Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1"

Transkript

1 Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca grad/m eller 7 grader Celsius per 100 km. Herefter er temperaturgradienten plottet mod breddegraden og det samme maksima findes ved 58.5 N. Vi har således bestemt positionen til 58.5N-42W på det sted på ruten hvor temperaturgradienten i havet er størst. EXCEL Plots til øvelse 1

2

3 EXCEL plots til Besvarelse af øvelse 3

4 Man skal her lægge mærke til hvordan der sker et markant skift i ΔpCO 2 værdierne omkring positionen hvor den maksimale temperaturgradient blev fundet. Store negative ΔpCO 2 betyder at havet her er i stand til at optage store mængder CO 2. Man skal også lægge mærke til at de store negative ΔpCO 2 forekommer på den kolde side at af fronten, hvilket er hvad man vil forvente med et temperaturstyret CO 2 optag.

5 Øvelse 4 EXCELPLOTS Man skal her lægge mærke til at på lavere breddegrader mellem 40N og ca. 47 N følges ΔpCO 2 værdierne ad sådan at således når temperaturen falder stiger forskellen mellem CO 2 i atmosfæren og i havet og dermed øges havets CO 2 optag. Det er således let at forklare de målte ΔpCO 2 værdier med at være styret af temperaturen, en temperaturpumpe. Lidt vanskeligere er det mellem 47N og 57N hvor sammenhængen mellem temperatur og ΔpCO 2 ikke er så tydelig En forklaring på dette kan være at her tilføres der CO 2 -rigt dybvand nedenfra, som derfor tilføres i de øverste vandmasser med CO 2. Omkring breddegraden 59N ses et brat fald i både ΔpCO 2 og i temperatur Det er her meget let at konkludere at temperaturen har en meget dominant betydning for ΔpCO 2 værdierne, men også at vi her bevæger os fra en type vandmasse til anden, eller sagt på en anden måde at vi passerer en frontzone. Vi er her på den frontzone, hvor vi fandt den største gradient i havtemperaturen og konkluderer at dette er skillefladen mellem den kolde Østgrønlandske strøm og den varme Irminger strøm Det skal også tages med i fortolkningen af det markante skift i ΔpCO 2, som ikke udelukkende skal forklares med en temperaturpumpe men også med faktorer som vandmassernes forhistorie. Her tænkes på at Irminger strømmen stammer fra varme subtropiske områder med lav biologisk aktivitet og dermed høje værdier af pco 2. Den kolde Østgrønlandske strøm har derimod et højt indhold af næringssalte og gør den biologiske pumpe meget aktiv og dermed fjernes store mængde CO 2 fra overfladevandet. Det vi måler med Vædderens ferrybox er et øjebliksbillede, som er blevet til som følge af, at en masse forskellige processor har virket over længere tid, mens vandmasserne har strømmet til området fra enten nordøst (Østgrønlandske strøm) eller sydvest (Irminger strømmen).

6 Faktorer, som tilførsel af koldt og CO 2 rigt bundvand, tilførsel af næringssalte, mængden af alger, mængden af sollys samt atmosfæriske vinde, har alt sammen betydning for den ΔpCO 2 som blev målt. Med denne opgave har vi ved at plotte temperatur gradienter og ΔpCO 2, først separat mod længde- og breddegrader, herefter samlet mod længde- og breddegrader kunnet belyse temperaturens dominerende indvirkning på ΔpCO 2 og dermed betydning for CO 2 optaget i havet. Vi har også set at det ikke er hele forklaringen men at ændre faktorer også spiller ind, hvilke vi dog ikke har mulighed for til fulde at efterprøve her. Eksempelvis kan vi ved at zoome ind på EXCEL akserne i den kolde del af vandet se hvordan ΔpCO 2 tager nogle store udsving omkring N uden at temperaturen udviser lignende svingninger og det er således udtryk for at andre processer end temperaturpumpen er på spil.

7 Det samme er gjort mod længdegraderne:

8 Øvelse 5 Fortolkning: Det første man observer er at størrelsen af gradienten i luftens temperatur er sammenlignelig med gradienten i havets temperatur - Det fortæller os at havet opvarmer/nedkøler atmosfæren og at når der her findes store gradienter i havet, vil der også findes store gradienter i atmosfæren. Positionen af atmosfærens temperaturgradient følges med havets temperaturgradient mellem 59 og grader. Mellem og grader følges de ikke ad. Mellem og 58 grader følges de ad for at blive identiske ved grader. Når gradienten i atmosfæren befinder sig et andet sted end i havet er det tegn på at en vejrudvikling er i gang og det blæser. Atmosfæren flytter sig med langt større hastigheder end oceanet og fronter i atmosfæren kan derfor være forskudt med hundredvis af km ift. til oceanets gradienter. Den fundne størrelse af luftens temperaturgradient på grad/m svare til 6 grader på 100 km og ligger derfor inden for det interval på 1-10 grader per 100 km, som synoptiske temperaturfronter i atmosfæren normalt befinder sig imellem og en vejrudvikling er derfor principielt mulig i dette område således at den atmosfæriske pumpe kan aktiveres.

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Massespektrometri og kulstof-14-datering Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere.

Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Denne vejledning tager udgangspunkt i den generelle funktion af ilt-styring på NBE brændere og baseres på betjening via StokerCloud. På den enkelte styring kan

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

løsnings forslag til læreren, Funktioner af to variable, et undervisningsforløb med CAS.

løsnings forslag til læreren, Funktioner af to variable, et undervisningsforløb med CAS. I det følgende angives løsningsforslag til hovedparten af øvelserne fra undervisningsforløbet Funktioner af To variable. Der er anvendt såvel Maple som Derive. Det skal understreges, at der ikke er tale

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

V10. temperatur / C. 0 1 2 3 4 5 6 7 tid / min

V10. temperatur / C. 0 1 2 3 4 5 6 7 tid / min V10 temperatur / C 22 20 18 16 14 12 0 1 2 3 4 5 6 7 tid / min E2 U / V 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 0,1 0,2 0,3 0, 4 0,5 0,6 I / A E4 P / W 1200 1000 800 600 400 200 0 0 10 20 30 40 50 v / km/h E5 U / V 0,6 0,5

Læs mere

Atlantens rolle i klimasystemet

Atlantens rolle i klimasystemet Aktuel Naturvidenskab 2 (2005), 23 27 Atlantens rolle i klimasystemet Steffen Malskær Olsen, Erik Buch og Mads Hvid Ribergaard DMI 18/4 2005 Hvor meget vil den globale temperatur stige igennem det 21.

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

On site teknikker Kalibrering af korte følere

On site teknikker Kalibrering af korte følere Måletekniske Dage d. 31-05-2012 On site teknikker Kalibrering af korte følere Abstract og problematik: I forbindelse med procesanlæg inden for specielt den farmaceutiske og fødevareindustri, er det en

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta

Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta Centralisering af vakuum i pakkemaskiner Af Civilingeniør Diego Gugliotta I forbindelse med at vakuumpakke fødevarer, så som ost, kød, pandekager, m.m. er der hos flere af vores kunder opstået et behov

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Kvaliteten af luft er livskvalitet!

Kvaliteten af luft er livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte DV-300T ventilationsaggregatet er et anlæg med energieffektiv huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

GPS trackeren virker ved hjælp af GSM netværket og GPS satellitterne, og kan bruges til at overvåge og bestemme hvor en enhed befinder sig henne.

GPS trackeren virker ved hjælp af GSM netværket og GPS satellitterne, og kan bruges til at overvåge og bestemme hvor en enhed befinder sig henne. GPS Tracker 1 Om GPS trackeren GPS trackeren virker ved hjælp af GSM netværket og GPS satellitterne, og kan bruges til at overvåge og bestemme hvor en enhed befinder sig henne. Hvor kan GPS trackeren bruges?

