DI-prognose: Efter ni år når dansk økonomi tilbage på niveauet før krisen

Transkript

1 DI Den 13. maj 2016 KR, ALS, THOB, MIME, THOK DI-prognose: Efter ni år når dansk økonomi tilbage på niveauet før krisen DI spår en vækst i BNP på 0,9 pct. i 2016, og dermed ventes BNP endelig at nå tilbage til samme niveau som i Det har altså taget dansk økonomi ni år at indhente det tabte, efter finanskrisen ramte Danmark og resten af verden. Næste år forventer DI en vækst på 1,7 pct. Det forudsætter, at produktiviteten efter et fald frem til 1. kvartal 2016 retter sig op. Hvis det ikke sker, er der alvorlig fare for, at det potentielle økonomiske opsving bremses af, at virksomhederne ikke kan få de medarbejdere, de efterspørger. Efter 9 år når vi tilbage på samme BNP-niveau som i 2007 I 2016 er der udsigt til, at BNP omsider vil vende tilbage til samme niveau som i 2007, når der måles i faste priser. Det har således taget ni år at indhente det, Danmark tabte i forbindelse med, at finanskrisen ramte os. BNP når i 2016 tilbage på samme niveau som i 2007 Mia. kr., kædede 2015-priser Mia. kr., kædede 2015-priser Niveau 's prognose Sagsnr.:

2 I begyndelsen af 2015 var der tegn på, at vi var ved at nå tilbage på niveauet for BNP fra Eksporten skuffede dog fælt i anden halvdel af 2015, hvorfor det først bliver et stykke inde i 2016, at vi når tilbage på produktionsniveauet fra På årsbasis skønner DI en vækst i BNP på 0,9 pct. i 2016 og 1,8 pct. i Væksten er dermed igen nedjusteret lidt i forhold til DI s prognose fra februar Hvis Danmark skal have en vækst på 1,8 pct. næste år forudsætter det dog, at fremgangen ikke bremses af, at virksomhederne mangler medarbejdere. Produktiviteten er faldet kraftigt i anden halvdel af 2015 Stort fald i produktiviteten Tilbagegangen i produktionen i anden halvdel af 2015 har indtil videre ikke kunnet aflæses i udviklingen i beskæftigelsen. Fremgangen i beskæftigelsen fortsatte i 3. kvartal 2015 og tog yderligere til i 4. kvartal 2015 og i 1. kvartal Det betyder, at produktiviteten er faldet ganske betydeligt siden 2. kvartal Et stort fald i produktiviteten ser vi normalt kun, når vi rammes af et større tilbageslag, hvor også beskæftigelsen reduceres. At se en stor tilbagegang i den samlede produktivitet samtidig med en stor stigning i den samlede beskæftigelse er derfor højst overraskende. For visse dele af servicesektoren må udviklingen nærmest betegnes som uforståelig 1. Stort fald i produktiviteten fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 Bruttoværditilvækst per arbejdstime, kædede priser 20 = 0 20 = Det ventes, at vi i 2016 genvinder den tabte produktivitet Kilde: Danmarks Statistik (Monadata) og DI I denne prognose er det lagt til grund, at Danmark bør få en genopretning af produktiviteten i de kommende kvartaler, så produktionen per arbejdstime i de private byerhverv 2 i løbet af 2017 kommer tilbage til samme niveau som i begyndelsen af Det er umiddelbart vanskeligt at finde gode forklaringer på, at man ansætter mange flere i brancher, hvor indtjeningen dykker. 2 De private byerhverv er den private sektor ekskl. landbrug, råstofudvinding og boligbenyttelse. For landbrug og råstofudvinding afhænger produktiviteten i høj grad af vejret og naturressourcer som olie i un- 2

3 Udviklingen i produktiviteten understreger, at vi har et produktivitetsproblem Genopretningen af produktiviteten kommer forhåbentlig af sig selv. Men udviklingen igennem det seneste år understreger, at dansk økonomi har nogle grundlæggende udfordringer med produktiviteten, og at Danmark ikke bare kan tage det for givet, at vi hurtigt vinder det tabte tilbage. Produktiviteten burde stige en del år for år i takt med, at eksempelvis nye teknologier tages i anvendelse. Men inden for det seneste år er produktiviteten faktisk faldet ganske betydeligt. Derfor bør politikerne gøre en betydelig indsats for at få gennemført flere af produktivitetskommissionens anbefalinger, da en tidligere DI-analyse viser, at en stor del af disse endnu ikke er blevet gennemført 3. Hvis produktiviteten bliver genoprettet, vil det føre til en periode med lidt mindre vækst i beskæftigelsen. Vi skønner dog, at væksten over de kommende år vil blive høj nok til at sikre både stigende produktivitet og en fortsat (om end mere afdæmpet) stigende beskæftigelse. Uden genopretning af produktiviteten vil opsvinget blive bremset af mangel på arbejdskraft Vi tabte markedsandele i anden halvdel af 2015 Tabet af markedsandele ser ud til at være ophørt i 2016 Hvis ikke produktiviteten bliver genoprettet, men forbliver på det lave niveau fra begyndelsen af 2016, skal der ansættes yderligere personer i de private byerhverv frem til udgangen af 2017 for at nå produktionsniveauet i prognosen på det tidspunkt. Det er højst tvivlsomt, om det vil være muligt at finde de efterspurgte medarbejdere til yderligere stillinger frem til udgangen af Så i fravær af en genopretning af produktiviteten vil opsvinget løbe ud i sandet på grund af mangel på medarbejdere. Tegn på bedring af eksporten Eksporten steg betydeligt i begyndelsen af 2015, men denne fremgang blev igen sat over styr i de efterfølgende måneder, hvor eksporten udviklede sig meget skuffende. Vi tabte således markedsandele på eksportmarkederne i et ret betydeligt omfang i anden halvdel af I begyndelsen af 2016 er der ikke tegn på megen bedring, når man betragter vareeksporten i løbende priser. Men man skal være opmærksom på, at olie, fragtrater og en lang række indudergrunden. Produktionen ved boligbenyttelse består nærmest udelukkende af afskrivninger på boligmassen, som er uafhængig af arbejdsindsatsen. Derfor ses der oftest bort fra disse områder, når der ses på udviklingen i produktiviteten. 3 Det er kun en mindre del af produktivitetskommissionens anbefalinger der er blevet gennemført, jf. 3

4 striprodukter er faldet i pris. Når der korrigeres for disse prisændringer, er der tegn på, at den meget skuffende udvikling i eksporten er ophørt i 1. kvartal. Vareeksporten ser faktisk ud til at være steget i nogenlunde samme omfang som efterspørgslen på vores eksportmarkeder, når der måles i mængder. Også for serviceeksporten er der tegn på fremgang, når der korrigeres for et meget betydeligt fald i fragtraterne. Samlet vareeksport, ekskl. skibe Sæsonkorrigeret mængde- og værdiindeks, 3. mdr. gns. Indeks, 2000=0 Indeks, 2000= Mængdeindeks Værdindeks Eksporten ventes igen at bidrage til vækst i økonomien Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs.mar Fremadrettet ventes eksporten fortsat at stige nogenlunde i takt med efterspørgslen på de udenlandske markeder 4. Denne vækst er ikke prangende, men tilstrækkelig til at sikre en fornuftig fremgang i eksporten, der dermed igen vil være med til at sikre økonomisk fremgang. På årsbasis bliver væksten i eksporten dog ret beskeden i 2016, idet eksporten i 4. kvartal 2015 er væsentligt lavere end årsgennemsnittet for Euroen og dermed den danske krone er blevet styrket lidt igen i de senere måneder, hvilket isoleret set er til ugunst for den udenlandske afsætning. Men euroen og kronen er fortsat svækket betydeligt siden slutningen af Denne svækkelse understøtter fortsat eksporten ud af Europa. Læs mere om DI s syn på verdensøkonomien i [LINK til ALS-analyse] 4

5 Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 952 2,1 1,6 2,2 Offentligt forbrug 520 0,6 0,9 0,2 Faste bruttoinvesteringer 378 1,2 3,0 4,4 Lagerinvesteringer 6-0,3-0,2-0,0 Indenlandsk efterspørgsel ,1 1,4 2,0 Eksport af varer og tjenester ,0 0,3 3,3 Heraf varer 645 1,6 0,0 3,4 Import af varer og tjenester 932-1,4 1,3 3,9 Heraf varer 586 0,5 2,4 4,3 Bruttonationalprodukt ,2 0,9 1,8 BVT i private byerhverv ,4 1,2 2,5 Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år Fortsat vækst i privatforbruget i første kvartal 2016 En mindre nedjustering, men fortsat vækst i forbruget Der var pæn fremgang i forbruget i 2015, hvor den årlige realvækst blev på 2,1 pct. Forbrugsvæksten er fortsat i første kvartal 2016, dog i et mere beskedent tempo end i Den lavere vækst kan dog delvist tilskrives, at sæsonkorrektionen, på grund af påskens meget tidlige placering i år, forventes at flytte noget vækst fra første til andet kvartal Det er en tendens, der også ses i 2005 og 2008, hvor påsken også lå meget tidligt. Prisudvikling Forbrugsdeflator 0,6 0,4 1,7 Deflator til forbrug i Danmark 0,5 0,4 1,7 Importpris (varer ekskl. energi) 3,2 1,5 0,4 Oliepris 52,4 41,3 49,7 Tro på forbruget fremadrettet, upåagtet af et dyk i detailomsætningen Der er flere ting, der giver tro på privatforbruget fremadrettet. Fremgang i reallønnen, på grund af fortsat meget lave prisstigninger og lave renter, giver forbrugerne flere penge mellem hænderne. Der er dog kommet lidt grus i maskineriet i starten af En uændret forbrugertillid og et ret stort dyk i detailomsætningen sender lidt dystre skyer ind over forbruget. 5 Også detailomsætningen forventes at være påvirket af påskens placering. Den sæsonkorrigerede detailomsætning ventes derfor at falde i marts og stige i april, alene på grund af problemer med en retvisende sæsonkorrektion for påskens placering. 5

6 Fortsat fornuftigt niveau for forbrugertilliden, men et kraftigt fald i detailomsætning Sæsonkorrigeret Nettotal Indekstal , der bliver dog lagt en lille dæmper på opsvinget i 2016 og Forbrugertillid, 3 mdr. gennemsnit Samlet set skønnes en forbrugsvækst på 1,6 pct. og 2,2 pct. i henholdsvis 2016 og Opsvinget i forbruget dæmpes således en smule i forhold til DI s seneste prognose fra februar En lidt svag udvikling i slutningen af 2015 og lav forventet vækst i første kvartal 2016 trækker skønnet ned. Det gør opsvinget i forbruget mindre udpræget end i årene op til finanskrisen. Til gengæld er det nu, i modsætning til tidligere, ikke en vækst for lånte penge. Boligpriserne har været opadgående hele sidste år. Den øgede friværdi er dog ikke blevet belånt. Det private forbrug Detailomsætning (højre akse) 80 Mia. kr., kædede 2015-priser 00 Mia. kr., kædede 2015-priser Vækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct. i 2016 Asyludgifter presser den offentlige saldo I 2016 skønnes en offentlig forbrugsvækst på 0,9 pct. Det er en mindre opjustering fra 0,8 pct. i DI s prognose fra februar 2016, hvilket primært kommer som følge af et lavere forbrugsniveau i 2015, end forudsat i den seneste prognose. Forbruget stiger en del i indeværende år blandt andet som følge af større forventede ekstraudgifter til asylansøgere. Regeringen skønner, at der vil komme asylansøgere i år mod i

7 Opbremsning af væksten i 2017 I 2017 forudsættes en beskeden vækst i det offentlige forbrug på 0,2 pct., hvilket indebærer, at forbruget i 2017 ligger på det af regeringen skønnede niveau. Dette niveau afspejler regeringens ønske om at sikre en sikkerhedsmargin til underskudsgrænsen i budgetloven. Den forudsatte opbremsning i udgiftsvæksten i 2017 er en nødvendighed for at nå dette mål. Aftagende men fortsat højt offentligt investeringsniveau De offentlige investeringers andel af BNP ligger historisk set på et meget højt niveau. I 2016 og 2017 forudsætter vi, at investeringerne nedbringes til det af regeringen skønnede niveau. Det indebærer et fald på 4 pct. i 2016 og at niveauet i 2017 holdes uændret. Bag fremskrivningen ligger en forudsætning om, at regeringen som bebudet udskyder (eller sløjfer) planlagte offentlige investeringer for fem mia. kr. i De offentlige investeringer er dog behæftet med væsentlig usikkerhed grundet forskydninger i byggeaktiviteten imellem de enkelte år. Der er ofte meget store afvigelser mellem de planlagte og de realiserede offentlige investeringer. Med en relativt høj vækst i det offentlige forbrug og en ret lav vækst i økonomien i 2016 forværres de offentlige finanser samlet set, og det offentlige underskud kommer til at ligge tæt på de maksimalt tilladte 3 pct. 7

8 Makroøkonomisk balance i dansk økonomi Offentlige finanser, mia. kr I pct. af BNP 1,5-2,1-2,9-2,8 Betalingsbalancen, mia. kr I pct. af BNP 7,7 7,0 6,1 5,7 Bruttoledighed, 00 personer I pct. af arbejdsstyrken 4,7 4,3 4,0 4,0 Erhvervenes investeringer steg i Virksomhederne ventes fortsat at investere mere Virksomhederne investerede mere i anden halvdel af 2015, og de brugte særligt flere penge på maskiner og andet udstyr til produktionen. Det sikrede en fremgang i erhvervsinvesteringerne på 5,5 pct. sidste år, når man ser bort fra investeringer i skibe. Forventninger til investeringerne Mia. kr. Mængdeændring, pct. Faste bruttoinvesteringer 378 1,2 3,0 4,4 Faste bruttoinvesteringer ekskl. skibe 366 2,8 1,8 4,2 - Boliginvesteringer 81-0,5 0,1 4,1 - Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 212 5,5 4,4 5,6 - Offentlige investeringer 74-1,0-4,0 0,0... og ventes at stige de kommende år De erhvervsmæssige investeringer forventes fortsat at stige i 2016 og Kapacitetsudnyttelsen er stigende, og der er udsigt til flere i beskæftigelse. Det øger virksomhedernes behov for kapital og må forventes at give anledning til flere investeringer. Desuden er renterne fortsat lave, og virksomhederne har et opsparet overskud, hvilket yderligere understøtter forventningerne om fremgang. Erhvervsinvesteringerne kan opdeles i bygninger, anlæg, maskiner, forskning og udvikling og andre intellektuelle rettigheder, skibe og andre transportmidler. Investeringer i bl.a. maskiner og FoU understøtter væksten... Det er særligt investeringerne i materiel herunder IKT-udstyr, maskiner og transportmidler der fortsat forventes at bidrage til væksten. Desuden indgår udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) i materielinvesteringerne. Disse er de seneste år vokset mere end den samlede økonomi, hvilket afspejler den stadig stigende betydning af FoU for virksomhedernes konkurrenceevne. Investeringer i FoU ventes fortsat at bidrage positivt til investeringerne i de kommende år. Skibsinvesteringerne faldt kraftigt i slutningen af 2015, men de tegner til igen at stige til det tidligere niveau i starten af

9 Investeringerne i skibe er meget svingende, og de består næsten udelukkende af handel med eksisterende skibe og køb af nye skibe fra udenlandske værfter. Skibsinvesteringerne påvirker derfor ikke i nævneværdig grad den danske økonomi direkte, men de er naturligvis en forudsætning for vores eksportindtægter fra skibsfragt.... mens byggeriet holdes nede af mange ledige erhvervslokaler Lavt nybyggeri holder boliginvesteringerne hede, men bunden er måske nået Stigende huspriser ventes at give anledning til flere boliginvesteringer Stigning i privat beskæftigelse i tre år Virksomhedernes investeringer i bygninger ligger i dag på et lavt niveau, og fortsat faldende påbegyndelser af erhvervsbygninger og mange ledige erhvervslokaler betyder, at de ikke ventes at stige foreløbig. Efterhånden som antallet af ledige erhvervslokaler falder i takt med stigende aktivitet, ventes byggeriet dog igen at stige. De private anlægsinvesteringer (der primært består af offentligt initierede projekter) ligger modsat byggeriet ikke på noget lavt niveau. De ventes dog kun at bidrage begrænset til væksten i de kommende år, hvilket blandt andet skyldes udskydelsen af Femern. Boliginvesteringerne faldt en smule i Investeringerne i boliger bliver i øjeblikket holdt nede af et meget lavt niveau af nybyggeri, mens renoveringer holder hånden under investeringerne. En stigning i det påbegyndte boligbyggeri i starten af 2016 kan dog være tegn på, at nybyggeriet har nået bunden i denne omgang. Der er fortsat fremgang i boligpriserne, selvom prisstigningerne ikke er så høje, som man så det i starten af Der er den seneste tid vedtaget kreditstramninger for boligkøberne, der kan få indflydelse på boligpriserne. Det gælder god skik-reglerne fra november 2015, der kræver, at køberne af ejerboliger lægger mindst 5 pct. af købesummen i udbetaling. Desuden er kravene til boligkøbernes økonomiske robusthed skærpet i vækstområder, herunder i København og Aarhus. Renterne er dog fortsat lave, og det forventes, at boligpriserne fortsat vil stige i de kommende år men i et mere afdæmpet temp0. I takt med at boligpriserne forventes at stige, ventes også boliginvesteringerne at stige. Større beskæftigelse og arbejdsstyrke Beskæftigelsen har nu været stigende i næsten tre år. Siden bunden i april 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere steget med personer. Opdeles udviklingen på privat og offentlig sektor fremgår det, at der har været en stigning i den private lønmodtagerbeskæftigelse på 0.000, mens den offentlige er faldet med fra april 2013 til februar Det er altså udelukkende i den private sektor, at stigningen i beskæftigelsen har fundet sted. 6 Prisstigningerne i begyndelsen af 2015 skal dog ses i lyset af et ret stort fald i renterne i begyndelsen af

10 Beskæftigelse Sæsonkorrigeret 00 personer 00 personer Fald i ledighed Færre med dansk oprindelse i mest erhvervsaktive aldersgrupper Flere indvandrere og efterkommere Stigende beskæftigelse for ældre De seneste år har den positive udvikling i beskæftigelsen været ledsaget af et fald i ledigheden. Ledigheden er dog ikke faldet lige så meget, som beskæftigelsen er steget, så samlet har der også været tale om en stigning i arbejdsstyrken. Antallet af personer i befolkningen og deres aldersfordeling spiller i sagens natur en stor rolle for, hvor mange personer, der er i arbejdsstyrken. I øjeblikket finder der en udvikling sted, hvor der bliver færre personer med dansk oprindelse i de mest erhvervsaktive aldersgrupper, mens både antallet af indvandrere og efterkommere stiger. Siden april 2013 er antallet af årige personer med dansk oprindelse faldet med , mens der i samme tidsrum er kommet flere indvandrere og flere efterkommere til blandt de årige. På den baggrund er det ikke overraskende, at over halvdelen af stigningen i beskæftigelsen de seneste tre år skyldes højere beskæftigelse for indvandrere og efterkommere. Trods den negative demografiske tendens er der dog også kommet flere i beskæftigelse med dansk oprindelse. Det er en udvikling, der ikke mindst kan tilskrives tilbagetrækningsreformen, som har resulteret i kraftigt stigende beskæftigelsesfrekvenser blandt personer i starten af 60erne. Derudover er der uafhængig af tilbagetrækningsreformen en generel tendens til, at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Tendenserne med stigende beskæftigelse for ældre og flere beskæftigede indvandrere og efterkommere forventes at fortsætte de næste mange år. Fremgang i beskæftigelse på i 2016 I 2016 forventes beskæftigelsen at fortsætte med at stige, men i et lavere tempo end i de sidste par år. På årsbasis svarer den forventede udvikling til en fremgang i beskæftigelsen på

11 30.000, som kan opdeles i en stigning i den private beskæftigelse på godt og et fald i den offentlige beskæftigelse på knap Yderligere fremgang med.000 i 2017 Stigning i arbejdsstyrken på i 2016 og 2017 I 2017 forventes udviklingen i beskæftigelsen fortsat at være positiv, men stigningen vil være mere afdæmpet med fremgang i privat og offentlig beskæftigelse på henholdsvis og personer. I 2016 og 2017 skønnes ledigheden at falde yderligere med i alt personer og beskæftigelsen at stige med personer. Samlet set indebærer det en forventning om en stigning i arbejdsstyrken på i alt personer. Prognose for ændringer i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (netto) Årlig ændring, personer Beskæftigelse privat beskæftigelse offentlig beskæftigelse Ledighed (netto) Arbejdsstyrke SÅDAN HAR VI GJORT Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI s ansvar og vurdering. 11