Friluftsvejlederuddannelsen Et 1-årigt fuldtidsstudium i friluftsliv
|
|
- Silje Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Friluftsvejlederuddannelsen Et 1-årigt fuldtidsstudium i friluftsliv VIA University College og DGI Karpenhøj Studiehåndbog for
2 En efter - og videreuddannelse i natur- og friluftsliv Friluftsvejlederuddannelsen udbydes gennem en samarbejdsaftale mellem VIA University College og DGI med uddannelsessted på DGI Karpenhøj. Uddannelsen til friluftsvejleder udbydes efter Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VVU). LBK nr af 09/11/2009. Uddannelsen udbydes efter bekendtgørelse af Lov om Åben Uddannelse LBK nr. 952 af 02/10/2009 og LBK om Danmarks Evalueringsinstitut nr. 775 af 10/08/2005. Friluftsvejlederuddannelsen er indplaceret i henhold til Dansk Kvalifikationsramme for livslang læring på niveau 5, AU (VVU- graden). VIA University College Inge Jung Steenberg VIA University College A.I. Holmsvej Herning Mail: ijs@viauc.dk DGI Karpenhøj Dragsmurvej Knebel Tlf. og fax: info@karpenhoej.dk Uddannelsesansvarlig DGI Karpenhøj Martin Hansen Tlf.: mh@karpenhoej.dk Faglig koordinatorer på DGI Karpenhøj Martin Hansen Tlf mh@karpenhoej.dk Lone Egeberg Tlf le@karpenhoej.dk Studiehåndbog: Skrift: Cambria og calibri Foto: DGI Karpenhøj og Martin Johnsen Layout: DGI Karpenhøj Tryk: Eget trykkeri Redaktion: Martin Hansen 2
3 Indhold 1. Indledning..side Baggrund 2. Friluftsvejlederuddannelsen på DGI Karpenhøj...side Formål og mål 2.2 Sammenfatning 2.3 DGI Karpenhøj 2.4 Om at være studerende på DGI Karpenhøj 3. Uddannelsens struktur og indhold.. side Uddannelsens studieområder, faglige indhold og evaluering Friluftsliv i praksis - Modul Praktik i friluftsvejledning Natur og friluftsliv i teori Friluftsliv i praksis - Modul Afslutningsprojekt - Modul Fordybelsesområde - Modul Rapport, specialeopgave og afslutningsprojekt Evaluering, eksamen og merit Oversigt over moduler, indhold og evaluering 3.2 Eksempler på semesterplaner 4. Praktiske oplysninger...side Baggrundsgruppen for uddannelsen 4.2 Ansøgning og optagelse 4.3 Bolig, bibliotek og studielokale 4.4 Uddannelsesomkostninger 4.5 Yderligere oplysninger 3
4 1. Indledning Uddannelsen henvender sig til alle, der vil arbejde med friluftsliv og friluftsaktiviteter i privat, offentlig eller foreningsmæssig sammenhæng. Undervisningserfaring, ledererfaring og praktisk kendskab til friluftsliv er vigtig i forbindelse med uddannelsen. Den studerendes erfaringer er en væsentlig baggrund for uddannelsens tilrettelæggelse. Alle aspekter af det mangfoldige friluftsliv kan ikke nås på et enkelt år, og derfor har VIA University College og DGI Karpenhøj foretaget en grundig prioritering af indholdsområderne. Friluftslivets mangfoldighed anskueliggøres og problematiseres gennem undervisningsforløb, egen praksis, egne vejledningsopgaver, gruppearbejde og vejledning. Studiet kan derfor både betragtes som en katalysator for et videre virke inden for feltet og som et fagligt løft for undervisere med interesse for natur og friluftsliv. Det er muligt at afslutte det 1-årige studium i friluftsliv med en projektopgave, der bedømmes på bachelorniveau. Denne studiehåndbog giver en samlet beskrivelse af uddannelsesmål, indhold, pensum, eksamensformer mv. Uddannelsen retter sig primært mod følgende tre områder i forbindelse med natur og friluftsarbejdet: Pædagogiske, didaktiske og socialpsykologiske problemstillinger i formidlingsprocessen af natur, friluftsliv og aktiviteter i naturen Friluftslivets værdier, kulturelle og samfundsmæssige betydning Praktiske friluftsfærdigheder Uddannelsen i friluftsliv skaber en praktisk og teoretisk forståelsesramme for underviserens rolle i forbindelse med friluftsliv. Ud over naturkendskab og mestringen af de forskellige friluftsfærdigheder fylder forholdet mellem gruppen og den enkelte meget. Uddannelsen tager med andre ord udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, de studerende får i løbet af uddannelsen. Her analyseres og diskuteres både naturoplevelsen og samarbejdssituationer for at skabe indsigt i egen og andres opfattelse og forståelse. Et uddannelsesår ved VIA University College/DGI Karpenhøj inden for friluftsvejlederuddannelsen giver dig muligheder for at deltage i og være medskaber af et undervisningsmiljø, hvor: forståelsen for et mangfoldigt og forskelligartet friluftsliv uddybes og vurderes på baggrund af kulturel og historisk indsigt naturoplevelser, mestring af friluftsfærdigheder og pædagogisk praksis er grundlaget for læreprocessen teori bliver diskuteret, og hvor relevant litteratur og egen empiri og hypoteser perspektiverer friluftslivet ud fra forskellige synsvinkler. 4
5 1.1 Baggrund VIA University College og DGI ønsker at styrke og udvikle friluftslivet gennem et udviklings- og uddannelsesforløb. Derfor gives der nu mulighed for, at friluftsvejlederuddannelsen kan foregå på fuld tid og under højskolelignende vilkår. Denne uddannelse er også udtryk for et konkret samarbejdsprojekt mellem uddannelsessektoren og en frivillig organisation. DGI s uddannelsespolitik har grundlæggende som formål at udvikle den enkeltes muligheder - som vejleder og formidler i friluftsliv inden for den frivillige sektor. VIA University Colleges formål med friluftsvejlederuddannelsen er at skabe en erhvervsrettet efteruddannelse. Det er netop i dette samarbejdsfelt, at denne uddannelse skal ses. Den tværfaglige friluftsvejlederuddannelse er kompetencegivende. Det er en erhvervsrettet, erfaringsbaseret og forskningstilknyttet efter- og videreuddannelse. Den henvender sig til studerende og undervisere, som har beskæftiget sig med natur og friluftsarbejde. Uddannelsen: giver deltagerne mulighed for at skabe sig faglige, pædagogiske og menneskelige forudsætninger for at formidle og vejlede i natur- og friluftsliv henvender sig til personer, der varetager eller påtænker at varetage undervisning og vejledning i friluftsliv, natur, miljø og kultur for forskellige målgrupper giver samlet 60 ECTS point giver efter gennemførelse af hele uddannelsen efter denne studieordning - ret til at anvende betegnelsen AU (Akademiuddannet) Friluftsvejleder i teori og praksis. Den engelske betegnelse er: Academy Profession Degree of Outdoor Education in Theory and Practice 5
6 2. Friluftsvejlederuddannelsen på DGI Karpenhøj 2.1 Formål og mål De studerende uddannes til at forbedre deres personlige og faglige kompetencer med henblik på at varetage funktioner på specialist- og/eller mellemlederniveau. Uddannelsen giver forudsætninger for videregående uddannelse. Uddannelsen rummer praksis samt teori og er kendetegnet ved at være et udviklings- og studieforløb, som giver den enkelte mulighed for fordybelse og dygtiggørelse i samspil med andre. Der er tale om en uddannelse, hvor den enkelte i samspil med andre udvikler sine faglige, pædagogiske og menneskelige kvaliteter inden for vejledning i natur- og friluftsliv. Uddannelsen har til formål at de studerende opnår indsigt i friluftsvejledningens praksis og teori at de studerende opnår teoretiske, pædagogiske og praktiske forudsætninger til at varetage og udvikle friluftsvejledning under skiftende vilkår og i forskellige sammenhænge at udvikle den studerendes kompetencer til at varetage rådgivende funktioner og medvirke til systematisk udvikling, dokumentation og evaluering af friluftsaktiviteter at udvikle den studerendes almene studiekompetencer, herunder analytiske, metodiske og kritiske kompetencer, som kvalificerer til yderligere videregående kompetencegivende uddannelse på diplom-, bachelor- og professionsbachelorniveau at udvikle den studerendes intellektuelle, faglige og praksisrettede kompetence i arbejdet med natur- og friluftsliv og organiseringen heraf. 6
7 Mål Den studerende skal ved endt videregående voksenuddannelse kunne: beskrive, formulere og formidle problemstillinger og handlemuligheder inden for friluftsliv foretage analyser af samfunds- og professionsrelaterede problemstillinger samt reflektere over egen praksis anvende relevante analysemetoder inden for arbejdet med natur og friluftsliv demonstrere indsigt i udvalgte discipliner, teorier og begreber i relation til natur og friluftsliv kunne handle ud fra pædagogiske og didaktiske vurderinger forstå natur og friluftslivs placering i en historisk, kulturel, kropslig og samfundsmæssig sammenhæng planlægge, organisere og gennemføre arbejdsopgaver inden for natur og friluftsliv medvirke i projekt- og udviklingsarbejde samarbejde med personer inden for eget fagområde samt indgå i tværfaglige sammenhænge mestre udvalgte friluftsdiscipliner 2.2 Sammenfatning Uddannelsen giver dig: mulighed for at dygtiggøre dig inden for friluftsliv erfaring i at vejlede i natur og friluftsliv erfaring i at reflektere over egen vejledningspraksis og friluftslivets kulturelle og samfundsmæssige betydninger erfaring i at fremlægge og bruge teori i forhold til uddannelsens indhold 2.3 DGI Karpenhøj DGI Karpenhøj er DGI's natur- og friluftsgård. Gården arbejder med udvikling og uddannelse inden for formidling og vejledning i natur og friluftsliv og afvikler hvert år et stort antal og en stor mangfoldighed af professionelle arrangementer inden for natur og friluftsliv både hjemme på Karpenhøjs udfordrende og smukke nærområde og ude i byen. Som studerende på DGI Karpenhøj bliver du en del af fællesskabet på gården. 7
8 2.4 Om at være studerende på DGI Karpenhøj Friluftsvejlederuddannelsen på DGI Karpenhøj har som mål at skabe betingelser og rammer for uddannelsen - herunder at skabe et alsidigt, berigende og praksisnært uddannelsesmiljø. At være studerende på DGI Karpenhøj indebærer derfor: at du har et studiehus til rådighed på dit uddannelsessted - med mulighed for overnatning at du vil deltage i et tæt og engagerende fællesskab at du er indstillet på, at uddannelsen også vil foregå aftener og weekender at du er bevidst om hvilke krav, der stilles til dig i forhold til uddannelsen og uddannelsesstedet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er os som undervisere der tilrettelægger muligheder for læring, men at det er dig som studerende, der må tilegne dig de kundskaber og færdigheder, der kræves. I store dele af studiet lægges desuden op til studieformer som kræver at du tager ansvar for både din egen og for de andre studerendes læring. 8
9 3. Uddannelsens struktur og indhold 3.1 Uddannelsens studieområder, faglige indhold og evaluering Uddannelsen består af fire obligatoriske fagmoduler, hvert svarende til 10 ECTS point. Modulerne danner grundlag for uddannelsens identitet og kompetenceprofil. Som studerende vil fagmodulerne ikke fremstå som selvstændige moduler, men være vævet sammen til en helhed. Uddannelsen omfatter desuden et afgangsprojekt på 10 ECTS point, samt et speciale (fordybelsesområde) på 10 ECTS point Friluftsliv i teori og praksis Modul Hensigt: at videreudvikle den enkeltes personlige friluftsfærdigheder at opnå grundlæggende natur- og landskabsforståelse at den studerende tilegner sig viden om friluftsaktiviteter, enkle tur- og transportformer samt basis-lejrliv at den studerende tilegner sig erfaringer, viden og færdigheder om essentielle friluftsaktiviteter herunder overvejelser i forhold til sikkerhed, risiko, natur, kultur samt egne læreprocesser Den studerende skal som minimum opnå bruger- og/eller instruktørniveau (jf. samrådenes vejledende retningslinier) indenfor områderne: Kano, kajak og klatring. Undervisning: praksiskurser (obligatoriske kurser) gruppearbejde på DGI Karpenhøj turforløb Det forventes, at deltagerne løbende videreudvikler deres praksis-kunnen, ud fra de muligheder DGI Karpenhøj rummer/stiller til rådighed. Deltagelse i de obligatoriske praksisforløb kræver mindst 80 % tilstedeværelse for at bestå. Der evalueres gennem intern censur og ekstern censur. Indhold: tur, aktivitet og planlægning Der arbejdes med forberedelse, planlægning, tur, oplevelse, erfaringsopsamling og efterbehandling. Der vil blive arbejdet med forskellige gruppestørrelser, sammensætninger, og hvilken betydning dette har for læring og naturoplevelsen sikkerhed, førstehjælp, livredning og søsportsprøve Førstehjælp, livredning og søsportsprøven er en del af pensum natur- og landskabskendskab, friluftsliv med fokus på naturformidling Der er altid naturfaglige forløb i forbindelse med diverse ture og fagområder. Derudover er der fagkurser i natur, biologi og landskabsforståelse 9
10 Emneområder: Kystfriluftsliv og havkajak Undervisning og vejledning inden for havkajak og kystfriluftsliv. Sikkerhedsforhold, redningsteknikker, kystens natur samt mestringsteknikker. Der gennemføres både dagsture og flerdages ture. Friluftsliv ved å/sø med kano Undervisning og vejledning inden for kanosejlads på å og sø. Sikkerhedsforhold, redningsteknikker, å- og sø-natur, udstyr samt mestringsteknikker. Der gennemføres både dagsture og flerdages ture. Friluftsliv i skoven og træklatring Klatreaktivitet i skoven. Der arbejdes med klatring som mestring og leg. Udstyrslære, vejledning og sikringsmæssige problemstillinger i forbindelse med tilrettelæggelse af træklatre aktiviteter på egen hånd og i mindre grupper er en væsentlig del af indholdet. Derudover arbejdes der med skoven som naturtype. Friluftsliv i det åbne land, vandring og cykling Der arbejdes med vandring og cykelture i det åbne land. Forskellige former for overnatning, om at finde vej samt udstyrslære. Vandre- og cykelturen som kultur- og naturformidlingsform og som en del af en gruppeproces. Friluftsliv, leg og bevægelse i naturen Der arbejdes med naturen som motionsrum og kropslig oplevelsesrum. Gamle og nye lege, samt mere kropslige bevægelsesformer i naturen fx adventure-race, opgaveløb og mountain-bike Praktik i friluftsvejledning Som en del af modul 2 Hensigt: At deltagerne opnår og udvikler erfaring i natur- og friluftsvejledning samt erfaring i at reflektere over egen praksis. at observere, analysere og vurdere egen og gruppens vejledningspraksis at planlægge, udføre og evaluere undervisningsforløb at reflektere over egen og gruppens forskellige undervisningsforløb at reflektere over landskabet som rum for oplevelser, aktiviteter og læring Det vægtes højt, at deltagerne opnår erfaringer gennem denne praktik. Der er en tæt opfølgning og vejledning inden for området. Efter praktikken afleveres en mindre opgave ca. 4 sider individuelt eller i gruppe. Opgaven skal primært indeholde beskrivelse, analyse, refleksion og vurdering af praktikken. 10
11 Natur og friluftsliv i teori Som en del af modul 1-3 Hensigt: at deltagerne opnår erfaring i at bruge teori i forhold til deres egen praksis og uddannelsens indhold at danne en teoretisk forståelsesramme at sætte egen praksis ind i en teoretisk forståelsesramme at sætte natur- og friluftslivet ind i teoretiske forståelsesrammer at den studerende udvikler evne til at analysere og reflektere over friluftspolitik, naturforvaltning samt natursyn og friluftstraditioner at den studerende udvikler evne til at analysere og reflektere over pædagogiske og didaktiske teorier og begreber i relation til natur og friluftsliv Undervisning: Oplæg, gruppearbejde, teorikurser samt studiekredsarbejde. Der er krav om brug af teori i forhold til den afsluttende eksamensopgave under modul 3. Friluftsliv i teori tager udgangspunkt i følgende tre områder: - Et politisk og sociologisk perspektiv natursyn, naturforvaltning og friluftslivspolitik brugsnatur og friluftsliv sundhed - natur, krop og friluftssyn naturbeskyttelsesloven -Et psykologisk og pædagogisk perspektiv læringens teori - at lære didaktik - at vejlede og undervise supervision, vejledning og gruppeudvikling friluftspædagogik friluftslivsfilosofi den reflekterende praktiker - Et naturfagligt perspektiv biologi herunder biotopers karakteristika - flora og fauna økologi natur og miljø dansk natur som levested for planter og dyr fysiologi, træningslære, hypotermi og beklædning samt kost og friluftsliv 11
12 3.1.2 Friluftsliv i teori og praksis Modul 4. Valgmodul, der vælges 1 af 3 moduler. Emneområder: Gruppeudvikling, situationsbestemt ledelse, konflikløsning og feedback Indenfor området gruppeprocesser vil undervisningen være baseret på en interaktiv proces, hvor praktiske øvelser og de studerendes egne erfaringer vil danne grundlaget for refleksion, generalise ring og teoretiske perspektiver. De studerende skal, som en del af undervisningen, formulere og gennemføre et praksisforløb. Den studerende vil tilegne sig indsigt i forskellige tilgange til frilufts vejledning, ledelse, kommunikation og gruppeprocesser og vil være i stand til at overføre disse til vejlederrollen i praksis. Friluftsliv med fokus på håndværk Der arbejdes med forskellige former for aktiviteter med relevans for lejrliv. Snitte- og huggehusarbejde, udstyrsfremstilling og smedning indgår. Håndværksmodulet vil give den studerende viden om og erfaring med håndværksmæssige traditioner og viden om fagets legitimering. Friluftsliv med fokus på vinterfjeld Vinterfjeldsmodulet vil give den studerende erfaring med færdsel i vinterfjeldet, vejvalg, orientering, turplanlægning, overnatningsformer og sikkerhed. Undervisningen vil foregå i to perioder af 10 dage i Norge. Vinterfriluftsliv i Danmark og Norge Ud over et af ovennævnte valgfag er der fælles for alle en vinter tur i Danmark og Norge. Der arbejdes med færdsel og overnatning ude under vinterforhold med fokus på mulighederne for at arbejde med friluftsliv året rundt. Enkle teknikker og erfaringer kan gøre vinterfriluftslivet til en udfordrende og oplevelsesrig mulighed. Der arbejdes med forskellige aktiviteter, som kan bruges i Danmark. Der gennemføres et vinterfriluftslivsforløb i Norge, hvor der indgår teori og praksis i forhold til teknikker og sikkerhed. Vi gennemgår lavinekundskab, graver sneprofiler og træner f.eks. telemarksving. Overnatning i telt, bivuak, lavu og/eller snehule. 12
13 3.1.3 Speciale Modul 5 Hensigt: Formålet med specialet er at kvalificere den studerende til at kunne gennemføre ture, hvor der på et højt niveau kan fokuseres på områder indenfor det valgte speciale. Den studerende skal i forbindelse med specialet demonstrere: 1. praktiske færdigheder 2. teoretisk viden 3. undervisningsmæssige færdigheder Indhold: Der kan vælges mellem: Havkajak Træklatring Friluftslege og friluftsaktiviteter En stor del af specialet vil foregå som selvstudie indenfor specialegruppen. I løbet af specialeperioden skal der planlægges ca. 10 turdøgn. Der vil være vejledning/undervisning afhængig af gruppestørrelse med ca. 10 timer pr. Studerende. 13
14 3.1.4 Afgangsprojekt. Modul 6 Hensigt: Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere den studerende til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig problemstilling med relevans for natur og friluftsliv og angive forslag til løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af teorier og metoder. Den studerende skal gennem afgangsprojektet dokumentere, at formålet med uddannelsen er opfyldt, og at han/hun er i stand til at dokumentere viden gennem inddragelse og analyse af relevant teori. Indhold: Der arbejdes med en selvvalgt problemstilling. Der kan fx tages udgangspunkt i en mindre undersøgelse, et udviklingsprojekt fra den studerendes egen praksis eller analyser af relevant litteratur og eller forskningsresultater. Problemstillingen skal være relevant i forhold til uddannelsens indhold. Og vejlederen skal godkende projektets tema og problemformulering. Arbejdsform: Den studerende arbejder enten selvstændigt og afleverer en skriftlig opgave på maks. 20 sider. Eller den studerende arbejder individuelt eller i gruppe og afleverer en synops som forsvares ved en mundtlig eksamen. Der ydes vejledning til skriveprocessen Logbog / studiehåndbog Logbogen/studiehåndbogen er et grundlæggende refleksionsredskab, som deltagerne bruger gennem hele forløbet. Formålet er at beskrive egen faglig udvikling som studerende. Den indgår i læringsprocessen både inden for det teoretiske og praktiske område samt i den løbende helhedsbedømmelse. Logbogen indgår som en del af evalueringsgrundlaget inden for specialeområdet. 14
15 3.1.6 Evaluering eksamen Eksamen og censur Regelgrundlaget for eksamen ved den tværfaglige friluftsvejlederuddannelse i teori og praksis er: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bekg. nr af Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Bekg. nr. 262 af Efter afsluttet studieår udleveres et uddannelsesbevis, hvis uddannelsen ud fra en helhedsbedømmelse er gennemført og bestået med et tilfredsstillende resultat. Sygeeksamen gennemføres snarest muligt efter aftale mellem den studerende og institutionen. Reeksamen afholdes ved efterfølgende eksamenstermin eller efter aftale med institutionen. Merit Der kan søges merit for uddannelsesmoduler, når den studerende har bestået anden uddannelse, der kan træde i stedet for modulet. Uddannelsen kan være fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. 15
16 3.1.7 Oversigt over moduler, indhold og prøveformer Obligatoriske moduler: Modul 1: Basisfriluftsliv Skriftlig opgave kombineret med et formidlingsforløb Modulet bedømmes som kombination af en skriftlig opgave og et formidlingsforløb. Den skriftlige opgave skal indeholde en redegørelse og analyse af et formidlingsforløb relateret til modulet. Den skriftlige opgave max. 6 sider. Skriftlig opgave og formidlingsforløbet indgår samlet i bedømmelsen. Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. Modul 2: Friluftsaktiviteter Skriftlig prøve kombineret med praktisk eksamen Modulet bedømmes som en kombination af en skriftlig prøve og praktiske færdigheder. 2 timers skriftlig prøve i havkajak og klatring. Praktisk eksamen i havkajak (EPP 2 og Instruktør 1) og klatring (S1 Sikringskursus) Praktiske færdigheder i klatring og havkajak og 2 timers skriftlig prøve indgår samlet i bedømmelsen. Kanoinstruktøreksamen er ikke en del af moduleksamen, men bestås selvstændigt Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. Modul 3: Friluftstraditioner og pædagogiske projekter. Mundtlig prøve kombineret med skriftligt opgave Modulet bedømmes som en kombination af en skriftlig opgave og mundtlig eksamen på baggrund af pædagogisk projekt og undervisningen i friluftsliv. Den skriftlige opgave max. 6 sider. Skriftlig opgave og mundtlig præstation indgår samlet i bedømmelsen. Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. 16
17 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige områder Valgmodul 1: Speciale i klatring Skriftligt oplæg kombineret med praktisk eksamen og turforløb Modulet bedømmes som en kombination af turforløb med overnatning med ekstern målgruppe og skriftligt oplæg (max. 6 sider) (intern bedømmelse) og praktiske færdigheder i Træ - eller vægklatring. Træ - eller vægklatreinstruktøreksamen Praktiske færdigheder i træ - eller vægklatring, skriftligt oplæg og turforløb indgår samlet i bedømmelsen Ekstern bedømmelse efter 7 trins skalaen. Valgmodul 2: Speciale i kajak Skriftligt oplæg kombineret med praktisk eksamen og turforløb Modulet bedømmes som en kombination af turforløb med overnatning med ekstern målgruppe og skriftligt oplæg (max. 6 sider) (intern bedømmelse) og praktiske færdigheder i havkajak. EPP 3 og Instruktør 2 eksamen. Praktiske færdigheder i havkajak, skriftligt oplæg og turforløb indgår samlet i bedømmelsen Ekstern bedømmelse efter 7 trins skalaen. Valgmodul 3: Speciale i kano - Vi henviser til Obligatorisk modul 2 Valgmodul 4: Vinterfjeld Skriftlig opgave kombineret med praktisk eksamen Modulet bedømmes som en kombination af en skriftlig opgave og praktiske færdigheder i vinterfjeld. Den skriftlige opgave max. 15 sider Praktiske færdigheder i vinterfjeld og den skriftlige opgave indgår samlet i bedømmelsen. Ekstern bedømmelse efter 7 trins skalaen. Valgmodul 5: Håndværk Mundtlig prøve kombineret med skriftligt oplæg og produkter Modulet bedømmes som kombination af et skriftligt oplæg og en mundtlig præstation sammen med de fremlagte produkter. Det skriftlige oplæg max. 6 sider. Det skriftlige oplæg, de fremlagte produkter og den mundtlige præstation indgår samlet i bedømmelsen. Ekstern bedømmelse efter 7 trins skalaen. 17
18 Valgmodul 6: Gruppeprocesser Mundtlig prøve kombineret med skriftligt oplæg Modulet bedømmes som kombination af et skriftligt oplæg og en mundtlig præstation. Det skriftlige oplæg skal indeholde skal indeholde analyse af friluftsvejledertur for selvvalgt målgruppe. Det skriftlige oplæg max. 12 sider. Det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation indgår samlet i bedømmelsen. Ekstern bedømmelse efter 7 trins skalaen. Valgmodul 7: Sundhed Mundtlig prøve kombineret med skriftligt oplæg Modulet bedømmes som kombination af et skriftligt oplæg og en mundtlig præstation. Det skriftlige oplæg max. 12 sider. Det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation indgår samlet i bedømmelsen. Ekstern bedømmelse efter 7 trins skalaen. Afgangsprojekt Mundtlig prøve kombineret med skriftligt oplæg Afgangsprojektet bedømmes som en kombination af et skriftligt oplæg (max. 6 sider) og en mundtlig præstation. Det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation indgår samlet i bedømmelsen. eller Skriftlig opgave Afgangsprojektet bedømmes ud fra en skriftlig opgave. Den skriftlige opgave er max. 15 sider. Ekstern bedømmelse efter 7 trins skalaen. 18
19 3.2 Eksempler på semesterplaner Første semester starter i uge og slutter i uge , i alt 18 uger. Der er undervisning på hverdage fra kl. 9 til Uge Indhold Bemærkning 33 Introuge Mødedag: Mandag d. 13/ Information og præsentation Udlevering af litteratur Forberedelse til kanotur 34 Kanotur Lejrliv, kanoteknik, kammeratredning, samarbejdsopgaver. Introduktion til træklatring 35- Kajak, træklatring. mm Havkajaktur Turplanlægning, lejrliv, småhåndværk, sikkerhed mm. 39 Naturformidling Jens Reddersen 40 Pædagogik, kajak, klatring, planlægning af praktik 41 Pædagogik, praktikplanlægning Egenfærdstur i grupper Egenfærdstur i kano eller kajak i mindre grupper fra onsdag til fredag 42 Efterårsferie 43 Praktik 44 Planlægning af cykel/vandretur 45 Cykel/vandretur Fra Hald sø til Gudenåens udspring Praksisprøver Teoriforløb Pædagogik, didaktik Naturforvaltning, friluftslivspolitik Praktiske og teoretiske prøver i kajak og klatring svarende til brugerniveau 19
20 Andet semester starter i uge og slutter i uge , i alt 21 uger. Der er undervisning på hverdage. Der vil være perioder med selvstudium. Uge Indhold Bemærkning 1-9 Gruppeprocesser Friluftslivshåndværk Vinterfjeld i Norge Vinterfriluftsliv i Danmark I modul 4 vælger den studerende et af følgende fag: Friluftshåndværk Sociale relationer og gruppeprocesser Vinterfjeld. Faget vil kun blive oprettet, hvis der er et tilstrækkeligt antal studerende. Der må påregnes udgifter til bøger og materialer. 10 Vinterfjeldstur til Norge Der må påregnes udgifter til udstyr Opstart på afslutningsprojekt Godkendelse af problemformulering Friluftslivsformidling Udvidet førstehjælp Livredderprøve 13 Påskeferie Speciale i havkajak, træklatring eller friluftsleg og friluftsaktiviteter Fremlæggelse af afslutningsprojekter og eksamen i speciale. Evaluering af uddannelsen Afslutning d. 7/ Dimensionsfest d. 11. juni Afslutningsprojekt I forbindelse med afslutningsprojektet vil undervisningen være begrænset, og en væsentlig del af studiet vil i perioden være selvstændigt. Afslutningsprojekt afleveres d. 1. maj kl. 12 Der må påregnes mindst 10 turdage i specialeperioden. Eksamenspraktik i forbindelse med specialet bør indeholde to overnatninger I semesterplanen er der ikke indarbejdet alle metodekurser, praksiskurser og teorikurser. Den færdige studieplan er afhængig af holdets fælles planlægning og valg af indhold. Det sker i samarbejde med uddannelsens undervisere. 20
21 4. Praktiske oplysninger 4.1 Baggrundsgruppen for uddannelsen på DGI Karpenhøj Baggrundsgruppen for uddannelsen består af undervisergruppen samt de uddannelsesansvarlige Sune Steiniche Kjær og Martin Hansen. Baggrundsgruppens primære opgave er at sikre kvaliteten i uddannelsen, og at uddannelsen er i overensstemmelse med love og bekendtgørelser. 4.2 Ansøgning og optagelse Der optages max. 18 studerende på uddannelsen. Adgangskrav Følgende uddannelser giver adgang til en videregående voksenuddannelse (VVU) - Friluftsvejlederuddannelsen: 1. En relevant erhvervsuddannelse 2. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3. En gymnasial uddannelse 4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3 Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Ved optagelse indgår i den samlede vurdering: Studie- og undervisningserfaring Erfaring med natur- og friluftsliv Grundlæggende god fysisk form og svømmefærdigheder Ansøgning skal ske online. Link til ansøgningsskema findes på DGI Karpenhøjs hjemmeside. <Karpenhoej.DGI.dk, <Uddannelse, <Om uddannelsen, <Tilmelding til friluftsvejlederuddannelsen, <Moduler. Herefter skal der udfyldes ansøgningsskema for hver enkelt modul. Det gøres ved at markere på det ønskede modul og dernæst markere på online tilmelding. Vigtige tidspunkter: Informationsmøde: 2. maj 2012 Ansøgningsfrist: 1. juni 2012 Besked om optagelse 15. juni 2012 Studiestart 13. august 2012 Afslutning 11. juni
22 4.3 Bolig, bibliotek og studenterhus Der er mulighed for, at de studerende kan bo i studenterhuset på DGI Karpenhøj. Huset er indrettet med fire dobbeltværelser samt fælles veludstyret køkken, to små opholdstuer, bad og toiletter og vaskemaskine. Inden for få km er der flere indkøbsmuligheder for dagligvarer, postkontor, apoteksudsalg, pizza mm. Nærmeste byer er Rønde og Ebeltoft (ca. 15 km), hvortil der er gode busforbindelser. Alle studerende har på gården adgang til et stort bibliotek/studiesal med PC-arbejdsstationer og trådløst netværk. Derudover står gårdens friluftsudstyr, værksteder og landskab til rådighed for deltagerne i forbindelse med uddannelsen. 4.4 Uddannelsesomkostninger Friluftsvejlederuddannelsen har en deltagerbetaling på kr. Betalingen opkræves i 6 rater. Herudover må der påregnes udgifter til transport, overnatning og fortæring i forbindelse med turforløb på ca kr. Der må desuden påregnes udgifter i forbindelse med valgfaget 22
23 Der er mulighed for at få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) - se Du kan også kontakte Studievalg på tlf Det forudsættes, at du selv møder med personligt friluftsudstyr. Andet friluftsudstyr findes på DGI Karpenhøj. Betaling skal ske til (der udsendes faktura): VIA University College Inge Jung Steenberg VIA University College A.I. Holmsvej Herning Mail: ijs@viauc.dk Kursusafgiften dækker: Undervisning og kurser Litteratur (udvalgt faglitteratur) Deltagerne betaler selv undervisningsmaterialer for modul 4, kost og kørsel. 4.5 Yderligere oplysninger: Studiesekretær, Inge Jung Steenberg, ijs@viauc.dk, tlf.: Uddannelsesansvarlig på DGI Karpenhøj, Martin Hansen, tlf.: Afdelingsleder Lone Egeberg, DGI Karpenhøj - tlf.:
Fælles Studieordning for Friluftsvejlederuddannelsen
Fælles Studieordning for Friluftsvejlederuddannelsen i Danmark 2011 1 Indledning Uddannelsen til friluftsvejleder udbydes med hjemmel i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
Læs mereÅbent Hus 26. februar 2015
Åbent Hus 26. februar 2015 Friluftsvejlederuddannelsen - en kompetencegivende uddannelse i friluftsliv V/Studieleder Mathilde Vædele Haugaard Jensen Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Samt
Læs mereStudieordning. Tværfaglig diplomuddannelse. Psykiatri i teori og praksis.
Studieordning Tværfaglig diplomuddannelse Psykiatri i teori og praksis. Den tværfaglige diplomuddannelse: Psykiatri i teori og praksis udbydes med hjemmel i lov nr. 488 af 31. maj 2002 om erhvervsrettede
Læs mereFriluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12. STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen
Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12 STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen Revideret 30-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereSTUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen
Friluftsvejlederuddannelse for Friluftsvejlederuddannelsen 1.juli 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereModul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point
Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereAkademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Læs mereLedelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig
Læs mereStudieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereModul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 13 Efterår 2016 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december
Udarbejdet: Januar 2013 1/8 Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december 2015 7.12.2015 1 Voksenunderviseruddannelsens studieordning
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereStudievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del
Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College Generel del 1. Indledning Studievejledningen angiver retningslinjer og rammer for Diplomuddannelsen i
Læs merePraktiklærer til læreruddannelsen
Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereModul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse
Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 13... 1 Retningslinjer for intern prøve modul 13... 3 Modulbeskrivelse modul 13 Ergoterapeutiske
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereUddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik
Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud
Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud Et fagligt valgmodul fra PD i Børns sprog Foråret 2019 1 Et diplomforløb for sprogvejledere med fokus
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereSavner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis?
Savner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis? Så er Akademiuddannelse en spændende mulighed! I et samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt udbyder Efter- og videreuddannelse på
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereVejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis
Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision
Læs mereFormidling af kunst og kultur for børn og unge
STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereModul 13. Gældende pr. august Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 13 Gældende pr. august 2014 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Ansøgningsprocedure... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer
Læs mereGRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb
GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL Det akademisk rettede talentforløb December 2017 Det akademisk rettede talentforløb Indhold 1. Det akademisk rettede talentforløb... 3 1.1 5 ekstra ECTS-point... 3 1.2 Introduktion,
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereJordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13
Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereModul 13. Valgmodul 10 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra
Modul 13 Valgmodul 10 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.07.11. Side 1 Modulets tema. Valgmodulet retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af fysioterapifaglig
Læs mereModulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle.
Læs mere3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde
Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereSocial inklusion - udvikling af fællesskaber
Pædagogisk diplomuddannelse (PD) Social inklusion - udvikling af fællesskaber 7 ugers videreuddannelse af pædagoger i Svendborg Kommune Forår 2012 Bliv videreuddannet med fokus på social inklusion Ønsker
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereModulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik
Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereCoaching i organisationer
2015 Coaching i organisationer Med fokus på mangfoldighed. Et kompetencegivende forløb med eksamen. Fagmodulet er på 60 lektioner/10 ECTS point og er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. FIU-Ligestilling
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereSundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE
Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereModul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereEksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over
Læs mereuddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011
uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011328 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Fredrik Nielsens Vej 5 8000
Læs mereSemesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del
Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive, School of Business and Social Sciences Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning: Studieordning
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...
Læs mere