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

VARMEBLÆSER 230V~ 50Hz 1500W MANUAL HN nr

VARMEBLÆSER 230V~ 50Hz 1500W MANUAL HN nr VARMEBLÆSER 230V~ 50Hz 1500W MANUAL HN nr. 12651 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER 1. Læs brugsanvisningen grundigt igennem inden brug. 2. Varmeblæseren må kun tilsluttes 230V. 3. Opbevares utilgængeligt for

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager

Læs mere

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.

Læs mere

Opgaver i lineær regression

Opgaver i lineær regression Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Opgaver i lineær regression Opgave 1 I Troposfæren op til en højde af ca. 12 km over jordoverfladen aftager lufttemperaturen på en regelmæssig måde. istock.com/ttsz

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

a) angiv en parameterfremstilling for den plan, der indeholder landingsbanen ikke som del af besvarelsen

a) angiv en parameterfremstilling for den plan, der indeholder landingsbanen ikke som del af besvarelsen Opgave 1 Lufthavnen Airtowns landingsbane kan tilnærmelsesvist beskrives som (del af) en plan. Med et passende indlejret koordinatsystem (hvor koordinatværdierne kan tolkes som målt i km, -planen er den

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.

Nu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning. Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator øvelse Formål Øvelse med oscillator, hvor frekvensen bestemmes, for den frie og dæmpede svingning. Vi vil tilnærme data fra

Læs mere

Vejledning til H GPS Tracker. TK106 Quick start guide. Helmholt Elektronik A/S

Vejledning til H GPS Tracker. TK106 Quick start guide. Helmholt Elektronik A/S Vejledning til H14836 GPS Tracker TK106 Quick start guide Installering af simkort På bagsiden af TK106 sættes en lille skruetrækker forsigtigt ind i hakket og vrides. Derved åbnes bagklappen. Så tages

Læs mere

Teknisk rapport 05-14 Europæiske klimanormaler 1971-2000 Datasæt indsamlet under EUMETNET/ECSN Programmet "European Climate Atlas"

Teknisk rapport 05-14 Europæiske klimanormaler 1971-2000 Datasæt indsamlet under EUMETNET/ECSN Programmet European Climate Atlas Europæiske klimanormaler 1971-2000 Datasæt indsamlet under EUMETNET/ECSN Programmet "European Climate Atlas" John Cappelen og Claus Kern-Hansen København 2005 www.dmi.dk/dmi/tr05-14 side 1 af 12 Kolofon

Læs mere

Kvaliteten af luft = livskvalitet!

Kvaliteten af luft = livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav til udluftning stiger markant og derfor er det energirigtig at

Læs mere

TM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822

TM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 Techno-Matic A/S Granlidevej 22, Hornum DK-9600 Aars Denmark Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 tm@techno-matic.dk www.techno-matic.dk Tilstand: Drift o >Temperatur 65.0 C O2 8.0% Opsætning START STOP

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING EHSAN B. HAGHIGHI PhD, Thermal Specialist Dantherm Cooling AB CHRISTIAN SAKSTRUP SENIOR PROJECT MANAGER, ELECTRONICS DANTHERM

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 13. august 2008. Kl. 09.00 13.00 STX082-MAB

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 13. august 2008. Kl. 09.00 13.00 STX082-MAB STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 MATEMATIK B-NIVEAU Onsdag den 13 august 2008 Kl 0900 1300 STX082-MAB Opgavesættet er delt i to dele Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5 med i alt 5 spørgsmål Delprøven

Læs mere

Wasco affugter WASCO 10. Instruktionsbog. Læs og gem disse instruktioner for fremtidig brug

Wasco affugter WASCO 10. Instruktionsbog. Læs og gem disse instruktioner for fremtidig brug Wasco affugter Instruktionsbog WASCO 10 Læs og gem disse instruktioner for fremtidig brug Indholdsfortegnelse Vær venlig at give dig tid til at læse denne manual omhyggeligt før brug og gem den for fremtidig

Læs mere

Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug

Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug Affugter Instruktionsbog WASCO 2000 Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug INDHOLDSFORTEGNELSE Tag dig tid til at læse denne manual omhyggeligt før brug og gem den til senere brug. Modelnummer

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-2stx131-mat/a-29052013 Onsdag den 29. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere