Generationer i dialog Æstetiske og litteraturpædagogiske potentialer i senmoderne dansk ungdomslitteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generationer i dialog Æstetiske og litteraturpædagogiske potentialer i senmoderne dansk ungdomslitteratur"

Transkript

1 Artikel om ungdomslitteratur Generationer i dialog Æstetiske og litteraturpædagogiske potentialer i senmoderne dansk ungdomslitteratur Bodil Kampp

2 Nedenstående artikel er i sin oprindelige form skrevet i foråret 2002 til et særnummer om ungdomslitteratur for det australske tidsskrift Crearta Vol 3 No 1. University of Technology Sydney. Southern Winter Publikationen er netop udkommet (jan. 2004). Den indeholder udover gæsteredaktør Maria Nikolajevas forord samt nedenstående artikel to andre artikler af hhv. Roberta Seelinger Trites og Judith Inggs. I et kreativt tillæg kan man desuden læse Ulf Starks essay: A Conversation in Heaven. Se publications/crearta/html. Artiklen: Generations in dialog. The literary and pedagogical potential of modern Danish literature of youth foreligger her i en dansk version. Bodil Kampp feb Generationer i dialog Æstetiske og litteraturpædagogiske potentialer i senmoderne dansk ungdomslitteratur Af Bodil Kampp I Danmark udkommer i disse år, ligesom i det øvrige Norden, en stigende mængde ungdomslitteratur som er præget af høj litterær kvalitet og formeksperimenter. Men denne smallere del af ungdomslitteraturen opsøges ikke umiddelbart af den brede del af ungdommen. Den dyrebare frie tid bruges i højere grad på billed- og musikmedier og på samvær med kammerater. Hvis den nutidige, komplekse ungdomslitteratur ikke formidles, bliver den derfor stående på bibliotekernes hylder og havner hurtigt i magasinerne. I den del af grundskolen hvor eleverne er mellem 11 og 17 år har lærerne stor frihed til at vælge både stof og metode. Men mange lærere er usikre over for de kunstneriske udtryksformer i børne- og ungdomslitteraturen, og derfor fravælger de ofte den komplekse litteratur som indhold i undervisningen. I min afhandling: Barnet og den voksne i det børnelitterære rum (Kampp 2002) peger jeg på to barrierer der rejser sig i forhold til disse tekster. 1) For det første kræver det nogle kompetencer som litteraturlæser som langt fra alle lærere eller elever besidder, og 2) for det andet viser mange sig at have forudfattede meninger om hvilke dele af verden der skal fremstilles i børne- og ungdomslitteraturen, og ikke mindst om hvordan det bør gøres. De lærere der med baggrund i et efteruddannelsesforløb om den nutidige, komplekse ungdomslitteratur alligevel tager mod til sig og læser disse tekster med deres elever, kan til gengæld berette om særdeles vellykkede undervisningsforløb. Teksterne viser sig nemlig at indeholde nogle unikke potentialer for unges æstetiske erkendelse af det levede liv i deres egen tid. Denne artikel giver eksempler herpå. Her er tale om ungdomslitteratur som benytter komplekse narrative strategier, og som er skrevet og udgivet inden for de sidste 20 år. Det er en litteratur man kunne kalde senmodernistisk. Teksterne er udkommet indenfor det sociologer omtaler som det senmoderne. Begrebet skal forstås som æstetiske udtryk for en tilværelse der ligger i forlængelse af det moderne. I samme bog benytter forfatterne (post)modernistiske formtræk som de også forekommer i voksenlitteraturen side om side med mere traditionelle børne- og ungdomslitterære former. Den litterære kompleksitet viser sig som genreblandinger, kompleks temporalitet, eksempelvis med brud på det enstrengede, kronologisk fremadskridende hændelsesforløb, skiftende person- og fortællerperspektiver, større udnyttelse af stilistiske virkemidler, intertekstualitet, udviskning af grænser mellem drøm og virkelighed, brug af surrealistiske og groteske former samt metafiktion. Kompleksiteten i teksterne gør det muligt i lige så høj grad at formidle indre psykiske virkeligheder hos personerne 2

