Projektbeskrivelse. Lateral release med eller uden løsning af det dybe transverse metatarsale ligament
|
|
- Anne Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 27. februar 2010 Projektbeskrivelse Lateral release med eller uden løsning af det dybe transverse metatarsale ligament Niels Chr. Jensen, Frank Linde, Jens Ulrik Wester, Johnny Frøkjær og Bente Fiirgaard Fod/ankel sektoren Ortopædkirurgisk afdeling E. Århus kommune hospital Niels Chr. Jensen Carl Jensens Vej Viby J Tlf. priv Tlf. arb
2 Baggrund I forbindelse med hallux valgus kirurgi hvor man har et inkongruent led, er der ofte behov for at lave lateral release for, at sikre at grundleddet repositioneres og for at sikre en optimal korrektion af hallux valgusstillingen. Der er forskellige variationer over den laterale release. Ingen af metoderne er på noget tidspunkt testet mod hinanden mht. effektivitet og komplikations hyppighed. Fig. 1 Ligamenta metatarsa transversa profunda Caput transversum m. adduktor hallucis Caput obliquus m. adduktor hallucis Fleksor hallucis brevis caput laterale Fleksor hallucis brevis caput mediale De anatomiske strukturer der indgår i de forskellige lateral release procedurer er adduktor hallucis senen, laterale grundledskapsel, dybe transverse metatarsale ligament og laterale sesamoid. Som det fremgår af den anatomiske tegning hæfter både adduktor hallucis og det dybe transverse ligament til laterale sesamoid. Ud over dette, hæfter adduktor hallucis også på basis af grundphalanx.
3 Klinisk problem Jeg vil i det følgende gennemgå nogle elementer af kendte operationer som illustrerer den problemstilling som vi ønsker at undersøge. 1. Ved McBride s (1967) operation består den laterale release i løsning af adduktor senen fra laterale sesamoid og fra grund phalanx. Samtidig foretages en fjernelse af laterale sesamoid. Ved at fjerne laterale sesamoid brydes kontinuiteten i den laterale del af plantarpladen af grundleddet og samtidig svarer det reelt til at det dybe transverse metatarsale ligament gennemskæres idet dens mediale ende hæftede i laterale sesamoid. Ved denne metode som også er anvendt af andre (Mann og Coughlin 1981, Mann og Pfeffinger 1991), er der en frekvens af hallux varus, dvs. overkorrektion, på 8-11%.. 2. I en undersøgelse af Trnka et al. (1997) gøres også lateral release, men her undlades fjernelse af laterale sesamoid. I stedet foretages gennemskæring af det dybe transverse metatarsale ligament. Ved denne metode er frekvensen af hallux varus, dvs. overkorrektion, på 6% i Trnka s opgørelse. Det kliniske problem ved disse metoder er således en relativ høj frekvens af hallux varus, men samtidig er der også noget der tyder på, at korrektionen af hallux valgus fejlstillingen er bedre ved disse metoder. På fod/ankel-sektoren Århus Kommune Hospital laver vi lateral release uden gennemskæring af det dybe transverselle metatarsale ligament og ser stort set ingen indgreb der er kompliceret med hallux varus. På den anden side er det ikke altid at der opnås fuldstændig korrektion af hallux valgus fejlstillingen. Begge metoder med og uden gennemskæring af det dybe transverselle metatarsale ligament er anerkendte behandlinger. Biomekanisk baggrund Sesamoiderne, som ligger i senerne for fleksor hallucis brevis, er bundet til 2 tås grundled og dermed også 2. metatars via det transverselle metatarsale ligament. Ved bryde denne kobling mellem sesamoiderne og 2. metatars bliver det muligt at trække sesamoiderne længere medialt. Formålet med, at sesamoiderne kommer længere medialt er følgende: 1. At de kommer på plads i furerne for sesamoiderne plantart på caput af 1. metatars. 2. Sikre at den mekaniske akse for fleksor hallucis brevis kommer til at falde
4 sammen med aksen for grundleddet. Således at fleksor hallucis brevis ikke kommer til at virke med et valgiserende træk på storetåen. Faren ved at forskyde fleksor hallucis brevis mekaniske akse medialt er at hvis den kommer medialt for grundleddet mekaniske akser får den en variserende effekt på storetåen (fig. 2). Fig. 2. A B C Fig. 2.: A repræsenterer en moderat hallux valgus, her virker fleksor hallucis brevis lateralt for grundleddets mekaniske akse. Den får således en valgiserende kraft. B repræsenterer den normale situation hvor der sammenfald mellem grundleddets akse og aksen for fleksor hallucis brevis. Fleksor hallucis brevis har ikke nogen deformerende kraft i denne situation. C repræsenterer den overkorrigerede storetå. Her ligger aksen for fleksor hallucis brevis medialt for grundleddets akse og herved kommer den til at virke variserende. Hypotese Det antages, at gennemskæringen af det dybe transverselle metatarsale ligament bidrager til en bedre reposition af sesamoiderne og dermed også en bedre og varig korrektion af hallux valgus stillingen i storetåen. Den bedre korrektions mulighed giver som bivirkning en øget risiko for komplikationer i form af hallux varus (dvs. overkorrektion).
5 Formål Formålet er, at undersøge om der kan opnås en bedre og varig korrektion ved, at gennemskære det dybe transverselle metatarsale ligament uden, at komplikationerne bliver uacceptable. Materiale og metode Patienter Patienter over 18 år, som henvises til afdeling E Århus KH mhp. hallux valgus problematik og hvor der findes indikation for korrigerende operation a.m. Scarf, vil blive spurgt om de ønsker, at deltage i undersøgelsen efter der er givet skriftlig og mundtlig information om projektet (bilag1). Patienter som er opereret tidligere for hallux valgus ekskluderes. Bestemmelse af antal patienter: Hvis det antages, at frekvensen af hallux varus i gruppen der får foretaget gennemskæring af det dybe transverselle metatarsale ligament er 10% og, at frekvensen af hallux varus i den anden gruppe er 0%, viser beregning, at det vil kræve en patientpopulation på 2 93 hvis der accepteres en risiko for type I fejl på 5% og risiko for type II fejl på 20 %. Hvis vi alene ser på graden af korrektion af hallux valgus fejlstillingen vil det kræve et væsentligt mindre antal. Vi planlægger initialt, at inkludere 2 40 patienter. Optræder der ingen tilfælde af hallux varus i de første 80 inkluderede, afsluttes studiet. Hvis der er tilfælde af hallux varus vil vi på dette tidspunkt revurdere studiet og eventuelt køre videre indtil der er inkluderet i alt patienter. Studie design Undersøgelsen designes som et prospektivt randomiseret dobbeltblind studie, hvor patienter randomiseres i 2 lige store grupper. De som ikke ønsker inkludering i studiet tilbydes operationstype efter eget valg. Patienterne oplyses ikke om hvilken type af lateral release de får foretaget. Operatøren skriver i journalen, at der gøres lateral release ved standard teknik. Samtidig udfylder kirurgen en seddel med hvilken type lateral release der gøres og denne opbevares i lukket kuvert hos en læge i afdelingen som ikke på anden vis er involveret i projektet. Initialt inkluderes 80 patienter. Hvis der er tilfælde af hallux varus, åbnes studiet for disse patienters vedkommende, således at den læge som opbevarer kuverten med oplysning om operations type kobler operationstypen sammen med de korresponderende røntnologiske data. Udfra dette foretages en analyse af
6 fordelingen af hallux varus (dvs. overkorrektion) i de 2 grupper. Findes et signifikant øget antal hallux varus i den ene gruppe (signifikansgrænse 5%) stoppes studiet. Studiet stoppes ligeledes hvis der er signifikans for at der ingen forskel er. Hvis intet af foranstående er tilfældet gennemføres studiet til 200 patienter er inkluderet. Når den endelige evaluering foretages 2 år efter at den sidste patient er inkluderet brydes kuverten i forbindelse med databehandlingen. Operations teknik Scarf osteotomien, som er en Z-formet diafysær osteotomi laves via en medial adgang. Via den mediale adgang laves også den mediale kapsel opstramning. Lateral release laves gennem insision i første interstits: Gruppe I får løsnet adduktor senen af fra laterale sesamoid og fra basis af grundphalanx og får foretaget lateral kapsulotomi. Gruppe II får løsnet adduktor senen af fra laterale sesamoid og fra basis af grundphalanx og foretaget lateral kapsulotomi og gennemskæring af det dybe transverselle metatarsale ligament. Efterbehandling: 5 uger i stiv bandage hvor der må belastes fra 3. dag. Evaluering Præoperativt: Der vil blive taget stående antero-posteriore røntgenbilleder. Hallux valgus vinklen og den intermetatarsale vinkel mellem første og anden metatars udmåles. Sesamoiderne position fastlægges ved den laterale sesamoids afstand til en centerlinie gennem aksen af anden metatars og ved mediale sesamoids position i forhold til en akse centreret på 1. metatars (se bilag 2). Der vil blive udfyldt standardiseret scoreskema, som er baseret på det scoreskema som anbefales fra American Foot & Ankle Society (Kitaoka et al 1994) (bilag 2). Postoperativ: Ved de postoperative kontroller vil patienten blive set af en anden læge end operatøren. Det vil ikke fremgå af journalen hvilken procedure der er anvendt. Evaluering gennemføres 4-5 måneder postoperativt samt 2 år postoperativt hvor vi regner med tilstanden er stationær
7 Effektparametre: Klinisk score Røntgen Plus/minus hallux varus Korrektion af hallux valgus Korrektion af vinklem mellem første og anden metatars Repositionen af sesamknogler i forhold til første metatars Reposition af sesamknogler i forhold til anden metatars Statistik: Der laves sekvensanalyse, på hyppigheden af hallux varus, med det første stop efter inklusion af 80 patienter. På de øvrige effektparametre anvendes uparret nonparametrisk statistik. Etiske overvejelser Begge behandlinger er standard behandlinger og valget af typen af operation er alene et udtryk for kirurgens præference. Den risiko, som patienterne løber, for en komplikation i form af hallux varus er det vurderingen, at dette modsvares af den mulighed de har for at opnå en bedre korrektion af hallux valgus fejlstillingen. I forbindelse med efterundersøgelsen er patienterne i projektet til en 2 års undersøgelse, hvor der tages et enkelt røntgenbillede af begge fødder, stående i AP-planet. Den effektive dosis ved undersøgelsen vil være i størrelsesorden 0,01 msv (Ugeskrift for læger 154/30, 1992). Tidsplan På centret foretages ca. 40 operationer årligt af denne type. Det er min formodning at der skulle være inkluderet 80 patienter efter 2 år. Vi kan gennemføre den første databearbejdning efter ca. 2,5 år. Hvis undersøgelsen herefter kører videre forventes det at tage yderligere 4 år før alle 200 patienter er inkluderet. Fra den sidste patient er inkluderet til endelig evaluering foretages går yderligere 2 år. Den samlede projekt periode kommer således til ligge et sted mellem 4 og 8 år.
8 Referencer McBride E.. The McBride Bunion Hallux Valgus Operation. Bone Joint Surg. 1967;49- A; Mann RA og Pfeffinger L.. Hallux valgus repair, Du Vries Modified McBride procedure. Clin. Orthop, 1992;272; Trnka H-J, Zembesch A, Wiesauer H., Hungerford M., Salzer M., Ritschl P.. Modified Austin Procedure for Correction of Hallux Valgus. Foot & Ankle International, 1997;Vol 18; No 3; Kitaoka HB, Alexander IJ, Adelaar RS, Nunley JA, Myerson MS og Sanders M., Clinical Rating Systems for the Ankle-Hindfoot, Midfoot, Hallux and Lesser Toes.; Foot & Ankle Int.;1994; vol 15;no 7; Orientering: Den Centrale Videnskabsetiske Komite. Forsøgspersoners deltagelse i forsøg, der medfører udsættelse for ioniserende stråling. Ugeskrift for læger; 154/30;
9 Lægmands version af protokol Undersøgelse af effekten af to forskellige operationer for smertende storetå-knyst. Baggrund I forbindelse med operation for smertende storetå-knyst anvender vi en operations metode der kaldes en Scarf operation. Scarf's operation omfatter en operation på forfodsknoglen til storetåen samt en operation på sener og ledkapsel ved storetåens grundled. Operationen på grundleddet omfatter bl.a., at senen til musklen som drejer storetåen ind mod nummer to tå løsnes af således at, det er muligt at rette storetåen op i korrekt stilling (operationstype I). Operationen på storetåens grundled kan varieres ved supplerende at, løsne det bånd som går mellem storetåens grundled og andentås grundled (operationstype II). Den sidste metode har i nogle undersøgelser vist tendens til en lidt øget hyppighed af unormal udadvinkling i storetåen. Dette kan i svære tilfælde være meget generende. Fordelen ved metode II, er at der muligvis kan opnås en bedre korrektion af storetåens stilling. Begge metoder er anerkendte, men det er aldrig undersøgt om den ene metode har nogen fordel frem for den anden. Overskåren sene til Båndet mellem store- Her er senen til musklen Musklen som drejer tåens grundled og som drejer storetåen indad og storetåen indad 2. tåens grundled båndet mellem storetåens grundled og 2. tås grundled blevet skåret over. I I II Figurerne viser knoglerne i storetåen og nr 2 tå, og de der tilhørende muskler og båndet mellem storetåens grundled og 2. tåens grundled. Formål Formålet med undersøgelsen er, at vurdere hvilken af de to operationsmetoder der giver det bedste resultat klinisk og røntnologisk. Patienter og metode Der inkluderes patienter over 18 år som er myndige (se patientinformation), som kommer til behandling for storetå knyst problemer på Århus KH og som opfylder de kriterier vi stiller for at lave Scarfs operation. Undersøgelsen stoppes og data vurderes når de første 80 patienter er inkluderet. Er der statistisk forskel i hyppigheden af overkorrektion, efter de 80 patienter er indgået i studiet stoppes studiet. Studiet stoppes ligeledes hvis der er statistisk signifikans for at der ikke er forskel. Er der tendens til forskel i hyppigheden af overkorrektion gennemføre undersøgelsen til i alt 200 patienter er inkluderet. Fordelingen til de to grupper foretages på basis af lodtrækning.
10 Inkluderingen af patienter foretages når indikationen for operationen stilles. Ved start på operationen foretages lodtrækning til en af de to operationer. Kirurgen foretager den operation som lodtrækningen anviser. I journalen noteres mht. operationen på leddet, at denne foretages efter sædvanlig procedure. Sedlen som angav operationstypen lægges i en kuvert som forsynes med patientens data og lukkes. Disse kuverter opbevares af en læge i afdelingen som ikke på anden vis har noget med projektet at gøre. Ved de efterfølgende kontroller kommer patienten ind til en anden læge en den som opererede. Fire måneder efter den sidste af de første 80 patienter er blevet opereret har vi således 4 måneder kontrol på disse patienter med røntgen undersøgelse. De kliniske og røntnologiske data leveres til lægen som opbevarer de lukkede kuverter. Denne læge vil foretage en kobling af data og operationstype og herefter levere disse tilbage til projektgruppen, men uden anførsel af persondata. Hvis analysen ikke viser statiske forskelle på 5% niveau mht. overkorrektion revurderes studiet og det vurderes om der skal fortsættes indtil 200 patienter er inkluderet. Etiske overvejelser Begge operationsmetoder er anerkendte, valget af operationsmetode er således alene et udtryk for hvad kirurgen foretrækker. Ingen af metoderne har i andre undersøgelser vist uacceptable komplikationer. Den risiko for overkorrektion ved operationsmetode II modsvares af en mulighed for en bedre korrektion. Patienterne i projektet skal, ud over de sædvanlige kontroller, til en 2 års undersøgelse hvor der tages et enkelt røntgenbillede af begge fødder. Strålehygiejnisk er belastningen ved dette negligeabel. Tidsplan Hvis forsøget stoppes efter at der foreligger 2 års efterundersøgelse på de første 80 patienter er tidshorisonten 4-5 år. Inkluderes der i alt 200 patienter er tidshorisonten 7-8 år.
11 Patientinformation Undersøgelse af effekten af to forskellige operationer for smertende storetå-knyst. Vi vil hermed anmode Dem om at deltage i en undersøgelse hvor vi ønsker, at undersøge hvilken af to forskellige operationstyper for storetå knyst der giver det bedste resultat. I forbindelse med operation for smertende storetå-knyst anvender vi en operationsmetode der kaldes en Scarf operation. Scarf's operation omfatter en operation på forfodsknoglen til storetåen samt en operation på storetåens grundled. Operationen på grundleddet omfatter bl.a., at senen til musklen som drejer storetåen ind mod nummer to tå løsnes af således at, det er muligt at rette storetåen op i korrekt stilling (operationstype I). Operationen på storetåens grundled kan varieres ved supplerende at, løsne det bånd som går mellem storetåens grundled og andentås grundled (operationstype II). Den sidste metode har i nogle undersøgelser vist tendens til en lidt øget hyppighed af unormal udadvinkling i storetåen. Fordelen ved den, er at der muligvis kan opnås en bedre korrektion af storetåens stilling. Begge metoder er anerkendte, men det er aldrig undersøgt om den ene metode har nogen fordel fremfor den anden. Sesamknoglen over mod 2. Båndet mellem sesam knogle og 2. Tås Muskler som drejer storetåen Inden operation Operation I Operation II Figurerne viser knoglerne i forfoden og de muskler som trækker storetåen indad, og båndet mellem storetåens grundled og 2. tåens grundled. Billederne viser foden set nedefra. Formålet med undersøgelsen er, at vurdere hvilken af de to operationsmetoder der giver det bedste resultat. Hvis De indvilliger i at deltage i undersøgelsen vil, der i forbindelse med operationen blive trukket lod om hvilken operation De skal have foretaget. Lægen der opererer, er den eneste der på dette tidspunkt ved hvilken type operation der foretages. For, at den vurdering der skal laves efterfølgende påvirkes mindst muligt af lægens viden om operationstype, er det en anden læge De ser ved de efterfølgende kontroller. Oplysningen om hvilken operationstype der er lavet, vil således først blive kørt sammen med de øvrige oplysninger efter den sidste kontrolundersøgelse. Der vil være de sædvanlige kontroller plus en ekstra afsluttende kontrol efter 2 år. I forbindelse med kontrol efter ca. 5 mdr. og efter 2 år udfyldes et skema og der tages røntgen af begge fødder. Dvs. der er en ekstra strålebelastning svarende til et røntgenbillede ved at deltage i undersøgelsen. Ved den afsluttende kontrol 2 år efter operation kan de få oplyst hvilken operation de har fået foretaget. Enhver deltagelse i projektet er frivillig og de kan til enhver tid trække deres tilsagn tilbage. Har de yderligere spørgsmål er de velkommen til at kontakte mig. Overlæge Niels Chr. Jensen, Afdeling E, Århus Kommune Hospital, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C, Tlf Undersøgelse af effekten af to forskellige operationer for smertende storetå-knyst.
12 Jeg bekræfter hermed, at jeg efter at have modtaget information såvel mundtligt som skriftligt, vedrørende undersøgelsen Undersøgelse af effekten af to forskellige operationer for smertende storetå-knyst" indvilger i at deltage i det beskrevne forsøg. Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når som helst kan trække mit tilsagn om deltagelse tilbage, uden at dette vil påvirke min nuværende eller fremtidige behandling. Dato Underskrift:
Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.
Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.
Læs merespecialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange
specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange Jørgen Baas MD PhD baas@ki.au.dk fodens anatomi ankel subtalar led 30 knogler >20 mulige accessoriske knogler 37 ledfacetter
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den
Læs mereHallux valgus og Hallux rigidus. Overlæge Jens Kurt Johansen Fod-ankelsektionen Sjællands Universitetshospital Køge
Hallux valgus og Hallux rigidus Overlæge Jens Kurt Johansen Fod-ankelsektionen Sjællands Universitetshospital Køge Hallux valgus ætiologi Køn: F/M 3-4:1 (3% 15-30 årige, 9% 31-60 årige, 16% over 60 år)
Læs mereKlagesystemets organisering Historik
Klagesystemets organisering Historik Klager over patientbehandling Patientklagenævnet Patientombuddet Styrelsen for patientsikkerhed Styrelsen for patientklager Ønske om erstatning Patientforsikringen
Læs mereA Kursus Fod - Ankel Kirurgi: Forfod 1
A Kursus Fod - Ankel Kirurgi: Forfod 1 Anna Kathrine Pramming & Jens Kurt Johansen Fodankel sektionen, Køge Hallux valgus Case-baseret session Okt 2014 Case 1 Jesper, 38 år Tiltagende knystdannelse gennem
Læs mereFodens radiolog hos voksne Konventionel røntgen, nogle overvejelser. Michel Bach Hellfritzsch Ver
Fodens radiolog hos voksne Konventionel røntgen, nogle overvejelser Michel Bach Hellfritzsch Ver. 20180110 Dispostion til billedanalyse. Bløddelene Akser i foden Knoglestruktur Led inklusiv tilstødende
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om hammertå Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling
Læs mereBeskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi
Beskrivelse af fagområdet Fod-ankel kirurgi Indledning/baggrund Fod-ankelkirurgi er én af de klassiske discipliner inden for ortopædkirurgien. Efter at have været glemt i flere decennier eller sat i baggrunden
Læs mereRheumafoden. A-kursus i Fod og Ankel Kirurgi 2011 Inge Lunding Kjær
Rheumafoden RA er en progredierende og led-destruerende lidelse, hvor de involverede led gradvist deformeres og stivner. Smerter, mens det sker og svær stivhed når det er sket. Epidemiologi Epidemiologi
Læs mereA-kursus i fod & ankelkirurgi
A-kursus i fod & ankelkirurgi Ortopædisk fodtøj & Ortoser Brugbare ordinationer Hvidovre Hospital 26. 27. september 2011 Ortopædisk fodtøj & Ortoser Brugbare ordinationer Ortopædisk fodtøj Fodindlæg Konservative
Læs mereForfoden. Frank Linde. Fod/ankel-sektoren. Aarhus Universitetshospital
Forfoden Frank Linde Fod/ankel-sektoren Aarhus Universitetshospital Forfoden Hallux valgus Hallux varus Hallux rigidus Sesamknoglesygdom Lilletåknyst Hammertæer Overliggende tæer Krølletå Ustabile grundled
Læs mereSYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI
SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk FODENS ANATOMI Foden består af 26 knogler. 1 hælben (calcaneus), 1 rulleben
Læs merePATIENTINFORMATION VEDRØRENDE NEDSUNKEN FORFOD
PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE NEDSUNKEN FORFOD 1 Smerter som følge af nedsunken forfod er et hyppigt problem, som kommer med alderen. Hjælper indlæg og specialsko ikke, kan vi tilbyde en operation, som
Læs mereOPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD
OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet
Læs mereOPERATION FOR HAMMERTÆER
OPERATION FOR HAMMERTÆER Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 De indledende undersøgelser hos Capio CFR har vist, at du har hammertæer i en grad, som vi kan tilbyde at afhjælpe med operation.
Læs mereOPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN
OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor
Læs merePATIENTINFORMATION VEDRØRENDE OPERATION FOR HAMMERTÆER
PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE OPERATION FOR HAMMERTÆER 1 Der er mange årsager til, at man udvikler hammertå. Det kommer ofte med alderen, som led i forfodsnedfald. Op mod 20 % af os får problemer med årene.
Læs mereOpbygning af projektbeskrivelse. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Opbygning af projektbeskrivelse Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Oversigt Titel/Forside Resume (kortfattet/letforståeligt) Baggrund Problemstilling Hypotese Formål Design/in-eksklus.
Læs mereAnklens og fodens radiologi. Røntgenoptagelser af foden. Anklens og fodens radiologi. Fod 1-9 PROJEKTIONER VED FOD OG ANKELLIDELSER
Anklens og fodens radiologi Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Radiologisk afdeling, AUH Martin Schöngauer (Colmar ca.1459 Breisach 1491) Anklens og fodens radiologi Fodoptagelser Fejlstillinger Degenerative
Læs merePatientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus
Patientvejledning Operation for skæv storetå Hallux valgus En skæv storetå og ømhed af knysten over storetåens grundled ses hyppigt. I mange tilfælde kan det behandles med en tilpasning af fodtøjet, hvis
Læs mereFjernelse af knyst ved storetå
Patientinformation Fjernelse af knyst ved storetå - Hallux valgus www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Knyst ved storetåen Knystdannelse ved storetåen er
Læs mereOPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD
OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 De indledende undersøgelser hos Capio CFR har vist, at du har udviklet nedsunken forfod i en grad, som vi kan tilbyde at afhjælpe
Læs merePATIENTINFORMATION VEDRØRENDE SLIDGIGT I STORETÅEN
PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE SLIDGIGT I STORETÅEN 1 Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende gigtform, der overvejende angriber leddene herunder storetåen. Det er ofte en langsomt,
Læs mereVi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser.
1 Vi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser. Der var 15 som var skiftet eller fjernet heraf 6 hos slidgigtpatienter
Læs merePatientinformation. MPFL rekonstruktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation MPFL rekonstruktion Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 MPFL rekonstruktion Ved ankomsten til afdelingen vil en sygeplejerske byde dig velkommen. Sygeplejersken ser
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereSkæv storetå Chevron operation. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1
Skæv storetå Chevron operation Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Skæv storetå Chevron operation Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Kort projekttitel: CAT-studiet Forsøgets titel: Dansk: Kompressionsbehandling af ankelbrud. Engelsk: Compression in Anklefracture Treatment,
Læs mereAO Basic 2015. Principper for behandling af diafysære frakturer
AO Basic 2015 Principper for behandling af diafysære frakturer Afgrænsning Vi kommer ind på følgende: 1.Lange rørknoglers funktion og tolerance 2.Frakturtyper og skadesmekanisme 3.Vurdering af patienten
Læs mereOPERATION VED PLATFOD
OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en
Læs mereSYGDOMME FODENS OG ANKLENS ANATOMI
SYGDOMME FODENS OG ANKLENS ANATOMI Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 FODENS ANATOMI Foden består af 26 knogler. 1 hælben (calcaneus), 1 rulleben (talus), 5 fodrodsknogler: terningebenet,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs merePATIENTINFORMATION VEDRØRENDE HULFOD
PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE HULFOD 1 Hulfod er en tilstand, hvor foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfodsknogler. Det betyder en fejlbelastning af såvel bagfod, mellemfod og forfod. Hulfod
Læs mereBehandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.
Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereOPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN
OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 De indledende undersøgelser hos Capio CFR har vist, at du har udviklet hulfod i en grad, som vi kan tilbyde at afhjælpe
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs merePATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)
PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI) 1 Man kan fejle forskellige ting i anklen, der gør, at man får smerter i anklen. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved
Læs mereVoksen erhvervet platfod
PLATFOD 201 Voksen erhvervet platfod Lars Ebskov Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne
Læs mereMartin Schöngauer (Colmar ca.1459 Breisach 1491)
Martin Schöngauer (Colmar ca.1459 Breisach 1491) Anklens og fodens radiologi Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Radiologisk afdeling, AUH Anklens og fodens radiologi Fodoptagelser konventionel røntgen Akser
Læs mereFrakturer og luksationer: calcaneus, talus, naviculare, Chopart, Lisfranc, 5. metatars(zone1-3) og metatars
Frakturer og luksationer: calcaneus, talus, naviculare, Chopart, Lisfranc, 5. metatars(zone1-3) og metatars Henrik Wilbek Hillerød Hospital A-kursus Hvidovre 27. september 2011 Epidemologi. Calcaneusfrakturer
Læs mereHvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation
August 2012 Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Deltagerinformation for det videnskabelige forsøg: Formodning af livmoderhalsen med misoprostol ved graviditet efter terminen Modning af de
Læs mereSkæv storetå kellers. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1
Skæv storetå kellers Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Skæv storetå kellers Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle have
Læs mereOPERATION FOR HAMMERTÆER
OPERATION FOR HAMMERTÆER Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har hammertæer i
Læs mereOperation for rodledsartrose / trapezektomi
Patientinformation Operation for rodledsartrose / trapezektomi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling OPERATION FOR RODLEDSARTROSE/TRAPEZEKTOMI Hvad er rodledsartrose? Artrose, også kaldet
Læs mereKorrektion af anisomeli og aksefejlstillinger hos børn. Med specielt fokus på anvendelsen af 8-plates
Korrektion af anisomeli og aksefejlstillinger hos børn. Med specielt fokus på anvendelsen af 8-plates Bjarne Lundgaard Børnesektoren Ortopædkirurgisk afdeling, OUH. Årsager til anisomeli Helsing 1989:
Læs mereGenoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital
Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring/fuldmagt til en videnskabelig undersøgelse. Lindrende strålebehandling for fremskreden hoved-hals cancer
Patientinformation og samtykkeerklæring/fuldmagt til en videnskabelig undersøgelse Lindrende strålebehandling for fremskreden hoved-hals cancer Onkologisk afdeling XX XXXXXX Sygehus Du anmodes hermed om
Læs mereForskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.
Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage
Læs mereOperation for hammertå. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1
Operation for hammertå Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Operation for hammertå Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereHospi t al senhed Mi dt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor Viborg. A-kursus Århus Regi onshospi t al et Vi bor g
Hospi t al senhed Mi dt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor Viborg A-kursus Århus 2018 Smertetilstande i forfoden. De små tæers patologi, udredning og mulige behandlinger - dvs. ondt i foden på 1 time.!
Læs mereNår fod og ankel gør ondt
- hurtig og sikker behandling Dine fødder er dit fundament. Du går, sidder, står, eller løber hver dag - og oplever du smerter i fødder eller ankler, kan det være til stor gene. Nogle smerter går væk af
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereKnæalloplastikkirurgi. Christian Pedersen Klinikchef Ortopædkirurgien, Klinik Farsø
Knæalloplastikkirurgi Christian Pedersen Klinikchef Ortopædkirurgien, Klinik Farsø Ortopædkirurgisk klinik, Farsø 32 stationære senge 4 operationsstuer 3 stuer med LAF 2500 operationer 393 THA i 2010 399
Læs merePertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS
Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) AO-kursus Middelfart 2015 Klassifikation AO/Evans - behandling Før ca. 1950 - konservativ
Læs mereOperation for kompression af nervus ulnaris
Patientinformation Operation for kompression af nervus ulnaris Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 Ortopædkirurgisk ambulatorium Kontaktsygeplejerske: 2 Operation for kompression af
Læs mereJournal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning
Journal beskrivelse Basis uddannelse i ultralydsscanning Hvorfor? Dokumentation Ydelse Samarbejdspartnere Faglighed Diagnosticere, gøre status, se ændringer Systematik nedsætter fejl og måleusikkerheder
Læs mereMedical Surgical (MedSurg) Terapisko som sikrer stabilitet og aflastning. Indikationer: Post-operativt samt til alle former for sår.
Behandlersko Forord Axel Madsen Health Care A/S er forhandler af Darco s professionelle produktserie inden for ortopædiske sko og aflastende tilbehør til forebyggelse, postoperativ behandling og som led
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information
Læs mereOPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET
OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mere1. Hvad er hammertå?... 4 2. Behandlingsdagen... 4 3. Udskrivelse... 5 4. Komplikationer... 5 5. Hjemme igen... 6 6. Efterbehandling...
Hammertå 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er hammertå?... 4 2. Behandlingsdagen... 4 2.1 Forberedelse til behandlingen... 4 2.2 Selve operationen... 4 2.3 Efter operationen... 5 3. Udskrivelse... 5 3.1 Hjemtransport...
Læs mereFysioterapi ved problemer relateret til fødderne. Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen
Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen Charlotte Anker-Petersen, fysioterapeut på Det Kongelige Teaters Balletskole 108 elever
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereEN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN
EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer en
Læs mereOperation for nedgroet negl. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1
Operation for nedgroet negl Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Operation for nedgroet negl Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det
Læs mereKompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen :
Kompetencekort Oversigt kompetencekort Introduktionsuddannelsen :. Hoftenær fraktur 2. Colles fraktur. Traumepatienten 4. Artroskopi. Distorsio genus 6. 60 graders evaluering 7. Rapport over patientforløb
Læs mereMalleolfrakturer Instruks Hillerød A-kursus okt. 2012 o.l. Lasse Bayer
Malleolfrakturer Instruks Hillerød A-kursus okt. 2012 o.l. Lasse Bayer Klassifikation Lauge Hansen (SU, SA, PU, PA), mhp. at vurdere evt. ledsagende ligamentlæsioner og dermed vurdere stabiliteten af den
Læs mereSkriftlig deltagerinformation
Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2
Læs mereOpretning af skæv storetå (Hallux Valgus)
Opretning af skæv storetå (Hallux Valgus) Patientvejledning 009 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en
Læs mereDagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse
Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereBør Chevron-osteotomi fikseres internt med skrue eller ikke fikseres? Udarbejdet af Lasse Danborg, Jens Kurt Johansen og Finn Andersen-Ranberg.
KKR 2017/2018 Fod-ankelområdet. Bør Chevron-osteotomi fikseres internt med skrue eller ikke fikseres? Udarbejdet af Lasse Danborg, Jens Kurt Johansen og Finn Andersen-Ranberg. PICO spørgsmål: Population:
Læs mereSkæv storetå. Patientinformation. 25. september 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0
Skæv storetå Patientinformation 25. september 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0 Skæv storetå Patientinformation Før operation på Gildhøj Privathospital Det er vigtigt at du er godt forberedt
Læs mereRedegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro
Hospitalsenheden Vest Administrationen Ledelsessekretariatet Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf.: 9927 2710 Fax: 9927 6305 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet
Læs mereAnkel fod ortoser (AFO)
Ankel fod ortoser (AFO) Generelle informationer Ankel Fod ortoser (AFO) er et af de mest brugte hjælpemidler inden for ortopædien. Denne AFO guide er tænkt som et lille opslagsværk, der kan give et overblik
Læs mereOPERATION VED PLATFOD
OPERATION VED PLATFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 De indledende undersøgelser hos Capio CFR har vist, at du har platfod i en grad, som vi kan tilbyde at afhjælpe med operation. I det
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereOPERATION VED HULFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg
OPERATION VED HULFOD Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 De indledende undersøgelser hos Capio CFR har vist, at du har udviklet hulfod i en grad, som vi kan tilbyde at afhjælpe med operation.
Læs mereUnderbenssmerter samt fod- og
Underbenssmerter samt fod- og ankelsmerter Indledning På dette område må de fleste af os vist erkende, at vor viden er mangelfuld, hvilket også fremgår af den total mangel på litteratur på området. Naturligvis
Læs mereKort eller lang reagensglasbehandling?
Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling
Læs mereOperation af stiv storetå (Cheilectomi)
Operation af stiv storetå (Cheilectomi) Patientvejledning 008 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereInformation om hudforandringer
Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereMUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER
MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen & Skanning Nørrebrogade 1 Give indblik i anvendelse af MSUS Vise indikationer for MSUS Sætte MSUS i relation til andre
Læs mereØvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.
Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen
Læs mereOPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET
OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 De indledende undersøgelser hos Capio CFR har vist, at du har slidgigt i ankelleddet i en grad, som vi kan tilbyde at
Læs mereAkut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod
Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.
Læs merePatientvejledning. Hulfod og platfod
Patientvejledning Hulfod og platfod Hulfod Platfod Hulfod Platfod Hulfod er en tilstand, hvor foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfods knogler. Det betyder en fejlbelastning af såvel bag-,
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereDeltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereKorsbåndsrekonstruktion Semi-T
Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Semi-T Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbånds rekonstruktion (Semi-T) Ved ankomsten til afdelingen vil en sygeplejerske byde dig velkommen.
Læs mere