2012 #01. Teknologisk nytænkning er nødvendig Massiv regn kræver dynamisk strategi Bioraffinaderi producerer CO 2 -neutral energi på eget renseanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2012 #01. Teknologisk nytænkning er nødvendig Massiv regn kræver dynamisk strategi Bioraffinaderi producerer CO 2 -neutral energi på eget renseanlæg"

Transkript

1 2012 #01 Teknologisk nytænkning er nødvendig Massiv regn kræver dynamisk strategi Bioraffinaderi producerer CO 2 -neutral energi på eget renseanlæg

2 Bæredygtig teknologi skaber arbejdspladser og eksport Grøn økonomi står øverst på dagsordenen, når FN s medlemslande i slutningen af juni mødes til konferencen Rio+20 om bæredygtig udvikling. Det er der en grund til. Således er presset på Jordens naturlige ressourcer i dag så stort, at fortsat vækst kræver en ny økonomisk strategi. Her har vandbranchen en vigtig rolle at spille. Det skyldes, at vi arbejder med en begrænset ressource, som er fundamental for menneskers liv. Men også, at vi kan tage ansvar ved at udvikle bæredygtige løsninger, der samtidig skaber arbejdspladser og eksport. Den mulighed skal vi benytte. Krüger udvikler bæredygtige løsninger, som understøtter danske og internationale forsyninger og industrier i deres bestræbelser på at imødekomme en lang række krav i forhold til forbrugerinteresser, energieffektivitet, lovgivning, miljø mv. Det gælder i det daglige samarbejde med vores kunder. Men det gælder i høj grad også i vores mange udviklingsprojekter, hvor vi sammen med forsyninger, universiteter og andre udvikler nye teknologier til det danske og internationale marked. Dette nummer af KrügerNyt forsøger at demonstrere begge sider af vores virksomhed. Dels kommer vi rundt om en række projekter for danske og internationale kunder, hvor vi har løst aktuelle udfordringer inden for områder som energioptimering, membranteknologi, biogasproduktion, slamhåndtering mv. Dels løfter vi sløret for en række af de nye teknologier, som vi er i færd med at udvikle. Hensigten er at dele vores erfaringer med andre for derigennem at få ny inspiration, så vi i fremtiden kan tilbyde vores kunder endnu bedre løsninger. Ansvarlighed i forhold til miljø og mennesker er sammen med de løsninger og den værdi, vi leverer til vores kunder, grundlaget for Krügers aktiviteter. Målet er at udvikle og tilbyde bæredygtige teknologier, som opfylder vores kunders behov og interesser og samtidig medvirker til, at vandbranchen i Danmark bliver en del af fremtidens grønne økonomi. Midlet er at forvandle den gode idé til teknik, der virker. Det har vi gjort gennem hele Krügers over 100 år lange historie. Det agter vi at fortsætte med. God læselyst! Med venlig hilsen Leif Bentsen Direktør, Krüger Danmark KrügerNyt digitalt Husk at KrügerNyt også kan læses på Ønsker du at modtage tidsskriftet direkte i din mailboks? Send os besked på 2

3 Teknologisk nytænkning er nødvendig Danske forsyningsselskaber får hele tiden nye udfordringer i forhold til blandt andet klima, miljø og effektiv drift. Det kræver teknologisk nytænkning, som Krüger leverer gennem et omfattende udviklingsprogram. Krügers udviklingsprogram omfatter som hovedregel 15 projekter, der for nogles vedkommende rækker 2-3 år ud i fremtiden, mens andre afvikles over nogle få månederne. Theis Gadegaard, markedschef og ansvarlig for Krügers udviklingsprogram, siger: Ideerne opstår i den daglige dialog med vores omgivelser. Nogle gange fører gode ideer til løsninger, som kan kommercialiseres umiddelbart. Men ofte sker udviklingen ét skridt ad gangen. I øjeblikket har vi f.eks. flere projekter inden for onlineteknologier til måling og styring. På drikkevandssiden arbejder vi med metoder til at sikre øget forsyningssikkerhed og mere effektiv drift. På spildevandssiden ser vi på løsninger i forhold til klimaforandringerne. Derudover fremhæver Theis Gadegaard Krügers vision om renseanlægget som et bioraffinaderi, der producerer energi og genvinder fosfor, samtidig med at det producerer bionedbrydelig plast. Samspillet mellem deltagerne sikrer godt resultat Deltagerne i Krügers udviklingsprojekter er typisk forsyninger og universiteter, men også andre private virksomheder kan være med. Theis Gadegaard fremhæver samspillet mellem partnerne som afgørende for et godt resultat: Forsyningerne står ofte med et konkret behov for bedre og mere effektive løsninger, og når Krüger samarbejder med universiteter og forsyninger, får vi en meget bred idéplatform, der også rummer teori og praktisk ekspertise i udviklings- og demonstrationsfasen. Finansieringen kommer fra deltagerne selv samt offentlige puljer som Miljøstyrelsen og Vandsektorens Teknologiudviklingsfond m.fl. Win-win for kunder og medarbejdere Udvikling af nye produkter, services og rådgivningsydelser er en forudsætning for, at vandsektorens virksomheder kan leve op til lovgivningens krav og forbrugernes forventninger. Men udvikling er også en forudsætning for, at branchen kan være rentabel, skabe arbejdspladser og eksport. For Krüger har det stor strategisk betydning at være i front inden for teknologiudvikling. Theis Gadegaard slutter: Det handler selvfølgelig om, at vi skal differentiere os og være en relevant samarbejdspartner for vores kunder. Internt understøtter vi idégenerering og udviklingsdrift hos vore medarbejdere gennem konkurrencer og information om nye løsninger, og vi har en lang tradition for at forvandle abstrakte ideer til konkurrencedygtige løsninger. STAR Control, Exelys, V-History og MetClean er eksempler på succesrige resultater af Krügers udviklingsprogram. Kontakt Theis Gadegaard, 3

4 Rensning af spildevand med bakterier sparer penge og CO 2 Efter sommerferien tager Grindsted Renseanlæg hul på en ny æra i rensningen af rejektvand i forbindelse med behandling af slam fra rådnetank: En hær af Anammoxbakterier sættes på arbejde med at fjerne kvælstof og ammoniak. Den nye løsning, der leveres af Krüger, er både mere effektiv og CO 2 -venlig. Beregningerne går på, at ca. 90 procent af rejektvandet kan renses i den såkaldte ANITA TM Mox-proces. Bakterierne opererer i en særlig MBBR-reaktor (Moving Bed Biofilm Reactor), hvor de fjerner kvælstof uden kulstofkilde. Vi har et problem med meget ammoniak i rejektvandet fra rådnetanken, forklarer proceskonsulent Bjarne Bro, Billund Kommune. Det skyldes, at vi har en integreret håndtering af husholdningsaffald og spilde- vand i øvrigt som de eneste i Danmark. Teknologien sparer på udledningen af CO 2, fordi den bruger mindre ilt til rensningen. Samtidig er teknikken mere driftseffektiv, så Billund Vand sparer penge og kan øge den behandlede mængde affald. Det betyder, at Grindsted Renseanlæg, som hører under Billund Vand, også kan håndtere spildevandet fra Billund Renseanlæg, der skal nedlægges. Dobbelt op på behandling af husholdningsaffald Vi sparer penge, fordi vi skal bruge færre kwh pr. forureningsenhed end med den almindelige biologiske måde. Desuden regner vi med at kunne fordoble den årlige mængde af behandlet husholdningaffald fra til ton, fortsætter Bjarne Bro. Det vil give os et øget mersalg fra vores biogasanlæg på ca kwh. Vedrørende Anita TM Mox, se i øvrigt Spildevandsteknisk Tidsskrift nr 2, 2011, side 70 Krüger har stået for projekteringen samt teknologi og rådgivning om indkøring og driftsoptimering, mens Billund Vand selv sørger for tanke og installation. Produktionsstart forventes i august. Ud over at være driftsøkonomisk og miljøvenlig har ANITA TM Mox-processen også den fordel, at kunden langt hurtigere kan drage fordel af løsningen, fortæller projektleder Ole Hermann fra Krüger. Normalt tager det nemlig meget lang tid for bakteriekulturen at vokse, ofte mere end et år. Men en særlig teknik, der fra starten anvender 10 procent podet materiale, gør, at kunden allerede kan komme i gang inden for fire måneder. Rejektvandsanlægget håndterer gennemsnitlig 120 m 3 vand i døgnet. Kontakt Ole Hermann, Miljøforbedring i den store skala Krüger hjælper Czajka Renseanlæg ved Warszawa, et af Europas største, med at kunne efterleve EU s Vandrammedirektiv for udledning af spildevand. Krügers BioDenipho -proces fjerner kvælstof og fosfor, mens slammet afbrændes i et Pyro- Fluid slamforbrændingsanlæg. De nye teknologier implementeres på Czajka i forbindelse med en omfattende modernisering af renseanlægget, som et internationalt konsortium med deltagelse af flere Veolia-selskaber gennemfører i perioden Det er Krüger, som leder Veolia-selskabernes bidrag. Foruden BioDenipho og PyroFluid omfatter leverancen onlinestyring med STAR- Control, der giver anlægget en række topmoderne styrings- og kontrolmuligheder, samtidig med at kapaciteten øges. Forbrændingsanlægget er baseret på fluidbed-teknologien og er specielt designet til forbrænding af afvandet slam og andre restmaterialer fra kommunale og industrielle spildevandsanlæg, fortrinsvis med fortørring af slammet. Projektet markerer en væsentlig opgradering af anlægget, og den øgede kapacitet vil få en positiv indvirkning på vandmiljøet i Polens største flod Vistula, der løber ud i Østersøen. Slamafbrænding bidrager til grøn energi Afbrændingen af slammet producerer damp, som anvendes til grøn elproduktion i en dampturbine, fortæller idriftsættelsesleder Søren Søndergaard, Krüger. Produktionen leverer elektricitet til anlæggets eget forbrug, og selv om det ikke er med i det aktuelle projekt, vil Krüger kunne tilbyde løsninger, f.eks. Exelys, der udvikler anlægget yderligere hen imod at blive energineutralt. Med udvidelsen fordobler renseanlægget sin kapacitet til m 3 i døgnet og potentielt m 3 ved spidsbelastning. Anlægget servicerer en befolkning på ca. 2,1 mio. Da det oprindelige anlæg blev indviet i 1991, havde det været 17 år undervejs. Det betød, at meget teknik og udstyr allerede var forældet ved indvielsen. Derfor begyndte man hurtigt at planlægge en række moderniseringer, hvoraf den her omtalte er den største og mest komplicerede. Inklusiv PyroFluid -slamforbrændingsanlægget til 900 mio. kr. repræsenterer moderniseringen af Czajka Renseanlæg en samlet værdi på knap fem mia. kr., som for størstepartens vedkommende er finansieret af EU s Samhørighedsfond. Kontakt Søren Søndergaard, 4

5 Måløv udnytter biogassen langt bedre En ny gasmotor på Måløv Renseanlæg vil accelerere produktionen af biogas, så anlægget kan levere en tredjedel af anlæggets eget samlede el-forbrug. Anlægget reducerer driftsomkostningerne med ca kr. årligt, og samtidig mindskes udledningen af CO 2, fordi den overskydende gas ikke længere afbrændes. Måløv Renseanlæg har længe gerne villet have en ny gasmotor for at udnytte den daglige biogasproduktion fra rådnetank til egen elproduktion. Målsætningen er at gå fra kun at være energiforbrugende til også at være energiproducerende. Processen har været lang, især fordi vi lige skulle finde vores egne ben efter den nye selskabsdannelse. Men sidst i 2011 fik vi grønt lys til projektet af vores bestyrelse, fortæller driftsleder Tom Jespersen. Krüger står for entreprisen, som bl.a. omfatter gasmotor og generator, behandling af biogassen, inden den når gasmotoren, samt kobling til det eksisterende varmeanlæg. Besparelsen på driftsomkostningerne giver også en hurtigere tilbagebetaling, heder for biogas, men det er ikke noget, vi samtidig med at anlægget, hvor gasflammen har set nærmere på endnu, fastslår Tom brænder i et lukket kammer, er mere Jespersen, Måløv Renseanlæg. CO 2 -venligt, fortsætter Tom Jespersen. Indholdet i forliget passer godt ind i Ud over selve gasmotoranlægget har Krüger vores strategi, det er godt med et politisk stået for byggeentreprisen, hvor der opføres signal, der indeholder en klar tilskyndelse en 45 kvadratmeter ny bygning, der til at producere biogas. Vi har ekspertisen skal rumme motor, diverse udstyr og tavle. og teknologien, siger salgschef Bjarne Mogensen fra Krüger. Da Måløv Renseanlæg bliver besøgt af mange skoleelever, spillede designet Kombineret med en attraktiv af den nye bygning også en rolle: Det nye anlæg kan årligt salgspris på el kan øget biogasproduktion Vi vil gerne have, at man kan producere kwh, åbne nye forretningsmuligheder for forsy- se den nye motor udefra til svarende til ca. en tredjedel af det samlede brug for undervisning, ligesom ningsselskaberne, og vi vil sætte en tavle op, der viser effektmålingen. Danmark, siger Bjarne samtidig er det godt for forbrug. Mogensen. Store perspektiver i nyt energiforlig Med det nye anlæg øger Måløv sin el- Med det nye gasmotoranlæg opnår produktion væsentligt, men set i et større Måløv Renseanlæg en døgnproduktion perspektiv rummer det nye energiforlig, af gas med anslået 65 procent methan på som alle Folketingets partier har tilsluttet m 3. Gassen oplagres i en 600 sig, endnu større muligheder for at m 3 gasbeholder. producere biogas og dermed medvirke til produktionen af grøn energi: Kontakt Bjarne Mogensen, Det nye forlig giver nogle øgede mulig- 5

6 Intelligent it-platform sikrer klogere forbrug Omstilling til vindenergi kræver, at elforbruget styres centralt. Med det formål for øje har DONG Energy udviklet den intelligente it-platform Power Hub, som i øjeblikket testes på Furesø Vandforsyning. Krüger spiller nøglerolle i samarbejdet. Power Hub er en it-platform, der sikrer, at elforbruget tilpasses det aktuelle udbud af energi produceret af vindmøller og andre vedvarende energikilder. Blæser det, kan forbruget øges, blæser det ikke, må behovet dækkes med fossile brændsler eller udskydes. Andreas Bjerre, der er Energy System Architect hos DONG Energy og har arbejdet på Power Hub en siden begyndelsen i 2009, siger: Vi kommer til at spare CO 2 og får antageligt også lavere energipriser på sigt, når forbruget omstilles fra at være passivt til at deltage aktivt i balanceringen af elsystemet. I øjeblikket handler det om at få erfaringer, som vi kan bruge i den videre udvikling af teknologien. Alle skal spare CO 2 Forudsætningen er, at Power Hub en får mulighed for at fremskynde og udskyde forbruget i virksomheder og privatboliger, så deres eldrevne installationer og apparater overvejende er aktive, når der er overskydende el på nettet. Bestyrer for Furesø Vandforsyning Jørn Due var straks med på ideen: Vi skal alle bidrage til at spare CO 2, og Furesø Vandforsynings vandreservoirer giver stor fleksibilitet. Så længe vores forbrugere ikke berøres, kan vi sagtens se gevinsten i at lade en ekstern partner regulere oppumpning mv. Forsyningssikkerheden kommer først Furesø Vandforsyning råder over fem vandværker, som på årsbasis udpumper 1,8 mio. m 3 vand til godt forbrugere nord for København. Styringen er udviklet i samarbejde med Krüger, som også spiller en vigtig rolle i forhold til det aktuelle projekt. Salgschef Bo Bartelt fra Krüger siger: Forsøget krævede, at vi tilføjede funktioner, som garanterer, at kommunikationen med Power Hub ikke giver problemer i forhold til forsyningssikkerheden eller vandkvaliteten. Falder trykket i ledningerne under et vist niveau, overtager den normale styring. Forsøget på Furesø Vandforsyning begyndte ved årsskiftet og kører frem til april Kontakt Bo Bartelt, Flytning giver rum for bedre rensning Turisterne får næste år fornøjelsen af et nyt Danmarks Akvarium, Den Blå Planet, i Tårnby, og i den forbindelse skal Tårnby Renseanlæg give plads til en ny p-plads. Men den aktuelle nødvendighed var samtidig en god anledning til at etablere et nyt anlæg med bedre rensning af suspenderet stof. Tårnby Renseanlæg har derfor entreret med Krüger i samarbejde med entreprenør- selskabet Per Aarsleff A/S om at etablere tre nye efterklaringstanke og give dem en ny placering, så kommunen kan anlægge p-plads ved den kommende attraktion. Ud over det mere praktiske aspekt omkring flytningen havde ejeren TÅRNBY- FORSYNING Spildevand A/S en række kvalitetskrav til udledning. Aftalen er resultatet af et længere udbudsforløb, hvor Krüger/Aarsleff bød ind med en løsning, 6

7 Aalborg bruger smartere styring For snart 20 år siden etablerede kloakforsyningen i Aalborg som de første STAR, Krügers styringskoncept til renseanlæg og afløbssystemer. Styringssystemet i Aalborg er udbygget løbende i forhold til kloakforsyningens arbejde med proces- og energioptimering. På renseanlæggene i Aalborg er STAR en vigtig brik i forbindelse med proces- og energioptimering. Ved at gennemregne onlinemålinger og aktivere styringen kan systemet optimere bl.a. beluftning og kemikaliedosering og i øvrigt øge kapaciteten under regn, samtidig med at udløbskvaliteten forbedres. Det gør os mere effektive og øger forsyningssikkerheden. Desuden er det en gevinst for miljøet, siger Helle Strandbæk, afdelingsingeniør ved Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Nyt kloaksystem skal også virke om 100 år Alle kloakforsyningens aktiviteter finder sted inden for rammerne af en omfattende spildevandsplan for årene I planen indgår Vision 2100, der handler om, at renseanlæg og kloaksystem, som Aalborg Forsyning, Kloak A/S renoverer og udbygger løbende, også skal fungere om 100 år. De valgte løsninger og teknologier skal altså være robuste, men også fleksible for tilvalg. To centrale elementer i spildevandsplanen er centralisering af spildevandsrensning og separatkloakering. Første element betyder, at der kun skal være to renseanlæg, nemlig de store i Øst- og Vestaalborg. Resultat: Bedre, mere effektiv og billigere rensning samt høj forsyningssikkerhed. Det andet element, hvor spildevand og regnvand separeres, har som hovedformål at begrænse oversvømmelser. Status er, at 65 procent af det samlede ledningsnet er adskilt. Den effektive forsyning Kloakforsyningen udfører løbende tiltag, der effektiviserer driften og giver økonomiske besparelser. Med STAR-forecast får Aalborg Forsyning, Kloak A/S mere pålidelige prognoser over regnmængder og -flow. Regn kan forudsiges en-to timer frem i tiden, hvorved driften effektiviseres yderligere. Forecast er under implementering, og Helle Strandbæk ser frem til, at modulet bliver helt integreret i den øvrige STAR-styring: Det er naturligvis vigtigt for os at få pålidelige forudsigelser for dermed at kunne agere hurtigt og præcist i forhold til driften af kloaksystem og renseanlæg under regn. Aalborg øger sin anvendelse af STARpaletten, og Helle Strandbæk er overbevist om, at Aalborg også i fremtiden vil have god indflydelse på den videre udvikling af konceptet. Onlinestyring af overskudsslam Et andet nyt tiltag handler om onlinestyring af overskudsslam efter temperatur og aktiv kvælstofsfjernelse. Håndteringen og udnyttelsen af restprodukter, herunder slam, er i fokus hos Dokumenterede fordele med STAR Control 5-20 % større forureningskapacitet % højere hydraulisk kapacitet % bedre rensning % lavere energiforbrug til beluftning 5-15 % mindre overskudsslam % færre fældningskemikalier % lavere kulstofdosering % mindre regnbassinbehov % færre overløb kloakselskabet. Engang var slam noget, man skulle af med. I 1996 formulerede kloakselskabet en slamstrategi, der i stedet så på slam som en ressource til bl.a. energiproduktion. Aalborg Forsyning, Kloak A/S arbejder løbende på at optimere energiforbrug og -produktion på renseanlæggene og i kloaksystemet. Brugerne er med til at videreudvikle STAR Den formelle indflydelse fra de mange brugere af STAR sker via en brugerklub, der fejrer 10 år i år. Ved arrangementerne aflægger deltagerne besøg på hinandens renseanlæg, hvor programmet sætter fokus på et aktuelt tema, og deltagerne udveksler erfaringer og nye ideer. Kontakt Theis Gadegaard, der mere end opfyldte de krav til rensning af suspenderet stof, selskabet stillede. Krüger/ Aarsleff bød således ind med en installation, der ikke kun lever op til moderne standard, men er forberedt til at imødekomme nye, skærpede lovkrav til udledning. Byggeriet skal stå færdigt ved udgangen af 2012 Det nye byggeri skal stå færdigt og det gamle anlæg være fjernet senest ved årets udgang, så kommunen kan nå at etablere vej og p- plads, før akvariet åbner i marts Et vigtigt krav er, at det eksisterende renseanlæg skal være i drift i hele anlægsperioden. Etableringen skal ske så hurtigt som muligt og så billigt som muligt, konstaterer forsyningsdirektør Raymond Skaarup, og så skal det nye anlæg naturligvis helst være bedre end det gamle. Derfor er det også fint, at Krüger ikke bare ville lave en kopi af det eksisterende anlæg, men kan tilbyde noget nyt og mere energivenligt. Krüger optimerer eksisterende anlæg Salgschef Bjarne Mogensen, Krüger, hæfter sig ved mulighederne i sådanne store ombygninger: Der bliver ikke bygget mange nye renseanlæg i Danmark, men der er også store perspektiver i at optimere de eksisterende. Kapaciteten på Tårnby Renseanlæg forbliver uændret efter projektets gennemførelse. Kontakt Bjarne Mogensen, 7

