Adoptivbarnet. En kvalitativ undersøgelse af adoptionsforløb i Kenya med barnets udvikling i fokus. Bachelorprojekt, juni 2014, Ca anslag.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adoptivbarnet. En kvalitativ undersøgelse af adoptionsforløb i Kenya med barnets udvikling i fokus. Bachelorprojekt, juni 2014, Ca. 95.500 anslag."

Transkript

1 Adoptivbarnet En kvalitativ undersøgelse af adoptionsforløb i Kenya med barnets udvikling i fokus Bachelorprojekt, juni 2014, Ca anslag. Hold Vejleder: Berta Vishnivetz 1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledende del.. s. 4 Indledning.. s. 4 Problemformulering... s. 5 Relevans....s. 5 Motivation. s. 5 Adoption i Danmark. s. 6 At blive godkendt som adoptant......s. 7 Adoption af et kenyansk barn...s. 7 Målgruppe og emneafgrænsning...s. 8 Begrebsafklaring s. 8 Kapitel 2 Metodeafsnit.s. 8 Fænomenologi s. 8 Hermeneutik...s. 8 Dataindsamling...s. 9 Validitet og reliabilitet...s. 9 Præsentation af informanter..s. 10 Observationer i adoptivfamilierne s. 10 Observationer på børnehjemmet s. 11 Kapitel 3 Teori...s. 11 Intersektionalitet s. 11 Urie Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel..s. 13 John Bowlby s tilknytningsteori s. 15 Kapitel 4 Analyse..s. 17 Del 1 Adoptionen s. 17 Del 2 Kenya, konteksten og kultur.s. 20 Del 3 Adoptivbarnets liv inden adoptionen s. 22 Del 4 Barnet under adoptionsforløbet i Kenya...s. 26 Kontakt..s. 26 Aktiviteter..s. 31 Sprog..s. 34 Kapitel 5 Konklusion s. 38 Kapitel 6 Den socialfaglige indsats..s. 41 Indsatsen på de forskellige niveauer..s. 41 2

3 Beskrivelse af indsatsen.s. 42 Personale og kompetencer..s. 42 Planlægning s. 43 Langsigtede mål.s. 44 Kortsigtede mål..s. 44 Økonomisk aspekt..s. 44 Formidling..s. 45 Dilemmaer..s. 45 Evaluering..s. 45 Litteraturliste...s. 46 Bilag 1 interviewguide, adoptivpar 1..s. 49 Bilag 2 interviewguide, adoptivpar 2..s. 51 Bilag 3 Transkription af interview med adoptivpar 1.s. 53 Bilag 4 Transkription af interview med adoptivpar 2.s.94 Bilag 5 Observationsnote, Børnehjemmet s. 140 Bilag 6 Observationsnote, Børnehjemmet s. 142 Bilag 7 Observationsnote, Adoptivfamilie 1 s. 144 Bilag 8 Observationsnote, Adoptivfamilie 2 s. 146 Bilag 9 - Observationsnote, Adoptivfamilie 2.s.148 Bilag 10 - Observationsnote, Adoptivfamilie 2..s

4 Kapitel 1 Indledende del Indledning I Adoptionsloven 2 står der: Adoption må kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen For ca. to år tilbage bragte Politiken en artikelserie om en adopteret pige, fra Etiopien, ved navn Amy. Amy boede nu i Danmark, ikke hos hendes danske adoptivforældre, men hos en plejefamilie. Amy og Politiken kunne fortælle en historie om en sammenbrudt adoption i Danmark (www.politiken.dk). Denne artikel skulle vise sig at være startskuddet til en større debat om de transnationale adoptioner i Danmark. En debat, der stadig raser derudaf. Den stigende opmærksomhed omkring adoption har skabt blik for hvilket komplekst genstandsfelt transnational adoption kan være, på individ såvel som på samfundsniveau. Den normative opfattelse af adoption som en intervention, der tilgodeser forældreløse børn fra fattige tredjeverdenslande eller billedet af adoption som en løsning uden tabere, hvor det barnløse par kan tage sig af det forsømte, hjælpeløse barn sprækker ligeså stille i kanterne, når den ene kritiske artikel efter den anden tilføjer nye problematiske aspekter ved adoption eller at det ene efter det andet børnehjem bliver lukket eller sat under anklage for at begå ekstreme ulovligheder (www.politiken.dk). Eller når den ene ud af de to formidlende adoptionsorganisationer i Danmark, AC Børnehjælp, midlertidigt får suspenderet deres tilladelse til at formidle adoptioner i grundet massiv kritik af deres regnskaber med sager vedrørende internt underslæb på beløb på over kr. (http://sm.dk). Derudover er der kommet fokus på hvilke konsekvenser adoptionsindustrien kan have i en mere global forståelse, hvor der bliver argumenteret for at adoptionsindustrien fungerer undertrykkende og er med til at bevare uligheder i verden (https://videnskab.dk). Derudover bliver det diskuteret hvilke pudsige sammenfald der er i måden, at tænke slægtskab i arbejdet med socialt udsatte danske børn, i forhold til de adopterede børn fra tredjeverdenslande. At der, som i Amy s tilfælde, sker sammenbrud i adoptioner er som sådan ikke nyt, det er blot nyt at man hører om det i medierne. I øvrigt viser undersøgelser at mellem 10 og 20 % af alle adoptivfamilier kommer i kontakt med PPR, familieafdelinger eller psykiatrien med henblik på rådgivning eller behandling (www.familiestyrelsen.dk). Derudover har én af de fremtrædende forskere og aktive debattører på adoptionsområdet, 4

