GARTNERISK DRIFTSMANUAL

Transkript

1 GARTNERISK DRIFTSMANUAL

2 2 Forord Denne driftsmanual fastlægger den faglige standard for de grønne områder i Københavns Kommune, og den er et centralt redskab for alle, der arbejder med den grønne drift i byen. Center for Park og Natur arbejder i dag ud fra et princip om helhedsorienteret drift. Det betyder, at københavnernes oplevelser af de grønne områder er sat i centrum og er overordnet styrende for den daglige drift. Det betyder også, at der er fokus på, hvilken effekt gartnerarbejdet har som helhed. I den optik er hvert enkelt element, fx et staudebed eller fælledgræs, en del af en større helhed en oplevelse og skal altid tænkes ind i denne helhed. Som en naturlig følge af dette er driftsmanualen struktureret omkring de i alt seks oplevelser, som Center for Park og Natur tilbyder københavnerne. Sidst i manualen findes et særskilt kapitel om renhold, og allerbagerst en indholdsfortegnelse over alle driftsmanualens elementtyper. I arbejdet med byens grønne områder vil der ofte naturligt opstå drøftelser om, hvordan den daglige drift skal håndteres. Driftsmanualen giver her nogle klare retningslinjer for alle parter. Den er derfor et oplagt udgangspunkt for den løbende dialog om driften, både mellem private entreprenører og Center for Park og Natur og internt i centeret, og den er med til at sikre den ønskede kvalitet i byens grønne områder.

3 3

4 Vejledning Følgende er en vejledning til, hvordan en række af de begreber, som optræder i denne driftsmanual, skal forstås. Oplevelser Driftsmanualen er bygget op omkring seks oplevelser: Natur, Have & Kunst, Vand, Leg & Bevægelse, Park og Grønne Gader. Oplevelserne er de seks kerneydelser, som Center for Park og Natur ønsker at levere til borgerne, og al pleje og renhold skal således ses i sammenhæng med den konkrete oplevelse, de skal understøtte. Hvert kapitel indledes med en beskrivelse af den enkelte oplevelse samt en oversigt over, hvilke elementer der indgår i oplevelsen. Elementer Hver oplevelse består af en række elementer i en bestemt kvalitet. Hvert element er beskrevet med anvendelse, funktion, typisk beliggenhed, plejeniveau og eventuelt særlige forhold. Elementnavnene kan genfindes i oversigtskort, tilbudsliste, lokale driftsplaner mv. Krav, som elementet via plejen skal overholde. ene er det primære udgangspunkt for fælleskontroller og styrende for den løbende vurdering af, om opgaven er løst til den ønskede kvalitet. Det arbejde, man typisk kan forvente at skulle udføre for at opfylde tilstandskravene. n er udtryk for Center for Park og Naturs egen erfaring med, hvad der skal til for at opfylde de gældende krav, og der er således tale om et kvalificeret skøn. Der er som udgangspunkt metodefrihed, så længe tilstandskravene bliver opfyldt. Nogle steder stiller minimumsplejen dog også metodekrav, som skal overholdes. Ekstrapleje, der er sjælden eller uforudsigelig, og som løbende kan tilkøbes af Center for Park og Natur. I tilbudslisten er der angivet enheder for ekstraplejen, sådan at en stor del af ekstraplejen kan prissættes med enhedspriser. Enhedspriserne i tilbudslisten er kun gældende for den lokalitet, de er angivet for. Derfor er enhedsprisen for eksempelvis græspleje på brugsplæne ikke nødvendigvis den samme i forskellige parker. Option En option er et tilvalg, der kan indgå i kontrakten, hvis Center for Park og Natur ønsker det. Gøres der brug af en option, er den gældende for hele kontraktperioden. Optionen prissættes i tilbudslisten under de enkelte lokaliteter. Etableringspleje Den pleje, der anvendes de første år efter etablering, og som skal sikre, at de grønne elementer kommer godt fra start. Præcist definerede tidsrum for etableringspleje er angivet i den lokale driftsplan, undtagen træer, hvis etableringsperiode er angivet i denne driftsmanual. Kroneopbygningspleje For gadetræer er der angivet en kroneopbygningspleje, som skal sikre, at træerne opnår den anviste form. og plejebeskrivelser for grønne elementer, der ikke er i etableringsfasen, og for alle andre elementer. Kvalitetskrav for belægninger Belægninger er angivet med et skema over krav til kvalitetsniveauet. Kravene skal forstås i tæt sammenhæng med belægningens konkrete funktion og den oplevelse, den er en del af. Udførelseskrav for renhold Renhold er beskrevet med udførelseskrav, som skal overholdes for at leve op til den ønskede kvalitet. Det fremgår af den lokale driftsplan, hvilke områder der ligger i hvilke renholdszoner. Lokale driftsplaner Planer for hver enkelt lokalitet med et klart defineret areal. De lokale driftsplaner beskriver særlige forhold som lokale driftsaftaler og mål med plejen. De indeholder også kort med elementernes placering samt oversigter over den enkelte lokalitets størrelse, antal elementer og lbm.

5 GARTNERISK DRIFTSMANUAL NATUR HAVE & KUNST VAND LEG & BEVÆGELSE PARK GRØNNE GADER RENHOLD elementer

6 natur 6

7 7

8 8 natur GRÆS FÆLLEDGRÆS naturgræs RØRSKOV TRÆER NATURTRÆER SKOVE BUSKE KRAT BLOMSTER BLOMSTERENG BREDVEGETATION INVENTAR AFFALDSKURVE OG -STATIVER BÆNKE, BORDE OG BÆNKESÆT SKILTE HUNDEPOSESTATIVER STENGÆRDE I naturområder skal de besøgende møde relativt vild natur med utæmmede grønne elementer. Naturområderne skal byde på mange forskellige sanseindtryk som fx duften af hyld, fornemmelsen af en brændenælde, lyden af insekter og lys, der spiller i vandet. Her kan de besøgende også være heldige at opleve små vilde dyr og nogle gange sjældne dyr og planter.

9 NATUR GRÆS 9 Fælledgræs Fælledgræs er middelhøjt til højt græs med urter. Naturpræg og grundlag for stor biodiversitet er altafgørende for arealer med fælledgræs, så der kan udvikles en karakter af blomstereng eller overdrev. Anvendes typisk til skråninger og arealer med begrænset aktivt friluftsliv. Fælledgræs kan være forstærket med græsarmering. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere græssets vækst og opnå en grøn og sammenhængende græsflade. Græsset og urter skal have en vækst svarende til jordbundens kvalitet. Træagtige planter, tidsler, gråbynke, vild kørvel og andre aggressive urter må ikke forekomme. Græsset må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortov. Større huller, hjulspor og lignende må ikke forekomme (større end 5 m²). Græsset slås 2 gange om året. Typisk vil græsslåningen finde sted i maj eller juni (indikator: når vild kørvel blomstrer) og midt september, men nøjagtige tidspunkter aftales med tilsynet. Slåhøjden skal være mellem 5 og 10 cm. Klipninger omkring terrænudstyr og færdselsarealer 3 gange om året. Arealer med opkørt jord, større huller og lignende lappes 1 gang årligt i marts. Aggressive urter og træagtige planter fjernes 3 gange om året i maj, juli og september. Ekstrapleje Opsamling og bortskaffelse af afklip fra slåninger til kompostering. Aftales med tilsyn inden hver slåning eller fremgår af den lokale driftsplan. indsatsen er meget lille. Græsset og urter skal have en vækst svarende til jordbundens kvalitet. Tidsler, gråbynke, vild kørvel og andre aggressive urter må ikke præge helhedsindtrykket. Græsset må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortov. Større huller, hjulspor og lignende må ikke forekomme (større end 5 m²). Træagtig planter må kun forekomme i begrænset mængde. Græsset slås 2 gange om året. Typisk vil græsslåningen finde sted i maj eller juni (indikator: når vild kørvel blomstrer) og midt september, men nøjagtige tidspunkter aftales med tilsynet. Slåhøjden skal være mellem 5 og 10 cm. Klipninger omkring terrænudstyr og færdselsarealer 3 gange om året. Arealer med opkørt jord, større huller og lignende lappes 1 gang årligt i marts. Aggressive urter fjernes 1 gang om året i juni. Ekstrapleje Opsamling og bortskaffelse af afklip fra slåninger til kompostering. Aftales med tilsyn inden hver slåning eller fremgår af den lokale driftsplan. Mulig reduktion På jord med lavt næringsstofindhold udelades efterårsslåningen. Dette vil fremgå af den lokale driftsplan.

10 natur 10 Naturgræs Naturgræs er vildtvoksende vegetation af vilde urter og græsser. Det anvendes på mindre besøgte arealer, hvor man ønsker et kraftigt og vildt naturpræg. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at få græsset i god vækst og skal hindre, at det overtages af træer, træagtige planter og invasive plantearter. Træagtige planter må kun forekomme i lille omfang. Aggressive urter som skræppe, bynke, tidsler og melder må ikke forekomme. Kæmpe-bjørneklo og kæmpe pileurt/japansk pileurt må ikke forekomme. Naturgræs må ikke genere terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ny opvækst af træagtige planter fjernes 1 gang om året. Friklipning omkring terrænudstyr, stier, veje og fortove 3 gange om året. Fjernelse af aggressive urter 3 gange om året i maj, juli og september. Kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt/japansk pileurt bekæmpes, når de opdages. Øvrige invasive arter skal meldes til tilsynet. Ekstrapleje Slåning af naturgræs med bortskaffelse af afklip fra slåninger 1 gang om året, når vild kørvel blomstrer. Afslået græs bortskaffes til kompostering eller bioforgasning. Aftales med tilsynet inden hver slåning eller fremgår af den lokale driftsplan. n er minimal og skal forhindre, at arealerne med naturgræs overtages af træer og træagtige planter samt invasive plantearter. Træagtige planter må kun forekomme i lille omfang. Aggressive urter som skræppe, bynke, tidsler og melder må ikke præge helhedsindtrykket. Kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt/japansk pileurt må ikke forekomme. Naturgræs må ikke genere terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ny opvækst af træagtige planter fjernes 1 gang om året. Friklipning omkring terrænudstyr, stier, veje og fortove 3 gange om året. Kæmpe-bjørneklo og kæmpe pileurt/japansk pileurt bekæmpes, når de opdages. Øvrige invasive arter skal meldes til tilsynet. Ekstrapleje Slåning af naturgræs med bortskaffelse af afklip fra slåninger 1 gang om året, når vild kørvel blomstrer. Afslået græs bortskaffes til kompostering eller bioforgasning. Aftales med tilsynet inden hver slåning eller fremgår af den lokale driftsplan.

11 11 Rørskov Rørskov er plantesamfund, der vokser på kanten af vandområder og lavt vand, og består typisk af tagrør og dunhammer. Rørskov er levested for mange småfugle og vandfugle og har en høj rekreativ værdi. n skal sikre en tæt og stabil rørskov. Generelt er plejeniveauet lavt. Planterne skal være sunde og i god vækst. Aggressive og dominerende træagtige planter som fx pil, birk og el må ikke forekomme. 90 % af afklippet skal være fjernet efter slåning. Aggressive og dominerende træagtige planter fjernes 1 gang om året i januar. Rørhøst må kun finde sted i perioden 1. november til 29. februar.

12 natur træer 12 Generelle tilstandskrav Alle træer skal fremtræde sunde, have synlig tilvækst og en stabil grenstruktur. Vækst og farve bør være typisk for arten. Entreprenøren skal reagere og har meldepligt på disse forhold. Sikkerhed Træerne skal være i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Træerne må ikke genere færdsel, lys/ledninger eller oversigtsforhold, og de må ikke være tættere end 2 m på nabobygningers vinduer. Der skal foretages de nødvendige beskæringer for at sikre dette. Ved færdselsarealer (fx langs stier og veje, ved opholdspladser og på legepladser) må der ikke forekomme døde, knækkede, nedfaldne eller afskårne grene. Alvorlige påkørsler og skader på træer, især ved færdselsarealer, registreres og drøftes straks med tilsynet. Svampe- og insektangreb, der har sikkerhedsmæssige konsekvenser, skal straks meldes til tilsynet. Beskæring Træerne skal beskæres i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i Byens træer Beskæringsvejledning. Vejledningen kan findes på kommunens hjemmeside: søg på beskæringsvejledning. Ved beskæring skal der tages hensyn til artens karakteristika og alder samt til krav om gennemgående stamme, nødvendig opstamning og helhedsvirkning. Beskæring skal altid udføres, så træet tager mindst muligt skade. Udstyr og arbejdsmetoder, der skader træets bark, er ikke tilladt. Som udgangspunkt må der kun anvendes håndsave og -sakse. Brug af motorsave skal godkendes af tilsynet før anvendelse. Diameteren af grene, der på sigt skal væk, samt bortskæringer af flere grene i samme stammehøjde må højst være en tredjedel af stammens diameter, dog aldrig mere end 10 cm i diameter. Større grene kan i specielle tilfælde beskæres efter aftale med tilsynet. Arbejde i nærheden af træer Inden for træets dryp- og vækstzone og mindst 4 m fra træets stamme må der ikke placeres materiel med totalvægt på mere end kg og/eller med et akseltryk på mere end kg.

13 13 Naturtræer Naturtræer er mere eller mindre vildtvoksende. De anvendes på mindre besøgte arealer eller på steder, hvor man ønsker et naturpræg. Etableringspleje Til og med 5. år efter plantning Etableringsplejen skal optimere træernes vækst, så de opnår en god tilvækst. Etablering af naturtræer kan enten ske ved selvforyngelse, såning eller plantning af unge træplanter. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 12. Træerne må ikke stå så tæt, at de ikke kan udvikle krone og karakteristisk/ønsket form. Ukrudt må ikke hindre træernes vækst. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 1 gang om året. Vanding ved hjælp af vandingsposer. Fra 6. år Naturtræer kræver som regel ikke specifik pleje af det enkelte træ, men blot en generel pleje primært bestående af beskæring for at opretholde sikkerheden. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 12. Syge, døde og knækkede grene langs stier, ved opholdspladser og på legepladser afskæres mindst 1 gang om året.

14 natur 14 Skove Skove er sammenhængende træer med en underbeplantning af buske, urter eller græs. Etableringspleje Til og med 5. år efter plantning Etableringsplejen skal optimere træernes vækst og forankring, så de opnår en god tilvækst. Der udføres normalt kun let opbygningsbeskæring. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 12. Stammerne skal være oprette med klar højdevækst. Ukrudt må ikke hindre træernes vækst. Frøukrudt må ikke sætte frø og må højst være 8 cm. For lunde gælder, at rodukrudt ikke må forekomme i en radius på mindst 0,5 m fra stammen. Eventuelle opbindingspæle skal stå fast, og opbindingsudstyret skal tilpasses træerne, således at træets stamme ikke beskadiges. Grene må ikke afskæres ved stammerne, før træerne har opnået fuld vækstkraft efter plantning. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav 4 gange om året i perioden medio april til medio oktober. Eventuel opbinding afpasses løbende træernes fastgroning og stammetykkelse og fjernes efter aftale med tilsynet, når træerne er groet helt fast. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække samt supplering om nødvendigt. Fra 6. år n sigter mod, at træerne som helhed danner et løvtag og har synlige stammer, som tilsammen giver fornemmelsen af rum. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 12. Der skal altid findes træer, der danner et løvtag. Grene, der generer færdsel, drift, lys/ledninger og oversigtsforhold langs stier, ved opholdspladser og på legepladser, beskæres løbende. Afskårne og nedfaldne grene kan efterlades i skovbunden i naturprægede områder. Knækkede og døde grene over stier fjernes også løbende. Behovet for yderligere beskæring langs stier, opholdspladser og legepladser vurderes og drøftes med tilsynet mindst hvert 3. år. Behov for fældninger vurderes og drøftes med tilsynet hvert år. Behov for supplerende plantninger vurderes hvert år i samråd med tilsynet. Ekstrapleje Vedligeholdelse af eventuel underbeplantning aftales med tilsynet som ekstrapleje.

15 buske 15 Krat Krat består af flere forskellige arter af træer og buske, som tilsammen danner en harmonisk enhed. Krat dækker oftest større arealer og anvendes især i naturområder til at skabe rum, afgrænse og give læ. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere krattets vækst og opnå frodige og harmoniske bevoksninger. Krattet skal være tæt og fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk. Selvsåede vedplanter skal udtyndes, så kun enkelte udvalgte individer står tilbage. De må ikke hæmme krattets vækst, men må godt sætte deres præg på helhedsindtrykket. Langs kanter i bedet må synligt ukrudt ikke forekomme, og ukrudt, der kan hæmme de blivende planter, fjernes. I krat må kæmpebjørneklo, japansk pileurt og andet landskabsukrudt ikke forekomme. Krattet må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Eventuelt flisdække suppleres 1 gang årligt i januar, så en lagtykkelse på 10 cm opretholdes. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdsel, fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende. Eventuelt flisdække opretholdes. n er minimal og skal sikre frodige og harmoniske bevoksninger med et selvgroet udtryk. Krattet skal være tæt og fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk. Selvsåede vedplanter skal udtyndes, så kun enkelte udvalgte individer står tilbage. De må ikke hæmme krattets vækst, men må godt sætte deres præg på helhedsindtrykket. I krat må kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt og andet landskabsukrudt ikke forekomme. Krattet må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdsel, fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende.

16 natur blomster 16 Blomstereng Blomstereng anvendes fx i vejrabatter som dekorativt element, eller hvor man ønsker at begrænse plejeindsatsen eller øge den biologiske mangfoldighed. Blomstereng kan bestå af monokulturer eller blandinger. n skal sikre en spændende og dækkende blomstereng. n varierer alt efter arterne, men generelt er plejeniveauet lavt. Planterne skal være sunde og i god vækst. Aggressive og dominerende urter som skræppe, bynke, tidsler og melder må ikke dominere. Ukrudt må ikke skæmme helhedsindtrykket eller hindre blomsterengens vækst. Afklip må ikke ligge tilbage på stier, veje og fortove efter klipning. Etablering af enårige rabatblomster 1 gang om året. Tidspunkt aftales med tilsynet. Aggressive urter fjernes 2 gange om året. Slåning 1 gang om året med fjernelse af afklip. Tidspunkt aftales med tilsynet. Bredvegetation Bredvegetation anvendes primært for at mindske erosion og stabilisere brinken, men kan også tilføje et dekorativt eller naturpræget udtryk. Bredvegetation kan både være sumpplanter og vedplanter. n er minimal og sigter mod holde brinken stabil og danne levested for andre vilde planter og dyr. Bredvegetationen må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Afklip må ikke henligge efter nedskæring. Ukrudt må gerne forekomme, medmindre det skæmmer helhedsindtrykket eller hindrer bredvegetationens vækst. Træagtige planter som pil, el og birk og aggressive urter som skræppe må ikke forekomme. Nedskæring af bredvegetationen til 5 cm højde over jorden 1 gang i vinterhalvåret. Nedskæringen foretages, så bredvegetationen fremstår med rene snitflader. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdslen langs stier, veje og fortove, fjernes svarende til tilstandskrav. Ukrudtsbekæmpelse ca. 1 gang i sommerhalvåret. Træagtige planter og aggressive urter skal meldes til tilsynet for at aftale tidspunkt for fjernelse. Eventuel rørhøst må kun finde sted i perioden 1. november til 29. februar.

17 inventar 17 Affaldskurve og -stativer Affaldskurve og -stativer findes i alle byens grønne områder. Udformning og antal afhænger af områdets karakter og benyttelsesgrad. n skal primært sikre, at inventaret er intakt i udseende og funktion. Det er vigtigt at føre grundigt tilsyn med inventaret og melde fejl og mangler til tilsynet. Den øvrige drift kan ikke lægges i faste rutiner. Inventaret skal fungere efter hensigten. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere brugen af inventaret. Jævnlige tilsyn, mindst 1 om måneden. Fejl og mangler samt slitage skal straks meldes til tilsynet, som så vil tage stilling til, hvilke opgaver der skal sættes i gang. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af beplantning omkring inventaret svarende til tilstandskrav, dog mindst 1 gang om måneden i perioden 1. april til 30. september. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Bænke, borde og bænkesæt Bænke og borde giver mulighed for ophold i byens grønne områder. De er typisk fremstillet i træ. n omfatter primært tilsyn og rengøring og skal sikre en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Bænke og borde skal fremstå rene, pæne og indbydende. Der må ikke være defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af borde og bænke. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Afvaskning/højtryksspuling 2 gange om året i april og juli. Høvling/slibning af flossede og ødelagte kanter 1 gang om året i april. Oliering/maling af overflader 1 gang om året i april. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer, herunder udskiftning af trædele, kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.

18 natur 18 SKILTE Ordensreglementer, informationstavler, plakater og lignende. Anvendes, hvor der er behov for at informere brugerne af pladser og grønne områder. Hundeposestativer Hundeposestativer står typisk ved indgange til grønne områder eller ved de mest befærdede stier, så hundeluftere har nem adgang til dem. n omfatter primært tilsyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Skiltene skal altid være læselige, og der må ikke være tomme skiltestandere. Eventuel skilteplan skal følges. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere skiltenes funktion. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Udskiftning af oplysningsark i kortborde, informationstavler og lignende 1 gang om året. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. n omfatter primært opfyldning med poser og eftersyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Hundeposestativerne skal fremstå rene og pæne. Der må ikke forekomme defekte eller løse dele, der forringer den brugsmæssige stand. Der skal altid være poser på stativet, hvis ikke andet er aftalt med tilsynet. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af stativet. Eftersyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Supplering med hundeposer efter behov. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.

19 19 Stengærde Stengærde anvendes som arkitektonisk element til at afgrænse rum eller udligne mindre terrænforskelle. I naturprægede områder kan stengærdet også fungere som overvintringssted for padder, insekter og andre smådyr. n omfatter primært ukrudtsbekæmpelse og tilsyn, der skal sikre stengærdets funktion og sikkerhedsmæssige stand. Ukrudt må ikke forhindre stengærdets funktion, præge helhedsindtrykket eller hæmme eventuel vækst af græs, urter og buske. Træagtige planter må ikke forekomme. Stengærdet skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Ukrudtsbekæmpelse på toppen og i fuger langs siden af gærdet svarende til tilstandskrav ca. 3 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Træagtige planter fjernes svarende til tilstandskrav. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Ekstrapleje Reparationer kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.

20 have & kunst 20

21 21

22 22 have & kunst GRÆS prydplæner BUSKE prydbuske HÆKKE prydhække pur BLOMSTER klatreplanter roser stauder og prydgræsser forårs- og sommerblomster VANDELEMENTER bassiner springvand / skulptur med vand INVENTAR affaldskurve og -stativer mv. bænke, borde og bænkesæt skilte hundeposestativer graffitibekæmpelse Gartnerisk set er have- og kunstoplevelser det ypperligste, kommunen leverer. De besøgende skal her kunne få en smuk og sanselig oplevelse med flot klippede hække, velplejede prydplæner, frodige blomster og indbydende springvand og bassiner i rene og velholdte omgivelser. Det er havekunst på meget højt niveau.

23 have & kunst GRÆS 23 Prydplæner Prydplæner anvendes i haver og parker, hvor der er et begrænset slid. Prydplæner har primært en visuel funktion, og kravene til græssets jævnhed og fremtræden er store. Etableringspleje Etableringsplejen skal optimere væksten, så græsset får dannet et effektivt rodsystem og en tæt bladmasse, og desuden sikre en jævn, tæt og ensartet græsflade. Græsset skal være i god vækst, så det hurtigst muligt kommer til at fremstå tæt og ensartet. Græsset må ikke være højere end 10 cm. Ved sokler og terræninventar må det ikke adskille sig tydeligt fra den øvrige græsflade. Prydplænen skal have en jævn overflade (højst 2 cm gab på 3 m). Kanter skal fremstå veldefinerede. Ukrudt må ikke præge helhedsindtrykket eller hæmme græssets vækst. Der må ikke forekomme bare pletter (større end 15 x 15 cm). Græsset klippes svarende til tilstandskrav ca. 30 gange fordelt mellem medio april og primo november. Klippehøjden skal være 6 cm. Hvor mange gange græsset klippes i alt i etableringsperioden, afhænger af tidspunktet for første klipning, da græsset ikke må klippes, før det har opnået fuld vækstkraft. Kant- og efterklipning ca. 30 gange mellem medio april og medio oktober. Antal gange afhænger af tidspunkt for første græsklipning. Løv indsamles/blæses ca. 2 gange, ultimo oktober og ultimo november. Kantstikning ca. 2 gange. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav. Bare pletter udbedres, når de opdages. n skal sikre en jævn, veldefineret og ensartet græsflade. Græsset skal fremtræde tæt, ensartet og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 6 cm. Ved sokler og terræninventar må det ikke adskille sig tydeligt fra den øvrige græsflade. Prydplænen skal have en jævn overflade. Kanter skal fremstå veldefinerede. Klumper af afklip må ikke forekomme på græsoverfladen. Ukrudt må ikke præge helhedsindtrykket eller hæmme græssets vækst. Bare pletter må ikke forekomme (større end 15 x 15 cm). Græsset klippes svarende til tilstandskrav ca. 30 gange om året fordelt mellem medio april og primo november. Klippehøjden skal være 3,5 cm. Kant- og efterklipning ca. 30 gange om året mellem medio april og medio oktober. Løv indsamles/blæses ca. 2 gange om året, ultimo oktober og ultimo november. Gødskning 3 gange om året, ultimo april, primo juni og primo august. Der gødskes med ca. 75 kg/ha pr. udbringning. NPK/organisk gødning anvendes efter tilsynets anvisning. Kantstikning 2 gange om året. Ukrudtsbekæmpelse 2 gange om året. Bare pletter udbedres, når de opdages.

24 have & KUNST buske 24 Prydbuske Prydbuske anvendes i parker og haver til at danne rum, afgrænse og give læ eller som fladedækkende element. Med deres blomstring, karakteristiske løv, frugter mv. giver de samtidig en flot visuel oplevelse. Buskene kan være sat enkeltvis, på række eller i grupper. Under buskene kan der være lagt forårsløg eller stauder. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og skabe frodige og harmoniske beplantninger. Prydbuske skal fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk og i en form, der er karakteristisk for arten. Fladedækkende buske skal have et tæt løvdække og et ensartet udtryk. Ukrudt må ikke forekomme. Buskene må ikke mangle vand. Buskene må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Ved ukrudtsbekæmpelse skal der tages hensyn til eventuelle løg. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdslen langs stier, veje og fortove, fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende. Ekstrapleje Gødskning med organisk gødning i mængde som anbefalet af producenten. n sigter mod at opretholde frodige og harmoniske beplantninger, hvor de enkelte arters karakteristika er bevaret. Buskroser, bunddække- og landskabsroser hører også til i denne kategori. Prydbuske skal fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk og i en form, der er karakteristisk for arten. Fladedækkende buske skal have et tæt løvdække og et ensartet udtryk. Ukrudt må ikke hæmme buskenes vækst eller præge helhedsindtrykket. Buskene må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Ved ukrudtsbekæmpelse skal der tages hensyn til eventuelle løg. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdslen langs stier, veje og fortove, fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende. Udtynding/foryngelse hvert 5. år eller med en femtedel hvert år.

25 HÆKKE 25 prydhække Prydhække har en stram geometrisk form og anvendes for deres dekorative effekt og for at skabe rum, afgrænse og give læ. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og opnå ensartede, tætte og veludviklede planter. Prydhække skal have en fast og meget regelmæssig form (± 3 cm over 5 m lige efter klipning). De skal fremtræde ensartede, tætte og veludviklede, og de skal være sunde og i god vækst. Klippekanten på hækken skal fremstå uden flåede kviste og knuste plantedele. Afklip må ikke ligge tilbage efter klipning. Ukrudt må ikke forekomme. Prydhække i etableringspleje må ikke mangle vand. Prydhække må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Klipning af sider og top 2 gange om året, ultimo juni og ultimo september. Klippehøjde og -bredde fremgår af den lokale driftsplan eller oplyses af tilsynet. Afklip opsamles og bortskaffes. Gødskning for at opretholde en god grøn farve på løv og nåle. Gødningstype: Helst organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav 6 gange om året mellem 1. april og 30. september. n skal sikre sunde og veludviklede prydhække med en fast, ensartet og regelmæssig form. Kategorien omfatter også parterrehæk, da plejen er den samme, selv om parterre er helt lave hække med kun en dekorativ effekt. Prydhække skal have en fast og meget regelmæssig form (± 3 cm over 5 m lige efter klipning). De skal fremtræde ensartede, tætte og veludviklede, og de skal være sunde og i god vækst. Klippekanten på hækken skal fremstå uden flåede kviste og knuste plantedele. Afklip må ikke ligge tilbage efter klipning. Synligt ukrudt må ikke forekomme. Prydhække må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Klipning af sider og top 2 gange om året, ultimo juni og ultimo september. Klippehøjde og -bredde fremgår af den lokale driftsplan eller oplyses af tilsynet. Afklip opsamles og bortskaffes. Gødskning for at opretholde en god grøn farve på løv og nåle. Gødningstype: Helst organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav 4 gange om året mellem 1. april og 30. september.

26 have & KUNST 26 Pur Pur har en stram geometrisk form og dækker større eller mindre flader. Pur anvendes for sin dekorative effekt og for at skabe rum, afgrænse og give læ. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og opnå sunde, ensartede og veludviklede pur. Pur skal have en fast og meget regelmæssig form (± 3 cm over 5 m lige efter klipning). Pur skal fremtræde ensartet, tæt og veludviklet, og det skal være sundt og i god vækst. Pur skal nå 5-10 cm ud over belægningskanten, så der ikke forekommer synlig bar jord. Der må ikke forekomme ukrudt i purret. Klippekanten på pur skal fremstå uden flåede kviste og knuste plantedele. Afklip må ikke ligge tilbage efter klipning, hverken på eller ved siden af purret. Purret må ikke mangle vand. Pur må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Klipning af sider og top 2 gange om året, ultimo juni og ultimo september. Klippehøjde og -bredde fremgår af den lokale driftsplan eller oplyses af tilsynet. Afklip opsamles og bortskaffes. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Ukrudtsbekæmpelse mindst 8 gange jævnt fordelt i vækstsæsonen (1. april til 1. november). Gødskning for at opretholde en god grøn farve på løv og nåle. Gødningstype: Helst organisk. Dosering efter producentens anbefaling. n skal sikre sundt og veludviklet pur med en fast, ensartet og regelmæssig form. Pur skal have en fast og meget regelmæssig form (± 3 cm over 5 m lige efter klipning). Pur skal fremtræde ensartet, tæt og veludviklet, og det skal være sundt og i god vækst. Pur skal nå 5-10 cm ud over belægningskanten, så der ikke forekommer synlig bar jord. Klippekanten på pur skal fremstå uden flåede kviste og knuste plantedele. Afklip må ikke ligge tilbage efter klipning, hverken på eller ved siden af purret. Synligt ukrudt må ikke forekomme. Pur må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Klipning af sider og top 2 gange om året, ultimo juni og ultimo september. Klippehøjde og -bredde fremgår af den lokale driftsplan eller oplyses af tilsynet. Afklip opsamles og bortskaffes. Gødskning for at opretholde en god grøn farve på løv og nåle. Gødningstype: Helst organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav 4 gange om året mellem 1. april og 30. september.

27 blomster 27 Klatreplanter Klatreplanter har en særlig dekorativ effekt i kraft af deres blomstring, blade og vækstformer. De placeres oftest hver for sig, men flere ved siden af hinanden op ad fx en gold væg kan give et frodigt og flot udtryk. Nogle klatreplanter er selvhæftende, mens andre skal bindes til. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og opnå sunde, veludviklede og frodige planter. Klatreplanter skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde. Ukrudt må ikke forekomme. Visne blomster, frøstande mm. må ikke skæmme helhedsindtrykket. Klatreplanter i etableringspleje må ikke mangle vand. Klatreplanter skal sidde godt fast eller fastgøres på underlaget, og de skal hæfte, klatre eller slynge sig til underlaget på en måde, der er karakteristisk for arten. Klatreplanter må ikke genere færdslen på stier, veje og fortove eller dække vinduer og døre. Forårsklargøring, herunder beskæring af klatreplanter 1 gang i marts eller april. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 10 gange om året jævnt fordelt i perioden 1. april til 30. oktober. Planterne efterses ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september for at undersøge behov for pleje og gennemføre pleje. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Beskæring eller opbinding alt efter den enkelte sort og arts behov 2 gange om året, jf. tilstandskrav. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle stauder og løg. Klatreplanter har generelt et højt plejeniveau. n skal sikre sunde, veludviklede og frodige planter. Klatreplanter skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde. Synligt ukrudt må ikke forekomme. Visne blomster, frøstande mm. må ikke skæmme helhedsindtrykket. Klatreplanter skal sidde godt fast eller fastgøres på underlaget, og de skal hæfte, klatre eller slynge sig til underlaget på en måde, der er karakteristisk for arten. Klatreplanter må ikke genere færdslen på stier, veje og fortove eller dække vinduer og døre. Forårsklargøring, herunder beskæring af klatreplanter 1 gang i marts eller april. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 8 gange om året i perioden 1. april til 30. september (hver 3. uge). Planterne efterses ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Beskæring eller opbinding alt efter den enkelte sort og arts behov 2 gange om året, jf. tilstandskrav. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle stauder og løg.

28 have & KUNST 28 Roser Roser anvendes som dekorativt element på grund af deres smukke blomstring. De kan dog også have en fladedækkende funktion. Typisk anvendes klatreroser, buketroser og storblomstrende roser i større eller mindre bede. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og skal sikre, at roserne er sunde, veludviklede og frodige, både som helhed og enkeltvis. Roserne skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde samt i en form, der er karakteristisk for typen. Ukrudt må ikke forekomme. Visne blomster, døde grene mm. må ikke skæmme helhedsindtrykket. Roserne må ikke mangle vand. Forårsklargøring, herunder beskæring 1 gang mellem marts og maj. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 12 gange om året i perioden 1. april til 15. oktober. Ved ukrudtsbekæmpelse skal der tages hensyn til stauder, løg og afdækning. Roserne efterses og afpudses svarende til tilstandskrav ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Opbinding af slyng- og klatreroser efter behov. Gødskning 2 gange om året i april og juli med rosenegnet gødning. Gødningstype: Organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle stauder og løg. Alle roser har et højt plejeniveau. n skal sikre, at roserne er sunde, veludviklede og frodige, både hver enkelt plante og som helhed. Buskroser, bunddækkeog landskabsroser hører ikke under denne kategori, men under prydbuske, se s. 24. Roserne skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde samt i en form, der er karakteristisk for typen. Synligt ukrudt må ikke forekomme. Visne blomster, døde grene mm. må ikke skæmme helhedsindtrykket. I vækstperioden må roserne ikke mangle vand. Forårsklargøring, herunder beskæring 1 gang i forårsmånederne. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 8 gange om året i perioden 1. april til 15. oktober. Ved ukrudtsbekæmpelse skal der tages hensyn til stauder, løg og afdækning. Roserne efterses og afpudses svarende til tilstandskrav ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Opbinding af slyng- og klatreroser efter behov. Gødskning 2 gange om året i april og juli med rosenegnet gødning. Gødningstype: Organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Vanding svarende til tilstandskrav. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle stauder og løg.

29 29 Stauder og prydgræsser Stauder anvendes i parker og haver som dekorativt element på grund af deres flotte blomstring, blade og vækstform. De opleves både som helhed og enkeltvis, og det er vigtigt, at de både på afstand og tæt på ser sunde, veludviklede og frodige ud. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og opnå sunde, frodige og veludviklede planter. Stauder og prydgræsser skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde. Ukrudt må ikke forekomme. Stauder og prydgræsser i etableringspleje må ikke mangle vand. Visne blomster, frøstande mv. må ikke skæmme helhedsindtrykket. Forårsklargøring, herunder nedskæring, 1 gang i april. Nedskæring af visne planter 1 gang i marts. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 12 gange om året i perioden 1. april til 15. oktober. Stauder og prydgræsser efterses og afpudses svarende til tilstandskrav ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Opbinding af høje, væltende stauder. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Gødskning 2 gange om året i maj og juli med staudeegnet gødning. Gødningstype: Organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle løg. n kan variere afhængigt af arter og ønsket udtryk, men generelt har stauder et højt plejeniveau. n sigter mod at opretholde sunde, veludviklede og frodige planter. Stauder og prydgræsser skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde. Synligt ukrudt må ikke forekomme. Visne blomster, frøstande mm. må ikke skæmme helhedsindtrykket. Forårsklargøring, herunder nedskæring, 1 gang om året i april. Nedskæring af visne planter 1 gang om året i marts. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 8 gange om året i perioden 1. april til 15. oktober. Stauder og prydgræsser efterses og afpudses svarende til tilstandskrav ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Opbinding af høje, væltende stauder. Gødskning 2 gange om året i maj og juli med staudeegnet gødning. Gødningstype: Organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle løg.

30 have & KUNST 30 Forårs- og sommerblomster Forårs- og sommerblomster er enårige planter i bede og kummer. De fungerer som dekorativt element og plantes i grupper enten som monokulturer eller som blandinger. Forårs- og sommerblomster har alle et højt plejeniveau. Krav til udseendet er endnu højere for kummer end for bede. n skal sikre, at planterne ser sunde, velformede og frodige ud både på afstand og tæt på. Hvert år før plantning skal bedet være tilført frisk og bearbejdet pottemuld. Forårs- og sommerblomster skal være sunde og i god vækst, så de hurtigst muligt fremtræder frodige og med rig blomstring. Ukrudt og døde planter må ikke forekomme. Visne blomster, frøstande mv. må ikke skæmme helhedsindtrykket. I vækstperioden må forårs- og sommerblomsterne ikke mangle vand. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 8 gange om året i perioden 1. april til 30. september (hver 3. uge). Vanding svarende til tilstandskrav. Vandet skal være tilsat flydende gødning velegnet til sommerblomster og med dosering som anbefalet af producenten. Alternativt kan der anvendes fast organisk gødning, så længe det ikke giver anledning til lugtgener. Forårs- og sommerblomster fjernes senest 1. november, medmindre andet aftales med tilsynet. Hvor der efterfølgende skal være overvintrende forårsblomster, skal disse sættes, umiddelbart efter at forårs- og sommerblomsterne er blevet fjernet. Udskiftning af jord hvert år før plantning. I kummer udskiftes halvdelen af jorden i vækstlaget med pottemuld beregnet til udendørs brug. I jordbede udskiftes en fjerdedel af jorden i vækstlaget. Jorden gennembearbejdes og homogeniseres. Udplantning af planter i bede og kummer samt transport af planter til udplantningsstedet. Transporten skal foregå, så planterne ikke tager skade. Planterne efterses og afpudses ca. 25 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Afpudsning gælder primært planter i kummer, jf. tilstandskrav. Der foretages en vurdering af de enkelte sorter og arters behov. Supplering med nye planter efter hærværk, skader mv. Planterne leveres af bygherre. Skader efter tyveri, hærværk mv. skal meldes til tilsynet.

31 31 vandelementer Bassiner Bassiner fungerer som arkitektoniske elementer i parker og på pladser, enten som stillestående spejlbassiner eller som vandflader med fx springvand eller vandskulptur. Bassiner har altid fast bund og faste kanter, og der kan være både planter og dyr i bassinerne. niveauet er meget højt for at sikre en indbydende og sanselig oplevelse, fx i form af vandets lyd eller lysets spil i vandet. Bassiner er helårsåbne og lukkes og tømmes kun efter aftale med tilsynet. Der må ikke forekomme affald, løv, jord eller lignende i bassinerne. Kanterne skal fremstå rene og pæne. Vandet skal være klart og lugtfrit. Bassinet skal have en konstant vandmængde. Bassinerne renses for affald med samme interval som på omkringliggende arealer. Bassinerne renses for jord, løv og andet naturligt materiale mindst 1 gang om måneden. Der holdes øje med eventuelle planter og dyr. Uønskede tilstande skal meldes til tilsynet. De lokale forhold er i øvrigt beskrevet i den lokale driftsplan. Fejl og mangler i belægninger og på tilstødende arealer skal meldes til tilsynet. Teknik og vandkvalitet kontrolleres efter beskrivelser i den lokale driftsplan. Springvand / skulptur med vand Springvand er installationer med vand i bevægelse, hvor vandets lyd, overflade og lysets spil i vandet kan give en sanselig oplevelse. Springvand har altid fast bund og faste kanter, og der kan være både planter og dyr i bassinerne. niveauet er meget højt for at sikre et indbydende bassin og en oplevelse for sanserne. Springvand er kun aktive i sommerhalvåret (maj til oktober). Vandet skal altid være klart og rent. Der må ikke forekomme affald af nogen slags i springvandet eller i de nærmeste omgivelser. Springvandet renses for affald svarende til frekvensen på omkringliggende arealer. Springvandet renses for jord, løv og andet naturligt materiale mindst 1 gang om måneden. Skader og uønskede tilstande, herunder hærværk og graffiti, skal meldes til tilsynet. Teknik og vandkvalitet kontrolleres efter beskrivelser i den lokale driftsplan.

32 have & KUNST inventar 32 Affaldskurve og -stativer, redningsposter, cykelstativer, monumenter, belysningsanlæg, pæle, pullerter og borner Terrænudstyr med tilsyn og anmeldelsespligt ved konstaterede fejl og mangler. n skal primært sikre, at inventaret er intakt i udseende og funktion. Det er vigtigt at føre grundigt tilsyn med inventaret og melde fejl og mangler til tilsynet. Den øvrige drift kan ikke lægges i faste rutiner. Inventaret skal fungere efter hensigten. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere brugen af inventaret. Jævnlige tilsyn, mindst 1 om måneden. Fejl og mangler samt slitage skal straks meldes til tilsynet, som så vil tage stilling til, hvilke opgaver der skal sættes i gang. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning omkring inventaret svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Bænke, borde og bænkesæt Bænke og borde giver mulighed for ophold i byens grønne områder. De er typisk fremstillet i træ. n omfatter primært tilsyn og rengøring og skal sikre en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Bænke og borde skal fremstå rene, pæne og indbydende. Der må ikke være defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af borde og bænke. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Afvaskning/højtryksspuling 2 gange om året i april og juli. Høvling/slibning af flossede og ødelagte kanter 1 gang om året i april. Oliering/maling af overflader 1 gang om året i april. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer, herunder udskiftning af trædele, kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.

33 33 skilte Ordensreglementer, informationstavler og lignende. Anvendes, hvor der er behov for at informere brugerne af pladser og grønne områder. Hundeposestativer Hundeposestativer står typisk ved indgange til grønne områder eller ved de mest befærdede stier, så hundeluftere har nem adgang til dem. n omfatter primært tilsyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Skiltene skal altid være læselige, og der må ikke være tomme skiltestandere. Eventuel skilteplan skal følges. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere skiltenes funktion. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Udskiftning af oplysningsark i kortborde, informationstavler og lignende 1 gang om året. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. n omfatter primært opfyldning med poser og eftersyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Hundeposestativerne skal fremstå rene og pæne. Der må ikke forekomme defekte eller løse dele, der forringer den brugsmæssige stand. Der skal altid være poser på stativet, hvis ikke andet er aftalt med tilsynet. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af stativet. Eftersyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Supplering med hundeposer efter behov. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.

34 have & KUNST 34 Graffitibekæmpelse Inventar og overflader på støttemure, betonvægge og lignende skal fremstå med den overflade, som elementet er skabt med. Mindre graffiti og tags fjernes med jævne mellemrum, for at tilstødende arealer, parker og byrum fremstår indbydende og pæne. Graffitibekæmpelse vil altid være ekstrapleje eller fremgå af den lokale driftsplan som almindelig driftsopgave. Udførelseskrav Graffitibekæmpelse udføres hver anden uge i sommerhalvåret og 1 gang om måneden i vinterhalvåret. Graffitien fjernes, når der er lavet graffiti eller tag på mur, inventar, bygningskonstruktion og lignende på mere end 10 x 10 cm. Graffitien skal fjernes på en måde, så overfladen ikke bliver ødelagt. Graffitibekæmpelsen må ikke beskadige nabobeplantninger. Der må ikke bruges miljøbelastende metoder til at fjerne graffiti. Metoden skal være godkendt af tilsynet, før graffitien fjernes.

35 35

36 vand 36

37 37

38 38 vand 39 vandelementer søer åer og vandløb vandplanter broer og platforme Med sine særlige lyde, levende overflader, dyre- og planteliv og leg med lyset byder vand på et væld af unikke sanseoplevelser for de besøgende. Man kan forvente et højt niveau for vandelementer i København, ikke mindst fordi der er så mange forskellige oplevelsesmuligheder forbundet med vand.

39 VAND 39 vandelementer Søer Omfatter søer i parker og naturområder, altså både naturlige og kunstigt anlagte vandområder. Størrelse, dybde og udformning på vandområderne varierer, men kravene til den generelle pleje er de samme. Der kan være specielle forhold, der gør sig gældende, jf. de lokale driftsplaner og vandløbsregulativer. Ilt- og lystilgang samt vandkvalitet skal være så god, at der er mulighed for et naturligt og sundt dyre- og planteliv. Der må ikke være væsentlige lugtgener. God vandføringsevne skal være sikret gennem overløb og åbne riste og rør. Tilsyn hver uge året rundt. Væsentlige lugtgener og andre forhold, der indikerer, at tilstanden i søen ikke er i orden, skal meldes til tilsynet. Eventuelle riste og overløbsbygværker kontrolleres mindst 1 gang om ugen og renses. I perioder med stort løvfald og blæst skal der kontrolleres oftere. Åer og vandløb Omfatter åer og kanaler, altså både naturlige og kunstigt anlagte vandløb. Størrelse, dybde og udformning varierer, men kravene til den generelle pleje er de samme. Der kan være specielle forhold, der gør sig gældende, jf. de lokale driftsplaner og vandløbsregulativer. Ilt- og lystilgang samt vandkvalitet skal være så god, at der er mulighed for et naturligt og sundt dyre- og planteliv. Der må ikke være væsentlige lugtgener. God vandføringsevne skal være sikret gennem åbne riste og rør. Tilsyn hver uge året rundt. Væsentlige lugtgener og andre uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Eventuelle riste og overløbsbygværker kontrolleres mindst 1 gang om ugen og renses. I perioder med stort løvfald og blæst skal der kontrolleres oftere. Grødeskæring ifølge vandløbsregulativet.