3 som ydre, handlingsmættede begivenheder. Derved sættes spot på subjektet og på individets forhold til sig selv. Og i det omfang personerne agerer i en større eller mindre samfundssammenhæng, kommer der tillige fokus på den enkeltes forhold til det omgivende samfund. I denne artikel ser jeg først den ungdomslitterære kategori i relation til tre, internationalt markante forskningstilgange til ungdomslitteratur, og jeg giver mit bud på et karakteristiske væsenstræk ved den komplekse ungdomslitteratur der er udkommet siden Dernæst giver jeg eksempler på nogle af de fortællinger der videregives i denne ungdomslitteratur. Endelig udpeger jeg nogle af de erkendelsesmuligheder der ligger i at inddrage disse tekster som indhold i grundskolens litteraturundervisning. Ungdomslitteratur som litterær kategori I børnelitteraturens 200-årige historie har det været nødvendigt at modstille børnelitteratur og voksenlitteratur. Hvis vi ikke skelner mellem et børnelitterært og et voksenlitterært system, bliver det ikke muligt at tale om børnelitteratur og således heller ikke om forskning i børnelitteratur. Den nødvendige modstilling af børne- og voksenlitteratur har imidlertid også medført problemer. For det første bliver det vanskeligt overhovedet at tale om ungdomslitteratur. Bøger for unge udgives da også inden for både det børnelitterære og det voksenlitterære system, og på bibliotekets hylder er placeringen af denne litteratur i hhv. børneafdelingen og voksenafdelingen ikke altid indlysende. Den danske ungdomslitteratur jeg omtaler i denne artikel, er udkommet inden for det børnelitterære system. For det andet har modstillingen af de to litterære systemer med børnelitteraturens faste forankring i 1800-tallets romantiske strømning vanskeliggjort børne- og ungdomslitteraturens mulighed for at benytte modernistiske, komplekse narrative strategier. Børnelitteraturen har længe været forbundet med forestillingen om en sammenhæng mellem barnets og ordets uskyld (Rose 1992, s. 9). Megen børnelitteratur, hævder Rose, er skrevet ud fra et hensyn til den voksnes behov for at se barnet som et uskyldigt og aseksuelt væsen, og mange voksne har haft en tilbøjelighed til at lukke øjnene for hvad børn selv viser os det indebærer at være barn i dag. Dette faktum har hæmmet en mere tidssvarende fremstilling af hvordan sprog og virkelighed er indbyrdes afhængige størrelser. Ofte har man ikke ment at børn og unge kunne eller skulle erkende dette. Tre teorier om ungdomslitteratur Efter en periode i 90 ernes børnelitteraturforskning med fokus på ligheder mellem børnelitteraturens og voksenlitteraturens narrative strategier (Nikolajeva 1999 b) er der nu opstået et behov for en revurdering af børnelitteraturens og ungdomslitteraturens væsen, deres ontologi. Skolen er et sted hvor nye tiltag kun langsomt trænger frem. Der er brug for at vi udvikler begreber som kan hjælpe lærerne med at forholde sig til den nye ungdomslitteratur hvis den nutidige ungdomslitteratur skal legitimeres i danskundervisningen som andet end middel til at udvikle læselyst hos de unge. At dette naturligvis er en værdi i sig selv, fremgår af kulturministeriets første læselystpublikation Læsningens magi om børn, bøger og læselyst (2003). I den aktuelle, internationale børnelitteraturforskning er der flere bud på hvordan man kan væsensbestemme den nutidige ungdomslitteratur. Jeg vil nævne tre som vedrører tekstens indre forhold, og de er alle konstruktive at inddrage i forhold til artiklens 3

4 eksempelmateriale. Men artiklens danske eksempelmateriale demonstrerer tillige nogle træk det ikke hidtil har været almindeligt at sætte i forbindelse med hverken børne- eller ungdomslitteratur. Disse romaners formsprog sætter i særlig grad fokus på sproget som en side af den senmoderne erfaring med virkeligheden og på fortællingen som en grundlæggende erkendelsesform og betydning for identitetsdannelsen. Initiering Maria Nikolajeva tager udgangspunkt i Northrop Fryes opfattelse af litteratur som mytiske fortællinger der er kamufleret som beretninger om virkelige hændelser i en realistisk verden. I et studie af den svenske forfatter Peter Pohls ungdomsroman fra 1985, Janne min vän, foretager Nikolajeva en mytisk læsning af teksten. Med reference til Mircea Eliade peger hun på den indsigt som overgangsriternes initiation giver i tre fundamentale livsområder: det sakrale, døden og det seksuelle. Når hovedpersonen er blevet introduceret til disse tre aspekter, hævder hun, er barndommen ovre, og der er ingen vej tilbage til Arkadien. I børnelitteraturen, viser Nikolajeva, vender hovedpersonen således tilbage til barndommens ubekymrede idyl, mens der for hovedpersonen i ungdomslitteraturen ikke længere er nogen vej tilbage, barndommens uskyld er for altid tabt. Ungdomslitteraturen (Young adults fiction) viser endvidere den unge i en marginal position, men hovedpersonens mangler stadig evnen til at tage det sidste afgørende skridt mod voksentilværelsen. (Nikolajeva 1999 a, s Nikolajeva 2000). I de danske ungdomsromaner jeg omtaler her i artiklen, er initiationens tre indsigter tydeligvis til stede. Kærligheden og undertiden også erotikken mellem mennesker bliver et spørgsmål om liv og død, ligesom også det sakrale er til stede i alle romaner. Hvis det sakrale ikke bliver en livgivende indsigt for hovedpersonen, fremstilles det som en kendsgerning for en sekundær hovedperson eller som et livsaspekt der lægges frem til den unge læser at forholde sig til. Vækst Peter Hollindale fremhæver at processen fra barn til voksen dels er præget af kontinuitet, og dels af pludselige indsigter, åbenbaringer (ephifanies). For ham er det tilstedeværelsen af en ung hovedperson, samt forestillingen om vækst og kontinuitet i den enkeltes identitetsudvikling der konstituerer ungdomslitteraturen. Hollindale argumenterer for betydningen af at gøre termen ungdomslitteratur til en del af fagterminologien på linie med termen børnelitteratur når han siger: Youth is a long suspension bridge between childhood and adulthood, and these stories demonstrate its length and psychological importance in terms not only of texts and potential reading events but of actual lived experience. (Hollindale 1997, s. 116). Samtidig understreger han hvilken betydning bevidstheden om kontinuitet mellem barndommen- og voksentilværelsen har for de virkelige læsere, både barnet og den voksne. Hollindale fremhæver ungdomslitteraturens mulighed for at udtrykke hvad det indebærer at være ung. Det betyder at Hollindales begreb literature of youth dækker ungdomslivet som det fremstilles både inden for det børnelitterære- og det voksenlitterære system. Det er et standpunkt der i nogen grad sætter den ungdomslitterære kategori fri af de opdragelsesmæssige bånd som især børnelitteraturen har været underlagt. Forbindelsen mellem barndom og voksentilværelse er et tema i alle artiklens romaner, og i flere af dem fremstilles denne sammenhæng eller mangel på sammenhæng v.hj. af 4

5 hovedpersonens indre refleksioner og erkendelser. Men som noget særegent ved den danske ungdomslitteratur der udkommer indenfor det børnelitterære system, sker det gennem den narrative kommunikation mellem en voksen og en ung bevidsthed. Dette forhold er repræsenteret ved relationen mellem tekstens implicitte fortæller og tekstens implicitte læser. Den voksne bevidsthed udspændes via tekstens komplekse strategier mellem personernes, dvs. barnets og den unges, sansning og det voksne overblik og evne til at verbalisere. (Kampp 2002, s. 136). Magt og magtesløshed Roberta Trites fremhæver med udgangspunkt i Faucaults teorier om magt at ungdomslitteratur (adolescent novels), formidler indsigter i magt og magtesløshed både i personlige forhold og i den unges forhold til forskellige samfundsinstitutioner. Dét er et afgørende livsvilkår unge er nødt til at forholde sig til, og dette vilkår kendetegner frem for noget ungdomslitteraturen, hævder Trites. Om forskellen på børne- og ungdomslitteratur siger hun videre: Children s literature often affirms the child s sense of self and her or his personal power. But in adolescent novel, protagonists must learn about the social forces that have made them what they are. (Trites 2000, s. 3). Magt, siger hun, er overordnet begrebet vækst i denne litteratur, eftersom der ikke bliver tale om nogen vækst uden individets bevidsthed om sine muligheder i dette magthierarki. Ungdomslitteraturen fremstiller i følge Trites de unges magt og magtesløshed, dels over for personer og institutioner i det lokale og nationale samfund som hovedpersonen tilhører, og dels i en større, globale sammenhæng. Men i Trites eksempelmateriale retter oprøret mod autoriteterne sig i særlig grad mod forældrene. Hovedpersonernes oplevelse af hhv magt og magtesløshed gælder også de danske eksempler. Her forbindes den enkeltes afhængighed af det omgivende samfund med nødvendigheden af det individuelle valg, men afhængigheden er sat ind i en tids- og kulturbestemt kontekst. Dertil kommer at også sproget og især fortællingen kan ses som en mulig magtfaktor i tilværelsen. Men i den nutidige, komplekse, danske ungdomslitteratur sker det ikke ved at en autoritær fortæller forsøger at bemægtige sig læserens sind. Tekstens narrative polyfoni, dens flerstemmighed, sætter i nogen grad læseren fri til at gå i indre dialog med sig selv om tekstens mange forskellige udsigelser. Dialogen i teksten Jeg har i min afhandlings projekt været optaget af hvilke fortællinger den ene generation finder det vigtigt at formidle videre til den næste gennem ungdomslitteraturens formsprog. Når Hollindale taler om ungdom, omfatter det både den voksne fortællerbevidstheds erkendelse af ungdom, personernes oplevelse af ungdom, samt de faktiske læseres opfattelse af begrebet. De danske eksempler indeholder denne kompleksitet. Derfor er det nærliggende at se teksten i et generationsperspektiv, dels med et blik på den voksne bevidsthed, og dels med et blik på den unge bevidsthed, sådan som de er repræsenterede i teksten som hhv. implicit fortæller og implicit læser. (Kampp 2002, s. 29). Den implicitte læser forbereder som tekstinstans læserens tilstedeværelse i teksten (Iser 1994, s. 34). Det har betydning for tekstens potentiale i forhold til de faktiske læsere i skolens dialogiske rum. I en litteraturpædagogisk kontekst er det ud fra en semiotisk position, som bl.a. Isers, afgørende at den samlede tekst kommer til orde som en enhed af form og indhold. Det 5

6 komplekse formsprog er en væsentlig side af både indholdet og af den underforståede, narrative kommunikation som findes i al litteratur, det forhold som i teksten er repræsenteret ved forholdet mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser. Det er min tese at man kan bestemme ungdomslitteraturens væsen, dens ontologi, ved at iagttage spændingsfeltet mellem den litterære tekst som kunstnerisk udtryk og tekstens narrative kommunikationsforhold som spiller en særlig rolle i både børne- og ungdomslitteratur. Her er tale om en episk grundsituation hvor en voksen fortæller noget til et barn eller en ung i en dialogisk diakroni. Den modernistiske ungdomslitteratur jeg ser på, er kendetegnet ved at A) den formidler stof af central og eksistentiel betydning for unge. Ungdomslitteratur fokuserer på oplevelser, personer og erfaringer unge kan relatere til, og den imødekommer mange unges trang til at afprøve nye problemstillinger og reflektere over eksistensen. B) den litterære æstetik er udformet så unge på udgivelsestidspunktet kan føle der bliver talt til dem, ikke nødvendigvis alle unge, men nogle af dem. Her bliver unge, implicitte læsere taget alvorligt som sammensatte og reflekterende personer. Denne fagdidaktisk anvendelige bestemmelse kan vurderes fra flere sider: dels fra forfatterens og producentens side, dels fra formidlernes side, og dels fra læsernes side, de unge såvel som de voksne medlæsere. I en undervisningssammenhæng ligger der en særlig pointe gemt i det faktum at læserne dels er voksne, og dels er unge; de har nemlig hver deres rolle i undervisningen. Her er flere generationer repræsenterede både i og uden for teksten. Det kan skabe dialog og give mulighed for fællesskab og samhørighed mellem generationerne. Men det indebærer også en asymmetri, den dialogiske diakroni, der kan resultere i uoverstigelige modsætningsforhold. Ovenstående bestemmelse af ungdomslitteraturen kommer til udtryk i alle de seks romaner der skal omtales i det følgende. Analyserne illustrerer samtidig nogle af de fortællinger om at være ung der er på spil i disse romaner. Senmoderne dansk ungdomslitteratur 1. Sandhedssøgen quest som en udspændt bro mellem generationer Et spor i Rusland (1991) er en nutidig fortælling om en 14-årig ung pige, Jelena, kaldet den Tredje. Hun er vokset op i Danmark hos sine bedsteforældre der er russiske emigranter fra De holder som tidligere russisk adel Zartidens værdier levende. Dette står i grel modsætning til den udvikling der har fundet sted i den vestlige verden i vor tid ernes realitet med åbne grænser mod Rusland er den hverdagsvirkelighed der efterhånden går op for hovedpersonen. Her begynder hendes drifter og trang til frigørelse at røre på sig. Bedstemoren satte i samme alder slægten over kærligheden. Moren valgte i sin ungdom lidenskaben og stak af med en russisk artist som hun fik sin datter med. Men den lille piges opvækst overlod hun til sine dominerende forældre. Efter deres død beslutter Jelena at opsøge moren og sine russiske rødder: Jeg skal finde min mor, Jelena den Anden, for ellers kan jeg ikke blive voksen. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan. Men det er det altså. En blomst kan jo heller ikke vokse uden rod. (s. 73). Hendes tur med den transsibiriske jernbane bliver den quest hvor hun både får indsigt i slægtens fortid og får visioner om sin egen fremtid. Hun konfronteres med nye fortællinger om bedstemorens sammenstyrtede drømme. Moren genfinder hun først gennem en gammel kones beretning om det smertelige tab hun havde lidt: Hun havde mistet sit barn, men det var ikke det værste, sagde hun. Det der gjorde hende så fortvivlet, var at hun samtidig havde mistet sig selv (s. 6

7 169). Siden møder mor og datter hinanden i morens rette element: vildt ridende hen over Sibiriens sletter. Datteren finder både sine rødder og forbindelsen til det voksne liv, og moren finder sit barn igen og dermed forbindelsen til fortiden i sit indre og ydre liv. Læseren forstår sammen med Jelena hvordan lidenskabelige drifter udløser forskellige livsfortællinger i forskellige generationer: Et af de centrale svar på de væsentlige spørgsmål i denne roman er at individet selv foretager valgene i sit eget livs fortælling. 2. Fortællingen som erkendelse og katharsis Den afgørende betydning af at være i besiddelse af en personlig biografi hvor det er livsnødvendigt at finde forbindelsen mellem fortid og nutid, kommer også til udtryk i romanen Nøgen (1995). Det sker ikke kun gennem plotstrukturen og tematikken, det demonstreres også gennem fortællemåden. Den 25-årig jeg-fortæller sammenstykker en beretning om sin barndom som han husker den. Specielt kredser han om en hændelse der var så frygtelig at han først nu, 10 år efter, er blevet i stand til at tænke på den. Den mellemliggende periode ligger hen i mørke sammen med det frygteligste. En aften faldt hans fordrukne mor ned af kældertrappen, slog sig bevidstløs og døde, men det afsløres først hen imod slutningen af fortællingen. De narrative strategier illustrerer hvordan fortrængninger af traumer i den tidlige ungdom kan skabe tabuer i bevidstheden som det er nødvendigt at konfrontere sig med. Fortælleteknisk benyttes nemlig kriminalromanens gradvise afdækning af den afgørende hændelse. Kernen i denne roman er således ikke opklaringen af ydre hændelser, men hovedpersonens indre, psykiske udvikling i løbet af de syv dage han fortæller og omfortæller sin historie. Bruddet med den enkle fremadskridende handlingslinie udfolder sig gennem temporale spring mellem tre fortællelag hvor den 25-årige Peter fokaliserer sig selv som barn og ganske ung. De tre lag er: a) Peters beretning om hans barndom så det virker som om det er Peter på år der sanser, b) Peters beretning om hans nutidige liv og så c) jeg-fortællerens refleksion over selve fortællehandlingen der kommer til udtryk som et metatekstligt lag. De tre fortællelag forbindes spirituelt, men usentimentalt ved at en engel viser sig for Peter i alle tre lag, og herved etableres i Peter nogle indre forbindelser mellem de tre kvinder han for alvor har elsket i sit liv: moren, ungdomskæresten og den nye kvinde. Englen er aktør i fortællingen, et fantasem (Nikolajeva 1988, s. 113) der fremstilles gennem en underforstået konstruktion. Men dens funktion i den samlede narration udfoldes gennem en sofistikeret intertekstualitet hvor bibelske tekster, grotesk hverdagsrealisme og metaforisk sprog går i dialog med hinanden og samler sig til et litterært udtryk af stor skønhed. Gennem den voksne Peters beretning inviteres læseren ind i hans formulerede, men springende tanke hvor han igen og igen forsøger at give erindrings- og sansningsglimt fra barndommen en samlet mening. Derved bliver det muligt at iagttage hvordan selve fortælleprocessen på samme tid kan være en erkendelses- og en renselsesproces for den der fortæller. At det hverken i litteraturen eller i virkeligheden er så let at få hold på det man i narratologien kalder historiens lag, (Nikolajeva 2001) illustreres i en af Peters metafiktive afbrydelser: Ting sker på en mærkelig måde. Det er altid noget andet vi fortæller, når vi fortæller dét der er sket. Det der sker i virkeligheden, er så mærkeligt, at vi simpelthen ikke kan fortælle det sådan som det er. (s. 111). 7

8 Men fortælleforholdet er mere sammensat end dét. For bag Peters beretning aner man endnu en fortæller, nemlig den implicitte, voksne fortæller der har iscenesat den samlede fortælling i en bestemt kunstnerisk orden, uden om Peter 25. Det er den implicitte fortæller som har lagt handlingen ud i en nær fremtid, og som udfolder metaforik, fantastik og intertekstualitet i en indbyrdes gensidighed. Det er den implicitte fortæller der arrangerer det uventede nedslag af en guddommelig, universel kærlighed i form af englen, og som bestemmer at den skal optræde i fortællingen som et indslag af ubestemt fantastik. Og det er den implicitte fortæller der bestemmer fortællingens udgang hvor Peter føler sig nøgen og genfødt og for første gang parat til at tage sit liv på sig. Jeg-fortællerens skift mellem de tre diegetiske lag hvor de metafiktive overvejelser fylder meget, forhindrer en fuldstændig læseropslugthed og identifikation med hovedpersonen. Det komplekse fortællerhierarki leverer en række synsvinkelskift hvor læseren dels tilbydes empatisk indlevelse, og dels indirekte opfordres til reflektorisk distance. Her er ikke tale om at en autoritær fortæller med en fast distance til det fortalte søger at lægge beslag på læserens selvstændighed. Læseren stilles snarere over for en fortællesituation hvor en voksen fortællerbevidsthed lægger sin opfattelse af tilværelsessammenhænge frem til læseren som på denne måde tilbydes selv at tage stilling. For en mere udførlig analyse af romanen, samt en præsentation af det anvendte analyseapparat henvises til artiklen Komplekse narrationer andre fortællinger. (Kampp 2001). 3. Fortællinger er måder at tænke på I Eventyret om fjeren og rosen (1986) kommer den mandlige og kvindelige hovedperson, Aiwan og Ea, fra to vidt forskellige samfund der adskilles af et uigennemtrængeligt område. De er begge unge mennesker, og de forelsker sig opslugende i hinanden. Det bliver årsagen til romanens grundlæggende konflikt. Romanen falder inden for genren fantastisk fortælling, og her er tale om en lukket konstruktion hvor alle hændelser fremstilles i samme eventyrlige univers. (Nikolajeva 1988, s.36). Skønt her tilsyneladende er tale om en tidløs eventyrroman der også giver plads for mytiske forestillingsverdener, er der oplagte allusioner til den kolde krigs sidste periode i begyndelsen af 1980 erne, og det giver teksten ét af dens tidstypiske træk. Et andet tidstypisk træk følger af romanens komplekse, narrative strategi. Her fremstilles en mosaik af modstridende fortællinger om tilværelsen som personerne skal forholde sig til. De kastes ud i adskillelse, savn og had, og de overlever kun ved hjælp af en basal selvopholdelsesdrift, en vilje til at forholde sig selvstændigt til overleverede fortællinger, understøttet af sporadiske erindringsglimt om den kærlighed de engang havde sammen. Den heterodiegetiske fortæller fokaliserer begge hovedpersoner internt og fremstiller vedtagne, men modstridende sandheder om de samme forhold i flere samfund i et kompliceret fortællehierarki. Herved ledes læseren gennem mange perspektivskifter og tilbydes stof til refleksion, også over den aktuelle fortællings sandhedsværdi. Dét er usædvanligt i både børne- og ungdomslitteratur. Læserens tilbydes en aktiv og kritisk læserrolle. Når den implicitte fortæller lader plottets konflikt slutte med en genforening af de unge, kan det tolkes som eventyrgenrens symbolske udtryk for en livslang individuationsproces. Den personlige lykke er først mulig i det øjeblik, individet søger en højere form for lykke der også omfatter andre mennesker. Romanens på en gang flerstemmig formsprog og samlende fortælling indbragte den i 1987 kulturministeriets børnebogspris. Det var et tidspunkt hvor man med den franske poststrukturalist Francois Lyotard 8

9 hævdede de store fortællingers død. Men i denne roman mente man at finde en fortælling dæmmede op for denne tendens. Den vestlige tankegang der sætter individets selvstændighed højt, fremstilles i Eventyret om Fjeren og rosen som en positiv værdi, dels tematisk, og dels via de forskellige subjektpositioner som teksten tilbyder læseren at indtage. 4. Synsvinkelskift der bryder læserens trang til identifikation Vi har iført os ligklæder (1989) er en roman der på skræmmende vis har fået aktualitet efter 11. september Den sætter religioners globale forskellighed i forhold til samfundsmagt og i forhold til fællesmenneskelige, eksistentielle spørgsmål. Rammen om denne realistisk udformede fortælling er en flykapring. Hovedhandlingen udspiller sig over nogle få dage i flyet. Romanen fremstår som en fragmenteret fortælling med mange forskellige beretterperspektiver. En samtidig intern fokalisering af de to hovedpersoner giver først og fremmest læserne indblik i to unge menneskers følelser og tanker: dels en 13-årig, dansk flypassager, Martin, der rejser fra Kenya til København med sin far, og dels en af flykaprerne, en 16-årig palæstinensisk ung mand, Mazen. Gennem en teknik der udfolder stream of consciousnes, oplyses læseren om at Mazen som en af de få undslap udryddelseslejren Shatila i Libanon i 1982 mens familien omkom under de grusomste lidelser. Indre tankestrømme veksler med replikskifter og dokumentarisk rapport. Herved får læseren indsigt i flykaprerens bagvedliggende motiver, i hans tanker om sit liv og i hans forhold til den overmagt han er i besiddelse af de få dage, flykapringen varer. Indbyrdes når de to hovedpersoner med den iøjnefaldende navnelighed kun at udveksle få sætninger. De opdager at skønt de på det ydre plan er fjender, har de et skæbnefællesskab som består i at de begge har mistet deres mor. Og i begge tilfælde er det en følge af staters magt over individer. I denne roman er det ikke bare de to unge mænd der fokaliseres internt. Gennem en klippeteknik der kendes fra filmmanuskripter, kommer de øvrige personers udtalelser til at stå i grel modsætning til de uudtalte hensigter som indblikket i personernes tanker giver. På udgivelsestidspunktet endte flykapringer ikke som i dag; den gang blev kaprerne overmandet og skudt. Det gælder også romanens palæstinensiske hovedperson, blot undslipper en af de andre kaprere, og hermed åbnes for nye mulige terrorhandlinger. Den narrative strategi lader tilsammen mere information slippe igennem til læseren end personerne hver især sidder ind med. Narratologisk talt benytter forfatteren filter og glidning som fortællestrategi. Dette indebærer at de informationer der på et givet tidspunkt i teksten slippes ud til læseren er begrænsede af den internt fokaliserede persons sansningspunkt. Siden skifter fortællerperspektivet til at ligge hos andre personer, og set fra læserens position kan mange oplysninger tillige hentes i perspektivet hos den implicitte fortæller. Herved ledes læseren ud og ind af forskellige personers såvel som af fortællerens perspektiver på eksistensen. Og herigennem tilbydes læseren dels en empatisk indlevelse med de to hovedpersoner, og dels en distanceret refleksion. Det er et skift der giver læseren mulighed for at gå i indre dialog med sig selv om teksten og om eksistensen, og det er en færdighed det i vores multikulturelle og globale samfund må være væsentligt at udvikle. På trods af den krævende fortælleteknik viser praksis at selv utrænede, unge læsere der er fortrolige med filmmediets hastige klip let kan læse denne engagerende og handlingsmættede bog. I receptionen af denne bog kan man opleve at unge læsere i praksis udnytter de multimediale færdigheder de tilegner sig i deres fritid. 9

10 5. Dystopien, humoren og det groteske I science-fiction romanen De gale (1992) har Nogen spredt en virus der får alle voksne over 25 til at miste hukommelsen og mange til at blive sindssyge. Gennem radioen erklæres landet i undtagelsestilstand, og alle beordres af de øverste myndigheder til at blive inden døre. Men romanens to hovedfigurer, to drenge på 19 år, Steff og Topper, flygter om natten fra deres college i Sønderjylland for at komme hjem til Steffs familie i Helsingør. Undervejs slår de sig sammen med en jævnaldrende pige, Popsy. De møder et samfund i opløsning, og det fremstilles gennem surrealistiske og groteske vrængbilleder. De søger ly på forladte gårde hvor kreaturerne hænger døde i deres bidsler med opsvulmede maver. Forråelse og afstumpning er almindelige karaktertræk hos de voksne der stadig er ved deres fulde fem, og gennem alles kamp mod alle får nogle mennesker magten over andre og værdierne: benzin og rent vand. Det forunderlige ved romanen er at denne åbenlyse dystopi formidles med humor i replikker og scenarier. Den fremhæver det varme venskab mellem de to unge mænd, men tillige den jalousi der truer da de begge gribes af lidenskabelig kærlighed til Popsy. I en barsk, men alligevel humoristiske beskrivelse af opløsningens kaos, rejser romanen indirekte spørgsmålet: Hvem er det egentlig der er de gale? Steff finder ikke sin familie i live, den er forsvundet, og Topper bliver skudt. Om det er Popsy eller en vanvittig voksen der i mørket affyrer det dræbende skud, er usikkert. Sikkert er det imidlertid at det er Popsy s livsvilje der ligger bag hendes krav til Steff om at leve videre og fortælle. Hermed formulerer hun hvilken betydning fortællingen har for menneskers liv med hinanden: Forstår du hvad jeg siger til dig? Vi skal huske når den næste generation af gale kommer i fjernsynet og fortæller at alting går rigtigt til og at alting skal blive som før, så er det vi skal huske, og de gale kommer igen, de gale kommer altid igen og de vil eje verden... (Aakeson 1992, s ) 6. Genreblanding og ironi som narrative virkemidler Neondrengens profeti (1993) er en moderne kristus-fortælling hvor en parallelfigur til Jesus bliver født ind i et stærkt socialt belastet miljø blandt tyveknægte, ludere, junkier og pushere af en pige, Sara, på bare 10 år. Denne pige må optræde som voksen i forholdet til sine egne forældre, og hun bærer da også navnet Sara, ligesom Abrahams aldrende kone fra 1. Mosebog. Den 10-årige pige er den internt fokaliserede person hvis perspektiv vi hovedsageligt følger, men af og til fokaliseres også voksne personer internt. Jesusdrengen vokser lige så hurtigt som næstekærligheden breder sig i det lille samfund. Nu uddeler pusherne ironisk nok gratis narko til de afhængige. Men det er jo et problem for narkobagmændene, og drengen ender da også, tro mod forlægget med at blive skudt. Romanen er en modfortælling til den officielle konsensus i den senmoderne, vestlige verden om at vores samfund bygger på kristen næstekærlighed og humanisme. Samler man tekstens mange tråde, fungerer samfundet ifølge denne roman langtfra som vi i hverdagen ynder at fortælle den næste generation. Ifølge denne roman ER der ikke plads til kristen kærlighed i vores samfund, det er pengeinteresser og magt der styrer udviklingen. Næstekærligheden lever kun i afgrænsede perioder, og det er kun i det tætte samvær mellem mennesker at miraklet kan ske. I det øjeblik den kristne fortællings tolkningskraft forsvinder, udebliver også næstekærligheden. Denne roman provokerer både religiøse, ateister og tvivlere. 10

11 Genreblandingen i Neondrengens profeti har en særlig funktion. Den peger metatekstuelt på spørgsmålet om hvordan vi læser og tolker forskellige genrer i fortællinger. Som læser bliver man i tvivl om hvorvidt her er tale om en socialrealistisk fortælling af den mest barske slags, om romanen skal læses som en fantastisk fortælling, eller om teksten skal opfattes som en allegori. Romanen spidder nogle af de svære og uløselige problemer i et dansk velfærdssamfund der sætter social retfærdighed og direkte demokrati i højsædet. Og genreblandingen sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af eksistensen, samt ved hvordan vi læser og bruger den bibelske grundfortælling. Konsekvenser for den litteraturpædagogiske tænkning Alle tekster bærer præg af initiation, vækst, samt magt kontra magtesløshed. Det er alt sammen træk der lader til at karakterisere overgangen fra barn til voksen. Men dertil kommer disse teksters særlige fokus på det litterære sprog og på fortællingen som en væsentlig faktor i udviklingen af den personlige, sociale og kulturelle identitet. Indtil for små 20 år siden havde størstedelen af dansk ungdomslitteratur en åbenlys intention om at opdrage (Winge 1976, Weinreich 1992). Nu udfoldes det litterære sprog mere og mere gennem en avanceret fortælleteknik, bl.a. ved hjælp af skift i tid samt skift mellem person og fortællerperspektiv. De mange synsvinkelskift leder læseren ind og ud af forskellige personers sansningspunkter, både hos børn, unge og modne voksne. De hyppige skift i tid og i fortælleperspektiv befordrer læserens refleksion over det samlede narrative udtryk, og den interne fokalisering tilbyder læseren empatisk indlevelse. Også de metafiktive træk bidrager til at bryde den fortløbende, lineære fortælling, og metafiktionen forhindrer en ureflekteret læseridentifikation. Et sådant træk er måske også det problematiske ved den nye ungdomslitteratur hvis læserforventningen går i retning af den opslugende læseoplevelse. Andre litterære træk, såsom metaforer, humor, ironi samt intertekstualitet, befordrer til gengæld læserens indlevelse og fordybelse og indsigter i større sammenhænge. Med sin dynamiske, narrative strategi sætter fortællingen således fokus på formsproget. Hvor mange fortællinger brydes, tematiseres også selve fortællingen som identitetsskabende faktor. Bevidstheden om sprogets og fortællingens betydning for hvordan vi forstår vores liv, er centrale erkendelser for unge som de litterære tekster kan bidrage med. For at bringe eleverne på sporet af sådanne mønstre i teksten, må læreren selv have indsigter i den senmodernistiske ungdomslitteraturs potentialer. Dertil kommer at disse tekster ofte udfordrer det billede af tilværelsen læserne har, og det gælder både lærere og elever. I alle 6 romaner møder vi voksne der på forskellig vis har forvaltet sig selv og samfundet dårligt. De unge får måske en ny chance, og i nogle tilfælde er det den sidste. Teksterne fremstiller ikke sjældent dystopier. Men lige så ofte indeholder de modfortællinger der står i kontrast til dystopien. I de mørkeste af romanerne kan det være svært at få øje på optimismen, og de fleste af romanerne slutter åbent således at læseren selv må danne sig forestillinger om hvad der sker. Men retter man derimod opmærksomheden på sprogfladen og på fortællemåden kan man se optimistiske modfortællinger tone frem. Formsproget rummer nemlig ofte stor æstetisk skønhed og dybde, og ikke sjældent en storslået humor og underfundig ironi. Det er centrale tilværelsesindsigter der udfoldes i fortællefællesskabet mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser. Dette fortællefællesskab tilbydes den faktiske læser at træde ind i, og et sådant mentalt fællesskab mellem flere generationer er alt andet end dystopisk. Her møder den 11

12 unge netop en voksen bevidsthed der tager livet og næste generation alvorligt ved at udtrykke sig i en kunstnerisk form om forhold i tilværelsen der er fundamentale for både unge og voksne. Heri består den underforståede dialog mellem generationerne i teksten. Den flerstemmige og underforståede dialog der føres i teksten mellem den implicitte fortæller og implicitte læser, kan med fordel overføres til rummet uden for teksten. I modsætning til den didaktiserede børne- og ungdomslitteratur der er skrevet med den bevidste hensigt at påvirke læseren i en bestemt retning, giver den komplekse, senmoderne ungdomslitteratur i Skandinavien stof til en mere nuanceret forståelse af litteraturen og af tilværelsen. Vælger man at gøre den senmoderne ungdomslitteratur til indhold i litteraturundervisningen, har lærere og elever mulighed for i et socialt fællesskab at forholde sig til menneskers indre virkeligheder. Det kunne være et vigtigt modspil til de mange ydre virkeligheder vi præsenteres for i medieverdenen i øvrigt. Samtidig må det anses for at være en væsentlig færdighed at oparbejde i det multietniske samfund vi nu også i Danmark har haft i mange år. De senmodernistiske ungdomsfortællinger er et tilbud til lærere og elever om eftertanke og om at forstå sig selv i forhold til det liv der leves i disse år. I skolens dialogiske rum kan det således både ske gennem individuel, æstetisk erkendelse når den enkelte sidder med bogen og gennem det fælles æstetiske og kognitive arbejde i klassens fortolkningsfællesskab. - Og det er lærerens opgave at skabe rum herfor. Bodil Kampp, Feb

13 Referencer Bluitgen, Kaare, 1989, Vi har iført os ligklæder. Gyldendal, København. Chatman, Seymour, 1980, Story and discourse. Narrative Structure in Fiction and Film, Ithaca New York, Cornelle University Press. CREArTA. Journal of the Centre for Research and Education in the Art, University of Technology Sydney. Vol 3 NO 1 Southern Winter. Haller, Bent, 1993, Neondrengens Profeti, Høst & Søn, København. Hollindale, Peter, 1997, Signs of Childness in Children s Books. The Thimble Press, Woodchester. Iser, Wolfgang, 1994 (1976), The Act of Reading. A Theory of Aesthetic Response The John Hopkins University Press, Baltimore and London. Jensen, Louis, 1995, Nøgen, Gyldendal, København. Kampp, Bodil, 2001, Komplekse narrationer andre fortællinger. Børnelitteraturens væsen i kompleks børne- og ungdomslitteratur et eksempel, I: Torben Weinreich og Nina Christensen (red.): Nedslag i børnelitteraturforskningen 2, Roskilde Universitetsforlag. Kampp, Bodil, 2002, Barnet og den voksne i det børnelitterære rum, Danmarks Pædagogiske Universitet. Kampp, Bodil, 2004, Senmoderne børnelitteratur i skolen. Den implicitte læser og den faktiske. I: Bente Meyer og Helle Rørbech (red.): Perspektiver på dansk. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Læsningens magi: om børn, bøger og læselyst, 2003, Udarbejdet for Biblioteksstyrelsen af Monica C. Madsen, Kbh.: Biblioteksstyrelsen. Løgstrup, K.E., 1996 (1977), Børnesoldater I klassekampen, I: Torben Weinreich (red), Lyst og lærdom. Debat og forskning om børnelitteratur, Høst & Søn, Gylling, s Nikolajeva, Maria, 1988, The Magic Code. The use of magical patterns in fantasy for children, Almqvist & Wiksell International, Göteborg. Nikolajeva, Maria, 1999 a, Janne, min vän en väg utan återvändo, I: Eli Flatekval, et al (eds.) Forankring og fornying. Nordiske ungdomsromaner fram mot år 2000, Dansklærerforeningen/Forlaget, s

14 Nikolejeva, Maria, 1999 b, Children s, Adult, Human...? I: Sandra L Beckett (ed), Transcending Boundaries. Writing for a Dual Audience of Children and Adults, Garland Publishing. INC. New York and London, pp Nikolejeva, Maria, 2000, From Mytic to Linear. Time in Children s literature, Scarecrow, Lanham, Md. Nikolejeva, Maria, 2001, Børnebogens byggeklodser, Høst & Søns Forlag. Ottesen, Josefine, 1998 (1986), Eventyret om fjeren og rosen, Carlsen, København. Rindel, Gerd, 1991, Et spor i Rusland. Høst & Søn, København. Rose, Jaqueline, 1992 (1984), Peter Pan or the Impossibility of Children s Literature. The Macmillan Press LTD, London. Trites, Roberta Seelinger, 2000, Disturbing the Universe. Power and Repression in Adolescent Literature, University Of Iowa Press, Iowa City, USA. Weinreich, Torben, 1992, Askepots Sko. Børnelitteratur og litteraturpædagogik , Danmarks Lærerhøjskole, København. Winge, Mette, 1976, Dansk børnelitteratur , Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S. København. Aakeson, Kim Fupz, 1992, De gale, Gyldendal, København. 14

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi

Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi Indbildningskraft, empati, forestillingsevne og de fantastiske fortællinger Syn på børnelitteraturen Anskuelser. Slags & Genrer. Æstetik

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Forskningsprojekter vedrørende genreformationer i tekster for børn Refleksioner over det udvidede tekstbegreb i børnelitteratur- og literacyforskning

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Når børn vælger litteratur. Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen

Når børn vælger litteratur. Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen Når børn vælger litteratur Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen Afhandlingens forskningsdesign: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Kognitive analyser af populære seriebøger Meget enig i følgende udsagn: Drenge

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Ungdomslitteraturen opdrager på den fede måde!

Ungdomslitteraturen opdrager på den fede måde! Ungdomslitteraturen opdrager på den fede måde! Af Lone Billeskov Jansen Lone Billeskov Jansen,f.1972 Cand.pæd. i didaktik med særligt henblik på dansk fra Danmarks Pædagogiske Universitet 2004. Seminarieadjunkt

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Styrer danskbogen? Hvor styrer den hen? v/dorte Østergren-Olsen, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 15/ 16

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 15/ 16 De ugentlige dansktimer vil bestå af: - Diktater / skriveøvelser (selvstændigt arbejde) - Grammatikøvelser (både selvstændigt arbejde og læreroplæg). - Frilæsning-læseøvelser - Den resterende tid anvendes

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Globalisering, multikulturelle samfund, klimakonferencer Ordene indgår naturligt i dialogen, her hvor vi står ved begyndelsen af det 21. århundrede.

Globalisering, multikulturelle samfund, klimakonferencer Ordene indgår naturligt i dialogen, her hvor vi står ved begyndelsen af det 21. århundrede. Skolepolitik Forord Globalisering, multikulturelle samfund, klimakonferencer Ordene indgår naturligt i dialogen, her hvor vi står ved begyndelsen af det 21. århundrede. Vi er nok ikke helt entydige i vor

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere