BUDGET _ Indtægter og udgifter

Transkript

1 Indtægter og udgifter 18

2 Indtægter INDTÆGTER I det følgende afsnit redegøres for kommunens generelle indtægtsside. Kommunens finansieringskilder består af: Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renteindtægter I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter for kr. løbende priser Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Renter Indtægter i alt De budgetterede indtægter på 11,4 mia. kr. i 2012 fordeler sig således: Fordeling 2012 i procent 0,2 36,9 57,1 Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Renter 5,8 19

3 Indkomstskatter INDKOMSTSKATTER Efter nogle kriseår, som har påvirket det kommunale udskrivningsgrundlag i nedadgående retning, er dansk økonomi ved at få fodfæste igen. Det økonomiske Råd og Finansministeriet har begge i deres seneste vurdering opjusteret deres forventninger til væksten i BNP, hvilket afspejler sig i vækstskønnene. Der knytter sig dog fortsat stor usikkerhed til størrelsen på vækstudsigterne i udskrivningsgrundlaget. Dette skyldes primært usikkerheden til væksten i udlandet og den fortsat lave vækst i det private forbrug herhjemme. Derudover er væksten ikke nødvendigvis bredt funderet, men kan ramme enkelte sektorer og kommuner. I 2011 har regeringen med forskellige støttepartier indgået forlig om to pakker i forbindelse med genopretning af dansk økonomi. Begge pakker reducerer udskrivningsgrundlaget. Det drejer sig dels om boligjobplanen, der indfører skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet, og dels tilbagetrækningsreformen, som åbner mulighed for i 2012 at få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit. En del af disse midler forventes indbetalt på fradragsberettigede pensionsordninger. Reduktionen i udskrivningsgrundlaget kompenseres i bloktilskuddet til kommunerne. Det udmeldte statsgaranti Økonomi og Indenrigs-ministeriet har i juni måned udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne i Her garanteres der en vækst på 10,4 pct. fra 2009 til 2012 i udskrivningsgrundlaget. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2012 ligger på 26,5 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 6,5 mia. kr. Indkomstskat valg af statsgaranti kr Udskrivningsgrundlag, statsgaranti Provenu ved 24,5 pct. * * 24,5 pct. er Odense Kommunes skatteprocent 20

4 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering tet for 2012 er baseret på valg af statsgaranti. Dette skyldes primært den usikkerhed der i øjeblikket knytter sig til konjunkturudviklingen i Odense og på landsplan. Odense Kommune har i de foregående tre år valgt statsgaranti. Skatteprovenuet er i overslagsårene budgetteret på baggrund af KL s vurderinger af væksten i udskrivningsgrundlaget. I tabellen vises KL s skønnede vækstprocenter fra juni 2011 sammenlignet med de vækstprocenter, som lå til grund ved vedtaget budget Vækstprocenter for udskrivningsgrundlaget 2009/ / / / / / /15 Vækstskøn juni ,7 4,1 1,3 14,6 3,8 4,3 3,4 Vækstskøn sept. 2010, vedtaget budget ,2 5,3 3,3 16,6 3, Forskel 1,5-1,2-2,0-2,0 0,5 1,3 - Det er ikke muligt, at gange vækstprocenterne for skattegrundlaget sammen og få garantiprocenten på 10,4 pct., da den fastsættes på baggrund af et korrigeret udskrivningsgrundlag Skattepulje og skattesanktion Sanktionslovgivningen på skatter blev opretholdt til budget Samtidig var der ikke i år i økonomiaftalen afsat midler til en pulje til skattestigninger for særlig økonomisk trængte kommuner. Den endelige opgørelse viste dog, at den samlede skattestigning for alle kommuner under ét var på 29 mio. kr. Dette var så tilfredsstillende et resultat, at regeringen frafaldt kravet om tilbagebetaling. Vidste du... at Byrådet skal senest i forbindelse med 2. behandlingen den 5. okt. tage endelig stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Vælges statsgaranti er kommunen garanteret et skatteprovenu og får hverken mere eller mindre uanset om kommunen skulle få flere eller færre skatteindtægter. Vælges selvbudgettering løber kommunen hele risikoen selv og er ikke garanteret et bestemt skatteprovenu. Kommunen får alle skatteindtægter og kan således tjene på valget, hvis det ligger over statsgarantien og tabe, hvis det ligger under. Vidste du... at Sanktionslovgivningen betyder, at hvis der for alle kommuner under ét, har en skattestigning vil det udløse dels en individuel skattesanktion og dels en kollektiv skattesanktion. En kommune som havde haft skattestigning modregnes med 75 % det første år af merprovenuet ved skattestigningen, 50 % det andet og tredje år, og 25 % modregnes det fjerde år. Den resterende del op til de 100 % modregnes kollektivt fra alle kommuner via bloktilskuddet. 21

5 Øvrige skatter ØVRIGE SKATTER Øvrige skatter omfatter grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme, samt provenu af selskabs, fonds og dødsboskat. Der forventes for 2012 et provenu for øvrige skatter på 655,4 mio. kr. Provenuet er 14,8 mio. kr. lavere end budgetteret i budget Udviklingen kan primært forklares ved faldende provenu fra Øvrige skatter selskabsskatten. I 2013 og 2014 er forventningen henholdsvis 23,0 mio. kr. og 18,9 mio. kr. lavere end budgetteret i 2011, og kan forklares ved et lavere provenu fra selskabsskatterne og grundskylden. Øvrige skatter forventes dermed samlet at generere følgende indtægter for perioden : Mio. kr Provenu af selskabsskat 81,5 81,4 93,6 103,8 Dødsboskat 4,4 4,4 4,4 4,4 Grundskyld 434,4 460,0 492,2 523,7 Dækningsafgift erhverv 110,0 113,3 116,6 119,8 Dækningsafgift off. 28,8 30,8 33,0 35,3 I alt 659,0 689,9 739,8 787,0 Provenu af selskabs- og fondsskat Den afregnede selskabs- og fondsskat i 2012 vedrører skatteåret 2010 (indkomståret 2009), der betegnes som et krise år. Provenuet fra selskabs- og fondsskatten falder således fra 2011 til 2012 med 10,3 mio. kr., hvilket svarer til 11 procent. Odense Kommunes andel af provenuet fra selskabsskatten er opgjort til 81,5 mio. kr., svarende til 1,9 procent af det samlede provenu på knap 4,3 mia. kr. Procentsatsen ligger betydeligt under Odenses andel af befolkningen, men der er dog tale om en beskeden forbedring sammenlignet med afregningen fra skatteåret Afregningen af selskabsskat er således 3,2 mio. kr. højere end forventet i budget 2011, mens afregningen i 2012 og 2013 er henholdsvis 6,6 og 7,7 mio. kr. lavere end forventet. Forventningen til 2015 er en stigning i provenuet på knap 11 procent. Udviklingen i provenuet fra selskabsskatterne henover budgetperioden skal blandt andet ses i lyset af Forårspakken 2.0, der indbefatter en harmonisering af beskatningen af selskabers aktier og udbytter, samt de positive forventninger til dansk økonomi. Dødsboskat I 2012 modtager kommunerne dødsboskat for dødsboer og afsluttet ansættelser i For kommunerne forventes den samlede afregning i 2011 at være 150 mio. kr. Odense Kommune andel heraf er opgjort til 4,4 mio. kr. KLs forventning til dødsboskatten i budgetoverslagsårene er, at den udgør 150 mio. kr., hvor Odense Kommunes andel heraf udgør 4,4 mio. kr. 22

6 Grundskyld og Dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme Kommunen modtager i 2012 grundskyld af de afgiftspligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober Der er i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over den årlige stigningstakt for den kommunale ejendomsskat. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 procentpoint dog maksimalt 7 %. Reguleringensprocenten er fastsat til 4,3 procent i KL forventer, at grundværdierne stiger med 6,8 % i 2013, 7,0 % i 2014 samt 6,4 % i Der er i forhold til budget 2011 tale om en nedjustering af skønnet for 2012 samt en opskrivning af skønnet for 2013 og I forhold til forventningen ved indgåelse af budget 2011 betyder de nye skøn, at der ventes en stigning i provenuet fra grundskylden på samlet 28,1 mio. kr. Derudover forventes der for henholdsvis dækningsafgift erhverv og dækningsafgift offentlig, faldende indtægter i forhold til vedtaget budget 2011 på samlet 13,1 mio. kr. fordelt med 5,2 mio. kr. i 2012, 4,5 mio. kr. i 2013 samt 3,4 mio. kr. i Faldet skyldes ændrede reguleringsprocenter. 23

7 Indtægter fra tilskud- og udligning INDTÆGTER FRA TILSKUD- OG UDLIGNING Med indgåelse af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, er størrelsen for kommunernes samlede indtægter fastlagt i bloktilskuddet. Udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud samt øvrige ordninger udgør tilsammen kommunens indtægtsside og dermed fordelingen af bloktilskuddet på landsplan. Dertil kommer et tilskud til beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, samt udgifter til udviklingsbidrag til regionerne. Til beregning af kommunens indtægtsside anvendes KL s tilskudsmodel. I modellen er økonomiaftalen indarbejdet, ligesom KL s skøn for pris- og lønudviklingen indgår. Dertil kommer ændringer som følge af konjunkturudvikling eller reformer. Ved udarbejdelsen af skøn for indtægtssiden tages udgangspunkt i Odenses egen befolkningsprognose i overslagsårene, For 2012 er valgt at tage udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med dertil hørende befolkningstal. Indtægterne fra tilskud og udligning er steget markant siden budget Stigningen er primært på landsudligningen og på tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Dertil kommer at statstilskuddet også opskrives fra 2013 samt en teknisk ændring som følge af bortfaldet af grundbidrag til regionerne. Den markante stigning på primært landsudligningen skal ses i sammenhæng med to reformer. På sundhedsområdet er udgiften til grundbidraget bortfaldet, men i stedet herfor finansierer kommunerne en større andel af regionens drift gennem en øget medfinansiering til sundhed. På beskæftigelsesområdet er især ændrede refusionssatser på overførselsindkomster årsagen til, at indtægtssiden opskrives. Opskrivningen af indtægterne slår både igennem i 2012 og overslagsårene. Yderligere kompenseres delvist for faldende skatteindtægter og ændringer i pris- og lønskøn. Teknisk set tager udligningen mellem kommuner udgangspunkt i en sammenvejning af et aldersbestemt indeks og et socioøkonomisk indeks sammenholdt med en gennemsnitsbetragtning på skattesiden. Størstedelen af stigningen på både det aldersbestemte indeks og det socioøkonomiske indeks skyldes øgede enhedspriser. Disse skal primært dække kommunens øgede udgifter til medfinansiering på sundhed og beskæftigelsesområdet. Dertil kommer en gevinst på befolkningsudviklingen, der ligger knap et halvt procent-point over landsgennemsnittet i alle år. Denne gevinst opnås både på det aldersbestemte og det socio-økonomiske indeks, men modsvares delvist af et tab fordi Odenses sociale profil forbedres med knap et procent-point i alle år. Forbedringerne på det socioøkonomiske indeks kan hovedsageligt tilskrives fald i kriterierne antal psykiatriske patienter, familier i visse boligtyper (familier, der bor i almene boliger, privat udlejning og sommerhuse) samt børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau. Endelig medregnes en gennemsnitsbetragtning fra kommunens indtægter på skattesiden, hvorfor faldet i indkomstskatter delvist kompenseres i udligningsordningerne. Samlet over perioden forbedres indtægterne fra tilskud og udligning i forhold til budget 2011 med 3,1 mia. kr. fra 2012 til Af tabellen Tilskud og udligning fremgår de samlede indtægter. 24

8 Tilskud og udligning kr Udligning Landsudligning (incl. overudligning) Udligning - højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge Udligning vedr. selskabsskat Tilskud Statstilskud Betinget statstilskud Tilskud til ældreområdet Tilskud - Ældrepulje Øvrige indtægter Efterregulering ved valg af selvbudgettering Regionalt tilskud grundbidrag på sundhed Regionalt tilskud - udviklingsbidrag Kvalitetsfond Beskæftigelsestilskud Momsafregning Overgangstilskud - beskæftigelsesreform Samlet Tilskud og udligning Anm er baseret på valg af statsgaranti 25

9 Udligning Landsudligning Alle landets kommuner er med i landsudligningen, hvor kommuner med et strukturelt underskud modtager et tilskud fra ordningen, mens kommuner med strukturelt tilskud bidrager til ordningen. Kommunens strukturelle underskud eller overskud er differensen mellem beregnede udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet er en sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og det aldersbestemte indeks, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder enhedspriser til beregning af begge indeks. Dermed opnås et skøn for kommunens udgiftsniveau, som ikke afhænger af den faktiske udgiftsudvikling. Derefter beregnes på tilsvarende vis en gennemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvrige skatter. Der anvendes en landsgennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct. Beregnede indtægter og udgifter sammenholdt for Odense, betyder at kommunen modtager tilskud fra landsudligningen. Der udlignes 58 pct. af det strukturelle underskud. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt underskud pr. indbygger, og hvis en kommunes strukturelle underskud overstiger 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige, modtager kommunen tilskud på 32 pct. af forskellen. Udligning vedr. udlændinge Kommunerne udlignes under et ud for merudgifterne til integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Der beregnes en gennemsnitlig merudgift pr. indbygger på landsplan, som derefter fordeles til kommunerne ud fra befolkningstallet. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Dog er tilskuddet faldende i forhold til budget 2011, hvilket skyldes at Odense har en mindre vækst i antallet af indvandrede og efterkommere end på landsplan, samt et noget større fald i aldersgruppen 6-16 år sammenholdt med hele landet. Dermed opnås også mindre indtægter til at dække færre udgifter. Udligning vedr. selskabsskat Ud over indtægter fra selskabsskat under øvrige skatter, er der også en udligningsordning, der søger at udligne at ikke kun kommuner, hvor en virksomheds hovedsæde er beliggende, får selskabsskatteindtægter, men også kommuner med filialer mm., får del i provenuet. Der udlignes 50 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i kommunen og på landsplan. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Særligt for 2012 opnås en større udligning på grund af ekstraordinære store afregninger vedrørende tidligere år. I 2012 er kommunens strukturelle underskud pr. indbygger på kr., mens 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud er på kr. pr. indbygger. Odense Kommune modtager derfor tilskud fra puljen til kommuner med højt strukturelt underskud. 26

10 Tilskud Statstilskuddet og det betingede statstilskud Når den del af bloktilskuddet, der anvendes til landsudligningen, udligningen til kommuner med højt strukturelt underskud og øvrige mindre ordninger, udgør restbeløbet statstilskuddet. Statstilskuddet tildeles kommunerne ud fra befolkningsandel. Statstilskuddet er yderligere opdelt, således at 3 mia. kr. på landsplan udgør det betingede statstilskud. For Odense udgør det 103 mio. kr. hvor udbetalingen i første omgang er betinget af en samlet overholdelse af økonomiaftalen for kommunerne under et. Tilskud til ældreområdet og ældrepujle I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreområdet, der skulle give et generelt løft på området, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives som et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunerne får tilskuddene på baggrund af særlige fordelingsnøgler på ældreområdet. Grundet de senere års opstramninger fra regeringens side i forhold til økonomistyring i kommunerne, blev sanktionsmuligheden skærpet yderligere sidste år, idet det betingede statstilskud skal tilbagebetales såfremt kommunerne under ét ikke ved regnskabet overholder rammerne for økonomiaftalen. Odense Kommune budgetterer med indtægter fra det betingede balancetilskud. Der er ikke budgetteret med eventuelle sanktioner. 27

11 Øvrige forhold Efterregulering ved valg af selvbudgettering Odense Kommune valgte i 2009 det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der ingen efterregulering er vedrørende selvbudgettering. Grund- og udviklingsbidrag til regionerne I 2012 omlægges finansieringen af kommunernes bidrag til regionernes drift i forhold til sundhed. Kommunerne fortsætter med at betale et udviklingstilskud til regionerne som hidtil. I 2012 udgør det 123 kr. pr. indbygger. Omlægningen består i at kommunernes grundbidrag bortfalder, hvorfor der ikke længere på indtægtssiden vil fremgå udgifter hertil. I stedet øges kommunernes medfinansiering på sundhedsområdet. Denne udgift er aktivitetsafhængigt og budgetlægges som en driftsudgift på områder uden overførselsadgang. Det resterende bidrag til regionerne angår regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs. kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Over halvdelen af budgettet anvendes til kollektiv trafik. Kvalitetsfond På landsplan er der afsat en pulje på 2 mia. kr. som er øremærket til at forbedre de fysiske forhold på børne- og ungeområdet og ældreområdet, samt forbedrede idrætsfaciliteter. For Odense betyder det et tilskud til anlæg på knap 68 mio. kr. årligt, hvor kommunen skal stille med en tilsvarende finansiering for at få andel i puljen. Alternativt skal midlerne fra puljen deponeres, hvis ikke kommunen opfyldes medfinansieringskravet i det enkelte år. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af forsikrede lediges forsørgelse (A-dagpenge) samt til den virksomhedsrettede aktivering af de forsikrede ledige, får kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige fynske kommuner og landet som helhed. Beskæftigelsestilskuddet er steget som følge af refusionsomlægningen på området. Reformen trådte i kraft 1/ Overgangstilskud beskæftigelsesreform I forbindelse med refusions- og indsatsomlægningen på hele beskæftigelsesområdet, med virkning fra 1/1 2011, blev det besluttet at kommuner, der har særlige udfordringer med at tilpasse indsatsen til den nye lovgivning, modtager et overgangstilskud både i 2011 og I 2012 modtager kommunen godt 21,3 mio. kr. hvoraf der reserveres 6 mio. kr. på driften, som udgør kommunens medfinansieringsandel af puljen på landsplan. Der udmøntes således 15,3 mio. kr. til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Reform af udligningssystemet Siden 2009 har der pågået analyser af udligningssystemet under Finansieringsudvalget (Økonomi og Indenrigsministeriet). Flere kommuner har bidraget til påpege uhensigtsmæssigheder og problematikker, og der var forventet et resultat ultimo 2010, men virkning fra budget Processen er dog blevet udskudt, bl.a. fordi de nærmere udligningsmæssige konsekvenser af reformen på beskæftigelsesområdet skulle indgå i udvalgets analyser. Der kan på nuværende tidspunkt tidligst forventes en omlægning af udligningssystemet gældende fra budget

12 Udgifter UDGIFTER Der vises tre tabeller med henholdsvis kommunens nettodriftsudgifter, anlægsudgifter samt serviceudgifter fordelt på udvalgenes områder. Baggrunden for budgetbeløbende og de bagved liggende aktiviteter, der varetages inden for det enkelte udvalgsområde fremgår af budgettabellerne under Udvalgenes budget samt i afsnittet om Kerneområder. Drift Det overordnede billede af nettodriftsudgifternes fordeling og udvikling på de enkelte udvalgs områder er vist i den nedenstående hovedoversigt. De samlede nettodriftsudgifter er budgetlagt til 11,0 mia. kr. i Driftsudgifterne forventes at falde en smule fra 2013 og frem som følge af de vedtagne effektiviseringer. Oversigt pr. udvalg, drift kr priser Regnskab Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Socialudvalget Børn- og Ungeudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Hele Kommunen Pris- og lønregulering I alt løbende priser Udgifter intet fortegn, indtægter markeret med - 29

13 Serviceudgifter I Økonomiaftalen for 2012 er der aftalt et måltal for kommunernes serviceudgifter i budget 2012 på samlet 247,9 mia. kr. Odense Kommunes andel heraf udgør 8,3 mia. kr., som er det beløb Odense Kommune har mulighed for at budgetter med af serviceudgifter i 2012, og samtidigt afholder sin del af forpligtigelsen på serviceudgifter i Økonomiaftalen for Odense Kommunes 2012 indeholder serviceudgifter for 8.034,2 mio. kr. Dette er derved 300,0 mio. kr. lavere end kommunes andel af serviceudgiftsrammen. Årsagen til, at budget 2012 ligger væsentlig under serviceudgiftsrammen er, at de budgetterede serviceudgifter i kommunen falder fra 2011 til 2012, som følger af effektiviseringer i sammenhæng med Odense - en ny Virkelig- hed og andre budgetændringer samt konsekvensen af at serviceudgiftsrammen i 2012 er større end vedtaget budget Stigningen i serviceudgifter fra 2011 til 2012 skyldes omlægningen af med nansieringen af sundhedsudgifterne, hvor kommunerne nu skal betale en større andel. Selvom Odense Kommunes budget 2012 ligger 300,0 millioner kr. under loftet. Er kommunen forpligtiget til at overholder de budgetterede serviceudgifter i vedtaget budget 2012 på 8.034,2 mio. kr. For at sikre at kommunen samlet set overholder sin egen serviceramme tildeles hvert enkelt af de politiske fagudvalg en serviceramme, som de skal overholde. Servicerammen udmeldes af Byrådet inden budgetårets start. Oversigt serviceudgifter kr priser Regnskab Hele Kommunen Anlæg Den efterfølgende hovedoversigt viser hvorledes nettoanlægsudgifterne (excl. indskud i Landsbyggefonden) fordeles på de seks udvalg. De samlede anlægsudgifter udgør 406,3 mio. kr. i I bilagsdelen kan man læse anlægsspecifikationen, hvor udvalgenes anlægsbudgetter er fordelt ud på de enkelte projekter. Oversigt pr. udvalg, anlæg kr priser Regnskab Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Socialudvalget Børn- og Ungeudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Hele Kommunen Udgifter intet fortegn, indtægter markeret med 30

14 Oversigt pr. udvalg, balanceforskydninger kr priser By- og Kulturudvalget Regnskab Indskud i Landsbyggefonden Ældre- og Handicapudvalget Indskud i Landsbyggefonden 493 Hele kommunen Udgifter intet fortegn, indtægter markeret med Oversigt pr. udvalg, renter kr priser Regnskab By- og Kulturudvalget Udgifter intet fortegn, indtægter markeret med Oversigt pr. udvalg, afdrag kr priser Regnskab By- og Kulturudvalget Udgifter intet fortegn, indtægter markeret med 31