8 Frederikshavn fandt en stifinder gennem lovjunglen Lovjunglen er stor og juraen kompleks, når en kommune går i udbud. For ikke at risikere fodfejl overlod Frederikshavn Forsyning A/S derfor en udbudsopgave på håndtering af slam til Krüger. bejde med Lett Advokatfirma og forsyningen i et begrænset udbud. Det betyder, at der prækvalificeres en række firmaer på baggrund af de oplysninger, man finder om dem. det. Jeg ved, at der tages hånd om det på en miljømæssigt forsvarlig måde både i forhold til transport og opbevaring, siger René Hansen videre. Her er det afgørende, at opgaven beskrives så præcist som muligt i udbudsmaterialet. Det er klart, at denne løsning koster, men vi regner med at kunne spare 40 procent på slamhåndteringen, fordi vi har fået en bedre pris. Bortskaffelse af slam er en af de meget store omkostninger på et renseanlæg, og derfor er det vigtigt at få større konkurrence på prisen. Men gevinsten ved en billigere aftale kan hurtigt mindskes, hvis man selv skal bruge oceaner af tid på at håndtere de mange formalia i en udbudsforretning. Vi ønskede ikke selv at varetage så meget jura og risikere at blive fældet af en fodfejl, siger René Hansen, afdelingschef for spildevand i Frederikshavn. Derfor fandt vi en ekspert til opgaven. Firmaerne giver efterfølgende tilbud på håndtering af slammet i perioder på to-seks år. Sparer 40 procent på håndteringen af slam Vi laver materiale, som beskriver opgaven og de betingelser, opgaven skal udføres på, bl.a. krav til transport, lugt, renholdelse mv., forklarer Kim Sundmark, Product Manager i Krüger. Advokaten sørger for, at annoncen udfyldes og indsendes, og udarbejder kontrakt. På den måde sikres en korrekt gennemførelse, hvor alle krav overholdes. Entreprenøren henter slammet på renseanlægget og sørger for, at det bringes ud på landbrugsjord. Endelig klarer entreprenøren den nødvendige indberetning og rapportering i forhold til myndighedskrav. Kontakt Kim Sundmark, Med erfaringer fra tidligere udbud i andre forsyninger kom Krüger på banen i samar- Fordelen er, at når leverandøren kører med slammet, skal jeg ikke tænke mere på Driftsoptimering som gør det selv En temadag hos Krüger om driftsoptimering af pumpestationer gav Frederikshavn Forsyning A/S et godt afsæt til at etablere deres eget projekt. Ved at udskifte pumper og montere frekvensomformere sparer forsyningen nu ca. 50 procent i energiforbrug på en af deres stationer. Vi vil jo gerne spare noget energi, og på mødet hos Krüger fik vi nogle gode råd til at komme i gang, fortæller Keld O. Jensen, Frederikshavn Forsyning. Konkret ville forsyningen have nogle tal at gå ud fra, og man kiggede derfor nærmere på en af de pumpestationer, der trængte mest. Jerup Pumpestation blev valgt, og her blev begge pumper udskiftet, samtidig med at der blev etableret frekvensomformere. Omformeren sørger for frekvensreguleringen, som betyder, at pumpernes hastighed sættes ned, men uden at kapaciteten i mængden af vand ændres. Dermed bruger pumpestationen mindre energi. Besparelsen er på ca. 50 procent, siger Keld O. Jensen videre. Godt eksempel på eget initiativ Karsten Egebjerg Pedersen stod for Krügers arrangement, som blev til på initiativ af John Ammonsen fra Frederikshavns Forsyning. Karsten Egebjerg Pedersen frem- Når man frekvensregulerer for at spare strøm, er kunsten at finde balancepunktet, så systemerne stadig kører stabilt. hæver initiativet som et godt eksempel på, at en forsyning selv kan gennemføre nye projekter med inspiration fra en temadag, og håber at andre kunder også vil komme med forslag til temadage, som kan imødekomme deres behov. Han tilføjer, at det er vigtigt at se på alle aspekter i driften af en pumpestation og ikke kun fokusere på det rene energiforbrug. Gør man det, risikerer man ikke at se afledte negative konsekvenser for driften. Det handler om at få en så stabil drift som muligt uden for mange start og stop-situationer. Dette sikres bl.a. ved, at pumpestyringen via onlineovervågning selv opdager og afhjælper 85 procent af fejlsituationerne. Kontakt Karsten Egebjerg Pedersen, 8

9 Massiv regn kræver dynamisk strategi Nationale vandplaner og klimaforandringer med massive regnskyl kræver, at kommunerne er helt oppe på tæerne for at prioritere indsatsen og sætte ind, hvor konsekvensen er størst. Lyngby-Taarbæk Forsyning forbereder sig på fremtiden med en strategi- og handlingsplan for afløbssystemet, der giver overblik og tjener som et dynamisk værktøj i hverdagen. Viden er fundamentet for Lyngby-Taarbæk Forsynings Strategiplan. Den får nu en større opdatering, så den også omfatter konsekvenserne af de nationale vandplaner, der er vedtaget i december 2011 som en udløber af EU s Vandrammedirektiv. Samtidig udmønter Lyngby-Taarbæk Forsyning strategiens fire centrale områder til en handlingsplan med konkrete projekter over de næste tre år. De fire områder er: Funktion af afløbssystemet under regn Overløb og udledning af regn- og spildevand til vandområder Arbejdsmiljø og omkringliggende miljø Håndtering af oversvømmelser Hvor går det galt, og hvad kan vi gøre Efter store regnskyl i 2007 begyndte vi at se på, hvor det typisk går galt, fortæller projektleder Pernille Hansen, Lyngby- Taarbæk Forsyning. Krüger og Orbicon hjalp os med at vurdere, hvor det var mest nødvendigt at sætte ind, og hvor vi fik mest for pengene. Alle bassiner, bygværker og pumpestationer, der har overløb til vandområder ved regn, blev gennemgået og deres tilstand og kapacitet vurderet. Herefter er alle kommet i en A-, B- eller C-kategori, hvor A er dem, der haster mest. Viden om ledningssystemets fysiske tilstand og hydrauliske kapacitet er også sat ind i en i A-, B- og C-kategori, hvor oplysninger om henvendelse fra borgere og følsomme områder, som f.eks. trafikale hovedårer, tankstationer og institutioner, indgår i prioriteringen. Listen danner nu grundlag for prioritering af indsatsen for udbygning af ledningssystemet, så det definerede serviceniveau kan overholdes også under fremtidige ændrede klimaforhold. En oversvømmelsesanalyse viser, hvor vandet forventeligt vil samle sig i forbindelse med skybrud og kombinerer det med en konsekvensvurdering. Det har resulteret i en udpegning af de 10 vigtigste risikoområder, hvor der bør sættes ind mod oversvømmelse. Vi fandt ud af, hvilke steder der trænger mest, og på den baggrund fortsættes indsatsen med konkrete projekter over de næste tre år, siger specialkonsulent Niels J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Forsyning, der deltager i projektet sammen med Pernille Hansen. Han er tilfreds med nu at have et dynamisk arbejdsredskab, der løbende justeres med aktuel viden om status på f.eks. bygværker, allerede gennemførte aktiviteter og nye lovtiltag. En helhedsorienteret strategi udnytter ressourcerne bedst Et afgørende element i strategien er processen: Jo mere gennemtænkt og helhedsorienteret strategien er, desto bedre udnyttes ressourcerne. Derfor er det også afgørende, at vi i strategiarbejdet har udnyttet al den viden og erfaring, vi har om kundens totale installation, siger Else Margrethe Vad, afdelingsleder i Krügers afdeling for afløbsteknik. Ved at kigge hele horisonten rundt er man i strategiarbejdet f.eks. nået frem til, at en ændret struktur for bassiner langs Mølleåen kombineret med rensning og bundfældning kan opveje de øgede udgifter, de nye vandplaner har som konsekvens. Udgiftsniveauet forventes således at kunne bevares neutralt i forhold til strategiens oprindelige budgetramme. Kontakt Else M. Vad, 9

10 Rent badevand er en mærkesag for Hjørring Rent badevand med blåt flag er ikke en given ting, det giver udfordringer, når man som Hjørring Kommune har 50 km badestrand, der skal have den bedste kvalitet. Da det er en mærkesag af høj signalværdi, har Hjørring Forsyning samarbejdet med bl.a. Krüger i et forsøgsprojekt, der har afprøvet nye metoder til at rense overløbsvand, inden det når havet. Med en så stor kyststrækning skal der ikke meget til, før et blåt flag ikke længere er blåt, og derfor har Hjørring Forsyning stor fokus på at forhindre forurenet vand, især udledningen af overløbsvand. Med i billedet er EU s direktiv for kvalitet af badevand, som danske kommuner skal efterleve og spildevandsforsyninger sikre overholdelse af. Med nye krav til varslingssystemer vil vi hellere bruge pengene på at undgå at forurene end på systemer, der kan fortælle os, at vi måske har en forurening, fortæller Jacob Andersen fra Hjørring Vandselskab A/S. Naturligt at deltage i udviklingsprojekt Derfor var det naturligt, at Hjørring kom med i et udviklingsprojekt med bl.a. Krüger. Forsøget skulle demonstrere tre metoder til desinfektion af overløbsvand fra kloakker: UV-behandling, kemisk desinfektion samt elektrokemi. Sidstnævnte teknik er oprindelig udviklet til at behandle ballastvand i skibe og går ud på, at man sender jævnstrøm gennem vandet, hvorefter der dannes stoffer på elektroderne, som virker desinficerende. Projektet blev gennemført i 2011 med deltagelse af Hjørring Vandselskab A/S, Middelfart Spildevand A/S og Vejle Spildevand A/S, DANVA, Spildevandsteknisk Forening, Teknologisk Institut og Krüger. Desuden har Naturstyrelsen støttet projektet. På spildevandssiden har Hjørring Vandselskab hidtil brugt dosering af brændt kalk til at desinficere renset spildevand, inden det udledes til Vesterhavet. Selv om metoden har fungeret glimrende, er løsningen tung, dyr i drift og medfører dannelse af meget kalkslam, som skal bortskaffes. På baggrund af forsøget med de tre metoder til desinfektion vil Hjørring denne sommer gennemføre et forsøg i fuld skala baseret på kemisk desinfektion. Jacob Andersen understreger, at der ikke er draget nogen overordnede konklusioner endnu, formålet med forsøget er at give Hjørring Kommunes Miljøafdeling samt Hjørring Vandselskab et så solidt beslutningsgrundlag som muligt. Kontakt Kim Sundmark, Værdifuld viden om rensning af spildevand Grundforskning og praktisk anvendelse går hånd i hånd i et projekt på Aalborg Universitet om mikroorganismer i bioreaktorer baseret på membranteknologi. Krüger bidrager sammen med en række andre virksomheder og offentlige partnere med vigtig viden om praktisk anvendelse, lovgivning og markedets behov. 10

11 Forsyninger får hjælp til genvinding af fosfor Danske forsyninger forbereder sig på at genbruge fosfor fra spildevand, men efterspørger viden om metoder og strategier. Det råder kommende vejledning med Krüger som medforfatter bod på. Lolland Forsyning, Energiforsyningen Køge, DMU Aarhus Universitet og Krüger og forventes afsluttet med udgangen af Arbejdet finansieres af deltagerne og Miljøministeriet. Potentialerne er betydeligt større, og eventuelle uønskede miljømæssige konsekvenser kan elimineres. Spildevandsslam har et gennemsnitligt indhold af fosfor på tre til fire procent. Med en årlig produktion af spildevandsslam på landsplan på tons tørstof kan vi i princippet udvinde cirka 4,3 tons fosfor svarende til en tredjedel af den nuværende import. Vejledningen vil bestå af retningslinjer, som spildevandsforsyninger kan følge, når de inden for de nærmeste år går i gang med at tilpasse de eksisterende anlæg til energiproduktion og genvinding af råstoffer. Senioringeniør Peter Tychsen fra Krüger, som er projektleder på vejledningen, forklarer: Den kemiske sammensætning af slam varierer fra anlæg til anlæg, ligesom anlæggene selv er forskelligt konstrueret. Vejledningen tager hensyn til miljø, økonomi og teknologi og giver den enkelte forsyning mulighed for at vælge den lokalt mest optimale løsning. Derudover forventer Peter Tychsen, at vejledningen vil indgå i regionale overvejelser om større bæredygtighed i spildevandsrensning og tilskynde til at sætte fart på den teknologiske udvikling. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Aarhus Vand A/S, NK Forsyning, Potentialerne er større Baggrunden for den kommende udbygning af renseanlæg i Danmark er ændringer i de nationale strategier vedrørende genudnyttelse af fosfor i spildevandsslam samt den begrænsede mængde naturligt tilgængelig råfosfat på globalt plan. Siden midten af halvfemserne har danske landmænd modtaget betaling for at køre fosforholdigt spildevandsslam ud på markerne. Det giver en genanvendelse på procent, men har skabt bekymring for, at landbrugsjorden fik tilført tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Peter Tychsen anbefaler, at slammet behandles direkte på renseanlæg: Kontakt Peter Tychsen, De globale fosforreserver estimeres til mio. tons svarende til 100 års forbrug. Fosfor er afgørende for planters vækst og kan ikke erstattes af andre stoffer. Dansk landbrug forbruger årligt cirka tons, hvoraf tons stammer fra husdyrgødning, tons fra importeret handelsgødning og resten fra organiske kilder herunder spildevandsslam. Kort fortalt skal projektet, som består af fire forskningsområder, identificere centrale mikroorganismer, der kan bruges til at nedbryde miljøfremmede stoffer. Man skal vide mere om, hvordan de fungerer og interagerer med hinanden. Overordnet skal erfaringerne fra projektet bruges i miljøets tjeneste, og Krügers interesse ligger naturligvis i at få større viden om, hvordan mikroorganismer kan gøre det lettere og billigere at rense for de farlige stoffer, der i stigende grad findes i spildevandet, f.eks. i form af medicinrester fra hospitaler og private husholdninger. Konkret har Krüger stillet et membrananlæg i forsøgsskala til rådighed for projektet i tilknytning til Aalborg Renseanlæg Vest og bidrager desuden med viden. Vigtigt med input om dagligdagens muligheder og udfordringer En virksomhed som Krüger kan fortælle os om, hvor problemerne er i praksis, hvor pilen peger hen, om muligheder i markedet, og hvilken retning lovgivningen tager, fortæller professor Per Halkjær Nielsen fra Institut for Kemi og Bioteknologi på Aalborg Universitet. Han er primus motor på et af fire forskningsområder, der alle hører under det overordnede projekt EcoDesign MBR. Projektet er forankret i Centre for Design of Microbial Communities in Membrane Bioreactors. Tilsvarende er studierne interessante for Krüger til at skaffe ny viden, der kan forbedre eksisterende løsninger og måske danne kimen til nye produkter. Vi får adgang til en unik viden på universitetet, det er et projekt på verdensniveau i forhold til at karakterisere mikroorganismer, siger teknologidirektør i Krüger, Erik Bundgaard. Slutmålet, i praktisk anvendelse, er at vide mere om, hvordan de gode mikroorganismer trives bedst muligt i deres miljø, så de kan udnyttes optimalt og f.eks. ikke kommer i konkurrence med andre mikroorganismer. Kontakt Erik Bundgaard, 11

12 Ældre kan trygt tage bad Beboerne på Lokalcenter Sabroe nær Aarhus behøver ikke længere frygte smitte med den farlige legionærsyge. Det skyldes den Oxipermgenerator, som Krüger Aquacare har installeret og i øvrigt medvirket til at udvikle. Smitten med legionellabakterier overføres typisk ved indånding af små vandpartikler, f.eks. i forbindelse med brusebad. Oxipermgeneratoren tilfører badevand minimale mængder klordioxid. Modsat UV-belysning, ultrafiltering og termisk behandling er metoden ikke blot effektiv over for bakterier, men fjerner også biofilm. Nogle opfatter kemi som kontroversielt i forbindelse med vand til husholdningsformål, forklarer salgsingeniør Leif Rübner- Petersen fra Krüger Aquacare, men peger på, at dosering ligger langt under de lovbefalede grænseværdier. Desuden styres tilsætningen af klordioxid af computere, der slår anlægget fra i tilfælde af overdosering. Oxipermgeneratoren er udviklet af Grundfos med bidrag fra Krüger Aquacare. Metoden virker Beslutningen om at anskaffe en Oxipermgenerator til Lokalcenter Sabroe blev truffet i forbindelse med en omfattende ombygning af centret. Ingeniør Bernhard Kattenhøj Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune, siger: Vi ønskede at sikre beboerne og de øvrige brugere af centret bedst muligt. Generatoren er opsat centralt, så bakterierne Tre uger efter ikke har mulighed for at Oxipermgeneratoren var taget i brug på sted i systemet. at formere sig noget Lokalcenter Sabroe, var kimtallet reduceret fra Statens Serum Institut har de seneste år 3000 til under 10. registreret i gennemsnit ca. 120 tilfælde om året med en dødelighed på 15 procent. Oxipermanlæg anvendes på tre lokalcentre i Aarhus Kommune. Kontakt Leif Rübner-Petersen, Bioraffinaderi producerer CO 2 -neutral energi på eget renseanlæg Biobed EGSB er udviklet af Krügers hollandske søsterselskab Biotha- Rent vand og biogas. Det er det miljøvenlige restprodukt, efter at spildevand fra norske ne. Hovedkontrakten ligger hos Borregaard er passeret gennem det anaerobiske renseanlæg, som Krüger og andre ger Kaldnes. Vores svenske dat- Krügers norske datterselskab Krü- Veolia-selskaber etablerer på virksomhedens grund. leverer skivefiltre. terselskab Hydrotech AB Projektet for Hjertet i anlægget er en biologisk Borregaard udføres i samarbejde mel- reaktor af mærket Biobed EGSB. Reaktoren indeholder en række lem Krüger og tre bakteriekulturer, som nedbryder I 2005 leverede Veolia-selskaber. det organiske materiale i spildevandet, hvorved der dannes metan- vandværk til Borregaard. Krüger et nøglefærdig eller biogas. René Petersen siger: Anlægget er dimensioneret til en daglig I øjeblikket arbejder vi på højtryk med at få de sidste detaljer i designet kontinuert hydraulisk belastning på op til 600 m 3 pr. time med et krav om mere på plads, så byggeriet kan gå i gang. Samarbejdet mellem Veolia-selskaberne kører end 94 procents reduktion af nedbrydeligt COD. forbilledligt. Det er en stor fordel, at vi i René Petersen, der står for Krügers del af Krüger kender Borregaard fra et tidligere projektet, forklarer: projekt. Udfordringen var at designe et anlæg, der var driftssikkert, let at betjene og Kontrakten med Borregaard har en værdi brugte så lidt energi og få kemikalier på 106 mio. kr. som muligt. Biobed-reaktoren er en unik Veolia-teknologi. Gassen erstatter fossile Borregaard er verdens største producent brændstoffer i Borregaards produktion af af træbaserede kemikalier. Virksomheden træbaserede kemikalier. har 1100 ansatte fordelt på aktiviteter i 17 lande. Hovedsædet ligger i Sarpsborg syd Kender hinanden fra tidligere samarbejde for Oslo. Anlægget afleveres nøglefærdigt december Kontrakten blev indgået november Kontakt René Petersen, 12

13 Nedkølet gas gav fri passage i rørene Efter problemer med vand i rørene flyder gassen nu igen ubesværet fra det lokale biogasanlæg til Nakskov Sukkerfabrik, som anlægget leverer energi til. En løsning fra Krüger sørger for, at gassen nedkøles inden transporten, så der ikke opstår kondenseret vand. Tidligere blev gassen nedkølet, når den kom ned i rørene. Der blev dannet kondenseret vand, som gav propper i rørene. Resultatet var en ustabil gasleverance samt jævnlig og dyr vedligeholdelse. Løsningen går på, at der er etableret varmeveksler og varmepumpe på renseanlægget. På denne måde nedkøles gassen fra 37 til fem grader, inden den går i rørene, og man undgår propper i den to-en-halv km lange transportvej. det ikke, og udladerne skulle tit renses. Som konsekvens måtte man få specialister til at fjerne kondensvand fra i alt fire brønde, hvilket var dyrt i løbende vedligeholdelse. Når der blev dannet propper, gik der desuden gas til spilde, som vi var nødt til at brænde af, fortæller Eydfinn Egholm, som er konsulent på Nakskov Sukkerfabrik. Nu har vi fået en stabil leverance. Projektudførelsen er i tråd med det, vi havde håbet på, og der har været god involvering fra Krüger, siger han videre. Sparede driftsudgifter og minimalt gasspild bevirker, at den nye investering er tjent ind igen meget hurtigt. Tidligere har sukkerfabrikken forsøgt sig med automatiske vandudladere, men på grund af urenheder i biogassen fungerede Kontakt Jens Christian Bisgaard, Varmen tilbage hos Røde Kors i Sigerslev To mand på arbejde i 14 dage, så var der igen rigtig varmt vand på Røde Kors center i Sigerslev på Stevns. En grundig renovering af et gammelt og meget slidt varmeanlæg blev gennemført, og det øgede temperaturen med 10 grader. Vores vandvarmer var simpelthen kalket og syret helt til, konstaterer teknisk medarbejder Uffe Madsen. Centret har oprindeligt været kaserne, så det er et fyr helt tilbage fra 60 erne. Han er glad for, at Krüger nu fremover kommer og ser varmtvandsanlægget efter i sømmene en gang om året, så behøver han ikke huske på, hvornår der nu skal ske noget. Centret har nemlig indgået en aftale om løbende service. Minimal gene for beboerne Teknikerne sørgede for, at varmtvandsbeholderne blev renset og udsyret, og kedler blev renset for sod. Dertil kom udskiftning af defekte ventiler. Vi var nødt til at lukke for det varme vand i en dag, og her var Krüger rigtig god til at give varsel, så det gav mindst mulig gene for vores beboere, slutter Uffe Madsen. Kontakt Jesper Christensen, 13

14 Lunderskov fremtidssikrer beluftning Hensynet til forbrugernes sikkerhed er den afgørende årsag til, at Lunderskov dringen er især at håndtere et højt indhold af aggressivt CO 2. Vandværk i dag belufter råvand med Coplator-iltningsenhed fra Krüger. Men teknologien har flere fordele. Åbne vandflader beskyttes Da forsyningen i 2010 besluttede en gennemgribende modernisering af værket, I lighed med størstedelen af danske vandværker belufter Lunderskov Vandværk det oppumpede råvand, inden det sendes ud til forbrugerne. Modsat andre værker, der benytter naturlig var det naturligt at overveje en ny strategi i forhold til iltning. Bestyrelsesformand Thorkild Jensen forklarer: Vores projekt gik ud på at fremtidssikre Lunderskov beluftning, har Lunderskov i Vandværk. Alt pegede på Sammen mange år tilsat ilt direkte naturlig beluftning som med vores øvrige investeringer er Coplatoren fra trykflasker. Det sikrede en på lang sigt billigere vandkvaliteten, men og mere effektiv metode. Problemet var de med til at fremtidssikre viste sig at være for dyrt på lang sigt. I 2011 brugte Lunderskov Vandværk I/S åbne vandflader. Dem Lunderskov således godt fem procent af driftsbudgettet på indkøb af ilt. Udfor- Thorkild Jensen, bestyrelsesformand. ville vi gerne undgå af miljø- og sikkerhedsmæssige årsager. Til forskel fra iltningstrapper og bundbeluftere fungerer Coplatoren som et lukket system, hvor det er umuligt at komme i berøring med vandet, mens det behandles. Vandets fald gennem anlægget giver en ejektorvirkning. Dermed trækkes luft ind gennem et filter, der renser for partikler, men kan udvides med et aktiv kulfilter. Baflede plader forlænger vandets faldtid og sikrer en mere effektiv beluftning. Ud over Coplatoren omfatter moderniseringen af Lunderskov Vandværk bl.a. kontorfaciliteter, lagerfaciliteter og nyt tavleanlæg. Mindsker udgifterne til vedligehold Coplatoren er udviklet af Krüger WABAG, som er Krügers tyske søsterselskab inden for Veolia-gruppen. Krüger introducerede teknologien på det danske vandmarked Lynetten åbner kampen mod lattergas Det er muligt at reducere N 2 O-udslippet fra danske renseanlæg, men det kræver god forståelse af den bagvedliggende mikrobiologi. Forsøg udført af Krüger på Danmarks største renseanlæg peger på styring med STAR2 som en mulig strategi. Nogle undersøgelser anslår, at op mod 30 procent af CO 2 -aftrykket fra renseanlæg stammer fra lattergas eller N 2 O. Samtidig er der tale om et komplekst problem, som for en dels vedkommende skyldes bestræbelser på at spare energi til beluftning. Torben Knudsen, administrerende direktør Lynettefællesskabet I/S, siger: 14

15 som reaktion på den øgede opmærksomhed på sikkerhed, hygiejnisk luftskifte og åbne vandoverflader. Senioringeniør Bent Lilholm Olsen, der står for samarbejdet med Lunderskov Vandværk, fortæller: Vi kunne se, at Coplatoren opfyldte en række grundlæggende krav til effektivitet, sikkerhed og økonomi. I forhold til Lunderskov kunne vi afgasse mere CO 2, samtidig med at vi øgede sikkerheden i tilfælde af hærværk og terror. Coplatoren er installeret på 12 vandværker i Danmark. Typisk er det sket i allerede eksisterende bygværker. Det har bidraget til at gøre investeringen mere attraktiv set med kundens øjne, supplerer Bent Lilholm Olsen. Sikrer overholdelse af krav til vandkvalitet Coplatoren på Lunderskov Vandværk blev idriftsat oktober Prisen svarer til 10 års forbrug af ilt og udgør knap en tredjedel af budgettet for værkets samlede moderniseringsprojekt. Efter behandling har drikkevandet nu et indhold af aggressivt CO 2 på < 2 mg CO 2 /l svarende til kravet i Miljøstyrelsens bekendtgørelse Indholdet af aggressivt CO 2 i det oppumpede råvand er på 6 mg CO 2 /l. Thorkild Jensen slutter: Vi har fået en løsning, som er billigere og mere effektiv end den gamle. Samtidig matcher den vores krav til høj sikkerhed. Sammen med vores øvrige investeringer er Coplatoren med til at fremtidssikre Lunderskov Vandværk I/S til gavn for nuværende og kommende medlemmer. Projektet finansieres for foreningens opsparede midler. Kontakt Bent Lilholm Olsen, Lunderskov Vandværk I/S blev stiftet i 1931 og har efter 1986 haft sine aktiviteter fordelt på to adresser, således at administrationen lå i selve Lunderskov by, mens værket, der oprindelig lå samme sted, flyttede ud på adressen Sortebjergsvej 23. Som led i den aktuelle udbygning er aktiviteterne samlet på Sortebjergsvej. Foreningen har 1290 medlemmer. De nye bygninger blev indviet ved en reception den 12. maj Vi har nedbragt en betydelig del af vores CO 2 -udledning, som stammer fra elforbruget. Lattergas er en udfordring, vi tager alvorligt, og som vi godt vil bidrage til at udvikle løsninger til. I øjeblikket handler det om at få overblik. Samarbejdet med Krüger er et væsentligt skridt på vejen. Renseanlæg Lynetten har en kapacitet er på PE og renser for organisk stof, fosfor og kvælstof med mekaniske, biologiske og kemiske processer. Energioptimeringer gennemføres i den udstrækning, de ikke påvirker renseeffektiviteten. Målrettet teknologiudvikling Forsøget havde to formål. Dels at estimere den potentielle udledning af N 2 O fra en biodeniphoproces i en repræsentativ periode. Dels at relatere afgivelse af N 2 O til andre parametre som ammoniak, nitrat og opløst ilt og i forlængelse heraf at reducere udslippet ved hjælp af STAR2, men uden at svække renseprocessen. Måleudstyret var sammensat af Krügers franske moderselskab Veolia og registrerer N 2 O, O 2 og CO 2 samt ph, NH3 og DO i henholdsvis luft- og vandfase. Erik Bundgaard, teknologidirektør i Krüger, siger: Vores moderselskab Veolia arbejder målrettet på at udvikle teknologier, som kan nedbringe udslippet af lattergas fra renseanlæg og derigennem forbedre vores kunders samlede CO 2 -regnskaber. Krügers forsøgssamarbejde med Lynetten er en del af indsatsen, som omfatter aktiviteter på anlæg over det meste af kloden. Torben Knudsen supplerer: For os var forsøget primært interessant i forhold til vores egen CO 2 -agenda, men det er klart, at vi som landets største renseanlæg føler en forpligtelse til at samarbejde om forskning og teknologiudvikling til fordel for branchen som helhed. Den rigtige klimastrategi Målingerne fra Lynetten viste, at afgivelsen af lattergas varierer med døgnet og årstiden, men også at den kan påvirkes ved at ændre beluftningscyklus-serne. Konkret drejede det sig om at fin-justere styringen med STAR2, hvorved man bevarede de allerede opnåede CO 2 - gevinster som følge af lavere forbrug af fossile brændstoffer i el-produktionen. Den højeste målte afgivelse af lattergas i måleperioden lå ganske lavt, nemlig på 0,3-0,5 procent N 2 O pr. kg fjernet kvælstof. Torben Knudsen slutter: Vores biologiske renseproces er styret af STAR2, så vi finder det særdeles interessant, at den kan udbygges til at minimere vores CO 2 -udledning uden at forringe rensekvaliteten. Hermed kan STAR 2 være med til at sikre, at vi vil kunne leve op til eventuelle lovkrav på området. STAR2 er den seneste version af Krügers onlinestyringssystem, der over en tyveårig periode er implementeret på over 50 renseanlæg i otte lande. Kontakt Erik Bundgaard, 15

16 Forskelle satte gang i den faglige diskussion Mens den britiske vandsektor blev selskabsgjort for over 20 år siden, er vi i Danmark først ved at vænne os til den nye tankegang. Derfor var engagementet og spørgelysten stor, da 12 kunder i slutningen af april var med Krüger på studietur til England. Turen gav indblik i aktuelle udfordringer i den engelske vandsektor, ny best practice inden for arbejdsmiljø, drift og vedligehold af distributionssystemer samt en række nye metoder til behandling af drikkevand. Desuden omfattede turen besøg på et af Englands største vandværker, Clay Lane Water Treatment Works nord for London, der drives af Krügers engelske søsterselskab Veolia Water UK. Selv om den engelske vandsektor opererer med langt større enheder og i det hele taget har en anden branchestruktur end den danske, gav det fælles faglige engagement god grobund for diskussion og gensidig inspiration i forhold til både teknik og organisation. Kontakt Erling Fischer, Så er det tid at finde våddragten frem Dementi: Artiklen Vand i verdensklasse på Sygehus Vendsyssel i KrügerNyt nr. 2, 2011 indeholder formuleringen Den lokale vandforsyning i Hjørring Kommune leverer vand med højt indhold af jern og mangansalte. Artiklen handler om ultrarent vand til laboratorieformål. Formuleringen kan imidlertid opfattes som udtryk for, at vand fra Hjørring Vandselskab ikke er af god kvalitet og ikke lever op til gældende love og regler. Dette er ikke tilfældet og har absolut ikke været hensigten. Vi beklager de misforståelser, som Besøg Krüger på Vandtek 2012 den upræcise formulering har givet anledning til november 2012 er der Vandtek-messe i Odense bassin på Forsyningsfolk fra hele Kongrescenter, hvor Krüger m 3. landet var til IFAT-messe er blandt udstillerne. Sæt Særligt renseanlægget kryds i kalenderen! maj stod Krüger for tre dages succesfuld med et UV-anlæg kundetur til IFAT-messen i München, der med bestående af 3000 udstillere er Europas største af sin art lamper i seks linjer gjorde indtryk. Anlægget desinficerer spildevandet, 100 forsyningsfolk fra hele landet deltog i inden det ledes ud i floden ISAR, det populære arrangement. Mange deltagere som befolkningen i München-området be- medbragte konkrete problemstillinger, nytter til badning i sommerhalvåret. som satte fart i udbytterige faglige diskussioner med kolleger og udstillere. Årets IFAT-tur var den fjerde i træk, siden vi første gang var af sted i Foruden rejse, indkvartering og messebesøg havde Krüger arrangeret ekskursioner, hvor Kontakt deltagerne så henholdsvis det 1 mio. PE Theis Gadegaard, store renseanlæg Gut Marienhof og Krüger dele af byens gamle murede kloakker Stafetten 2012 samt et nyere underjordisk afvikles den 25. august i Københavns Havn. Tilmelding og praktiske informationer på For tredje år i træk inviterer Krüger til svømmestafet i Københavns Havn. Husk at sætte kryds i kalenderen 25. august. Benyt lejligheden til at give dig selv sammen med kolleger, venner, familie eller andre en udfordring og få nogle hyggelige timer bagefter. Distancen er på 2000 meter. I stiller med fire svømmere, der hver tilbagelægger 500 meter. Kruger Stafetten starter og slutter ved Den Sorte Diamant. Undervejs passerer I blandt andet Børsen og Frederiksholms Kanal, og der er masser af opmuntring fra de mange tilskuere langs ruten. Krüger er hovedsponsor for arrangementet, der afvikles i Dansk Svømmeunions regi som en del af det individuelle stævne Christiansborg Rundt. Kronprinsesse Mary er protektor. Kontakt Anne Abraham, Krüger A/S Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg Tlf Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V Tlf Indkildevej 6 C DK-9210 Aalborg SØ Tlf Krüger Aquacare Fabriksparken 50 DK-2600 Glostrup Tlf KrügerNyt udgives af Krüger A/S, der er et selskab i Veolia Water gruppen Nyhedsbrevet sendes til Krügers kunder i Danmark Ansvarshavende redaktør: Ole Røsdahl, administrerende direktør: Redaktør: Anne Abraham, HR og kommunikationschef: Layout: Refleks, refleksdesign.dk Oplag: stk.

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse

Læs mere

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis

Læs mere

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY MISSION VORES EKSISTENSBERETTIGELSE UDTRYKKER VI GENNEM

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Et projekt, der bliver væsentligt større end planlagt og en bygherre, der siger tak!

Et projekt, der bliver væsentligt større end planlagt og en bygherre, der siger tak! Et projekt, der bliver væsentligt større end planlagt og en bygherre, der siger tak! Greve Solrød Forsyning gør sig klar til kampen mod fremtidens kraftige regnskyl. Midlet er avancerede kontrol- og regnstyringssystemer

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Disposition. Lidt om Hillerød Forsyning. Vores planer for fremtiden. Strategiske overvejelser. Spørgsmål

Disposition. Lidt om Hillerød Forsyning. Vores planer for fremtiden. Strategiske overvejelser. Spørgsmål Disposition Lidt om Hillerød Forsyning Vores planer for fremtiden Strategiske overvejelser Spørgsmål 1 Lidt om Hillerød Forsyning Egenkapital på ca. 2 mia. Omsætning på ca. 600 mio. Investeringer i 2013

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT VAND

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT VAND GRØNT GRUND... 3 Udnyttelse og beskyttelse af grundvand...3 Opg. ved boringsnære områder og grundvandsdannende oplande...4 Opgørelser af vandforbrug...4 Opgørelser af ledningstab...5 Konklusion...6 Årets

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

powered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard

powered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard powered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard Fyrtårnsprojekt! Miljøministeriets Program for Grøn Teknologi og VTU-Fonden indkalder sammen ansøgninger til 2013 indenfor emnerne Fremtidens renseanlæg Visionen

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

FRA SPILD TIL RESSOURCER

FRA SPILD TIL RESSOURCER FRA SPILD TIL RESSOURCER Fra at tænke på affald som spild vil vi i højere grad tænke cirkulært i ressourcer. DIVERSITET Fra at omgåes de samme specialer vil professionalisering handle mere om at arbejde

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Tilladelse til UV-belysning af drikkevand

Tilladelse til UV-belysning af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. april 2014 Tilladelse til UV-belysning af drikkevand Ekstraordinær belysning af drikkevand med UV-lys efter bl.a. renovering af

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr. 2010-0023462. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr. 2010-0023462. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr. 2010-0023462 VandCenter Syd A/S (spildevand) (advokat Rene Frisdahl Jensen) og Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva)

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S DIT FORSYNINGSSELSKAB VELKOMMEN Kære forbruger i Allerød Kommune. Velkommen til dit forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Forsyningen Allerød Rudersdal har

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

Vores ejer. Spildevand: 5,0 mio. kr. Reduktion af driftsomkostninger. Spildevandscenter: 20,2 mio. kr. vand og spildevand

Vores ejer. Spildevand: 5,0 mio. kr. Reduktion af driftsomkostninger. Spildevandscenter: 20,2 mio. kr. vand og spildevand Mål og resultater i 2016 udkast (bilag 6b) Bilag Xa Vores ejer 2011 År-tildato 1 Reduktion af driftsomkostninger (For vand og spildevand : 5,0 mio. kr. scenter: 20,2 mio. kr. : 5,6 mio. : 10,3 mio. : 19,7

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Holbæk Forsyning A/S. Strukturplan for renseanlæg September 2015

Holbæk Forsyning A/S. Strukturplan for renseanlæg September 2015 Holbæk Forsyning Koncernen Bestyrelsesmødet den 24. september 2015 Pkt. 10, bilag 10.2 Holbæk Forsyning A/S Strukturplan for renseanlæg September 2015 Udarbejdet til: Holbæk Forsyning A/S Udarbejdet af:

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning

Læs mere