NATUR. Naturens største problem er mennesket Side 4-8. Kina sluger Asiens dyreliv Side 12-17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATUR. Naturens største problem er mennesket Side 4-8. Kina sluger Asiens dyreliv Side 12-17"

Transkript

1 NATUR Naturens største problem er mennesket Side 4-8 Kina sluger Asiens dyreliv Side 12-17

2 Ø Rejser med Verdensnaturfonden ~ & Albatros TRAVE L Verdensnaturfonden har indledt et nært samarbejde med rejsebureauet Albatros Travet, der fremover bliver Verdensnaturfondens officielle rejsebureau. Albatros' kunder bliver herefter automatisk medlem af Verdensnaturfonden (hvis de ikke allerede er det) og bureauet vil i stigende grad arbejde for at fremme den bæredygtige turisme og udvikle begre/jet i praksis. Derudover skal bureauet arrangere en række spændende naturrejser rejserfor s medlemmer og støtter. l detfølgende bringer vi en kort omtale af nogle af disse rejser. Ecuador & Galapagos samt Peru Denne spændende natur- og kulturrejse til det sydamerikanske kontinents fredelige oase fører os mellem Andesbjergenes sneklædte ti nder til farvestrålende indianske markeder, gennem den frodige Amazon jungle og videre til Darwins enestående Galapagos øer. Det er en meget gennemført rejse, hvor vi har lagt vægt på et høj t indhold, ekspert rejseleder, ri melig hotelstandard og det bedst tænkelige krydstogt på Galapag- os. Rundrejsen er ret traditionel og omfatter bl.a. Quito, Otavalo, Cotacachi, Anaconda jungle Lod- ge i Amazonas, Mishualli, Banos, damptog til Guayaquil og vulkanen Cotopaxi. Opholdet spænder fra gode hoteller over den smukke, rustikke Hacienda la Cienega til det helt primitive i junglen. På Galapagos har vi flottet os med en lille 20 personers l. kl. yacht, der har den store fordel, at den kommer dobbelt så hurtigt frem som de mere kutterlignende både, og samtidigt kan gå ind i små vige. Deltagerne vil bli ve tilbudt et tillægsarrangement til Peru, der omfatter Cuzco, Machu Picchu og Titicaca samt La Paz i Boli via. Afrejse: 20. oktobet og 23. februar. Pris: kr , (Maximalt 20 deltagere). Vore spansktalend e, danske rejseledere et : biolog Martin Vestergaard (Zoologisk Museum) og biolog Hanne Bloch. Kenya for medlemmer Vi har lavet en særlig god og billig Kenyasafari for s medlemmer fra 6/1 2 til 2 1/12, hvor der stort set ikke er turister i nationalparkerne, fordi det er lige i forlængelse af regntiden (november) og før julerejserne starter. Safarien vil omfatte de bedste lodges og nationalparker som Tsavo, Amboseli, Nakuru og Masai Mara og de sidste dage slapper vi af på kysten. Rejsen vil således inkludere den berømte Kilaguni Lodge i Tsavo, Treetops i Aberdare og ikke mindre end tre nætter i den berømte Masai Mara park. Det er en lang og an trengen de rute, men man skal nok få set det meste af Kenyas enestående dyreliv. Prisen ligger på kr , (og så er det meste inkluderet). Der kan deltage 20 (7 i hver bil). Rejseleder bliver en af vore garvede Kenyaspecialister. Detaljeret program og tilmelding til Albatros Safaris på telefon l O.

3 LEVENDE NATUR 3 levende Natur Tidsskrift for international naturbevarelse Udgivet af Vcrclcnsnarurfondcn Ryesgade 3 F 2200 København N Tlf Giro nr Ol Ansvarshavende redaktør Anne-Marie Mikkelsen (OJ) Redaktion Generalsekretær Lene Witte Lic.scienr. Tommy Dybbro Mag.art. Kim Carstensen Cand.phil. Mik Steenberger Grafisk Produktion Levison+Johnsen+johnscn a/s L1y out og tilrettelæggelse Per Zornig Levende Natur er trykt på ikke-klorbleget papir l SSN Ol Indhold Mennskcr som problem....4 King Kong og virkcligchdcn...! O Kina... l2 Brevkassen Naturnoter l 9 Norerom Danske projekter S~dan s rørter jeg Forsiden: Gorillaen er udover chimpanzen menneskets nærmeste slægtning. Dens udseende og skræmme-adfærd har gi w t den et ry som en skrækkelig menneskedræber. l virkeligheden er gorillaen en uhyre fredelig planreæder. Her er det en lavlandsgorilla. Læs om gorillaerne på side l Det mener Verdensnaturfonden: Rent van4 et stadig en mærkes~ l Forårets store debat om rent drikkevand i Danmark har allerede givet positive resultater. Men der er langt igen, før vi k~m være sikre på at have rent vand til os selv, vores efterkommere og dyrene og planterne omkring os. Miljøministeren har fået forbudt syv af de værste giftstoffer, der truede kvaliteten af vores drikkevand. Det er godt, men det er kun toppen af isbjerget Ministeren må arbejde videre og få fjernet den række af andre gift.. stoffer, son1 ifølge udenlandske undersøgelser kan være lige så problematiske. Det er også godt, at landbrugsministeren nu har erkendt, at den danske pesticidhandlingsplan fra 1986 ikke har virket efter hensigten. Målet var at opnå en halvering af landbrugets forbrug af giftstoffer inden 1997, men år for år er det blevet tydeligere, at målet ikke kan nås uden yderligere initiativer. Ministeren har nu bebudet, at regeringen vil indføre en afgift på pesticider, og samtidig har man forbed ret støtten til det giftfri, økologiske landbrug. Verdensnaturfonden har længe ønsket forbedringer på d isse områder, så vi hilser ministerens udspil velkommen. Men begejstrede bliver vi først, når vi ser, at initiativerne også bliver stærke nok til at få den nødvendige virkning. Samtidig lykkedes det den danske regering at undgå, at de nye EU-regler om pesticider blev en katastrofe for miljøet i Danmark. Vi kan heldigvis opretholde de danske standarder o m, at der ikke må være pesticider i grundvandet Dermed er reglerne gode for Danmark, men de er til gengæld dårlige for Europa, fordi de giver de andre EU-lande nye muligheder for at svække deres nationale standarder for, hvad der må være i grundvandet Kampen om det rene vand er altså lanat o fra vundet endnu. Der forestå r store slags- Generalsekretær Lene Witte mål i EU, bl.a. om direktivet om drikkevand, som indeholder regler for, hvilke stof.. fer der må findes i drikkevandet. Direktivet skal behandles i EU i løbet af efteråret. Igen vi l der være ønsker om at tillade fremmede giftstoffer i vandet Og igen vil det være af.. gørende, at der er et folkeligt pres på den danske regering- og på de andre regeringer i EU-landene - for at få dem til at forstå, at rent vand er et folkekrav. Den underskriftsindsamling, vi startede i sidste nummer af Levende Natur er et led i det folkelige pres på regeringen. Indti l nu har over medlemmer og -støtter skrevet under på kravet om rent vand, en opbakning som vi er meget glade for. V i vil aflevere underskrifterne til miljøministeren i slutningen af september, så de kan være med til at inspirere hans indsats i den kommende samling i folketinget. Hvis du ikke har skrevet under endnu, kan du sta dig nå at være med. Ring til os på telefon og rekvirer en underskrifrsblanket. Hvis vi har din underskrift inden den 26. september, kommer den med til ministeren. Jo flere vi er, jo stærkere står kravet. - Wo rld Wide Fund fo r ature er en privat og uaf11ængig international miljøorganisatio n, som arbejder fo r at løse glo bale natur- og miljøproblt:mt:r. har afdelinger i 30 lande, og Verdens naturfo nden er den elanske afdeling. Fo rmålet med 's arbejde er at bevare naturens mangfoldighed (den biologiske diversitet), at sikre at udnyttelsen af nantrens ressourcer sker på en bæred ygtig måde og at bekæmpe fo rurening og unødigt fo rbrug af ressourcer og energi.

4 Befolkningseksplosion og overforbrug af Jordens ressourcer. For naturen handler det om... Mennesket som problem Verden står over for en befolkningseksplosion, der kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på enhver. det er i virkeligheden ikke så meget an~llet af mennesker, der giver problemer - det er alt det, disse mennesker forbruger Hvert minu blh er vi 18 mennesker QII;:JC på Jorden. Det er tre per 6ner mere pr. sekund. 'Eller 92 millioner pr. år. Fra '!Ir 1 efter Kristi fødsel tog det år, før Jordens befolkning var fordoblet. Fra 1950 tog det kun 37 år at nå en fordobijng af befolkningstallet. Og selv om stigningstakten ser ud til ar blive lidt langsommere nu, regner man med, at den næste fordobli ng,;r) blive nået pa år. Der er klart, at det har voldsom betydning for verdens narur, når Jorden skal brødføde så mange nye mennesker hver dag. Og det har da heller ikke skortet på advars ler om, at befolkningsvæksten' vil f"'re til en økologisk karasrrofe. l dag står det klart for lar\gt"de fleste, ar dt.!t vil være umuligt at opnå den bæredygtige udvikling, alle raler så meget om, hvis ikke vi sl<lrgcr fo r at stabilisere befolkningstallet og menneskehedens forhmg på er niveau inden for Jordens bæreevne. Det er nødvendigt ar gøre noget hurtigt -og effek vt for at ~dsk~ befolkningsvækst

5 Millioner af born vokser op i shunkvarierer soln deue udenfor Mexico Ciry. del e af prohlemet, er der lanj,'f igen, før vi kan ~ig~. at en løsning er i sigte. l lande som Kina, Thai land, Cuba og Singapore er befolkningsvæksten g;\et voldsomt ned i de seneste ryve år, men i mange andre lande er væksten så stor som nogensinde. Samtidig er de befolkningsprogrammer, som nog le lande har gennemført, blevet voldsomt kritiseret for at være bru tale og baseret på tvang og kræn kelse.af men neskercnigheder. FNs Befolkningskonference Det er baggrundom for, ar FN har indkaldt til en international befolkningskonference i Cairo i septem ber. Konferencen skal handle om sammcnhæn!,-en mellem befolkningstilvækst, ukonomisk vækst og bært'tlygtig udvikling. vil deltage i konferencen for at sikre, at den også sæner fokus p:\ furholdet mellem bcfolkningstilvæ~t og miljø. Tidligere har dennl! 'aehat ofte været præget af forsimplede budskaber og polariserfl'lt

6 6 LEVENDE NATUR Mange rige lande har givet befolkningstilvæksten i de fattige lande skylden for alskens globale miljøproblemer og derved søgt at fjerne opmærksomheden fra andre meget vigtige årsager: overforbrug af ressourcer, fattigdom, sundheds problemer, dårlig uddannelse, lige srillings og socialpolitik og ulige fo rdeling af jorden. De rige lande har fremført, at ai Je problemer kunne løses, hvis de farrige lande fik styr på befolkningsstigningen. De fattige la nde har svaret igen ved at forlange en reduktion af forbruget i de rige lande. Håbet for FNs befolkningskon ference er nu, ar man bn komme ud over den golde gensidige kritik mellem rige og fattige lande, og nå frem til løsninger, der ser på både den hurtigt voksende befolkning i de fattige lande og der voksende ressourceforbrug og forureningen i de rige lande. Løsninger, som ta ger udgangspunkt i det fælles an svar for at sikre, at menneskeheden ikke ødelægger sit eget livs l de rige lande er der en OFerflod af valgmuligheder. Problemet er ikke at {d nok at spise men snarere ae t ælg~ fra, hvis mdlet er overlevelse. grundlag ved at ~dele og forbruge mere end Jorden kan bære. Fattigdommen Befolkningsvæksten er størst i de fattigste lande. Fattigdommen hænger sammen med dårlige sundhedsforhold, lav uddannelse, mangel på socialt sikkerhedsner og manglende adgang ril prævention. Og alle disse mktorer er med til ar holde befolkningsvæksten oppe. l dag lever en femtedel af Jor dens befolkning under fattigdoms grænsen. Disse mennesker er ofte henvist til at klare sig med dårlig vandforsyning og håbløst ufrugtbar jord. Og deres eneste sikkerhed i alderdommen er at have en stor børneflok, som kan forsørge dem. I deres bestræbelser på at overleve fra dag til dag tvinges de farrige til at overudnytte og ødelægge de sidste rester af den nawr, som de er så afl1ængige af. Mill ioner af men nesker verden over er i dag fanget i Fattige mennesker i Karachi i Pakiswn samler de rejer op, som ikke kan sælges, fordi de ikke er friske nok. denne svikmølle: Miljø- og natllr se mennesker verdens fattigste forringelser skaber fattigdom, og har overlevet med utilstrækkelige f.'lttigdom skaber miljø- og natur boligforhold, manglende sanitære forringelser. forhold, urent drikkevand og snav- Mange vælger som en sidste ud- ser vand til personligt brug. vej at søge ind til byerne. Men der I 1993 brød 50 millioner menfanges de blot i en ny svikmølle: nesker op fra landområderne i Ki Mangel pa rent vand, tag over ho- na og trak ind til byerne. Året før vedet, lægehjælp og skolegang. forlod 24 millioner kinesere deres Plus voldsom industriel forurening landbrug. Hvorfor? Fordi jorden i og generel håbløshed. Og mange yderomrader i Kina igen er børn den ene er ufrugtbar bl.a. på ste form for alder De 57,5 millioner ekstra grund af forkert doms-sikring, de mennesker i Nord vil forurene udnyttelse. ou lønhar til rådighed. kloden mere end de 911 millioner ningerne på l~ndet Sin1ationen er de- ekstra mennesker i Syd generelt er lavere end lønningerne i byom- raderne. Dis e mange millioner mennesker lever nu som en kæm- pemæssig arbejds-hær, der flytter rundt i landet til de mange bygge projekter, der foregar i disse år i Kina. Problemerne med at huse, bespise og give disse mennesker. en ordentlig tilværelse er uover skuelige. Mange steder bliver nomadefolk tvunget til at opgive deres traditionelle tilværelse og lever som flygt ninge ofre for krig og opstande. sperat for mange millioncr fattige, der bor i og omkring storbyerne i u-landene. T re millioner mennesker lever i slumkvarte rer omkring lairobi henvist til at leve af tiggeri, tyveri og samling af affald; et ukendt antal millioner le ver en ku mmerlig tilværelse i midlertidige boliger omkring Mexico City; i Rio de Janeiro bor tre millioner mennesker i slumhusene, hvoraf to trediedele klamrer sig til de stejle bjergskråninger, der omkranser byen. Generationer af dis

7 LEVENDE NATUR 7 Et gammelt slumkvarter i udkanten af Rio de ]aneiro, Favela Rosina. Her er generationer af mennesker vokset op, og kt~n de færreste opndr at forbedre deres levestandard. Eller som miljøflygtninge - mennesker på flugt fra områder, der er ødelagte af tørke, skovfældninger og overgræsning. l de mest grelle af disse situationer løser befolkningsproblemet sig selv. Men en menneskeværdig løsning af problemerne forudsæt ter en koncentreret indsats for at bekæmpe fattigdommen med produktiv beskæftigelse, bedre sundhedsforhold og bedre uddannelse, l Rio de ]aneiro bor de fattigste men nesker pd skrænterne rundt om b) en. l Danmark er det de rigeste, der bor med udsigt. især for kvi nderne, som oftest er de hårdest ramte af fattigdommen. Hvis kvinderne er bedre uddannet og bedre økonomisk stillet, får de færre børn. F.eks. få r kvinder uden uddannelse i Brasilien i gennemsnit mere end 6 børn, mens børnetallet for kvinder med bedre uddannelse er 2-3. Sideløbende med denne indsats må der sættes ind på at skaffe familierne øget adgang til prævention. l Afrika har kun 25% af de kvinder, der ikke ønsker at få flere børn, mulighed for ar skaffe prævention. En undersøgelse viste, at skaffede man prævention til alle de kvinder, der giver udtryk for, at de ikke ønsker flere børn, vi lle antal let af børnefødsler falde med 27% i Afrika, 33% i Asien og 35% i Latinamerika.

8 8 LEVENDE NAT U R Forbruget Men befolkningsproblemet kan ikke løses ved en i n d sats i de f,lttige lande alene. For befolkningsproblemer er egendig ikke er spørgsmål o m antallet af mennesker, men et spørgsmål om, hvor meget d isse mennesker forbruger. Air andet lige vil bekæmpelse af f.-lrrigdommen i u-landene fø re til et øget forbrug af Jordens ressourcer: land, va nd, kul, olie, dyr, planter og mineraler. Og derfo r må farrigdomsbekæmpelsen ses i sammenhæng med en strategi fo r menneskehedens samlede ressourcefo rbrug. Her må vi rette opmærksomheden mod os selv i de rige lande. l øjeblikket er der sådan, at den femtedel af Jordens befolkning, der bor i de rige lande, fo rbruger 80 pct. af klodens ressourcer og er ansvarlige fo r hovedparten af al forurening og aff.'lldsproduktion. Den ne ubalance har en indvirkning på miljøet, som ligger til grund fo r mange af de globale miljøproblemer, vi kender i d ag.vi kan belyse ubalancen med nogle amerikanske eksempler: Amerikanerne bruger mere end fi re gange så meget stål og 23 gange så meget aluminium som deres naboer mod syd i Mexico. Papirforbruget i USA er mere end rolv gange så højt som i er gennemsnitsland i L'ltinamerika. En person i USA bruger lige så meget energi som 150 indere eller 300 mennesker fra Mali. Når man dertil lægger forventet l levealder for en amerikaner, bety der der, ar et amerikansk barn \"il få sa mme indvirkning på miljøet som 500 afrikanere fra d et centrale Afrika. Hver person i de rige lande producerer l O gange så meget affald som Iwer person i et farrigt land inclusive o mkring 240 millioner ton fa rligt eller giftigt affald i USA alene. En gennemsnitsperson i Nord er ansvarlig for 20 gange så meget vand- og luftforurening som en gennemsnitsperson i Syd. Ansvaret for en reduktion af overforb ruget kan kun placeres i de rige lande. Hvis ikke ressou rcefo rbruger og produktionen af affald ændres, vil de 57,5 millioner ekstra mennesker, der fødes i de rige lande i løbet af l 990'erne fo ru rene Når vi t ælger al lilberede maden udendors, er det ikke af mangel på indedørs kokkenfacilileler, men ud lukkende for hyggens skyld. Jorden mere end de 9 11 millio ner ekstra i de farrige lande. Konsekvenser for naturen Nantrens mangfoldighed er i dag mere truer end nogensinde. Det skyldes bl. a. forurening, illegal jagt, overfiskeri og ulovlig handel med vilde dyr og planter. Men de vigtigste årsager er uden tvivl tabet af levesteder, når naturområder inddrages til landbrugsfo rmål, når sko, ene fældes eller overudnyttes til flyrreagerbrug, eller når byer, in d usrri og minedrift vokser ud over landskabet. l d e rige land e sker tabet af biologisk mangfoldighed i fo rbindelse med indd ragelse af natur ril industri, beboelse eller rekreative formål. Og som følge af d en forurening, vores aktiviteter skaber. l d e farrige lande sker mbet oftest som følge af voldsom befo lkningsstigning og behovet for at indd rage skov og andre naturo mråder til landbrugsfo rmål for at brødfød e befolkningen. l de farrige lande, der jo har den største befolkningstilvækst, findes også den største biologiske mang foldighed i tropeskovene, på koralrevene og på de udstrakte savanner. De er samrigdig verdens mest sårbare økosystemer og d e findes i lande, der af politiske og økonomiske årsager ikke har ressourcerne til at bevare dem og ud nytte dem efter bæredygtige principper. Vi mennesker udnytter allerede o mkri ng 40% af den energi, som landjo rdens planter o ptager fra solen. Og selv o m vi ikke kan sige præcis hvor grænsen går: er det klart ar der ikke er plads ri l at udvide dette forbrug særlig meget. Hvis der skal være plads ril den le- Millioner af fa uige kinesiske bønder Sironaner ind 1il de s10re byer, der lokker mccl clrømmen om h11rtig rig clom. Men kun et fåwl opnår andet end el ussel l job som underbetalt fabriksarbejder. fo rbrug og teknologien, så vi bliver i stand til at producere mere med fæ rre ressourcer. Og de løsnings fo rslag, der udarbejdes, skal re- spekære Jordens evne til at brød fø- de os alle, dvs. de samlede vende natur her på... ressourcer af fødeva- Jorden, må vi af.. Hvert ~menk ansk barn vil_t rer,, and, ren luft, passe vores rræk srn level!~ bruge _mer~ en~rgt 0 ~ jord og mineraler. på Jordens res- den ~~ fa storre mdv~knmg pa Løsningen af besourcer efter, hvad miljpct end SOO afnkanere folknings- og for- Jorden kan bære. Og brugsproblemerne vil uden den levende natur, som er kræve noget af os alle, og d en med ril at regulere klimaer, skaffe største byrde må bæres af os, der os regn og rent d rikkevand, generi- har ressourcerne ril der. De rige ske ressourcer og mange and re landes regeri nger må sørge fo r, ar ring, som gør det muligt fo r os at det kan betale sig fo r enkeltpersooverleve, vil vi være ilde stedt. ner og virksomheder at handle bæredygtigt. Virksomhederne må Hvad skal der gøres Der er 's opfattelse, at befolkningsproblemer ikke skal anskues isolerer. Der skal ses i sammenhæng med bekæmpelsen af farrigdom og omlægninger af vores im esrere i renere og mindre res sourceforbrugende teknologi. Vi må hver især omlægge vores forbrug, spare på vander, smide mind re væk og købe mere miljø\ enlige varer. Samtidig må de rige landes regeringer større bekrem pelsen af farrigdommen i u-landene, både ved bi stand og ved ar give u-landene bedre muligheder for at tjene pen ge ved ar producere og sælge varer ril os. Og de må sørge for, at det ikke er pengemangel, der hind rer, at fattige men nesker får adgang ril d en præventio n, mange ø nsker. Dette fo rudsætter en væsendig øgning af den del af u-lanclsbisranden, d er anvendes ril fa milieplanlægn ing. De første skridt i d enne retning må rages af FNs befolkni ngskon ference i Cairo.

9 LEVENDE NATUR 9 Indkomstforskel mellem de rigeste og fattigste 20 pct. af verderis befolkning. Indkomstforskel: Rigeste 20 pct. Fattigste 20 pct. 30:1 32:1 45:1 59: 1 Detgør : har ikke ekspertise til at arbejde direkte med familieplanlægning, dertil findes der andre specialiserede organisationer. Men arbejder alligevel med befolknings- og forbrugsproblemer på en lang række felter: ,... ~ V)., 5., c E.,... 4 "E.~ 3 ;:E 2 o , o ~ g_ Ei. 150 c ~ o Befolkningstilvæksten i verden Yngre stenalder 2-5 millioner år Kikk Population Reference Bureau 1980 Bronze- Jern Kristi fødsel 1989 Middel- Livstidsproduktion af fast affald for et menneske i et udviklingsland, Europa og Nordamerika Husholdningsaffald Industriel affald 149 x kropsvægt udvi:f gsland """ PH"O~ o. P~ ;:::;11. No x kropsvægr 971 x kropsvægt Europa Nordamerika Nyere tid l Vi deltager i FNs befolkningskonference og andre internationale diskussioner med henblik på at få verdens regeringer til at erkende problemernes alvor og igangsætte initiativer, der kan sikre, at befolkning og forbrug holdes inden for Jordens bæreevne. e Mange af vores projekter sigrer på at hjælpe lokalbefolkninger med ar udvikle og fo rbedre deres levevilkår, uden at de samtidig ødelægger net; op den natur, som de er afhængige af. Til gavn både fo r mennesker og dyr og planter. e Vi udfører omfattende undervisningsprojekter - både direkte i lokalområdet og i skolerne for at skabe forståelse for sammenhængen mellem namrbevarelse og udvikling. e Vi laver livsstilskampagner i de rige lande for at få reduceret overtorbruget og stoppet fo ruren i n gen. e Og vi arbejder hele tiden for at sikre, at udnyttelsen af Jordens ressourcer skal ske på en bæredygtig måde. Det kan du gøre: Som en del af de 20 pct. af Jordens befolkning, der lever i de rige lande, og som forbruger 80 pct. af Jordens ressourcer, kan du gøre dit til at bevare livsgrundlaget for os alle ved at reducere dit forbrug af alle namrressourcer.

10 lo LEVENDE NATUR Af Tommy Dybbro Historierne og myterne om gorillaens \'ildskab og blodtørstighed var baseret på de første eventyreres beretnin ger om mødet med gorillaer i Vest afrika for 150 år siden, men d e holdt sig indtil for blot 30 år si den. l regneserier og romaner, og ikke mindst med alle tiders succes fil m om gigantgorillaen King Kong. Udfra d isse vidste alle, hvad man skulle mene om er sådant uhyre. Ethvert fo rsøg fra narmhisrori ke re og selv storvildtjægere på at give et mere nø~:ternr og besindigt billede af gorillaen som et fredeligt dyr prellede af. Det generelle indnyk af gorillahan nen var et grusomt dyr, altid fo rsynet med en knippel i næven, parat til at smadre pandeskallen på enhver, der trængte ind på dens do mæne og heller ikke bleg for at bortføre hjælpeløse (lwi de) kvinder til en skæbne værre end døden. Det image holdt sig lige til zoologen George Schaller sammen med sin kone drog ril Cenrralafri ka i 1959 for at smdere gorillaens levevis. Som smdieobjekt valgte de den rærbyggede bjerggori lla, der først blev opdager i der østlige Congo så sent som i De opholdt sig i 20 måneder sammen med gorillaerne. Da deres iagttagelser udkom som en diger videnska belig afhandling, vakre d et opsigt langt uden for fagfolks kredse. l stedet for regneseriernes og filmens dæmoniske u hyre tegnede der sig nemlig er billede af er særdeles fre deligr væsen, som fø rer et hyggeligt familieliv. King-Kong - og virkeligheden Urskovens uindskrænkede hersker. Dyret, som med de bare næver flår træer op med rode. Indbegrebet af vilddyret i det mørke Afrika. Det var helt op til nyere tid den generelle forestilling om den største og tungeste af menneskeaberne - gorillaen Nt'lr de t oksne gorillaer holder en pause, leger ungerne. Den store han er fører af fl okken. Han velger over flokken, og der er ham, der farer frem for a r skræmme ubudne gæster bon.

11 Gorillaens skuespil Selvfølgelig oplevede Schaller det samme som tidligere eventyrere havde set eller hørt om. Gorillaflokkens anfører, der på en dramatisk måde forsøger at skræmme den ubudne gæst bort. Det velkendte o ptrin, hvo r hannen rejser sig på bagbenene, tro mmer med hænderne på brystet og udstøder nogle høje brøl. Hvor den river blade og kviste af træerne og kaster dem op i luften. Og derefter bruser gennem skoven på alle fi re og hamrer i jorden med hænderne. Hele dette skuespil udfører den store abe for at forskrække fredsforstyrreren og fo rdrive ham fra territoriet. Men det er tomme trusler, og det kan misforstås. Men det var først, da Schaller og hans kone fik mod til at blive stående ganske rol igt, når hannen ko m brusende, at de opdagede, hvad der skete. Nemlig at gorilla-hannen altid stanelsede op nogle meter fra dem og derefter forsvandt i det tætte krat. Efterhånden fandt de to zoologer ud af, at gorillaerne i virkeligheden er fredsommelige dyr. Og at man - hvis man o pfører sig o rdendigt over for dem uden risiko kan færdes ubevæbnet blandt dem. Berømte bjerggorillaer Bjerggorillaerne er de bedst unelersøgte af de to gorilla-former. I fortsættelse af familien Schallers banebrydende undersøgelser er de nærmest gjort verdensberømte gennem Dian Fosseys mangeårige studier. Ikke mindst hendes legendariske arbejde for at redde dem fra krybskytter i V irunga-bjergene i det vestlige Rwanda. Det arbejde, der til sidst førte til drabet på hende, er udødeliggjort i filmen "Gor illaer i disen". Det fortrænger næsten den kendsgerning, at de sjældne dyr også fineles andre steder i Afrika. Faktisk ho lder halvdelen af verdensbestanden til i den 330 kvadratkilometer store Bwindi National Park i Uganda. De nyeste op gørelser af bestanden her i "Omu Bwindi", der betyder "mørkets sted", siger 280 dyr. Bwincli ligger i det sydvestlige Uganda, i umiddelbar forlængelse af Virunga-bjergene i Rwanda, og udgør den ene af de fire natio nalparker i Afrika, som er hjemsted for bjerggorillaer. De andre ligger i nærheden, nemlig Mgahinga Gorilla National Park, også i Uganda, "Vulkanernes Park" i Rwanda, Fakta om gorillaen Gorillaen er den tungeste af menneskeaberne. En vo ksen han vejer mellem 140 og 200 kg og kan blive op til 180 cm høj, når den står oprejst. En voksen hun vejer kg. Sammen med chimpansen er gorillaen det dyr, som er nærmest i fu milie med mennesket. Lavlands-gorillaen findes i regnskovene i Vestafr ika. Bestanden tæller mange tu sind dyr, men er mange steder i fure på grund af fældning af skoven og krybskytteri. Bjerggorillaen fi neles kun i fire o mråder i det centrale Afrika og tæller ca. 600 dyr. De unge gorillaer lærer af deres mødre, hvilke planter der er spiselige. Borgerkrigen i Rwanda Det er usikkert, hvilke følger de dybt tragiske hændelser i det lille centralafrikanske land får for den i forvejen truede dyreart. Meldinger i juli måned tyder imidlertid på, at der ikke er akutte trusler mod dyrene, som holder til i de meget øde og uvejsomme bjergskove i den vesdige del af landet, på grænsen ind til Zaire. Men hvis borgerkrigen i landet fortsætter, og med den de eno rme flygtningeproblemer, er bjerggorillaernes skæbne mere usikker. LEVENDE NATUR 11 hvor Dian Fossey arbejdede, og endelig en nationalpark i Zai re. Så hele verdensbestanden på ca. 600 bjerggorillaer er koncentreret i græn seområclet mellem de tre lande. Turistens gorillaer I de to sidstnævnte national parker, altså dem i Rwanda og Zaire, har det i flere år været mu ligt for turister at besøge særligt udvalgte flokke af gorillaer. Men i de allerseneste år har uro og borgerkrige i områderne, og senest tragedien i Rwanda, enten begrænset eller gjort det helt umuligt at besøge o mråderne. I Uganda besluttede man fø rst i april 1993 at satse på denne særdeles lukrative form fo r turistbesøg. Først gav man tilladelse til fi re daglige besøg af små turistgrupper til en særligt udvalgt gorillaflok. Senere er endnu en flok udpeget til at være mål for besøg. Det hele koordineres af Ugandas nationalparkvæsen, i nøje samarbejde med og med rådgivning fra bl.a. Verdensnaturfonden. I den anclen af de to parker med bjerggorillaer i Uganda er der også flokke, som i fa tvejen har vænnet sig til besøg af mennesker. De omfatter dyr, som krydser over grænsen fra Zaire, hvor der som nævnt tidl igere har været turistaktiviteter. I n teressen for at se de spændende dyr på nært hold er ovetvælclende. Efter ar det for tiden er udelukket at komme til områderne i Rwanda og Zai re, samler interessen sig om de nye steder i Uganda, og man må i øjebli kket påregne lang tids forudbestilling, hvis man vil deltage i en guidet gorillatur. Den koster ca kr udover prisen fo r at komme ind i nationalpark en. Selv om der er betyddige indtægtsmuligheder i at vise gori llaerne frem fo r interesserede turister, er myndighederne indstillet på at holde turistpresset på et niveau, så dyrene ikke lieler overlast. Det vil også fremover kun være få udvalgte flokke, som det vil \ ære muligt at besøge. Det store flertal af bjerggorillaer lader man helt i fred. Men den kenelsgerning at gorillaerne nu repræsenterer en økonomisk værdi for landet, er utvivlsomt af afgørende betydning for, at de også er sikret en fremtid. De gorilla-flokke, der jævnligt får besøg af rurister, har for længst vænnet sig til, at mennesker kommer nær.

12 Kinasluger Asiens dyreliv Kinas økonomiske mirakel har skabt et enormt vacuum, der suger dyr til sig fra hele Asien. Dyrebestandene i det meste af Asien brandskattes for at fylde de sydkinesiske kødgryder. Journalist Kjeld Hansen har været på rundrejse i Asien og har talt med en række eksperter på området Resultatet er denne artikel, som ikke er for sarte sjæle Tekst og foto: Kjeld Hansen meri ka n ske toldere arrescc.. rede i juli 1993 ro mænd i Lo> Angeles lufthavn, fordi den ene mand virkede nusrænkcli!.'t velpolstret i s m pa klædning. Der viste ~ i g, at han havde 18 levende slanger i nylonpmer bunder ril arme og ben. Y derligcre 34 slanger blev fimdet i bagagen. De to mænd var ki nesere, og de havde flybilletter til hm'l"<.lstaden Taipci på Taiwan.. Da indisk politi i august 1993 beslaglagde der "tur,te pani rigerknogler nogen'>tnde i et raid mod en \'Clkendt dyresmugler, stoj der Ki na pa adres~esedlen. En contamer med 486 kilo elfenben fra elcfan ~rodrændc r, der blev beslag1a!.tt i oktober 1993 i Durban, Sydafrika, skulle smugles til Taiwan. l 1993 importerede Sydkorea 1883 kilo rigerknogler ifulge dt:t koreans k~: toldvæsens s tati s ri ~ ke ~ rhog: l 563 kilo kom fra Kina. Kincst:rncs umættelige ~:fterspørgscl pa dyr og dyæprcxlukter mærkes i stigende grad <wer hele wrden. Det er især behovet for ~jæ ld ne ingred ien ~e r til den traditionelle folkemedicin, der sender miljomyndigheder, toldere og politi p;\ overarbejde JOrden rundt 1 et despcr.lt forsug pa ar beskytte de sicbre tigre, næsehorn og elefamer mod den illegale han- Denne hjon har ftlet knust forbenet, del. Stigende cf.. stl den holder s1g 1 ro. rersporgscl p<\ stantssymboler i fo rm af sjældne skind eller udstoppede dyr rammer tigre, leoparder og and re karredyr; men selv ikke kinesernes egen folkekære panda g<\r ram forbi. Kinas voksende impon af mindre sjældne dyr er også ved at komme i søgelyset. Dyrebestandene i store dele af As1en brandskatres, legalt og illegalt, fo r ar fylde de sydkinesiske kødgryder med bizarre retter som stegte aber, kogte slanger og suppe af bjø rncporer; for ikke at nævne skildpadder, ugler, kæmpesalamandre, flyveegern, isfugle, m. m. Velo rganiserede ~ mug l erba nd er Alt-erdens rædsler afdelingen for lllde d) r p<2 Qingpmg-markedet. Det er ikke alle, der mister appetitten.

13 LEVENDE NATUR

14 14 LEVENDE NATUR og udbrejt kormprion blandt poli ri, toldere og militærfolk sørger for en uhindret strom af alverdens dyre\'ildt O\'er de kinesiske grænser fra Vietnam, Laos, Burma, Nepal, Indien og en lang række andre lande. Selv de små sangfugle må nu holde for. Det regnes ikke længere for "politisk dekadent" at holde kælejyr i Kina, og overalt i de kinesiske byer er fuglemarkederne atter Jukket op. Alene i hovedstaden Beijing skønnes der nu at være mindst fugleholdere. Fuglene vurderes efter deres sang, og i modsætning til de fleste europæiske fugleholdere yngler man ik ke mej dem. Det årlige beho\ for friske forsyn inger er derfor enom1t. David Melville, der er direktør for Verdensnamrfonden i Ho ng Kong, karakteriserer simarionen mej disse ord: Den eksplosive økonomiske udvikling i Kina har skabt et enormt vakuum, der suger dyr til sig fra hele Asien. Enorme profitter Det er åbningen af de kinesiske grænser, især mej oget samfærdsel med Taiwan, der muliggør den voksende syndflod ind og ud af Ki na af millioner af dyr årligt. Udlands-kinesere fra Taiwan, Hong Kong og andre kines1ske samfund besoger i dag uhindret moderlandet, og blandt utallige lukrative forremingsmulighejer kaster mange sig over den illeb'l!le handel mej sjældne dyr. Profitter ne er enorme: En heldig dyre smugler kan se frem til en fortjene ste, der er 400 til 1265 procent over den indkobspris, han har be talt i Kina. Samtidig betyder den rivende økonomiske udvikling i selve Kina mej årlige vækstratt!r på 8-14 procent, at J er bliver stadig flere rige kinesere, som kan betale de o fte skyhøje prist!r for produkter fra \'il de dyr. De åbne grænser betyder og å, at det er blevet lanj.,>t sværere at skaffe tal for omfå nget af den lega le handel mej dyr. Tidligere fore gik J en helt overvejende gennem Hong Kong, hvor Jer blev ført sta tistikker af blandt andet veterinære hensyn. De sælger for knap 900 kroner pr. kilo 01-er hele Kina. Skulle være gode, bl.a. ul s11ppe.

15 LEVENDE NATUR 15 l 1979 omfunede Jen officielle eksport af fi.1gle fra l long Kong 541.0(1() eksemplarer. Men 1 dag eksporteres der hundrederusinder af dyr og fugle direhe fra Guan gzhou, Shenzhen, Shangha1 og Ti anjin til andre lande, dog især Tai wan og Japan. Kme"erne offentlig gør ikke tallene, og det er tvivlsomt, om de overhovedet indsam les. Er forsigtigt \kon an-.b r den årlige eksport af sangfugle fra Kina til ar omfane 1 3 mil lioner indivi der. Dertil skal lægges den 1llegale eksport... Den øgede grænsd1<mdd med Viemam, Laos og Burma 1 sydve;,t og de tidligere USSR-repuhhkker i nord skaber ah-orhgl' trusler mod disse landes dyrehesmndc. Dav1d Mel, ille gwer et cbcmpd: Efter sammenbruddet 1 USSR republikkerne greb alle et maskin gc\ ær og lob ud for at skyde saiga antiloper. Horn og <Indre dele hb så brugt i bynehandler, n:\ r en hus fuld rusm!re kom ned nl Kina for ar drive græmehandd. Kineserne anvender ho rnene '>Om erstatning for de langt mere k<"tbare horn fra næseho rn. Men resultatet blev, ar antilope-hestanden hnxl sam men. Fra ar rælle 1-2 mill ioner dyr i 1990 er den nu nede under 5 (l() l Hong Kong og p;\ de -.ydkme siske dyremarkeder ses 1 dag er me ger srorre ud\~1lg af dyre og fi.1g learter end for bare l O ;\r siden. David Mcl\'ille mener, ar der kan skyldes, at Sydkina er \'Cd at \'<t:re tømt for almindclij.,rt forekommen de dyr og fugle, samtidig med at den mere lemfældige grænsekon rrol og øgede samfæ rdsel gør det mulii,rt ar til føre markederne hidtil ukendte dyr og fugle fra der øvrige Asien. Men der er kun gænerier. David Melville siger: Vi ved næsren ikke noget om disse.ting, og måske vil der være for sent ar gøre noget, n;\r vi en gang fimler ud af det. Stegt tiger En populær anekdote siger om folk fra Sydkina, ar de spiser alt med fi re hen, der ikke er er bord; alt med vi nger, der ikke er en flyve maskine; og alt der SVlJmmer, und tagen undervandsbade. Kinesisk kogekunst er udvikler som er hungerkøkken, hvor nøden t\'ang den sulrende fumilie til at spise alt uden ar spilde der mind ste del af et dyr eller en plante. Hvad der 1 dag betraj.,rte;, som eksotiske delikatesser, var tidligere fatti ge bønders eneste middel til ar holde sultedøden stangen. Fiske hoveder, andefødder, hunde og kane, roner, slanger og alle for mer for,-ilde dyr, fugle, krybdyr og sågar insekter blc\' spist. Men i dag, hvor Kina er selvforsynende med mad og økonomien i enorm \'æksr, er den vilde fauna kommer pa der eksklusive spise kort. Samtidig bidrager folketro og myrer til ar holde efterspørgslen levende og priserne høje. Mange h nesere mener, ar man kortvarigt optager der dyrs egenskaber i sig, som man spiser man er, hvad man spiser. Derfor betragres kød fra tigre, leoparder, bjørne, ugler og rovfugle som særligt styrkende. Pa Taiwan foregik der midt i l 980'erne en række veldokumentc rede offentlige slaj.,rtninger af tigre (ho\'edsageligt opdræncr i fungcn skab), hvor dyrenes enkelte dele blev bortauktionerer til de højest bydende. En Ilaske blod kunne indbringe 370 kroner, kød gik for 240 kroner kiloer, øj nene for l l 00 kroner, en penis for I l.000 kroner og skinder som der mest vær difu l<..le kunne indbringe kroner. Efter en storm af lokale og internationale prorester ophørte disse offentlige slagterier. Også i Hong Kong har myndig hederne strammer reglerne betyde ligr for, h\'ad der kan serveres på millionbyens utallige restauranter. Bizarre rener som tigerpenis, bjør ncpører og abehjerner er forlængst fjt:rnet fra spi>ekortet:, men allige vel fe,res der af og til på sjæld ne dyr. Der foregar n u i privat regi, men ryj.,rterne siver ud og der er fukrisk også meningen. David Melville fort::l! ller: Er par j.,-:mge om årer hører vi om en eller anden rig forretnings mand, der har købt en IC\ ende sneleopard eller ung tiger for ar in SlangebiO<l, der cappes fra letende slanger og blandes med alkohol, be tragtes som en potenssi)rkende dnk. Ht er aften sen eres denne dnnk 1 Snake Alley 1 TaipeL Indenfor kan man købe kogl slange og lige mndt om hjørnet ligger bordellet. virere 25 udvalgte venner på barbe cue. Der sker helt klart for ar føre sig frem og vise, hvor rig man er. For de mindre velbeslåede er der opst:\et en regulær "mad-rurismt:" til Sydkina, hvor kinesere fra Taiwan ellt:r Hong Kong rager en mr over grænsen for ar spise for budt vil<..lr i Shenzhen eller Guan!,'Zhou. Små lyspunkter Myrerne om maden og troen på folkemedicinen ligger d ybt foran krer i mange kineseres sjæl, men der er små forand ringer undervejs. Sporg en Shanghai-kineser om hans syn på Guangzhou indbygger nes madvaner, og han vrænger nedladende. Der samme gør de unge smarte kinesere i Hong Kong ad deres forældre, når de snakker om gamle dages bizarre fesrmåh:i Jer. På den anden side har Guan gzhou-indbyggerne fået starus som 1rend-se11ere, fo rdi de tjener masser af penge. Vil man være med på noderne, så efterligner man dem, også i deres madvaner og tro på folkemedicinen. David Melville fortæller om en akruel spørgeundersøgelse blandt folk i Hong Kong, der viste, ar 80 procent af de udspurgte ha, de spist slange.

16 For andre arter går Jer dog ned, siger Melville. Ofte er der pral, når nogen siger, de har spist tiger eller leopard. l selve Kina er der også kræfter, der fo rsøger ar ændre folkets indstilling. Den statslige undervisning kommission i Beijing har uopfordret søgt kon takt med Hong Kong med henblik på materialer til miljøopdragelse af børn. David Melville blev i januar i år inviteret til en workshop i Kina om landets behov for miljøuddannelsc. Desuden satser også på miljoprojek ter, der skal formidles gennem rige udlands-kinesere, Jer bygger skoler, universiteter og læreanstalter i der gamle hjemland. iovgivningen ftndes Kina underskrev allerede CITESkonventionen om international handel med dyr i l 981, men forst i 1993 efter massivt imernationalr pres udstedte regeringen er officielt dekret o m forbud med handel med ho rn fra næsehorn og ti gerknogler. Effekten af forbudet af.. hænger dog helt af, om der særres handling bag ordene. Taiwan, der ikke har mulighed for at tilslurre sig C IT ES, har allerede gennemført en national lov givning, der fuldt ud lever op til C ITES..konventionen, som også gælder i Hong Kong. Tigerskmd til salg 1 Lhasa, Tibet. Pris: ukendt. Både Kina og Taiwan vedtog i 1989 nationale love, der særrer skrappe restriktioner for handel med alle former for dyr. Alligevel har en række grundige under,øgelser siden da afsløret, at Jer næsten intet gøres for ar dæmme op for den illegale handel. Den mest åbenlyse effekt af lm givningen har været ar tvinge dyrehandlerne un der jorden. Som en enkelr,mende demonstration af myndighedernes beslut somhed destruerede politiet i Har bin i det nordøstlige Kina 500 kilo tigerknogler i januar Knog Jerne var konfiskeret fra mere end l 00 butikker for traditionel medicin. Men David Mel, ille ser ingen grund til optimisme: Så længe Je kan tjene penge på handel med dyr, vil de gøre J er uden tanke eller forståelse for den langsigtede effekt. De er i fuld gang mej ar tomme Asien for dyreliv, og selv dyrene i Jeres egne naturreservater sælger de ud af, uden spor af forståelse eller indsigt i effekten. De kenjer ikke antallet af dyr, dere ynglebiologi, populati onernes vækstpotentiale de ved intet om disse ting. Kina sælger simpelthen alt i disse år, Jer kan give penge. Riget i Kina er er af de største lande i verden med et areal på 9.~ km'. Kina er 222 gan ge større end Danmark, men kun l 0,1 pct. af arealer kan dyr kes, og blot 12,1 pct. er dækker af skov. Af Danmarks km 2 er 64,9 pct. opdyrket, mens 11,4 per. er dækker med skov. Befolkningen tæller ca indbyggere, og det gør Kina til det mest fol keri ge land i verden; hver S. indbyg ger på Jorden er kineser. For hver dansker findes der 230 ki nesere. 93 pct. er erniske Han-kinesere, mens resren fo rdeler sig på 55 minoriteter, der beboer o mkring 50 pct. af de kinesisk komrollerede territorier (Tibet, Xinjiang, Indre Mongoliet, m.fl.). T rocls skrap fødselskomrol er den årlige tilvækst i befolknin gen på l,4 pct. Der betyder, ar den kinesiske befolkning fordo b les på 49 år. Gennemsnirsleveal deren er 66 år mod 74,5 år for danskere. 4 1 pct. af kineserne bor i byerne, mens 59 pct. lever på landet dten Siden begyndelsen af 1980'er ne har ko mmunistpartiet gradvis liberaliseret økonomien, og i dag er Kina midt i en rivende udvik ling med årlige vækstrater på 8-14 pct. Overalt i landet, men især i de syd- og østlige kysrprovinser, skyder titusinder af fabrikker, horeller og boligblokke op. Talrige motorveje og broer er under opførelse, mens havne og lufthavne hastigt udvides. På 15 år er økono mien fordobler. Den dystre miljøbagside af det økonomiske boom er en akut energi mangel og voldsomt stigende forurening af vand, luft og jord, samtidig med at presser øges på de begrænsede resurser af landbrugsjo rd. Alene fra 1992 til 1993 blev 5,5 pct. af land brugsjorden o pgiver eller inddrager til byggeformål, samtidig med at 50 millio ner bønder opgav ar dyrke jo rden fo r at d rage ri l byer nc på jagt efter jobs i de nye in dustrier. Nogle Kina-analytikere ser en reel risiko fo r hungersnød i de fattige provinser, hvis denne negative udvikling fortsætter. Et spinkelt håb for Panda-grollen er børnenes yncll ing.med i den zoologiske have i Sichua n-provin sens hovedstad, Chengdu, h110r mere end kinesere deltog i den fø rste internationale panda festival i september 1993 for al fremme beskyttelsen af den sorthvide bamse.

17 Det kinesiske rædselskabinet For mange udlændinge er hundeslagterens bod der salgssrc..l, der, ækker mest kvalme, når man går på sightseeing pa Qingping markeder i G uang:hou (Canron) i det sydlige Ki na. Afpelsede og ler ristede rcpræs en tanter for men nc ~ ket~ hcd;,re, en, ophæn J.:t pa slagtl kroge, på rad og række som w inckmppc i en dansk slagterburik af den gammeldags type det er fi1r meget for de fles te fra vor kultur. Men hundene (og imortf..'t ogs<i de parterede kane) opdr:cnes ude på lander fm at ende Mlm aftens mad for en kinesisk famtlie. Pa samme måde som den danske wineavler urger fo r "tej..>t flæsk, kote letter og svinemo rbr:1d til vore middagsborde. Ga hundrede meter længere så er der til gengæld al mulig grund til ægte ~ a lme: lemlæstede, døende og d øde dyr i beskidte bure, lag på lag, rusindvis af dyr og fugle stabler værre end i den mest horri ble burhunscfabrik, uden vand, uden mad, uden nogen som helst fo rm fo r respekt. Det er her, vilde dyr og fugle af enhver slags fra Sydkina og sto re dele af Asien ender livet i et mareridt af sult, snavs og mishandlmg. Her ligger en lille hjort, levende, men helt stille. Den kan ikke andet dens ene forben er knust og hænger blot i et par halvrådne hudsrrimler. Der aser og maser en kurvfuld sto re landskildpadder; i dagevis har de været undervejs som smuglergods fra nabolamlet Vietnam, hvor kapitalst<-erke kinesiske han delsmæ nd er i fuld gang med at tømme nantren for dyr. En stor hornugle, bundet med en sntmp snor o m den ene fod, Hundeslagterboder pil Q mgpmg mar kedet 1 Gtwngzhou. sidder og dør for tilskuerens øjne nej, ikke endnu, den få r et stik med en bambuspind og retter sig lidt op. Den skulle jo gerne holde, indtil en af de travle husmødre har besluttet sig for netop den. Kinesiske husmudre kræver levende råvarer til aftensmaden. Q ingping har også en afdeling for ingredienser til den traditionelle fo lkemedicin: Hjortetakker, knogler og kønsorganer fra forskellige dyr, skæl, slangeski nd, tørrede LEVENDE ATUR 17 krylxlyr, søheste og meget mere. Indtil sidste 'erne solgtes ogsa leoparj-skmd, elfenben og horn fra næsehorn her, men stigende internationalt pres har t\'tmget denne handel under jorden og priserne i vej ret. Men skind af tigre og leoparder ja, selv pandaskind ligger stadig klar til levering i G uangzhou. Pen gestærke kunder fra Taiwan, Ho ng Kong og Japan står i kø for at sikre sig et af de sidste eksemplarer, mens det illegale marked stadig er Ieveri ngsdygtigt. Adgang til det hemmelige mar ked få r man dog kun gennem "gu anxi", det kinesiske begreb der oversættes nogenlunde dækkende som "forbindelser", men som o m fatter lanf..>t mere end blot de rette adresser. Guanxi er selve det kulmreile fu ndament i alle kinesiske samfu nd: uden den rigtige dialekt, de rigtige ordfraser eller rette ko n takter til betydningsfulde personer har man ingen chancer fo r at trænge ind i de illegale netværk af dyrehandlere. Derfor er det kun kineserne seh, der kan optrevle net\>ærket. Eller lukke rædselskabinetter for ægte kvalme Qingping-markedet i Guangzhou. andaen l sommeren 1993 konfiskerede toldvæsenet i Hong Kong tre panda-skind. De triste trofæer ligger i dag i Hong Kong-myndighedernes samling af alverdens sjældne dyr som vidnesbyrd om den tilsyneladende forgæves kamp for at redde de sidste eksemplarer af de freds.ommelige sorthvide bamser fra bambusskovene i Kinas sydvestlige hjørne. Det begyndte ellers så godt. l 1980 rykkede ind i Sichuan-provinsen med stor enntsiasme og en million dollars, men allerede efter få måneder var panda-projektet løbet sur i gensidige misforståelser, dybe kulntrelle forskelle og uenighed om projektets udførsel mellem og den kinesiske regering. ville bruge pengene på feltsntdier og beskyttelse, mens kineserne krævede, at der først blev bygget en sto r statio n til yng leforsøg i fangenskab. Det blev kineserne, der vandt og pandaen, der betalte prisen. l Wolong reservatet, hvor ynglestationen opførtes, blev bestanden halveret fra omkring 14 5 dyr i 1974 til blot 72 i 1986; officielt lagde man skylden på fødemangel, men i virkeligheden var de skyldige krybskytter, der kan få enorme priser for illegale skind i Taiwan, Japan og Hongko ng. Den kendte biolog George Schaller, der påbegyndte sine o m fattende panda-sntdier i Kina i december 1980, skriver i sin bog The Last Panda fra 1993: Aldrig har udryddelsen af pandaen foregået så hurtigt som i de år, hvor vi snt derede den, og jeg hjemsøges konstant af den tanke, ar projektet kan have skadet mere end hjulpet pan daen. Først i l 989 lykkedes det at skabe enighed om en handlingsplan, som den kinesiske regering vedtog i Der er tale om en ambitiøs 10 års-plan til 50 millioner dollars, som vil føje 14 nye resetvater til de 13 eksisterende. Nok så vigtigt er et net af korridorer mellem reservaterne, så de små isolerede grupper af pandaer kan opnå kontakt med hinanden. Zoologen John McKinnon fra Hong Kong, der er hovedforfatter til den nye handlingsplan, ser me re optimistisk på fremtiden: mener, at der blev begået en række fejl i Kina, hvoraf den største var at give dem l million dollars uden kontrol over, hvordan pengene ville blive anvendt. Sådan tænker jeg ikke. Jeg ser den ene million dollars som en adgangsbillet til Kina, og ganske billigt. Pengene blev brugt til at bygge ynglesrarionen og til udstyr de blev ikke ædt op af korruption. Vi fik også udført en forbløffende god kortlægning, der gav et meget præcist billede af pandaens udbredelse og som tillod os at udarbejde en meget god overlevelsesplan. Dødsstraf skræmmer ikke Med den nye handlingsplan er der skabt håb for pandaen, men det er i sidste øjeblik. Zhang Hemin, vicedirektør for centeret i Wolong, siger: På nogle lokaliteter vil al vor viden om pandaen komme for sent til at redde den der. Men standser vi denne handlingsplan nu, så vil det om bare 5 år være for sent alle steder. Der er formentlig færre end l 000 pandaer tilbage i bambusskovene i Sichuan-provinsen, og de udgør måske kun det dobbelte antal af, hvad der nødvendigt for at opretholde den genetiske variation, der kan forhindre indavl. Desuden findes der knap l 00 pandaer i fangenskab, heraf 80 procent i Kina. Truslerne er først og fremmest den opdyrkning og skovhugst, der æder bid for bid af pandaens levesteder, men dertil kommer en omfattende illegal jagt og fangst. Selv ikke indførelsen af dødsstraf synes at skræmme krybskytterne. Smugler ud til Taiwan, Hong Kong eller Japan kan et panelaskind indbringe op til dollars (ca kroner), mens et levende dyr kan sælges for helt op til l dollars (ca kroner). T rods henrettelse af mindst seks kinesiske panda-smuglere og årelange fængselsstraffe til flere andre fortsætter den illegale handel. Som en krybskytte sagde til politiet: Havde l ikke fanget mig, ville jeg jo være blevet rig.

18 18 LEVENDE NATUR BREVKASSEN Skriv til Levende Natur, mærket "Brevkassen". Spørgsmål vil blive besvaret af et panel af Verdensnan~rfondens videnskabsfolk og eksperter. Spørgsmål, der ikke er plads til i bladet, besvares personligt. Spar på vandet-men hvordan? I sidste nummer af Levende Natur foreslår l, at man skal lægge et par store sten eller en plastflaske med vand i WCcisternen for at spare på vandet. Det er en rigtig dårlig ide, fo r hvis WC'et ikke skylles med det antal liter vand, som det har kapacitet til, risikerer man at tilstoppe afløbet. Det har jeg læst et sted - kan I be- eller afkræfte denne påstand? Med venlig hilsen Malene Harder Smålandsgade 4, 3.tv 2300 København S Eralledyr ikke lige vigtige? Det generer mig lidt med jeres pusse-nussede pandaer og andre kæledyr. Nu er det så den sibiri ske tigers tur. Jeg fo rstår godt, at det er lettere at samle penge ind til et stort og flot dyr. De taler til folks plejeinstinkter. Men prin cipielt er vortesvin, edderkopper og klapperslanger akkurat ligeså værdifulde. De duer bare ikke til at samle penge ind, da mange betragter dem som væmmelige. Hvad med alle de rustne tønder med giftstoffer på bunden af verdenshavene. Dem vil jeg hellere have samlet op end at redde en tiger, fo r de truer hele livsgrund laget også for tigeren. Med venlig hilsen Otto Berg Hedevænget l Viborg Verdensnawrfonden arbej der for at sikre naturens mangfoldighed af dyr og planter. Og der med hele naturen og de levesteder, hvor dyrene og planterne findes. l hele vores arbejde er det netop helheden og samspillet i nawren, der er det væsentlige. Herunder at {d ffernet de mange forskellige tmsler mod natttren ogsd forureningen, sbm du nævner i brevet. Dette for 'hindrer os dog ikke i ved lejlighed at fokusere pd enkelrdyr, som i for dret den sibiriske tiger, der pd det tidspunkt havde behov for en akut og ekstraord i nær hjælp. Det sker ogsd til stadighed med andre dyr, f.eks. næsehorn, elefanter, pandaer, gorillaer og oddere. Men det er slet ikke omkring disse enkeltdyr, vi koncentrerer vores indsats. Som dr1 erfarede, var det f.eks. kra!!et om rent vand, der var temaet i ju ninummeret af Le!!ende Nawr. Generelt har i de senere dr bevæget sig i retning af at beskæfti ge sig mere og mere med nye emner som forurening og unødigt forbwg af ressourcer. Men de store og flot te dyr, som hverken vi selv eller na turen kan tdle at miste, vil fortsat have vores opmærksomhed. Med venlig hilsen Tomm)' Dybbro Videnskabelig medarbejder GIV EN HAND Den bedste håndsrækning, du kan give Verdensnaturfonden, er at skaffe et nyt medlem. Ring til Magdalene Rue på telefon og få tilsendt hvervefoldere. BETALERIKKE ARVEAFGIFT Naturen får fuldt og helt glæde af en arv til Verdensnaturfonden. Som l~æ l peorgan isa ti on er nemlig fritaget for at betale afgift til staten. For nærmere oplrsning og brochure kontakt venligst Jette ~!ar i e Kilsgaard på telefon l O 43. NOGEN BURDE GØRE NOGET Der er ikke noget orakelsvar pd dit spørgsmdl. l nogle tilfælde er der in gen problemer med at sænke cister nens vandforbrug, mens man i andre tilfælde skal være mere forsigtig. l elageejendomme, hvor stømedelen af afløbet sker via en faldstamme, er der næppe problemer forbundet med at begrænse vandforbruget som om talt. Samtidig er afstanden fra beboelsesejendommen til kloakken sjældent særlig lang. Har man eget hus, er der andre forhold, som skal tages i betragtning. Afstanden fra toilet til kloak eller septiktank er af betydning, men endnu vigtigere er, hvilket mate riale afløbsrøret er lavet af. Moderne PVC.rør yder næsten ingen modstand, og derfor er risikoen for tilstopning meget lille, selvom man nedsæt ter vandforbruget. Har man derimod gamle cementrør, stiller sagen sig an derledes. Den nt overflade i cement Regnorm er uhyre vigtige dyr at bevare men de er ganske rigtigt svære at samle penge ind til. Og det er heller ikke penge der skal til, men snarere stop for forureningen. rørene bremser transporten, hvorfor en reducering af skylle-kapaciteten kan medføre at afløbet tilstoppes. Det kan være svært at danne sig et over blik over, hvorvidt man kan anvende den foresidede metode eller ej. Er man i tvivl, bør man konsultere en VVS-virksomhed. Venlig hilsen Frands Hjordt-Carlsen, Biolog Hvis du har lyst til at gøre noget for naturen, er det en god ide at hjælpe Verdensnaturfonden med at få flere medlemmer. Ring til ~ Iagda l ene Rue på telefon og få tilsendt h1 ervefoldere. BØGER TIL SALG \o\tvvf's eget forlag har udgivet en lang række bøger og hæfter, som alle egner sig til undervisning. Ring til Magdalene Rue på telefon og få tilsendt vores katalog.

19 Redningsprogram for øfugle LEVENDE NATUR 19 Små oceanøer, der ligger langt fra fastlandet, har ofte et helt en e stående dyreliv. Dyrene har gennem firtusinder tilpasset sig d et særlige liv på øerne. Og på grund af den isolerede tilværelse har mange udviklet sig til nye, selvstændige arter. Med menneskets komme til øerne er den økologiske balance ofte blevet fonykket, og mange arter er uddøde. I Mariancr-øgruppen i Stillehavet er biolo- ger gået i gang med at indfange individer af tre fuglearter, som er i akut farefor helt at uddø. Det d rejer sig o m en lokal kragefugl, en brillefugl og en frugtdue. Gennem et målrettet avlsprogram i amerikanske zoologiske haver forsøger man ~\u at øge bestanden af disse meget sjældne fugle, og derved sikre, at'arterne overlever, selv om de eventuelt skulle uddø i naturen. HUSK DINE FRADRAG Zimbabwe flytter næsehorn Myndighederne i Zimbabwe er i færd med at flytte de fleste af de tilbageværende n:~;se horn i landet til stærkt bevogtede om rf1der i den nordlige del af landet. Samtidig fortsætter aa10rningen af dyrene for at begn1.:nse krybskytteriet mod dem. De scnesre :"n-s voldsomme tilbagega ng i antaller af næsehorn uden for de st:~; rkt bevogtede områder skyldes udelukkende krybskytter, der endda nedlægger næschorn uden horn. En af forklaringerne på, at selv hornløse dyr ikke gå r fri, bunder i en kynisk spekulation om at ud rydde næsehornene i det sydlige Afrika for at øge prisen på de nrsinder af horn, der ligger på lager i Asien. Trusler mod vigtig tyrkisk sø 80 per. af hele verdensbestanden af hvidhoveder and samles om vinteren.p:i en enkelt lo kalitet, nemlig Burdur S(,>en i det sydvestlige Tyrkiet. Søen huser også meget store koncentrationer af andre vandfugle, og derfor er det væsen ti igt at fjerne truslerne mod den. Den gode nyhed er, at Burdur-st1en blev medraget på listen over naturlokaliteter af international betydning, da Tyrkiet i december 1993 rariflcerede Ramsar-konventio nen om beskyttelse af vådområder. Den d;i rlige nyhed er derimod, at søen fortsat trues af forurening fra omliggende industrier og planerne om at anlægge flere nye industrier samt en sto r international lufthavn ved bredden af søen. Godtnytfra Garambanationalparken Mange års arbejde med at forbedre forholdene i Garamba-nationalparkcn i det nordlige Zaire har baret frugt. Parken er er det eneste sted i verden, hvo r den nordlige race af hvidt næsehorn findes. De 3 1 individer, som bestanden nu tæller, er godt en fordobli ng af antallet fra 1984, da arbejdet med at sikre par- Flereulve i Sverige og Norge Ulven er så småt ved at vende tilbage til Norge og Sverige. En optælling i vinteren 1993/94, primært baserer på spor i sneen, ko m frem til, at der nu formodentlig er i størrelsesordenen dyr, fordelt på 3-4 smallokke samt nogle f.'i strejfere af enkeltdyr. Efter en hysterisk og oppisket hadkampagne mod ulvene i 1980'erne, hvo r under adskillige dyr blev skudt illegalt, har holdningen ændret sig meget pa det seneste. Og i be1,ryn- kens fremtid for alvor startede. Anrallet af elefanter er nu oppe på ca Men der er fortsat trusler flygtninge fra Sudan har sliiet sig ned i områderne uden for narionalparken, og hvis de ikke modrager nødhjælp udefra, vil de være tvunget til at søge føde og brænde inde i nationalparken. Ktybskytteri er også en stadig trussel. Der arbejdes på at gøre det muligt for turister at besøge den særdeles spændende nationalpark. Der vil give hårdt tiltrængt fremmed valuta til områder. Mange myter om gl ubskhed knytter sig til ulven. l virkeligheden lwr mcm ikke et eneste eksempel på, at en uh' lwr dræbt et menneske. delsen af 1990'erne har ulvene produceret yngel på mindst ro lokaliteter. De fleste ulve holder til i fje ld- og skovområderne i der cenn ale Norge og Sverige, f.eks. Jamrland og Harjedalen, med enkelte strejfcrc mod syd til Småland. Her har de tilsyneladende også størst chance for at bl i ve accepteret. l det nordligste Sverige er der ingen iagttagelser af ulve, og i det no rdligste No rge kun ro. Dette afspejler fo rmodendig samernes traditionelle syn på ulve. Af det samlede, årlige bidrag udover mindstebidraget på 175 kr. kan mellem 500 og 5000 kr. trækkes fra på selvangivelsen. Det er og å en slags penge. BLIV MEDLEM AF STØTTEKREDSEN Du kan trække hel<' hcløhrt fra i skat, h1~s du forpligter dig til at betale et årligt bidrag til WvVF Verdensnaturfonden i mindst l O år. For nærmere opl)'sning kontakt venligst Else Eriksen på telefon SKRIV TIL Ris og ros fra læsere af Levende Natur modtages med taknemmelighed. Send dine kommentarer til Anne-Marie Mikkelsen.

20 20 LEVENDE NATUR Panda Prisen til Letlands naturskove Panda Prisen 1994 gik til Projekt Namrskov i Letland. Prisen er på kr. og spo nsoreret af Skandinavisk Tobakskompagni A/S. Projektet går ud på ar under søge mangfoldigheden af dyr og planter i naturskov i Letland. Re sulraret af undersøgelsen skal sa m menlignes med resultatet af en til svarende undersøgelse i dansk na turskov. Den danske undersøgelse fik Panda Prisen for ro år siden. l forbineleise mecl pris overrækkelsen blev cler arrangeret en ekskursion til Lerlancl, og deltagerne besøgte en sumpskov. Her er deltagerne stoppet op i omrdclet mellem kulwrskot en og nawrskot en. PrismOlhageren Ugis Rotbergs, yderst til hojre, er ved at for kime, hvordan projektet skal gennemfores. l nawrskot en er cler stor forskel pcl træernes alder, og clet giver gocle muligheder for en række dyre og plantearter, der er afhængige af f.eks. gamle og eloende træer. Posten støtter naturen Verdensnamrfonden har indgået en aftale med P& T om salg af namrmærker I september og oktober kan man på lanelers posthuse købe arket med de 30 smukke grønlandske moti ver, regnet af Jens Rosing. Namr mærket koster fonsat 30 kr. pr. ark, og overskuddet af salger går direkte til s namrbevarende ar bejde. Stor opbakning Sommerindsamlingen 1994, der omhandlede vandmiljøer i Dan mark, viste med al ønskelig tyde lighed, at WW!='s medlemmer/ støtter ser med,ror alvor pa forureningen og overforbruger af det ferske vand 1 Oanmark. Rig tig mange har givet et bidrag, og endnu flere har med deres un derskrift tilsluttet sig vores krav ti l regeringen om at sta iasr i Ell pa sporgsmal om rent drikh vand og spmjtegili:e. Ny Arv tll Flere og flere betænker i deres testamente. Senest har vi med stor raknemmelighed modraget kr. fra boet efter Stella Birgitte Thorup. Arven vil være med til at styrke vores aktive indsats fo r ar bevare bl.a. de tropiske regnskove i det centra le Afrika, hvor der nu kun er om kring 600 bjerggorillaer tilbage.

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden - unik safari i Kenya Nairobi Amboseli Lake Naivasha Lake Elementaita Lake Nakuru Masai Mara På denne

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Solstrålens sangbog. sangbog. - Sange for de helt små

Solstrålens sangbog. sangbog. - Sange for de helt små Solstrålens sangbog sangbog - Sange for de helt små Lille Peter Edderkop Lille Peter edderkop kravlede op ad muren, så kom regnen og skyllede Peter ned. Så kom solen og tørrede Peters krop, lille Peter

Læs mere

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli Per person, 4 dage fra kr. 5.500,- v/2 REJSERUTE: MOMBASA TSAVO ØST AMBOSELI - TSAVO VEST - MOMBASA Udsigt til Afrikas Tag - Kilimanjaro og safari i

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf Kili safari 8 dage Kontakt os for pris Amboseli - Lake Naivasha - Masai Mara I Masaiernes Kenya kunne man fristes til at sige om denne safari. Fra udsigten til Kilimanjaro via Rift Valley søen Naivasha

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring Kili Kenya Safari Amboseli - Lake Naivasha - Masai Mara I Masaiernes Kenya kunne man fristes til at sige om denne safari Fra udsigten til Kilimanjaro via Rift Valley søen Naivasha til de store rovdyrs

Læs mere

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania Program til: Destination: Tanzania Varighed: 20 dage Program start: Sommer, 2016 * Program slut: Sommer, 2016 * * Datoerne er ikke fastlaget, dette er blot et eksempel, så derfor kan tidspunkterne for

Læs mere

Glade jul. jul, eng-le. da - le ned i skjul! Hid de fly-ve. œ œœ œ œ œ œ œ. b b œ œ j œ œ œ œ œ œ œ. i-blandt. os de gå, j J œ œ. œ J.

Glade jul. jul, eng-le. da - le ned i skjul! Hid de fly-ve. œ œœ œ œ œ œ œ. b b œ œ j œ œ œ œ œ œ œ. i-blandt. os de gå, j J œ œ. œ J. Kor : ; Andante e = 100 A Unis. b b 2 6 8 Glade jul Fællessang Tekst B.S. Ingemann Musik Fr. Gruber Arr. Philli Faber 2015 j j 1. Glade jul, dejlige jul, engle da le ned i skjul! Hid de flyve med Paradis

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N 1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 45 nov. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Gilles Saussier En gave med mening Øjenkontakt. Det lille øjeblik, hvor barnet i tillid rækker hånden frem, det

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Bendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe

Bendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe 5 Årstidssange For blandet kor 2004 trofe 5 Årstidssange Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 trofe 0204 B trofe MMIV 4 4 Til foråret Harald Herdal Œ U Ó 4 4 Tøv ik- ke me- re men 4 kom vi

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Om Circular Computing

Om Circular Computing Om Circular Computing Vores mission er at ændre verdens syn på køb af IT. Bæredygtighed er altafgørende men må ikke gå på kompromis med ydeevne og kvalitet. På den måde kan alle leve i en bedre verden

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI Dato: 04. 07 2016 DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI Tag på den ultimative tiger-safari i Junglebogens hjemegn og den verdensberømte forfatter Rudyard Kiplings fodspor Tlf.: (+45) 56 36 25 45 info@safarieksperten.dk

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Lys op. De kommer alle tre hjem. Slukørede. tavse. Lorentz med en lille tournasol krølle over hovedet.

Lys op. De kommer alle tre hjem. Slukørede. tavse. Lorentz med en lille tournasol krølle over hovedet. TEKSTUDDRAG FRA BIRKEHYTTEN De tre venner Lorentz, Heinse og Bom er samlet til den årlige hyttetur, hvor de skal fange deres egen mad og leve af naturen. Men der er ikke rigtig nogen dyr i skoven. Sulten

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Søvnløshedens fortvivlede stemme

Søvnløshedens fortvivlede stemme Søvnløshedens fortvivlede stemme 05. marts 2018 kl. 06:00 Interview Digter Cindy Lynn Brown lider af søvnløshed. Evnen til at sove gik i stykker allerede i barndommen, da hendes lillebror døde af kræft.

Læs mere