Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau"

Transkript

1 Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ikke kan følge det uddannelsesniveau, som virksomhederne efterspørger. Tilbagetrækningsaftalen mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre løser ikke ubalancerne på fremtidens arbejdsmarked. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen, forskningsassistent Jeppe Druedahl, 16. maj 211 forskningschef Mikkel Baadsgaard & kommunikationschef Janus Breck Analysens hovedkonklusioner AE s kortlægning af fremtidens arbejdsmarked viser, at der i 22 vil mangle 3. faglærte, 5. med en kort videregående uddannelse, 81. med en mellemlang videregående uddannelse og 21. med en lang videregående uddannelse. Omvendt vil der være 14. ufaglærte og 79. med en gymnasial uddannelse i overskud på arbejdsmarkedet i 22. Tilbagetrækningsaftalen vil ikke kunne afhjælpe de uddannelsesmæssige ubalancer i 22. Reformen vil således ikke kunne hæve arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i forhold til det niveau, som virksomhederne efterspørger på fremtidens arbejdsmarked. Tværtimod vil en efterlønsafskaffelse bidrage til, at overskuddet af ufaglærte på fremtidens arbejdsmarked stiger lidt. Indregnes tilbagetrækningsreformen vil der i 22 mangle 25. faglærte, 52. med en kort videregående uddannelse, 83. med en mellemlang videregående uddannelse og 25. med en lang videregående uddannelse. Samtidig vil der være 18. ufaglærte og 75. med en gymnasial uddannelse i overskud på arbejdsmarkedet i 22. Frem for udelukkende at fokusere benhårdt på reformer, der øger arbejdsudbuddet i hænder, burde regeringen på den ene side satse på at sætte ordentligt gang i væksten, så der fremadrettet skabes flere arbejdspladserne, mens man på den anden side burde sikre, at alle unge gennemfører en uddannelse. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Diskussionen om øget arbejdsudbud: Behov for både hænder og hoveder Diskussionen om et øget arbejdsudbud i de kommende år har en stærk tendens til udelukkende at fokusere på manglen på hænder på fremtidens arbejdsmarked dvs. størrelsen af arbejdsstyrken. Det gælder ikke mindst i forbindelse med diskussionen om regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform. Finansministeriet skønner, at aftalen om senere tilbagetrækning mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre øger beskæftigelsen med godt 65. personer i 22. Det er imidlertid ikke kun arbejdsstyrkens størrelse, der har betydning for vækst og velstand i 22. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har ligeledes afgørende betydning. Der er således ikke kun hænder, men også hoveder, der kommer til at mangle på arbejdsmarkedet i 22. Manglen på arbejdskraft inden for de kommende 1 år er nemlig koncentreret om manglen på uddannet arbejdskraft. Som denne analyse viser, vil aftalen om senere tilbagetrækning ikke rykke væsentligt ved arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning i 22. Massiv mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 22 AE s fremskrivning af behovet efter arbejdskraft baseret på de seneste ca. 15 års historiske udvikling viser, at der vil komme massiv mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 22. Fremskrivningens hovedresultater er præsenteret i tabel 1. Som det fremgår, vil manglen på arbejdskraft inden for de næste ti år udelukkende koncentrere sig om mangel på uddannet arbejdskraft. Det betyder, at mens der i 22 vil være et overudbud af ikke-uddannet arbejdskraft, vil der i de kommende ti år opstå mangel på personer med en faglært uddannelse og personer med en videregående uddannelse. 1 Konkret viser fremskrivningen, som det ses af tabel 1, at der i 22 vil mangle: 3. personer med en faglært uddannelse 5. personer med en kort videregående uddannelse (KVU) 81. personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) 21. personer med en lang videregående uddannelse (LVU) Omvendt vil der være et overskud af 14. personer uden uddannelse efter folkeskolen (ufaglærte) 79. personer med udelukkende en gymnasial uddannelse Tabel 1. Arbejdskraftmangel og -overskud i perioden Arbejdsstyrke 22 Mangel (-) / Overskud (+) (B-A) Efterspørgselsbestemt Beskæftigelse (A) 1. personer Ændring i 1. personer Udbudsbestemt Beskæftigelse (B) Ufaglærte Gymnasiale Faglærte KVU MVU LVU I alt Anm: Se boks 1 for metode. Kilde: Økonomiske Tendenser 211, AE. 1 Mens manglen på KVU ere, MVU ere og LVU ere er især efterspørgselsdrevet, dvs. hovedsageligt skabt af virksomhedernes øgede behov for højtuddannet arbejdskraft, skyldes manglen på faglærte et kraftigt fald i udbuddet, dvs. at der i perioden uddannes for få personer med en faglært uddannelse. Tilsvarende er overskuddet af ufaglærte efterspørgselsbestemt, fordi virksomhedernes behov for ufaglært arbejdskraft falder, mens det omvendte gælder for personer, som kun har en gymnasial uddannelse. Her ventes udbuddet således at stige betydeligt, selvom virksomhedernes efterspørgsel efter personer, der udelukkende har en gymnasial uddannelse, ikke stiger tilsvarende. Boks 1 i bilag 1 beskriver metoden bag fremskrivningen i detaljer. 2

3 Aftale om senere tilbagetrækning: Øget beskæftigelse på 65. personer Aftalen om senere tilbagetrækning indebærer bl.a. en fremrykning af velfærdsaftalen i fem år og en gradvis reduktion i den maksimale efterlønsperiode fra fem til tre år. Regeringen skønner, at tilbagetrækningsreformen øger arbejdsudbuddet med godt 65. personer i 22. Heraf kan knap 5. henføres til fremrykningen af velfærdsaftalen, som indebærer en højere efterløns- og pensionsalderen, mens de resterende godt 15. personer afspejler den gradvise reduktion i efterlønsperioden mv.. Det er således fortrinsvis fremrykningen af velfærdsaftalen, der øger beskæftigelsen i 22. I det følgende tages der udgangspunkt i disse skøn kombineret med, at der gives et bud på uddannelsesfordeling af de 65. personer. Beregningen baseres på følgende: Der tages udgangspunkt i den faktiske uddannelsessammensætning (i 29) for de årgange, der berøres af tilbagetrækningsreformen i 22. Ved fremskrivning af uddannelsesniveauet for disse årgange tages der højde for, at dødeligheden er størst for lavest uddannede og lavest for det højest uddannede. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for de berørte årgange tager afsæt i det aktuelle tilbagetrækningsmønster for de seks hoveduddannelsesgrupper. Konkret tager beregningen udgangspunkt i, hvordan beskæftigelsesfrekvensen gradvist falder frem mod folkepensionsalderen for de forskellige uddannelsesgrupper. Disse beskæftigelsesfrekvenser er vist i figur 1a og figur 1b for de seks hoveduddannelsesgrupper. Figur 1a Beskæftigelsesfrekvens, uddannelse Figur 2a Beskæftigelsesfrekvens, uddannelse Pct Pct Pct Pct Ufaglært Gymnasium Faglært KVU MVU LVU Anm.: Baseret på RAS29, alder opgjort ultimo 28. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Anm.: Baseret på RAS29, alder opgjort ultimo 28. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Til at give et groft bud på uddannelsesfordelingen ved en fremrykning af Velfærdsaftalen (og gradvis reduktion i efterlønsperioden) er det beregningsteknisk antaget, at de faldende profiler for beskæftigelsesfrekvenserne skubbes mod højre i takt med, at efterløns- og folkepensionsalder øges. Det indebærer for eksempel, at beskæftigelsesfrekvensen antages at stige med 9 pct.-point for ufaglærte, der er 64½-65 år medio 22. Denne stigning er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for ufaglærte, der i dag er 62½-63 år (29 pct.), og beskæftigelsesfrekvensen for de nuværende ufaglærte, der er 64½-65 år. Grunden til, at det netop er disse nedslagspunkter, der er relevante, er, at uden tilbagetrækningsreformen, ville den pågældende årgang være på det sidste mulige efterløns- 3

4 halvår (dvs. 1. halvår), mens tilbagetrækningsaftalen medfører, at efterlønsalderen øges for denne generation med 2 år, således at årgangen i 1. halvår 22 kun vil være på det 6. mulige efterlønshalvår. Det 6. og 1. mulig efterlønshalvår svarer netop til de 62½-63-årige og 64½-65-årige, når efterlønsalderen er 6 år som i dag. På tilsvarende vis beregnes stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for alle øvrige (halvårs) årgange fordelt på uddannelse. Disse årgangs- og uddannelsesspecifikke ændringer i beskæftigelsesfrekvenserne sammenvejes med uddannelsessammensætningen for de pågældende årgange. Tilbagetrækningsreformen giver flest faglærte og ufaglærte til arbejdsmarkedet Overføres uddannelsesfordelingen fra denne beregning på regeringens skøn på 65. personer, viser tabel 2, at arbejdsudbuddet navnlig stiger blandt ufaglærte og faglærte. Af den samlede stigning i arbejdsudbuddet på 65. personer står disse uddannelsesgrupper således for godt 43. personer svarende til 66 pct. dvs. ca. to tredjedele. Udbuddet af personer med en mellemlang videregående uddannelse stiger med 12.5 personer med de anvendte beregningsprincipper. Det skal understreges, at den skønnede uddannelsesfordeling er behæftet med nogen usikkerhed. Det kan f.eks. ikke afvises, at antallet af ufaglærte bliver mindre end angivet i tabel 2, afhængig af hvor stor en del de berørte ufaglærte, der alternativt overgår til førtidspension, fleksjob mv. Tabel 2. Skønnet uddannelsesfordeling af stigningen i arbejdsudbuddet på 65. personer Ufaglært Gymnasier Faglært KVU MVU LVU I alt Antal personer Procentfordeling 25,1 3,1 41,3 6,4 19,2 5, 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Sammenholdes dette løft i arbejdsstyrken med over- og/eller underudbuddet af de forskellige uddannelsesgrupper fra AE s ubalance-fremskrivning (tabel 1), viser figur 2, at stigningen i udbuddet af faglærte alt andet lige næsten fjerner manglen på faglærte, mens manglen på personer med videregående uddannelser kun reduceres lidt. Derimod vil overudbuddet af ufaglærte øges yderligere, hvilket isoleret set risikerer at medføre et yderligere nedadgående lønpres og merledighed for denne gruppe. 4

5 Figur 2. Skønnet uddannelsesfordeling af stigningen i arbejdsudbuddet med 65. personer 1. personer personer Ufaglærte Gymnasiale Faglærte KVU MVU LVU Overudbud Tilbagetrækning -1 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Det er imidlertid afgørende at holde for øje, at hvis virksomhederne kunne få lov til at øge efterspørgslen efter de forskellige typer arbejdskraft med 65. personer uafhængig af udbuddet ift. tabel 1, må man forvente, at efterspørgslen vil rette sig mod alle uddannelsesgrupper. Hvis det antages, at efterspørgselsandelen efter de forskellige uddannelser holdes fast ift. tabel 1, vil muligheden for at efterspørge yderligere 65. personer medføre en stigning i efterspørgselen efter 12. flere ufaglærte, 21.5 flere faglærte, 5. flere KVU ere, 13. flere MVU ere og 7.5 flere LVU ere. Sammenstilles denne ønskede efterspørgsel med det merudbud på 65. personer, der er beregnet ovenfor, vil der mangle 25. faglærte, 52. med en kort videregående uddannelse (KVU), 83. med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) og 25. med en lang videregående uddannelse (LVU). Omvendt vil der være et overskud på 18. ufaglærte og 75. med en gymnasial uddannelse. Det viser tabel 3. Tabel 3. Arbejdskraftmangel og -overskud med tilbagetrækningsreform Arbejdsstyrke 22 Mangel (-) / Overskud (+) (B-A) Efterspørgselsbestemt Beskæftigelse (A) 1. personer Ændring i 1. personer Udbudsbestemt Beskæftigelse (B) Ufaglærte Gymnasiale Faglærte KVU MVU LVU I alt Anm: Det er antaget at udbuddet øges svarende til de ovenfor skitserede antagelser. Efterspørgslen øges med samlet 65., men således at uddannelses-fordelingen af virksomhedernes efterspørgsel i 22 fastholdes. 5

6 Kilde: AE. Beregningsresultaterne viser således, at mens tilbagetrækningsreformen vil øge overskuddet af ufaglærte, vil manglen på faglærte afhjælpes en smule. Modsat vil manglen på personer med lang videregående uddannelse stige en smule. Resultaterne afspejler grundlæggende, at uddannelsesniveauet blandt de 65. personer, som arbejdsstyrken stiger med i 22, er lavere end det uddannelsesniveau virksomhederne efterspørger i 22 i henhold til fremskrivningen. Regeringens tilbagetrækningsreform løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Aftalen om en tilbagetrækningsreform vil med andre ord ikke kunne afhjælpe de uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet, der tegner sig fremadrettet. Tilbagetrækningsreformen giver et støre arbejdsudbud målt i personer, men løser langt fra det grundlæggende problem på fremtidens arbejdsmarked: At arbejdsstyrkens uddannelsesniveau vil være alt for lavt i forhold til det niveau, som virksomhederne efterspørger. Som beregningerne viser, vil tilbagetrækningsreformen medføre en større gruppe af ufaglærte, der vil være i overskud på arbejdsmarkedet. Rykkes der ikke afgørende på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau bl.a. ved at der satses langt mere offensivt på at opfylde 215-uddannelsesmålene og ved øget voksen- og efteruddannelse vil tilbagetrækningsreformen således øge risikoen for stigende ledighed blandt de lavest uddannede og øget nedadgående lønpres. Frem for at fokusere benhårdt på reformer, der øger arbejdsudbuddet i hænder, burde regeringen på den ene side satse på at sætte ordentligt gang i væksten, så der fremadrettet skabes flere arbejdspladserne, mens man på den anden side burde sikre, at alle unge gennemfører en uddannelse. Lykkedes det ikke at hæve arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil manglen på uddannet arbejdskraft få alvorlige konsekvenser for udviklingen i dansk økonomi. Det gælder i forhold til lavere vækst og velstand, fordi et højere uddannelsesniveau giver en højere arbejdsmarkedstilknytning, flere arbejdstimer og højere produktivitet. Men det gælder ligeledes i forhold til den økonomiske ulighed i samfundet, hvor mangel på uddannet arbejdskraft vil resultere i større indkomstforskelle mellem uddannede og ikke uddannede, blandt andet via større løn- og arbejdsløshedsforskelle. Hvis ikke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau øges, risikerer vi alt i alt at få lagt en alvorlig bremse på den økonomiske vækst og velstandsudvikling i Danmark samtidig med, at der kommer et stigende pres på den økonomiske ulighed. Det er derfor altafgørende, at den danske uddannelsesindsats opprioriteres. Hvis vi forestiller os, at vi de kommende år kan rykke hurtigt og markant på de unges uddannelsesniveau, kan vi få reduceret nogle af de fremtidige ubalancer. Men selv i det meget optimistiske tilfælde, at vi allerede i 215 er i stand til at opfylde uddannelsesmålsætningerne, efterlader det fortsat store uddannelsesmæssige ubalancer på det danske arbejdsmarked. Derfor skal der ske nogle markante løft i de unges uddannelsesniveau allerede på helt kort sigt, hvis det skal have chance for at modgå de store underliggende uddannelsesmæssige ubalancer. Skal ubalancerne reduceres markant, skal vi ikke alene hurtigt have realiseret 215-uddannelsesmålene. Vi skal ligeledes sikre, at mange flere får taget enten en faglært eller en videregående uddannelse. Det gælder 6

7 med andre ord om at få flyttet flere af dem, der kun har en gymnasial uddannelse over til en faglært eller videregående uddannelse. Hertil kommer, at de grupper, der i dag allerede er på arbejdsmarkedet, skal videreuddannes. Her vil det være afgørende at udvikle mulighederne for, at ufaglærte kan opkvalificeres svarende til faglærte, og faglærte kan opkvalificeres svarende til en videregående uddannelse. Oven i disse tiltag kommer, at vi formentlig bliver nødt til at importere mere uddannet arbejdskraft fra udlandet. Set fra et dansk samfundsøkonomisk synspunkt bør dette imidlertid være den sidste løsningsmodel, fordi vi i så fald ikke får udnyttet de ressourcer, der allerede er i landet. 7

8 Bilag 1 Fremskrivningsmetode Boks 1. Metoden bag fremskrivningen af ubalancer Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft er baseret på de nyeste sammenhængende detaljerede registerdata for arbejdsmarkedet i perioden (RAS) opdelt på 19 erhverv og 22 uddannelsesgrupper (se appendiks 1). Erhvervsfordelingen er på kort sigt fremskrevet vha. en såkaldt multinomial logistisk model estimeret med maximum likelihood frem til 22. Denne metode tager til forskel fra lineære trends også højde for eventuel acceleration eller deceleration i udviklingen. Derudover er outputgabet inkluderet i modellen for at tage højde konjunkturelle svingninger. For hvert erhverv er efterspørgslen fordelt på uddannelsesgrupper estimeret med samme metode. Virksomhedernes efterspørgselsadfærd er selvfølgelig utrolig kompleks, og usikkerheden er derfor stigende i både tiden og detaljegraden. Fremskrivningen er lavet, så den på makroniveau afspejler AE s seneste konjunkturvurdering fra september 21 og AE s langsigtede fremskrivning af strukturerne på arbejdsmarkedet og outputgabet. Der er lavet en række beregningstekniske korrektioner for at tage højde for, at indfasningen af nye former for uddannelser i den seneste periode kan skævvride resultatet. Fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft er lavet på baggrund af AE s Uddannelsesmodel, som bruger de seneste overgangssandsynligheder (eksempelvis sandsynligheden for at en person med en gymnasial eksamen tager en given universitetsuddannelse) til at udregne de unges fremtidige uddannelsesmønster og derfor udviklingen i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Der er valgt en arbejdsstyrkefremskrivning, hvor der delvist tages højde for sammenhængen mellem højere udannelsesniveau og højere erhvervsfrekvens. I fremskrivningen regnes efterspørgslen efter arbejdskraft og udbuddet af arbejdskraft således som uafhængige størrelser. Den efterspørgselsbestemte beskæftigelse er nu den beskæftigelse fordelt på uddannelsesgrupper, som fremskrivningen viser, vil føre til, at virksomhederne og det offentlige får opfyldt deres ønsker. Den udbudsbestemte beskæftigelse er den beskæftigelse, som fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft, hvor der er korrigeret for, at ledigheden normaliseres fra det nuværende høje niveau til et lavere strukturelt niveau, tilsiger. I fremskrivningen er den strukturelle ledighed fordelt ud på uddannelsesgrupper under antagelse af, at de strukturelle relative ledighedsprocenter svarer til gennemsnittet for Den afgørende del af overledigheden skyldes dog simpelthen, at det nuværende ledighedsniveau er betydeligt over det forventede (strukturelle) i 22. I de historiske år, hvor RAS-tal ikke er tilgængelige, er ledighedens og beskæftigelsens uddannelsessammensætning kalibreret ud fra ledigheden og beskæftigelsen fordelt på a-kasser og disses seneste uddannelsessammensætninger. Manglen på /overskuddet af en given form for arbejdskraft er nu forskellen på de to. Hvis den efterspørgselsbestemte beskæftigelse er større end den udbudsbestemte beskæftigelse, er der mangel på arbejdskraft, hvis situationen er omvendt, er der et overbud af arbejdskraft. Eksempel: I fremskrivningen stiger efterspørgslen efter faglært arbejdskraft med 9. personer fra 21 til 22. Den ændrede uddannelsessammensætning trækker omvendt udbuddet 45. ned. Der er således en bruttomangel på faglært arbejdskraft på -54. (= ). Det vurderes dog, at der i dag er 24. flere faglærte ledige, end der vil være i 22. Dette skyldes først og fremmest, at de faglærte udgør en stor del af de ledige, og at det samlede antal af ledige antages at falde i fremskrivningen. Nettomanglen efter faglært arbejdskraft er derfor -3. (= ). For at undgå denne mellemregning vil vi i tabeller mv. typisk udregne manglen på arbejdskraft som ændringen i den udbudsbestemte beskæftigelse (her -21.= ), fratrukket ændringen i den efterspørgselsbestemte beskæftigelse (her 9.), dvs. som -3.= I den virkelige økonomi må efterspørgslen selvfølgelig omvendt tilpasse sig til udbuddet (import af arbejdskraft ikke medtaget) virksomhederne kan ikke ansætte flere faglærte, end der er. Men udbuddet vil også tilpasse sig efterspørgslen, da mangel på eksempelvis faglærte vil presse lønnen op og alt andet lige få flere til at uddanne sig som faglærte og presse deres relative ledighed ned og derved øge udbuddet. Manglen på og overskuddet af arbejdskraft, som præsenteres her, kan ses som en første approksimation til mismatchet mht. uddannelse på arbejdsmarkedet. 8

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Bilag 1: Proforma- og tvangsægteskab

Bilag 1: Proforma- og tvangsægteskab Bilag 1: Proforma- og tvangsægteskab Medlemsstaterne kan opstille et sæt vejledende kriterier, der indikerer, at de pågældende muligvis har til hensigt at misbruge de rettigheder, der følger af direktivet,

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Danmark kommer til at mangle faglærte

Danmark kommer til at mangle faglærte Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor

Læs mere