25. maj 2011 EM 2011/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Uddannelsens formål

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25. maj 2011 EM 2011/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Uddannelsens formål"

Transkript

1 25. maj 2011 EM 2011/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om den gymnasiale uddannelse Kapitel 1 Uddannelsens formål 1. Den gymnasiale uddannelse er en studieforberedende og almendannende uddannelse. Uddannelsen er 3-årig, jf. dog Uddannelsen er målrettet personer med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion og sigter primært mod videregående uddannelse. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen (studentereksamen) efter national standard. Stk. 2. Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser i Grønland, Danmark og udlandet efter de regler, der er fastsat herom. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om særlige gymnasieuddannelsesforløb, som giver adgang til visse korte og mellemlange videregående uddannelser i Grønland og Danmark efter de regler, der er fastsat herom. Stk. 4. Der oprettes gymnasiale suppleringskurser med det formål at sikre, at elever, der har afsluttet den gymnasiale uddannelse, efterfølgende kan erhverve tilstrækkelige forudsætninger for at blive optaget på og gennemføre en bestemt videregående uddannelse. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om gymnasiale suppleringskurser, herunder om placering af sådanne kurser på de enkelte gymnasieskoler. 2. Formålet med uddannelsens studieforberedende element er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Stk. 2. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. 3. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Stk. 2. Uddannelsen og skolestrukturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele gymnasieskolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det globale perspektiv. Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsen opnå forståelse for og viden om Grønlands historiske, kulturelle, sociale, teknologiske og økonomiske udvikling. EM2011/xx 3 IIN sagsnr

2 Kapitel 2 Udbud, kapacitetsstyring og optagelse Udbud og kapacitetsstyring 4. Den gymnasiale uddannelse udbydes på institutioner, der er oprettet eller godkendt hertil af Naalakkersuisut. Godkendte institutioner betegnes gymnasieskoler. 5. Naalakkersuisut sikrer gymnasie- og kollegiekapacitet i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne i henhold til 8-9, kan optages, og at alle der har påbegyndt den gymnasiale uddannelse kan fuldføre denne. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere gymnasieskoler med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet, jf. dog stk Undervisningen i den gymnasiale uddannelse organiseres i klasser og hold. Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter regler om det maksimale antal elever i en klasse og et hold samt om det antal elever, der udløser en klasse eller et hold. Optagelse 7. Den gymnasiale uddannelse er åben for enhver, der på ansøgningstidspunktet har fast bopæl i Grønland, jf. dog stk. 2 og 3, og som opfylder de i 8, stk. 1, fastsatte betingelser, jf. dog 9. Stk. 2. Ansøgere, der tidligere har haft fast bopæl i Grønland, anses i relation til optagelse på den gymnasiale uddannelse for at have fast bopæl i Grønland, hvis deres faste bopæl uden for Grønland skyldes forsorgsforhold, hvor grønlandske myndigheder har medvirket, eller uddannelsesforhold. Stk. 3. Den gymnasiale uddannelse er åben for ansøgere, der ikke har fast bopæl i Grønland, hvis de i henhold til internationale overenskomster, der har virkning for Grønland, har ret til optagelse på lige fod med ansøgere fra Grønland. 8. Ansøgere, der inden for de seneste 2 år i forhold til tidspunktet for optagelse i gymnasiet har gennemført folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, optages i den gymnasiale uddannelse, hvis ansøgeren 1) mindst har opnået karakteren E efter Greenlandic Grading System-skalaen ved aflæggelse af projektopgaven, 2) mindst har opnået karakteren E efter Greenlandic Grading System-skalaen i samtlige afsluttende obligatoriske prøver og 3) mindst har opnået karakteren E efter Greenlandic Grading System-skalaen i samtlige standpunktskarakterer i 10. klasse. Stk. 2. Rektor kan dispensere fra betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, når ansøgeren i nogle få af prøverne eller standpunktskaraktererne har opnået en karakter, der er lavere end E, og rektor vurderer, at ansøgerens kvalifikationer som helhed er tilstrækkelige til optagelse og gennemførelse af den gymnasiale uddannelse. Stk. 3. Naalakkersuisut kan med henblik på vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer i relation til betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, fastsætte regler om omregning af karakterer efter andre karaktergivningssystemer end Greenlands Grading System-skalaen. Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om fravigelse af betingelserne i stk. 1 for udenlandske ansøgere. 4

3 9. Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i 8, kan søge sig optaget gennem en optagelsesprøve. Formålet med optagelsesprøven er at give ansøgeren lejlighed til at vise en sådan faglig viden, at ansøgeren må forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen. 10. En elev, der efter at have gennemført grundforløbet, jf. 15, efter aftale med rektor afbryder undervisningen i indtil 2 år, kan ved starten af 2. semester fortsætte sin gymnasieuddannelse på dette semester på den gymnasieskole, hvor eleven allerede er optaget eller på en anden gymnasieskole. Stk. 2. En elev, der efter at have gennemført 1.- eller 2. g efter aftale med rektor afbryder undervisningen i indtil 2 år, kan ved starten af 2.- henholdsvis 3. g fortsætte sin gymnasieuddannelse på den gymnasieskole, hvor eleven allerede er optaget eller på en anden gymnasieskole. 11. Ansøgere optages på en gymnasieskole i den kommune, hvor de på ansøgningstidspunktet har deres faste bopæl (hjemkommunen), jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Naalakkersuisut kan beslutte, at ansøgere optages på en gymnasieskole i en anden kommune end hjemkommunen, hvis kapacitetsmæssige eller særlige faglige eller personlige grunde taler herfor. Stk. 3. Ansøgere der ønsker optagelse på en gymnasieskole, der udbyder tekniske eller merkantile studieretninger, optages på en gymnasieskole, hvor den ønskede studieretning udbydes. Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at ansøgere, der ønsker optagelse på en gymnasieskole, der udbyder en bestemt studieretning, optages på en sådan gymnasieskole 12. De elever, der bor et andet sted end i den by, hvor elevens gymnasieskole er placeret, skal tilbydes bolig på et kollegium eller lignende. Stk. 2. Gymnasieskolen fører løbende tilsyn med den enkelte elevs trivsel på kollegiet eller lignende. 13. Elever, der bor på et kollegium eller lignende skal tilbydes kost eller en madordning. Stk. 2. Betaling for benyttelse af logi og kost eller madordning sker på grundlag af herfor i finansloven fastsatte takster. 14. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om optagelse af elever i den gymnasiale uddannelse, herunder om kapacitetsfastsættelse, ansøgningsprocedure, ansøgningsfrister, fordelingsprocedure, kollegier og lignende, tilsyn med elever på kollegier og lignende, kost og madordninger på kollegier og lignende, optagelsesprøve, genoptagelse efter afbrydelse af gymnasieuddannelsen, optagelse til særligt tilrettelagt forløb og særlige former for undervisning og om klage vedrørende optagelse. Kapitel 3 Uddannelsens organisering og indhold Struktur, fagrække og undervisningstid 15. Uddannelsen organiseres i et grundforløb, der er fælles for alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb, som vælges af den enkelte elev blandt de forløb, som gymnasie- 5

4 skolerne udbyder og opretter, jf. 29. Grundforløbet udgør uddannelsens 1. semester. Studieretningsforløbet udgør uddannelsens semester. Stk , 3.- og 5. semester løber fra uddannelsesårets begyndelse til og med 31. december. 2.-, 4.- og 6. semester løber fra 1. januar til og med uddannelsesårets afslutning. Stk semester betegnes 1. G, semester betegnes 2. G og semester betegnes 3. G. Stk. 4. Uddannelsens fagrække består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau. 16. Elevernes undervisningstid fastsættes som en årsnorm baseret på grundlag af undervisningstimer á 60 minutter. Stk. 2. Uddannelsens samlede undervisningstid er timer afhængig af studieretning og elevens valg af valgfag. Stk. 3. Der skal tilstræbes en jævn fordeling af elevernes undervisningstid på uddannelsesårets uger og undervisningsugens dage. 17. Uddannelsesåret begynder 1. august og omfatter fra 200 til 240 undervisningsdage fordelt på ugens 5 første hverdage eller på alle ugens 6 hverdage (undervisningsuge). Stk. 2. I forbindelse med særligt tilrettelagte kursusforløb, tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede undervisningsforløb og lignende kan gymnasieskoler med en 5-dages undervisningsuge inddrage ugens 6. hverdag som undervisningsdag. Gymnasieskolen skal i så fald forud for uddannelsesårets begyndelse lave en plan herfor. Stk. 3. Undervisningen gennemføres på mindst 36 og højest 40 uger. Stk. 4. Gymnasieskolerne udfærdiger ved begyndelsen af ferieåret ferieplaner. Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om rammer for ferieplaner. Grundforløb 18. Grundforløbet tilrettelægges som en fortsættelse af grundskolen. Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes almendannelse. 19. Undervisningstiden i grundforløbet er 480 timer. 20. Grundforløbet består af obligatoriske fag i samspil med hinanden. Stk. 2. Fagene er: 1) Grønlandsk. 2) Dansk. 3) Engelsk. 4) Matematik. 5) Science. 6) Kulturfag 7) Studiemetodik. 8) Idræt. 21. Naalakkersuisut fastsætter regler for de enkelte fags mål, indhold og omfang på forskellige niveauer (læreplaner). 6

5 Studieretninger 22. Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. 23. Undervisningstiden i studieretningsforløbet udgør timer afhængigt af elevens valg af studieretning og valgfag. 24. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag i samspil med hinanden samt elevens valgfag. Stk. 2. Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever have mindst to fag på A- niveau. 25. I alle studieretningsforløb indgår følgende obligatoriske fag: 1) Grønlandsk på A-niveau. 2) Dansk på A-niveau. 3) Engelsk på mindst C-niveau. 4) Matematik på mindst C-niveau. 5) Samfundsfag på mindst C-niveau. 6) Individuel studieopgave. Stk. 2. Der indgår yderligere obligatoriske fag i hver enkelt studieretning. Hvilke fag på hvilke niveauer, der indgår, afhænger af den enkelte studieretning. 26. Gymnasieskolen skal udbyde en række valgfag på C-, B- og A-niveau, der kan vælges på tværs af studieretninger. Valgfagsrækken skal bestå af forskellige fag indenfor forskellige fagområder blandt de teknisk-naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske, merkantile og kunstneriske fagområder. Stk. 2. Engelsk på B- og A-niveau skal udbydes ved alle gymnasieskoler som valgfag. Rektor træffer afgørelse om oprettelsen af øvrige valgfag, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om gymnasieskolernes oprettelse af valgfag og om hvilke fag og niveauer, der kan indgå i gymnasieskolernes udbud af valgfag. 27. Naalakkersuisut fastsætter regler for de enkelte fags mål, indhold og omfang på forskellige niveauer (læreplaner). 28. Eleven skal ved valg af studieretning i prioriteret rækkefølge angive, hvilken studieretning eleven ønsker sig optaget på og på hvilken gymnasieskole. Stk. 2. Eleven optages på den højest prioriterede studieretning og gymnasieskole, jf. dog stk Stk. 3. Udbydes den valgte studieretning på såvel den gymnasieskole i hjemkommunen, som eleven er optaget på, som på andre gymnasieskoler, optages eleven på den valgte studieretning på gymnasieskolen i hjemkommunen. Stk. 4. Udbydes den valgte studieretning på såvel en anden gymnasieskole i hjemkommunen, end den som eleven er optaget på, som på andre gymnasieskoler, optages eleven på den valgte studieretning på gymnasieskolen i hjemkommunen. Stk. 5. Udbydes den valgte studieretning ikke på en gymnasieskole i hjemkommunen, optages eleven på den valgte studieretning på den gymnasieskole, som eleven har ønsket sig optaget på, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Hvis der er nogle få flere ansøgere til en bestemt studieretning på en bestemt gymnasieskole, end skolen har kapacitet til at optage, vil Naalakkersuisut kunne give tilladelse til 7

6 begrænset meroptag. Hvis der er mange flere ansøgere til en bestemt studieretning på en bestemt gymnasieskole, end skolen har kapacitet til at optage, beslutter rektor på baggrund af en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer og begrundelser for optagelse, hvilke ansøgere der optages. Ansøgere, der ikke optages, vil blive optaget på deres næsthøjeste prioritet i overensstemmelse med de her anførte regler. 29. Gymnasieskolerne beslutter hvert år, hvilke studieretninger, der ønskes udbudt på de enkelte gymnasieskoler og giver inden et af Naalakkersuisut fastsat tidspunkt meddelelse herom til Naalakkersuisut. Stk. 2. Naalakkersuisut kan nægte en gymnasieskole at udbyde en studieretning, hvis særlige grunde taler herfor. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om rammer for gymnasieskolernes oprettelse af studieretninger, herunder om pligt for gymnasieskolerne til at udbyde fælles studieretninger (obligatoriske studieretninger). Frivillig undervisning 30. Gymnasieskolerne kan tilbyde eleverne frivillig undervisning. Undervisningen, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser, hold og fag. Nye emner, der omfattes af undervisningen, kan ikke inddrages i prøver i det pågældende fag. Stk. 2. Rektor kan tilbyde eleverne mulighed for at anvende gymnasieskolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte. Undervisningssprog og sprogpædagogiske principper 31. Undervisningssprogene er grønlandsk og dansk. Engelsk eller andre sprog kan tillige være undervisningssprog. Stk. 2. I undervisningen benyttes en fælles grammatisk terminologi. 32. Undervisningen skal i alle fag, bortset fra grønlandsk som modersmål på A-niveau, baseres på en andetsprogspædagogik, som styrker elevernes sproglige udvikling og tilegnelse af det faglige stof. Arbejdsformer og pædagogiske principper 33. Undervisningen skal gennem hele uddannelsen og i alle fag gennemføres med vægt på såvel det anvendelsesorienterede som det teoretiske. Stk. 2. IT skal indgå i undervisningen i alle fag. Stk. 3. Undervisningen skal gennem hele uddannelsen løbende omfatte træning i studiemetodik. 34. Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner, studieture, m.v. 35. Undervisningen, eller dele heraf, kan tilrettelægges som fjernundervisning. Stk. 2. Såfremt en elev trods tilmelding ikke deltager i fjernundervisningen, påhviler det elevens gymnasieskole så vidt muligt at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den gymnasieskole, hvor vedkommende allerede er optaget, eller på anden gymnasieskole. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om fjernundervisning. 8

7 36. Dele af undervisningen kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en af Naalakkersuisut godkendt særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse fra Naalakkersuisut i op til 2 år. Undervisningen i grundforløbet kan ikke være forlagt til udlandet. Stk. 2. Såfremt en elev trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, påhviler det elevens gymnasieskole at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den gymnasieskole, hvor eleven allerede er optaget eller på en anden gymnasieskole. 37. Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges på en sådan måde, 1) at den rummer udfordringer for og aktiverer alle elever, 2) at alle elever i alle fag møder variation og progression i arbejdsformerne, 3) at alle elever i alle fag møder progression i den faglige begrebsdannelse og 4) at målene for uddannelsen som helhed og for de enkelte fag opfyldes. Lærerteams 38. Rektor sammensætter for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse et lærerteam bestående af to eller flere teamlærere med henblik på at støtte udviklingen af et trygt læringsmiljø i klassen og den enkelte elevs velbefindende for herigennem at udvikle fagligheden og forebygge frafald. Stk. 2. Lærerteams har til opgave at skabe klasserumskultur og klassetrivsel, varetage understøttende pædagogiske og faglige opgaver og varetage administrative opgaver relateret til formålet med lærerteams. Stk. 3. Lærerteams og de teamlærere, der indgår heri, samarbejder med klassens studievejleder og medvirker til etablering af tutorordninger. Stk. 4. Rektor beslutter nærmere, hvilke opgaver der tillægges de enkelte lærerteams og teamlærere med hensyn til undervisningens planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling. Stk. 5. Rektor beslutter varigheden af funktionsperioden for de enkelte lærerteams og de teamlærere, der indgår heri. Rektor kan i funktionsperioden udskifte teamlærere, hvis en teamlærer anmoder herom, eller hvis hensynet til klassens og den enkelte elevs velbefindende afgørende taler herfor. Støtte, vejledning og rådgivning 39. Gymnasieskolen tilbyder eleverne individuel støtte, rådgivning og vejledning om valg af studieretning, valg af valgfag, gennemførelse af uddannelsen og om uddannelses- og erhvervsvalg. Opgaverne kan helt eller delvist varetages uden for den skemalagte undervisningstid. Stk. 2. Rektor skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden. Rektor træffer nærmere beslutning om organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledningen. Stk. 3. Rektor skal mindst én gang pr. semester drøfte forhold vedrørende den enkelte klasse eller den enkelte elev med klassens lærere og lærerteams. Stk. 4. Eleverne har pligt til at deltage i den rådgivning og vejledning, der gives efter stk. 1 og 2. 9

8 Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om støtte, rådgivning og vejledning, herunder om kompetencekrav til vejlederne. Særligt tilrettelagte forløb 40. Rektor giver efter ansøgning eleverne merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau. Stk. 2. Rektor kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for undervisning eller prøve, der er gennemført før uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, når forløbet efter rektors vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen. Stk. 3. For elever, der har fået merit efter stk. 1 eller 2, kan gymnasieskolen tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end sædvanligt gymnasialt forløb. Stk. 4. Når en elev har fået godkendt merit, har eleven ikke krav på at deltage i undervisning eller prøve i det fag, det meritgivende forløb erstatter. Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen. 41. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om særligt tilrettelagte forløb, der er målrettet personer, der ønsker at gennemføre gymnasieuddannelsen på kortere tid end 3 år. 42. Rektor kan forlænge gymnasieuddannelsen for elever, der på grund af faglige forhold, alvorlig sygdom eller handicaps har vanskeligt ved at følge undervisningen på normal vis. Stk. 2. Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal i det omfang, det er praktisk muligt, have tilbud om sygeundervisning. Stk. 3. Rektor kan fritage en handicappet elev fra undervisningen i faget idræt, hvis handicappet vanskeliggør deltagelse i undervisningen. Rektor beslutter efter drøftelse heraf med eleven, hvilket valgfag den studerende skal gennemføre i stedet for. Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om sygeundervisning efter stk. 2, herunder om gymnasieskolens pligt til at rette henvendelse til eleven, samt om tilpassede prøveog eksamensforløb, jf. stk Elever, der har behov for særlige pædagogisk understøttende aktiviteter, skal have tilbud herom. Stk. 2. Særlige pædagogisk understøttende aktiviteter tildeles eleven efter rektors konkrete vurdering af elevens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser herom sammenholdt med mulighederne for at tilgodese disse behov. Aktiviteterne iværksættes efter drøftelse med eleven og dennes teamlærere. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal iværksættelse ske i samarbejde med forældremyndighedens indehaver. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om særlige pædagogisk understøttende aktiviteter. 10

9 Kapitel 4 Evaluering og dokumentation Løbende evaluering 44. Der skal løbende foretages en evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Evalueringen skal inddrage elevens egen vurdering. Stk. 2. Evalueringen skal give eleven information om egen fremgang for herigennem at danne et grundlag for vejledning om og planlægning af elevens videre læring og udvikling, herunder valg af studieretning, valg af fag og niveauer. Evalueringen skal desuden danne grundlag for rektors vurdering af, om eleven har fået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb, jf. 53. Stk. 3. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om den løbende evaluering, herunder om klage. 45. Forældrene skal regelmæssigt underrettes om gymnasieskolens syn på elevens udbytte af undervisningen. Er eleven 18 år eller ældre, skal forældrene regelmæssigt underrettes, hvis eleven har givet sit samtykke hertil. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om underretning af forældrene. Afsluttende evaluering og dokumentation 46. Den afsluttende evaluering sker i form af en samlet eksamen (studentereksamen), som omfatter et af Naalakkersuisut fastsat antal mundtlige eller skriftlige prøver samt en individuel studieopgave. Der skal aflægges skriftlige prøver i fagene grønlandsk og dansk. Stk. 2. Studentereksamen kan desuden aflægges som enkeltfagseksamen ved sammenstykning af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag, det nødvendige antal valgfag og individuel studieopgave. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte prøver kan aflægges af selvstuderende, jf. 54, stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om selvstuderendes aflæggelse af prøver, herunder om betaling af gebyr for prøveaflæggelse. 47. Studentereksamen kan omfatte prøver i alle fag på uddannelsen, undtagen i fagene idræt, musik og billedkunst på c-niveau og i faget science. Prøverne kan være tværfaglige. Stk. 2. Departementet for uddannelse fastsætter hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver afholdes. Rektor bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den enkelte gymnasieskole inden for terminer, som er fastsat af departementet for uddannelse. Stk. 3. Departementet for uddannelse fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve. Rektor gør på hvert uddannelsesår eleverne bekendt med, i hvilket fag der skal aflægges prøve. 48. Hver elev bedømmes individuelt uanset prøveform. 49. Rektor afholder prøver og udsteder bevis for prøver og eksamen. Stk. 2. Efter bestået eksamen modtager eleven et eksamensbevis. Stk. 3. Eksamensbeviset indeholder normalt prøvekarakterer, årskarakterer og karakterer for individuel studieopgave. Karaktererne på eksamensbeviser indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet. Stk. 4. For elever, der afslutter gymnasieuddannelsen uden en studentereksamen, udfærdiger rektor et bevis med oplysninger om, i hvilken undervisning eleven har deltaget og resultaterne 11

10 af den løbende evaluering samt andre relevante oplysninger, som eleven ønsker inddraget i den samlede vurdering. 50. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om afsluttende evaluering og dokumentation, herunder om læsepensum, fordringer og eksamensopgivelser, prøver, opgaver, bedømmelse, censur, karakterer og vægtningen heraf i eksamensresultatet, eksamensbeviser, eksamenstilmelding, eksamensplanlægning, sygeeksamen, klage m.v. Evalueringsformer og oprykning 51. Den enkelte elevs faglige kvalifikationer evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og mundtlige og skriftlige udtalelser. Stk. 2. Standpunktskaraktererne udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i læreplanen for det pågældende fag. Stk. 3. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave. Stk. 4. Mundtlige og skriftlige udtalelser udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave og det pågældende fag. Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om evalueringsformer. 52. Alle større opgaver og projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt. 53. Rektor kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning fra 1.G til 2.G samt fra 2.G til 3.G, hvis det vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb som helhed. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at gennemsnittet af elevens standpunktskarakterer i semestret er lavere end bestå-grænsen. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om rektors adgang til at nægte en elev oprykning, herunder om hvilke eventuelle tilbud om yderligere undervisning eleven skal modtage. Kapitel 5 Mødepligt og aktiv deltagelse m.v. 54. Eleverne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Elever kan i forbindelse med ansøgning om optagelse og under uddannelsen tilkendegive, at de ønsker at gennemføre uddannelsen eller dele heraf som selvstuderende, hvilket vil sige, at eleven indstiller sig til prøve helt eller delvis uden forudgående undervisning på en gymnasieskole i det eller de pågældende fag. Naalakkersuisut kan fastsætte nærme regler om selvstuderende. Stk. 3. Rektor er forpligtet til at gribe ind over for elevers fravær. Bestemmelser herom fastsættes i gymnasieskolens studie- og ordensregler, jf Rektor fastsætter gymnasieskolens studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3. Rektor gør eleverne bekendt med studie- og ordensreglerne. Rektor fremsender skolens studie- og ordensregler til departementet for uddannelse til orientering. 12

11 Stk. 2. Eleverne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Rektor træffer afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger skolens studie- og ordensregler. Rektor kan bortvise elever, der gentagne gange eller groft overtræder skolens studie- og ordensregler. Stk. 3. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om studie- og ordensregler, herunder om mødepligt og fravær og om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger studieog ordensreglerne. Kapitel 6 Lærerne 56. Det påhviler lærerne at virke for den enkelte elevs faglige udbytte af undervisningen og for den enkeltes og klassens trivsel. Det påhviler lærerne at skabe et trygt og inspirerende studiemiljø præget af respekt og tolerance for den enkeltes kulturelle og sociale baggrund. 57. Lærere, der underviser i henhold til denne lov skal have undervisningskompetentence i et eller flere fag i den gymnasiale uddannelse, jf. dog stk. 2 og 3. Undervisningskompetence består af faglig kompetence og pædagogisk kompetence. Stk. 2. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om, under hvilke forudsætninger og på hvilke betingelser personer, der ikke har den i nævnte faglige eller pædagogiske kompetence, kan opnå undervisningskompetence og undervise i henhold til denne lov. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, på hvilke betingelser personer, der ikke har undervisningskompetence, kan undervise i en begrænset periode i den gymnasiale uddannelse. 58. Faglig kompetence er betinget af en ved et universitet bestået kandidateksamen inklusive speciale i et eller flere fag i gymnasieuddannelsens fagrække, jf. dog stk. 2. Ved sideordnede fag i en to-fags kombinationsuddannelse skal begge fag være inden for gymnasiets fagrække. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsen i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at læreren kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for gymnasieuddannelsen. Stk. 2. Faglig kompetence kan desuden erhverves ved anden uddannelse, eventuelt i kombination med efterfølgende fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse. Stk. 3. Lærere, der underviser i de erhvervsrettede fag, skal have erhvervserfaring. Stk. 4. Rektor tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på gymnasieskolen. Stk. 5. Hvis det ikke er muligt at ansætte lærere med faglig kompetence, kan rektor for en begrænset periode ansætte personer med andre relevante uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder personer, der har gennemført uddannelsen som folkeskolelærer eller anden pædagogisk uddannelse med efterfølgende fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse. I de kunstneriske fag kan ansøgere med en kunstuddannelse eller anden kreativ uddannelse også komme i betragtning. Naalakkersuisut kan desuden ansætte personer, der endnu ikke har afsluttet en kandidateksamen inklusive speciale i gymnasieuddannelsens fagrække, i uddannelsesstillinger. Stk. 6. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om faglig kompetence, herunder om faglig kompetence erhvervet ved anden uddannelse, jf. stk. 2, og om tidsbegrænsede ansættelser, jf. stk

12 59. Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagogikum, som er en pædagogisk uddannelse for nyansatte lærere. Pædagogikum består af en teoretisk og en praktisk del, hvori også indgår undervisning i gymnasieskolens klasser. Stk. 2. Lærerne skal ved at gennemføre pædagogikum opnå undervisningsfærdighed, viden om den gymnasiale uddannelses skoleform og gymnasieskolen som organisation, viden om teoretisk pædagogik samt indsigt i uddannelsens samspil med det omgivende samfund. Stk. 3. Pædagogikum skal gennemføres i løbet af de første 2 år efter den første fastansættelse ved en gymnasieskole. Rektor kan, når særlige personlige forhold taler herfor, tillade, at gennemførelse af pædagogikum udsættes i indtil 3 år efter den første ansættelse ved en gymnasieskole. Stk. 4. Naalakkersuisut har ansvaret for kurser og prøver i forbindelse med pædagogikum, bortset fra den faglige supplering på universiteterne, som er knyttet til det af kandidatens fag, der er normeret til 90 ECTS-points. Stk. 5. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler om pædagogikum, herunder om hel eller delvis godskrivning af anden pædagogisk uddannelse. 60. Naalakkersuisut udsteder bevis for undervisningskompetence. Stk. 2. Naalakkersuisut kan efter ansøgning herom tildele undervisningskompetence til en lærer fra udlandet, hvis læreren har undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det pågældende land. 61. Lærere har ret og pligt til at deltage i forskningsbaserede efteruddannelsestilbud. Kapitel 7 Rektor 62. Rektor er gymnasieskolens daglige leder og leder og fordeler det pædagogiske og administrative arbejde mellem skolens ansatte. Stk. 2. Rektor ansættes og afskediges af Naalakkersuisut og har overfor Naalakkersuisut det faglige, pædagogiske og administrative ansvar for gymnasieskolens undervisning, prøver og eksamen. Stk. 3. Rektor indstiller over for Naalakkersuisut lærere og gymnasieskolens øvrige personale til ansættelse og afskedigelse. Stk. 4. Rektor træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. 63. Rektor skal have ledelsesmæssige kvalifikationer og faglig kompetence i mindst 1 fag i gymnasiets fagrække, jf. 58 samt pædagogisk kompetence, jf Rektor har ret og pligt til at deltage i forskningsbaserede efteruddannelsestilbud. Kapitel 8 Rådgivende organer 65. Lærerne på hver enkelt gymnasieskole nedsætter et lærerråd, der over for rektor er rådgivende i faglige, pædagogiske og administrative forhold. Stk. 2. Lærerrådet består af en repræsentativ gruppe af lærere, der er valgt hertil blandt og af lærerne på skolen. 14

13 Stk. 3. Lærerrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 4. Deltagelse i lærerrådsarbejde er ulønnet. Stk. 5. Deltagelse i lærerrådsarbejde anses som en del af lærerens undervisningstid. Arbejdet skal tilrettelægges på en sådan måde, at lærerrådsmedlemmet i videst mulig omfang kan gennemføre den skemalagte undervisning. Stk. 6. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om lærerråd, herunder om valg til lærerråd, lærerrådets virksomhed og funktionsperiode. 66. Eleverne på hver enkelt gymnasieskole nedsætter et elevråd, der er rådgivende over for rektor i alle forhold, der vedrører eleverne. Stk. 2. Elevrådet består af en repræsentativ gruppe af elever, der er valgt hertil blandt og af eleverne på skolen. Stk. 3. Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 4. Deltagelse i elevrådsarbejde er ulønnet. Stk. 5. Deltagelse i elevrådsarbejde anses som deltagelse i undervisningen. Arbejdet skal tilrettelægges på en sådan måde, at elevrådsmedlemmerne i videst mulig omfang kan deltage i den skemalagte undervisning. Stk. 6. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om elevråd. Kapitel 9 Tilsyn, kvalitetsudvikling og klage 67. Naalakkersuisut har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov. Stk. 2. Naalakkersuisut sikrer, at der på hver gymnasieskole foregår en løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisningen og kan til sikring heraf iværksætte ekstern evaluering. Stk. 3. Naalakkersuisut kan give pålæg til rektor i pædagogiske og administrative anliggender. 68. Naalakkersuisut kan indhente alle nødvendige oplysninger fra gymnasieskolerne om uddannelserne, eleverne og personalet, herunder foranstalte besøg på gymnasieskolerne, med henblik på gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik og kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem gymnasieskolerne og Naalakkersuisut, herunder om form og format i forbindelse med aflevering af oplysninger. Naalakkersuisut kan desuden fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. 69. En elev, jf. stk. 2, kan klage til Naalakkersuisut over rektors afgørelser inden 2 uger, fra afgørelsen er meddelt eleven. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler herom. Stk. 2. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsindehaver. Kapitel 10 Understøttende aktiviteter 70. Det påhviler Naalakkersuisut at sørge for: 15

14 1) Informations- og vejledningsmateriale om gymnasieuddannelsen. 2) Faglig konsulenttjeneste. 3) Udvikling af undervisningsmaterialer. 4) Kursus- samt efter- og videreuddannelsestilbud for lærere og ledere i gymnasieskolen. 5) Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde samt evaluering af gymnasieskolens virksomhed. 6) Tilrettelæggelse af prøver og eksamener. Kapitel 11 Finansiering og deltagerbetaling 71. Alle udgifter til den gymnasiale uddannelses anlæg, undervisning og drift i øvrigt påhviler Selvstyret, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvist påhviler andre. Stk. 2. Bevillingen til den gymnasiale uddannelses anlæg og drift, herunder de økonomiske rammer for den enkelte gymnasieskole, fastsættes på finansloven. 72. Undervisningen i den gymnasiale uddannelse er vederlagsfri, jf. dog stk De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Elever kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner, studieture, m.v. (deltagerbetaling), der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med gymnasieskolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af deltagerbetaling. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme alle deltagere til gode. Stk. 3. Ekskursioner, studieture, m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kroner pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af mødepligtsreglerne, jf En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling. Stk. 4. Deltagelse i ekskursioner, studieture, m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet en forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og gymnasieskolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager. Stk. 5. Elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter 36, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Naalakkersuisut kan fastsætte et maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold. Stk. 6. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at elever i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Stk. 7. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde elever, der følger enkeltfagsundervisning, skal betale gebyr for at deltage i undervisning og prøver, og at elever, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), skal betale et gebyr for at gå til prøve. 16

15 Kapitel 12 Forsøgs- og udviklingsarbejde 73. Naalakkersuisut kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende. Stk. 2. Naalakkersuisut kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 74. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog, stk. 3. Stk. 2. Loven har virkning for elever, der påbegynder undervisningen den 1. august 2012 eller senere. Stk. 3. Lovens kapitel 2 om optagelse træder i kraft den 1. januar Ved lovens ikrafttræden ophæves regler, der er opretholdt ved lov nr. 474 af 12. juni 2009 om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre. 76. Elever, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse ved Grønlands gymnasiale Uddannelse eller ved de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland inden lovens ikrafttræden, kan i perioden til og med sommereksamensterminen, inkl. sygeeksamen, i 2014, aflægge prøve efter de hidtil gældende bestemmelser i Anordning nr. 108 af 17. februar1992 om Grønlands gymnasiale Uddannelse og Anordning nr. 787 af 20. juni 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen samt regler udstedt eller opretholdt med hjemmel heri. Prøver og eksamener gennemføres efter de hidtil gældende bestemmelser. De studie- og ordensregler, som rektor fastsætter efter denne lovs 55, finder anvendelse med undtagelse af fraværs- og oprykningsregler. Stk. 2. For de elever, der er nævnt i stk. 3, og som følger det ved påbegyndelsen planlagte forløb, finder undervisningen indtil sommeren 2014 sted efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. Naalakkersuisut kan i helt særlige tilfælde bemyndige gymnasieskolen til at udstede et eksamensbevis, hvori der indgår prøver efter både denne lov og de hidtil gældende regler. Grønlands Selvstyre, dato Kuupik Kleist / Palle Christiansen 17

Offentliggjort på den 27. november 2011

Offentliggjort på  den 27. november 2011 Offentliggjort på www.nanoq.gl den 27. november 2011 Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse Kapitel 1 Uddannelsens formål 1. Den gymnasiale uddannelse er en studieforberedende

Læs mere

Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer

Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af x. xx om enkeltfag, suppleringskurser og selvstuderende på det gymnasiale område

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af x. xx om enkeltfag, suppleringskurser og selvstuderende på det gymnasiale område Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af x. xx. 2016 om enkeltfag, suppleringskurser og selvstuderende på det gymnasiale område I medfør af 1, stk. 4 og 6, 1a, stk. 2 og 54, stk. 2 i Inatsisartutlov nr. 13

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) LBK nr 766 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven) LBK nr 767 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) 1 af 6 28-12-2009 12:52 LOV nr 95 af 18/02/2004 Historisk Offentliggørelsesdato: 19-02-2004 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 590 af 24/06/2005 2 LOV nr 573 af 09/06/2006

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2012 om optagelse på den gymnasiale uddannelse

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2012 om optagelse på den gymnasiale uddannelse Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2012 om optagelse på den gymnasiale uddannelse I medfør af 5, stk. 2, 6, stk. 2, 8, stk. 3 og 4, 11, stk. 3 og 4 og 14 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 31. januar 2013 om optagelse på den gymnasiale uddannelse

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 31. januar 2013 om optagelse på den gymnasiale uddannelse Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 31. januar 2013 om optagelse på den gymnasiale uddannelse I medfør af 5, stk. 2, 6, stk. 2, 8, stk. 3 og 4, 11, stk. 3 og 4 og 14 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) LBK nr 1076 af 04/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 092.72L.391 Senere ændringer til forskriften LOV nr

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

Bekendtgørelse af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) LBK nr 1074 af 04/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 092.72L.391 Senere ændringer til forskriften LOV nr 630

Læs mere

selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 14. april 2015 om merit og anden fritagelse for undervisningen i den gymnasiale uddannelse. I medfør af 40, stk. 5 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser 2007/2 LSV 143 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 052.017.021 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2008 Forslag

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser LBK nr 786 af 21/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/07586 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2012 om evaluering og dokumentation i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Løbende evaluering

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2012 om evaluering og dokumentation i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Løbende evaluering UDKAST af 20. december 2012 Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2012 om evaluering og dokumentation i den gymnasiale uddannelse I medfør af 40, stk. 5, 42, stk. 4, 44, stk. 3, 45, stk. 2, 46, stk.

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 23. januar 2015 om evaluering og dokumentation i den gymnasiale uddannelse

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 23. januar 2015 om evaluering og dokumentation i den gymnasiale uddannelse Selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 23. januar 2015 om evaluering og dokumentation i den gymnasiale uddannelse I medfør af 40, stk. 5, 42, stk. 4, 44, stk. 3, 45, stk. 2, 46, stk. 2, sidste pkt., 46, stk.

Læs mere

[Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.]

[Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.] Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilaageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Høringsparter jf. forsendelsesliste [Adresse 1]

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april til

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april til 2007/2 LSV 56 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Afdelingen for gymnasiale uddannelser, j.nr. 044.142.021 Vedtaget af Folketinget ved 3.

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. Bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. (Pædagogikumbekendtgørelsen for Grønland) I henhold til 20, stk. 1, 2 og 4, i

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

SCT. KNUDS GYMNASIUM I GYMNASIET ER DER MØDEPLIGT - OM HÅNDTERING AF FRAVÆR OG SKRIFTLIGE FORSØMMELSER

SCT. KNUDS GYMNASIUM I GYMNASIET ER DER MØDEPLIGT - OM HÅNDTERING AF FRAVÆR OG SKRIFTLIGE FORSØMMELSER SCT. KNUDS GYMNASIUM I GYMNASIET ER DER MØDEPLIGT - OM HÅNDTERING AF FRAVÆR OG SKRIFTLIGE FORSØMMELSER Gymnasieelever skal være aktive Undervisningsministeriet har fastlagt, at alle elever har pligt til

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1533 af 16. 12. 2013 og bekendtgørelse nr. 260 af 18. marts 2015 Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen)

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 11.august 2011 EM2011/46 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: a) Lovforslagets hovedindhold Lovforslaget er inddelt i 13 kapitler. Kapitel 1: Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Kapitel 1. Definition. Kapitel 2. Folkeskolens formål og grundlag

Kapitel 1. Definition. Kapitel 2. Folkeskolens formål og grundlag Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen Kapitel 1 Definition 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der efter undervisningspligtens indtræden, jf. 31, stk. 1 og 2, tilbyder børn og unge

Læs mere

Fraværspolitik GU-Nuuk

Fraværspolitik GU-Nuuk Fraværspolitik GU-Nuuk Holdningen til fravær på GU Nuuk tager udgangspunkt i, at højt fravær på kort og langt sigt medfører, at Inatsisartutlov af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelses grundmålsætning

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg

Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg Denne skrivelse retter sig mod: personale på gymnasierne med ansvar for optag ofte studievejledere. personale på DGH og med ansvar for optag. Proceduren

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Vejledning om GUX. Indledning. 4. udgave, den 25. februar 2015

Vejledning om GUX. Indledning. 4. udgave, den 25. februar 2015 Vejledning om GUX Indledning Denne vejledning samler de forskellige retsregler og politiske forudsætninger om den gymnasiale uddannelse som er uddannelsens formelle navn efter lovgivningen. Det er besluttet,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Kapitel 1. Uddannelsernes formål

Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Kapitel 1. Uddannelsernes formål Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser Kapitel 1 Uddannelsernes formål 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen

Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen Bekendtgørelse nr. 1344 af 15. december 2004 Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) I medfør af 12, stk. 3 og 5, 14, stk. 2, 17, stk. 2, 18, stk. 2, 20, 27, 28,

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen

Læs mere

Studie- og ordensregler på handelsgymnasiet

Studie- og ordensregler på handelsgymnasiet Studie- og ordensregler på handelsgymnasiet Studie og ordensregler på handelsgymnasiet... 3 Studieregler... 3 Mødepligt... 3 Ordensregler... 4 Mistanke om misbrug... 5 Misbrug... 5 Forebyggelse... 5 Konsekvenser

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger. Kapitel 1. Uddannelsens formål. Kapitel 2.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger. Kapitel 1. Uddannelsens formål. Kapitel 2. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger I medfør af 29 i landstingsforordning nr. l af 16. maj 1989 om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Der skal vederlagsfrit ydes alle borgere målrettet og kvalificeret vejledning om valg

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 17. september 2015 om undervisningskompetence på den gymnasiale uddannelse (pædagogikumbekendtgørelsen).

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 17. september 2015 om undervisningskompetence på den gymnasiale uddannelse (pædagogikumbekendtgørelsen). Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 17. september 2015 om undervisningskompetence på den gymnasiale uddannelse (pædagogikumbekendtgørelsen). I medfør af 57, stk. 2 og 3 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22.

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

område (talentbekendtgørelsen).

område (talentbekendtgørelsen). BEK nr 1605 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 10. november 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Vi kender endnu ikke det præcise indhold af den nye toårige EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den studieforberedende del (2.

Læs mere

Studie- og ordensregler på Rungsted Gymnasium. Studie- og ordensregler på Rungsted Gymnasium. At man bidrager til et fælles godt miljø blandt eleverne

Studie- og ordensregler på Rungsted Gymnasium. Studie- og ordensregler på Rungsted Gymnasium. At man bidrager til et fælles godt miljø blandt eleverne Disse regler gælder fra 1. januar 2007. Skolens værdigrundlag Rungsted har tre overordnede værdier: Demokrati og ligeværd Høj faglig standard og forberedelse til videre uddannelse Social, faglig og personlig

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af x. xxxxxxxx 2013 om tilskud til udvekslingsophold

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af x. xxxxxxxx 2013 om tilskud til udvekslingsophold Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af x. xxxxxxxx 2013 om tilskud til udvekslingsophold I medfør af 20a, stk. 2 i landstingslov nr. 13 af 15. december 2008 om efterskoler som ændret ved Inatsisartutlov

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland. Vejledningen

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg

Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg Procedure for GUX optagelse samt brug af IT-reg Denne skrivelse retter sig mod: personale på gymnasierne med ansvar for optag ofte studievejledere. personale på De grønlandske huse og Piareersarfiit med

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2001 om folkeskolen.

Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2001 om folkeskolen. EM 2001/35 Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2001 om folkeskolen. I medfør af 5 i Lov nr. 579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland fastsættes: Kapitel 1. Definition 1. Folkeskolen

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter BEK nr 1501 af 10/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 119081/13 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhxbekendtgørelsen)

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhxbekendtgørelsen) UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhxbekendtgørelsen) I medfør af 12, stk. 3 og 5, 14, stk. 2, 17, stk. 3, 18, stk. 2, 20, 27, 28, 36, stk. 2, 37, stk. 1, 40,

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132647

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132647 Page 1 of 152 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 692 af 23/06/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-06-2010 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Uddannelsens formål Kapitel 2 Uddannelsens

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser Udkast, den 24. februar 2017 Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser I medfør af 18, stk. 5, 19, stk. 10, 20, stk. 3, 21, stk. 7, 23, stk. 3, 24, stk. 3, 25, stk. 8, 27, stk. 3 og 4, 28, stk. 5, 30,

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Marcus Dalro og Claus Kleemann Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Baggrund Koalitionsaftalens målsætninger om uddannelsesniveau

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen I medfør af 13, stk. 3 og 6, 14, stk. 4, 15, stk. 3, 18, stk. 4, 19, stk. 2, 21, stk. 2, 22, 29, 30, 38, stk. 2, 39, stk. 1, 40,

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning

Læs mere

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen Holstebro Gymnasium og HF Højere forberedelseseksamen hf 2011 Orientering om Uddannelsen Højere forberedelseseksamen på Holstebro Gymnasium og HF Denne brochure giver dig et overblik over hf-uddannelsens

Læs mere

Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat

Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har nu fremsat lovforslag om de gymnasiale uddannelser med forventet vedtagelse ultimo december 2016.

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 23. maj Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. 18. maj Nr. 497.

Lovtidende A Udgivet den 23. maj Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. 18. maj Nr. 497. Lovtidende A 2017 Udgivet den 23. maj 2017 18. maj 2017. Nr. 497. Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser I medfør af 18, stk. 5, 19, stk. 10, 20, stk. 3, 21, stk. 7, 23, stk. 3, 24, stk. 3, 25, stk.

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere