internetadgang 2006 En undersøgelse af virksomhedernes i Ny Frederikshavn Kommune

Transkript

1 En undersøgelse af virksomhedernes internetadgang 2006 i Ny Frederikshavn Kommune Udarbejdet af Martin Trier Lund på vegne af Frederikshavn Kommune og Erhvervenes Hus

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 UNDERSØGELSENS FORMÅL OG METODE...2 UNDERSØGELSENS RESULTATER...4 VIRKSOMHEDERNES INTERNETADGANG...4 VIRKSOMHEDERNES VALG AF INTERNETUDBYDER...5 VIRKSOMHEDERNES VALG AF INTERNETFORBINDELSE...6 VIRKSOMHEDERNES INTERNETKAPACITET...7 KONKLUSION...11 PERSPEKTIVERING...12

3 Indledning Frederikshavn Kommune skal være i front, når det gælder IT-infrastruktur. Som et led i denne bestræbelse har byrådet vedtaget hensigtserklæringen Bredbånd til alle i Frederikshavn Kommune. Som en følge heraf har Frederikshavn Erhvervsråd i samarbejde med IT-tænketanken besluttet, at der skal gøres en særlig indsats for virksomhederne. Visionen er, at alle virksomheder i Frederikshavn Kommune skal have adgang til bredbåndforbindelser med tilstrækkelig kapacitet og til konkurrencedygtige priser. Bredbånd må m.a.o. aldrig blive et negativt konkurrenceparameter for virksomhederne. Som første led i indsatsen har Frederikshavn Erhvervsråd taget initiativ til en interviewundersøgelse af små og mellemstore virksomheders internetadgang i Frederikshavn Kommune. Pr. 1. januar 2007 sammenlægges Frederikshavn Kommune med Skagen og Sæby Kommune til Ny Frederikshavn Kommune, derfor blev det vurderet hensigtsmæssigt, at undersøgelsen skulle dække hele Ny Frederikshavn Kommune. Sæby Erhvervsråd og Erhvervshuset i Skagen har i den sammenhæng hjulpet med at identificere virksomhedspopulationer i de mindre byer. I det følgende redegøres for undersøgelsens formål og metode. Bredbåndsdefinition Betegnelsen bredbånd giver anledning til forvirring, da der ikke findes nogen begrebsdefinition. Dette betyder, at internetudbyderne i praksis kan klassificere alle internetforbindelser som bredbånd, uanset hvilken kapacitet der reelt er tale om. Fra at være en varebetegnelse har bredbånd således udviklet sig til at være et modeord anvendt i markedsføringsregi. IT-tænketanken og Erhvervsrådet har valgt at råde bod på ovennævnte forvirring ved at definere bredbånd som internetforbindelser med en kapacitet på mindst 10 Mbit/s begge veje. Denne definition medfører, at en række forbindelser som internetudbyderne p.t. markedsfører som bredbånd ikke kvalificerer sig som ægte bredbånd. 1

4 Undersøgelsens formål og metode Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan virksomhederne i Ny Frederikshavn Kommune kobler sig til Internettet, og i hvilket omfang de har et kapacitetsproblem. Undersøgelsespopulationen består af 117 små og mellemstore virksomheder udvalgt i samarbejde med erhvervscheferne i Skagen, Sæby og Frederikshavn Kommune. Ud af de 117 kontaktede virksomheder indvilligede 97 virksomheder i at deltage i undersøgelsen. Fordelingen af virksomheder kan iagttages på figur 1. Som det fremgår af ovenstående, er der tale om en stratificeret udvælgelse af virksomheder ud fra kriteriet beliggenhed, hvilket er ensbetydende med en overrepræfigur 1: antal virksomheder som deltog i undersøgelsen Antal virksomheder Skagen Sæby Frederikshavn I alt I udvælgelsesprocessen har der været fokus på virksomheder i de mindre byer ud fra en tese om, at kapacitetsproblemer er mere udbredt her end i de større byer, hvor infrastrukturen i form af fiber, kobber, trådløse forbindelser etc. er mere udbygget. Udover Skagen, Sæby og Frederikshavn er virksomhederne som deltager i undersøgelsen fordelt på en række byer i udkantsområdet herunder Aalbæk, Hulsig, Østervrå, Syvsten, Hørby, Thorshøj, Vangen, Strandby, Jerup og Gærum. 2

5 sentation af virksomheder i de mindre byer i forhold til den totale virksomhedspopulation i Ny Frederikshavn Kommune. De udvalgte virksomheder er blevet kontaktet telefonisk, og de virksomheder som indvilligede i at deltage i undersøgelsen er efterfølgende blevet interviewet med afsæt i et standardiseret spørgeskema 1. Svarmaterialet består primært af kvantificerbare data, men under og efter interviewene blev der taget noter i det omfang, de interviewede uddybede deres svar. De kvalitative data, i form af udtalelser, er inddraget i det omfang, de er generelle og kan belyse de kvantitative data. 1 Se Bilag. 3

6 Undersøgelsens resultater I de følgende afsnit præsenteres resultatet af interviewundersøgelsen med afsæt i en række grafiske figurer, der beskriver virksomhedernes internetadgang, valg af internetudbyder og -forbindelse samt internetkapacitet. Virksomhedernes internetadgang 98 pct. af virksomhederne har internetadgang, og som det fremgår af figur 2, skelnes der mellem virksomheder med outsourcet IT-drift og virksomheder med egen forbindelse. Virksomheder med outsourcet IT-drift har adgang til Internettet, men ingen af medarbejderne beskæftiger sig med IT-driften de er udelukkende brugere. I de virksomheder som har outsourcet IT-driften, har kontaktpersonerne ikke besvaret spørgeskemaet, da de som almindelige brugere ikke kender specifikationerfigur 2: virksomhedernes internetadgang 100% 90% 90% 80% 70% Procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2% 8% Ingen forbindelse Outsourcet IT-drift Egen forbindelse De 8 pct. af virksomhederne som har outsourcet IT-driften er ofte kæder bestående af ejendomsmæglere, advokatkontorer, tømrerhandler etc., hvor de enkelte filialer er centreret omkring et hovedkontor med en IT-stabsfunktion, som varetager driften af servere, computere og andet IT-udstyr. I en virksomhed med outsourcet IT-drift siger en kontaktperson: Hovedkontoret i Esbjerg tager sig af alt vedrørende IT. Vi har ingen problemer. 4

7 ne på virksomhedens IT-udstyr og internetadgang. Typisk angiver kontaktpersonerne, at deres virksomhed hverken har IT- eller kapacitetsproblemer. Kun 2 pct. af virksomhederne har ingen forbindelse til Internettet, og når de efterfølgende blev spurgt om, hvorvidt de overvejede af få internetadgang i fremtiden, var svaret i alle tilfælde nej. En af kontaktpersonerne udtrykte det således: Jeg har kun syv års skolegang og har klaret mig fint med at tale i telefon. Jeg har ingen planer om at få Internet i fremtiden. Virksomhederne uden internetadgang er små produktionsvirksomheder. At nogle få virksomheder bevidst fravælger internetadgang, kan der være flere årsager til bl.a. fordomme. Som det fremgår i ovenstående citat, udtrykker kontaktpersonen indirekte, at han opfatter Internettet som et elitært medie, hvis anvendelse kræver en vis uddannelse. Fordomme kan altså være en barriere, som skal overvindes for at få de sidste med. Virksomhedernes valg af internetudbyder Som det fremgår af figur 3, har 79 pct. af virksomhederne valgt TDC som internetudbyder, mens den nærmeste konkurrent, Cybercity, er valgt af 6 pct.. figur 3: virksomhedernes valg af internetudbyder 90% 80% 79% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 6% 2% 2% 7% 3% TDC Cybercity Sonofon 101systems Andre Ved ikke 5

8 Med et kvanteforspring på 73 procentpoint i forhold til nærmeste konkurrent er TDC altså markedsleder, når det gælder om at levere internetadgang til erhvervslivet i Ny Frederikshavn Kommune. Virksomhedernes valg af internetforbindelse Af figur 4 kan læses, at 77 pct. af virksomhederne har valgt en ADSL-forbindelse. At ADSL er så udbredt blandt virksomhederne hænger givetvis sammen med, at ADSL er en kobberbaseret teknologi. Og den kobberbaserede infrastruktur er, i modsætning til kabel, fiber og trådløse forbindelser, udbredt over hele landet inklusivt de tyndt befolkede områder. 2 At TDC ejer og kontrollerer den kobberbaserede infrastruktur er således én af årsagerne til, at de er markedsleder. ADSL distribueret af TDC er altså p.t. den lettest tilgængelige måde for virksomhederne at få adgang til Internettet. figur 4: virksomhedernes valg af internetforbindelse 90% 80% 77% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9% 6% 5% 2% 1% ADSL ISDN Kabel Fiber Trådløst Ved ikke Som det fremgår af figur 4, er det kun 2 pct. af virksomhederne, som har en fiberforbindelse, hvilket givetvis hænger sammen med, at fiberinfrastrukturen ikke er udbygget tilstrækkeligt. Hvis en virksomhed ønsker en fiberforbindelse, kommer den ikke alene til at betale for forbrug, men må også gribe til egen lomme i forhold til at dække udgifter ved gravearbejde og nedlægning af fiber. 2 Siden maj 2005 har 98 pct. af landet haft adgang til TDC's garanterede mindstehastighed på 512 kbit/s. Imidlertid er TDC i dag i stand til at tilbyde hastigheder på mindst 2 Mbit/s til ca. 95 pct. af alle husstande. Kilde TDC: 6

9 For virksomheder som ønsker fiberforbindelse tegner fremtiden sig lys, idet elselskaberne har planer om at nedlægge km fibernet og ca km tomrør. Desuden har elselskaberne truffet en strategisk beslutning om at nedlægge tomrør eller fiberkabler ved alle fremtidige gravearbejder. 3 Endvidere er man på kommunalt plan ved at realisere et fiberprojekt, der går ud på at koble samtlige institutioner i Ny Frederikshavn Kommune sammen i et fibernet i samarbejde med private netværksleverandører. I den forbindelse bliver det afgørende, hvorvidt de private netværksleverandører også vil stille den nyetablerede fiberinfrastruktur til rådighed for interesserede virksomheder. Virksomhedernes internetkapacitet Som illustreret i figur 5 har næsten en fjerdedel af virksomhederne en internethastighed på 2048 Kb/s, hvilket er den hastighed, som nyder størst udbredelse blandt virksomhederne. Det er opsigtsvækkende, at kun 1 pct. af virksomhederne figur 5: internethastighed (download) 40% 35% 36% 30% 25% 22% 20% 15% 10% 10% 11% 11% 5% 1% 3% 1% 1% 2% 0% Ved ikke har en internethastighed på og dermed en forbindelse, som kan klassificeres som bredbånd jf. IT-tænketankens og Erhvervsrådets bredbåndsdefinition. Det er også opsigtsvækkende, at 36 pct. af virksomhederne angiver, at de ikke kender hastigheden på deres internetforbindelse: 3 Følgende data stammer fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af konkurrencestyrelsen, hvor der blev udsendt spørgeskemaer til 131 elselskaber. Disse data er publiceret i rapporten Elselskabernes udrulning af Fibernet 2005 som kan hentes på adressen: 7

10 Jeg kender ikke hastigheden på vores internetforbindelse og er ligeglad bare den virker. Der kan være forskellige årsager til, at kontaktpersonerne ikke kender hastigheden på deres virksomheds internetforbindelse, men symptomatisk for de pågældende virksomheder er, at man ikke interesserer sig for de tekniske aspekter ved internetforbindelsen. Internetforbindelsen er m.a.o. et arbejdsredskab, og som sådan er den i sig selv ligegyldig bare den virker. Typisk for de virksomheder som ikke kender hastigheden på deres internetforbindelse er, at de er tilfredse eller kun oplever kapacitetsproblemer i mindre omfang. figur 6: internethastighed i intervaller (download) 40% 35% 37% 36% 30% 28% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2 Mbit/s eller højere 1 Mbit/s eller lavere Ved ikke I figur 6 er internethastigheden opgivet i intervaller, og som det fremgår, har 37 pct. af virksomhederne en hastighed på 2 Mbit/s eller højere, mens 28 pct. af virksomhederne har en hastighed på 1 Mbit/s eller lavere. Som en metode til at afdække eventuelle kapacitetsproblemer blev kontaktpersonerne under telefoninterviewet spurgt om, hvorvidt der i virksomheden sendes og modtages store filer, og i så fald hvor ofte. Som det fremgår af figur 7, svarede 43 pct. dagligt, 28 pct. ugentligt, 17 pct. månedligt, mens 13 pct. af kontaktpersonerne opgav, at virksomheden aldrig sendte eller modtog store filer. 8

11 figur 7: sender/modtager store filer 45% 43% 40% 35% 30% 28% 25% 20% 17% 15% 13% 10% 5% 0% Dagligt Ugentligt Månedligt Aldrig Som illustration på store filer fik kontaktpersonerne, afhængigt af virksomhedens branchetilhørsforhold, listet en række eksempler op herunder autocadtegninger, billeder, tryksager, brochurer, regnskaber o.l. I forbindelse med afsendelse/modtagelse af store filer viste det sig, som det fremgår af figur 8, at 23 pct. af virksomhederne har mindre kapacitetsproblemer, mens 8 pct. af virksomhederne har store kapacitetsproblemer. De øvrige 69 pct. af virksomhederne er tilfredse med deres internetkapacitet. En tredjedel af virksomhederne har altså et kapacitetsproblem i større eller mindre omfang. figur 8: internetkapacitet 80% 70% 69% 60% 50% 40% 30% 23% 20% 10% 8% 0% Store problemer Mindre problemer Tilfreds 9

12 Det typiske kapacitetsproblem giver sig udslag i lang ventetid i forbindelse med afsendelse eller modtagelse af store filer. I den forbindelse angav flere kontaktpersoner, at de reducerede ventetiden ved at pakke filerne inden afsendelse, hvilket er en snørklet arbejdsgang, som også stiller krav til, at modtageren må besidde et udpakningsprogram og evnen til at bruge det. Blandt de kontaktpersoner som angav at være tilfredse med virksomhedens internetkapacitet, blev ventetid typisk opfattet som et mindre problem: Hvis vi skal sende en fil, og det tager et kvarter, sætter vi os bare ned og venter. Det er ikke noget problem. Det som generelt kendetegner virksomheder med mindre kapacitetsproblemer er, at de ikke er særlig opsøgende i forhold til at skaffe sig en større internetkapacitet. Som illustration på dette sagde en af kontaktpersonerne: Hvis vi venter, bliver vores forbindelse automatisk opgraderet til samme pris, når der kommer hurtigere forbindelser på markedet. Det er også en udbredt holdning, at det er internetudbyderen, som skal komme til virksomheden med nye tiltag og ikke omvendt. Virksomhederne giver udtryk for, at de er interesserede i hurtigere internetforbindelser, men siger samtidig, at de ikke vil betale en højere pris. Fælles for virksomheder med store kapacitetsproblemer er, at de dagligt afsender og modtager store filer, og at de har en ADSL-forbindelse, som ikke kan opgraderes yderligere. En enkelt af virksomhederne, et handelsfirma, angav ydermere kapacitetsproblemer i forbindelse med internetbaseret telefoni. Virksomheder med store kapacitetsproblemer findes især inden for trykkeribranchen og produktionsvirksomheder, som distribuerer og modtager grafiske filer og produktbeskrivelser. Hvis internetkapaciteten ikke er tilstrækkelig stor til at kunne håndtere store filer, tyer virksomhederne ofte til alternative løsninger: Vi kører billeder over på en cd-rom og sender den med posten Sammenlignet med en e-postbaseret arbejdsgang er det ineffektivt at brænde grafiske filer over på en cd-rom og sende den med traditionel post. To af virksomhederne udtrykker i forlængelse heraf, at deres kapacitetsproblemer er så store, at de som et alternativ til ADSL vil etablere en fiberforbindelse. 10

13 Konklusion Med afsæt i undersøgelsens resultater besvares i det følgende, hvordan virksomhederne i Ny Frederikshavn Kommune kobler sig til Internettet, og i hvilket omfang de har et kapacitetsproblem. I Ny Frederikshavn Kommune har 98 pct. af virksomhederne adgang til Internettet og deriblandt har 8 pct. valgt at outsource IT-driften. Typisk for de virksomheder som har outsourcet IT-driften er, at de ikke oplever kapacitetsproblemer. 79 pct. af virksomhederne benytter TDC som internetleverandør. Den nærmeste konkurrent er Cybercity, som benyttes af 6 pct. af virksomhederne. TDC er altså markedsleder, når det gælder om at levere Internet til erhvervslivet i Ny Frederikshavn Kommune. 77 pct. af virksomhederne har en kobberbaseret ADSL-forbindelse, hvilket givetvis hænger sammen med, at kobberinfrastrukturen, ejet af TDC, er udbredt over hele landet inklusive de tyndt befolkede områder. ADSL distribueret via TDC er altså den lettest tilgængelige måde, hvorpå virksomhederne kan få adgang til Internettet. 37 pct. af virksomhederne har en hastighed på 2 Mbit/s eller højere, men kun 1 pct. af virksomhederne har ægte bredbånd svarende til en hastighed på mindst 10 Mbit/s. I forbindelse med afsendelse og modtagelse af store filer angiver 23 pct. af virksomhederne, at de har et mindre kapacitetsproblem, mens 8 pct. Angiver, at de har et stort kapacitetsproblem. Knap en tredjedel af virksomhederne (31 pct.) har således et kapacitetsproblem i større eller mindre omfang. Fællesnævneren for de virksomheder som har store kapacitetsproblemer er, at de har en ADSLforbindelse, som ikke kan opgraderes yderligere. 11

14 Perspektivering Som nævnt i indledningen skal Frederikshavn være i front, når det gælder ITinfrastruktur. I dette perspektiv er det interessant at sammenligne undersøgelsen for Ny Frederikshavn med en landsdækkende undersøgelse. Ved sammenligning er det muligt at få et overblik over, hvor Ny Frederikshavn Kommune befinder sig i IT-landskabet, når det drejer sig om virksomhedernes internetadgang. Som udgangspunkt for sammenligning tages der afsæt i Danmarks Statistiks undersøgelse af Danske virksomheders brug af it 2005 baseret på tilfældigt udvalgte virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte. 4 Undersøgelsesresultaterne fra Danmarks Statistik kan aflæses under Landsplan i figurerne Når undersøgelsesresultaterne sammenlignes, skal forskellen i datagrundlag holdes in mente. I undersøgelsen fra Danmarks Statistik er der således repræsenteret flere og større virksomhederne end i Ny Frederikshavn Kommune. Endvidere er undersøgelsen fra Danmarks Statistik et år ældre end undersøgelsen for Ny Frederikshavn Kommune. Som det kan aflæses i figur 9, har 97 pct. af virksomhederne internetadgang på landsplan, mens det tilsvarende tal for Ny Frederikshavn Kommune er 98 pct. Sammenlignet med landsplanet er Ny Frederikshavn kommune altså gennemsnitlig, når det gælder andelen af virksomheder med internetadgang. figur 9: andel af virksomheder med adgang til Internet Procent Ny Frederikshavn Kommune Landsplan 4 Undersøgelsesrapporten kan afhentes på adressen: 12

15 Som det fremgår af figur 10, har 73 pct. af virksomhederne på landsplan internetadgang via ADSL, mens det tilsvarende tal for Ny Frederikshavn Kommune er 77 pct. figur 10: andel af virksomheder med ADSL-forbindelse Procent Ny Frederikshavn Kommune Landsplan På landsplan har 66 pct. af virksomhederne, som gengivet i figur 11, en ADSLforbindelse med en kapacitet på mindst 2 Mbit/s, mens det tilsvarende tal for Ny Frederikshavn Kommune er 60 pct. figur 11: andel af virksomheder med en ADSL-forbindelse på mindst på 2 Mbit/s Procent Ny Frederikshavn Kommune Landsplan 13

16 På landsplan har 82 pct. af virksomhederne, som illustreret i figur 12, en forbindelse, der er hurtigere end analogt modem og ISDN, mens tilsvarende tal for Ny Frederikshavn Kommune er 85 pct. figur 12: andel af virksomheder som har en hurtigere forbindelse end analogt modem og ISDN Procent Ny Frederikshavn Kommune Landsplan Hvad angår andelen af virksomheder med en ADSL-forbindelse og en kapacitet på mindst 2 Mbit/s er der (bortset fra en forskel på henholdsvis 4 og 6 procentpoint) overensstemmelse mellem Ny Frederikshavn Kommune og landsplanet. Ligeledes er der, når det gælder andelen af virksomheder, som har en hurtigere forbindelse end analogt modem og ADSL (bortset fra en forskel på 3 procentpoint), overensstemmelse mellem Ny Frederikshavn Kommune og landsplanet Sammenlignet med resten af landet er Ny Frederikshavn altså med på beatet, når det gælder udbredelsen af ADSL og internetkapacitet. Endvidere tegner fremtiden lys, når det gælder etablering af fibernet. Dette betyder dog ikke, at Ny Frederikshavn skal hvile på laurbærrene. Tværtimod skal Ny Frederikshavn kommune være proaktiv, når det gælder IT-infrastruktur, da en velsmurt IT-infrastruktur på højde med eller bedre end landsplanets kan tjene som incitament til virksomhedsetablering og til at sætte Ny Frederikshavn ud over sin geografiske position som Danmarks nordligste kommune. 14

17 Bilag Virksomhed: Kontaktpers.: Adresse: Tlf.: www: Spørgeskema 1) Hvilken branche tilhører jeres virksomhed? 2) Har I adgang til Internettet? ja nej Hvis nej: 3) Overvejer I at få Internetadgang? 4) Hvilken internetudbyder benytter I jer af? ved ikke 5) Hvilken type internetforbindelse abonnerer I på? ADSL andet ved ikke 6) Hvilken hastighed har jeres internetforbindelse? hastighed ved ikke 7) Har I mulighed for at opgradere/øge hastigheden på jeres internetforbindelse? ja nej ved ikke 8) Har I prøvet at sende/modtage store filer via Internettet (fx autocad-tegninger, billeder, tryksager, brochurer, regnskaber og lignende)? ja nej Hvis ja: 9) Hvilken type filer drejer det sig om? 10) Hvor mange gange sender/modtager I store filer over Internettet? dagligt ugentligt månedligt 11) Har I problemer, når I skal sende/modtage store filer (fx lang ventetid)? ja nej Hvis ja: 12) Hvilke problemer oplever I? 15