5 Lene Myong, bl.a. problematiseret de diskurser, der gør sig gældende i forhold til adoptivbarnet. Myong argumenterer for at der hersker en patologiserende diskurs i samfundet, hvor adoptivbarnet bliver beskrevet som bærer af en problematik, grundet dets belastede baggrund inden det kom til Danmark (Myong, L. 2014, s. 60). Disse diskurser bliver bekræftet i de adoptionsforberende aktiviteter f.eks. ved italesættelsen af adoptivbarnet som tilknytningsforstyrret. Ydermere kan der være en racial problemstilling i, at adoptivbørn vokser op i hjem, hvor deres minoritetsbaggrund ikke bliver betragtet som en væsentlig del af dets identitetsdannelse. Med udgangspunkt i den verserende adoptionsdebat, hvor spørgsmålet om transnational adoption stadig bliver diskuteret, vurderet og kritiseret har jeg valgt at have mit fokus på adoption på individniveau. Det vil sige de adoptionsforløb, der er i gang lige nu. Med en nysgerrighed omkring hvordan de nye adoptivforældre håndterer adoptionsforløbet har jeg valgt at tage udgangspunkt i adoptionsforløb i Kenya, hvor mit mål har været at undersøge hvorvidt adoption kan kvalificeres som måde at skabe en familie på og i så fald hvordan dette kan anskues. Adoptionsforløbet i Kenya er defineret som forløbet fra adoptivforældrene får overleveret adoptivbarnet og den tid de opholder sig i Kenya, indtil de rejser til Danmark samlet. Projektet er dermed bygget op om nedenstående problemformulering. Henvisninger til de anvendte artikler i ovenstående afsnit kan findes opdateret i litteraturlisten, hvor de har et afsnit for sig. Problemformulering - Hvilke udfordringer kan adoptivbarnet opleve i dets psykosociale udvikling under adoptionsforløbet i Kenya? - Hvordan kan adoptivbarnets liv inden adoptionen forstås som en del af dets udvikling under adoptionsforløbet i Kenya? - Hvordan kan adoptivforældrenes forståelse af adoptivbarnet påvirke relations-dannelsen mellem dem? 5

6 Relevans Formålet med opgaven er, at undersøge adoption som komplekst felt, samt at komme nærmere en forståelse af adoptivbarnets psykosociale udvikling og hvilke udfordringer dette kan møde i forbindelse med adoptionen. I min opgave vil jeg skabe blik for, at adoption har mange ansigter, alt afhængig af hvor man står, men mest af alt forsøge at skabe en forståelse for de dynamikker og kompleksiteter, der spiller en rolle i adoptivbarnets udvikling. Med viden om at flere adoptivfamilier oplever udfordringer i større eller mindre grad, senere i deres adoptionsforløb mener jeg, at det har relevans for socialrådgiverfaget, at søge forståelser af adoptivbørn og adoptivfamilier, som en social gruppe, der kan have særegne udfordringer. Disse udfordringer er relevante, at have blik for i arbejdet med adoption og adoptivfamilier, da normative forståelser af adoptivbarnets baggrund som determinerende for dets udviklingsmæssige vanskeligheder kan have en tendens til at patologisere adoptivbarnet, frem for at have blik for, at problemer nødvendigvis kan være langt mere komplekse end som så. Motivation Motivationen for at skrive denne opgave tager afsæt i de debatter, der gennem de seneste år har domineret på adoptionsområdet. Derudover undrer jeg mig over, at adoption som tema ikke har været en del af vores studie, da undersøgelser viser at danske adoptivfamilier faktisk er udfordrede. Jeg finder debatterne omkring adoption væsentlige og interessante, da adoption er en industri, som de vestlige lande har bakket op om gennem mange år, uden at der nødvendigvis har været blik for hvor komplekst et felt det er. Derudover fik jeg kendskab til den kenyanske adoption ved et længere ophold i Kenya, hvor jeg fik øjnene op for at der er lige så mange forskellige adoptionsforløb, som der er afgiverlande. Jeg fik interesse for at undersøge Kenyas model nærmere fordi den er anderledes og jeg undrede mig over hvordan denne eventuelt kunne indflydelse på adoptivbarnets og adoptivfamiliens udvikling og situation. Adoption i Danmark I Danmark indeholder begrebet adoption flere forskellige aspekter; bortadoption, familie- og stedbarnsadoption og fremmed adoption (http://ast.dk/born-familie/adoption). Ved fremmed adoption forstås, at der adopteres et barn fra en fremmed familie, hvorunder transnational adoption typisk indgår. 6

7 I Danmark foregår det sådan, at selve formidlingen af transnational adoption (jf. Adoptionsloven 30) foregår hos én af de to private adoptionsorganisationer, DanAdopt eller AC Børnehjælp. At blive godkendt som adoptant Når man ønsker at adoptere skal man gennem et godkendelsesforløb i Statsforvaltningen. Dette godkendelsesforløb er delt op i tre faser, hvor der først bliver taget stilling til om ansøger opfylder de generelle betingelser for adoption. I de generelle betingelser stilles der konkrete krav til ansøgers alder, samliv, helbred, strafforhold, boligforhold og økonomi. Hvis ansøger opfylder disse betingelser, kan forløbet fortsætte til anden fase, som består af det adoptionsforberedende kursus. Dette kursus er obligatorisk for alle førstegangsadoptanter. Når ansøger har deltaget i kurset, sættes sidste fase i gang, hvor der foretages en individuel vurdering. Denne vurdering laves på baggrund af en samtale og et hjemmebesøg hos ansøger, foretaget af en sagsbehandler fra Statsforvaltningen. Hvis ansøgeren bliver godkendt til adoption, er det op til denne at vælge formidlende organisation samt afgiverland. (https://ast.dk/born-familie/adoption/fremmedadoption). Adoption af et kenyansk barn Både AC Børnehjælp og DanAdopt formidler adoptioner i Kenya. Kenya er et af de nyere afgiverlande for de danske organisationer, at arbejde sammen med. Der er i alt fra 2009 til 2013 blevet adopteret 19 kenyanske børn af danske par (www.ast.dk). Da danske organisationer arbejder sammen med hver deres organisation i Kenya. En komité i Kenya træffer afgørelse om hvorvidt den danske ansøgning kan godkendes til adoption, hvorefter der bliver stillet et barn i forslag. Hvis ansøger siger ja til det foreslåede barn, rejser ansøger til Kenya for at få dette barn overleveret kort tid efter. Når ansøger har modtaget barnet, har de plejeforældre-status i de følgende 3 måneder, hvor de skal opholde sig i Kenya. Efter 3 måneder træffer Retten i Kenya afgørelse om hvorvidt adoptionen kan godkendes. Derefter skal familien fortsat opholde sig i Kenya for at følge et yderligere juridisk forløb med høringer i Retten og besøg af socialarbejdere fra det kenyanske adoptionsbureau. Efter sidste høring kan adoptivfamilien tage tilbage til Danmark. Et adoptionsforløb i Kenya tager typisk mellem 6-12 måneder, inklusiv de tre måneder med plejefamiliestatus (The Adoption Act, Chapter 143, 7

8 Målgruppe og emneafgrænsning Målgruppen i undersøgelsen er kenyanske børn, der er frigivet til transnational adoption og godkendt samt placeret i danske adoptivfamilier. Undersøgelsen tager udgangspunkt i adoptivforældres fortællinger under deres adoptionsforløb i Kenya, samt observationer fra børnehjem og de samme adoptivfamilier. I projektet beskæftiger jeg mig på intet tidspunkt med de adoptivbarnets biologiske forældre. Det er hverken for at negligere dem eller hvilken indflydelse disse eventuelt kan få på adoptivbarnets liv senere. Dog gælder det for begge adoptivbørnene i undersøgelsen, at de er blevet efterladt få dage efter deres fødsel og det var i begge mine interviews ikke et tema, der fyldte ret meget. Begrebsafklaring Adoptant: Betegnelsen for godkendt adoptivforælder Transnational fremmedadoption: Betegnelsen for adoptionsformen, hvor der adopteres et barn fra et andet land end adoptanternes, samtidig med, at det er adoption af et barn, som adoptanterne ikke har noget kendskab til før de bliver matchet med barnet. Afgiverland: Betegnelsen for det land, der frigiver barnet til adoption. Kapitel 2 - Metodeafsnit Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi Min dataindsamling tager udgangspunkt i den fænomenologiske metode, hvor man søger at forstå sociale fænomener ud fra, hvordan informanterne oplever dem (Kvale, 2009, s. 44) Fænomenologien er en metode, der skal åbne forskerens sind således, at fænomener kan fremstå så uhindret som muligt. Det er essentielt i fænomenologien, at forskeren sætter fordomme og teoretiske forforståelser til side, så der kan etableres en åben erfaring i forhold til det pågældende emne. Den erfaring man gør i åbenhed, medvirker til at éns empiri kan fortolkes på en rimelig måde senere (Jacobsen, 1999, s. 163). Hermeneutik Hermeneutikken er en tilgang til fortolkning af empirisk materiale, som hænger godt sammen med den fænomenologiske metode. Hermeneutik er at fortolke og forstå de fænomener, som der er lagt mening i, gennem f.eks. tale. Samtidig er hermeneutik også teoretisk refleksion 8

9 over forståelsens begreber og metode (Jacobsen, 1999, s. 165). Begrebet den hermeneutiske cirkel bruges til, at forstå hvordan fortolkningsprocessen må skride frem som en cirkulær proces mellem dele og helhed, der sættes i teoretisk kontekst løbende (Jacobsen, 1999, s. 167). Dataindsamling Mine dataindsamling bygger på kvalitativt indsamlede data. I tråd med min anvendelse af en fænomenologisk tilgang foretog jeg to eksplorative interviews med to par, der på daværende tidspunkt var i Kenya for at adoptere. Derudover foretog jeg deltagende observationer på et børnehjem og i begge adoptivfamilier. Til de to interviews havde jeg udarbejdet en semistruktureret interviewguide, der var opdelt i generelle temaer, men under interviewet tog jeg udgangspunkt i de temaer, som informanterne tillagde ekstra værdi og spurgte mest ind til disse. Mine observationer tager udgangspunkt i observationsformen ustruktureret observation i naturlige omgivelser, hvor de observerede individer studeres som subjekter. Formen ses som den mest direkte metode til, at generere data om social adfærd i naturlige omgivelser (Kristiansen m.fl., 1999, s. 57). Mit fokus i observationen var adoptivbarnets adfærdsmønstre, i særdeleshed i dets interaktioner med mennesker omkring det. Interviewsguides, observationsnoter samt transkriptione er lagt som bilag til dette projekt. Validitet og reliabilitet Validitet beskæftiger sig med empiriens gyldighed. Gyldigheden angiver, hvor sikkert éns data beskriver det forhold, som det tilsigtes at beskrive eller behandle (Jacobsen, 1999, s. 127). Min empiriindsamling tager udgangspunkt i enkelte adoptivbørns liv og har til formål at skabe blik for det komplekse i netop dette. Reliabiliteten omhandler empiriens pålidelighed (Jacobsen, 1999, s. 131). Jeg har i min udvælgelse af temaer taget udgangspunkt i den indsamlede empiri og ud fra dem valgt, at fremhæve de temaer, som i særdeleshed fyldte i deres interviews. I mine observationer var jeg opmærksom på at beskrive hvad jeg oplevede uden at tolke. Jeg har overvejende brugt mine observationer til enten, at understøtte beskrivelserne fra interviewene eller for, at få et andet blik på disse. 9

10 Præsentation af informanter Informanternes navne er fiktive, da de ønskede anonymitet. Adoptivpar 1 Mia (35 år) og Søren (33 år) Begge uddannede pædagoger. Har valgt at adoptere efter at have gået igennem fertilitetsbehandlinger, adopterer pga. barnløshed. På interviewtidspunktet havde de været i Kenya i ca. en måned. Adoptivbarn 1 Julius Julius var lidt under 3,5 år ved interview/observationstidspunkt. Julius er vokset op på det børnehjem, hvor observationerne er foretaget. Julius blev født på hospital i en by lidt ude for Nairobi i Kenya. Julius blev efterladt af hans biologiske mor få dage efter fødslen, hvorefter han blev anbragt på det samme børnehjem, som han boede på indtil han blev adopteret af Mia og Søren. Julius mor havde opgivet et efternavn på hospitalet, som man formoder, var falskt. Adoptivpar 2 Adam (32 år) og Stine (34 år) Adam er nyuddannet sociolog og arbejder deltid mens familien er i Kenya. Stine er færdiguddannet læge, men mangler sit speciale. Har biologisk søn på 4 år. Stine udtrykker at hun altid har haft lyst til at adoptere. På interviewtidspunktet havde de været i Kenya i ca. 3 måneder. Adoptivbarn 2 Philip Philip var lidt under 1,5 år ved interview/observationstidspunkt. Philip er vokset op på børnehjem i Western Povince i Kenya. Philip blev fundet, vurderet til at være et par dage gammel, svøbt ind i klæder ved en befærdet vej, hvorefter han blev anbragt på samme børnehjem, som han boede på indtil han blev adopteret af Adam og Stine. Observationer i adoptivfamilierne Jeg foretog én observation i adoptivfamilie 1 og tre observationer i adoptivfamilie 2. Observationen i adoptivfamilie 1 foregik med en mindre gåtur hen til en privatejet legeplads. Legepladsen ligger på et område med store græsarealer, hvor der blev spillet fodbold. Der var en del mennesker omkring legepladsen den dag jeg foretog observationen. Observationerne i adoptivfamilie 2 foregik hjemme i deres lejlighed samt deres parkeringsplads og et lille græsareal med en sandkasse, der ligger i forbindelse med det 10

11 lejlighedkompleks, de bor i. Familien boede i en 4-værelseslejlighed, vi opholdte os primært samlet i stuen, mens jeg var der. Observationer på børnehjemmet Jeg foretog to observationer på børnehjemmet. Børnehjemmet lå på et stort, grønt areal, hvor der også lå en skole. Børnehjemsbørnene blev for det meste holdt i en gruppe, for sig selv, men gik dagligt 1-2 ture på området. Personalet på børnehjemmet bestod af seks housemothers, hvor de var tre på arbejde ad gangen. Selve børnehjemmet var en stor hal med farver på væggene og senge til børnene samt til housemother ne. Der var tre senge til de mindre børn, som stod ved siden af housemother ne og derudover var der senge til resten af børnene, hvor de fleste delte med et andet barn. Børnene opholdt sig mest udenfor i løbet af dagen. Kapitel 3 - Teori Intersektionalitet Det var juraprofessor Kimberlee Crenshaw, som i 1994 indledte den intersektionelle tankegang i forbindelse med den kritiske feministiske raceteori. Hun satte fokus på undertrykkelsen af afroamerikanske kvinder, og i talesatte betydningen af både, at være kvinde og en del af en minoritet. Crenshaw fremviste hvordan afroamerikanske kvinder blev positioneret uden for den Matrix of Domination, der er i samfundet (Staunæs, 2003). Hermed indledte hun tankegangen om, at samspillet mellem flere sociale kategorier kunne bidrage til forståelsen af social differentiering og magtforhold. Dorthe Staunæs mener, at intersektionalitet kan afhjælpe problematikken om, at subjektet bliver lig sin sociale kategori, da man får blik for hvordan forskellige sektioner interagerer og skaber nye betydninger (Staunæs, 2003). Dorthe Staunæs skelner intersektionaliteten mellem det additive og det ikke-additive, hvor jeg har valgt at bruge det ikke-additive perspektiv, da man her spørger åbent til hvordan forskelle virker, spiller sammen og opleves i den konkrete sammenhæng. I det additive perspektiv forsøger man at forudberegne den ulempe eller fordel man forventer et bestemt menneske vil have (Larsen, N. B., 2013, s. 213). Med en intersektionalistisk forståelsesramme i min opgave undgår jeg at generalisere gruppen adoptivbørn, men i stedet skabe blik for de forskellige kategorier, der kan relatere sig til 11

12 kategorien adoptivbørn og forstå hvordan disse spiller en rolle i adoptivforældrenes forståelse af dem. Intersektionaliteten kan være med til at belyse det komplekse i de forskellige sociale kategorier, der påvirker adoptivbarnet og kan give blik for hvorfor adoptivforældre positionerer sig og udtaler sig, som de gør (Staunæs, 2003). Formålet er at fokusere på de forskelligheder, der findes i kategorierne. Fokus er altså at se på subjektets forskelligheder, der gør en forskel for, hvordan det er at være adoptivforældre og hvilke betydninger det kan få for adoptivbarnet. Subjektivering Et centralt begreb inde for den intersektionalistiske forståelse, er subjektivering som Dorthe Staunæs beskriver som the person's sense of a self (Staunæs, 2003, s. 3, 1. spalte). Jeg inddrager begrebet subjektivitet i forhold til adoptivforældrenes forståelse af adoptivbarnet og kigger på hvordan denne kan have en påvirkning på adoptivbarnets udvikling. Subjektivering omhandler den proces, som forklarer hvordan mennesket bliver til, i forholdet mellem menneskets selvopfattelse og den sociale kontekst man er i. (Staunæs, 2003, s. 3, 1. spalte). Dorthe Staunæs læner sig her op af begrebet subjektivering, som er inspireret af Foucaults magtteori (Staunæs, 2003). Foucault forklarer, at der i samfundet er diskurser, som det enkelte menneske må forholde sig til. Ved at mennesket forholder sig til diskurserne, konstrueres den enkelte som subjekt. Han ser subjektivering som en dobbeltsidet proces, hvor man både er et objekt for de eksisterende diskurser, samt et subjekt, som har mulighed for at handle ud fra disse diskurser. I mit projekt anser jeg ikke kun diskurserne i samfundet som værende de dominerende og formende i subjektiveringsprocessen af adoptivforældrenes forståelse af adoptivbørnene. Jeg anser diskurser, som adoptivforældrene har tillært sig i den adoptionsforberende proces som mindst lige så relevante, samt diskurser om og samfundets generelle forståelse af børn, som det interessante. I mit projekt har jeg blik for de forhold der gør sig gældende i konteksten adoptionsforløbet i Kenya og hvilke påvirkninger dette har på adoptivfamilien og dermed barnet. Positionering Positionering er et andet centralt begreb i intersektionaliteten, der henviser til en persons egen positionering i forhold til de subjektpositioner, der er til rådighed. Man fokuserer på hvilke muligheder mennesket har for, at positionere sig på bestemte måder i de forhold, de er 12

13 underlagt. Positioneringsbegrebet bliver derfor relevant, da de forståelser af adoptivbarnet, samt familiesituationen som adoptivforældrene beskriver i interviewene, har væsentlig betydning for at få blik for hvilke elementer der kan påvirke adoptivbarnets udvikling. Dorthe Staunæs beskriver at positioneringsmulighederne er afhængige af flere forskellige faktorer, såsom: aktuelle samfundsdiskurser, praksisser, sammensætninger af aktører samt fordelingen af magt. Positionering virker både på verbale og nonverbale måder. Jeg fokuserer på adoptivforældrenes positionering af dem selv som adoptivforældre samt, hvordan adoptivforældrene positionerer adoptivbørnene (Staunæs, 2003, s. 3) Positioner kan både være attraktive og uønskværdige. Gennem forhandlinger kan positioner ændres (Staunæs, 2003, s. 4). Sociale kategorier Sociale kategorier er ligeledes et centralt begreb i den intersektionelle kontekst. Man positionerer sig ud fra de sociale kategorier, som man selv oplever at man er en del af, hvorfor kategorierne har betydning for hvordan man positionerer sig. Sociale kategorier skal ikke ses som essentielle, men som socialt og diskursivt skabt i relation til og med andre mennesker (Staunæs. 2003, s. 3). Dorthe Staunæs beskriver, at sociale kategorier er noget man gør. I mit projekt er adoptivforældre f.eks. en social kategori. Jeg undersøger, med Dorthe Staunæs forståelse, hvordan de gør kategorien adoptivforældre. Dette skal ligeledes skabe blik for at kategorien adoptivforældre gøres forskelligt. Udover at undersøge kategorien adoptivforældre, fokuserer jeg på de sociale kategorier, der bliver italesat af adoptivforældrene og hvordan disse kan have en indflydelse på barnet. Urie Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel Urie Bronfenbrenner ( ) var en amerikansk psykolog, der i 1979 præsenterede sin teori om den økologiske udviklingsmodel. Denne model bygger på det teoretiske perspektiv symbolsk interaktionisme, der indeholder en dualitet, hvor mennesket ses som socialt skabt, men hvor der også er rum til individets egenskabelse af sig selv. Dvs. at individet opfattes som både objekt og subjekt (Posborg m.fl. 2010, s. 103). Bronfenbrenners model inddeles i fem systemer; mikro-, meso-, ekso-, makro- og tidssystemet. Denne teoretiske model har til formål at undersøge individets udviklingsprocesser i samspil på forskellige niveauer (Gulbrandsen 2010, s. 50). Mikrosystemet 13

14 Mikrosystemet er et miljø, hvor fokuspersonen fungerer i direkte relationer, og hvor aktiviteter og roller udgør systemets øvrige byggesten. I relationerne foregår de såkaldte proksimale processer, også kaldet nærhedsprocesser, som er udviklingsprocessens vigtigste drivkraft. Disse proksimale processer kan udelukkende opstå i en gensidig relation, hvor personerne retter opmærksomheden mod hinanden eller deltager i hinandens aktiviteter. Dette kaldes en dyade, hvis det er mellem to personer, men det kan også være mellem tre og fire personer eller mere.. I følge Bronfenbrenner er det nødvendigt at barnet indgår i sådanne processer med én eller flere personer, der forpligter sig i forhold til barnets trivsel og udvikling og som barnet kan udvikle et stærkt, gensidigt, emotionelt forhold til (Gulbrandsen, 2010, s. 56). I mikrosystemet er der også fokus på de aktiviteter, som har en drivkraft i sig selv fordi de af deltagerne betragtes som meningsfulde. Det er aktiviteter som de involverede er fælles om og som sker mere end en enkelt gang Disse aktiviteter kaldes molare aktiviteter (Gulbrandsen, 2010, s. 54). Mesosystemet Mesosystemet er ikke en konkret arena, men snarere forbindelserne mellem mikrosystemer. Når disse forbindelser anerkender og supplerer hinanden, vil mesosystemet facilitere fokuspersonens gode udvikling (Gulbrandsen, 2010, s. 59). Eksosystemet Eksosystemet er de sammenhænge, der finder sted mellem to eller flere miljøer, hvoraf mindst ét ikke har den udviklende person som deltager, men som alligevel påvirker processer i et miljø, der omfatter fokuspersonen. Det kan f.eks. være forældrenes faglige baggrund, adoptionsforberende kurser, lovgivning mm. Makrosystemet Makrosystemet omfatter de aktuelle værdisæt og ideologier, som gennemsyrer de øvrige systemers processer. Makrosystemet fungerer stabiliserende og bidrager til at bekræfte og vedligeholde velkendte sociale mønstre, kulturer, samt er med til at konstruere normalitetsbegreber og problemforståelser (Gulbrandsen, 2010, s. 59). Makrosystemet er ikke er system, der omgiver de andre systemer, men nærmere et system der gennemsyrer alle de øvrige systemers processer. Det kommer til udtryk som en del af dagliglivets begrundelser, forklaringer, sociale meningsforhandlinger, gensidige forventninger, vurderinger, væremåder og praksisformer, der tages for givet. Enhver proces kan ses i forhold til dens makroaspekter. Tidssystemet inddeles i tre tidsperspektiver; det personlige, det historiske og generationstidsperspektivet. I følge Bronfenbrenner skal menneskets udvikling ses som en livslang proces. Proksimale 14

15 processer foregår relativt regelmæssigt og varer ved over tid. Hvis de skal fungere udviklingsfremmende, må de blive mere og mere komplekse, hvilket bl.a. kræver tid (Gulbrandsen, 2010, s. 65). Modellen lægger vægt på de forskellige sammenhænge, der skaber fokuspersonens udvikling, samtidig med at vedkommende er en aktiv bearbejdende deltager i sin egen udviklingsproces. Det er en systemisk model, hvilket betyder, at hvis ét led sættes i bevægelse får det konsekvenser for resten af systemet, hvilket igen vil virke tilbage på udgangspunktet og skabe forandring der. Med dette forsøger modellen at vise, at alle systemerne skaber er en del af en helhed, hvor der er en eklektisk sammenhæng mellem de forskellige systemer (Gulbrandsen, 2010, s. 67). I projektet bruges Bronfenbrenners model til at forsøge, at forstå de systemer adoptivbarnet er omgivet af og hvordan disse kan have en indflydelse på dets udvikling. John Bowlby's tilknytningsteori John Bowlby ( ) var en britisk psykiater, der som en af de første formulerede en teori om barnets tilknytning. Bowlby udgav første del af sin trilogi Attachment and Loss i Bowlby samarbejdede med den amerikansk-canadiske udviklingspsykolog Mary Ainsworths, som foretog empiriske observationsundersøgelser, der beskæftigede sig med børns seperationsreaktioner, hvilket Bowlby er bl.a. inspireret af i sin udvikling af begreberne tryg/utryg tilknytning. (Gulbrandsen, 2010, s. 146) I følge Bowlby er det især i de tidlige år af barnets liv, at det udvikler dets tilknytningsadfærd. Bowlby's teori var en del af udviklingen af objektrelationsteorierne, som psykoanalytikeren Melanie Klein indførte. Objektrelationsteorien skal betragtes som en særegen form for psykoanalyse (Koester, 2005, s. 1294). Bowlby mente at tilknytning tager udgangspunkt i en evolutionær tilpasning, hvilket betyder at tilknytningen har en biologisk funktion, der skal beskytte børn mod de farer de var udsat for i det evolutionært tilpassede miljø. (Ibid., 2010, s. 146) Bowlby så tilknytning som et adfærdssystem, der omfatter organiseringen af barnets nærhedssøgen og de dermed forbundne kognitive og emotionelle komponenter. Barnets tilknytningsmønstre kommer til udtryk i forbindelse med adskillelse og genforening med en 15

16 omsorgsperson (Ibid., 2010, s. 147). Barnets adfærdsmønster indeholder en indbygget motivation til at søge trøst, når en fare truer. I en sådan situation vil målet være at opnå fysisk nærhed (Ibid., 2010, s. 149). Tilknytningsadfærden er fleksibel og kan betragtes som forskellige mønstre, der kommer til udtryk forskelligt afhængig af situationen, barnet befinder sig i. Barnet bruger tilknytningspersonen som en tryg base for udforskning, hvorfor netop tilknytningsteorien betragtes særlig vigtig, da udforskning generelt er en grundsten i forhold til barnets udvikling, social-kognitivt såvel som intellektuelt. Det afgørende for dannelsen af tilknytning mellem barn og voksen er at omsorgspersonen er psykologisk tilgængelig for barnet (Ibid., 2010, s. 147). Indre arbejdsmodeller Et af de centrale begreber i Bowlbys tilknytningsteori er de indre arbejdsmodeller, som er nogle barnet konstruerer med udgangspunkt i dets gjorte erfaringer vedr. deres omsorgspersoners reaktioner, samt hvor psykologisk tilgængelige de er for barnet (Ibid., 2010, s. 149). Det vil bl.a. sige at barnets indre arbejdsmodel i forhold til en specifik omsorgsperson har en modificerende funktion i forhold til barnets mål hvad angår trøst og nærhed. Foruden de indre arbejdsmodeller betragtede Bowlby at omsorgspersonens sensitivitet og lydhørhed overfor barnet spiller en vigtig rolle for udviklingen af tryghed. (Ibid., 2010, s. 151) I følge Bowlby vil de indre arbejdsmodeller, som et barn har udviklet i forhold til deres tætte omsorgspersoner, med tiden blive til en generalisering af barnets forhold samt forventninger til øvrige mennesker omkring det, hvorfor tilknytningsadfærd senere kan relateres til hvordan man generelt opfatter ens omverden (Ibid., 2010, s. 150). Bowlby deler barnets tilknytningsadfærd op i tre forskellige former (Ibid., 2010, s.155); tryg tilknytningsadfærd, utryg, undgående tilknytningadfærd og utryg, ambivalent tilknytningsadfærd. Utrygge tilknytningsmønstre kan udvikles hvis barnet bliver mødt med høj grad af ligegyldighed og/eller afvisning fra omsorgspersoners side (Ibid., 2010, s. 155) Utryg tilknytning kan ligeledes udvikles hvis barnet oplever en påfaldende uoverenstemmelse i de voksnes reaktioner på dets nærhedssøgen. Barnet med utrygge tilknytningsmønstre kan risikere at udvikle angst for, at omsorgspersonerne ikke vil være effektive i deres omsorgskontakt, når barnet har brug for det (Ibid., 2010, s. 155). 16

17 Utryg, undgående tilknytningsadfærd kan f.eks. udvikles hvis barnets omsorgspersoner har en tendens til at være utilgængelige eller afvisende overfor barnet (Ibid., 2010, s. 156). Utryg, ambivalent tilknytningsadfærd kan udvikles hvis barnet oplever omsorgspersonerne som uforudsigelige eller inkonsekvente i deres omsorg og generel kontakt med barnet. Ambivalensen i barnet kan vise sig som ikke-udforskende og barnet kan have en tendens til at komme ud af ligevægt ved adskillelse. Derudover kan barnet blive ambivalent i sin kontakt til andre mennesker, da det kan veksle mellem opfordring til kontakt efterfulgt af vred afvisning (Ibid., 2010, s. 156). Jeg vil i min analyse bruge Bowlbys tilknytningsteori til at forstå adoptivbørnenes adfærd samt reaktioner i de observationer, jeg har lavet. Dette gør jeg bl.a. ved at kigge på de observationer, som er foretaget på børnehjemmet. Jeg vil ligeledes bruge teorien til at skabe en forståelse for de reaktioner og observationer, som adoptivforældrene har gjort sig i forbindelse med deres barns udvikling. Kapitel 4 Analyse Del 1 - Adoptionen Jeg vil starte min analyse med, at se på hvordan adoptivforældrenes egne forestillinger omkring adoption, samt omverdenens holdninger til adoption kan have en betydning for tilgangen til adoptivbarnet. I: Hvordan har I forberedt jer på selve adoptionen? Adam: Jeg tror vi fra starten har kaldt det( )et traume( )For at anerkende at det er voldsomt for barnet, det er ikke bare åh nu kommer mor og far ( )netop at vi har kaldt det et traume fra start af, har gjort det let for os at få skabt en enighed om, at det er et traume, vi skal have roen i det og så må vi jo være der og ligesom lade det gå sin gang. Vi skal ikke ind og tage ham op og prøve at trøste ham der, for det vil bare gøre det endnu værre. Vi er stadigvæk fremmede I ovenstående citat beskriver Adam hvordan parret sammen, fra starten, har defineret selve adoptionen som et traume for Philip. Denne definition har de konstrueret baseret på de forestillinger og muligvis den viden, de har fået, inden de selv er gået igennem adoptionen, 17

18 hvorfor det fortæller noget om hvordan de opfatter adoption generelt, som et traume. Med det intersektionelle blik kan den måde, hvorpå adoptivforældrene gør de sociale kategorier adoptivbørn og adoption have indflydelse på hvordan de indgår i kontakt med deres adoptivbarn. Adam beskriver hvordan de ikke skal forsøge at trøste Philip, baseret på opfattelsen af at det vil gøre situationen værre for barnet. Søren: Men jo blødere, jo bedre tænker jeg. For det er trods alt en traumatisk oplevelse først at blive svigtet af ens forældre, biologiske forældre, og derefter ( ) bo på børnehjem og så derefter komme over til nogle hvide mennesker, som man synes er fremmede og så går der egentlig to tre uger og så sidder du i en flyver og så er du i Kastrup i februar måned og så har du hele lortet (...) Her reflekterer Søren over adoptivbarnets situation, han bruger ligeledes termen traume til at beskrive hans opfattelse af hvordan Julius liv har været på børnehjemmet, og under adoptionen. Derudover ligger en argumentation for hvorfor han godt kan lide konstruktionen adoption i den kontekst, som de har valgt. Set ud fra Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel kan det enkelte adoptivbarn betragtes i forhold til de makrosystemer, det er omgivet af (Gulbrandsen, 2010, s. 63). Dvs. de normer og ideologier, som adoptivforældrene generelt tilslutter sig i det samfund de lever i, hvilket i denne sammenhæng f.eks. kan indebære hvilke teoretiske og normative forståelser omkring adoptivbørns udvikling, som de tilslutter sig. Derudover kan de adoptionforberende aktiviteter betragtes som et af adoptivbarnets eksosystemer, der ligeledes kan påvirke adoptivforældrenes tilgang til barnet og dermed barnets udvikling (Ibid., 2010, s. 61). Mia: Børnehjem det er jo aldrig optimalt. Det er aldrig( )godt nok, det er ikke det samme som at være en familie( )Det har jo været hans familie. Og den er han blevet fjernet fra, ikke. Og det er jo en stor sorg han skal igennem( )så no wonder at han nogle gange bliver rigtig sur på os( ) Set med intersektionelt perspektiv i talesætter Mia her tre sociale kategorier børnehjem, familie og sorg. Hun beskriver hvordan hun har en opfattelse af, at det ikke er godt nok for et barn at vokse op på et børnehjem og sidestiller det med, at det ikke er som at være i en familie, dog en anden slags familie. Underforstået, at hun mener, at det mest optimale for et barn er, at vokse op i en kernefamilie. Derudover beskriver hun hvordan hun på den anden 18

19 side opfatter børnehjemmet som Julius familie, hvor at det at de har fjernet ham derfra, har skabt en sorg hos ham, hvilket hun kæder sammen med, at han nogle gange er sur på hende og Søren. Mias forståelse af de sociale kategorier har en påvirkning og indflydelse på hendes tilgang til Julius og hvilke reaktioner hun ser som legitime hos ham. Dette kan derfor influere hendes gøren i kontakten med ham. Søren: Ja, for i bund og grund, så handler det jo om ens eget behov ( )Og kan barnet nogensinde komme til at synes om én og vil jeg selv komme til at synes om barnet ( ) Det er for livet man laver det her, ik ( ) i bund og grund så er det en masse af de der bekymringer som man jo har op til, som der er de værste ( ) Her reflekterer Adoptivfar 1 over adoption, hvilke dilemmaer og følelser han har haft og stadigvæk kan have i forhold til ham selv som far, adoptivbarnet som hans barn. Mia: For at der er noget man kan forholde sig til, laver man en forestilling om hvad er det man kommer ned til og vi havde forestillet os måske et lidt mindre barn, og når det så også er et større barn, så er det også nogle andre, en anden udfordring, en anden opgave, eller hvad skal man sige, en anden forældreopgave, der ligger i det, fordi han er tre år (...) Dette er en beskrivelse af de tanker og overvejelser Mia har gjort sig i forbindelse med adoptionen. Hun beskriver de havde skabt nogle forestillinger om deres kommende adoptivbarn, inden de fik stillet Julius i forslag. Forestillinger eller forventninger kan betragtes som et af barnets mesosystemer (Gulbrandsen, 2010, s. 59). Mesosystemer kan skabes i forbindelserne mellem både barnets mikrosystemer, f.eks. i relationen mellem adoptivforældrene eller som et eksosystem mellem én af forældrene og f.eks. de adoptionforberende aktiviteter. De forventninger som adoptivforældrene ubevidst og bevidst møder deres adoptivbarn med, kan påvirke barnet og dets udvikling. Med det intersektionelle blik skaber Mia den sociale kategori alder, som her har en indflydelse på hvilke forventninger hun havde til barnet. Stine: (...) Altså de fleste man snakker med det om, de siger, jamen det er også en rigtig god måde at hjælpe på..(...) Adam: Det har jeg endnu ikke fundet ud af et svar på den kommentar (...) Stine: Nej ( ) vi opfatter det jo ikke som sådan et hjælpeprojekt.. Det er jo vores søn. Jeg 19

20 ved jo godt at han får et rigtig meget anderledes liv nu, men det er jo ikke sådan vi har betragtet det på noget tidspunkt. Og så samtidig, så har jeg det også sådan ( ) selvfølgelig er det jo det. Altså i sin grundlæggende form.. For vores vedkommende er det jo noget med at vi synes at vi har lyst til at være forældre. Vi har mulighed for at adoptere, så det synes jeg er rigtigt at gøre Dette er en refleksion og samtale mellem Adoptivpar 2, hvor de fortæller hvilke reaktioner de ofte er blevet mødt af fra folk omkring dem, når de fortæller om at de har fortalt om deres adoption. I disse citater gør adoptivforældrene bl.a. den sociale kategori adoption, hvor de beskriver hvordan det kan være svært for dem at forholde sig til folks holdninger til adoption. De udtrykker en form for ambivalens, da de ikke tilslutter sig den normative forståelse, som de kan støde på hos mennesker omkring dem. Samtidig har de svært ved, at sætte ord på hvorfor de har valgt at adoptere og hvorfor de synes det er det rigtige at gøre. Subjektiveringsprocessen bliver tydelig, når de beskriver hvordan andre mennesker har en holdning til adoption som kategori. Hvis dette syn på adoption ses som en generel diskurs på området, kan man i relation til Bronfenbrenners udviklingsmodel se disse som et af de makrosystemer, som barnet og dets forskellige systemer, er gennemsyret af og som derfor vil have en betydning i barnets udvikling (Gulbrandsen, 2010, s. 63) Opsummering I det ovenstående har jeg med afsæt i en intersektionel analyse vist hvordan adoptivforældrene forstår og gør deres overvejelser, handlinger og forventninger set i sammenhæng med Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel. Del 2 Kenya konteksten og kultur Dette afsnit tager udgangspunkt i hvordan den kontekst som adoptivfamilien befinder sig i, samt hvordan de oplever og sætter ord på denne kan have en betydning for dem som ny familie. Stine: (...) Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig. Jeg tror egentlig bare at jeg tænkte, hold kæft det bliver fedt med familietid, hvor skal vi bare hygge os( ) jeg tror bare jeg havde tænkt, nu bliver det hele bare helt anderledes (...) I dette citat fortæller Stine om hvordan hun havde forestillet sig, at det ville være anderledes, 20

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Ved international adoption kender ansøgeren i langt de fleste tilfælde ikke i forvejen det barn, som de

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Analyse af det danske adoptionssystem

Analyse af det danske adoptionssystem Ankestyrelsens Analyse af det danske adoptionssystem Hovedresultater fra delundersøgelser om adoptanters og voksne adopteredes opfattelse og erfaringer September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Analyse

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

ANALYSENOTAT nr. 1/2013

ANALYSENOTAT nr. 1/2013 ANALYSENOTAT nr. 1/2013 18. september, 2013 Udarbejdet af: Lene Myong Adoption & Samfund (A&S) er en interesseorganisation, der blandt andet har til formål at skabe de bedst mulige betingelser for adopterede

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Med barnet i centrum. Fremmedadoption

Med barnet i centrum. Fremmedadoption Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Fremmedadoption Kort om adoptionsprocessen FREMMEDADOPTION

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp En far til en datter adopteret fra Kina: Jeg har aldrig prøvet at elske et lille barn, så jeg frygtede, om jeg kunne. Det har jeg gået og været

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

NATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om national adoption

NATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om national adoption NATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om national adoption INFORMATION OM NATIONAL ADOPTION Denne information retter sig til jer, som overvejer at adoptere et barn, der er født i Danmark, og som formidles

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant I medfør af 25, 25 b, stk. 5, 25 c, stk. 3, og 30 i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. XX af XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Godkendelse som

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

INFORMATION TIL PSYKOLOGER. Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager

INFORMATION TIL PSYKOLOGER. Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager INFORMATION TIL PSYKOLOGER Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 Mail: ast@ast.dk Adoptionsnævnet

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Analyse af det danske adoptionssystem

Analyse af det danske adoptionssystem Ankestyrelsens Analyse af det danske adoptionssystem Delundersøgelse 1: Adoptanternes opfattelse af og erfaringer med adoptionsprocessen September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé 3 1.1

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SAMMENBRUD I ANBRINGELSE

SAMMENBRUD I ANBRINGELSE SAMMENBRUD I ANBRINGELSE (BREAKDOWNS IN PLACEMENT) Jensen, Dyg Julie Samuelsen, Charlotte 29-05-13 Professions bachelor UC Lillebælt 7. semester, hold 2210, gr. 13 Vejleder: Irene Surland Søndergaard Rapporten

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Fremsendt til Social- Børne- og Integrationsministeriets kommission om helhedsanalyse af fremtidens internationale adoptionsformidling.

Fremsendt til Social- Børne- og Integrationsministeriets kommission om helhedsanalyse af fremtidens internationale adoptionsformidling. DanAdopt 5. november 2013 Holdninger til fremtidens adoptionsformidling Fremsendt til Social- Børne- og Integrationsministeriets kommission om helhedsanalyse af fremtidens internationale adoptionsformidling.

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K familieret@sm.dk + npwi@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Børns Trivsel I Overgange I Kastaniehuset

Børns Trivsel I Overgange I Kastaniehuset Sofie Vladimir Brønd Studienr. z250261 Bachelorprojekt 10.06.2016 Børns Trivsel I Overgange I Kastaniehuset Bachelorprojekt af Sofie Vladimir Brønd Første dag i O. klasse Eget foto 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Etiopien. DanAdopt. rapportering efter hjemtagelse. Danish Society for International Child Care

Etiopien. DanAdopt. rapportering efter hjemtagelse. Danish Society for International Child Care Etiopien rapportering efter hjemtagelse DanAdopt Danish Society for International Child Care Ministry of Women s and Children s and Youth s Affair (MOWCYA), den centrale myndighed i Etiopien, som vi har

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

STATISTIK 2013. Internationale og nationale adoptioner

STATISTIK 2013. Internationale og nationale adoptioner STATISTIK 2013 Internationale og nationale adoptioner Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 www.ast.dk Adoptionsnævnet 2014 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Pædagogisk arbejde med udsatte børn i hjemmet og på døgninstitution

Pædagogisk arbejde med udsatte børn i hjemmet og på døgninstitution Emne: Den pædagogiske indsats i forhold til udsatte børn - i hjemmet og på døgninstitution Pædagogisk arbejde med udsatte børn i hjemmet og på døgninstitution Social education with children at risk at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere