Til: Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget. Kvalitetsstrategi for almen praksis. Indledning

Transkript

1 Til: Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Koncern Praksis Staben Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Opgang Blok D, st. Telefon Direkte Fax Mail Dato: 22. december 2009 Kvalitetsstrategi for almen praksis Indledning Kvalitetsstrategien for Region Hovedstaden angiver mål og principper for det fælles kvalitetsarbejde i regionens sundhedsvæsen. Kvalitetsstrategien indeholder for sundhedsvæsenets vedkommende fem overordnede indsatsområder: Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus Styrket dokumentation og udvikling af den sygdomsspecifikke kvalitet Styrket patientsikkerhed Øget fokus på den patient- og brugeroplevede kvalitet Forløbsstyring og tværsektoriel udvikling Regionens sundhedspolitiske vision lyder: Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed tryghed og trivsel for alle. Visionen understøttes af værdierne: professionalisme, robusthed, ordentlighed og fremsynethed. Værdierne uddybes blandt andet på følgende måde: Vi lægger vægt på professionalisme, forstået som faglig dygtighed og stolthed i alle funktioner. Vi lærer af de bedste og vi lærer af vores erfaringer. Vi samarbejder aktivt og konstruktivt med kommuner og organisationer for at opnå den bedste kvalitet i opgaveløsningen. Gennemgangen af det regelsæt, der gælder for almen praksis og de forslag og beslutninger, som er fremkommet om kvalitetsudviklingsområdet, viser, at disse kan indeholdes i Region Hovedstadens strategi for sundhedsvæsenet.

2 Ved kvalitetsudvikling forstås en ramme for aktiviteter og metoder, der målrettet og systematisk har til formål at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser her almen praksis ydelser. Kvalitet rummer følgende dimensioner: Høj professionel standard Høj patienttilfredshed Mindst mulig risiko for patientskade Helhed i patientforløb Effektiv ressourceudnyttelse Det overordnede mål for kvalitetsudviklingsarbejdet er at forbedre kvaliteten af ydelser i almen praksis. Udfordringen for kvalitetsudviklingen i almen praksis i fremtiden Udviklingen i demografien og samtidige ændringer i sygdomsmønsteret forventes de kommende år at medføre en stigning i antallet af borgere med behandlingskrævende kroniske sygdomme. Almen praksis skal være en central del af de forløbsprogrammer, som udarbejdes i relation til de kroniske sygdomme, ligesom samarbejdet med kommunerne vil få en mere fremtrædende plads end hidtil. Arbejdet med kvalitet i almen praksis vil derfor naturligt inddrage håndtering af kroniske sygdomme på linie med de øvrige kerneydelser i almen praksis. Dette fokus på kvalitetsarbejdet kan betyde, at håndteringen af disse nye opgaver kommer godt fra start, men kan også være medvirkende til, at praksis ved ændret arbejdsfordeling fortsat kan varetage de hidtidige opgaver. Det er centralt at en kvalitetsstrategi opleves som en hjælp i processen med at prioritere de væsentligste udviklingsmål for praksis og leve op til dem, ikke mindst i den enkelte praksis. Metoderne der anvendes skal derfor opleves som meningsfulde og så lidt ressourcekrævende som muligt. Arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis skal angribes ud fra tre vinkler: den sundhedsfaglige kvalitet, den organisatoriske kvalitet og den patientoplevede kvalitet, som det er defineret af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Ved den sundhedsfaglige kvalitet forstås kvaliteten af de professionelle ydelser, der har helbredelse og lindring som formål. Ved den organisatoriske kvalitet forstås kvalitet i tilrettelæggelsen og samordningen af sundhedsvæsenets indsats i patientforløb. Side 2

3 Ved den patientoplevede kvalitet forstås patienternes erfaringsbaserede vurdering af den kliniske og den organisatoriske kvalitet. Arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis skal tage udgangspunkt i de kompetencer, der er særegne for almen praksis, nemlig den personlige kontakt, kontinuitet og nærhed og den brede almenmedicinske viden. Det vil samtidig være hensigtsmæssigt, at man bygger videre på allerede eksisterende kvalitets- og efteruddannelsestiltag. Strategi Indsatsområder for kvalitetsarbejdet i almen praksis: Den sundhedsfaglige kvalitet: Der skal fortsat sættes fokus på kvaliteten af de ydelser, der bliver leveret i almen praksis. I relation til de udfordringer, der er skitseret for almen praksis i fremtiden skal der udover de hidtidige ydelser særskilt sættes fokus på sammenhængen i patientforløb for i første omgang kroniske patienter og kræftpatienter. For at kunne foretage kontinuerlig kvalitetsudvikling og opnå optimal faglig kvalitet er det en helt afgørende forudsætning, at almen praksis har overblik over patienter med kroniske sygdomme, at de løbende indsamler kvalitetsdata om behandlingen, vurderer denne og om nødvendigt tager initiativ til forbedring af kvaliteten Strategien for kvalitetsarbejdet i almen praksis kan derfor tage udgangspunkt i: Fremme implementering og anvendelse af målemetoder som ICPC-kodning og datafangst Arbejdet med egne kvalitetsdata om kroniske patienter Samarbejde med andre sundhedsaktører som hospital, kommune og praktiserende speciallæger. Den organisatoriske kvalitet: Klinikniveau Implementering af nye ydelser kombineret med rekrutterings- og fastholdelsesproblematikken stiller krav om omlægning af den hidtidige organisation af almen praksis. Der skal sættes fokus på at understøtte tiltag til organisationsændringer i almen praksis med henblik på at varetage de nye og/eller ændrede opgaver. Da dele af regionen er præget af relativt mange solopraksis er det vigtigt at sætte fokus på at udvikle samarbejdsformer mellem klinikker og at understøtte en ændret arbejdsdeling i almen praksis med større inddragelse af praksispersonale. Dette indebærer, at der skal arbejdes med: Ledelsesudvikling i almen praksis Side 3

4 Kompetenceudvikling af både læger og personale Facilitere øget anvendelse af klinikpersonale Udvikling af praksisformen Samarbejde mellem sektorer, herunder samarbejdet med kommunerne. UTH- implementering i klinik Regionalt niveau Den bebudede organisationsændring i regionen har til hensigt at imødekomme ønsket om en mere enkel organisering og tydeligere ledelsesstruktur. Dette skal udmøntes i forhold til konsulentordninger, KVEU, KvEAP, Praksisudvalg, Samarbejdsudvalg osv. herunder at sikre sammenhæng med kvalitetsarbejdet i det samlede sundhedsvæsen. Den patientoplevede kvalitet Der skal sættes fokus på den patientoplevede kvalitet i almen praksis gennem patienttilfredshedsundersøgelser. Implementering af indsatsområderne Der skal i implementeringen fokuseres på alle tre kvalitetsvinkler, som afhængigt af det aktuelle emne vil have forskellig vægt. Til implementering af indsatsområderne anvendes de hidtil kendte metoder, som forestås af efteruddannelsesvejledere og de i regionen ansatte konsulenter. Dette indebærer, at konsulenternes arbejdsområder med jævne mellemrum skal tages op til overvejelse, således at disse tilpasses de aktuelle behov. Det kan også ske ved deltagelse i nationale eller andre kvalitetsudviklingsprojekter inden for det almen medicinske område. Implementeringen skal tage højde for diversiteten i praksis, således at tilbuddene målrettes den enkelte praksis. De tre vinkler på kvalitet er ikke gensidigt udelukkende, så de enkelte metoder kan i mange tilfælde anvendes til fremme af flere former for kvalitet, ligesom der ofte er behov for at anvende en kombination af flere metoder. Økonomi Som udgangspunkt anvendes de i overenskomsten afsatte midler til kvalitets- og efteruddannelse. Hertil kommer puljemidler, der udbydes fra region, ministerier mm. Dilemmaer Side 4

5 Det er pt. uvist, om den kommende overenskomst indeholder ændrede bestemmelser på dette område. Det er ligeledes uvist, om der kommer ændrede bestemmelser i forhold til implementering af nye ydelser og endelig er det uafklaret, hvordan den fremtidige rolle for DAK-E bliver i relation til lokale initiativer. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets opgaver Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget har til opgave at fremme arbejdet med kvalitetsvurdering, -sikring og udvikling blandt de alment praktiserende læger i regionen. Som udgangspunkt har Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget følgende hovedopgaver: 1. Udvalget skal tage stilling til projekter, der tilbydes samtlige almen praksis og som kvalificerer sektoren som sådan. Initiativet hertil kan komme fra: Konsulenterne, årsmødet, andre regionale instanser samt udefra kommende beslutninger og forslag. 2. Kvalitetsudviklingsudvalget har til opgave at tage stilling til ansøgninger om tilskud til projekter. Kvalitetsudviklingsudvalget skal behandle ansøgninger om tilskud til projekter, der foregår i den enkelte praksis. Det er væsentligt, at ansøgeren har taget stilling til, hvordan erfaringerne kan udbredes til samtlige praksis. 3. Ved projektafslutning skal der foreligge en evaluering til udvalget. Derudover skal der foreligge en anbefaling af udbredelse/fremtidig anvendelse af projektet. Udvalget skal tage stilling til om projekter skal anbefales videreført og i givet fald, hvordan og hvem der er ansvarlig. Side 5

6 Bilag Gennemgang af love, overenskomster, rapporter mv., der omhandler kvalitet i almen praksis Indledning Nedenstående er en gennemgang af de love, overenskomster, rapporter mv., der omhandler kvalitet i almen praksis. Der er ligeledes en gennemgang af beslutninger, der er truffet i relevante fora. Sundhedsloven I henhold til sundhedsloven har sundhedsvæsenet, hvis opgaver bl.a. udføres af praktiserende læger, til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Loven fastsætter, at der skal være: Let og lige adgang til sundhedsvæsenet Behandling af høj kvalitet Sammenhæng mellem ydelserne Valgfrihed Let adgang til information Et gennemsigtigt sundhedsvæsen Kort ventetid på behandling. Loven fastsætter, at der skal ske en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse forskning, planlægning og samarbejde. Landsoverenskomst om almen lægegerning Kvalitetsbestemmelserne i landsoverenskomsten for almen praksis har til hensigt at understøtte kvalitetsudvikling i almen praksis med henblik på at forbedre kvaliteten i almen praksis, sammenhængen mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen og understøttelse af it-anvendelsen i almen praksis og den elektroniske kommunikation i forhold til det øvrige sundhedsvæsen og i forhold til patienter. Det regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg har til opgave at fremme arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse blandt de praktiserende læger i regionen. Udvalget skal bidrage til implementering af nye faglige ydelser og andre tiltag aftalt af overenskomstens parter. Der skal ske en koordinering på landsplan og udvalget skal gennem sit arbejde og anvendelse af midler støtte implementering af Fonden for kvali- Side 6

7 tetsudvikling og Informatiks arbejde, herunder i relation til Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. Region Hovedstadens kvalitetsstrategi Region Hovedstadens kvalitetsstrategi indeholder seks overordnede indsatsområder: Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus Styrket dokumentation og udvikling af den sygdomsspecifikke kvalitet Styrket patientsikkerhed Øget fokus på den patient- og brugeroplevede kvalitet Forløbsstyring og tværsektoriel udvikling Kvalitetsudvikling på det sociale område I afrapporteringen af kvalitetsstrategien fra maj 2009 er nævnt, at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget har bevilget midler til en række projekter og aktiviteter til kvalitetsudvikling i almen praksis, fx Forløbsydelsen KOL DanPep fra patientevaluering til praksisudvikling Sunddialog kvalificering af forebyggelseskonsultationer i almen praksis Af afrapporteringen fremgår, at koncerndirektionen vil have fokus på patientforløb og implementering og udvikling af datafangst som et redskab til udvikling af den kliniske kvalitet i almen praksis. Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen Et bredt sammensat udvalg nedsat af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har haft til opgave at gennemføre en gennemgribende analyse af almen praksis, herunder analyse af kapacitetsmæssige, kvalitetsmæssige, økonomiske og styringsmæssige aspekter af sektoren. Udvalget fandt, at almen praksis skal fastholde sin centrale placering som patienternes primære indgang og kontakt til sundhedsvæsenet. Udvalget fremhæver nogle centrale udfordringer i forhold til de opgaver, som almen praksis forventes at varetage i de kommende år. Det vedrører 1) indsatsen overfor patienter med kronisk sygdom, 2) forebyggelsesindsatsen samt 3) behovet for at målrette almen praksis opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov. Ad 1) Behandling af patienter med kronisk sygdom er ikke en ny opgave i almen praksis, men der er ifølge udvalget i stigende grad faglig konsensus om, at almen praksis i højere grad og mere systematisk skal behandle denne patientgruppe med mere proaktive og planlagte forløb. Side 7

8 Til fremme og understøttelse af denne udvikling peger udvalget på muligheden for øget anvendelse af praksispersonale, udbredelse af flerlægepraksis samt styrkelse af ledelse og effektiv arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksisenhed. Ad 2) Forebyggelsen udgør en udfordring blandt de opgaver, som almen praksis forventes at have yderligere fokus på de kommende år. Styrkelse af forebyggelsesindsatsen i det samlede sundhedsvæsen er en væsentlig del af både forebyggelsen af livsstilssygdomme som af behandlingen af patienter med kronisk sygdom, herunder sikring af en hensigtsmæssig opgavedeling mellem almen praksis, sygehus og det kommunale sundhedsvæsen, så de samlede ressourcer anvendes bedst muligt. Ad 3) Fastlæggelse af almen praksis kerneopgaver skal fortsat ske centralt, men den enkelte region skal i særlige tilfælde kunne fastlægge de praktiserende lægers opgaver ved lokalaftale. Udvalget peger på, at et sigtepunkt for kvalitetsudviklingen i almen praksis er en samordning af de eksisterende og planlagte initiativer i en kvalitetsmodel for almen praksis og dermed også sammenhæng til Den Danske Kvalitetsmodel. Der peges på at, der arbejdes hen imod, at kvalitetsdata, herunder kliniske data, på praksisniveau også er tilgængelig for myndigheder, patienter og offentligheden med henblik på understøttelse af såvel planlægning, kvalitetsudvikling, patientinddragelse samt borgernes frie lægevalg. regionerne i et vist omfang kan fastsætte obligatoriske emner for de praktiserende lægers efteruddannelse der skal foregå en systematisk dokumentation af de kliniske aktiviteter, kvaliteten og henvisningsadfærden i forhold til alle de praktiserende læger datafangstmodulet, der muliggør automatisk opsamling af data udbredes Dansk kvalitetsmodel for almen praksis DAK-E har i en rapport fra juli 2008 beskrevet en skitse til en samlet kvalitetsmodel for almen praksis. Formålet med den danske model for kvalitet i almen praksis er at udvikle en fremtidssikret almen praksissektor, der indtager sin naturlige plads i det samlede sundhedsvæsen og er en troværdig samarbejdspartner for de øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Det er målet at kvaliteten af almen praksis ydelser skal være ensartet, højt og veldokumenteret uden at binde unødigt mange ressourcer til registrering. Side 8

9 Det er væsentligt at en dansk model for kvalitetsudvikling også fremmer lighed i sundhed. Modellen bygger på tre hovedelementer: 1. faglige resultater, 2. patientperspektiv og 3. praksisdrift og organisation. Modellen anvender i vid udstrækning de elementer, der allerede er udviklede og kendte i almen praksis, som fx datafangst, DanPEP, arbejde med indikatorer osv. Modellen tænkes afprøvet af 30 praksis i en 3-årig periode. Praksisplan for almen praksis Praksisplanen for almen praksis opstiller følgende anbefalinger vedrørende kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis for perioden : Samarbejdsudvalget skal sikre, at kvalitetsudvikling og efteruddannelse skal bruges målrettet i en fremadrettet indsats for at skabe en udvikling mod en bæredygtig almen praksis. Vedr. Udvikling af praksis drift og organisering. Regionen skal fortsætte sit engagement vedr. udvikling og udbredelse af metoder til organisationsudvikling af praksis, professionalisering af praksis drift og anvendelse af brugerundersøgelser. Regionen skal i planperioden afsætte ressourcer til en undersøgelse af anvendelsen af praksispersonale. Vedr. kronisk syge patienters behandling: Regionen skal sikre, at almen praksis aktivt involveres i udarbejdelse og implementering af modeller for kronikerbehandling, som de formuleres i regionen. Samarbejdsudvalget understøtter implementering af diabetes forløbsydelsen gennem efteruddannelse og kvalitetsprojekter Vedr. særlige patientgrupper: Samarbejdsudvalget kortlægger problemstillingerne omkring særlige patientgrupper og vurderer mulighederne for bedre at varetage disse problemer gennem kvalitetsudvikling og efteruddannelse. Vedr. patientsikkerhed: Samarbejdsudvalget sikrer at der som forberedelse til lov om rapportering af utilsigtede hændelser sker en erfaringsopsamling fra pilotprojekter på området. Regionen sikrer, at evalueringen af UTH-projekterne inddrages i implementering af lovkravet. Side 9

10 Vedr. konsulentressourcer: Regionen og praksisudvalget foretager løbende vurdering af konsulentressourcernes omfang og anvendelse med henblik på målrettet anvendelse, der tager højde for nye opgaver i praksis. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets årsplan for Kvalitets og Efteruddannelsesudvalget har udvalgt fire temaer som primære indsatsområder for Disse fire temaer er: 1. Kræftpakker, kroniske sygdomme og patientforløb Under denne overskrift kan der bl.a. arbejdes med: Kræftpakker Diabetes videre arbejde med forløbsydelsen Hjertesygdomme indikatorer for DAK-E fx hjerteinsufficiens KOL implementering af KOL-vejledning 2. Praksisudvikling Praksisudvikling handler om udvikling og udbredelse af metoder og modeller til organisationsudvikling af klinikkerne, professionel drift og ledelse af klinikkerne, herunder anvendelse af praksispersonale, samt udvikling af samarbejde mellem klinikker og bistand til sammenlægning af klinikker til større praksisenheder. 3. IT Herunder: Datafangst og ICPC-kodning Elektronisk formidling af sundhedsfaglig information Elektronisk kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter Basal IT understøttelse i klinikkerne 4. Organisering af netværk og struktur omkring almen praksis i Region H. Øvrige områder: Implementering af vejledninger, indikatorer og overenskomstaftaler Patientsikkerhed APO DAN-PEP Basiskonsulentuddannelse Samtaleværktøj Implementering af forløbsprogrammer Konkret arbejdes der med forløbsprogrammer for KOL, diabetes type 2, hjerte- karsygdom, demens og muskel- skeletlidelser. Forløbsprogrammerne beskriver den sam- Side 10

11 lede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Sundhedsstyrelsens forslag til indsatsområder, som har relevans for almen praksis er kompetenceudvikling, arbejdstilrettelæggelse i almen praksis og speciallægelig vejledning fra hospital til den praktiserende læge. Afrapportering fra underudvalget vedrørende praksis- og forebyggelsesområdet om kvalitet og patientsikkerhed til Regionsrådet Underudvalget har den 29. maj 2009 drøftet regionens ønsker til kvalitetsarbejdet i praksissektoren, således at disse kan indgå i regionens kvalitetspolitik for 2010 og fremefter. Udvalget har i tilknytning hertil drøftet udmøntningen af lovgivningen om patientsikkerhed. Udvalget har i sin afrapportering følgende overvejelser og anbefalinger om kvalitet og patientsikkerhed: Generelt om kvalitetsudvikling i almen praksis anbefaler udvalget, at: kvalitetsudvikling i praksissektoren primært sker gennem en proces fra frivillige projekter over øget brugerinvolvering til fastlæggelse af rammerne via overenskomstforhandlingerne eller bindende regionale aftaler der via praksisplanerne og kvalitetsorganisationen, herunder de forskellige konsulentordninger, fokuseres på spredning af kvalitetsudviklingstiltag til alle ydere Vedr. klinisk kvalitet anbefaler udvalget, at: regionen understøtter implementering af kodesystemet (ICPC) og brug af datafangst. der sikres tilbud til de praktiserende læger om bistand til kvalitetsudvikling i form af fx konsulentbesøg de regionale tilbud om efteruddannelse, herunder den gruppebaserede efteruddannelse, skal koordineres med de øvrige tilbud om facilitering og konsulentbistand, således at der sikres et alsidigt tilbud om opfølgning og efteruddannelse til almen praksis. Vedr. patientoplevet kvalitet anbefaler udvalget, at: mulighederne for at måle den patientoplevede kvalitet i praksissektoren forbedres det eksisterende tilbud om deltagelse i DanPEP bør udvides. Der bør sikres tilbud om opfølgning, således at den praktiserende læge understøttes i formulering af mål og opstilling af handlingsplaner på baggrund af resultaterne af DanPEP den patientoplevede kvalitet i forbindelse med patientforløb undersøges. Vedr. organisatorisk kvalitet anbefaler udvalget, at: Side 11

12 implementeringen af praksisplanen understøttes Region Hovedstaden deltager i pilotafprøvningen af kvalitetsmodellen for almen praksis i et mindre antal praksis, når modellen er klar til afprøvning. Vedr. patientsikkerhed anbefaler udvalget at: der i forbindelse med organiseringen af arbejdet med patientsikkerhed i praksissektoren fokuseres på effektiv kommunikation med praksis og læring af de alvorligste og hyppigst forekommende fejl der fokuseres på udvikling af en sikkerhedskultur, hvor indberetninger af utilsigtede hændelser danner udgangspunkt for kvalitetsudvikling og læring. Anbefalingerne blev tiltrådt af Regionsrådet. Side 12