Væksthusgartnere andet og mere end grønne fingre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væksthusgartnere andet og mere end grønne fingre"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT Væksthusgartnere andet og mere end grønne fingre Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Analyse og Erhvervsfremme April/2010

2 Indhold 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN KONKLUSION OG ANBEFALINGER VÆKSTHUSGARTNERIERNE I DANMARK VÆRDIKÆDER FOR VÆKSTHUSPRODUKTER UDFORDRINGER FOR VÆKSTHUSGARTNERIERNE OG DERES MEDARBEJDERE KONKURRENCEN OG DEN HOLLANDSKE TRUSSEL KEND KUNDERNE OPKØBERE OG SLUTBRUGERE KUNDESERVICE, KUNDEPLEJE OG SALG INNOVATION BÆREDYGTIGHED OG ØKOLOGI TEKNOLOGI ARBEJDET I DANSKE VÆKSTHUSE 2 CASES KATRINE OG ALFREDS TOMATER FAIRYTALE FLOWERS Arbejdsopgaver i produktionen Produktudvikling Salg Fremtidige muligheder og udfordringer Efteruddannelse EFTERUDDANNELSE AF HVEM OG I HVAD MÅLGRUPPER FOR EFTERUDDANNELSE INDHOLD I EFTERUDDANNELSE ANBEFALINGER TIL EFTERUDDANNELSESUDVALGET METODE LITTERATUR

3 1. Baggrunden for undersøgelsen Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg har bedt Teknologisk Institut undersøge, om efteruddannelsestilbuddet til væksthusgartnere er i overensstemmelse med de krav, der nu og i den nærmeste fremtid vil blive stillet til væksthusgartneres kompetencer. Denne rapport beskriver undersøgelsen. På baggrund af litteraturstudier, interview og besøg har vi identificeret en række udviklingstræk for branchen og de forskellige typer virksomheder, som den omfatter. Vi er gået tæt på væksthusgartnernes arbejde, såvel de faglærtes som de ufaglærtes. Men vi har også spurgt aftagerne af væksthusgartneriernes produkter, hvor de ser branchen bevæge sig hen, og hvad de kunne ønske sig, at gartnerierne gjorde anderledes eller bedre. Endelig har vi undersøgt de teknologiske udfordringer, som branchen står over for i forhold til automatisering af arbejdsprocesser ved hjælp af f.eks. robotter. Væksthusgartnerierne er inden for de seneste år blevet større, samtidig med at de beskæftiger færre medarbejdere. Konkurrencen fra udlandet er stor i forhold til både pris og kvalitet, og de sidste år har markedet været præget af dårlige konjunkturer. Hvis der fortsat skal være væksthusgartnerier med faglærte væksthusgartnere i Danmark, er der behov for nogle særlige tiltag i branchen, og disse tiltag forudsætter, at medarbejderne såvel som lederne får nogle nye kvalifikationer og kompetencer. På denne baggrund har vi opridset nogle kompetencekrav. Vi har sammenholdt disse kompetencekrav med kompetencemålene i væksthusgartneruddannelsen samt med det nuværende udbud af efteruddannelseskurser og kan på denne baggrund give forslag til oprettelse af nye efteruddannelsestilbud samt en justering af de eksisterende. Rapporten er bygget således op, at læseren i afsnit 2 kan læse undersøgelsens konklusioner og anbefalinger, som har været fremlagt på en workshop i april 2010 for personer med relationer til væksthusbranchen. I afsnit 3 og 4 opridser vi kort situationen i væksthusbranchen og i den værdikæde, som væksthusgartnerierne indgår i. I afsnit 5 er der fokus på de udfordringer, som branchen og dens medarbejdere står overfor, og i afsnit 6 giver vi et fyldigt billede af to store virksomheder inden for branchen henholdsvis et væksthusgartneri med grøntsager og et med potteplanteproduktion. Endelig handler afsnit 7 og 8 om efteruddannelse i branchen og anbefalinger til efteruddannelsesudvalget, mens vi i det sidste afsnit 9 redegør for den metode, som undersøgelsen er gennemført på baggrund af. Vi vil gerne her benytte lejligheden til at sige tak til de mange, der har stillet op til interview: skoler, indkøbere i supermarkedskæderne, teknologiudviklere, planteskoler, grossister og ikke mindst de to virksomheder Katrine og Alfreds Tomater og Fairytale Flowers. 3

4 2. Konklusion og anbefalinger Gartnerbranchen i Danmark er særdeles presset, og deraf følger, at væksthusgartnerne ligeledes er pressede. Den udenlandske konkurrence er hård, energiomkostningerne er store, og for at minimere lønomkostningerne ansætter ejerne af væksthusgartnerierne ikke-faglært og ofte udenlandsk arbejdskraft til at varetage en meget stor del af arbejdsopgaverne i såvel pakkeriet som i væksthusene. Imidlertid er der fortsat brug for de faglærte væksthusgartneres kompetencer inden for mindst tre centrale områder: Som ejere, ledere og mellemledere og driftsansvarlige Som (med)udviklere af produktion og produkter Som rådgivere og vejledere for slutbrugere. Det være sig den enkelte kunde på planteskolen eller den ansvarlige for en beplantning indendørs eller udendørs. Hvis væksthusgartnerne fortsat skal have en plads på det danske arbejdsmarked, er det vigtigt at gøre sig klart, at de på den ene side er presset af de ikke-faglærte medarbejdere og på den anden side af medarbejdere med en videregående uddannelse. Ud over de grønne fingre, viden om planter, pasning og sygdomme, forudsætter det derfor, at fremtidens væksthusgartnere har flere kompetencer inden for områderne: Innovation Ledelse Kundepleje og service Bæredygtig produktion Produktionsoptimering med hensyn til energi og vandforbrug Undersøgelsen har vist, at især trendspotting altså det at kunne se udviklingsveje i forhold til kundebehov og efterspørgsel og ud fra dette udvikle produkter er en kompetence, som efterspørges af de, der samarbejder og handler med væksthusgartnerierne. De danske produkter skal tilbyde noget andet end de billigere masseproducerede udenlandske varer, og det kan de kun, hvis medarbejdere og ledere er dygtige til at se nye muligheder. Væksthusgartnere har ikke traditionelt benyttet sig meget af det offentlige, formelle efteruddannelsessystem. Efteruddannelsen foregår i stor udstrækning på virksomheden selv eventuelt i samarbejde med leverandørerne eller i forbindelse med deltagelse på udstillinger og messer. Repræsentanter for branchen og uddannelsesinstitutionerne mener derfor ikke, at det vil være meningsfyldt og have nogen effekt at udvikle og etablere en lang række nye AMU-kurser inden for ovenstående temaer. Dertil kommer, at nogle af de nye temaer allerede udbydes på andre kurser uden for de grønne uddannelser, enten i forbindelse med andre FKB er eller i fælleskataloget. Faktisk er der en opfattelse af, at det kan være en fordel og tjene til yderligere inspiration at blive uddannet sammen med medarbejdere fra helt andre brancher og virksomhedstyper. Nogle aktiviteter vedrørende f.eks. produktionsteknik og logistik kan udmærket bruges på tværs af brancher, hvis blot underviseren har øje for det. Det har desuden været debatteret med branchen og skolerne, om kompetenceudviklingen snarere bør tilbydes som netværksaktiviteter med faglige oplæg og/eller som korte 4

5 eftermiddags- eller aftensarrangementer. I første omgang kan disse aktiviteter være henvendt til ejere, ledere og mellemledere, og de kan både fungere som faglige øjenåbnere i forhold til udviklingsbehov og være med til at ændre AMU s image i branchen et image som efter sigende er, at AMU er en gammeldags uddannelsesinstitution for arbejdsløse. Endelig skal det fremhæves, at temaer som f.eks. innovation og udvikling måske burde udbydes på tværs af branchen i værdikæden således at væksthusgartnerne konkret får input til at rette fokus mod kunderne, og hvad de efterspørger. 3. Væksthusgartnerierne i Danmark Dansk gartneri er kendetegnet ved en stor produktion i væksthuse. Over to tredjedele af produktionen foregik i 2005 i væksthuse (UdviklingsCenter Aarslev m.fl. 2005). Som det fremgår af figuren nedenfor, har antallet af gartnerier været stærkt faldende. Figur 1: Antallet af væksthusgartnerier i Danmark fordelt på afgrødetyper Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Teknologisk Institut Samtidig er væksthusarealet også faldende. Således var det samlede væksthusareal i ,5 mio. m 2, hvilket er 5% lavere end i Til gengæld har arealet pr. virksomhed været stærkt stigende indtil 2006, hvor det toppede, hvilket fremgår af figur 2 nedenfor. 1 Danmarks Statistik 5

6 Figur 2: Udnyttet væksthusareal pr. virksomhed Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Teknologisk Institut Dansk gartneri har således siden de tidlige 1980 ere oplevet en strukturudvikling hen imod færre og større gartnerier, hvor koncentrationen på Fyn stadig øges. Ifølge Udviklingscenter Aarslev (2005) lå mere end halvdelen af væksthusarealet i 2005 på Fyn. Bruttoudbyttet af væksthusdyrkning er samtidig steget støt fra godt 6 mio. kr. pr. virksomhed i 1996 til 13,5 mio. kr. pr. virksomhed i Men samtidig er omkostningerne vokset, og således er væksten i omsætning ikke afspejlet i en tilsvarende stigning i driftsresultaterne, hvilket kan ses af figur 3. Figur 3: Driftsresultat før renter, 1000 kr. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Teknologisk Institut Figur 3 viser, at især i potteplanteproduktionen og på planteskolerne er indtjeningen konjunkturafhængig, mens indtjeningen i de virksomheder, som producerer væksthusgrønt, følger en næsten spejlvendt kurve. 6

7 Ser man nærmere på driftsomkostningerne, viser det sig, at de store omkostningsposter er løn og energi. Lønomkostningerne udgjorde i perioden en ret konstant andel på ca. 1/3. Der kunne dog iagttages et svagt fald i lønomkostningernes andel fra , hvor de faldt fra 36% i 2006 til 34% i Til gengæld steg energiomkostningernes andel fra 13% i 2006 til 18% i Beskæftigelsen i den primære gartneriproduktion er opgjort til knap 8000 årsværk. Hertil kommer ansatte i følgeerhvervene. Produktionen af potteplanter er særligt rettet mod eksport. Således blev der i 2003 eksporteret for 2.9 mia. kroner, hvilket svarer til 81% af det totale salg af potteplanter fra danske gartnerier. Beskæftigelse efter branche, socio-økonomisk status og tid. Gartnerier, planteskoler og frugtplantager Selvstændige Medarbejdende ægtefælle Topledere Lønmodtagere højeste niveau Lønmodtagere mellemniveau Lønmodtagere grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere u.n.a Værdikæder for væksthusprodukter Væksthusgartnerierne indgår i en værdikæde, der udspringer hos frøproducenterne og ender hos forbrugerne. Branchens store grossist GASA deltager i udvikling af produkterne, og de ansvarlige indkøbere for de store dagligvarekæder deltager ligeledes i produktudvikling sammen med deres producenter. I mange tilfælde er der et meget tæt samarbejde mellem producenterne og ind- og opkøbere, både i forhold til sortiment og kvaliteten af varerne. Nogle beskriver det, som at de er i daglig kontakt. I de senere år har det været et problem, at udbuddet af blomster og potteplanter har været større end efterspørgslen, og butiksleddet har ikke været vant til at påtage sig en særlig stor del af risikoen, hvilket betyder, at det er grossisten og avleren, der bærer den store risiko. Nogle indkøbere siger, at det kan være vanskeligt at komme med i deres leverandørgruppe, men når først man er det, bliver det et tæt samarbejde. 2 Beregninger på grundlag af tal fra Danmarks Statistik, REGNGA1 7

8 Opkøbere og indkøbere gennemfører jævnligt kvalitetskontrolbesøg hos producenterne. I nogle tilfælde indgår grossisten aftaler med gartnerierne om at aftage størstedelen af en produktion eller sågar den samlede produktion. Derved mindskes gartnerens økonomiske risiko for at stå med en produktion, der ikke kan afsættes. Problemet er, at planter er en vanskelig vare at lagerføre. Når planter er klar til at komme ud i butikkerne og til slutbrugerne, er det begrænset, hvor lang tid der kan tåle at gå, før produktionen er tabt. Dette er senest blevet illustreret ved den ekstreme situation, der opstod i forbindelse med den Islandske vulkansky 3. Mange af leverandørerne til væksthusgartnerne er store internationale virksomheder, og de danske væksthusgartneres mulighed for at påvirke varerne er derfor begrænset. I de konkrete tilfælde er der selvfølgelig tale om tilpasning til kundeønsker og behov, især i forhold til større teknologiske investeringer og i mindre udstrækning i forhold til f.eks. avl og frø. Mange af produkterne er meget detaljeret beskrevet og deklareret, og med varen følger dokumenter, der garanterer sammensætning, ydelser, oprindelse og sundhedstilstand. Der findes desuden en række små danske leverandører af produkter til branchen. 5. Udfordringer for væksthusgartnerierne og deres medarbejdere 5.1. Konkurrencen og den hollandske trussel Alle de aftagervirksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, medgiver producenterne, at konkurrencen er benhård både i forhold til pris og kvalitet og i forhold til, at situationen er blevet skærpet i forbindelse med krisen. Dette skyldes bl.a., at nogle af de produkter, der produceres, grænser op til luksusvarer, der kan spares væk, hvis der er knaphed på penge hos forbrugerne. Dette kan både gælde blomster og særlige grøntsager. Selvom der har været vækst på nogle markeder, som f.eks. potteplanter til det tyske marked, har det ikke betydet en meromsætning for de danske gartnerier. Tværtimod har der været en faldende omsætning målt i både kr. og i mængde. Nogle aftagere mener, at de hollandske producenter har lov til at bruge flere sprøjtemidler, end det er tilladt i Danmark, og at de hollandske producenter i nogle tilfælde har adgang til billigere arbejdskraft end de danske gartnerier. Vi står jo med et paradoks: Pesticider, der er forbudt i Danmark, anvendes i væsentlig grad sydpå, f.eks. i Holland og Spanien. Disse landes tomater eksporteres til Danmark, og tomaterne kan dagen efter spises af vores børnebørn. Det kan hverken myndigheder eller politikere stå model til! Tomatproducent Mogens Bjerre fra Varpelev Tomater i Gartnertidende nr. 13, juni 2008 Nogle aftagere har desuden den opfattelse, at de hollandske gartnerier har formået at opbygge en mere strømlinet produktion, hvor der anvendes avanceret teknologi, hvilket betyder, at de kan levere et tilsvarende produkt billigere. Selvom indkøberne gerne vil købe danske produkter, er den første præference at få den bedste vare til den billigste pris. På nogle områder er konkurrencen meget stor, som f.eks. på krydderurter. Italien, Ægypten og Israel er 3 Det lukkede luftrum over Europa har fået katastrofale følger for den afrikanske landbrugssektor. I lufthavnen i Nairobi i Kenya lå der mandag ton friske blomster og grøntsager på lager, som ventede på at blive fløjet til Europa. Også andre afrikanske lande melder om overfyldte lagre. "Vi fragter i gennemsnit ton dagligt til en værdi af tre mio. dollar," siger Stephen Mbithi, leder af Fresh Produce Exporters Association of Kenya, til den kenyanske avis Daily Nation. Landbrugssektoren i Kenya står for en fjerdedel af landets bruttonationalprodukt, og blomsterdyrkning alene beskæftiger over én million kenyanere. Over 30 procent af alle friske blomster, som sælges i Europa, kommer fra Kenya 8

9 store producenter og kan levere til en fornuftig pris, bl.a. fordi nogle ting vokser bedre i lande med et varmere klima (f.eks. rosmarin). Nogle aftagere mener, at en række producenter har brugt Holland som en dårlig undskyldning. Men i virkeligheden ligner de hollandske gartneres vilkår på mange områder dem, som de danske gartnerier arbejder under. Der er dog den forskel, at den hollandske regering tilsyneladende er mere opmærksom på erhvervets betydning og giver nogle subsidier, som de danske gartnere ikke får. De hollandske politikere synes således generelt at være mere lydhøre over for erhvervet. Det seneste tiltag er, at landbrugsministeriet har besluttet at øge tilskuddet til bæredygtige energisystemer herunder til jordvarmeanlæg i de hollandske gartnerier (Gartnertidende nr. 6, april 2010). De store virksomheder i erhvervet vurderer, at det er vigtigt, at branchen er tilstrækkelig stor til at være interessant for hele følgeindustrien (f.eks. opkøbere og transportører). Bliver der for få virksomheder, vil det hele blive styret fra Holland, og så får de overlevende danske gartnerier slet ikke noget at skulle have sagt Kend kunderne opkøbere og slutbrugere Alle de opkøbere og indkøbere, som vi har interviewet i forbindelse med undersøgelsen, har tilkendegivet, at alpha og omega er, at man kender brugerne og tager i afsæt i deres behov. Desværre er de også enige om, at mange danske gartnerier ikke i tilstrækkeligt omfang kender eller forstår opkøbernes og slutbrugernes ønsker og behov. En indkøber (frugt og grønt) formulerer det således: Det altafgørende er, at gartneren forstår os, som er forhandlere, men især at han forstår, hvad kunderne gerne vil have lige nu, og hvad de kunne ønske sig i morgen. Indkøberne er kun filtre. Det er kunderne, man skal kende. Nogle indkøbere mener, at branchen og de enkelte gartnerier burde blive meget bedre til at spotte trends, som f.eks. i forhold til, hvor danskerne rejser på ferie, og hvad de lærer af nyt om madkultur og anvendelse af blomster og planter. Sammenhængen skulle være, at da danskerne blev fortrolige med middelhavslandene, tog de anvendelsen af f.eks. rosmarin, basilikum og hvidløg til sig, hvilket affødte et ønske om at få en terrasse fyldt med krukker og blomster. I dag rejser danskerne længere væk og møder nye krydderurter, grøntsager og blomster, og man kan derfor forvente, at de vil være interesserede i at købe varer, der minder om ferien og indgår i madopskrifter fra det pågældende land Kundeservice, kundepleje og salg På planteskoler, gartneriudsalg og plantemarkeder er de ansatte dagligt i kontakt med slutbrugerne eller kunderne. Eller nogle af lederne i disse forretninger ville nok sige, at der er mulighed for at komme i tæt kontakt med kunderne. På planteskolen skal gartnerne også kunne fungere som købmænd. De skal være med til at eksponere varerne, rådgive kunderne og ikke mindst sælge. Det er meget vigtigere i hvert fald i sæsonen - at gartneren kan lære kunden, hvordan hun kan passe planterne, og hvordan en sund plante ser ud, end at gå og nørde inde i væksthuset med planterne. De gartnere, der hellere vil gemme sig inde i væksthuset med planterne end at være ude og sælge, duer ikke i sådan en virksomhed som vores. 9

10 En leder for en planteskole fortæller, at det både i forhold til de unge der kommer i praktik og for de gamle i faget kan være et problem, at det er nødvendigt, at de ligesom de andre i virksomheden er meget kundeorienterede. Tidligere var opgaverne delt mellem forskellige faggrupper, og væksthusgartnernes opgave var primært at få planterne til at gro. Og så var der andre, der overtog det kundevendte salgsarbejde. Sådan er der ikke råd til at organisere sig i dag. Om foråret og om sommeren, når der kan sælges, er der brug for, at alle de ansatte har fokus på netop salg. En gartner kan være nok så dygtig til at få planterne til at gro, hvis han ikke også har lyst og evner til at være i nærkontakt med kunden. En planteskoleleder fortæller i den forbindelse, at det i hendes virksomhed har været meget grænseoverskridende for gartnerne, at de ligesom andre ansatte har måttet lære også at betjene kasseapparatet, så de kan afslutte salget. Men også i de virksomheder, hvor væksthusgartnerne har og forventes at have - den direkte kundekontakt, lægges der vægt på, at det er vigtigt at have de gartnerfaglige kompetencer. Det er nemlig det at råde over disse faglige kompetencer, der adskiller de professionelle planteskoler fra f.eks. at købe planterne i Bauhaus Innovation Vi skal leve af vores hjerner, vores evner til at tænke i konstante forædlinger og forbedringer. Dem, vi har talt med i forbindelse med undersøgelsen, har tilkendegivet, at de og deres virksomhed meget gerne deltager i gartneriernes innovation. Det kan enten være i form af en afklaring i forhold til, om en ide er bæredygtig meget tidligt i processen, det kan være i afdækningen af, om der er et behov for en given vare (f.eks. ved at lave en pilotafprøvning), eller det kan være ved at indgå partnerskaber, hvor en producent og indkøber samarbejder i hele innovationsprocessen. Innovation kan omfatte både udvikling og videreudvikling af et nyt produkt til det danske marked. Det kan være at udvikle emballager, eller det kan for grossistens vedkommende være lancering af et produkt på et nyt marked. Nogle indkøbs- og grossistvirksomheder har gode erfaringer med at innovere sammen med deres leverandører. De store grossister har desuden mulighed for og styrke til at lave nogle massive markedsføringskampagner i stil med GASA s Grønne Bølge. I det små kunne det handle om, at de gartnerier, der bor i nærheden af en planteskole, kigger forbi planteskolen. Et besøg kunne resultere i, at der i samarbejde udvikles og innoveres. F.eks. kunne man gå sammen om at markedsføre månedens blomster/sammenplantninger til haven eller krydderurter til grillen eller hvad som helst andet. Pointen er, at forhandleren gerne vil i tættere dialog med producenten, også selvom denne ikke er en af de faste leverandører (endnu). Det er en død branche, der isolerer sig om produktion. De store leverandører fylder meget, men hvis de små ville, kunne de komme med i katalogerne og blive markedsført der, eller man kunne gå sammen om en særlig event eller særlig plante, der kunne markedsføres lokalt. 10

11 Nogle indkøbere har samtidig gjort opmærksom på, at producenter skal være opmærksomme på, at det også kan være risikabelt, hvis man overlader udvikling og innovation til grossisterne eller kæderne. De har outsourcet hele udviklingsprocessen til nogle andre, og selvom det måske kan være godt at koncentrere sig om kerneydelsen (produktion), kan det også vise sig at være lidt farligt. Hvis fokus bliver på, hvad grossist og salgskæde vil have frem for at have på fokus på, hvad slutbrugerne efterspørger, kommer det til at betyde, at innovationskompetencerne ligger centralt, og at gartneriet kun har fokus på drift. Det kan betyde, at de forbliver i deres faste spor og ikke fornyer sig tidligt nok. Innovation kunne også være det måske lidt mindre ambitiøse, men nemmere at praktisere nemlig produktforbedring. Eksempelvis udvikling af sorter, som naturligt har egenskaber, som ellers har været frembragt ved kemi (f.eks. vækstretardering), eller det kunne være udvikling af nye farver, nye størrelser og former. Spørgsmålet er, om det kun er de store, der kan eller har råd til at være kreative? Hvis de små vil overleve, bliver de nødt til at være det eller blive det. De danske prydpanteleverandører vurderes generelt ikke til at være gode nok til produktudvikling. Nogle opkøbere vil gerne være med til at udvikle og til at forpligte sig til at aftage nye produkter, men det forudsætter, at de efterfølgende også kan være eneaftagere af det nye produkt. F.eks. er GASA med til at finansiere produktionen af orkideer, hvor udviklingstiden er meget lang, ved at stille gunstige betalingsbetingelser og medfinansiering til rådighed for gartnerne. Men innovation er også at gøre tingene på andre måder. I Sydeuropa og Nordafrika er der god plads, varmt og billig arbejdskraft. Det ville være smart at producere ¾ færdige planter dernede, transportere dem herop og gøre dem klar til salg. Der er en lang række kulturer, hvor dette ville være muligt. Det, at man kan transportere i skibscontainere med kontrolleret atmosfære og temperatur og med LED-lysteknologi til containere, vil muligvis snart gøre det muligt at transportere planter helt fra Kina! Måske skulle danske gartnerier udvikle sig inden for niche- og specialproduktion på samme måde som den danske beklædningsindustri, der har erfaret, at den ikke kan konkurrere på at producere standard T-shirts, men i stedet skal producere specielle kvalitetsprodukter. I dag regner f.eks. de danske børnetøjsproducenter med at kunne afsætte til det kinesiske marked. Der findes udviklings- og innovationspuljer, som gartnerierne med fordel kunne udnytte, eventuelt i samarbejde med flere producenter eller sammen med grossister og forhandlere. Holdningen er, at lønniveauet i Danmark er højt og energiforbruget stort, så hvis det skal kunne betale sig at producere her, skal produktionen være helt på forkant med udviklingen både teknologisk og i forhold til produkterne. Når grossister og indkøbere ser på sig selv, er vurderingen, at der er behov for, at deres sælgere bliver bedre til at udvikle og fortælle historien om et givet produkt eller en bestemt vare. Forbrugerne efterspørger stadig storytelling i forbindelse med køb, ikke mindst ved en vare som de skal give mere for end for et tilsvarende produkt. Det vil sige, at det handler om at bygge et image op i stil med Alfred og Katrines Tomater eller H.C. Andersen og Fairytale Flowers. På dette område kunne branchen som helhed lære noget af de store mærkevarefirmaer eller spis mere fisk -kampagnerne. 11

12 Indkøbsorganisationerne og grossisterne skal desuden have mere viden om kundepræferencer. I dag er den viden meget begrænset, og der er (for) mange forskellige opfattelser af, hvad kunderne vil have, og der er mange modstridende trends. Derved bliver produktinnovation vanskelig at målrette Bæredygtighed og økologi Indkøbere og grossister tror samstemmende på, at den økologiske trend er kommet for at blive. At der er fremgang inden for det økologiske område afspejles f.eks. i, at Netto aktuelt har omkring 15 økologiske varer inden for frugt og grønt, mens Bilka har 50 økologiske varer. Antallet afspejler efterspørgslen altså hvor hurtig omsætningen er. I Irma er omkring halvdelen af de solgte frugter og grøntsager økologiske. Nogle indkøbere/kæder lægger vægt på, at en væsentlig del af frugt- og grøntsortimentet skal være økologisk og mener derfor, at de producenter, der har slået sig på økologi, har et forspring, som de skal forstå at udnytte (bedre). Der findes dog temmelig kraftige barrierer for at arbejde med økologi både i produktion og i afsætning. I en vis udstrækning kan producenterne få en højere pris på nicheprodukterne, især hvis de er økologiske, men efterhånden er priserne på økologi kommet ned på et niveau, hvor de fleste kan være med. I mange forbrugeres øjne står økologiske varer for at være gode og bedre varer, mener en producent. Men de skal samtidig kunne sælges til en overkommelig pris. I forhold til produktion kræves der et temmelig stort volumen for at producere økologisk, da man bliver nødt til at omlægge et helt drivhus (vandingssystemerne fører gødning rundt). For at skabe en bæredygtig udvikling, kræver det, at aftagerne (f.eks. GASA eller en supermarkedskæde) kan garantere afsætningen. Så længe der ikke er kunder nok, som presser producenterne, er det kun ildsjælene, der lægger om til økologi, og det har indtil nu ikke været muligt at skrabe nok interesserede kunder sammen. I detailleddet er man desuden ikke altid god nok til at profilere de økologiske produkter. De skal eksponeres, så man får øje på dem. Ingen opdager det, hvis der står tre potter økologiske krydderurter i et hjørne! Den adspurgte producent føler sig overbevist om, at flere kunne tænde på bæredygtige prydplanter. Men der er alt for mange mærker. Han er ikke sikker på, at Fair Flowers/Fair Plants giver mening. Hvad fair er der ved noget, som er produceret på Fyn? Fair trade er i forbrugernes opfattelse forbundet med bønder i udviklingslande, ikke med væksthusgartnere på Fyn Teknologi De danske gartnerier har taget megen ny produktionsteknologi i brug lige fra klima- og gødningskontrol til vandingssystemer og så- og priklerobotter. Og dertil kommer automatiserede transportsystemer. Alle disse tiltag er med til at reducere behovet for arbejdskraft, samtidig med at det stiller nye krav til arbejdskraften. Nogle opgaver bliver mere enkle at udføre, og der kan derfor ansættes ikke-faglært arbejdskraft, mens andet arbejde bliver mere komplekst og kræver flere og nye kompetencer. Pakkeopgaven er vokset meget i gartnerivirksomhederne, bl.a. som følge af at mange supermarkedskæder ønsker at få deres eget mærke private label på varen. Dertil kommer, 12

13 at den samme vare skal pakkes i forskellige mængder. For grøntsagernes vedkommende skal de forskellige sorter i den samme pakning, og for blomsternes vedkommende skal nogle i en særlig skjuler. Mange af de medarbejdere, der er ansat i væksthusgartnerierne, arbejder således i pakkeriet. Der stilles ikke særlige krav til dem om gartnerfaglig viden, men eftersom de er de sidste, der håndterer varen, inden den går videre til grossisten eller slutforhandleren, er det meget vigtigt, at de der arbejder i pakkeriet er meget kvalitetsbevidste og griber ind, hvis der er varer, der ikke lever op til den fastsatte kvalitetsstandard. I mange drivhusgartnerier foregår pakkeriet i høj grad stadig manuelt, selvom der er udviklet fleksible pakkerobotter, der kan kvalitetskontrollere planterne, sortere dem og f.eks. sende små planter tilbage i drivhuset og endelig pakke på den ønskede måde. Forskere, der arbejder med udvikling af robotter til gartnerier, vedgår imidlertid, at det giver nogle særlige problemstillinger at udvikle robotteknologi til denne branche, fordi der er tale om håndtering af et levende materiale. Det betyder, at der altid vil være tale om variationer over emnet en potteplante, og det er ikke entydigt, at alle variationer er dårlige, som tilfældet ville være inden for f.eks. metalindustrien, hvor et produkt altid skal være fuldstændig standard på millimeter (samme vægt, højde og dybde). En potteplante kan derimod godt være ok, selvom den er 2 cm mindre eller større end den næste på båndet. Hvidbogen om Fremtidens Væksthus (UdviklingsCenter Aarslev m.fl. 2005) sammenligner produktionen i væksthuse i Danmark med en industriproduktion, hvor det primære hensyn er, at produktionen skal tilrettelægges og afvikles så rationelt som muligt. Eksempler på den teknologi, som anvendes i produktionen, er mobile borde, afstandsrobotter, automatiske klippemaskiner, pakkemaskiner og stikkerobotter. Imidlertid kan man konstatere, at selv om hvidbogen fremfører, at den teknologiske udvikling går stærkt i gartnerierne, er det langtfra alle gartnerier, der anvender de teknologier, som er nævnt ovenfor, og der er fortsat en stor del manuelt arbejde. Det er disse opgaver, som i stor udstrækning varetages af den ikke-faglærte og udenlandske sæsonarbejdskraft. Procesoptimering vil i en årrække fremover stadig kunne sikre de mellemstore og store gartneriers konkurrenceevne, forudsat at den kombineres med en produktudvikling båret af en stærk markedsorientering. Derimod er det svært for de mindre gartnerier at foretage de store investeringer, hvilket automatisering jo er. Succesfuld automatisering forudsætter først og fremmest, at de medarbejdere, som skal udnytte maskineriet, er i stand til at betjene det hensigtsmæssigt, og det er vores vurdering, at der generelt er opmærksomhed på dette, og at leverandørerne af materiel til drivhusene tilbyder oplæring af personalet. Automatisering af delprocesser sikrer imidlertid ikke i sig selv en effektiv produktion. For at det skal være tilfældet, skal hele produktionsprocessen tilrettelægges med henblik på at sikre effektiviteten. Indtil videre er det sådan, at det kun er leverandøren selv, der kan programmere de mest avancerede robotter, og det giver både forsinkelser og manglende fleksibilitet. 13

14 6. Arbejdet i danske væksthuse 2 cases 6.1. Katrine og Alfreds Tomater Virksomhedsfakta Katrine og Alfreds Tomater. Assensvej 217, Odense Produktionen Gartneriet har 13 hektar under tag, og den primære produktion er tomater. Der avles mange forskellige tomatsorter, men også agurker og peberfrugter. Gartneriet arbejder ikke med avl eller forædling. Tomatproduktionen er sprøjtefri, og en lille del af produktionen foregår økologisk. I tilknytning til gartneriet er der opført et kraftvarmeværk, der dels leverer energi til produktionen dels CO2 til drivhusene, og som endelig sælger el på det frie el-marked. Produkterne afsættes udelukkende på det danske marked til de store dagligvarekæder. Katrine og Alfreds Tomater plukkes modne, hvilket kan lade sig gøre, fordi de med det samme lægges i de bakker, der kommer ud til slutbrugeren. Det vil sige, at de hverken maskinsorteres eller håndteres, før de når frem til forbrugerne. Gartneriet har også en såkaldt bulk produktion af tomater for at udnytte kapaciteten. Virksomheden har ingen eksport hele produktionen afsættes på det danske marked. Medarbejderne Der er ansat 25 ikke-faglærte i pakkeriet, og i sommerperioden arbejdes der i treholdsdrift i pakkeriet. Der er 50 fastansatte tillærte eller faglærte medarbejdere i væksthusene hele året, heraf ca. 15 udlærte gartnere, der fungerer som produktionschef, pakkehalsleder, driftsleder, arbejdsleder, gruppeformand og plantepassere. Om sommeren, det vil sige fra maj til september, suppleres der med op til 100 løsansatte ikke-faglærte gartnere. De rekrutteres via et vikarbureau fra især Polen, Litauen og Ungarn, og flere af disse medarbejdere kommer mange år i træk og er her i op til ni måneder af gangen. Dertil kommer ledelsen, medarbejderne på kontoret og på kraftvarmeværket. Om konkurrencen Der er meget vanskeligt at konkurrere på prisen på tomater, fordi der er nogle meget store tomatgartnerier i Holland, Spanien og Italien, som kan levere billigt. Det betyder, at de tomater, der produceres herhjemme, skal have nogle ekstra kvaliteter. Indtil nu har danske forbrugere gerne villet give lidt mere for at få en bedre kvalitet, men de store supermarkedskæder er - måske på grund af krisen - bekymrede for, om der er ved at ske en ændring på dette område. Fordi produktet tilhører dagligvaresortimentet og er letfordærveligt, kan indkøberne ringe den ene eftermiddag og have de friske varer i butikken næste morgen. Dette gør det til en stor fordel at være en stor virksomhed og ligge tæt på markedet. Situationen har været sværest for de mellemstore gartnerier, og mange danske gartnerier har måttet lukke. I dag er der i Danmark kun 4-5 store tomatavlere, som har formået at effektivisere deres produktion. For Katrine og Alfreds Tomater er det måske i modsætning til hvad man forestiller sig en fordel, at der er mange danske leverandører, således at man kan være markedsledende og 14

15 selvforsynende i sæsonen. Erfaringen er, at når nogle af de danske producenter lukker, går ordrerne ud af landet typisk til Hollænderne. Om produktionen Alle tomatplanterne bliver høstet hver dag, og tidsdimensionen spiller en stor rolle. For at kunne få varerne friske videre, er det vigtigt at være færdig til tiden. Ud over høsten af tomaterne er der en fast ugentlig rutine i alle drivhusene, hvor visne blade og sideskud pilles af, og planter snos og bindes op. Som nævnt er produktionen kemikaliefri, og der er igangsat en decideret økologisk produktion i 2009, fordi dette måske kan blive et vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden. I forhold til tidligere er pakkeriet blevet en stor og vigtig del af produktionen. Det hænger sammen med, at der anvendes mange forskellige pakkemetoder afhængig af produkt og kunde, og meget tyder på, at pakkeopgaven bliver større og større. Således er der flere, der gerne vil have private labels på pakkerne. Medarbejderne De ikke-faglærte I en lang periode har det været meget vanskeligt at tiltrække ikke-faglært arbejdskraft til gartneriet, og virksomheden har derfor valgt vikarløsningen. Det er ikke blevet efterprøvet, om dette har ændret sig i forbindelse med krisen. Det hænger sammen med, at Katrine og Alfreds Tomater er godt tilfredse med den udenlandske arbejdskraft, der arbejder for dem. Medarbejderne arbejder på variabel deltid, som er en mulighed, når man arbejder med høst og plukning, det vil sige, man kan tilpasse arbejdstiden efter høstmængden. Det vigtigste krav i forhold til sæsonarbejdskraften er, at medarbejderne kan arbejde hurtigt og stabilt. De faglærte og tillærte De faglærte og tillærte medarbejdere har ansvaret for plantepasningen, det vil sige, at det er dem, der overvåger, om alle planter er i god trivsel, eller om der er sygdoms- eller skadedyrsangreb. Hvis der er behov for det, er det deres ansvar at sætte ind med forholdsregler som f.eks. biologisk skadedyrsbekæmpelse. Denne gruppe arbejder alene og meget selvstændigt og tilrettelægger selv deres arbejdstid. De aflønnes i forhold til hvor mange planter, de har ansvaret for. Deres tilbagemeldinger om planternes trivsel er helt central for gartneriet, og det har derfor stor betydning, at det er dygtige, ansvarsbevidste gartnere. Arbejdsledere - mellemledere Mellemlederen har det overordnede ansvar for plukning og pasning af planterne i flere blokke. Mellemlederne er faglærte gartnere, en er jordbrugsteknolog med speciale i økologisk produktion. Det er et krav, at de har gartnerividen for at kunne varetage denne funktion. I hver blok er der en til to daglige arbejdsledere, som enten er faglærte eller tillærte gartnere, og som har ansvaret for kvalitet og personaleledelse. 15

16 Ledergruppen, kontoret og kraftvarmeværket I denne gruppe er der ansat medarbejdere med ikke gartnerfaglige kompetencer, og som er salgsuddannede eller har en maskinmesteruddannelse. I Salgsafdelingen er salgsteknik vigtigere end gartnerkundskab, men det er selvfølgelig nødvendigt med produktkendskab og en vis basisviden om produktionen. Faglært eller ikke-faglært: Gartneriets opfattelse Mange af opgaverne i gartneriet er rutineprægede og kræver ikke nødvendigvis gartnerindsigt eller -viden. De faglærte gartnere har gennem deres uddannelsesvalg og det at have gennemført en uddannelse vist en grundlæggende interesse i planter og gartnerivirksomhed, men en ikke-faglært med flere års erfaring kan på mange måder være lige så god og lære at løse de opgaver, der er. Den ambitiøse faglærte gartner skal blive mellemleder. I dag er det sådan, at den enkelte arbejdsleder i et drivhus ikke selv kan bestemme ret meget, fordi alting hænger sammen i den store sammenhængende produktionsvirksomhed, som gartneriet er. Kvaliteten af arbejdet i husene er selvfølgelig vigtig, herunder som førnævnt tilbagemeldinger og observationer af planterne. Men de fleste forhold, som f.eks. klima og vanding, styres centralt. Indholdet i de ledende faglærte stillinger er meget varieret og udfordrende især i relation til klimastyring (der kan være op til seks forskellige temperaturer i løbet af en dag), vanding og lys (mindre lys betyder mindre udbytte, og kunstigt lys er dyrt). Det betyder, at der løbende skal træffes en række vigtige beslutninger med vidtrækkende økonomiske konsekvenser. Mange af de gartnerimæssige opgaver ligger på computeren især vedrørende klimastyring og gødning og det er derfor helt centralt, at mellemlederne er avancerede computerbrugere. Vi har fortsat brug for dygtige gartnere på flere niveauer. Men også det ikke-faglærte arbejde kræver ansvarlighed og kvalitetsbevidsthed. Uddannelse Gartneriet betragter uddannelse som en fordel for virksomheden såvel som for medarbejderne. For virksomheden er det godt, når flere ved mere, på trods af at der er mange automatiske overvågningssystemer og kvalitetsstyringssystemer, der er med til at sikre, at produktionen forløber forsvarligt. I mange job er det derfor ikke nødvendigt med en faglært gartners viden. Gartneriet vil gerne tage et medansvar for, at der uddannes faglærte gartnere, og det er derfor planen, at der hele tiden skal være en til to elever. Gartneriet gennemfører danskundervisning for de udenlandske medarbejdere hovedsagligt polakker der starter som vikarer, men som ender med at blive fastansatte. Megen af den efteruddannelse, som de faglærte og tillærte har brug for, er specifik og målrettet konkrete problemstillinger. Typisk leveres den af leverandørernes konsulenter, som har megen viden inden for deres område (f.eks. gardinstyring eller gødning). Gartneriet mener, at der er behov for uddannelse og efteruddannelse, der kan ruste de faglærte medarbejdere, således at de kan overtage arbejdslederopgaverne og mellemlederopgaverne. Uddannelse kan gennemføres i lavsæsonen, om vinteren, og måske kunne nogle elementer fra procesteknologuddannelsen indgå (f.eks. vedrørende gødning og skadedyrsbekæmpelse). 16

17 Relevante emner er f.eks.: Klimastyring Økologi i væksthuse Biologisk bekæmpelse Kvalitetssikring 6.2. Fairytale Flowers Fairytale Flowers PKM A/S. Slettenvej 215, Odense Fairytale Flowers har et drivhusareal på m², hvortil der kommer m² frilandsareal. Årligt produceres der ca. 20 mio. potteplanter, og gartneriet er dermed Danmarks største potteplantegartneri. Hovedproduktionen består af efterårs- og forårskaktus, klokkeblomster og sommerfuglelavendel. Produktionen er opdelt i tre kulturafdelinger (kaktus, friland og Campanula) samt et pakkeri. Produktionsplanlægning sker ved hjælp af et IT-styringssystem. Gartneriet afsætter varer til grossister og til detailhandelen, og ca. 90% af produktionen går til eksport. Gartneriet arbejder intensivt med produktudvikling og forædling og bruger desuden mange ressourcer på at brande navnet Fairytale Flowers. Gartneriet prioriterer produktudvikling og innovation højt og anvender omkring 5% af omsætningen til det. Medarbejderne Der er ca. 170 fuldtidsansatte, hvoraf omkring 158 er fastansatte, mens resten er vikarer, der er ansat i de to højsæsoner, som gartneriet har, nemlig foråret og det tidlige efterår. De fleste af vikarerne kommer fra Polen og rekrutteres gennem et bureau. 82 af de fastansatte medarbejdere er ikke-faglærte, 9 er tillærte og 67 har en erhvervsuddannelse, som imidlertid kan være andet end væksthusgartneruddannelsen. I udviklings- og ledelsesfunktionerne er der desuden ansat 4 gartneriteknikere og 4 hortonomer Arbejdsopgaver i produktionen Der er flest ikke-faglærte i produktionen. Deres hovedopgaver består i at stikke stiklinger (eller at overvåge de maskiner, som stikker stiklingerne), at flytte planter (eller overvåge) og at pakke blomsterne til forsendelse. Gartneriet er imidlertid af den klare opfattelse, at man ikke vil kunne klare sig uden faglærte gartnere. Når produktionen automatiseres, er det først og fremmest de ikke-faglærtes arbejde, der forsvinder. De faglærte har en basisviden om plantefysiologi, kemi, plantevækst og planteproduktion, som de ikke-faglærte ikke har, og som man vurderer, at de kun vanskeligt kan tilegne sig gennem efteruddannelse og sidemandsoplæring. Nogle af de faglærte gartnere i produktionsafdelingerne arbejder blandt andet som afdelingsledere og har dermed både et plantefagligt ansvar og et personaleansvar. Andre arbejder som kulturansvarlige og har det plantefaglige ansvar. Det vil sige, at de er ansvarlige for produktion af én art eller type af plante. Både afdelingsledere og kulturansvarlige har 17

18 faglærte gartnere til at hjælpe med de plantemæssige opgaver. Endelig er der i produktionen ikke-faglærte, som har ansvar for delprocesser og dermed fungerer som teamledere for et mindre team, der typisk består af timelønnede/vikarer. Virksomheden mener, at de faglærtes arbejde og ansvar adskiller sig fra de ufaglærtes på den måde, at de faglærte skal kunne foretage en faglig vurdering af planternes tilstand, herunder foretage målinger af jordens tilstand (ledningstal, fugtighed) og anvende resultaterne i en justering af de computerprogrammer, som styrer tilførsel af vand, næring og lys. Disse krav mener man ikke, at man kan stille til en ikke-faglært. I højsæsonerne, når der er rigtig travlt, er det et krav, at gartnerne skal indgå i produktionen på linje med de ufaglærte, de må altså ikke føle sig hævet over at arbejde i f.eks. pakkeriet Produktudvikling I produktudviklingsafdelingen er hovedopgaven krydsningsarbejdet. Der udvælges målrettet efter bestemte egenskaber, som man ønsker at fremme, og gartneriet ser store perspektiver i egentligt arbejde med genmodificering. Men dertil er man ikke nået endnu. Produktudviklingschefen har en uddannelse som hortonom fra Landbohøjskolen (nu: Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet). I afdelingen arbejder endvidere 2-3 faglærte og et par ikke-faglærte, som laver det manuelle arbejde i forbindelse med udvikling af nye kulturer Salg I salgsafdelingen er der også ansat medarbejdere med gartneruddannelse, som har en særlig interesse i at arbejde med salg. Gartneriet har afholdt interne kurser i salg Fremtidige muligheder og udfordringer Derimod er energiforsyningen stadig en stor udfordring. Den største omkostning i produktionen er løn, men energi udgør 30% af lønomkostningerne. Varme fås fra fjernvarme, der bruges automatisk varmestyring, og man tænker meget i isolering af husene. Der spares på elektricitet ved fortrinsvis at bruge tilskudslys om natten. Gartneriet deltager i et udviklingsprojekt sammen med Energi Fyn og Syddansk Universitet, hvor en ny form for plantelys, der vil kunne reducere elforbruget med 40%, er blevet testet. Miljø er også centralt. Gartneriet deltager i et internationalt miljøsamarbejde inden for gartneriområdet, MPS og bruger i stort omfang, men dog ikke udelukkende, biologisk bekæmpelse af skadedyr og sygdomme. Kemiske midler farvekodes efter miljøpåvirkning, så det er let for medarbejderne i produktionen at vælge den mindst indgribende løsning. For at reducere vandforbruget opsamles regnvand fra tagfladerne og recirkuleres. Alt organisk affald komposteres. 18

19 Efteruddannelse De krav, der stilles til medarbejdernes kvalifikationer i forbindelse med håndtering af styringssystemer og miljøtiltag, indløses i høj grad gennem efteruddannelsesaktiviteter, som forestås af systemleverandører. Udvikling og uddannelse ses som en søge-læreproces, og sidemandsoplæring spiller en væsentlig rolle. 7. Efteruddannelse af hvem og i hvad 7.1. Målgrupper for efteruddannelse Undersøgelsen peger på, at efteruddannelse på væksthusområdet bør tænkes i et bredere perspektiv end de faglærte væksthusgartnere. Vi har identificeret følgende målgrupper for efteruddannelse: Ufaglærte medarbejdere i produktionen, herunder udenlandske medarbejdere, som er ansat i længere sammenhængende perioder Nyuddannede faglærte væksthusgartnere Væksthusgartnere med en ældre uddannelse Ledelsen i gartnerierne Væksthusgartnerne i Danmark har ikke stor tradition for at deltage i formaliseret efteruddannelse på uddannelsesinstitutionerne, og i den udstrækning, de går på efteruddannelse, er det typisk i de meget teknisk konkrete fag eller i fag, hvor det er et krav, at man skal have certifikat (f.eks. sprøjteuddannelserne). Det betyder naturligvis ikke, at der ikke finder efteruddannelse sted. Det foregår bare uformelt og ikke hos de offentlige uddannelsesinstitutioner. Megen efteruddannelse af medarbejderne foregår i forbindelse med introduktion af nye materialer, og der vil leverandøren typisk gennemføre uddannelsen Indhold i efteruddannelse På baggrund af undersøgelsen kan der drages en række konklusioner, som vedrører udviklingen og perspektiverne for de danske væksthusgartnere, og som har konsekvenser for væksthusgartnernes kompetencer. Bæredygtighed Bæredygtighed vil i fremtiden formentlig skulle ses både som en nødvendighed og en mulighed, herunder energioptimering, fair trade og økologi. Energioptimering foregår allerede i alle væksthuse, og der forventes yderligere fokus på området, ligesom spørgsmålet om, hvordan forbruget af vand kan optimeres, er helt centralt. Måske kan der udvikles et kursus: Spar på vandet for miljøet og din økonomis skyld!. Fair trade inden for planter og grøntsager er et relativt nyt område i forhold til danske produkter, og der er i branchen debat om det meningsfulde og salgbare ved at markedsføre varer med fair trade. 19

20 Der har længe været økologiske tomater på markedet, som forhandles til en pris, som kunderne kan og vil betale. Imidlertid er der en række andre danske væksthusprodukter (agurker, peberfrugter etc.), som mangler at få det samme økologiske løft, og her kunne der måske være en særlig niche for danske produkter. Måske ville der også være potentiale i økologiske potteplanter, som var avlet uden væksthæmmer og kunstgødning, og som kan plantes ud i haven, når stuepynten er gået af dem, hvorved bæredygtighedsperspektivet også ville komme med. Der findes allerede såkaldte luftrensende planter, men planternes miljøegenskaber vil formentlig kunne udvikles yderligere. Forudsætningen herfor er, at væksthusgartnerne indgår aktivt i produktudvikling og innovation i endnu større udstrækning, end de gør i dag, og tager trends i forhold til bæredygtighed og økologi med i deres udviklingsplaner. Produktudvikling Hvis de danske produkter, som i de fleste tilfælde er dyrere end f.eks. tilsvarende produkter fra Holland, skal klare sig i konkurrencen, skal forbrugerne opleve, at de får en merværdi for pengene. Produkterne skal måske emballeres på en særlig måde, der skal være en særlig historie knyttet til produktet eller producenten, eller varen skal være convenient som f.eks. skoleagurker, der passer lige i en dansk madpakke, eller en portionsanrettet grøn salat eller frugtsalat, som den travle alenepige kan spise med god samvittighed. Der er et behov for mere fokus på, hvad kunderne mon kunne ønske sig, og hvordan vi kan producere det. Blomster og grønne planter som en del af bolig- og haveindretningen Det har været en stor succes at lancere orkideer på det dansk marked, først som noget eksklusivt i det moderne, tjekkede hjem. I dag har alle orkideer, og de forhandles til billig pris i supermarkederne. Orkidetrenden og den massive markedsføring af orkideer er udviklet i samarbejde mellem gartnerier og grossist. Efteruddannelsesbehovet vil her som inden for en række af de øvrige områder være, at gartnerne skal være innovative trendspottere, der også tør at satse på at gå nye veje. Kundepleje I havecentre, planteskoler og gartneriudsalg skal væksthusgartneren både være fagligt stærk på det grønne område, kunne rådgive og vejlede kunderne og inspirere til mersalg (blomstergødning, jord, værktøjer etc.). Gartneren må ikke stå med ryggen til kunden og passe planterne, siger chefen for en stor planteskole, som i øvrigt er meget bevidst om, at virksomheden har brug for de plantefaglige kompetencer, men ikke har råd til at ansætte personer, som kun har disse kompetencer. Der kan være brug for at få uddannet nogle gartnere, som er salgsfolk og har indsigt i produktudvikling og markedsføring (i forhold til gartnerierne). De, der skal være på planteskolerne og deltage i salgsleddet, skal have lyst og viden om andet end det klassiske grønne område. 20

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Væksthusgartnernes efteruddannelse?

Væksthusgartnernes efteruddannelse? Væksthusgartnernes efteruddannelse? Annemarie Holsbo, Center for Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut, oktober 2010. Opfølgningsnotat på projektet: Væksthusgartnere andet og mere end grønne

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.

Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14 The Innovation Board Odense, den 7. januar 2014 Henrik Karlsen, partner Vores mission Vi skal hjælpe virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne gennem strategiske, systematiske og værdiskabende tilgange

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 85 96 98

Læs mere

Temarapport. Danske gartneriers markedsføring 2009. Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S

Temarapport. Danske gartneriers markedsføring 2009. Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S Temarapport Danske gartneriers markedsføring 2009 Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemformulering... 1 1.3. Metode... 2 1.4

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Havelivet. dk potteroser

Havelivet. dk potteroser I loftet hænger potter med de lus, som giver næring til snyltehvepse, der lægger deres æg i bladlus på rosenplanterne ren biologisk. skadedyrsbekæmpelse. Denne røde sort hedder Kiss Kordana. Potteroser

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Byggeriets Industrilederuddannelse. til dig der vil videre

Byggeriets Industrilederuddannelse. til dig der vil videre Byggeriets Industrilederuddannelse til dig der vil videre Skyd genvej til de nødvendige kompetencer Betonindustrien har mange mellemledere, som i det daglige tager store beslutninger, gennemfører forhandlinger

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Nominerede nyheder til Floradania Innovation Award 2014

Nominerede nyheder til Floradania Innovation Award 2014 INDOOR PLANTS 2014 Clematis hybrida x Tekla Garland Evipo069(N) Poulsen Roser A/S Poulsen Roser A/S har som de første forædlet en klematis med den nye egenskab, at den kan anvendes som indendørs potteplante

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud Produktkendskab og fag-/ områdespecifikke kurser Kunne du godt tænke dig at lære produkterne i din afdeling bedre at kende for at give kunderne en bedre vejledning? Er der opgaver i dit daglige arbejde,

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Fradrag for Grøn energi

Fradrag for Grøn energi Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2011. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2010, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2011.

Læs mere

Virksomhedscase slagter

Virksomhedscase slagter Udfordringerne i slagterbranchen Detailslagtere tilhører den gruppe af specialbutikker, som er kommet under øget pres fra fra nye forretningsmetoder, ændret forbrugeradfærd og naturligvis også kundernes

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Partnerskab giver System Frugt pålidelige pakkearbejdere

Partnerskab giver System Frugt pålidelige pakkearbejdere Partnerskab giver System Frugt pålidelige pakkearbejdere Partnerskab mellem System Frugt og Borup Pakkeri afhjælper System Frugts rekrutteringsudfordringer, og varerne kommer hurtigere ud til kunderne.

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Fertin Pharma. er kommet fra R&D, og udfordringen har været at få det ud i organisationen.

Fertin Pharma. er kommet fra R&D, og udfordringen har været at få det ud i organisationen. Fertin Pharma Hos Fertin Pharma bygger man en samlet dataplatform op, som gør samtlige data i virksomheden lettilgængelige for alle. Udviklingen i dataanvendelse er kommet fra R&D, og udfordringen har

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere