Fremtidens Infrastruktur For bæredygtig transport og mobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens Infrastruktur For bæredygtig transport og mobilitet"

Transkript

1 Annonce Denne temaavis er en annonce fra DI Transport Annonce Fremtidens Infrastruktur For bæredygtig transport og mobilitet Øget mobilitet > Hvilke transport- og infrastrukturprojekter står øverst på listen? Skal disse finansieres med OPPprojekter, brugerbetaling eller begge? Interview med Transportminister Henrik Dam Kristensen. //side 5 Kollektiv trafik > Hurtigere. Mere præcist. Miljøvenligt. Sammenhængende. Kravene til fremtidens kollektive transport er store, men formentlig inden for rækkevidde. Jernbanetrafik og letbaner aktuelle udbud. //side 6 Centrum for Norden > Der er et kæmpepotentiale i samarbejdet mellem København, Malmø og Hamborg, hvis de rigtige investeringer bliver foretaget. Interview med Københavns, Malmøs og Hamborgs borgmestre. //side 15 Fokus på miljø, klima og mobilitymanagement Femern på vej Intelligente transportsystemer Havne i verdensklasse Distribueres sammen med Børsen

2 P Vi skaber forudsætning for vækst Havnens fokusområder: FÆRGELEJE 4 FÆRGEHAVNSVEJ FÆRGELEJE 3 Turisme og færgetrafik HAVNEKONTOR OLIEPIEREN RESERVELEJE Konventionel havnevirksomhed FÆRGELEJE 2 Frederikshavn Havn A/S udvider nu med flere bassiner, flere kajer, større dybde og betydelige baglandsarealer BYGGEBEDDING TØRDOK MONTERINGSKAJ TØRDOK MELLEMKAJ JERNBANEFÆRGELEJE LANGERAK LANGERAK SJOLLEN KULKAJ Frem mod 2016 planlægger vi investeringer for en halv milliard kr. i faciliteter, der vil skabe 1000 nye arbejdspladser og øge omsætningen hos de havnerelaterede virksomheder med 1 milliard kr. TRINDELEN TVÆRKAJ BLØDEN ANDELSKAJ FISKERIHAVNSGADE SILDERØN PIER 4 HORNVÆRKET PIER 3 KNALLEN KRAGHOLMEN LANGERAK FISKERIHAVNSGADE PIER 2 KNOTEN NORDHAVNSVEJ PIER 5 ØST LANGERAK LANGERAK Miljø- og genvindingsindustri ØSTRE KAJ BASSIN 1 PIER 5 NORD RO/RO - LEJE BYGGEBEDDING FLYDEDOK 1 FLYDEDOK 2 Maritim service Bliv en del af et maritimt og logistisk vækstcenter placér din virksomhed på havnen i Frederikshavn! Ring og hør mere om nuværende og kommende faciliteter spørg efter adm. direktør Mikkel Seedorff Sørensen eller projektdirektør Preben Reinholt. PIER 6 NORDRE KAJ NORDRE KAJ SANDHOLM SANDHOLM RALVEJ Oliepieren Frederikshavn Tlf Frhavn_havn_A4 ann.indd 1 14/05/

3 Fremtidens Infrastruktur Maj Dette kan du læse i Fremtidens Infrastruktur Nye veje til vækst og velstand I de kommende år går Danmark foran alle andre lande i verden ved at foretage en total udskiftning af hele jernbanens signalsystem. Det gigantiske projekt placerer os på det infrastrukturelle verdenskort, hvor vi i forvejen lyser godt op som et af de lande med den bedste infrastruktur i øvrigt. Infrastruktur er traditionelt set et område, der er genstand for stærke politiske og økonomiske interesser. Politikerne diskuterer retning og finansiering, mens danske virksomheder forsker og eksporterer knowhow af høj kvalitet. Men området er samtidig uhyre komplekst, fordi det er vævet sammen af utallige hensyn til mennesker, miljø og økonomi. I denne avis forsøger vi at samle nogle af trådene og pege på tendenser i udviklingen. Et eksempel er finansiering af nye infrastrukturprojekter, som er et omdiskuteret emne. Regeringen overvejer en fortsættelse af brugerbetaling på kommende broprojekter, mens erhvervslivet maner til besindighed og hellere ser en øget brug af OPP er. Trængsel og CO 2 -udledning er andre varme emner. Politiske interesser taler for at lade den kollektive trafik opsuge trafikvæksten i de kommende år, og fra erhvervslivet peges der på større intermodialitet og bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet for at mindske trafikbelastningen og gavne miljøet. Femernforbindelsen bringer København og Hamburg tættere på hinanden, mens trafikale udfordringer over Øresund tager til og på længere sigt kan gøre det nødvendigt med en ekstra forbindelse over sundet. Samtidig kan den danske vognmandsbranche observere, at flere og flere arbejdspladser rykker ud af landet. Mens udfordringerne således tårner sig op, er der heldigvis områder, hvor Danmark kan glæde sig over gode fremtidsudsigter. Vores rådgivningskompetencer har stor eksportværdi, og potentialet er stort. Stærke økonomier i BRIK-landene bruger masser af penge på ny infrastruktur, og gryende markeder i Østeuropa og Afrika begynder at røre på sig. God læselyst. Infrastruktur er et område, som er vævet sammen af utallige hensyn til mennesker, miljø og økonomi. Erhvervslivets krav til fremtidens transportinfrastruktur Miljø, klima og mobility management. Mere sammenhæng og smartere trafi k. Interview med branchedirektør Michael Svane, DI Transport. Hvad vil regeringen med sin infrastrukturpolitik? Hvilke transport- og infrastrukturprojekter står øverst og hvordan skal de fi nansieres? Interview med transportminister Henrik Dam Kristensen. Store krav til fremtidens offentlige transport Hurtigere. Mere præcist. Miljøvenligt. Sammenhængende. Aktuelle udbud af jernbanetrafi k og letbaner. Infrastruktursatsninger Der tænkes stort, når det gælder danske infrastrukturprojekter. Danmarkskort med spændende projekter. Femern-projektet Udviklingsmulighederne i Femern-projektet er store. Intelligente transportsystemer og roadpricing Ny teknologi vil fremover kunne skabe såkaldte grønne bølger i trafi kken. Eksport Eksportrådet tilskynder de større danske virksomheder til at arbejde sammen i grupper. Danmarks transportinfrastruktur i et internationalt perspektiv Global Competitiveness Report -, World Economic Forum. Danske Havne i verdensklasse? Ny teknologi og samarbejde på tværs af virksomhedstyper skal udnyttes. Mere synergi på havnen. København Centrum for Norden Interview med Københavns, Malmøs og Hamborgs borgmestre om tættere samarbejde. Signalsystemer ERTMS Omkring en fjerdedel af ERTMS-udrulningen udgøres af installationsarbejde og danske virksomheder kan få en god bid af kagen. Strategiske vejkorridorer Miljø i form af støjdæmpende asfalt og forskning i mindre rullemodstand har høj prioritet. Virksomhedspræsentationer Atkins Danmark Hirtshals Havn HH-gruppen Post Danmark Logistik LETT Advokatfirma Fremtidens Infrastruktur for bæredygtig transport og mobilitet Fremtidens Infrastruktur for bæredygtig transport og mobilitet er en temaavis fra DI Transport og produceres af NextMedia Redaktionssekretær Susanne Madsen Öhrström Skribenter Finn Bruun, Lene Rosenmeier, Jess Ulrik Verge Fotograf Michael Altschul Layout Stellan Stål Annoncesalg NextMedia Tryk Sydsvenskan Tryck AB Distribueres sammen med Børsen Spørgsmål om indholdet besvares af Michael Svane, branchedirektør DI Transport: Tlf: For mere information om tema- og kundeaviser i dagspressen kontakt venligst: Nextmedia Tlf: Best in Europe DI Transport og ATL sætter på vores fælles årsdag den 31. maj fokus på, hvordan transportbranchen kan vinde den internationale konkurrence. Transportbranchen er en væsentlig forudsætning for, at Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence. Det er vi, fordi vi leverer den mobilitet, som er så afgørende for vores konkurrenceevne. Men transportbranchen er også i sig selv et stort erhverv, der beskæftiger ca danskere. På vores fælles årsdag har DI Transport og ATL inviteret udvalgte virksomheder til at fortælle, hvordan de har klaret sig, og hvordan vi som branche bliver bedre. Derudover vil vi udfordre politikerne på, hvordan vi i fællesskab får lavet de bedste rammer for transporterhvervet.

4 4 Fremtidens Infrastruktur Maj 2012 DI: Vækst kræver øgede investeringer i infrastruktur Bedre veje, mindre spildtid og stærke internationale transportforbindelser er afgørende for Danmarks evne til at skabe vækst. I sin 2020-plan foreslår DI derfor, at de årlige offentlige investeringer i infrastruktur øges med 0,2 pct. af BNP eller knap 30 mia. kr. frem mod Tekst Lene Rosenmeier DI Transport Efter år med manglende bevillinger til transport og infrastruktur faldt regeringens politiske aftale om en grøn transportpolitik i 2009 på et tørt sted. Med aftalen fulgte infrastrukturfonden og investeringsmidler på 150 mia. kr. Pengene er nu afsat, og spørgsmålet er, hvordan den fremtidige udvikling af infrastrukturen skal finansieres. Vi skal have en infrastruktur, som skaber en så høj grad af mobilitet, at man kan pleje sine interesser i for eksempel Beijing, selvom ens virksomhed ligger i Brande. Samtidig står vi overfor at skulle gennemføre den nødvendige grønne omstilling af transport og infrastruktur. Det skal vi sikre, at der er økonomisk råderum til, understreger Michael Svane. Varsom med brugerbetaling Det er DI Transports holdning, at den trafikale infrastruktur primært skal finansieres af statskassen, mens man bør være varsom med brugerbetaling. Michael Svane, Direktør DI Transport. Der skal ligge klare og saglige samfundsøkonomiske gevinster bag, hvis man anvender brugerbetaling. Det skal være knyttet til nyanlæg, som ligger i klasse med de broer, vi har i dag, siger Der er meget at hente ved at skabe større intermodalitet mellem de forskellige transportformer. Michael Svane og peger som eksempel på Norge, hvor man i mange år har arbejdet med bompenge og betalingsstrækninger. Erfaringerne fra Norge viser, at man ganske vist har udviklet infrastrukturen i et højere tempo med brugerbetaling. Men samtidig er den statslige andel faldet relativt. Hvis man introducerer brugerbetaling på en meget massiv måde, har vi derfor den bekymring, at der derved opstår gratis penge i statskassen, som man bruger til andre formål end infrastruktur, forklarer han som en af årsagerne til DI s holdning. Alternative finansieringsmuligheder i form af offentligt private projekter og samarbejder såkaldte OPP er og OPS er - ser DI Transport derimod som gode muligheder på trafik- og infrastrukturområdet. Det er ikke et mirakelmiddel, men anvendt rigtigt kan det både bruges til at effektivisere anlægsarbejde og få nogle investeringer på plads tidligere end ellers, mener Michael Svane. Mere sammenhæng og smartere trafik En anden afgørende dagsorden på transport- og infrastrukturområdet handler om miljø og klima. I den sammenhæng fokuserer DI især på at skabe større samspil mellem de forskellige transportformer eller intermodalitet samt udnytte den eksisterende kapacitet i infrastrukturen på en smartere måde, end det sker i dag med såkaldt mobility management. Vi har indrettet et samfund, hvor vi tænker meget i sektorer isoleret set. Der er søtransport, lufttransport, baner, persontransport osv. Vi mener, at der er meget at hente ved at skabe større intermodalitet mellem de forskellige transportformer. Samtidig er der masser af muligheder for at udnytte den eksisterende kapacitet meget bedre, end vi gør i dag og derved mindske trængsel og CO 2 -udledning, påpeger Michael Svane og nævner bl.a. bedre muligheder for samkørsel, større incitament for at cykle på arbejde og flere videomøder i stedet for fysisk fremmøde, som løsninger der vil vinde mere indpas i Danmark fremover. TØF Din forening Transportøkonomisk Forening - TØF, din forening som er platformen for debat og diskussion omkring trafik, transport og infrastruktur samt aktuelle emner på dagsordenen. TØF er: Danmarks førende konferencearrangør af trafik- og transportkonferencer En medlemsforening, hvor du har mulighed for at deltage i gratis medlemsarrangementer af høj faglig kvalitet, med viden- og erfaringsudveksling og det vigtige netværking Din forening, hvor du kan være med i planlægningen af vores konferencer og arrangementer Din forening, hvor du kan møde ligestillede, som har samme interesse omkring transport - og økonomien i den. Din forening, som samarbejder med mange i erhvervet, bl.a. Hedorfs Fond m.fl. TØF har en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for de mange forskellige trafikformer og organisationer inden for den samlede danske transportverden. Gennem medlemskab af TØF er du med til at sætte den trafikpolitiske debat på øverste dagsorden. Se mere om medlemskab, alle vores arrangementer og konferencer på

5 Fremtidens Infrastruktur Maj Transportministeren: I 2020 kan Danmark være i en rigtig gunstig situation Midlerne fra transportforliget i 2009 er ved at være afsat, alt imens nye transport- og infrastrukturprojekter står i kø for at blive gennemført. Vi har spurgt transportminister Henrik Dam Kristensen, hvordan regeringen vil øge mobiliteten fremover. Tekst Lene Rosenmeier Regeringen Hvordan skal dansk transport og infrastruktur finansieres fremover? Transportminister Henrik Dam Kristensen. Henrik Dam Kristensen: Ud af hele diskussionen omkring trængselsringen kom forliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i marts, hvor vi stoppede visse uhensigtsmæssigheder omkring leasing af demobiler. Det giver os en milliard kroner mere om året, hvor de 500 millioner kommer til at gå til bedre materiel og investering i den kollektive trafik. De sidste 500 millioner skal gå til billigere kollektiv trafik. Hvad med finansiering ved hjælp af OPPprojekter? Henrik Dam Kristensen: Jeg har haft flere diskussioner med pensionsselskaber om OPP-samarbejder, og synes det kan have meget for sig. Men det er ikke gratis penge. Pensionsselskabernes formål er jo at forvalte pensionsmidlerne bedst muligt. Så hvis vi skal indgå et samarbejde, skal vi kunne forklare overfor skatteyderne, at det er fornuftigt og at man ikke bare betaler en merpris. Derfor er det en af de nye veje, vi skal have undersøgt nærmere. Kommer brugerbetaling på tale? Henrik Dam Kristensen: Vi har efterhånden en tradition i Danmark for, at de helt store projekter som f.eks. broprojekterne er brugerfinansieret. Det er en forholdsvis ny måde at gøre det på, som flere af mine kolleger i udlandet lytter meget til. Vi diskuterer i øjeblikket muligheden for brugerbetaling i forbindelse med nye broer omkring Randers og Frederikssund. Hvilke transport- og infrastrukturprojekter står øverst på listen? Henrik Dam Kristensen: I forbindelse med 2009-forliget blev der afsat et tocifret milliardbeløb til at forbedre vores spor- og signalsystem. Det betyder, at vi nu som det første land i Europa får det nye ERTMS-system på hele jernbanenettet. Det er et signalprogram, der gør det muligt for jernbanerne i EU at kommunikere med hinanden. Forsinkelser pga. signalproblemer skulle gerne være en saga blot, når vi får systemet udrullet omkring Det er min ambition, at vi sideløbende får hovedstrækningerne på banerne elektrificeret. Begge dele vil betyde, at det bl.a. bliver muligt at fragte meget mere gods med togene, hvilket understøtter nogle af vores klimamål. Det er i det hele taget vigtigt, at vi får systemer, der gør det nemt at krydse grænserne uanset om det er med fly, sø- eller landtransport. Det har vi virkelig fået skubbet videre med det danske EU-formandskab. Det betyder bl.a., at EU støtter Femern Bælt-forbindelsen økonomisk, og at erhvervslivet kan se, at der tegner sig nogle transportkorridorer, som gør det muligt at komme hurtigt ned igennem Europa. Det vil skabe et godt grundlag for vækst og beskæftigelse i Europa. I den bedste af alle verdener kan vi i 2020 være i den situation, at Danmark har vendt en ikke særlig gunstig situation på transportområdet til en rigtig gunstig situation. Og tænk hvis IC4-togene så også kom ud at køre. Det håber og tror jeg på. Det er i det hele taget vigtigt, at vi får systemer, der gør det nemt at krydse grænserne uanset om det er med fly, sø- eller landtransport. Svære konkurrenceforhold for danske vognmænd Det høje danske skattetryk og de lave udenlandske kørelønninger gør det svært for danske vognmænd at konkurrere med udlandet. Tekst Lene Rosenmeier ATL Arbejdsgiverforeningen for transport og logistik, ATL, ønsker et mere konkurrenceeffektivt omkostningsniveau i den danske transportbranche. Lønniveauet er i dag meget højt i forhold til de udenlandske konkurrenters. Derfor bliver en del af den danske kørsel udført af udenlandske biler med udenlandske medarbejdere. Ifølge branchedirektør i ATL, Anne Trolle, er det nødvendigt at skrue både på skatten på arbejde og Når man ser på en overenskomstmæssig chaufførløn er det jo ikke noget, man bliver rig af. på de danske transportoverenskomster for at komme problemet i møde. Når man ser på en overenskomstmæssig chaufførløn er det jo ikke noget, man bliver rig af. Man kan dårligt sætte lønnen længere ned, hvis man skal kunne opretholde en fornuftig levestandard i Danmark, fordi vi skal betale så meget i skatter og afgifter. Og vi kan slet ikke nå ned til det niveau, som polakkere, tyskere osv. vil køre for, fortæller Anne Trolle. Ufleksibelt lønsystem ATL arbejder i den igangværende overenskomstperiode ihærdigt for at løse problematikken sammen med myndigheder og overenskomstparterne i fagforbundet 3F. Det er målet at få moderniseret branchens lønsystem, som ikke levner Anne Trolle, branchedirektør i ATL. meget plads til fleksibilitet i aflønningen. Man får f.eks. den samme løn, uanset om man har 1 eller 20 års erfaring. Vi kan derfor løse noget af problemet, hvis vi gør overenskomsterne mere fleksible og giver bedre mulighed for at differentiere, siger Anne Trolle. En del af de store danske virksomheder tager selv konsekvensen af de svære danske konkurrenceforhold ved at placere afdelinger i udlandet. Det er løsningen for dem, men det betyder selvfølgeli g samtidig, at vi mister arbejdspladser i Danmark. Og det er rigtig ærgerligt, understreger Anne Trolle.

6 6 Fremtidens Infrastruktur Maj 2012 Ambitiøse krav til fremtidens offentlige transport Hurtigere. Mere præcist. Miljøvenligt. Sammenhængende. Kravene til fremtidens kollektive transport er store, men formentlig inden for rækkevidde. Tekst Lene Rosenmeier Trafikstyrelsen Flere danskere skal tage bussen, toget eller andre offentlige transportmidler, så CO 2 -belastningen og trængslen på vejene kan nedbringes. Derfor investeres der massivt i den kollektive trafik i disse år. Det skal bl.a. være nemmere og hurtigere at færdes på kryds og tværs af Danmark. Første skridt på vejen er etableringen af en ny jernbane fra København til Ringsted, som skal forbedre ind- og udpendlingen til og fra København. Dertil kommer, at vi arbejder med en model, der går ud på, at man skal kunne køre fra København til Odense på en time, fra Odense til Aarhus på en time og videre fra Aarhus til Aalborg på en time, fortæller direktør i Trafikstyrelsen Carsten Falk Hansen om fremtidsplanerne. Første del af den såkaldte timemodel på strækningen København- Odense vil ifølge ham kunne realiseres med få mid- Banedanmark er i gang med at bygge nye signalsystemer på banerne for et tocifret milliardbeløb. ler, så snart Ringstedbanen er på plads. Det samme gælder Aarhus-Aalborgstrækningen. Til gengæld er der endnu ikke taget endelig stilling til, hvordan strækningen Odense -Aarhus skal indrettes. Carsten Falk Hansen, direktør i Trafikstyrelsen. Tog til tiden Forbindelsen ned i Europa får også en overhaling. Med etableringen af Femern Bæltforbindelsen til Tyskland opgraderes jernbanen fra København og nedefter. Banen bliver elektrificeret ned mod Femern. Udover de miljømæssige fordele, det giver, får vi også tog med hurtigere acceleration og dermed bedre rettidighed og flere afgange den vej, forklarer Carsten Falk Hansen. Det vil helt nye signalsystemer på hele det danske jernbanenet i øvrigt også bidrage til. Banedanmark er i gang med at bygge nye signalsystemer på banerne for et tocifret milliardbeløb. Det vil betyde, at vi får en langt større sikkerhed for, at togene kører til tiden, når det er færdigt, fortæller Carsten Falk Hansen. Letbanernes indtog i Danmark Senere på året sendes Aarhus Letbane i udbud. Danskerne vil dermed formentlig kunne tage første tur med den skinnebårne letbane på dansk jord i Tekst Lene Rosenmeier Letbane Efter planen har man i 2016 konverteret Grenaabanen og Odderbanen til letbaner og etableret en helt ny letbanestrækning mellem Lystrup nord for Aarhus og Nørreport i selve Aarhus by. Det vil give et højklasset kollektivt transportsystem, som betjener et stort antal af arbejdspladserne i Aarhus. I starten af maj vedtog Folketinget lov om Aarhus Letbane I/S. Næste skridt bliver prækvalifikation af konsortier, der vil byde ind på projekteringen af banen. Udbuddet vil være delt op i Ole Sørensen, Midttrafik. en transportpakke og 16 forskellige forberedende arbejder. De 16 forberedende arbejder dækker alt fra opgaver som at bygge broer til krydsomlægninger samt tilpasninger på de eksisterende baner. Dertil kommer en stor transportpakke, der omfatter tog, skinner, kørestrøm osv. fortæller Ole Sørensen, der er projektleder i Midttrafiks letbanesekretariat. Det vil ifølge ham være det samme konsortium, der skal udføre hele transportpakken mens de 16 forberedende arbejder kan gå til forskellige tilbudsgivere. Vi forventer, at udbuddet af transportpakken kommer i løbet af efteråret efter en prækvalifikation, og at tilbudsgiverne giver deres bud i første halvdel af Den endelige kontrakt på transportpakken regner vi med at indgå efter sommerferien Arbejdet med anlæg af letbanen går derfor i gang i løbet af 2013, fortæller Ole Sørensen. Det er planen, at Aarhus Letbane senere vil blive udbygget med flere etaper. I 2020 følger en letbane på Ring 3 fra Lyngby nord for København til Ishøj syd for København. Odense og Aalborg kommuner overvejer desuden at indføre letbaner engang i fremtiden. Udbud af jernbanetrafik sparede staten for millioner Staten sparede 303,9 mio. kr. i perioden 2003 til 2010 ved at sende jernbanetrafikken i Midt- og Vestjylland i udbud. Det fremgår af et nyligt offentliggjort notat, hvor Rigsrevisionen følger op på Statens kontrakt om togtrafik med Arriva. Tekst Lene Rosenmeier Jernbane Ifølge direktør for Arriva, Thomas Øster, har udbudsformen vist sig at være en gevinst for alle parter. Udover, at staten sparede en masse penge, skabte vi en passagervækst på 15 %, havde rekordhøj pålidelighed og regularitet, og havde i hele kontraktperioden en kundetilfredshed der var højere end inden udbuddet. Det mener vi viser, at der er rigtig god grobund for mere succes i forhold til at udbyde flere togstrækninger herhjemme, forklarer han og efterlyser en egentlig plan for fremtidige udbud af togstrækninger. Thomas Øster, direktør for Arriva. Han ser sådan en plan som en naturlig og nødvendig opfølgning på regeringens planer om en grøn transportpolitik. Regeringen har udstukket nogle fine visioner om, at trafikvæksten primært skal dækkes af den kollektive trafik. Men der mangler nogle strategiske tiltag, der kan bakke op omkring den vision. Og her mener vi, at udbudsformen er oplagt. Arriva kører nu på anden kontraktperiode på togstrækningerne i Midt- og Vestjylland. Den nye kontrakt løber fra 2010 til 2018 med option på forlængelse i to år. Kontrakten indebærer efter planen en statslig besparelse på yderligere 17,8 millioner kroner pr. år i kontraktperioden. Der er ikke aktuelle planer om at sende flere danske togstrækninger i udbud. Udover, at staten sparede en masse penge, skabte vi en passagervækst på 15 %

7 Bliv kørt til og fra arbejde og spar penge imens Med et Erhvervskort til bus, tog og metro som skattefrit personalegode kan du spare mange penge hvert år uanset om du er bilist, cyklist eller nuværende bruger af offentlig transport. Få mere at vide hos Movias erhvervsteam

8 8 Fremtidens Infrastruktur Infrastruktursatsninger Der tænkes stort, når det gælder danske infrastrukturprojekter. Meget er allerede i gang, endnu mere befinder sig i undersøgelsesfasen og så er der nogle helt store projekter, som mange kræfter arbejder på at forvandle fra drømme til virkelighed. Vi plotter her nogle af de mest spændende projekter på vej-, bane-, bro/tunnel og havne-området ind på Danmarkskortet - Bro/Tunnel Ny Limfjordsforbindelse En ny, tredje, forbindel- se over Limfjorden er med i det grønne trafikforlig. Tre løsninger er blevet VVM-miljøvurderet, nemlig to vestlige forbindelser (via Egholm eller Lindholm) og en østlig (E gennem en ny paralleltunnel). Tidligst færdig i. Ny Lillebæltsforbindelse Der er fire forslag i spil til en ny Lillebæltsforbindelse. Det er. En sydlig Lillebæltsmodel ( km),. En Lillebæltsmodel med en parallel Lillebæltsbro (i alt km),. En kort nordlig Lillebæltsmodel (i alt km) og endelig en større. nordlig model fra Bogense til Juelsminde i alt km). Der er gennemført screening af projekterne, men ingen beslutning er taget. Tekst Finn Bruun Maj 2012 Fast Kattegat-forbindelse Et af de helt store projektforslag. Her anbefales en linjeføring fra syd for Aarhus, over Samsø, til Kalundborg, med to faste forbindelser nemlig to ca. km lange bro- eller tunnelanlæg mellem henholdsvis Sjælland og Samsø og Samsø og Jylland. Forslaget er i undersøgelsesfasen. Ingen beslutninger truffet. Havnetunnel i København Indledende undersø- gelser af anlæg af vejforbindelse mellem Nordhavn og Amagermotorvejen, øst om Københavns centrum. Det meste af strækningen vil gå i tunneler under Københavns Havn. Den samlede længde af tunnelerne vil være ca. km fra Nordhavn til Sjællandsbroen. Ikke besluttet. Screening gennemført. Ny metro København-Malmø Forslag om en ny forbindelse mellem Københavns centrum og Malmø centrum fra Østerport i København til Centralstationen i Malmø i en lige linje under Saltholm til aflastning af Øresundsbroen. Ca.. km lang. Tidlig fase. EUmidler til forundersøgelse. Femern forbindelsen Femern-projektet mellem Danmark og Tyskland omfatter både landanlæg, motorvej og bane og nærmer sig anlægsfasen. Den foretrukne løsning er i dag en sænketunnel på km. Men godkendelsesprocesserne tager tid, så den samlede færdiggørelse er udskudt med et år til åbning i. Projektet er besluttet men ikke endeligt udformet. Fast HH-forbindelse IBU-Øresund har foreslået en todelt tunnelløsning med en sydlig linje på cirka kilometer som omfatter motorvej og en bane for godstog samt en central linje på cirka kilometer for persontogstrafik. - Vej Ny midtjysk motorvej Forslaget om ny midtjysk motorvejskorridor (nord/syd) også kaldet Hærvejsmotorvejen, har hele ni alternative bud på linjeføring: tre østlige og tre vestlige plus varianter. Heri indgår en godt km strækning Støvring/Hobro til Kolding. Både østlige og vestlige løsninger. Ikke besluttet. Screening foretaget. Ring Er et forslag om en ny motorvej og dobbelt- sporet jernbane i en km transportkorridor vest for København mellem Helsingør og Køge og derved at skabe en ringforbindelse uden om København. Ring vil kunne udnytte en eventuel kommende fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør. Ikke besluttet undersøgelser i gang. - Havne Der er udvidelser i gang for milliarder af kroner i de danske havne. Der er projekter i havne. Hanstholm Havn får ny omfartsvej og udvider med ydermoler og baglandsareal. Indsejling med vanddybde på, m. - Tog/Bane Banedanmark er i gang med anlægget af en ny, dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Banen er planlagt til at åbne i. Den bygges til hastigheder på op til km/t. for persontog og er Danmarks første jernbane, som kan betjene højhastighedstog Blandt kommende baneprojekter er og- så et godsspor til Esbjerg Havn, hvor der undersøges to linjeføringer. Ikke besluttet. Finansiering lokalt og fra EU forudsat. Signalsystemer på banen Det er be- sluttet at etablere et omfattende nyt signalsystem på både fjernbanen og Sbanen. På fjernbanen etableres et signalsystem, der lever op til de fælleseuropæiske standarder (ERTMS, niveau ), og på S-banen etableres et moderne bybanesystem (CBTC). Fjernbanen færdig senest, S-banen senest. K alundborg Havn satser på yderlige- re ca. ha til en ny Vesthavn. Undersøgelse af opgradering af rute til motorvej. Aarhus Havn har to store udvidelses- projekter: Ny omniterminal på ha ( ) herunder projekt med ny færgeterminal på areal på ha ( ). Ny havnetunnel med trafik direkte til/fra motorveje, hvis finansieringen er klar. Københavns Havn fl ytter af hensyn til ny krydstogtskaj container- og bilter- minalen til opfyldte arealer i Nordhavn. Der etableres ha terminal med meter containerkaj og meter ro/ ro-kaj. I ny forbindelsesvej mellem Helsingørmotorvejen og Kalkbrænderihavnsgade. Hirtshals Havn har planlagt byggeriet af en ny godsbaneterminal og de næste par år forventes opfyldning af, ha, der skal rumme ro/ro-gods, serviceindustri samt sten- og grusaktivitet. På lang sigt foventes ha opfyldt til bl.a. at rumme off -shoreaktiviteter. Frederikshavn Havn udvider med fl ere bassiner, fl ere kajer, større dybde m og betydelige baglandsarealer. På sigt planlægges havnearealet udvidet med ha og pa længere sigt opfyldning der vil udvide havnearealerne med ha.

9 Fremtidens Infrastruktur Maj Fortsat stor aktivitet omkring Femern-projektet Stærk opbakning fra alle regionale interessenter for at sætte gang i udviklingsmulighederne længe inden den faste forbindelse står færdig. Tekst Finn Bruun Femern Bælt Vi har en stort Femern Bælt event, som finder sted i september i Lübeck og Hamborg, og som handler om at samle alle de kræfter, som gerne vil udnytte potentialet, som forbindelsen giver, siger kommunikationsdirektør Ajs Dam, Femern A/S. Selv om projektet er blevet forskubbet med et år, bliver rækkefølgen i projektet fuldstændig den samme: De danske landanlæg og kyst-til-kyst forbindelsen står færdigt samtidigt. Der er ikke grund til at tro, at det ændrer sig. Muligvis vil vi se, at landanlæggene i Danmark kommer lidt hurtigere frem end kyst-kystforbindelsen. Det afhænger af, om politikerne vedtager en særskilt anlægslov for landanlæggene, så man kan komme tidligere Den foretrukne Femern-løsning er en sænketunnel på km. i gang. Det har der været talt om i forbindelse med, at tidsplanen blev udskudt i et år, fordi Christiansborg ønsker anlægsinvesteringerne i gang så hurtigt som muligt af hensyn til beskæftigelsen. Men det er ikke besluttet endnu. Det er en mulighed, siger han. Han understreger, at udskydelsen ikke har kølnet interessen for projektet. Tværtimod er den bevægelse, vi ser blandt regionale aktører, politikere, regioner, erhvervslivet og organisationer stærk. De regionale aktører omkring Femern-projekter er meget aktive på et tidligt tidspunkt i forhold til Øresund, hvor man først få år før åbningen gik i gang med at tænke over perspektiver og muligheder. Derfor gik der nogle år før trafikken og integrationen kom i gang, siger Ajs Dam. De politiske kontakter mellem København og Hamburg tyder på, at de to byer vil samarbejde og allerede ser på samarbejdsmuligheder omring turisme og eventudvikling mellem de to byer og regionerne imellem. Der tales om at swoppe indbyggere Nordtyskland og Danmark imellem. Selv om der i Tyskland har været nogen modstand Ajs Dam, kommunikationsdirektør Femern A/S. mod projektet, så er der i Nordtyskland klart flere for end imod og en forventning om at politikerne får gang i regionsdannelsen. Kom i gang, siger flertallet til politikerne. Så langt er vi Nu er vi nu gået i gang med at varme op under anlægsindustrien internationalt. for at få dem til at byde på de fire meget store kontrakter, der er på selve tunnelbyggeriet, nemlig kontrakter for næsten 30 mia. kr. Der kommer prækvalifikation ud i efteråret, hvor vi begynder at gøre markedet konkret interesseret og finde ud af, hvilke joint ventures der gerne vil byde på opgaverne. Så snart vi har fået afleveret vores VVM redegørelse i Danmark, går vi ud med det konkrete udbudsmateriale, så entreprenørerne kan begynde at give tilbud. Det sker om et halvt år, siger han. Træk på ATL og bliv klogere på farten Som medlem bliver du løbende opdateret om vigtig viden fra branchen: Vi giver dig: Her og nu rådgivning om personaleforhold Inspiration til effektivisering og omlægning af arbejdstid Netværk med ligesindede Mulighed for at deltage i lærerige kurser Klare svar på spørgsmål om køre- hviletidsregler Gratis sikkerhedsrådgivning Nyhedsbreve, der giver dig overblik over branchens udfordringer Træk på os og få øjnene op for faldgruber i hverdagen. ATL Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik 1787 København V Tel: Fax: Web: atl.di.dk

10 10 Fremtidens Infrastruktur Maj 2012 Intelligente transportsystemer kan give os mere tid og bedre miljø fremover Ny teknologi vil fremover kunne skabe såkaldte grønne bølger i trafikken og bidrage til at reducere trængsel, tidsspilde og forurening. I de kommende år vil vi formentlig se flere brugerdrevne løsninger. Tekst Lene Rosenmeier ITS En undersøgelse lavet for IDA af Rambøl viste, at såkaldte Intelligente transportsystemer ITS kan hjælpe danske trafikanter til at spare hele 4,5 mio. timer i trafikken om året. Finn Zoega, chefkonsulent ved Teknologisk Institut, er involveret i et fireårigt projekt, der netop undersøger mulighederne ved brug af ITS i trafikken. Og han peger på, at der udover tid også er store miljømæssige fordele at hente ved brug af ITS. Et forsøg vi lavede på Teknologisk Institut viste, at man ved at bruge ITS i lyskurve kan opnå en brændstofbesparelse på %, forklarer han. Brugen af ITS er endnu i sin vorden både Finn Zoega, chefkonsulent ved Teknologisk Institut. i Danmark og udlandet. Der er fortsat en række udfordringer i at få eksisterende systemer og teknologier, der ikke er skabt til at tale sammen, til at indgå i ITS-løsninger. ITS handler om, at få forskellige itsystemer til at kommunikere sammen og udnytte den viden, man herved får til at effektivisere trafikken. Hvis man kører på strækning med et vist antal lyskurve og skal stoppe ved dem alle, er der et stort forbrug af brændstof og tid, fordi man hele tiden skal stoppe op og op i hastighed igen. Hvis køretøjerne kommunikerer med lyskurvene, så trafikanterne får at vide, hvornår lyset skifter, kan de tilpasse deres hastighed og lave deres egen grønne bølge og spare tid og energi. Det kræver dog, at alle lyskurve er digitale, hvilket langt fra er tilfældet endnu, forklarer Finn Zoega. Brugerdrevede løsninger på vej Regeringen har tidligere afsat en pulje på 600 mio. kr. frem til 2014 til at etablere intelligente transportsystemer i Danmark. Men da det er en stor politisk diskussion, hvordan omlægningen skal foregå, mener Finn Zoega, at det er et spørgsmål om tid, inden de offentlige løsninger bliver overhalet indenom at private virksomhedsdrevne løsninger. Hvad er ITS?» ITS dækker over indsamling af information om en aktuel trafi kafvikling, som formidles videre f.eks. via informationstavler på vejen, trafi kradio og internettet, så trafi kken glider bedre. Et eksempel er styring af lyssignaler til at etablere grønne bølger.» ITS er baseret på informationsteknologi i køretøjerne, og i infrastrukturen, til central styring af trafi kken og til centralt at give information til trafi kanter. Informationen kan Vi kan sidde og vente år på, at de ideelle løsninger kommer. Men vi kan også selv gøre noget. Derfor tror jeg på, at der vil være virksomheder, der kan se fordelen i at udvikle deres egne løsninger og derved opnå de fordele, der ligger i ITS. Eksempelvis er vi i projektet I-GTS i gang med at få lavet en App, som giver mulighed for at reservere parkering for lastbiler på bestemte udvalgte steder, så der ikke skal køres unødigt rundt for at finde en ledig P-plads. En sådan løsning kan meget enkelt overføres til privatbilismen i byerne. f.eks. handle om forventede kødannelser og andre hændelser, som påvirker trafi kken.» I udlandet benyttes ITS også til at lave såkaldte vendbare vognbaner, hvor kørselsretningen i nogle baner skifter afhængig af behovet. I Oslo er % af lyssignalerne ved hjælp af ITS indrettet, så de prioriterer den kollektive trafik højest. I myldretiden betyder det, at rejsetiden for mange buspassagerer halveres, mens bilisterne sparer mellem og %. Trængsel: Roadpricing ikke vejen frem endnu Roadpricing-teknologier er ifølge forsker ikke udviklet nok, til at det kan løse trængselsproblemerne ved København. Det er mere realistisk at arbejde for at øge fremkommeligheden på vejene. Tekst Lene Rosenmeier Roadpricing Planerne om en betalingsring omkring København måtte lade livet tidligere på året. I løbet af de næste 1 ½ år skal en såkaldt trængselskommission kortlægge, hvordan problemet med trængsel i og omkring København i stedet kan løses. En af Trængselskommissionens medlemmer, trafikforsker fra RUC Per Homann Jespersen, mener, at det eneste økonomiske alternativ til en betalingsring reelt set er et roadpricingsystem. Men det ligger dog ikke lige for at indføre. Roadpricing forudsætter kontrolsystemer. Og det kræver en del udvikling, før det kan komme på plads. Som det er nu, ville det indebære, at alle skulle føre en kørebog over, hvor og hvornår de har kørt. Men det er meget nemt at snyde. Man kan bare lægge et stykke aluminiumsfolie hen over sin gps, så virker den ikke. Derfor mener jeg, at roadpricing er en lidt naiv tankegang på nuværende tidspunkt, fortæller han. Bedre fremkommelighed Det er ifølge Per Homann Jespersen en mere realistisk mulighed at skabe bedre fremkommelighed på motorvejene ved f.eks. at lave spor kun beregnet til biler med flere passagerer og busser. Man fjerner ikke bilkøerne med så- Per Homann Jespersen, trafikforsker fra RUC. dan en løsning, men man udnytter vejbanen mere effektivt og skaber dermed bedre fremkommelighed, fordi en bus kan indeholde lige så mange passagerer som en kilometer dobbeltsporet motorvej, forklarer han. I udlandet skorter det ikke på ideer, når man søger at løse trængselsproblemer. I Athen har man f.eks. indført en ordning, hvor biler med lige nummerplader kun må køre på lige datoer og omvendt. Andre steder har man begrænset nedkørslen til motorvejene. Ingen af disse løsninger har dog formået at løse trængselsproblemerne. Kom til konference om Nordeuropas fremtid Store investeringer i infrastruktur giver spændende muligheder for samarbejde, udveksling af idéer og vækst. Fehmarnbelt Days giver centrale beslutnings tagere mulighed for at planlægge fremtiden for det vestlige østersøområde fra Nordtyskland over Danmark til Sydsverige. Konferencen er for alle med ind flydelse inden for politik, økonomi, erhvervsliv, bæredygtighed, forskning og kultur i de tre lande og deres nabolande. Vi glæder os til at se dig. Tilmeld dig på

11 FRAMTIDENS RESENÄR KOMMER ATT STÄLLA HÖGA KRAV PÅ EFFEKTIVA OCH PÅLITLIGA RESOR. Vad kommer det att innebära för oss i branschen och hur kan vi tillsammans hitta vägar för att möta resenärernas önskemål? Välkommen till ett spännande samtal där resenären står i centrum och vi diskuterar hur vi tillsammans kan hitta sätt att skapa en attraktivare tågtrafik. Till grund för diskussionen ligger resultaten av den undersökning SIFO genomfört, XX. Vi har blandat annat bjudit in xx, SJ och Ann Wiberg, Jernhusen som kommer att ge sin bild av hur de ska bidra till resenärernas drömresa. Vi avslutar med mingel och middag på idylliska Hooks Herrgård. Tid: tisdagen den 4e oktober 17:00-22:30 Plats: Hooks Herrgård, Hok (20 minuter utanför Jönköping) Vänligen, Lars Kleppe, VD Alstom Sverige Alstom shaping the future ALSTOM TRANSPORT MØDER ALLE BEHOV, FOR HVER ENKELT KUNDE de bedste rejseoplevelser i den kollektive trafik

12 Strategisk rådgivning. Risikostyring Opbygning af relationer. Strategisk rådgivning. Eksportforberedelse Globale Mul Nedbry bar O af rela Netværk M o 12 Fremtidens Infrastruktur Maj 2012 Tænk i gruppedannelser Eksportrådet tilskynder de større danske virksomheder til at arbejde sammen i grupper og dermed få international tyngde, når de byder på infrastrukturprojekter i udlandet Tekst Jess Ulrik Verge Eksport Gruppe- eller konsortiedannelser kan give danske firmaer international tyngde og gennemslagskraft. En gennemslagskraft, der ofte vil være nødvendig for at kunne vinde store internationale infrastruktur-projekter. Det mener eksportrådgiver Jens Peder Jensen fra Eksportrådet under Udenrigsministeriet. Han hæfter sig ved, at Danmarks infrastruktur ifølge Global Competitiveness Report er blandt verdens 10 bedste. Dette skyldes primært, at vi har en række arkitekt-, ingeniør- og entreprenørfirmaer, der er blandt verdens førende, siger Jens Peder Jensen og fortsætter: Disse firmaer har fremdeles meget at tilbyde, og de kan tilføre værdi til større eller mindre infrastrukturprojekter på Eksportrådgiver Jens Peder Jensen. en række eksportmarkeder. Nogle af selskaberne er efter dansk målestok store, men mange er små og mellemstore virksomheder, for hvilke det kan synes som en uoverstigelig opgave at etablere sig på udenlandske markeder. Han vil derfor gerne tilskynde danske virksomheder til at tænke i gruppedannelser, særlig når det gælder infrastrukturprojekter. I Kina har vi eksempelvis lavet gruppesamarbejder på områder som lufthavnsbyggeri, hospitals-byggerier og offentligt, grønt byggeri. Konkurrencekraften kommer ofte fra stærke og trendsættende infrastrukturelle COWI var ledende rådgiver på et bro- og tunnelprojekt, der forbinder kystbyen Busan med øen Geoje i Sydkorea. løsninger i Danmark udført af dygtige danske selskaber. Dette gav i sin tid grobund for, at Christiani & Nielsen blev kendte verden over som havnebyggere; COWI i dag som brobyggere og Rambøll som bl.a. energibyggere, lige som Gehl Architects udvikler det levende byrum verden over. Jens Peder Jensen tilføjer, at det er muligt for virksomheder bl.a. at få tilskud fra Eksportrådet til fælles eksportfremstød, hvori fem eller flere firmaer deltager. Markederne rører på sig Eksportmulighederne er størst i BRIK-landene, hvor der er store markeder og penge til udvikling. I disse lande er der en erkendelse af, at den fortsatte udvikling kræver investeringer i infrastruktur. Det siger Peter Hostrup Rasmussen, der er formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Peter Hostrup Rasmussen, formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Han tilføjer, at der i BRIK-landene er en stigende interesse for at inddrage miljøaspekter, og netop her har mange danske virksomheder udviklet en stor viden som følge af de skrappe, danske miljøkrav. I det hele taget er danske rådgivningsvirksomheder konkurrencedygtige på rigtig mange områder inden for trafikanlæg. Til vejsektoren kan vi f.eks. bidrage med viden om støjdæmpning og genbrug af asfalt, og til konstruktioner ved vi f.eks., hvordan man reducerer tilslaget af cement for at imødegå miljøkrav. Enhver risiko rummer en mulighed Test om du er klar til eksport Anti-korruptionsrådgivning Vores hotline giver gratis indledende rådgivning om internationalisering Teknologisøgning CSR-rådgivning. Teknologisøgning Ambassader Teknologisøgning Innovation Nedbrydning af handelsbarrierer Vi hjælper 150 virksomheder til nye markedsmuligheder om ugen Gratis hotline Test om du er klar til eksport Eksportforberedelse. Vores hotline giver gratis indledende rådgivning om internationalisering Nedbrydning af handelsbarrierer Risikostyring Etableringsrådgivning Opbygning af relationer Toldregler Nedbrydning af handelsbarrierer Gratis hotline. Strategisk rådgivning. Eksportforberedelse. Toldregler Eksporten af dansk cleantech til det Gratis hotline. amerikanske marked er vokset med 17 procent Sourcing Investering Netværk Toldregler Strategisk Toldregler rådgivning. Partnerskaber Agentsøgning Opbygning af relationer. Eksportforberedelse. Gratis hotline. Sourcing Partnerskaber Investering Agentsøgning Overvågning af lovgivning Eksportforberedelse. Globale Muligheder Strategisk rådgivning. Har du styr på dine leverandører? I Brasilien kører 4 mio. biler på sukkerrør Nedbrydning af handelsbarrierer. Markedsanalyse. Agentsøgning Gratis hotline. Teknologisøgning eksport Konkurrentanalyse An Nedbrydning af Innovation handelsbarrierer Agentsøgnin Eksportforberedelse. Strategisk rådgivning. Agentsøgning Sourcing Partnerskaber Eksportforberedelse. Strategisk rådgivning. Opbygning af relationer. Partnerskaber Investering CSR-rådgivning Overvågning af lovgivning Anti-korruptionsrådgivning Agentsøgning Nedbrydning af handelsbarrierer. Teknologisøgning Investering Opbygning af relationer Eksportforberedelse. Konkurrentanalyse Konkurrentanalyse Ambassader Sourcing Eksport Til stede i 86 lande Strategisk rådgivning. Opbygning af relationer Opbygning Markeds af relationer analyse Globale Muligheder Risikostyring Sourcing Netværk Toldregler Sourcing Investering Agentsøgning Toldregler Partnerskaber Gratis Risikostyring hotline Agentsøgning Sourcing Test om du er klar til Ha Strateg Invest Konkurrenta Nedbrydning handelsbarrier Anti-korruptionsrådgiv Innovation Vi åbner døren til din globa markedsplad Hver Innovatio 3. dag hjælper vi en d Netværk til innovation Teknologisøgning Vi åbner døren til din globale markeds Etablerings Gratis hotline Konkurrentanalyse Eksportforberedels Vi åbner døren til din Tre timers grati eksportteknisk r Etablerings Innovation Markeds Vi åbner døren til din glob Anti-ko Kon Nedbr Ov af Vi s mu fu

13 igheder dning af handelsrierer Strategisk rådgivning. arkedsvervågning pbygning tioner Netværk Eksportforberedelse. Strategisk rådgivning. Opbygning af relationer. Gratis hotline. Sourcing Gratis hotline. Opbygning af relationer. Nedbrydning af handelsbarrierer. Opbygning af relationer. Nedbrydning af handelsbarrierer. Netværk Verdensomspændende byggeboom kan Fremtidens Infrastruktur Maj 2012 gavne danske virksomheder re for dem at byde ind på internationale 13 Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i projekter. byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. at vokse for at kunne klare sig i den inter- Rådgivervirksomhederne er nødt til nationale konkurrence. Det gælder dels Tekst Eline Holm prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden er der en sprogmæssig fordel i at have lokale rådgivere til rådighed, forklarer Eksport Jens Peder Jensen. Stor vækst i datterselskaber Hvor befinder transportinfrastruktur Overalt i verden har regeringerne Også Henrik Garver, som er direktør i søsat vækstpakker for at begrænse - Foreningen af Rådgivende Ingeniører nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og heder har en god chance for at blive taget Ministerråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, (FRI) er sikker på, at de danske virksom- Danmarks Eksportråd anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser og sætte gang i økonomien. den danske rådgiverbranches internatio- vækst i eksporten til stigende omsætning med på råd i byggefesten. I de senere år er Nogle estimater lyder på, at op mod 300 nale berørings ade vokset markant med i datterselskaberne er positiv for rådgiverbranchen. mia. dollar skydes efter infrastrukturprojekter alene i 2009, og det giver danske årligt. I 2009 forventes dog en mindre Når virksomheden får ere marke- en stigning i eksporten på procent 10 Fremtidens Infrastruktur September 2009 rådgivervirksomheder gode muligheder Direktør Henrik Garver, Foreningen af 10 stigning på seks procent, men det betyder Fremtidens der at Infrastruktur arbejde på, kan September en dygtig 2009 specialist, indenfor eksempelvis broer, bruge al Rådgivende Ingeniører for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ikke, at virksomhederne er blevet mindre internationale sin tid på præcis dette ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi- tværtimod. speciale, i stedet for dygtige arkitekter, der gør sig gældende Verdensomspændende Flere byer bygger metrosystemer, verdelen, siger han. En stor del af om- dele tiden mellem byggeboom kan Verdensomspændende Rådgivervirksomhederne er nødt til vokse gavne danske virksomheder gavne motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver danske ere afsætningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske ske datterselskaber, kompetencerne ikke Virksomheder virksomheder sig sætningen byggeboom internationalt? er rykket for at kunne klare sig i den kan internationale konkurrence og de opgaver hvor specialistopgaverne, bliver internationale over i udenland- der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder eksempelvis simpelthen fordi kapaciteten er blevet udnyttes fuldt ud. Det betyder, hans De danske virksomheder har afgjort gode COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet og erhvervet en ere større, og virksomhederne kan håndtere kompetencer bliver brugt optimalt, og muligheder for at komme med på nogle af svimlende store projekter, beløb for på vi op har mod nogle række mia. datterselskaber. dollar skal sætte Det gør gang det lette- i Garver, re for dem at byde ind på internationale re for opgaver dem at byde lokalt, ind på forklarer internationale Henrik det styrker virksomheden mener FRIdirektøren. Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i Et projekter. projekter. som mener, at skiftet fra kraftig byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. at vokse for at kunne klare sig i den intervervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. at vokse for at kunne klare sig i den inter- byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgi- Rådgivervirksomhederne er nødt til Rådgivervirksomhederne er nødt til nationale konkurrence. Det gælder dels nationale konkurrence. Det gælder dels Tekst Eline Holm Tekst Eline Holm prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden Hvor be nder Dansk transportsentligt billigere end en dansk. Desuden prismæssigt, for en indisk rådgiver er væ- er der en sprogmæssig fordel i at have der en sprogmæssig fordel i at have lokale rådgivere til rådighed, forklarer lokale rådgivere til rådighed, forklarer Eksport Eksport Jens Peder Jensen. infrastruktur sig internationalt? Jens Peder Jensen. Stor vækst i datterselskaber Stor vækst i datterselskaber Overalt i verden har regeringerne Også Henrik Garver, som er direktør i Overalt i verden har regeringerne Også Henrik Garver, som er direktør i Danmarks klarer sig godt set i et Quality of railroad infrastructure Ranking søsat vækstpakker for at begrænse - Foreningen af Rådgivende Ingeniører søsat vækstpakker for at begrænse - Foreningen af Rådgivende Ingeniører nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og heder har en god chance for at blive taget Ministerråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, Report strukturprojekter - inden for fra energi, World vej Economic og Forum placerer heder har en god chance for at blive taget Ministerråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, (FRI) er sikker på, at de danske virksom- internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness Switzerland 1 Danmarks transportinfrastruktur nanskrisens skadevirkning. Især infra- klarer sig (FRI) godt er sikker på, at de danske set virksom- i Quality of railroad infrastructure France 4 Danmarks Eksportråd Germany Danmarks Eksportråd 5 anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser og sætte gang i økonomien. den danske rådgiverbranches internatio- vækst i eksporten til stigende omsætning bejdspladser og sætte gang i økonomien. den danske rådgiverbranches internatio- vækst i eksporten til stigende omsætning med på råd i byggefesten. I de senere år anlæg bliver fremskyndet for at skaffe ar- med på råd i byggefesten. I de senere år er Danmark sig på. pladsen, når det gælder infrastruktur Finland 6 Nogle estimater lyder på, at op mod 300 nale berørings ade vokset markant med i datterselskaberne positiv for rådgiverbranchen. perspektiv. men mia. dollar ligger skydes efter efter vigtige infrastrukturpro- Ifølge europæiske lande. Global Competitive- en stigning i eksporten på procent verbranchen. generelt. Nogle estimater Danmark lyder på, slår at op de mod øvrige 300 skandinaviske lande, nale Sweden berørings ade vokset markant med i datterselskaberne 13 er positiv for rådgi- Denmark 14 mia. dollar skydes efter infrastrukturprojekter alene i 2009, og det giver de danske årligt. I 2009 forventes dog en mindre Når virksomheden får ere markejekter alene i 2009, og det giver de danske årligt. I 2009 forventes dog en mindre Når virksomheden får ere marke- et internationalt en stigning i eksporten på procent United Kingdom 21 rådgivervirksomheder 10 gode muligheder Direktør Henrik Garver, Foreningen af Fremtidens stigning på seks procent, men det betyder der at Infrastruktur arbejde på, kan September en dygtig 2009 specialist, indenfor eksempelvis broer, bruge for al vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ikke, at virksomhederne er blevet minlist, indenfor eksempelvis broer, bruge al Kilde: rådgivervirksomheder Global Competitiveness gode Report muligheder , Direktør Economic Henrik Forum Garver, Foreningen af stigning Norway på seks procent, men det betyder der at arbejde 36 på, kan en dygtig specia- Rådgivende Ingeniører Rådgivende Ingeniører for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ikke, at virksomhederne er blevet mindre internationale sin tid på præcis dette ministerråd og eksportrådgiver i Dan- dygtige arkitekter, der gør sig gældende dre internationale sin tid på præcis dette ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi- tværtimod. speciale, i stedet for dygtige arkitekter, der gør sig gældende ness Report Flere byer bygger metrosystemer, verdelen, siger han. En stor del af omsætningen rykket for at kunne klare sig i den in- specialistopgaverne, motorveje, lufthavne og andre infrasætningen rykket for at kunne klare sig i den in- specialistopgaverne, Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse Quality of overall infrastructure Ranking Quality of port infrastructure Ranking marks Eksportråd. fra World internationalt, Economic og det åbner op for rådgiverdelen, siger han. En stor del af om- at dele tiden mellem tværtimod. Forum speciale, i stedet for at dele tiden mellem Flere byer bygger metrosystemer, Verdensomspændende byggeboom kan Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse Switzerland 1 Finland 4 motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsæt- Virksomheder bliver internationale over i udenlandternationale konkurrence og de opgaver strukturprojekter. hvor Det giver ere afsæt- Virksomheder bliver internationale over i de udenlandternationale konkurrence og de opgaver hvor France 5 Germany 5 Germany 6 Denmark 9 ningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske ske datterselskaber, kompetencerne ningsmuligheder ikke for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske ske datterselskaber, kompetencerne ikke gavne danske virksomheder placerer Danmark sig på Finland 7 France 10 der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis simpelthen fordi kapaciteten er blevet udnyttes fuldt ud. Det betyder, at der hans har de 5.pladsen, pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder når som eksempelvis det simpelthen gælder fordi kapaciteten blevet udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans Denmark 9 Sweden 11 De danske virksomheder har afgjort gode COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet og erhvervet en ere for opgaver dem at byde lokalt, ind på forklarer internationale Henrik det styrker virksomheden mener muligheder FRI- for at komme med på nogret på indkøb i udlandet og erhvervet en ere opgaver lokalt, forklarer Henrik det styrker virksomheden mener FRI- større, og virksomhederne kan håndtere kompetencer bliver brugt optimalt, De og danske virksomheder har afgjort gode COWI og Rambøll i de senere år har væ- større, og virksomhederne kan håndtere kompetencer bliver brugt optimalt, og Sweden 10 Norway 12 muligheder for at komme med på nogle af de store projekter, for vi har nogle række datterselskaber. Det gør det lette- Garver, projekter. som mener, at skiftet fra kraftig direktøren. le af de store projekter, for vi har nogle række datterselskaber. Det gør det lette- Garver, som mener, at skiftet fra kraftig direktøren. Et svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i Norway 31 Switzerland 26 byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen. at vokse for at kunne klare sig i den inter- United Kingdom 33 United Kingdom 31 Rådgivervirksomhederne er nødt til kvaliteten af infrastrukturen generelt. Danmark placerer nationale konkurrence. Det gælder dels Tekst Eline Holm prismæssigt, for en indisk rådgiver væsentligt billigere end en dansk. Desuden Quality of roads Ranking Quality of air transport infrastructure Ranking Hvor be nder Dansk transportinfrastruktur sig internationalt? Denmark infrastruktur sig 8 internationalt? Finland 8 France Hvor be nder Dansk 2 transport- Germany 4 sig før er der en Sverige, sprogmæssig fordel i at have Finland Switzerland og Tyskland. 4 Switzerland 5 lokale rådgivere til rådighed, forklarer Eksport Germany 5 Denmark 6 Jens Peder Jensen. Finland 12 France 9 Stor vækst i datterselskaber Sweden 19 Norway 11 Overalt i verden har regeringerne Også Henrik Garver, som er direktør i United Kingdom 30 Sweden 18 Danmarks søsat vækstpakker transportinfrastruktur for at begrænse - klarer sig godt set Kilde: i et Global Foreningen Quality of af railroad Rådgivende Competitiveness infrastructure Ingeniører Ranking Report Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et Quality of railroad infrastructure Ranking Norway , 61 World Economic United Kingdom Forum Fremtidens Infrastruktur 35 nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og heder France har en god chance for at blive taget Ministerråd 4 og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, France 4 (FRI) September 2009 internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness Switzerland sikker på, at de danske virksom- 1 internationalt 10 perspektiv. Ifølge Global Competitiveness Switzerland 1 Report - fra World Economic Forum placerer Foto: Dennis Rosenfeldt Fremtidens Infrastruktur September 2009 Report - fra World Economic Forum placerer Danmarks Eksportråd anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser sig og sætte på. gang pladsen, i økonomien. når det gælder infrastruktur den Finland danske rådgiverbranches internatio- vækst i eksporten 6 til stigende omsætning Danmark sig på. pladsen, når det gælder infrastruktur Finland 6 med Germany på råd i byggefesten. I de senere år er 5 Germany 5 Danmark Nogle estimater lyder på, at op mod 300 nale generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, Sweden berørings ade vokset markant med i datterselskaberne 13 er positiv for rådgiverbranchen. 14 Denmark 14 Verdensomspændende generelt. Danmark slår øvrige skandinaviske lande, Sweden 13 byggeboom kan mia. dollar skydes efter infrastrukturprojekter alene i 2009, og det giver de danske årligt. United I 2009 Kingdom forventes dog en mindre Når 21 virksomheden får ere marke- United Kingdom 21 en Denmark stigning i eksporten på procent men ligger efter vigtige europæiske lande. men ligger efter vigtige europæiske lande. rådgivervirksomheder gode muligheder Direktør Henrik Garver, Foreningen af stigning Kilde: Global Competitiveness Report , World Economic Forum Norway på seks procent, men det betyder der at arbejde 36 på, kan en dygtig specialist, indenfor eksempelvis broer, bruge al Kilde: Global Competitiveness Report , World Economic Forum Norway 36 Rådgivende Ingeniører gavne danske virksomheder for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ikke, at virksomhederne er blevet mindre internationale sin tid på præcis dette ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi- tværtimod. speciale, i stedet Et for re for dem at byde ind på internationale svimlende beløb på op mod mia. dollar skal sætte gang i dygtige arkitekter, der gør sig gældende Quality Flere of byer overall bygger infrastructure metrosystemer, verdelen, Rankingsiger han. En stor del of port af omsætningen er rykket for at kunne of klare overall sig i den in- specialistopgaverne, infrastructure Ranking infrastructure Ranking at dele tiden mellem Quality of overall Ranking projekter. Quality of port infrastructure Ranking motorveje, Switzerland lufthavne og andre infrastrukturprojekter. France Det giver ere afsæt- Virksomheder 5 bliver internationale over Germany i de udenland- 5 vervirksomheder France har en god chance for 5 at få deres del af kagen. at vokse Germany for at kunne klare sig i den inter- 5 byggeriet 1 Finland 4 Switzerland af veje, broer og lufthavne verden 1 over. Danske rådgi- Rådgivervirksomhederne Finland er nødt til 4 Quality Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse ternationale konkurrence og de opgaver hvor ningsmuligheder Germany for de virksomheder, Jens Peder 6 Jensen peger på, at danske ske Denmark datterselskaber, 9 kompetencerne ikke Germany 6 nationale Denmark konkurrence. Det gælder dels 9 der Finland har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder 7 som eksempelvis simpelthen France fordi kapaciteten blevet udnyttes 10fuldt ud. Det betyder, at Tekst hans Finland Eline Holm 7 prismæssigt, France for en indisk rådgiver er væsentligt Sweden billigere end en 1dansk. Desuden Denmark danske virksomheder har afgjort gode COWI 9og Rambøll i de senere år har været på 10indkøb i udlandet og erhvervet en ere Norway opgaver lokalt, forklarer Henrik det styrker 12 virksomheden mener FRI- Sweden 10 er Norway der en sprogmæssig fordel i at have 12 Switzerland større, Sweden og virksomhederne kan håndtere kompetencer 11 bliver brugt optimalt, Denmark og 9 muligheder Sweden for at komme med på nogle Norway af de store projekter, for vi har nogle række 31datterselskaber. Det gør det lette- Garver, Switzerland som mener, at skiftet fra kraftig direktøren. 26 Norway 31 lokale Switzerland rådgivere til rådighed, forklarer 26 Eksport United Kingdom 33 United Kingdom 31 United Kingdom 33 Jens United Peder Kingdom Jensen. 31 France 3 Stor vækst i datterselskaber Overalt i verden har regeringerne Også Henrik Garver, som er direktør i Quality of roads Ranking Quality of air transport infrastructure Ranking søsat Quality vækstpakker of roads for at begrænse - Ranking Foreningen Quality of af air Rådgivende transport infrastructure Ingeniører Ranking Hvor be nder Dansk transportinfrastruktur sig internationalt? France 2 Denmark Germany 4 nanskrisens France skadevirkning. Især infrastrukturprojekter Switzerland inden for energi, vej og 4 heder Switzerland har en god chance for at blive taget 5 2 (FRI) Germany sikker på, at de 5danske virksom- 4 Switzerland 4 Switzerland 5 Danmarks Eksportråd Germany 5 Denmark 6 anlæg Germany bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser Denmark og sætte gang i økonomien. 8 den Finland danske rådgiverbranches internatio- 8 5 med Denmark på råd i byggefesten. I de senere år er 6 Denmark 8 8 Finland 12 Finland France 9 Nogle Finland estimater lyder på, at op mod nale France berørings ade vokset 6markant med 9 Peter Hostrup Rasmussen Sweden ser også 19 Norway 11 mia. Sweden dollar skydes efter infrastrukturprojekter United alene Kingdom i 2009, og det giver de danske 30 årligt. Sweden I 2009 forventes dog en mindre en Norway stigning i eksporten på procent verbranchen. 11 United Danmarks Kingdom transportinfrastruktur klarer 30 sig godt set i et Sweden Quality of railroad infrastructure Ranking 18 Norway 61 United Kingdom 35 rådgivervirksomheder Norway gode muligheder Direktør 61 Henrik Garver, Foreningen af stigning United på Kingdom seks procent, men det betyder 35 internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness Switzerland 1 Germany Rådgivende Ingeniører France 4 for vækst, vurderer Jens Peder Jensen, ikke, at virksomhederne 10er blevet mindre internationale Report - fra World Economic Forum placerer gode muligheder i Mellemøsten og nævner Qatar, hvor der i dag ses men ligger Germany 5 ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd. internationalt, og det åbner op for rådgi- tværtimod. dygtige arkitekter, der gør sig gældende Danmark sig på. pladsen, når det gælder infrastruktur Finland 6 Flere byer bygger metrosystemer, verdelen, siger han. En stor del af omsætningen er rykket 11 Rådgivervirksomhederne er nødt til at vokse generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, 13 Sweden Denmark 14 motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsæt- Virksomheder bliver internationale over i de udenlandternationale konkurrence for at kunne klare sig i den in- vækst efter vigtige europæiske i lande. United Kingdom 21 ningsmuligheder for de virksomheder, Jens Peder Jensen peger på, at danske ske datterselskaber, Kilde: Global Competitiveness Report , World Economic Forum Norway 36 der har de pågældende nicheområder. rådgivervirksomheder som eksempelvis simpelthen fordi kapaciteten er blevet United Kingdom 28 De danske virksomheder har afgjort gode COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet og erhvervet en ere opgaver lokalt, forklarer Henrik større, og virksomhederne kan håndtere transportsektoren, der overgår lande i muligheder for at komme med på nogle af de store projekter, for vi har nogle række datterselskaber. Det gør det lette- Garver, som mener, at skiftet fra kraftig direktøren. Quality of overall infrastructure Ranking Quality of port infrastructure Ranking Switzerland 1 Finland 4 Norway 42 France 5 Germany 5 Vesteuropa. Germany 6 Denmark 9 Finland 7 France 10 Denmark 9 Sweden 11 Hvor be nder Dansk transportinfrastruktur sig internationalt? Sweden 10 Norway 12 Der er er stigende investeringer Norway i Afrika inden for trafikanlæg, og i Østeuropa 31 Switzerland 26 United Kingdom 33 United Kingdom 31 Quality of roads Ranking of air transport infrastructure Ranking Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et Quality of railroad infrastructure Ranking Quality of roads France 2 Germany 4 internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness Switzerland Ranking 1 Switzerland 4 Switzerland 5 France 4 rører markederne på sig - f.eks. inden for Report - fra World Economic Forum placerer Germany 5 Denmark 6 Germany 5 Denmark 8 Finland 8 Danmark sig på. pladsen, når det gælder infrastruktur Finland 6 France 1 Finland 12 France 9 generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande, Sweden 13 Sweden 19 Norway 11 Denmark 14 byudvikling og trafiksikkerhed. United Kingdom 30 Sweden 18 men ligger efter vigtige europæiske lande. United Kingdom 21 Norway 61 United Kingdom 35 Kilde: Global Competitiveness Report , World Economic Forum Norway 36 Switzerland 3 I Balkan og andre østeuropæiske lande tænker man i stigende grad cyklerne Denmark Quality of overall infrastructure Ranking Quality of port infrastructure 6 Ranking Switzerland 1 Finland 4 France 5 Germany 5 Germany 6 Denmark 9 Germany Finland 7 France Denmark 9 Sweden 11 Sweden 10 Norway 12 ind i bybilledet, og samtidig ser vi en stigende interesse for at nedbringe antallet Norway 31 Switzerland 26 Finland United Kingdom 33 United Kingdom Sweden Quality of roads Ranking Quality of air transport 23infrastructure Ranking France 2 Germany 4 af trafikskader, som jo ikke kun medfører Switzerland 4 Switzerland 5 Germany 5 Denmark 6 United Kingdom Denmark 8 Finland 26 8 Finland 12 France 9 menneskelige, men også samfundsmæssige Sweden 19 Norway 11 United Kingdom 30 Sweden 18 Norway Norway 61 United Kingdom omkostninger. Foto: Dennis Rosenfeldt 10 Foto: Dennis Rosenfeldt Foto: Dennis Rosenfeldt Foto: Dennis Rosenfeldt Ministerråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen, vækst i eksporten til stigende omsætning i datterselskaberne er positiv for rådgi- Når virksomheden får ere markeder at arbejde på, kan en dygtig specialist, indenfor eksempelvis broer, bruge al sin tid på præcis dette speciale, i stedet for at dele tiden mellem specialistopgaverne, og de opgaver hvor kompetencerne ikke udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans kompetencer bliver brugt optimalt, og det styrker virksomheden mener FRI- Ranking Switzerland 1 France 4 Germany 5 Finland 10 Denmark 11 Sweden 17 United Kingdom 19 Norway 54 Quality of port infrastructure Ranking Finland 7 Denmark 9 Germany 10 Sweden 11 United Kingdom 17 France 20 Norway 27 Switzerland 36 Quality of air transport infrastructure Ranking Switzerland 3 Germany 6 France 7 Denmark 8 Norway 9 Sweden 11 Finland 16 United Kingdom 24 Opbygning Gratis hotline Etableringsrådgivning af relationer Eksportforberedelse Enhver risiko rummer en mulighed r du styr på dine leverandører? isk rådgivning ering nalyse af Vi skaber markedsmuligheder og er ning fungerer som problemknuser. e. Har du styr på dine leverandører? Til stede i 86 lande globale markedsplads Gratis hotline Nedbrydning af handelsbarrierer Teknologisøgning s told- og Test om du er Indien uddanner Eksportforberedelse. klar til eksport ingeniører Teknologisøgning ådgivning Eksportforberedelse Strategisk rådgivning Gratis hotline Netværk rådgivning rruptionsrådgivning kurrentanalyse ydning af handelsbarrierer. ervågning lovgivning Til stede i 86 lande Opbygning Test om du er klar af relationer le s n Eksportfremstød giver virksomhederne ansk virksomhed mereksport på 1,8 mio. kr. rådgivning analyserisikostyring plads ti-korruptionsrådgivning Til stede i 86 lande Tre timers gratis told- og eksportteknisk rådgivning Eksportforberedelse. Partnerskaber g Teknologisøgning Opbygning Markedsanalyse Agentsøgning af relationer Til stede i 86 lande ale markedsplads. Ambassader. CSR-rådgivning Markedsovervågning Toldregler kaber markedsligheder og ngerer som problemknuser CSR-rådgivning Vores hotline giver gratis indledende rådgivning om internationalisering. Enhver risiko rummer en mulighed Vi åbner døren til din globale markedsplads Bliv en del af de virksomheder der årligt deltager i fælles eksportfremstød. Strategisk til eksport Innovation CSR-rådgivning Agentsøgning Eksportforberedelse Nedbrydning af handelsbarrierer Konkurrentanalyse Globale Innovationrådgivning Til stede i 86 lande Gratis hotline af handelsbarrierer Opbygning Muligheder Markedsanalyse af relationer. Sourcing Opbygning af relationer. Partnerskaber Agentsøgning Eksportforberedelse Strategisk rådgivning. Gratis hotline. Risikostyring Eksportfremstød CSR-rådgivning Nedbrydning af handelsbarrierer. I Kina er der 200 millionbyer i 2020 om året Eksportfremstød Opbygning af relationer Etableringsrådgivning Overvågning af lovgivning Innovation Gratis hotline. Teknologisøgning Vi Netværk åbner døren til din globale markedsplads Partnerskaber Gratis hotline. Teknologisøgning Innovation Vores hotline giver Har du styr på dine leverandører? Gratis hotline. Teknologisøgning gratis indledende Partnerskaber rådgivning om internationalisering Opbygning Globale Muligheder af relationer Vi åbner døren til din globale markedsplads Teknologisøgning Anti-korruptionsrådgivning Markedsovervågning Eksport Agentsøgning Strategisk rådgivning. Overvågning af lovgivning Test om du er klar til eksport Innovation Partnerskaber Nedbrydning Opbygning af relationer Test om du er klar til eksport Enhver risiko rummer en mulighed Ambassader Risikostyring CSR-rådgivning Strategisk rådgivning HOTLINE TIL EKSPORT Verden venter... Ring gratis på

14 14 Fremtidens Infrastruktur Maj 2012 Vi kan skabe havne i verdensklasse Danske havne udnytter ikke ny teknologi og fordele ved at samarbejde på tværs af virksomhedstyper nok. Nu skal der skabes mere synergi på havnen, siger brancheforeningen Danske Havne. Tekst Lene Rosenmeier Danske havne Omfanget af gods, der passerer danske havne, er steget markant de senere år. 80 % af dansk im- og export går i dag igennem havnene, som samtidig er stærkt på vej mod større anerkendelse som transportcentre. I takt med denne udvikling er flere typer af virksomheder flyttet ind på havneområderne. Det oplyser sekretariatschef for brancheforeningen Danske Havne Tom Elmer Christensen. Ifølge ham er det afgørende for havnenes fremtid som erhvervscentre, at havnens aktører gør op med den traditionelle silotænkning, hvor hver virksomhed passer sig selv. I stedet skal de begynde at samarbejde på tværs med hinanden og udnytte nye teknologiformer til at opnå en række fordele. Tidligere koncentrerede vi os om at få skibene ind til kajerne, men det er ingen sag mere. Så nu bør vi i stedet bruge Tom Elmer Christensen, sekretariatschef for Danske Havne. energien på at se, hvordan vi ved hjælp af samarbejde, snedig planlægning og ny teknologi kan gøre arbejdet smartere. Der ligger et kæmpe potentiale her, som slet ikke bliver udnyttet forklarer Tom Elmer Christensen. Uudnyttet potentiale Britta Gammelgaard, professor i supply chain management på CBS, er enig i, at der er en masse uudnyttede fordele for havnene at komme efter, hvis blot man kommunikerer mere med hinanden. Man går glip af en hel masse, når man ikke koordinerer på tværs. Der kan nemt opstå barrierer, når gods og information skal gå fra en silo til en anden. Men samarbejde på tværs kan for eksempel nedbringe leveringstiderne, forklarer hun. Og ifølge Britta Gammelgaard er der kontante gevinster at hente, hvis man ser sig selv som en del af en større forsyningskæde. Det påvirker måske ikke forretningen direkte, om varerne f.eks. kommer hurtigere frem, fordi man kommunikerer med Britta Gammelgaard, professor i supply chain management på CBS. andre virksomheder i kæden. Men det hjælper kunden, og på den måde fastholder man måske også kunden fremover. Tom Elmer Christensen mener, at danske havne kan komme til at ligge i toppen af verdensklassen, hvis blot brancherne bliver bedre til at tale sammen. Han ser bl.a. en oplagt mulighed for at skabe et fælles indberetningssystem, der kan spare virksomhederne for en masse tid og besvær og i sidste ende penge. Vi skal alle indberette til en hel række myndigheder, og det gør vi i mange forskellige systemer, der ikke kommunikerer sammen. Men man bør kunne lave et system, som registrerer det hele. Her kan vi lære meget af de erhvervsområder, der er længere fremme end os med at udnytte intelligent logistik og sammenkæde systemer og processer. Det handler bare om, at nogle beslutter sig for at lave det, opfordrer han. Brancheforeningen Danske Havne er netop nu i gang med at formalisere samarbejdet på havnene bl.a. ved at etablere klyngesamarbejder. CMP logistikhub for Østersøregionen Copenhagen Malmö Port (CMP) driver havnene i København og Malmø og tilbyder moderne logistiktjenester til kunder i hele Østersøregionen. CMP's strategiske placering i Øresund gør den til en logistikhub, der giver mulighed for effektiv håndtering af gods pr. skib, bane og lastbil. CMP foretager store investeringer i infrastruktur, hvor miljøhensyn og bæredygtige løsninger inden for teknik og service er i centrum. I september indviede man Norra Hamnen i Malmø med tre nye, topmoderne terminaler, der giver mulighed for en femdobling af godsmængderne. I Norra Hamnen øges kapaciteten til den hastigt stigende kombitrafik pr. bane. Samtidig frigøres nye arealer til CMP's bilaktiviteter, som allerede i dag er de største i Skandinavien. Som det næste skridt etablerer Malmø Kommune et nyt logistikcenter i området, hvor man åbner kvadratmeter til nyetableringer i umiddelbar nærhed af havnen. Containervej 9 P.O. Box 900 DK-2100 Copenhagen Ø Denmark Tel Fax Terminalgatan 18 P.O. Box 566 SE Malmö Sweden Tel + 46 (0) Fax + 46 (0)

15 Fremtidens Infrastruktur Maj Centrum for Norden: København tættere på Hamborg og Malmø Der er et kæmpepotentiale i samarbejdet mellem København, Malmø og Hamburg, hvis de rigtige investeringer bliver foretaget, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen. Tekst Finn Bruun Trafiksamarbejde Det er Københavns kommunes ambition, at rejsetiden mellem København og Hamburg skal ned på to en halv time, og at der bør være et hurtigtog hver time, der forbinder vores to store byer og regioner, siger Københavns overborgmester Frank Jensen. Hvis den ambition skal nås bliver det afgørende, at man både på tysk og på dansk side sikrer, at ens egen infrastruktur er på plads, når forbindelsen åbner over Femern Bælt. Vi har et godt samarbejde med både Malmø og Hamburg. Vi har en lang tradition for samspillet mellem Malmø og København, men vi har klart fået styrket vores relationer med Hamburg i det sidste års tid, siger Frank Jensen, som netop her i maj i år har besøgt Hamburg med en dansk erhvervsdelegation. Vi har et godt samarbejde med både Malmø og Hamburg. Vores samarbejde med Hamburg går ikke mindst på at udnytte potentialet ved den kommende faste forbindelse over Femern Bælt så godt som muligt. Vi satser også på, at København og Hamborg-regionen i de kommende år kan samarbejde på områder som clean tech, turisme og life science. Tæt på Malmø Samtidig fastholder vi vores meget tætte relationer til Malmø og vi integrerer selvfølgelig også Malmø i samarbejdet med Hamburg, siger overborgmesteren. Det hænger også sammen med at både Sydsverige og hovedstaden arbejder på fuld kraft på at sikre Københavns Lufthavn som international lufthavn. Københavns Lufthavn er ekstremt vigtig for Københavns vækst og udviklingsmuligheder, ja for hele Sydsverige og for hele hovedstadsområdet, fastslår han. Når udenlandske virksomheder skal placere arbejdspladser i Nordeuropa er Overborgmester Frank Jensen: Samarbejdet med Sydsverige har givet vækst til København og et forstærket samarbejde med Hamborg vil give yderligere vækstmuligheder. den internationale tilgængelighed helt afgørende. Lufthavnen er sammen med en højhastighedsforbindelse mellem Hamborg og København utrolig vigtig, siger Frank Jensen og tilføjer: De seneste tal fra Danmarks statistik for væksten i Danmark fordelt på regioner viser, at hovedstaden havde en vækst i BNP på 3 procent, mens resten af Danmark lå på 0,7 procent. Så vi kan klart se, at København og hovedstadsområdet er vækstmotoren for hele Danmark. Uden denne vækst i hovedstadsområdet havde Danmark nærmest været i recession i Når hovedstaden kan holde væksten oppe, så skyldes det jo også, at vi ligger i et område, hvor vi har de bedste relationer til Sydsverige både infrastrukturmæssigt og på mange andre felter. Når vi så yderligere styrker forbindelserne til Hamborg, kan vores region få et yderligere løft både i form af samarbejde på erhvervssiden, og fordi der også på turismesiden ligger nogle store muligheder, fordi Hamborg i sig selv er så stor. Det betyder potentiale for yderligere at styrke vækstmulighederne i hovedstaden, siger Frank Jensen. Malmø-borgmester Ilmar Reepalu: Ingen integration uden infrastruktur I løbet af nogle år er vi nået op på omkring daglige pendlere mellem København og Malmø, siger Malmøs borgmester Ilmar Reepalu. Malmø-borgmester Ilmar Reepalu. Han ser to problemer for udviklingen af pendlingen: Det koster jo en del penge at køre kollektivt mellem København og Malmø, og også dem med bil betaler relativt høje takster. Det begrænser pendlingen. Samtidig må mange passagerer i toget stå op. Det er ubekvemt. Derfor har vi sagt, at det vil vi afhjælpe, så vi på længere sigt får en ekstra forbindelse, som hænger sammen med Københavns trafiksystem i form af en metro fra Malmø Centralstation til f.eks. Østerport Station på Københavnssiden, så man hurtigt kommer fra city til city uden om flaskehalsene i tunnel og jernbane, siger han, og fremhæver, at man har fået EU-penge til at gå videre med forslaget. Det er et problem for os i forhold til forbindelsen til Tyskland, at tyskerne fortsat er lidt tilbageholdende. De taler gerne om forbindelsen København-Hamborg og sydpå, men er ikke lige så interesserede som vi i forbindelsen via Øresund. Her mener jeg, at vi har et stykke arbejde at gøre for at få tyskere til at se, at koblingen hele vejen fra Skandinavien og ned til Hamborg er særdeles vigtig, siger Malmøborgmesteren og understreger, at de store trafik-investeringer København og Malmø gennemfører gerne skulle have en samarbejdspartner med tilsvarende anlæg i Hamborg. Vi har alle brug for en transportkorridor mellem Øresundsregionen og Hamborg, siger Ilmar Reepalu. Øresund viser vej Han er ikke i tvivl om, at en fælles vækstregion i Øresunds-området har et udviklingspotentiale i milliardklassen hvert år, men vurderer, at Europa i øjeblikket er i en fase med mest fokus på nationale interesser: Men EU og Lissabon-traktaten lægger jo op til, at vi i Europa styrker konkurrencekraften uden at blive bremset af grænserne. Og her er Øresundsregion måske det bedste eksempel på, hvad man kan vinde ved at skabe en integreret region med tilhørende forskningsrelationer Det siger sig selv at en sådan integration er umulig uden en passende infrastruktur. integrationen er den første forudsætning, og derfor må den gøres enkel og let tilgængelig, siger Ilmar Reepalu. Hamborgs borgmester: To by-regioner som styrker hinanden Det var intet tilfælde at Hamborgs førsteborgmester Olaf Scholz første delegations-udlandsrejse gik til København, hvor han understregede den store betydning af et øget samarbejde, som for alvor aktualiseres af den kommende faste Femern-forbindelse. Olaf Scholz ser det forstærkede samarbejde mellem Hamborg og København og dermed reelt også til Øresundsregionen som starten på et nyt fælles projekt. Den faste forbindelse over Femern Bælt, som vi begge ønsker, har ikke kun symbolsk betydning men også praktisk betydning, fordi den får København og Hamborg til at rykke tættere sammen, siger han. Hamborg og København er byer i vækst. Begge indretter sig på et stigende antal mennesker, der arbejder, er under uddannelse og bruger offentlig transport. De forventer livskvalitet Parallel er også den store byudvikling i f.eks. havneområdet i København og Hamborg, og der er store fordele ved at samarbejde omkring planlægningen og gennemførelsen af sådanne projekter. De to byplanlægningsafdelinger samarbejder, og vi lærer fra hinanden. København har vækst-konceptet grøn vækst, ligesom vi i Hamborg har konceptet Hamborg den grønne metropol, og der ligger en fortsat opgave for Hamborgs førsteborgmester Olaf Scholz. at sikre naturen ved at bygge pladsbesparende og fortsat være førende omkring miljø- og klimabeskyttelse. Samtidig er begge byer afhængige af fremtidens teknologi, herunder også moderne kraftværksteknologi og Clean tech, siger førsteborgmesteren og fremhæver den fælles interesse i en energiforsyning, der er sikker, økonomisk, miljø- og klimavenlig og skaber nye arbejdspladser. Det arbejder vi intensivt med i begge byer, og det er derfor nærliggende med et tættere samarbejde også her, mener Olaf Scholz. Hurtigere tog Den faste forbindelse bringer byerne tættere sammen, og hurtigere trafikforbindelser end vi har i dag vil give økonomiske fordele på begge sider, fremhæver Olaf Scholz, som betragter kortere afstande og hurtigere vareudveksling som vigtige resultater og går ind for, at rejsetiden mellem Hamborg og København skal forkortes med hurtige togforbindelser til maksimalt to en halv time.

16 16 Fremtidens Infrastruktur Maj 2012 Nyt signalsystem lover godt for danske virksomheder Omkring en fjerdedel af milliardkontrakten på ERTMSudrulningen udgøres af installationsarbejde, og dermed vil danske virksomheder kunne få en god bid af kagen, vurderer Banedanmark. Tekst Jess Ulrik Verge ERTMS I følge Morten Søndergaard er potentialet stort, fordi cirka en fjerdedel af hele den danske ERTMS-investering udgøres af installationsarbejde. Om cirka tre år vil udrulningen af ERTMS tage fart med bygningen af en Early Deployment -strækning. Når denne strækning er sikkerhedsgodkendt kommer det første spadestik til det unikke jernbaneprojekt, der som det første i verden transformerer et helt lands signalsystem til en ny standard. ERTMS er en fælleseuropæisk standard, og sigtet har fra starten været at skabe en sammenhængende jernbane på tværs af landegrænserne i EU. Selv om de forskellige EU-lande har deres egne udrulningsplaner, er der fortsat bred europæisk vilje til at nå målet. Dette blev yderligere bestyrket i april, hvor det danske EU-formandskab og EU-kommisssionen var værter for en konference med bred deltagelse af EU-medlemslandene. Konferencen mundede bl.a. ud i et Memorandum of Understanding, som stadfæstede, at alle parter er indforstået med, at ERTMS er det nye og fremtidige system. Dermed blev konferencen også en slags de-riscing af det danske ERTMS-projekt, da netop færdiggørelsen af ERTMS-standarden er vigtig for os, siger Morten Søndergaard, der er direktør for Banedanmarks signalprogram. Gang i de danske hjul Bag signalprogrammets hovedentrepriser står den franske industrigigant Alstom samt det fransk-britiske konsortium Thales-BBR. Disse virksomheder skal udskifte signalerne på fjernbanen, og Alstom skal i tillæg udruste alle danske tog med nye terminaler. Selv om entreprisen ligger på udenlandske hænder, vil der efter Morten Søndergaards vurdering blive gode muligheder for danske virksomheder til at få en bid af kagen. Ganske vist vil langt de fleste komponenter blive fremstillet i udlandet. Men de skal jo installeres i Danmark, og her vil danske virksomheder komme i spil i en grad, der afhænger af, hvor godt de kan strikke konkurrencedygtige tilbud sammen. Morten Søndergaard fra Banedanmark er direktør for signalprogrammet. //Foto: Christoffer Regild Christian Algreen- Ussing, direktør for Alstom Transport i Danmark og Norge. Hans Christian Wolter, specialkonsulent i Trafikstyrelsen. Leverandører indsætter folk Allerede nu har Alstom og Thales indsat folk i Danmark. I første omgang for at arbejde sammen med Banedanmark i designfasen og senere for at opfylde vedligeholdelseskontrakten på systemet. Vi har indsat 25 ingeniører som den danske del af vores team, der skal arbejde sammen med Banedanmark i designfasen, fortæller Christian Algreen-Ussing, som er direktør for Alstom Transport i Danmark og Norge. I øjeblikket er flertallet af de 25 Alstom-folk udlændinge, som er er hentet ind fra forskellige referenceprojekter. Men det er meningen, at holdsammensætningen med tiden skal ændre sig, så flere danske ingeniører finder plads i teamet. Hvor mange afhænger naturligvis af, i hvor høj grad det lykkes de nuværende folk at få aflejret deres kompetencer, siger Christian Algreen-Ussing. Såvel Alstom som Thales har fået vedligeholdelseskontrakterne, og med mindre disse kontrakter opsiges af den ene eller den anden part, vil begge leverandører være repræsenteret med mandskab i Danmark i de næste 25 år. Lysere fremtid Morten Søndergaard vurderer, at ERT- MS kommer til at spille en vigtig rolle for den danske jernbanes fremtidige konkurrenceevne inden for passager- og godstransport. Der er jo en politisk interesse i at lade jernbanen opsuge trafikvæksten i de kommende ti år. Og når så produktet forbedres (med ERTMS, red.), så bør man også kunne få jernbanen til at vokse. For vi ved jo, at der er tre faktorer, som er afgørende for, om man vælger jernbanen: Det er hastighed, frekvens og rettidighed. Og alle tre faktorer påvirkes positivt af det nye signalsystem, siger Morten Søndergaard. Udlandet skal med Mange EU-lande har delvis ERTMS sammen med øvrige signalsystemer, der langt fra er udtjente. Derfor har de ikke samme Overgangen til ERTMS kan betyde, at jernbanen vokser på såvel passager- som godstrafikken. //Foto: Tao Lytzen interesse som Danmark i at igangsætte en fuldstændig udskiftning. Dette er grunden til, at EU har oprettet de såkaldte korridorer, hvor de lande som ligger i korridorerne forpligter sig til at indføre ERTMS på de berørte strækninger. Trafikstyrelsen i Danmark er sat til at overvåge udrulningen af ERTMS i Korridor B, som går fra Stockholm til Napoli. Dette arbejde er under udvidelse og forandring til Godskorridor 3, der går fra Stockholm til Palermo. I Korridor B arbejdes for at forøge den tekniske og operationelle interoperabilitet således, at lokomotiver kan grænseoverskride med færrest mulige forhindringer, siger Hans Christian Wolter, der er specialkonsulent i Trafikstyrelsen og formand Der er jo en politisk interesse i at lade jernbanen opsuge trafikvæksten i de kommende ti år. Sporfornyelse og udrulning af signalprogrammet vil betyde:» Reduktion i de årlige forsinkelser på fjernbanen med ca timer.» 80 procents reduktion i signalrelaterede togforsinkelser.» Højere hastighed og kortere rejsetid på nogle strækninger. for bestyrelsen i Korridor B. Der arbejdes for at overflytte større andele af gods fra vej til bane, og fremtidsperspektiverne er op mod en fordobling af godsmængden langs korridoren i For Danmarks vedkommende forventes det, at indførelsen af ERTMS langs korridoren vil forøge antallet af godstog med ca. 50 procent på strækningen.» Bedre trafikinformation til passagererne.» Et ensartet højt sikkerhedsniveau på hele nettet.» En fælles europæisk standard, der giver fri passage over grænser. Kilde: Banedanmark

17 Mobilitet skaber vækst og velfærd Letbaner er et væsentligt element til at skabe en bæredygtig by, fx kan letbanen drives CO2 neutralt med energi fra vindmøller. Siemens letbanetog Avenio tilbyder dog langt mere. Det unikke konstruktionsprincip giver enewww.siemens.dk/mobility Mobilitet er essentielt for, at det moderne samfund kan fungere og i særdeleshed for at der kan skabes vækst i samfundet. Dermed er mobilitet også nøglen til at sikre velfærd for borgerne. Det forudsætter, at samfundet råder over effektiv og pålidelig mobilitet, således at mennesker og gods kan transporteres hurtigt, sikkert og miljørigtigt. Upålidelig og ineffektiv mobilitet betyder kødannelser og forsinkelser, hvilket koster tid, penge og livskvalitet med andre ord tab af vækst og velfærd. Løsninger, der sikrer en effektiv, miljørigtig og pålidelig mobilitet, hører til Siemens kernekompetencer. I talrige projekter verden over har vi bevist, at vi har de rigtige løsninger til at sikre mobilitet såvel på vejnettet som i den kollektive transport på skinner. Øget mobilitet på vejnettet Trængselsafgifter i bestemte geografiske områder eller kørselsafgifter generelt set udgør et af de elementer, der kan sikre mobiliteten på vejnettet og samtidig gavne miljøet. I Slovakiet har vi leveret GPS-baserede on-board units, som anvender software med avancerede algoritmer, der sikrer præcise og pålidelige data. En sådan løsning er særligt velegnet, når registrering skal ske over større geografiske arealer, fx i forbindelse med lastbiler der bevæger sig over lange afstande. I London registrerer vores løsning automatisk alle køretøjer, der bevæger sig ind i betalingszonen via kameraer og sørger for afregning til de, som ikke overholder Euro III normen for emissioner. Løsningen i London har bevirket et markant fald i såvel trængsel som forurening. Hele 18 % færre biler, 30 % færre trafikpropper og 15 % lavere partikelindhold i luften er resultatet. Hertil kommer øget livskvalitet og mindre tidstab for borgerne. Også andre intelligente trafiksystemer (ITS) giver lignende markante resultater som følge af øget gennemsnitshastighed på vejnettet, fx dynamiske grønne bølger i signalanlæg, tilpasning af hastighed i forhold til aktuel trafikmængde, fordeling af trafikken på flere ruter, omdirigering af trafikken i tilfælde af uheld, vejarbejde eller andet. Siemens leverer løsninger til overvågning af trafikken, hvor opsamlede data behandles og stilles til rådighed for disponering af trafikken. Grøn mobilitet med letbaner i byerne stående køreegenskaber og deraf minimal skinnestøj. Anvendelsen af elektrisk bremse helt til stilstand fjerner bremsestøj og støvpartikler fra bremsebelægninger. Sammen med et raffineret koncept for støjmanagement reduceres gener for omgivelser og beboere til et absolut minimum. Det intelligente system til energimanagement med bl.a. anvendelse af bremseenergi sikrer et lavt energiforbrug for Avenio. Herudover tæller forhold som anvendelsen biologisk nedbrydelige smøremidler til sporkranssmøring, en høj grad af genanvendelighed på materialer (>98%) samt anvendelsen af luftkøling til drivlinjen med til at sikre byer med Avenio letbanetog en plads helt i front for bæredygtig mobilitet. Avenio er en optimal kombination af erfaring og innovation. Mere end blot teknisk udstyr Der skal langt mere end blot computere og andet teknisk udstyr til at skabe moderne mobilitet. Mere end 160 års erfaring giver os en særdeles omfattende knowhow og en dyb forståelse af de processer, der udgør grundlaget for sikker, pålidelig og effektiv skinnebåren kollektiv transport såvel som trafikafvikling på vejnettet. Dermed er vi i stand til at levere løsninger, som er skræddersyet til den enkelte kundes specifikke ønsker og behov naturligvis således at den kollektive transport danner en harmonisk enhed med bybillede og livet i byen. Innovation til fremtiden Innovation er en fast og integreret bestanddel af vores virksomhed, hvilket bevirker, at vi kan levere optimale løsninger til vores kunder. Gennem vores konstante arbejde med innovation kan vi ikke alene forbedre nutidens og morgendagens løsninger, men vi arbejder i dag også på fremtidens state of the art løsninger. Lokale og pålidelige I Danmark har Siemens været en pålidelig leverandør og samarbejdspartner gennem årtier. Med vores 150 top motiverede og engagerede danske medarbejdere i Mobility divisionen er kompetencer og knowhow på plads. Siemens er klar til at tage udfordringerne op og aktivt bidrage til at skabe vækst og velfærd! IMO_DIannonce_270x375mm_ indd 1 10/08/

18 På sporet af pålidelig strøm? Selvfølgelig. ABB s transformerstationer til jernbaneindustrien sikrer stabil spændingsforsyning til infrastruktur og rullende materiel, og sørger for at metro, letbaner, regional- og fjerntrafik kører på skinner. Optimerede løsninger til jernbaneelektrificering sikrer pålidelig veksel- og jævnstrømsforsyning, samt høj ydeevne og effektivitet. Med vores viden og globale erfaring indenfor feltet kan vi levere nøglefærdige løsninger, og vores verdensomspændende organisation garanterer kundesupport og service igennem hele anlæggets levetid. ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.:

19 Fremtidens Infrastruktur Maj Strategiske vejkorridorer kan lette presset Man kan ikke bygge sig ud af samtlige problemer på statsvejnettet, mener vejdirektør Per Jacobsen, som også vægter Vejdirektoratets rolle som trafikmanager, der får trafikken til at flyde. Vejdirektoratet har indhentet store dele af sit vedligeholdelsesefterslæb og er i dag foran på tid og pris på de store anlægsprojekter Tekst Finn Bruun Vejdirektoratet Ud over rollen som leverandør af fyldestgørende beslutningsgrundlag til politikerne og ansvarlig for nye store anlægsprojekter og vedligehold ser Vejdirektoratet sig selv som en vejmanager, der skal få trafikken til at flyde. Vi løser mange store ressourcekrævende opgaver, og jeg er glad for, at det på trods af efterspørgslen er lykkedes at komme igennem med dem alle, siger Per Jacobsen, direktør i Vejdirektoratet og fremhæver, at analyserne viser, at mange at projekterne faktisk har ret høje samfundsøkonomiske afkast typisk dér hvor trængslen er størst. Vi har været begunstiget af, at vi siden 2010 har fået så mange midler, at vi har kunnet få nedbragt efterslæbet på statsvejnettet, siger han og nævner, at der ud over de kendte, konkrete projekter også Vejdirektoratets direktør, Per Jacobsen. foregår en lang række strategiske analyser af andre projekter, som politikerne træffer beslutning om. Per Jacobsen er i det hele taget stolt af, at det i den grad er lykkedes Vejdirektoratet trods stærk planlægningsaktivitet og store anlægsprojekter at nå målet og levere hurtigere og billigere end tidligere. Målsætningen er stort set lykkedes. Hovedbilledet er, at vi er foran på tid og pris, siger Per Jacobsen. Stigende trafik Vejdirektoratets analyser viser stigende trafikudvikling herhjemme ligesom i resten af Europa. Men jeg tror, at man må indstille sig på, at det ikke vil være muligt at bygge sig ud af alle problemerne. Derfor lægger vi stigende vægt på at få det maksimale ud af den infrastruktur, vi har. Vi kan blive bedre til at få trafikken til at glide med de eksisterende fysiske rammer. Selvfølgelig er det de store udbygninger, som først og fremmest rykker ved de trafikale effekter og fremkommelighed, men vi kan gøre meget derudover, siger han og betoner, at direktoratet gerne vil gøre mere ud af rollen som trafikmanager. Vi skal, uanset om vi planlægger eller vedligeholder, genere trafikken mindst muligt gennem bedre tilrettelæggelse af arbejderne, siger Per Jacobsen. Som eksempel herpå nævnes muligheden for at fokusere på, hvad der er de vigtigste korridorer i det strategiske statslige og kommunale vejnet, så man eksempelvis ved uheld kan lede trafikken over på andre ruter, der afhjælper situationen, hvor trafikken er mest presset. Målet er at sikre et vejnet med høj fremkommelighed både via den planlægningsmæssige side og ved hjælp af udstyr og beredskab. Også for erhvervslivet er disse korridorer vigtige, fremhæver han og nævner som et andet element Intelligent Trafikstyring, ITS som også øger trafiksikkerheden. Men systemerne er typisk dyre at drifte og kræver politisk prioritering. Miljø bl.a. i form at støjdæmpende asfalt og forskning i mindre rullemodstand har høj prioritet. FOR ARKILS KUNDER ER KVALITETEN AFGØRENDE...DERFOR LEVERER VI ET ORDENTLIGT STYKKE ARBEJDE Som entreprenør leverer vi løsninger, der skal holde i generationer. Derfor skal Arkils kunder kunne regne med, at vi holder, hvad vi lover, og altid leverer et ordentligt og færdigt stykke arbejde. Det gælder ikke mindst, når vi bygger motorveje.

20 20 Erhvervspræsentation NextMedia Atkins forbedrede mulighederne for at parkere cykler ved Ingrid Jespersens Gymnasieskole med såkaldt Flex-parkering. Det er her Anders H. Kaas til venstre og Niels Hoé til højre, begge fra Atkins. Cykelfremme: Lokale initiativer får flere til pedalerne Bedre cykelstier og cykelparkering, grønne cykelbølger eller bare mere information om fordelene ved at cykle. Mange danske byer arbejder for at blive attraktive cykelbyer. Og både store som små initiativer kan få fl ere til at vælge cyklen. Foto: Michael Altschul / Visuel-Medie Der er mere fokus på at fremme cyklisme end nogensinde før. Transportministeriet har f.eks. etableret en egentlig cykelpulje, der med økonomiske midler støtter projekter, som skal få flere danskere til at cykle. Og der er da også brug for vedvarende fokus på cyklisme, hvis landet skal blive ved med at være en stærk cykelnation, mener Niels Hoé, der er senior projektleder for området cykeltrafik hos det rådgivende ingeniørfirma Atkins. Atkins er måske mest kendt for at rådgive om jernbaneprojekter, men firmaet har stærk fokus på at skabe sammenhængende trafikløsninger. Og i den sammenhæng spiller cyklen en større og større rolle, da den oplagt kan kombineres med en togrejse eller en rejse med en fremtidig letbane i de danske storbyer. Både store og små tiltag rykker noget Ifølge Dansk Cyklist Forbund afspejler antallet af cyklister tydeligt den indsats, man gør lokalt for at fremme cyklisme. I flere byer, hvor der har været mange tiltag, cykler borgerne i gennemsnit ca. tre km om dagen. De mindst cyklende kommuner er nede på kun ca. 300 m cykling i gennemsnit pr. dag. Så der er altså potentiale til forbedring. Afdelingschef for Plan & Analyse hos Atkins, Anders H. Kaas, fortæller, at cykelfremmeinitiativer blandt andet kan handle om at sikre gode fysiske rammer for cyklisterne. For nogle vil det være helt afgørende, om der er en tryg cykelrute, mulighed for grønne bølger eller om de kan komme til at parkere deres cykel. Det sidste var f.eks. et problem for eleverne på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København. Sammen med Københavns Kommune løste vi problemet ved at dedikere 5 parkeringspladser foran skolen til cykelparkering i skoletiden fra kl I tidsrummet mellem kl benyttes arealet til traditionel bilparkering. Og det har vist sig at forbedre plads- og tilgængelighedsforholdene foran skolen, fortæller han. Men cykelfremme kan også dreje sig om ren kommunikation til borgerne om cyklisme. En stor del af alle bilture i Danmark er på 4-5 km, hvilket er den perfekte cykelafstand for de fleste. Så her handler det om at få folk til at tænke sig om, så de ikke af ren vane tager bilen ned til bageren eller de tre kilometer til jobbet. Hvis man går ind og påvirker med information og initiativer, kan man rent faktisk få en vaneændring., siger Anders Kaas, og Niels Hoé supplerer. Man skal vise cyklisterne, at man tænker på dem. I København har de f.eks. sat fodhvilere op ved lyskurvene, og skraldespande der hælder lidt, så cyklisterne kan ramme dem. Man vælger ikke at blive cyklist pga. det, men det er alligevel med til at rykke noget omkring det at cykle. De små tiltag giver meget på kommunikationsfronten, forklarer han. Ny generation af bycykler Cyklen kommer formentlig også til at indgå i trængselskommissionens kommende arbejde for at skabe bedre sammenhæng i transportsystemet i hovedstaden. Her vil den nye generation af bycykler by- og pendlercyklerne naturligt komme til at spille en rolle. Cyklerne kommer på gaden i maj næste år. Her bliver det muligt at abonnere på en bycykel, så man altid er sikker på, at den står og venter på en et bestemt sted og tidspunkt. Atkins stod for kortlægningen af, hvordan de nye bycykler kunne understøtte ønsket om at få flere københavnere til pedalerne. i Når det gælder cykelfremme, kan Atkins hjælpe med Rådgivning Oplæg Kurser Workshops Indenfor Strategisk planlægning Fysisk planlægning Mobilitet Handlingsplaner Idé- og konceptudvikling samt innovation på cykelområdet Proceshåndtering / facilitering Bycykler Cykelparkering Imageskabende cykelplanlægning Cyklerne placeres ved metro-, s-togsstationer og trafikale knudepunkter, samt ved nogle strategisk vigtige steder som pladser og store kulturelle institutioner o.l.. Det vil betyde, at man kan pendle ind til byen med tog, og så står der er en cykel klar, som man kan benytte til at dække den sidste strækning frem til bestemmelsesstedet. Det, tror vi på, kan gøre det mere overskueligt for flere at lade bilen blive hjemme, fortæller Niels Hoé. Atkins er en af verdens største multidisciplinære rådgivningsvirksomheder. Atkins Danmark har kernekompetencer inden for jernbaner, letbaner, broer & konstruktioner, veje, cyklisme, projekt- og byggeledelse, energi, miljø, GIS og arkitektur. Kontakt: Atkins Danmark Arne Jacobsens Allé København S Tel: Afdelingschef Plan & Analyse Anders H. Kaas Tel Senior Projektleder Cykelfremme Niels Hoé Tel

Denne temaavis er en annonce fra DI Transport. Kortere rejsetid og flere tog > Samspil mellem tog og bus >

Denne temaavis er en annonce fra DI Transport. Kortere rejsetid og flere tog > Samspil mellem tog og bus > Annonce Denne temaavis er en annonce fra DI Transport Annonce Pia Olsen Dyhr, Danmarks nye transportminister. Fremtidens Infrastruktur For bæredygtig transport og mobilitet Hurtigere til og fra arbejde

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Danmark i det internationale transportsystem 2011 Side 2 Danmark i det internationale

Læs mere

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan

ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan Side 1 af 6 ª Politisk flertal klar til ny stor transportplan (/forfatter.aspx? id=4665) Hjalte Kragesteen (/forfatter.aspx?id=4665) 19. juli 2015 kl. 8:00 0 kommentarer (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget)

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

JERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD. Projektleder, Vejdirektoratet

JERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD. Projektleder, Vejdirektoratet JERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD Rasmus Larsen Lars Hansen Projektleder, Vejdirektoratet Projektleder, Rambøll OPLÆGSHOLDERE RASMUS LARSEN Projektleder, Vejdirektoratet VVM- og forundersøgelser,

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Nye rammer for drift på banen

Nye rammer for drift på banen Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3137 Telefax 3370 3071 Giro nr. 200 30 31 FORSLAG TIL HAVNEPAKKE Ref JKS jks@danskehavne.dk Dir 3370 3137 www.danskehavne.dk 3. oktober 2008

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

EN METROPOL I PROVINSEN

EN METROPOL I PROVINSEN Claus Rehfeld Moshøj, 4. september 2014 EN METROPOL I PROVINSEN LETBANEN I AARHUSOMRÅDET AARHUS LETBANE DANMARKS FØRSTE LETBANE VELKOMMEN PÅ FORSIDEN ØKONOMISK STORMVEJR APRIL 2014 3 MEN DER ER INDGÅET

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Transportminister Lars Barfoed NOTAT. Bussen i trafikinvesteringsplanen. Kære Lars Barfoed

Transportminister Lars Barfoed NOTAT. Bussen i trafikinvesteringsplanen. Kære Lars Barfoed Transportminister Lars Barfoed NOTAT Trafikselskaberne i Danmark 9. januar 2009 Bussen i trafikinvesteringsplanen Kære Lars Barfoed Siden regeringens plan for fremtidige investeringer i den trafikale infrastruktur

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere