Personlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis
|
|
- Sebastian Oscar Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 559 Personlighedsforstyrrelser diagnostik og behandling i almen praksis Morten Kjølbye Denne artikel beskriver den diagnostiske afgrænsning og inddeling af personlighedsforstyrrelser, og den skitserer de mulige behandlinger. Den praktiserende læge har en central opgave i at diagnosticere patienterne og i at rumme deres adfærd, ligesom praksis i de lettere tilfælde kan udføre lettere støttende psykoterapi væsentligst ved brug af psykoedukative og kognitivt orienterede teknikker. Forfatter understreger, at man i de senere år er blevet mere optimistiske med hensyn til at opnå effekt af behandling. Personlighedsforstyrrelser er ofte et overset problem i psykiatrien, hvor der fokuseres på de store symptomlidelser som skizofreni og depression. Mange patienter med personlighedsforstyrrelser er derfor henvist til behandling i psykiatriens periferi, som fx skadestuer, alkoholcentre, socialforvaltning m.m. Endvidere mangler det psykiatriske system ofte den nødvendige ekspertise til effektivt at behandle disse mennesker. Dette bevirker, at disse patienter ikke får den relevante behandling og derfor tilsyneladende virker uhelbredelige. Forskning gemmen det seneste årti giver imidlertid begyndende evidens for, at dette er et falsum, og at prognosen for personlighedsforstyrrelser er betydelig bedre, end vi tidligere har troet (1). BIOGRAFI: Forfatter er specialeansvarlig overlæge i psykoterapi ved Klinik for Personlighedsforstyrrelser, De Psykiatriske Specialklinikker, Århus Universitetshospital, Risskov. Næstformand i Institut for Personligheds Teori og Psykopatologi. FORFATTERS ADRESSE: Klinik for personlighedsforstyrrelser, De Psykiatriske Specialklinikker, Århus Universitetshospital Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Hvad er en personlighed og hvad er en personlighedsforstyrrelse? Personlighed er et psykologisk begreb (2) som oftest kan defineres som et stabilt sæt af emotionelle, intellektuelle og adfærdsmæssige træk, der livet igennem karakteriserer det enkelte individ. Personlighed karakteriseres således ved den måde individet sædvanligvis tænker, de følelser der sædvanligvis aktiveres i bestemte situationer, hvordan disse følelser håndteres, samt hvordan personen sædvanligvis handler. Dette bevirker, at per-
2 560 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Fig. 1. Personlighedens system efter Livesley (3). Regulerings- og kontrolmekanismer Karakteristisk adfærd Selvet Arv Psykens konstruktion Interpersonelt Miljøpåvirkninger sonen fremtræder på en karakteristisk og ofte forudsigelig måde, der er genkendelig og typisk for denne person, dvs. det kendetegner personens identitet eller selvbevidsthed. Endelig er personlighed karakteriseret ved den måde, personen relaterer sig til andre mennesker på, dvs. den indikerer den interpersonelle relationsstil. Personligheden kan derfor ses som en adaptiv psykisk faktor, der gennem en interaktion med miljøet sikrer en tilpasning til den aktuelle sociale kontekst (Fig. 1). Personligheden udvikles i et komplekst dynamisk samspil mellem det biologiske fundament, individet er født med, og de miljøpåvirkninger, det udsættes for. Personlighedstræk ændres ikke i deres substans, men kan naturligvis være mere eller mindre fremtrædende i forskellige livsfaser eller situationer. I krisesituationer bliver de ofte mere fremtrædende, ligesom der er en tendens til, at de bliver mere fremtrædende eller tydelige med alderen. Meget peger på, at der er en betydelig interaktion mellem arv og miljø, således at påvirkninger i opvæksten enten kan fremme eller hæmme et gens udtryksform. Brydningen mellem arv og miljø, dvs. den måde personen som biologisk individ mødes på som et socialt væsen af forældrene, påvirker den måde, psyken organiseres på, og giver anledning til dannelsen af regulerings- og kontrolmekanismer. Alle disse faktorer påvirker hinanden og giver anledning til den adfærd, der karakteriserer den enkelte person. Der er tale om en adaptiv personlighed, hvis oplevelsen af selvet og den måde personen skaber relationer til andre på, er positiv og tilfredsstillende, samt hvis de regulerings- og kontrolmekanismer personen anvender, resulterer i en tilfredsstillende evne til at udholde og regulere negative følelser, til at fremkalde positive følelser og til at reetablere relationer ved relationsbrud. Ifølge Freud (4) er en sådan sund personlighed karakteriseret af en stabil evne til at elske og arbejde, dvs. til at etablere og fastholde intime relationer og finde et arbejde, der opleves tilfreds-
3 561 stillende og i overensstemmelse med de ressourcer og talenter, den enkelte er i besiddelse af. Set i dette lys kan en personlighedsforstyrrelse defineres som et menneske, der har en nedsat eller manglende evne til at elske og/eller arbejde, og som derfor ikke er tilpasset det samfund, det lever i. Dette skyldes, at personen anvender regulerings- og kontrolmekanismer, som giver anledning til problemskabende adfærd, til problemer i interaktionen til andre og til et negativt selvbillede. I det internationale diagnosesystem ICD-10 (5) defineres en personlighedsforstyrrelse ved følgende mønstre, der fremgår af Fig. 2. En personlighedsforstyrrelse kan således defineres som en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved et siden ungdommen gennemgribende og vedvarende mønster af indre oplevelser og adfærd, som: 1) afviger væsentligt fra omgivelserne, 2) er karakteristisk for personens funktion, 3) er ufleksibel og stabil over tid, 4) medfører væsentlige sociale og arbejdsmæssige problemer og 5) som ikke er en konsekvens af anden psykisk eller somatisk lidelse. Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for mindst to af følgende områder: erkendelse, holdning; følelsesliv; impulskontrol og behovstilfredsstillelse; interpersonelle forhold. Adfærden gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig. Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne. Varighed siden barndom eller adolescens. Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse. Organisk ætiologi udelukkes. Fig. 2. ICD-10-kriterier for personlighedsforstyrrelse (F60). De specifikke forstyrrelser af personligheden kort gennemgang Personlighedsforstyrrelser inddeles i tre hovedgrupper, cluster A: de sære, cluster B: de dramatiske og cluster C; de anxiøse. Disse gruppenavne refererer til det overordnede kendetegn for gruppen. Således er de sære personlighedsforstyrrelser præget af en tilbagetrækning fra andre og med en tankegang, der kan virke lidt sær, dvs. umiddelbar uforstående eller idiosynkratisk. De dramatiske personlighedsforstyrrelser er præget af megen interpersonel ageren og hyppige, ofte dramatiske konfliktsituationer, mens de anxiøse personlighedsforstyrrelser er præget af letvakt angst. I det følgende gennemgås de personlighedsforstyrrelser, der indgår i ICD-10. For en grundigere gennemgang kan henvises til (6, 7). Den skizotypale personlighedsforstyrrelse (F21) er karakteriseret af excentrisk adfærd med ejendommelig og sær tankegang, følelsesindsnævring og anhedoni, samt mikropsykotiske episoder. Den er i ICD-10 placeret i F20 pga. det nære genetiske slægtskab med skizofreni og vil derfor ikke yderligere blive gennemgået her. Den paranoide personlighedsstruktur (F60.0) (Fig. 3) er karakteriseret ved en gennemgribende sensitivitet og mistænksomhed over for, hvad andre siger og gør. De fremtræder ofte fjendtlige, irritable og vredladne med sparsom kontakt med egne følelser. Personer med paranoid
4 562 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS samt mindst fire af følgende Overfølsomhed over for nederlag og afvisning Tendens til at bære nag Mistroiskhed og mistydningstendens Stridbarhed og rethaveriskhed Ubegrundet jalousi Selvhenføringstendens med øget selvfølelse Optagethed af»konspirations«- forklaringer Fig. 3. Diagnostiske kriterier for paranoid personlighedsstruktur efter ICD-10. samt mindst fire af følgende Almen ulystbetoning Emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning Nedsat evne til at udtrykke følelser Indifference over for ros og kritik Ringe seksuel interesse Soloaktiviteter foretrukne Optagethed af introspektion og fantasier Manglende interesse for venskab og fortrolighed Manglende situationsfornemmelse Fig. 4. Diagnostiske kriterier for skizoid personlighedsstruktur efter ICD-10. personlighedsstruktur er ofte humorforladte, på vagt, og har megen opmærksomhed på, om deres interesser bliver tilsidesat eller skadet. Der ses en udtalt projektiv tendens, idet egne fejltagelser og problemer ofte tilskrives andre, hvilket kan skabe konflikter, specielt med autoritetsfigurer. Endvidere kan man se en vis omnipotens, således at personer med paranoid personlighedsstruktur ofte har en subjektiv følelse af at være noget særligt, føler sig bedrevidende, talentfulde og i stand til at udrette noget stort. Når evnerne ikke fører til tilsvarende store resultater, aktiveres den projektive tendens, og omgivelserne bebrejdes. Personer med paranoid personlighedsstruktur er sædvanligvis ikke psykotiske, men ved udtalt psykisk pres kan den projektive tendens blive så udtalt, at de kan udvikle forfølgelsesforestillinger. Prævalensen angives til omkring 1%, og er mere almindelig hos mænd end hos kvinder, bl.a. fordi mænd generelt bruger flere projektive mekanismer end kvinder, og mænd reagerer mere aggressivt og udadrettet, medens kvinder mere vender vreden indad og reagerer depressivt. Patienter med en paranoid karakterstruktur søger ofte ikke hjælp, dels fordi de ikke erkender problemet i sig selv, dels fordi de er mistænksomme og på vagt. Den skizoide personlighedsstruktur (F60.1) (Fig. 4) er karakteriseret ved en udtalt social tilbagetrækning og manglende evne til kontakt. De fremtræder derfor reserverede med manglende interesse for andre mennesker og manglende lyst til at dele deres tanker med andre. Personer med skizoid personlighedsstruktur lever isoleret, undgår følelsesmæssige og ofte seksuelle kontakter samt foretrækker soloaktiviteter både privat og på arbejdet. Patienter med skizoid personlighedsstruktur søger, ligesom patienten med paranoid personlighedsstruktur, sjældent behandling. Prævalensen er omkring 1%. Der ses en skæv kønsfordeling med dobbelt så mange mænd som kvinder. Den dyssociale personlighedsstruktur (F60.2) (Fig. 5) er karakteriseret ved et gennem-
5 563 samt mindst tre af følgende Grov ligegyldighed over for andres følelser Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre Lav til frustrationstolerance og aggressionstærskel Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, inkl. straf Bortforklarings- og udadprojektionstendens Dyssocial personlighedsstruktur er hyppigst hos mænd med en prævalens på omkring 1%. Mennesker med en dyssocial personlighedsforstyrrelse søger sjældent behandling; dels fordi de synes, at deres problemer er andres skyld, dels fordi det oftest er omgivelserne, der er mest lidende. Endvidere har det psykiatriske behandlingssystem ofte hverken de fornødne rammer eller ressourcer til at behandle disse patienter. Fig. 5. Diagnostiske kriterier for dyssocial personlighedsstruktur efter ICD-10. gribende mønster af manglende respekt for andre menneskers rettigheder; en adfærd der kan ses allerede fra den tidlige pubertet. Personer med dyssocial personlighedsstruktur er karakteriseret ved manglende evne til at knytte faste følelsesmæssige forhold, tilbøjelighed til impulsive reaktioner, manglende skyldfølelse og en svigtende evne til at lære af negative erfaringer. Der ses ofte en forstyrret empati, hvor personen med en dyssocial personlighedsstruktur kan udvise en kognitiv forståelse af den anden, og ofte bruger denne forståelse til egen vinding, men er ligeglad med hvilke konsekvenser dette får for den anden. Man kan således sige, at deres empati er præget af, at de sætter sig selv og ikke andre i centrum. Impulsiviteten og den udtalte projektive tendens medfører ofte konflikter med loven og et ofte udtalt misbrug af alkohol og narkotika. Det skal dog bemærkes, at et langvarigt alkohol- og stofmisbrug i sig selv kan medføre udviklingen af dyssociale træk. Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (F60.3) er bedre kendt under betegnelsen borderline. Den blev oprindelig beskrevet som en grænsetils tand mellem neurose og psykose, idet disse patienters depressive problemstilling kunne ligne en neurotisk tilstand, men kunne samtidig i ustrukturerede eller følelsesmæssigt belastede situationer udvise kortvarige psykotiske symptomer. Denne oprindelige grænsetilstand er i dag opdelt i skizotypal og borderline-personlighedsforstyrrelse. I 1980 blev borderline en formel deskriptiv diagnose i det amerikanske diagnosesystem DSM-III, hvoraf der nu findes en version IV (8). Personer med emotionelt ustabil personlighedsstruktur er karakteriseret ved et gennemgribende mønster af ustabile relationer, ustabil identitetsfølelse, ustabilt humør, impulsivitet og selvdestruktivitet. Eller som det ofte er blevet fremhævet; disse mennesker er stabilt ustabile. Tilstanden kan inddeles i fem undergrupper: den aggressive, den dependente, den affektive, den impulsive og den identitetsforstyrrede. De to sidstnævnte er medtaget i ICD- 10 under henholdsvis impulsiv og border-
6 564 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS line-type, mens de tre førstnævnte skjuler sig i disse to kategorier. Den impulsive type (F60.30) (Fig. 6) er karakteriseret ved let til pludselige udbrud af vrede, hvor vedkommende agerer impulsivt og uoverlagt. Sådanne personer har»en kort lunte«, og vil under stress ofte reagere aggressivt. Denne reaktion kan imidlertid meget let afløses af angst og depressive selvbebrejdelser, hvor selvdestruktive handlinger som fx selvmordsforsøg kan optræde. Borderline-typen (F60.31) (Fig. 7) er karakteriseret ved en manglende identitetsfølelse, der fører til manglende indre psykisk stabilitet og ustabile relationer til andre. Angst og usikkerhed er ofte fremtrædende, og selvdestruktive handlinger kan være den bedste måde, patienten kan regulere sine følelser på. Tomhedsfølelsen er fremtrædende og kan forveksles med depression, men er mindre affektladet end depressionen. Angsten for at blive ladt alene kaster ofte personer med borderline-personlighedsforstyrrelse ud i ukritisk at indgå relationer eller aktiviteter, der bekræfter dem i deres psykopatologi, at de fx ikke er noget værd, at ingen gider dem osv. Det skønnes at prævalensen af emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse er omkring 2% med en skæv kønsfordeling, idet 75% eller flere af patienterne med denne diagnose er kvinder. Den typiske borderline-patient er en kvinde, der første gang får kontakt med det psykiatriske system i slutningen af teenageårene eller begyndelsen af 20 erne. Hun er ofte henvist pga. selvskadende adfærd, pga. selvmordstrusler eller med mistanke om depression. I litteraturen fremgår det, at der er en betydelig selvmordsrisiko svarende samt mindst tre af følgende Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt Stridbarhed, især ved impulsfrustration Affektlabilitet, eksplosivitet Manglende udholdenhed Ustabilt og lunefuldt humør Fig. 6. Diagnostiske kriterier for emotionelt ustabil personlighedsstruktur af impulsiv type efter ICD-10. samt affektlabilitet og mindst to af følgende Forstyrret og usikker identitetsfølelse Tendens til intense og ustabile forhold til andre Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene Tendens til selvdestruktivitet Kronisk tomhedsfølelse Fig. 7. Diagnostiske kriterier for emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline-type efter ICD-10. til det, man finder hos skizofrene eller depressive patienter, men gennem de seneste år er denne faldet til det halve, formentlig pga. de bedre behandlingsprogrammer, der er udviklet gennem de sidste år. Den histrioniske personlighedsstruktur (F60.4) (Fig. 8) er karakteriseret ved en overfladisk og labil emotionalitet med sans for drama og selviscenesættelse. Det følelsesmæssige respons er ofte let vakt men overfladisk, således at der ofte er en ikke helt ubetydelig diskrepans mellem, hvad de giver udtryk for, og hvad de selv mener at kommunikere. Fx er personer med histrionisk personlighedsstruktur
7 565 ofte flirtende, men bliver overrasket over, hvordan det bliver modtaget og tolket af andre. Endvidere er der en søgen efter at være i centrum med alle forhåndenværende midler. Problemet er således ikke responset fra andre, som er adækvat i forhold til oplægget, men at personerne med en histrionisk personlighedsstruktur ikke er i fornøden kontakt med, hvad de selv signalerer for at være i centrum. Prævalensen skønnes at være 2% i befolkningen, og tilstanden er hyppigst hos kvinder. De har høje etiske normer, er punktlige med aftaler og regelbundne eller pedantiske i adfærden. Humøret er altid det samme og forudsigeligt. Der ses ofte en ubeslutsomhed, idet der er en grundlæggende angst for at tage forkerte beslutninger, og en udtalt tendens til ruminering over, om det nu var det rigtige valg, der så blev truffet. Opgaver bliver ofte ikke, eller sent færdige, fordi alt skal gøres perfekt. Personer med tvangspræget personlighedsstruktur er med deres regelbun- Den narcissistiske personlighedsstruktur (F60.8) (Fig. 9) er karakteriseret ved en grandios identitetsoplevelse og en følelse af at være noget helt specielt, hvorfor de forventer særbehandling. Personer med narcissistisk personlighedsstruktur betragter sig selv som det helt naturlige centrum, og har manglende interesse for andre, medmindre disse er parate til at bekræfte personen i sit narcissistiske selvbillede. Bag det omnipotente ydre lurer imidlertid en fornemmelse af tomhed og usikkerhed, der truer med at bryde igennem, så snart der er modgang eller ved manglende narcissistisk spejling. Det er derfor ikke helt sjældent, at personer med narcissistisk personlighedsstruktur udvikler depressive symptomer, når denne spejling svigter. De har ingen eller sparsom empatisk evne og udviser en tendens til udnytte andre. Prævalensen skønnes at være 1% i befolkningen, og er formentlig hyppigere hos mænd end kvinder. Den tvangsprægede personlighedsstruktur (F60.5) (Fig. 10) er karakteriseret ved perfektionisme og manglende fleksibilitet. samt mindst fire af følgende Dramatiseringstendens, teatralsk holdning, overdrevne følelsesudtryk Suggestibilitet Overfladisk og labilt følelsesliv Spændings- og opmærksomhedssøgende adfærd Pseudo-seduktivitet Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne Fig. 8. Diagnostiske kriterier for histrionisk personlighedsstruktur efter ICD-10. Et gennemgående mønster af grandiositet, behov for at blive beundret, manglende empati samt mindst fem af følgende Grandiost selv med selvovervurdering Optagethed af fantasier om succes, magt og beundring En følelse af at være unik Kræver beundring Forventer særbehandling af andre Udnytter andre til egen fordel Mangler empati Misundelig på andre Udviser arrogance Fig. 9. Diagnostiske kriterier for narcissistisk personlighedsstruktur efter DSM-IV (de specifikke kriterier er ikke beskrevet i ICD-10).
8 566 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS samt mindst fire af følgende Tendens til tvivlen og overforsigtighed Overdreven ordenssans og optagethed af detaljer, regler eller skemaer Overdreven perfektionisme Skrupelløs samvittighedsfuldhed Overdreven præstationstrang Overdreven pedanteri og konventionalitet Rigiditet og stivsindethed Kontrolleringstendens over for andre Fig. 10. Diagnostiske kriterier for tvangspræget personlighedsstruktur efter ICD-10. samt mindst fire af følgende Udbredt ængstelighed og anspændthed Mindreværdsfølelse Tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer Tilbageholdenhed over for andre ved usikkerhed om forhåndsaccept Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning Fig. 11. Diagnostiske kriterier for ængstelig personlighedsstruktur efter ICD-10. denhed den diametrale modsætning til personer med histrionisk personlighedsstruktur med deres impressionistiske stil. Tvangspræget personlighedsstruktur skelnes fra obsessiv-kompulsiv tilstand (symptomlidelse) ved, at førstnævnte er karakteriseret ved pedantiske karaktertræk, der giver sociale hæmninger, mens sidstnævnte er præget at tvangstanker eller tvangshandlinger. Prævalensen er omkring 4% og hyppigst hos mænd. Den ængstelige (evasive) personlighedsstruktur (F60.6) (Fig. 11) er karakteriseret ved en letvakt angst for kritik eller afvisning. De har en angst for at gå i gang med nye opgaver, pga. en angst for at blive til grin eller blive opfattet som dumme. Selvfølelsen er lav, og der ses en tilbagetrækning fra sociale sammenhænge. Selv om personer med ængstelig personlighedsstruktur lever isoleret og dermed kan ligne personer med skizoid personlighedsstruktur, er den ængstelige langt mere følelsesbetonet, og de har få men nære venner. I arbejdssituationer er de ofte sky, konfliktsky og undgår helst at bringe sig i rampelyset. De har svært ved at fremlægge noget i forsamlinger, og holder sjældent taler i selskabelige sammenhænge. Prævalensen er omkring 2%, med en ensartet kønsfordeling. Den dependente personlighedsstruktur (F60.7) (Fig. 12) er karakteriseret ved en udtalt passiv afhængighed af andre mennesker, når der skal træffe større eller mindre beslutninger. Der er en angst for at være alene pga. en grundlæggende følelse af hjælpeløshed og utilstrækkelighed. Personer med dependent personlighedsstruktur har ofte en ængstelig og depressiv fremtoning. Dependente træk findes ved mange psykiatriske tilstande. Patienter med emotionel ustabil eller histrionisk personlighedsforstyrrelse kan udvise dependente træk, men er ikke så stabile i deres rela tionsmønster. Prævalensen er omkring 2% og er hyppigere hos kvinder end hos mænd.
9 567 samt mindst fire af følgende Tendens til at overlade betydningsfulde beslutninger til andre Underordningstendens over for personer, de er afhængige af Uvillighed til at stille krav til personer, de føler sig afhængige af Hjælpeløshedsfølelse når alene, af frygt for ikke at kunne klare sig selv Overdreven frygt for at blive ladt alene Begrænset evne til at træffe dagligdags beslutninger uden kraftig støtte Fig. 12. Diagnostiske kriterier for dependent personlighedsstruktur efter ICD-10. Diagnostik Princippet i diagnosticering af personlighedsforstyrrelser er som følger: Først tages stilling til om patienten har en personlighedsforstyrrelse, dvs. om patienten opfylder de generelle kriterier i henhold til Fig. 2. Dernæst overvejes hvilken eller hvilke specifikke personlighedsforstyrrelsesdiagnoser patienten opfylder i henhold til Fig Ved at undersøge patientens relationsmønster kan lægen få et hurtigt fingerpeg i retning af, hvilken hovedgruppe patienten sandsynligvis tilhører. Patienter med en cluster A-diagnose vil typisk have ingen eller få relationer, patienter med en cluster B-diagnose vil typisk have mange ustabile relationer, mens patienter med en cluster C-diagnose vil have få eller flere stabile relationer, der dog ofte kan være hæmmende. En mere præcis og sikker diagnosticering kræver imidlertid anvendelse af et semistruktureret klinisk interview. Der findes flere af disse, men det hyppigst anvendte og samtidig et, der er oversat til dansk, er det amerikanske SCID-II, der er udviklet til DSM-systemet til diagnosticering af akse II-tilstande eller det, vi i ICD- 10 betegner som personlighedsforstyrrelser. Der er nogle forskelle mellem de to diagnosticeringssystemer, men ikke af afgørende betydning. SCID-II består af: 1) en User s Guide (9), der gennemgår systemet og systematisk diskuterer hvert diagnostisk kriterium, 2) et screeningsspørgeskema og 3) en interviewguide (10). De to sidstnævnte er oversat til dansk. Spørgeskemaet består af 119 spørgsmål, der hver korresponderer med de diagnostiske kriterier i diagnoselisten og med de tilsvarende kriterier i interviewguiden. Patienterne skal for hvert spørgsmål svare, om de synes spørgsmålet er dækkende for, hvordan de generelt har det med et ja eller nej. Det tager i snit min for patienten at udfylde skemaet. Tærsklen for et positivt svar i spørgeskemaet er som oftest betydelig lavere end det korresponderende diagnostiske kriterium. Eksempelvis bliver patienten i spørgeskemaet spurgt om:»kan du lide at være centrum for opmærksomhed?«, hvilket korresponderer til det diagnostiske kriterium»er utilpas i situationer, hvor han eller hun ikke er centrum for opmærksomhed«. Spørgeskemaspørgsmålet dækker således et betydeligt bredere spektrum end det diagnostiske kriterium. Fordelen ved dette er, at intervieweren blot kan gennemgå ja-spørgsmålene og dermed spare tid, fordi det må antages, at patienten også ville svare nej til nejspørgsmålene, hvis spørgsmålet blev stil-
10 568 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS let af intervieweren. Ulempen er, at skemaet pga. de mange falsk positive svar ikke er velegnet som selvrapporteringsskema. Anvendelsen af SCID-II-systemet er simpelt og øger den diagnostiske sikkerhed betragteligt, men kræver naturligvis en vis træning at anvende optimalt. Den danske oversættelse kan skaffes ved henvendelse til Syddansk Universitetsforlag via deres hjemmeside og introduktionskurser i SCID-II arrangeres af Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Århus Universitetshospital, Risskov, i samarbejde med Institut for Personligheds Teori og Psykopatologi. Patienter med personlighedsforstyrrelser henvender sig ofte til egen læge med andre psykiske klager såsom depression eller med somatiske klager. Dette hænger sammen med, at personlighedsforstyrrelsen opleves som egosynton, dvs. de opleves som en naturlig del af selvet, hvorimod fx depression eller angst opleves som egodystone, dvs. elementer der opleves som fremmede og udefrakommende, og som patienten ønsker fjernet. Dette betyder, at det dels er meget sværere for patienten at beskrive besværligheder knyttet til personligheden, dels at lægen skal spørge efter, hvordan patienten plejer at have det, og om det patienten beskriver, er karakteristisk for ham/hende, og ikke kun til hvordan patienten har det aktuelt. Behandling GENERELLE BEHANDLINGSPRINCIPPER OG PSYKOLOGISKE INTERVENTIONER Behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser er en ganske vanskelig og tidskrævende opgave, idet ændringen af personlighedsstrukturen, som jo er årsagen til patientens problemer, dels tager tid, dels er vanskeligere end behandling af en afgrænset symptomlidelse som fx depression. Med udgangspunkt i Livesleys personlighedssystem (Fig. 1) kan man intervenere på flere fronter. Man kan: 1) forsøge at ændre på de miljøpåvirkninger, der fastholder patienten i det psykopatologiske mønster, 2) forsøge at ændre psykens konstruktion, dvs. den måde patienten ser på sig selv og på den måde patienten skaber relationer, 3) forsøge at ændre de psykopatologiske regulerings- og kontrolmekanismer eller endelig 4) forsøge at ændre adfærden. Alle disse faktorer hænger sammen i et komplekst samspil, således at ændrer man en parameter, ændres de andre også i nogen grad. I dag anvendes fire overordnede interventionsformer: Psykoedukation, kognitiv adfærdterapi, psykoanalytisk psykoterapi og medikamentel behandling. Med en vis simplificering kan man sige, at medikamentel behandling forsøger at ændre adfærden gennem påvirkning af den biologiske substans. Ved psykoedukative interventioner gives patienten informationer om tilstanden, således at patienten kan anvende denne viden til at forudsige problemområder og dermed ændre sin adfærd. Ved kognitiv adfærdsterapi interveneres på adfærden og på de kognitive skemataer eller reguleringsmekanismer til den problemfyldte adfærd. I psykoanalytisk psykoterapi arbejdes primært med de følelsesmæssige reaktioner, der er betinget af: 1) den ubevidste opfattelse af selvet, 2) objektrelationer, dvs. de relationsmodeller patienten anvender og 3)
11 569 Tabel 1. Sammenhæng mellem tilstand, interventioner og tid efter (11). Tilstand Intervention Tid Subjektiv lidelse Støttende Uger Problemadfærd Kognitiv og psykoanalytisk Måneder Interpersonelle mønstre Psykoanalytisk 6-18 måneder Intrapsykisk organisation Psykoanalytisk Mere end 2 år forsvarsmekanismer, dvs. regulerings- og kontrolmekanismer. Man kan med fordel anvende flere af disse interventionsformer i kombination, men uanset arbejdsmetode bør terapeuten tage udgangspunkt i patientens subjektive tilstand, der relativt hurtigt kan lindres gennem støttende interventioner. Disse handler primært om at lytte og rumme patienten og er simple interventionsteknikker, der kan anvendes af alle behandlere. Disse interventionsteknikker er imidlertid ikke tilstrækkelige til at ændre tilstanden på længere sigt, så herefter bør terapeuten fokusere på den problemfyldte adfærd, som er resultatet af de psykopatologiske reguleringsmekanismer, dvs. den adfærd som skaber problemer i patientens liv, det være sig selvdestruktiveller negativ kontrolleringsadfærd. Når patienten har lært at regulere sine tanker og følelser på en mere hensigtsmæssig måde, kan patienten begynde at arbejde med de interpersonelle mønstre, for til sidst at arbejde med de dybere strukturproblemer. Længden af den psykoterapeutiske behandling er afhængig af målsætningen og af typen af personlighedsforstyrrelsen. Som en tommelfingerregel gælder, at patienter i cluster A kræver langvarig terapi i ofte tre år eller mere med overvægt af støttende og kognitive interventioner, patienter i cluster B kræver langvarig terapi af 1 3 års varighed med såvel støttende, kognitive og psykoanalytiske interventioner, mens patienter i cluster C ofte kan hjælpes med korttidsterapi fra ½ til 1 år med kognitive og psykoanalytiske teknikker. Erfaringerne fra psykoterapi med emotionelt ustabile personlighedsforstyrrede er størst. Et typisk tidsforløb med hoved strategier fremgår af Tabel 1. Medikamentel behandling Generelt må man være tilbageholdende med medicinsk behandling af personlighedsforstyrrelser, undgå polyfarmaci og fastholde tilstrækkelig lange behandlingsperioder før evt. skift af præparat. Medikamentel behandling anses ikke for kurativ, men skal rettes mod målsymptomer og kan supplere den psykoterapeutiske behandling, specielt i perioder med øget belastning. Lægen skal være opmærksom på, at ordinering af medikamentel behandling før der er stillet en diagnose, kan sløre billedet og gøre det vanskeligere for andre læger efterfølgende at stille en korrekt diagnose. Meget tyder på, at der generelt anvendes for meget medicin i behandlingen af mennesker med personlighedsforstyrrelser og på et for løst grundlag. Soloff (12) har udarbejdet flere algoritmer til behandling af målsymptomer ved personlighedsforstyrrelser, der her er simplificeret i Fig. 13. SSRI er førstevalgspræparat ved affektiv instabilitet, impulsiv og selvdestruktiv adfærd, mens neuroleptika
12 570 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS SSRI Fig. 13. En simpel medikamentel behandlingsalgoritme. Vedligehold + _ SSRI _ (+) Potenser Affektiv Impulsiv Angst Vrede/kognitiv Dosisstigning Stemningsstab. Anxiolytika Antipsykotika SSRI (+) Seponer i lav dosis ofte er førstevalgspræparat ved kognitive forstyrrelser. Ved SSRI-behandling anvendes samme doser og samme behandlingslængde som ved depressionsbehandling. Har behandlingen effekt, vedligeholdes SSRI-behandlingen efter samme rekommandationer som ved depressionsbehandling. Har SSRI ingen effekt, seponeres præparatet, og et andet SSRI-præparat kan forsøges. Hvis SSRI-behandlingen har nogen effekt, kan behandlingen suppleres eller intensiveres på følgende måde: Ved affektive symptomer øges SSRI-dosis. Ved fortsat impulsive symptomer anvendes stemningsstabiliserende præparater efter samme rekommandationer som anden stemningsstabiliserende behandling. Ved angstsymptomer kan man overveje anxiolytika, dog sædvanligvis ikke benzodiazepiner, eller dosisøgning af SSRI. Ved intens vrede eller kognitive symptomer anbefales antipsykotika i lav dosering. Der er ingen evidens for, at behandling med neuroleptika i antipsykotiske doser har effekt, snarere tværtom. Behandling med tricykliske antidepressiva og benzodiazepiner bør generelt undgås, idet flere undersøgelser har dokumenteret en øget impulsivitet og selvdestruktivitet i forbindelse med indtagelse af disse stoffer. Hertil kommer, at benzodiazepiner er vanedannende og kan anvendes i misbrugsøjemed. Ved selvdestruktiv adfærd og specielt suicidal adfærd er det vigtigt at overveje medikamentel behandling. Afsluttende bemærkninger Den første udfordring, der møder lægen i primærsektoren, er at få en begrundet mistanke om, at patienten kan have en personlighedsforstyrrelse. Denne mistanke bør opstå, hvis patienten vedvarende henvender sig med uændrede problemstillinger som depression, angst eller selvdestruktiv adfærd, eller hvis patienten vedvarende klager over relationsproblemer eller problemer på arbejde eller med at fastholde arbejde. Patienter med en personlighedsforstyrrelse har ikke en sygdom som sådan, men deres problemløsningsforsøg skaber eller giver problemer. Det er således vigtigt at evaluere, om patientens problemer er
13 571 knyttet til den måde patienten lever sit liv på, og om det af patienten ses som egosyntont, i modsætning til tidsafgrænsede egodystone symptomer. En væsentlig opgave i primærsektor over for disse patienter er, at containe eller rumme patientens problemstilling gennem at lytte til det patienterne siger, og give dem oplevelsen af at blive set og mødt. En personlighedsforstyrrelse er ikke en akut tilstand, snarere tværtom, så akut behandling, herunder akut medicinering, bør undgås. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en vis risiko for at overmedicinere disse patienter. I stedet skal lægen i primærsektoren undersøge behandlingsmulighederne i lokalområdet og vejlede patienterne i, hvordan de får den tilstrækkelige hjælp. Når det er sagt, må det desværre erkendes, at der aktuelt ikke på landsplan i tilstrækkeligt omfang er behandlingsmuligheder til patienter med personlighedsforstyrrelser. 8. Diagnostic and statistical manual of mental disorders. Washington, DC: American Psychiatric Association, First MB, Gibbon M, Spitzer L, Williams JBW, Benjamin LS. User s guide for the SCID-II. American Psychiatric Press Inc., First MB, Gibbon M, Spitzer RL, Williams JBW, Benjamin LS. Struktureret klinisk interview til DSM-IV Axis II SCID-II. (Oversat ved Mortensen JS, Ilkjær K, Petersen M.) Syddansk Universitetsforlag, Gunderson JG. Borderline personality disorder. A clinical guide. American Psychiatric Publ. Inc., Soloff PH. Algorithms for pharmacological treatment of personality dimensions: symptom-specific treatments for cognitive-perceptual, affective, and impulsive-behavioral dysregulation. Bull Menninger Clin 1998; 62: Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Bateman AW, Tyrer P. Psychological treatment for personality disorders. Advances in Psychiatric Treatment 2004; 10: Jørgensen CR. Personlighedsforstyrrelser. Akademisk Forlag, Livesley WJ. Practical management of personality disorder. The Guilford Press, Gabbard GO, Beck JS Holmes J. Oxford textbook of psychotherapy. Oxford University Press, WHO ICD-10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard, Vestergaard P, Sørensen T, Kjølbye M, Videbech P. Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. FADL S Forlag, Kapland, Sadock. Synopsis of psychiatry. Lippincott Williams & Wilkins, 2003.
Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs mereMAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.
OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs merePatienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet
Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs mereFORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN
FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN Stine Malene Kliem Speciallæge i psykiatri Professor, overlæge Elsebeth Stenager Psykiatrisk Afdeling Odense PERSONLIGHEDEN Bestemte egenskaber som kommer til udtryk
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Undervisning den 5/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager. Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå
Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 5/9 2017 Overlæge, professor Elsebeth Stenager Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå 2 1 Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs mereSelvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?
Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereUndervisning Speciallæger almen medicin 2016
Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs mereGenerelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse
Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereBorderline. Erik Simonsen. 5. December 2012
Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelser Praksisdag Syd fredag d 5. maj 2017 Indhold Hvad er personlighedsforstyrrelser (ICD-10 mm) Hvordan forstår man lidelsen. Behandling.
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereInformation om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne
Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en personlighedsforstyrrelse? 04 Kendetegn 07 Hvorfor får nogle en personlighedsforstyrrelse?
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereProjektive test 22.1.14
Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereDyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery
Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereProjektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre
Projektive test Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014 Disposition Projektive test Tidligere og aktuelle praksis Historisk om de projektive test Anvendelsen af de projektive test i forhold til at
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereBorderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018
Borderline 16-1-2018 BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE Personlighedstyper Extrovert Udadvendt stil Snaksalig og åben Viser følelser Handler før de tænker Kan lide at være sammen
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereSYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning
1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM
Læs mereBag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold
Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften Jacob Hansen, Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereUdviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer
Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer Tine Wøbbe, Ledende psykolog Retspsykiatrisk afdeling Klinisk psykolog og neuropsykolog Specialist og supervisor i psykopatologi Specialist
Læs mereOplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi
Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:
Læs mereEMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.
EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereMålgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010
Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning
Læs merePersonlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT
Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT Aabenraa d 20. april 2016 Indhold Personlighedsforstyrrelse - hvad er det? Introduktion til DAT behandling - rammer
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereArbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser
Rapport fra Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser til Det Administrative Samarbejdsforum, Region Syddanmark December 2007 1 8. april 2008 Udkast til rapport fra arbejdsgruppen vedrørende
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs merePsyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereReserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r. Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s
Psykiske kendetegn. Få aktiviteter skaber glæd e Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r Neutral over for ros og kriti k Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s I en overdreven
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs merePersonlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.
Personlighedstyper Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Ophav At dømme efter livs-fortællinger: Utryghed, herunder Uønskethed Oftest fra tidlig barndom og i store mængder:
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereUdviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center
Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs merePersonlighed, stress og depression
Personlighed, stress og depression Erik Simonsen Forskningschef, overlæge Professor, Ph.d. Dr. h. c. Psykiatrisk Forskningsenhed Roskilde Region Sjælland Roskilde Universitet & Københavns Universitet Aftenens
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereInformation om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mere