, der er direkte skadeligt. Der skal primært sættes fokus på meningen med institutionen. Alt for mange har alt for meget fokus på årets budget og opfyldelse af KPI er. Dermed gør man midlerne (budget, KPI er) til målet, og glemmer det egentlige mål. Som er at institutionen skal agere for at skabe en bedre kommune, ældresektor, samfund eller hvilken funktion den pågældende institution skal opfylde. Derfor skal man sætte selve opgaven/ samfundsformålet først. Dernæst skal man inddrage de mennesker, som ikke bare er ansat, men dem, som det går ud over : borgere, samarbejdspartnere og leverandører i den aktuelle organisation. Offentlige ledere har et meget snævert syn på den organisation de er ledere af nemlig de ansatte. Dermed bliver organisationen begrænset i modsætning til den ubegrænsede organisation, konstaterer Lars Kolind. Alle er samarbejdspartnere Ved at opfatte alle som samarbejdspartnere kan man flytte offentlige lederes traditionelle opfattelse af borgeren som en modstander man skal slippe af med så hurtigt som muligt, men derimod som en samarbejdspartner med hvem man i fællesskab kan skabe værdi. Det er et helt andet syn på ledelse af en offentlig virksomhed, bemærker Lars Kolind. Af-læring nødvendig Ifølge Lars Kolind skyldes problemet med offentlige lederes forældede tankegang, at undervisningen følger et forældet paradigme, der nok var rigtig godt i industritidsalderen, men ikke passer til det vidensamfund vi lever i, og af, i dag. I det offentlige forsøger man at overtage den private produktionsvirksomheds tankegang, og anvende den på løsning af offentlige opgaver. Desværre forsøger man at forbedre det irrelevante, i stedet for at gøre det irrelevante relevant. Universiteters og handelshøjskolers forskellige lederuddannelser er på mange måder forældet og skadelig der er behov for et nyt paradigme, hvor man først nødvendigvis må af-lære noget af ens lærdom, før man kan tilegne sig den nye viden. For i dagens samfund betyder viden meget mere end tidligere, og evnen til at tilpasse løsningen til den konkrete situation er meget vigtig, mener Lars Kolind. Ingen teknologiske begrænsninger Hvis man ønsker at øge produktiviteten i den offentlige sektor er det ikke den eksisterende eller anvendte teknologi, som udgør nogen begrænsning. Her er den elektroniske patientjournal på mange måde et både skræmmende og positivt eksempel Det måske mest perspektivrige initiativ på området aktuelt er den elektroniske patientjournal, som de steder, hvor man har forsøgt at indføre den, er blevet en klods om benet på de medarbejdere, der gerne vil gøre noget godt for patienterne. Imidlertid har man på Århus Universitetshospital gjort noget helt fantastisk: de har nemlig gjort det samme som Skype! Skype har 850 millioner kunder, og ingen kundesupport. Alligevel er Skypes kunder langt mere tilfredse end selv kunderne hos verdens bedste telefonselskab. Fordi man i Skype har en kultur, hvor man yder støtte til hinanden. På Århus Universitetshospital er man i gang med at indføre elektronisk patientjournal baseret på den helt samme tilgang: nemlig fraværet af et centralt callcenter; et system, hvor medarbejderne inspirerer hinanden til at yde støtte. Paradigmet andre steder med elektronisk patientjournal har været at brugeren skal gives systemet og bæres igennem hele processen brugerne er altså ikke ressourcer, men ressourceforbrugere. Tankegangen fra Århus Universitetshospital, hvor man skaber værdi sammen med medarbejderne ikke værdi for medarbejderne. Jeg tror det bliver et ikon for, hvordan man gør den slags fremover, slutter Lars Kolind.

15 Annoncetillæg april Både ledere og medarbejdere i offentlige organisationer skal lære at arbejde, og at arbejde sammen, på en ny måde.

16 ER DIN VIRKSOMHED EN GOD ARBEJDSPLADS, HVOR DER ER ET GODT ARBEJDSMILJØ MED EN HØJ PRODUKTIVITET? Brug denne tjekliste til at vurdere den sociale kapital i din virksomhed. Er alle i virksomheden enige om, hvad kerneopgaven er? Er det tydeligt for alle, hvordan de bidrager til kerneopgaven? Er der et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere? Er der et godt samarbejde mellem medarbejderne? Siger ledelsen hvad den gør, og gør den, hvad den siger? Er det acceptabelt at udtrykke meninger og følelser overfor ledelsen? Anvendes kritik konstruktivt til at skabe ny udvikling? Bliver arbejdsopgaver og goder fordelt på en retfærdig måde? DEN GODE ARBEJDSPLADS har en høj grad af tillid og retfærdighed i samarbejdet om opgaverne. Det er et åbent og ærligt samarbejde, hvor alle anerkender hinandens bidrag til kerneopgaven. Medarbejderne bliver inddraget og har indflydelse på opgaverne. På den gode arbejdsplads er det legalt at udfordre ledelsen, og alle forslag bliver taget alvorligt. Det handler om samarbejdet omkring kerneopgaven, alle er ansat til at løse. Alle virksomheder har social kapital. Center for arbejdsliv & læring kan hjælpe med at måle din virksomheds sociale kapital, og skabe en handlingsplan for, hvordan I kan højne den. Vi ønsker at inddrage hele virksomheden, for at skabe et fælles ejerskab for forandringer. Du kan læse mere om social kapital på vores hjemmeside HVAD FÅR DIN VIRKSOMHED UD AF AT ARBEJDE MED SOCIAL KAPITAL? Høj produktivitet og kvalitet Større trivsel og lavere sygefravær Ansatte der er villige til at gøre en ekstra indsats CENTER FOR ARBEJDSLIV & LÆRING har stor erfaring med samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse. Vi udbyder kurser og uddannelser, herunder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Vi er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og vi tilbyder konsulentydelser indenfor social kapital, arbejdsmiljø, kommunikation, ledelse med mere. Vi bygger bro mellem medarbejdere og ledelse. Både i offentlige og private virksomheder. Center for arbejdsliv & læring - Gl. Hellebækvej Helsingør - tlf.: mail:

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

100 år er ingen alder

100 år er ingen alder Strategi 2015-2018 100 år er ingen alder 100 år er ingen alder AAB nærmer sig de 100 år, men det er ingen alder. Kompetente medarbejdere og beboervalgte, har skabt en udviklingsorienteret og værdibaseret

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

MASTER i. offentlig ledelse

MASTER i. offentlig ledelse E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i offentlig ledelse for sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse 2 Din vej til kommandobroen 3 Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth Mastercase 2011 FLSmidth genopfinder sig selv Kunde: FLSmidth Forløbet [med Valcon] har været rigtig godt, en tæt dialog. Vi har arbejdet sammen nærmest som ét hold. Bo Steffensen, Chief Lean Officer FLSmidth

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne. Indledning Denne

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Digital ledelse muligheder og udfordringer

Digital ledelse muligheder og udfordringer www.pwc.dk Digital ledelse muligheder og udfordringer Inspirationsoplæg på DDB Strategidag 2016 1. juni 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Mulighederne: Kort om fremtidens digitale udvikling Det

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Dynamics AX hos Columbus

Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX er ikke længere bare Dynamics AX Stop lige op, før du vælger at opgradere Vejen til produktivitet er Rollecentre Henrik fortæller dig, hvordan det er at være kunde

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

Møns Banks redegørelse for samfundsansvar

Møns Banks redegørelse for samfundsansvar Møns Banks redegørelse for samfundsansvar Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar jf. 135 i Bekendtgørelse for finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne redegørelse

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

UDBUDS- OG ANLÆGSSTRATEGI

UDBUDS- OG ANLÆGSSTRATEGI 2013-2014 Kultur- og Fritidsforvaltningen Tekst: Lars Høier, (A&U) Grafi k: Marianne Rich-Byberg (P&B), Nyropsgade 1, 5. sal, 1602 København V Indledning er en professionel indkøbsorganisation, der anvender

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere