Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Transkript

1 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2010

2 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågningsrapport 2010 Arbejdstilsynet september 2012 ISBN nr

3 Forord I VK-regeringens plan for arbejdsmiljøindsatsen i blev der i 2005 prioriteret og sat fælles mål for resultater af aktørernes indsats inden for fire temaer i arbejdsmiljøet: arbejdsulykker, det psykiske arbejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær samt støj på arbejdspladserne. I nærværende rapport afrapporteres de endelige målinger af reduktionsmål, og det vurderes, hvorvidt målene for aktørernes samlede indsats i planperioden blev nået. Rapporten indeholder en sammenfatning af resultater. I separat bilagsrapport findes uddybende beskrivelser af datagrundlag, tabelmateriale samt, på visse områder, flere detaljerede resultater. Rapporten er udarbejdet for Arbejdsmiljørådet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen, som hver især har bidraget med data og analyser. Arbejdstilsynet København, september 2012

4 Sammenfatning I VK-regeringens plan for arbejdsmiljøindsatsen frem til og med 2010 (Plan 2010) blev prioriteret og sat fælles mål for aktørernes indsats inden for fire temaer i arbejdsmiljøet: arbejdsulykker, psykosociale risikofaktorer, muskel- og skeletbesvær samt støj på arbejdspladserne. Nærværende rapport indeholder hovedresultaterne af undersøgelser og analyser, der er gennemført for at belyse udviklingen i perioden samt en vurdering af, hvorvidt målene for aktørernes samlede indsats i planperioden blev nået. I særskilt bilagsbind findes beskrivelse af datagrundlag, detailtabeller samt på visse områder detailbeskrivelser og -forklaringer. Mål: 20 pct. fald i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker Arbejdsulykker For temaet arbejdsulykker blev sat som mål, at forekomsten af alvorlige arbejdsulykker skulle falde med 20 pct. fra 2005 til Med alvorlige arbejdsulykker forstås tilfælde, der medfører varigt mén eller længerevarende sygefravær. Udviklingen i arbejdsulykker, der har medført døden, skulle også følges, men der var ikke sat et bestemt mål på dette område. Det var også målet, at der i løbet af perioden skulle ske en markant stigning, dels i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, og dels i virksomhedernes handlinger i relation til forebyggelse af arbejdsulykker, idet det sås som en forudsætning for at nå målet om en reduktion i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker, at virksomhedernes forebyggende arbejde blev styrket i perioden. Målopfyldelse Målet om en reduktion på 20 pct. i forekomsten af arbejdsulykker, der havde medført længerevarende sygefravær, og arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, er ikke nået. Der ses imidlertid et fald i forekomsten af arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, og i arbejdsulykker med dødelig udgang. Når det gælder virksomhedernes forebyggende handlinger, er fundet både positive og negative tendenser. Øget aktivitet er fundet i relation til forebyggelse af arbejdsulykker ved brugen af henholdsvis maskiner og håndværktøj, med hensyn til at mindske risikoen for at de ansatte snubler eller glider under arbejdet samt i forhold til intern færdsel med mobile maskiner mv. På den negative side er dels fundet, at relativt færre arbejdssteder regelmæssigt gennemgår de sikkerhedsmæssige forhold på arbejdspladsen, og dels med hensyn til udarbejdelse af handlingsplaner for forebyggelse af arbejdsulykker. Målet om markant stigning i antallet af beskæftigede i arbejdsmiljøcertificerede virksomheder er nået. 4

5 Arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær: 14 procents fald Resultater I perioden er det estimerede fald i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der har ført til længerevarende sygefravær, 14 pct. (mænd 17 pct. og kvinder 10 pct.). Hvorvidt målet er nået i 2010, må baseres på et skøn, idet analysen ikke omfatter det sidste år i planperioden, fordi datagrundlaget for 2010 først vil være til rådighed medio Hvis det antages, at den faldende tendens, der ses for perioden , fortsætter i 2010, ville den samlede reduktion blive på ca. 18 pct. Det forventes dog ikke at blive tilfældet, idet antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet stiger i Erfaringsmæssigt forventes også en stigning i de tilfælde, der har ført til længerevarende sygefravær. Det vurderes dog, at der i perioden samlet set fortsat vil være tale om et fald i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, men at faldet vil være mindre end de 14 pct., der ses fra 2005 til 2009, og dermed mindre end de 20 pct., der var målet. Analyseresultater tyder på, at en del af stigningen i anmeldte arbejdsulykker i 2010 hænger sammen med, at der atypisk var tre måneder med hårdt vintervejr i kalenderåret 2010, og at relativt flere anmeldte tilfælde af faldulykker kunne relateres til glat føre. Branchegrupper, som bidrager til faldet Arbejdsulykker, der har ført til varigt mén: Uændret forekomst Årsager til forskelle i udviklingstendenser Fordeles virksomhederne i 36 branchegrupper, ses i 17 af branchegrupperne en forekomst (incidens) af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, som er højere end gennemsnittet for alle branchegrupperne. Blandt de 17 branchegrupper er ni, som bidrager til faldet i den samlede forekomst fra 2005 til For mænds vedkommende ses et fald i de syv branchegrupper: Opførelse og nedrivning af byggeri, Metal og maskiner, Tekstil og papir, Træ og møbler, Slagterier, Transport af gods samt Transport af passagerer. For kvinders vedkommende ses et fald i branchegrupperne Nærings- og nydelsesmidler samt Døgninstitutioner og hjemmepleje. Blandt branchegrupperne med en relativt høj forekomst synes der således fortsat at være nogle med uændret forekomst. For anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført tilkendelse af varigt mén, ses ikke tilsvarende fald i forekomsten fra 2005 til Det estimerede niveau i 2010 vurderes på det foreliggende grundlag at være tæt på niveauet i Antallet af anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen er år for år relativt stabilt sammenlignet med de udsving, der ses i antallet af anmeldelser til Arbejdstilsynet. Det relativt store fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet fra 2008 til 2009 (14 pct.), og tilsvarende i antallet af skadestuebehandlede arbejdsulykker (16 pct.), findes heller ikke i samme omfang blandt anmeldte tilfælde til Arbejdsskadestyrelsen, hvor antallet af anmeldelser dog falder med 8 pct. Det kan ikke udelukkes, at ukendte forhold vedrørende datagrundlaget er en del af forklaringen på forskelle i udviklingstendenser, når det gælder arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær henholdsvis varigt mén. En del af forklaringen kan dog være de forskellige regler for anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen, og at der i en vis udstrækning ikke er sammenfald mellem ulykkestilfælde, der har ført til varigt mén og længerevarende sygefravær. 5

6 Kriterierne for Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af anmeldte arbejdsulykker og tilkendelse af erstatning for varigt mén har ikke ændret sig i perioden Vurderingen af alvorlighed fra tilfælde til tilfælde må derfor antages at være ensartet og alene være afhængig af hændelsens og skadens karakter. Når det gælder længden af sygefravær efter en arbejdsulykke anmeldt til Arbejdstilsynet, er der tale om en parameter, som ikke alene er afhængig af skadens karakter, men også af arbejdets karakter, og hvorvidt det fortsat er muligt for den til skadekomne at varetage samme eller eventuelt andre opgaver på arbejdspladsen. Dertil kommer virksomhedens indsats for at reducere sygefraværet hos skadelidte i form af fx tilpasning af arbejdsopgaver, hvortil kommer skadelidtes motivation til at vende tilbage til arbejdet efter en sygemelding. Der er derfor en række faktorer ud over selve skaden, som kan variere fra job til job, fra branche til branche og fra arbejdsplads til arbejdsplads, som har betydning for udviklingen i forekomsten af arbejdsulykker og dermed relateret sygefravær. Færre arbejdsulykker har medført døden Markant stigning i antal ansatte i certificerede virksomheder Virksomhedernes forebyggende handlinger Antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der har medført døden, er faldet til 47 tilfælde sket i 2008 og siden til 41 tilfælde sket i 2010 efter at have været mellem 56 og 65 tilfælde i begyndelsen af handlingsplanens periode. Ser man på udviklingen de seneste 30 år korrigeret for udviklingen i beskæftigelsen, ses en faldende tendens i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden. Faldet sker især i perioden efter Målet om en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat er nået, idet antallet af ansatte i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat i 2010 er 2,7 gange så højt som i I 2010 arbejdede i alt personer i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Der har været en jævn stigning i antallet af certificerede virksomheder igennem hele perioden, og antallet er øget med gennemsnitligt 380 virksomheder om året fra 2005 til 2010, hvor antallet var knap enheder. Når det gælder arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter viser undersøgelser heraf gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at der overvejende er en positiv udvikling med hensyn til arbejdsstedernes forebyggelse af arbejdsulykker i forbindelse med brugen af maskiner, håndværktøj, og med hensyn til at mindske risikoen for at de ansatte snubler eller glider under arbejdet samt i forhold til intern færdsel med mobile maskiner m.v. På den negative side ses, at relativt færre arbejdssteder regelmæssigt gennemgår de sikkerhedsmæssige forhold på arbejdspladsen og udarbejder handlingsplaner for forebyggelse af arbejdsulykker. Dertil kommer, at relativt færre arbejdssteder oplyser, at de forsøger at reducere risikoen for nedstyrtning og for at undgå ulykker i trafikken under arbejdet. Disse tendenser bør dog alle tages med et vist forbehold, idet der bl.a. i 2011 er sket en stærkere selektion blandt de arbejdssteder, som medvirker, og som formodes at kunne medføre relativt pænere resultater i 2011 sammenlignet med i Det skal nævnes, at besvarelserne for pct. vedkommende er afgivet af ledelsessiden. Analyser af forskelle i besvarelserne mellem ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter viser, at førstnævnte gennemgående er lidt mere positive end medarbejderrepræsentanter. Dertil kommer, at nogle spørgsmål er anderledes formuleret i 2011 end de var i 2006 både med hensyn til filtre 6

7 og med hensyn til ordlyd; to forhold der må formodes at spille en vis rolle for resultaterne. Den ændrede ordlyd vurderes af særlig betydning, når det gælder forekomsten af forebyggende tiltag relateret til risikoen for nedstyrtning og ikke mindst i tiltag relateret til ulykker i trafikken under arbejdet. Mål:10 pct. reduktion i sygefravær relateret til psykosociale risikofaktorer Målopfyldelse Psykisk arbejdsmiljø For temaet psykisk arbejdsmiljø blev sat som mål, at sygefravær relateret til psykosociale risikofaktorer skulle falde med 10 pct. fra 2005 til 2010, og at udviklingen i forekomsten af selvrapporterede psykosociale belastninger i arbejdsmiljøet skulle følges. Desuden var det målet, at der i løbet af perioden skulle ske en markant stigning i virksomhedernes handlinger i relation til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Det sås som en forudsætning for at nå målet om en reduktion i sygefravær relateret til det psykiske arbejdsmiljø, at virksomhedernes forebyggende arbejde blev styrket i perioden. Der er ikke målt statistisk signifikante ændringer fra 2005 til 2010 i hverken andelen af længerevarende sygefravær eller i andelen af selvrapporteret sygefravær, der statistisk kan associeres med psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Med den anvendte metode til målingen heraf, kan det ikke påvises, at målet om en reduktion på 10 pct. i sygefraværet er nået. Udviklingen i rapporteringen af de psykosociale risikofaktorer, som indgår i målingen, taler imod at dette skulle være tilfældet. Samlet for det psykosociale område ses for nogle selvrapporterede indikatorer en positiv udvikling i arbejdsmiljøet (social støtte fra kolleger og nærmeste leder, krav om at arbejde meget hurtigt), mens der for andre ses negativ udvikling (arbejdsmængde, følelsesmæssig belastning, mening i arbejdet, mobning, trusler og udsættelse for vold). Når det gælder virksomhedernes forebyggende handlinger, er der overvejende fundet positive tendenser. Relativt flere arbejdssteder oplyser blandt andet, at de har udarbejdet handlingsplaner for løsning af problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Der er fundet øget aktivitet rettet mod de ansattes udviklingsmuligheder i arbejdet, indflydelse på egen arbejdssituation og mobning. Formentlig er der også tale om en positiv udvikling, når det gælder aktiviteter til forebyggelse af konflikter og samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen. På den negative side ses markante fald i arbejdsstedernes aktiviteter til forebyggelse af vold og trusler på arbejdspladsen. Udvikling i sygefravær Resultater Undersøgelse af udviklingen i den del af sygefraværet, der statistisk kan associeres til rapporterede psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet, viser ingen signifikant ændring fra 2005 til Den anvendte model viser, at ca. 15 pct. (5,6-24,2 pct.) af det langvarige sygefravær (det vil her sige en sammenhængende fraværsperiode på tre uger eller derover) i 2005 statistisk kunne associeres til udsættelse for selvrapporterede psykosociale risikofaktorer, mens den tilsvarende andel i 2010 blev beregnet til ca. 19 pct. (8,8-28,7 pct.). Der er tale om en negativ udviklingstendens, men usikkerheden (konfidensintervallerne) taget i betragtning ses ingen signifikant ændring i løbet af de fem år. 7

8 Tilsvarende gør sig gældende i en model med selvrapporteret sygefravær. Her var andelen i 2005 ca. 4 pct. (-6,7-13,7) og i 2010 ca. 17 pct. (6,3-27,1). Den anvendte model bygger på den antagelse, at en persons sygefravær skyldes én eller flere faktorer i personens arbejdsmiljø, og at de beregnede andele udtrykker den potentielle maksimale procent af det samlede sygefravær, der ville kunne forebygges, såfremt alle på arbejdsmarkedet kunne undgå eller være lavt eksponeret for de risikofaktorer, der indgår i modellen. Resultaterne skal ses i lyset af, at det længerevarende sygefravær stort set er uændret i 2010 sammenlignet med i 2005, mens det selvrapporterede sygefravær er faldet, men også at markant flere rapporterer at være udsat for mobning, trusler og vold samt følelsesmæssige krav, risikofaktorer som indgår i beregningsmodellen. Udvikling i det psykiske arbejdsmiljø I spørgeskemaundersøgelser af ansatte i alderen år gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2005 og 2010, belyses udviklingen i forekomsten af selvrapporterede psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Indikatorerne på kvantitative krav i arbejdet viser modsatrettede tendenser. Relativt flere ansatte oplyser, at de har svært ved at nå alle deres arbejdsopgaver (18 pct. i 2005 og 20 pct. i 2010), mens relativt færre oplyser, at de er nødt til at arbejde meget hurtigt (48 pct. i 2005 og 32 pct. i 2010). Når det gælder indflydelse på eget arbejde, udviklingsmuligheder i arbejdet og anerkendelse for arbejdet, ses kun små ændringer fra 2005 til Støtte fra kolleger og nærmeste overordnede er blevet signifikant mere udbredt i planperioden. I 2010 oplyste 68 pct. af de adspurgte, at de altid eller ofte fik støtte af deres kolleger mod 56 pct. i Udbredelsen af støtte fra nærmeste overordnede var i samme periode steget fra 45 pct. til 58 pct. Relativt flere ansatte oplyser, at de i høj grad eller i meget høj grad føler deres arbejde følelsesmæssigt belastende i 2010 (22 pct.), end der var i 2005 (14 pct.). I samme periode er også udbredelsen af i høj grad eller i meget høj grad at føle sig følelsesmæssigt berørt af arbejdet steget fra 15 pct. til 18 pct. Følelsen af i høj grad eller i meget høj grad at gøre en vigtig arbejdsindsats er faldet fra 87 pct. i 2005 til 80 pct. i Relativt flere ansatte oplyser om mobning (i 2005: 11 pct. og i 2010: 13 pct.), mens trusler om vold og decideret udsættelse for vold er fordoblet fra henholdsvis 6 pct. til 11 pct. og fra 3 pct. til 8 pct. i samme periode. Virksomhedernes forebyggende handlinger Når det gælder arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter i relation til psykisk arbejdsmiljø, viser undersøgelser, gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, en positiv udvikling, idet relativt flere arbejdssteder oplyser at have løst deres problemer, og at de har udarbejdet skriftlige handlingsplaner for, hvordan problemer med det psykiske arbejdsmiljø skal løses. Samtidig oplyser dog relativt færre, at man drøfter psykisk arbejdsmiljø på møder, hvor både ledelse og medarbejdere er til stede. Forebyggende aktiviteter rettet mod udviklingsmuligheder i arbejdet, indflydelse på egen arbejdssituation og mobning ses at have fået mere opmærksomhed fra 2006 til Formentlig er der også tale om en positiv udvikling, når det gælder aktiviteter til forebyggelse af konflikter og samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen, i og med at færre oplyser, at de ikke har gjort noget. 8

9 På den negative side ses markante fald i arbejdsstedernes aktiviteter i relation til forebyggelse af vold og trusler. Disse tendenser bør dog alle tages med et vist forbehold, idet der bl.a. i 2011 er sket en stærkere selektion blandt de arbejdssteder, som medvirker, og som formodes at kunne medføre relativt pænere resultater i 2011 sammenlignet med i Det skal nævnes, at besvarelserne for pct. vedkommende er afgivet af ledelsessiden. Analyser af forskelle i besvarelserne mellem ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter viser, at førstnævnte gennemgående er lidt mere positive end medarbejderrepræsentanter især når det gælder det psykosociale område. Dertil kommer, at nogle spørgsmål er anderledes formuleret i 2011, end de var i 2006, både med hensyn til filtre og med hensyn til ordlyd; to forhold der må formodes at spille en vis rolle for resultaterne. Mål: 10 pct. reduktion i sygefravær relateret til muskelog skeletpåvirkninger Målopfyldelse Muskel- og skeletpåvirkninger For dette tema blev sat som mål, at sygefravær relateret til muskel- og skeletpåvirkninger skulle falde med 10 pct. fra 2005 til 2010, og at udviklingen i forekomsten af selvrapporterede muskel-skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet skulle følges. Desuden var det målet, at der i løbet af perioden skulle ske en markant stigning i virksomhedernes handlinger i relation til forbedring af det ergonomiske arbejdsmiljø, idet disse sås som en forudsætning for at nå målet om en reduktion i sygefravær relateret til muskel- og skeletpåvirkninger. Der er ikke målt statistisk signifikante ændringer fra 2005 til 2010 i hverken andelen af længerevarende sygefravær eller i andelen af selvrapporteret sygefravær, der statistisk kan associeres med muskelskeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet. Med den anvendte metode til målingen heraf kan det ikke påvises, at målet om en reduktion på 10 pct. i sygefraværet er nået. Udviklingen i rapporteringen af fysiske påvirkninger, som indgår i målingen, taler for en udvikling i positiv retning. Der ses et fald i forekomsten af fysisk tungere arbejde, når det gælder selvrapporterede muskel- og skeletpåvirkninger. Ligeledes ses en positiv udvikling vedrørende arbejdsstillinger, idet relativt færre rapporterer om arbejde med foroverbøjet eller vredet ryg eller med armene hævet over skulderhøjde. Relativt flere ansatte oplyser, at de har stillesiddende arbejde, og relativt flere, at de har arbejde, der medfører gentagne fingerbevægelser mange gange pr. minut. Derimod oplyser relativt færre ansatte, at de har arbejde, der indebærer de samme armbevægelser mange gange pr. minut. Når det gælder virksomhedernes forebyggende handlinger, er der overvejende fundet fald i aktivitetsniveauet. Således har relativt færre arbejdssteder udarbejdet handlingsplaner, ligesom færre har aktiviteter rettet mod tunge løft, ensidigt arbejde og stillesiddende arbejde. Dog oplyser relativt lidt flere arbejdssteder i 2011, at de har løst deres problemer. 9

10 Udvikling i sygefravær Resultater Analyse af udviklingen i den del af sygefraværet, der er statistisk associeret til selvrapporteret udsættelse for muskel- og skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet, viser ingen signifikant ændring fra 2005 til Den anvendte model viser, at ca. 18 pct. (10,6-26,1 pct.) af det langvarige sygefravær i 2005 statistisk kunne associeres til udsættelse for selvrapporterede muskel-skeletpåvirkninger, mens den tilsvarende andel i 2010 ligeledes blev beregnet til ca. 18 pct. (10,2-24,9 pct.). Ses på selvrapporteret sygefravær i en tilsvarende model, bliver andelen i 2005 ca. 21 pct. (12,9-29,0 pct.) og i 2010 ca. 15 pct. (8,6-22,3 pct.). Der er tale om en positiv udviklingstendens, når det gælder selvrapporteret sygefravær, men usikkerheden (konfidensintervallerne) taget i betragtning ses ingen ændring i løbet af de fem år. Den anvendte model bygger på den antagelse, at en persons sygefravær skyldes én eller flere faktorer i arbejdsmiljøet, og at de beregnede andele udtrykker den potentielle maksimale procent af det samlede sygefravær, der kan forebygges, hvis alle på arbejdsmarkedet kunne undgå eller være lavt eksponeret for de risikofaktorer, der indgår i modellen. Resultaterne skal ses i lyset af, at det længerevarende sygefravær stort set er uændret i 2010 sammenlignet med i 2005, mens det selvrapporterede sygefravær er faldet, og at færre rapporterer at være udsat for fysiske krav i arbejdet, risikofaktorer som indgår i beregningsmodellen. Udviklinger i det ergonomiske arbejdsmiljø I spørgeskemaundersøgelser af ansatte i alderen år gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2005 og 2010 belyses udviklingen i forekomsten af selvrapporterede muskel-skeletpåvirkninger i arbejdsmiljøet. Andelen falder af ansatte, der oplyser, at de udfører arbejde, der indebærer skub eller træk (fra 9 til 6 pct.), løft af byrder med vægt over 10 kg (fra 15 til 10 pct.) eller har fysisk tungt eller hurtigt arbejde (fra 6 til 5 pct.). Forekomsten af ensidigt arbejde, der indebærer mange bevægelser pr. minut med fingre er steget fra 24 pct. i 2005 til 28 pct. i For arbejde, der indebærer mange armbevægelser pr. minut, er der i samme periode tale om et fald i udbredelsen fra 13 pct. til 11 pct. Arbejde med vredet eller bøjet ryg mange gange i timen er faldet fra 20 pct. i 2005 til 15 pct. i Arbejde med foroverbøjet ryg uden arm- eller håndstøtte er ligeledes blevet mindre udbredt i samme periode, idet forekomsten er faldet fra 9 pct. i 2005 til 7 pct. i Arbejde med arme løftet over skulderhøjde er ligeledes faldet i udbredelse fra 7 pct. i 2005 til 6 pct. i Forekomsten af hugsiddende arbejde eller knæliggende arbejde er uændret. I 2010 oplyser relativt lidt flere ansatte (8 pct.), at de har stående arbejde i 3/4 af arbejdstiden eller mere end i 2005 (7 pct.), og ligeledes relativt lidt flere, at de har stillesiddende arbejde i ca. 3/4 af arbejdstiden eller mere, nemlig 40 pct. i 2010 mod 38 pct. i Virksomhedernes forebyggende handlinger Når det gælder virksomhedernes forebyggende aktiviteter rettet mod muskel- og skeletpåvirkninger, viser undersøgelserne gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø generelt et lavere aktivitetsniveau og en negativ udvikling med undtagelse af, at flere arbejdssteder oplyser, at de har løst deres problemer på området. Relativt færre arbejdssteder oplyser, at de har udarbejdet handlingsplaner, og blandt de arbejdssteder, som angiveligt har ergonomiske problemer, oplyser rela- 10

11 tivt færre om aktiviteter rettet mod tunge løft, ensidigt arbejde og stillesiddende arbejde. Medvirkende hertil kan være, at flere af forebyggelsesmulighederne indebærer ændringer af fysiske forhold og arbejdets organisering. Har et arbejdssted tidligere gennemført sådanne aktiviteter, må disse tiltag formodes at holde en årrække og ikke nødvendigvis stå til udskiftning inden for så kort et åremål som de tre år, der refereres til i undersøgelsen. Generelt skal tendenserne tages med et vist forbehold, idet der bl.a. i 2011 er sket en stærkere selektion blandt de arbejdssteder, som medvirker, og som formodes at kunne medføre relativt pænere resultater i 2011 sammenlignet med i Det skal nævnes, at besvarelserne for pct. vedkommende er afgivet af ledelsessiden. Analyser af forskelle i besvarelserne mellem ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter viser, at førstnævnte gennemgående er lidt mere positive end medarbejderrepræsentanter. Dertil kommer, at nogle spørgsmål er anderledes formuleret i 2011, end de var i 2006, både med hensyn til filtre og med hensyn til ordlyd; to forhold der må formodes at spille en vis rolle for resultaterne. Mål:15 pct. færre ansatte udsat for høreskadelig støj og 10 pct. færre ansatte udsat for generende støj Målopfyldelse Støj For støj i arbejdsmiljøet blev sat som mål, at antallet af beskæftigede udsat for høreskadelig støj skulle falde med 15 pct. fra 2005 til Ud over reduktion i høreskadelig støj skulle antallet af beskæftigede, der er udsat for generende støj, reduceres med 10 pct. i 2010 i forhold til Desuden var det målet, at der i løbet af perioden skulle ske en markant stigning i virksomhedernes handlinger i relation til støj, da dette blev betragtet som en forudsætning for at nå de to førnævnte mål. Målet om en reduktion på 15 pct. i antallet af ansatte udsat for høreskadelig støj vurderes nået, idet der fundet er fald på mellem 20 og 30 pct. i andelen af ansatte udsat for høreskadelig støj i støjbelastede brancher. I 2010 er forekomsten af selvrapporteret generende støj steget i forhold til 2005, hvorfor målet på dette område ikke er nået. Når det gælder virksomhedernes forebyggende handlinger rettet mod generende støj, er der fundet dels uændrede dels negative tendenser i aktivitetsniveauet. For aktiviteter rettet mod høreskadelig støj fra håndværktøj er fundet øget aktivitet for en række konkrete aktiviteter men tilsyneladende ikke samlet set. Det er positivt, at relativt lidt flere arbejdssteder i 2011 oplyser, at de har løst deres problemer angående støj. Dette resultat bør dog samtidig ses i relation til, at færre arbejdssteder i 2011 oplyser, at de har uarbejdet handlingsplaner for løsning af støjproblemer. Høreskadelig støj Resultater For høreskadelig støj i arbejdsmiljøet blev i foretaget en opfølgende måling, og det vurderes på grundlag heraf, at målet om en reduktion i antallet af ansatte, som er udsat for høreskadelig støj i støjbelastede brancher, er nået. 11

12 Undersøgelsen af høreskadelig støj var gennemført af Arbejdsmedicinsk Klinik ved Århus Universitetshospital. Der blev gennemført målinger i støjbelastede brancher i henholdsvis og Disse viser for virksomheder, der deltog i begge undersøgelsesrunder, et fald på 30 pct. i andelen af medarbejdere udsat for støj over 85 db(a). For virksomheder, der deltog i blot én af de to undersøgelser, er beregnet et fald på ca. 20 pct. Disse gennemsnitlige fald dækker over såvel fald som stigninger i støjniveauet i de omfattede branchegrupper. Fra første til anden undersøgelsesrunde er sket et betydeligt frafald blandt de deltagende virksomheder, hvorfor der i anden runde er blevet suppleret med nye virksomheder for at opnå et rimeligt datagrundlag. Frafaldet kan formodes overvejende at bestå af virksomheder med høje støjniveauer, hvorfor resultaterne af de to undersøgelse bør fortolkes med forsigtighed. Det findes dog sandsynligt, at det ønskede mål på 15 pct. reduktion er nået. Generende støj For generende støj er fundet øget forekomst af selvrapporteret generende støj i arbejdsmiljøet. Generende støj i arbejdsmiljøet kan skyldes tilstedeværelsen af andre menneskers samtale, maskiner, kølesystemer, trafik m.m. I en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø angav 22 pct. af de årige i 2010, at de var udsat for forstyrrende støj under arbejdet i mere end 1/4 af arbejdstiden, mens andelen i 2005 var 17 pct. For mænd er andelen steget fra 15 pct. til 19 pct. og for kvinder fra 19 pct. til 25 pct. Stigningen er statistisk signifikant for begge køn. Også når det gælder høj støj ses en stigning. I 2010 angav 6 pct. af de årige, at de var udsat for så høj støj under arbejdet, at de var nødt til at råbe, når de ville kommunikere med fx en kollega, som stod lige ved siden af dem selv. I 2006 var den tilsvarende andel 4 pct. Stigningen fra 2005 til 2010 er signifikant til stede for både mænd og kvinder. Virksomhedernes forebyggende handlinger Høreskadelig støj fra håndværktøj Generende støj Når det gælder virksomhedernes forebyggende aktiviteter rettet mod støj. viser undersøgelser heraf gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en lille men positiv udvikling med hensyn til arbejdssteder, der oplyser, at de har løst deres støjproblemer, men i samme undersøgelse oplyser relativt færre arbejdssteder dog, at de har udarbejdet handlingsplaner. I forhold til høreskadelig støj er andelen af arbejdssteder, der har støjdæmpet deres værktøj, udskiftet værktøjet til mere støjsvage typer, forbedret vedligeholdelsen af værktøjet, uddannet deres personale i betjeningen af værktøjet, automatiseret deres arbejdsprocesser og/eller har påbudt høreværn, øget signifikant i perioden. Resultatet skal dog tages med forbehold som følge af en tilsyneladende inkonsistens i resultater, i og med at undersøgelsen samtidig viser, at relativt flere arbejdssteder oplyser, at de ikke har gjort noget for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj. Undersøgelsen indeholder ikke yderligere resultater om udviklingen i aktivitetsniveauet, når det gælder høreskadelig støj fra andre kilder end håndværktøj. Når det gælder forebyggelse af generende støj fra fx ventilationsanlæg, computerudstyr eller andre menneskers telefonsamtaler, ses betydeligt fald i aktiviteterne. Således har relativt færre arbejdssteder gjort noget ved akustikken i arbejdslokalerne, givet de ansatte instruktion i støjsvag adfærd, forbedret vedligeholdelsen af deres udstyr eller udskiftet til mere støjsvage typer. Når det gælder forebyggelse af generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid, ses stort set ingen 12

13 ændring fra 2006 til Medvirkende hertil kan være, at flere af forebyggelsesmulighederne indebærer ændringer af fysiske forhold som fx anskaffelse af nye maskiner, ombygning eller nybygning af arbejdslokaler, mv. Har et arbejdssted tidligere gennemført sådanne aktiviteter, må disse tiltag formodes at holde en årrække og ikke stå til ændring inden for de tre år, der er referenceperioden for spørgsmålene. Disse tendenser bør dog alle tages med et vist forbehold, idet der bl.a. i 2011 er sket en stærkere selektion blandt de arbejdssteder, som medvirker, og som formodes at kunne medføre relativt pænere resultater i 2011 sammenlignet med i Det skal nævnes, at besvarelserne for pct. vedkommende er afgivet af ledelsessiden. Analyser af forskelle i besvarelserne mellem ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter viser, at førstnævnte gennemgående er lidt mere positive end medarbejderrepræsentanter. Dertil kommer, at nogle spørgsmål er anderledes formuleret i 2011, end de var i 2006, både med hensyn til filtre og med hensyn til ordlyd; to forhold der må formodes at spille en vis rolle for resultaterne. Positiv udvikling blandt de mindste arbejdssteder APV: Uændret omfang Bedre end reglerne foreskriver Virksomhedernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet og holdning til arbejdsmiljø I undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter ses positiv udvikling blandt de mindste arbejdssteder, idet der tilsyneladende her er relativt flere, som formelt har organiseret deres arbejdsmiljøarbejde. Når det gælder arbejdspladsvurderinger på arbejdsstederne, gennemføres sådanne tilsyneladende i uændret omfang på ni ud af ti arbejdssteder, men i 2011 oplyser relativt flere arbejdssteder end tidligere, at de i deres arbejdspladsvurdering har medtaget emnerne psykisk arbejdsmiljø og ergonomisk arbejdsmiljø. Dog oplyser relativt færre arbejdssteder i 2011, at de er blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet via deres arbejdspladsvurdering. Samtidig er der tilsyneladende en tendens til, at der i mindre grad følges op med en vurdering af problemernes alvorlighed og udbredelse samt med udarbejdelse af handlingsplaner. Relativt flere arbejdssteder mener i 2011 (68 pct. i forhold til 58 pct. i 2006), at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det, reglerne foreskriver. Andelen af arbejdssteder, der giver udtryk for, at de prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt, er uforandret i 2011 (81 pct.). Også disse resultater skal ses i lyset af bl.a. arbejdsstedernes væsentlig lavere svarprocent i 2011 i forhold til i

14 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 SAMMENFATNING... 4 Arbejdsulykker... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 7 Muskel- og skeletpåvirkninger... 9 Støj Virksomhedernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet og holdning til arbejdsmiljø INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Mål i Plan REFERENCER ARBEJDSULYKKER ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT VARIGT MÉN Udviklingen i arbejdsulykker, der har medført varigt mén ARBEJDSULYKKER, DER HAR FØRT TIL ET LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR Udvikling i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær ARBEJDSULYKKER ANMELDT TIL ARBEJDSTILSYNET Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE Datagrundlag Selvrapporteret forekomst af anmeldelsespligtige arbejdsulykker VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Datagrundlag Arbejdsstedernes forebyggende handlinger VIRKSOMHEDER MED ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT REFERENCER PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER SYGEFRAVÆR RELATERET TIL PSYKOSOCIALE FAKTORER SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE Datagrundlag Ansattes selvrapporterede udsættelse VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Datagrundlag Arbejdsstedernes forebyggende handlinger REFERENCER MUSKEL-SKELETPÅVIRKNINGER SYGEFRAVÆR RELATERET TIL MUSKEL- OG SKELETPÅVIRKNINGER SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE Datagrundlag Ansattes selvrapporterede udsættelse VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Datagrundlag Arbejdsstedernes forebyggende handlinger REFERENCER STØJ BESKÆFTIGEDE UDSAT FOR HØRESKADELIG STØJ BESKÆFTIGEDE UDSAT FOR GENERENDE STØJ VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Datagrundlag Arbejdsstedernes forebyggende handlinger

15 5.4 REFERENCER VIRKSOMHEDERNES FORMELLE ARBEJDSMILJØARBEJDE DATAGRUNDLAG ARBEJDSSTEDERNES FORMELLE ARBEJDSMILJØARBEJDE REFERENCER VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER I RELATION TIL UNGE OG NYANSATTE DATAGRUNDLAG NYANSATTE BØRN OG UNGE SAMMENFATNING REFERENCER FASTHOLDELSE AF LANGTIDSSYGE OG ÆLDRE MEDARBEJDERE DATAGRUNDLAG ÆLDRE MEDARBEJDERE LANGTIDSSYGEMELDTE SAMMENFATNING REFERENCER VIRKSOMHEDERNES HOLDNING TIL ARBEJDSMILJØ OG FOREBYGGELSE DATAGRUNDLAG ARBEJDSSTEDERNES HOLDNING TIL ARBEJDSMILJØ OG FOREBYGGELSE REFERENCER

16 1. Indledning I Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen fra december 2005, herefter kaldet Plan 2010, prioriterede den daværende VK-regering fire arbejdsmiljøproblemer: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær samt støj på arbejdspladsen. Forud for Plan 2010 havde Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet (i dag Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) og Arbejdsskadestyrelsen i april 2005 udarbejdet et fagligt grundlag for prioriteringen i form af rapporten Fremtidens arbejdsmiljø. På den baggrund anmodede den daværende beskæftigelsesminister Arbejdsmiljørådet om en indstilling om, hvilke arbejdsmiljøproblemer der skulle prioriteres frem til udgangen af 2010 med tilhørende mål for den samlede indsats. I oktober 2005 indstillede et enigt Arbejdsmiljøråd fire arbejdsmiljøområder, og efter høring af arbejdsmiljøprofessionelle og -interessenter udarbejdede VK-regeringen sin Plan 2010, hvori regeringen tilsluttede sig Arbejdsmiljørådets indstilling. Ud over arbejdsmiljøproblemernes alvorlighed og omfang fremhævede både Arbejdsmiljørådet i sin indstilling og VK-regeringen i Plan 2010 arbejdsmiljøets betydelige rolle i den generelle beskæftigelsespolitik. I nærværende rapport beskrives udviklingen inden for de fire prioriterede arbejdsmiljøproblemer i Plan 2010, og det vurderes, hvorvidt målene er nået. Målene er, som tidligere nævnt, sat for arbejdsmiljøaktørernes samlede indsats, og i forlængelse heraf er overvågningen af arbejdsmiljøet og opfølgningen af målene indrettet, så det er resultaterne på samfundsniveau, der måles. De beskrevne resultater kan således være under indflydelse af faktorer ud over selve arbejdsmiljøindsatserne, fx ændringer i beskæftigelsessituationen. 1.1 Mål i Plan 2010 Der blev opstillet følgende mål for reduktion inden for de fire prioriterede arbejdsmiljøemner frem til og med 2010: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbesvær Støj 20 pct. reduktion i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker 10 pct. reduktion i sygefravær relateret til psyksociale riskofaktorer 10 pct. reduktion i sygefravær relateret til muskel- og skeletpåvirkninger 15 pct. færre ansatte udsat for høreskadelig støj og 10 pct. færre ansatte udsat for generende støj For muskel- og skeletbesvær blev målet først fastlagt i 2007, idet Arbejdsmiljørådet ønskede at afvente resultater af den hidtidige indsats rettet mod tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde, som først forelå i Der blev videre opstillet målsætninger om en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til hvert at de fire prioriterede arbejdsmiljøproblemer, idet det blev vurderet som afgørende 16

17 for opnåelsen af målene, at dette arbejde blev styrket. I relation til emnet arbejdsulykker var det endvidere en målsætning, at der skulle ske en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Hvordan målingen af udviklingen i planperioden skulle gennemføres, var konkretiseret i Arbejdsmiljørådets oplæg. Den var fastlagt med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer med opfølgningen af målene i den foregående handlingsplan og de etablerede rammer for overvågning af arbejdsmiljøet givet i den politiske aftale om en arbejdsmiljøreform i Valget af datakilder skete således med udgangspunkt i en fælles strategi for overvågningen af arbejdsmiljøet udarbejdet af Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsskadestyrelsen, hvori beskrives de anvendte datakilder, hyppighed for dataindsamlinger m.m. Datakilder, der har indgået i den samlede overvågning af arbejdsmiljøet i perioden , fremgår af figur 1-1. Figur 1-1 Datakilder benyttet ved overvågningen af udviklingen i arbejdsmiljøet Individniveau Påvirkninger og helbredsforhold Arbejdstilsynets register for anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets register for anmeldte sygdomstilfælde Virksomhedsniveau Forebyggende aktiviteter Spørgeskemaundersøgelser om forebyggende handlinger, holdninger og viden om arbejdsmiljø Arbejdstilsynets register for Arbejdsmiljøcertificering Aktørniveau Forebyggende aktiviteter Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner Branchearbejdsmiljørådenes forebyggende projekter Arbejdstilsynets register for stoffer og materialer Arbejdsskadestyrelsens statistik over anmeldte arbejdsulykker Undersøgelse af støjforekomst og støjstyrke i udsatte industribrancher i det tidligere Århus Amt Arbejdsmiljørådgivere Arbejdsmedicinske klinikker Statens Institut for Folkesundhed, register over arbejdsulykker behandlet på skadestue Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelser af lønmodtagere Det kommunale sygedagpengeregister og DREAM De blå blokke i figuren henviser til datakilder anvendt i dette års rapport. 17

18 I overvågningen har det været hensigten inden for de givne rammer at inddrage alle relevante kilder for hermed at få så mange indikatorer som muligt inden for et givent emne, da det er en grundlæggende vurdering, at der sjældent kan identificeres en enkelt datakilde eller måling, som er tilstrækkeligt præcis eller dækkende. Nærværende rapport I denne afsluttende rapport beskrives resultater for de fire prioriterede emner af arbejdsmiljøet, der er omfattet af Plan For visse målinger er der sket en tilpasning af målemetoderne i forhold til det oprindeligt planlagte med henblik på at fremskynde afslutningen af arbejdet. Rapporten er, som tidligere års rapporter, udarbejdet for Arbejdsmiljørådet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen, som hver især har bidraget med data og analyser. Rapporten præsenterer i kort form resultater, der belyser, hvorvidt målene er nået. I en separat bilagsrapport findes uddybende beskrivelser af datagrundlag, som interesserede kan fordybe sig i. 1.2 Referencer Arbejdsmiljørådet. Oplæg til ny national handlingsplan og prioritering for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark og frem til udgangen af oktober Arbejdstilsynet. Fremtidens arbejdsmiljø. Fagligt grundlag for stillingtagen til, hvilke arbejdsmiljøproblemer og -spørgsmål der skal være i fokus for den samlede arbejdsmiljøindsats efter København, Arbejdstilsynet. 10 år med handlingsprogrammet rent arbejdsmiljø år København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats i Danmark. Særlige fokusområder: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger, støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger, støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger, støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, marts Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger, støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, juni Beskæftigelsesministeriet. Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen, december

19 2 Arbejdsulykker Mål: 20 pct. fald i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker Certifikat og virksomhedernes forebyggende aktiviteter Med vedtagelsen af VK-regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 (Plan 2010) blev sat som mål, at forekomsten af alvorlige arbejdsulykker skal falde med 20 pct. fra 2005 til Med alvorlige arbejdsulykker forstås tilfælde, der medfører død, varigt mén, erhvervsevnetab 1 eller længerevarende sygefravær Det var også målet, at der i løbet af perioden skal ske en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, og i virksomhedernes handlinger i relation til forebyggelse af arbejdsulykker (Arbejdsmiljørådet, 2005). Det sås som en forudsætning for at nå målet om en reduktion i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker, at virksomhedernes forebyggende arbejde blev styrket i perioden. 2.1 Arbejdsulykker, der har medført varigt mén Arbejdsskadestyrelsen afgør for arbejdsulykker, der anmeldes dertil, hvorvidt tilskadekomne kan tilkendes godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af erhvervsevne. Arbejdsulykker skal i henhold til arbejdsskadelovgivningen anmeldes af arbejdsgiveren til arbejdsgiverens forsikringsselskab, hvis en skade antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven. Forsikringsselskaber og selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at sende sager videre til Arbejdsskadestyrelsen, hvis en skade antages at ville medføre godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne eller mindst fem ugers fravær (Arbejdsskadestyrelsen, 2008). Der findes ingen undersøgelser af, om alle arbejdsulykker, der kunne føre til tilkendelse af varigt mén og eventuelt erhvervsevnetab, bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at hovedparten af de arbejdsulykker, som formodes at give erstatning, før eller siden bliver anmeldt. Anerkendelsesprocent Kun i de tilfælde, hvor en arbejdsulykke anerkendes, kan tilskadekomne få tilkendt erstatning for varigt mén. I perioden bliver mellem 76 og 79 pct. af de anmeldte tilfælde anerkendt 2. Ud af disse fører mellem 42 og 45 pct. til tilkendelse af erstatning for varigt mén, svarende til tilfælde om året (se bilagstabel 2-1). 1 Der går relativt lang tid fra anerkendelse af en arbejdsulykke i Arbejdsskadestyrelsen til endelig afgørelse om et eventuelt erhvervsevnetab, og derfor følges udviklingen i disse ikke som oprindeligt planlagt (se også Overvågningsrapport 2008, Arbejdstilsynet 2010). 2 Arbejdsskadesikringsloven stiller tre overordnede krav for anerkendelse: (1) Der skal være en aftale om, at man udfører et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, (2) skaden skal være sket under arbejdet, og endelig (3) skal skaden være sket på grund af arbejdet eller forholdene, hvorunder arbejdet foregår. 19

20 2.1.1 Udviklingen i arbejdsulykker, der har medført varigt mén Anmeldte tilfælde til Arbejdsskadestyrelsen I 2005, ved handlingsplanens start, er der anmeldt arbejdsulykker til behandling i Arbejdsskadestyrelsen, som er sket inden for Arbejdstilsynets myndighedsområde. Antallet svinger i de følgende år for i 2010 at falde til ca tilfælde. Sammenlignet med 2005 er der i 2010 tale om en reduktion på ca. 6 pct. i antallet af tilfælde. Målet i Plan 2010 om reduktion på 20 pct. i anmeldte arbejdsulykker, der har medført varigt mén, skal ske uafhængigt af udviklingen i beskæftigelsen, og der korrigeres derfor for udviklingen i beskæftigelsen. Incidensen beskriver i det følgende antal arbejdsulykker, der har medført varigt mén, pr beskæftigede pr. år. Referencepunkt Referencepunktet i 2005 for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, er 2,3, og målet om en reduktion på 20 pct. betyder, at incidensen i 2010 skal være reduceret til 1,8 (figur 2-1). Figur 2-1 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede med angivelse af målet i 2010, samt antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede, som endnu ikke er afgjort 3,0 2,5 2,0 1,5 Mål 1,0 0, Arbejdsulykker, der har medført varigt mén Estimeret endeligt niveau Opgørelsestidspunkt: oktober Arbejdsulykker under behandling Mål Det lave niveau for incidensen i 2010 er ikke reelt og afspejler, at det på opgørelsestidspunktet endnu ikke er afgjort for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2010, om de har ført til varigt mén. Ved at lægge antallet af sager under behandling til antallet af sager, hvor tilskadekomne har fået tilkendt erstatning for varigt mén, fås en estimeret incidens for 2010 på 2,5. Denne incidens er dog lidt overestimeret i forhold til den endelige incidens, da ikke alle sager under behandling vil få tilkendt varigt mén. Dertil betyder et databrud i 2009 i de anvendte beskæftigelsesdata fra Danmarks Statistik, at den beregnede incidens i 2010 relativt ligger lidt højere end i 2005 alene som følge af databruddet (for yderligere detaljer se bilagsrapportens afsnit 2.1.1). Incidens i 2010 svarende til i 2005 Det vurderes, de to nævnte forhold taget i betragtning, at incidensen i 2010 er tæt på samme niveau som i 2005, og dermed, at der ikke er sket 20

21 et fald i forekomsten af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. Antallet af anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen er år for år relativt stabilt sammenlignet med de udsving, der ses i antallet af anmeldelser til Arbejdstilsynet. Det relativt store fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet fra 2008 til 2009 (14 pct.), og tilsvarende i antallet af skadestuebehandlede arbejdsulykker (16 pct.), findes heller ikke i samme omfang blandt anmeldte tilfælde til Arbejdsskadestyrelsen, hvor antallet af anmeldelser falder med 8 pct. Ingen ændring i alvorlighed udtrykt ved méngrad Det er undersøgt, om méngraden for de tilfælde af arbejdsulykker, der har ført til tilkendelse af varigt mén, har ændret sig i perioden. Ved en tredeling af méngrader i 5-10 pct., pct. og over 20 pct. er der ikke tegn på, at alvorligheden har ændret sig i perioden Køn Incidensen for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, er 2,6 for mænd og 1,9 for kvinder i 2005, hvilket svarer til, at mænd 1,4 gange så hyppigt som kvinder får tilkendt varigt mén som følge af en arbejdsulykke. Dette forhold er uændret i 2009 (og foreløbig også i 2010), og udviklingen forløber stort set parallelt for de to køn. Figur 2-2 Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr beskæftigede for mænd og kvinder 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Kvinder Mænd Opgørelsestidspunkt: oktober Den lave incidens i 2009 afspejler, at det endnu ikke for alle arbejdsulykker anmeldt i 2010 er afgjort, om de har ført til varigt mén. Méngrad og køn Årsager til kønsforskelle Blandt kvinder resulterer anmeldte arbejdsulykker i lidt højere grad i tilkendelse af de laveste méngrader på mellem 5 og 10 pct. Ved en méngrad på 12 pct. og derover modsvares det af en lidt højere andel blandt mænd end blandt kvinder (se bilagsfigur 2-3). En del af forklaringen på forskellen mellem mænd og kvinder er formentlig, at mænd og kvinder er udsat for forskellige niveauer af risici i forskellige job og brancher, men også andre faktorer, eksempelvis arbejdstidens længde, kan spille ind på ulykkesforekomsten (Mikkelsen, 2002). Endvidere bidrager i mindre grad forskelle i anerkendelsesprocenten, som er lidt højere for mænd (3-5 procentpoint i perioden ) end for kvinder, og dertil er der forskel på, i hvor høj grad de anerkendte arbejdsulykker fører til tilkendelse af varigt mén. For mænd ligger denne andel 3-7 procentpoint højere end for kvinder. 21