Hastighedsbarometer. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer
|
|
- Mia Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hastighedsbarometer Indledning Hastighedsbarometeret beskriver på en enkel måde hastighedsudviklingen for et begrænset antal vejtyper. Barometeret er inspireret af trafikindekset samt af Vejdirektoratets tidligere hastighedsindeks, som senest blev publiceret i Som noget nyt er data renset for timeperioder med meget langsom kørsel, hvad enten denne er forårsaget af trængsel eller af usædvanlige vej-, trafik eller vejrforhold. Hastighedsbarometeret publiceres på Vejdirektoratets hjemmeside og opdateres hver måned, så hastighedsudviklingen på vejene kan følges løbende. I barometeret indgår hastigheder fra januar 2003 og frem. Formål med et hastighedsbarometer Hastighedsbarometeret beskriver først og fremmest udviklingen i gennemsnitshastigheden over tid, og giver et indtryk af hastighedsniveauet på forskellige typiske vejtyper. Vi har lagt vægt på, at barometeret i betydeligt omfang skal afspejle trafikanternes eget hastighedsvalg, så tallene kan anvendes som en indikator for trafikantadfærden. Derfor er der lagt store kræfter i at udvikle en metode, som gør det muligt at frasortere timeperioder, hvor trafikanternes mulighed for frit hastighedsvalg er stærkt begrænset. Med barometeret vil du få et godt billede af, hvordan hastighedsudviklingen er på de forskellige vejtyper. Og der er en rimelig sikkerhed for, at eventuelle fald i gennemsnitshastighederne ikke skyldes øgede trængselsproblemer eller andre forhold, som utilsigtet sænker hastigheden. Vi forventer bl.a. at barometerudviklingen kan anvendes som forklarende variabel ved analyser af uheldsdata, og ved prioriteringen og evalueringen af politi- og kampagneaktiviteter. Barometerudviklingen vil også kunne give en indikation af effekten af forskellige lovændringer (eksempelvis 130 km/t på motorveje og indførelsen af systemet med klip i kørekortet). Da hastighedsudviklingen normalt har pressens bevågenhed, vil resultaterne også være værdifulde i Vejdirektorats betjening af medierne. Barometeret vil yderligere være et godt værktøj ved konkrete henvendelser om hastighedsudviklingen fra borgere, myndigheder og medier. I den valgte udformning af barometeret er der potentielle formål, som ikke kan opfyldes:
2 Først og fremmest skal det slås fast, at barometeret ikke kan give et præcist mål for det faktiske hastighedsniveau for de forskellige vejtyper. Det skyldes, at vi er meget langt fra at kunne vælge et antal repræsentative målestationer til hver kategori (fordi antallet af hastighedsmålestationer er for beskedent, og fordi målestationerne typisk er placeret med andre formål end at opnå repræsentative hastighedsmålinger). Dette til trods vil barometerenheden være km/t og ikke blot et indeks. Vi mener, at det er forsvarligt at oplyse den faktiske gennemsnitshastighed for de målestationer som indgår, og vi forudser, at der vil være så stor interesse for at kende niveauet, at det under alle omstændigheder vil være nødvendigt at offentliggøre det målte niveau. Men der vil i formidlingen blive lagt vægt på, at barometerets formål og styrke er at beskrive hastighedsudviklingen over tid. Barometeret kan heller ikke beskrive hvordan trængselssituationen udvikler sig. Tværtimod frasorteres de målinger, hvor hastigheden er betydeligt påvirket af trafikmængden (se senere). Derfor vil der kunne opstå en situation, hvor man på en vejkategori (eksempelvis de københavnske motorveje) i praksis oplever stigende trængselsproblemer, og dermed faldende hastigheder for en stor del af vejens brugere, uden at dette afspejles i barometerudviklingen. Dette er et tilsigtet forhold, da formålet netop er at beskrive hastighedsudviklingen i de perioder, hvor trafikanterne selv har betydelig indflydelse på den kørte hastighed. Fra starten vil barometeret alene belyse gennemsnitshastighederne. Dermed udelades andre væsentlige hastighedsmål som eksempelvis spredning, og den andel, der overskrider hastighedsgrænsen eller andre hastighedsniveauer. Vi har i første omgang fravalgt disse mål for at gøre udviklingen og præsentationen af barometeret så enkel som mulig. Målene kan indgå i særanalyser, eller på et senere tidspunkt inddrages i det månedlige barometer. Indholdet i barometeret Præsentationsform Hastighedsbarometeret bliver udarbejdet hver måned til offentliggørelse på hjemmesiden. Målsætningen er, at barometeret fra en given måned skal være offentliggjort inden udgangen af den efterfølgende måned. Desuden kan der hvert år udarbejdes et års-tal, som eventuelt kan være mere detaljeret. Hastighedsbarometeret bliver ikke udgivet på papir. Barometerets indhold Hastighedsbarometeret skal vise udviklingen i gennemsnitshastigheden måned for måned for de udvalgte vejkategorier. Dataserien starter i Tallene bliver angivet i km/t og vist i tabel og kurveform. Af hensyn til det månedlige ressourceforbrug beregnes der kun gennemsnitshastigheder og kun for én køretøjskategori (se senere). Én gang årligt kan der eventuelt foretages specialanalyser (andel af biler over/under forskellige hastighedsniveauer, sprednings- og fraktilmål, hastighed for lastbiler mv.). I nedenstående figur er vist et eksempel på hvordan barometeret på kurveform kan præsenteres for landeveje i Jylland.
3 Figur 1: Landeveje i Jylland. Hastighedsudviklingen for person- og varebiler 89 km/t j y 88 km/t 87 km/t 86 km/t 85 km/t 84 km/t 83 km/t km/t Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Der indgår fem målestationer i beregningerne. Det anførte hastighedsniveau er et gennemsnit for disse fem lokaliteter. Eventuelle perioder med trængsel/kødannelse samt perioder med usædvanligt lave hastigheder i øvrigt er udeladt. For marts og april 2004 mangler data fra en enkelt målestation. Data fra disse måneder er korrigerede. Opdelingen på vejtyper Hastighedsbarometeret skal afspejle hastighedsniveau og -udvikling på forskellige vejtyper. I afgrænsningen af vejkategorier har der skullet findes en passende balance mellem ønsket om højt detaljeringsniveau og kravene om overskuelighed samt begrænsningen i ressourceforbrug. Opdelingen er yderligere bestemt af, hvilke målesteder der har været tilgængelige. Følgende vejkategorier vil fra starten indgå i barometeret: Store byer - trafikveje (Århus, Odense og Ålborg) Øvrige byer - trafikveje (fire købstæder og Esbjerg) Landeveje i Jylland Landeveje på øerne Motorveje med 130 km/t Motorveje i Københavnsområdet Øvrige motorveje med 110 km/t. Listen er først og fremmest begrænset af ressourceforbruget i forbindelse med at udvikle og drive barometeret. Listen vil dog senere kunne udvides med flere vejkategorier. Ek-
4 sempelvis kunne der være en kategori for byveje i Københavnsområdet, boligveje i mindre byer / landsbyer, motortrafikveje med videre. De fleste vejkategorier er dannet af mindst fem målesteder. Motorveje i Københavnsområdet indeholder dog indtil videre kun fire målesteder. Når udbygningen af Motorring 3 er afsluttet, vil der blive suppleret med et målested fra denne vej. Ved udvælgelsen af målesteder til de enkelte kategorier, har vi lagt vægt på, at der er et ensartet præg over hastighed og trafik på de steder, som indgår i samme kategori. Der er valgt målesteder, som har fungeret stabilt i en længere periode, og hvor man ikke kan forudse kommende betydelige trafikale eller vejmæssige ændringer. Det skal dog nævnes, at udvalget af egnede målesteder er begrænset, derfor har det i visse situationer ikke været muligt at opfylde alle kriterier fuldt ud. Køretøjskategorier Det månedlige barometer vil fra starten alene vedrøre biler under 5,8 meter. Disse køretøjer er traditionelt blevet betegnet som person- og varebiler. Et barometertal, som på én gang skulle dække alle køretøjsgrupper, ville giver mindre information, idet medregningen af større køretøjer ville trække hastigheden ned, uden at man ville kunne vide i hvor stort omfang, og om der er forskel fra vejkategori til vejkategori. Når vi fra starten ikke udarbejder separate barometertal for hver af de tre længdekategorier, som målingerne traditionelt opdeles i, skyldes det dels ønsket om at lave et overskueligt barometer og dels hensynet til ressourceforbruget. De større køretøjer kan eventuelt indgå i specialanalyser i forbindelse med årsbarometre. Bemærk at afgrænsningen i timetrafik (jf. figur 1 og 2) foretages ud fra den samlede trafik i sporet. Frasortering af målesteder med for få data, samt håndtering af permanente udfald Det kan ikke undgås, at enkelte målestationer er ude af drift i kortere eller længere tid eller eventuelt permanent må udgå af barometeret (fx som følge af betydelige vejombygninger). Det er uhensigtsmæssigt, hvis sådanne ændringer i datagrundlaget fører til spring i de beregnede hastigheder for den pågældende vejkategori. Generelt vil vi forlange, at der er valide data fra en 14-dages periode for hvert af de målesteder, som indgår i en vejkategori. I modsat fald udelades stationen fra månedens barometer, og der korrigeres som beskrevet nedenfor. Ikke-permanente udfald takles følgende: På baggrund af beregningerne fra de tidligere måneder kendes bidraget til gennemsnitshastigheden fra den udgående station. På dette grundlag laver vi en korrektion/justering af den gennemsnitshastighed, som kan beregnes med de tilbageværende målestationer. Hvis der en måned ikke er valide data fra mindst tre målestationer i en vejkategori udgår denne kategori af månedens barometer. Det vil fremgå af de offentliggjorte tal, hvis der er tale om korrigerede hastigheder. Hvordan permanente udfald skal håndteret afklares i den aktuelle situation. Der skal først og fremmest tages stilling til, om der skal findes en anden målestation eller om vi permanent kan undvære stationen. Hvis stationen udelades permanent kan den hidtidige tidsserie ændres, således at også de beregninger, der vedrører perioden inden udfaldet,
5 alene er baseret på de tilbageværende stationer. Det samme kan ske, hvis der tilføjes en anden station, hvorfra der er data tilbage i tiden. Hvis der ikke er historiske data kan det blive nødvendigt at acceptere et dataspring. Frit hastighedsvalg afgrænsning af myldretidstrafik Hastighedsbarometeret skal først og fremmest beskrive hastighedsudviklingen som en indikator for trafikanternes frie hastighedsvalg. Derfor er det væsentligt, at de hastighedsmålinger, som indgår i barometeret, er foretaget under forhold, hvor trafikanterne i betydeligt omfang har haft mulighed for selv at vælge hastighed. Samtidig skal der også tages hensyn til, at der skal være tale om trafiksituationer og trafikanter, som i et vist omfang kan forventes at være repræsentative for de undersøgte strækninger. Hvis vi besluttede udelukkende at se på situationer, hvor der er tale om reelt frit hastighedsvalg, ville vi på mange veje ende med næsten udelukkende at inddrage nathastigheder og andre tidspunkter med usædvanlig trafik. På baggrund af dette har vi valgt en afgrænsningsform, som tager udgangspunkt i den faktiske trafiksituation, frem for eksempelvis en tidsmæssig afgrænsning. I behandlingen af data anvender vi timehastigheder for hvert kørespor, hvilket er den mest detaljerede dataform, som er tilgængelig. Den konkrete afgrænsning foretages på følgende måde: For hvert spor, som indgår i beregningerne, fastsættes en øvre grænse for trafikmængden. Denne grænse fastsættes med udgangspunkt i idealkapaciteten, som er defineret i Kapacitet og serviceniveau, Vejregelforslag, Vejdirektoratet juli Som udgangspunkt fastsættes grænsen ved 65 % af idealkapaciteten. På de fleste motorveje er idealkapaciteten eksempelvis personbilsenheder (PE beregnet udfra anvisningerne i samme vejregelforslag) pr. kørespor pr. time. Afgrænsningen vil således blive foretaget ved ca PE pr. spor pr. time på motorvejene. Dette er en situation med tæt trafik hvor hastigheden er påvirket af trafikmængden, men hvor det alligevel er muligt at vælge en højere hastighed end de fleste trafikanter. På visse vejstrækninger fastsættes afgrænsningen ved et lavere niveau end 65 % af idealkapaciteten. Det sker typisk på steder, hvor der længere fremme optræder en flaskehals, som indebærer, at kapaciteten på målestedet i praksis er lavere. Et enkelt bymålested ligger eksempelvis i nærheden af et signalreguleret kryds. I spidsbelastningsperioderne sker der en ophobning ved krydset, hvilket resulterer i markant lavere hastigheder ved målestedet. På sådanne steder fastsættes en individuel afgrænsning ud fra en undersøgelse af speed-flow diagrammer fra lokaliteten. Kun timer, hvor trafikmængden i alle vejens spor er under den grænse, som er fastsat for hvert af sporene, indgår i beregningen af barometerhastigheden. Hvis blot et enkelt spor udgår på grund af trafikmængden, udgår hele vejen af beregningen i den aktuelle time. Den fastsatte grænse vil som udgangspunkt ligge fast for hvert spor i alle fremtidige barometerberegninger. I praksis har afgrænsningen af myldretidstrafikken stor betydning for de hastigheder, som beregnes på motorvejene ved København. Der sker også en vis frasortering på andre målesteder, men betydningen for de beregnede hastigheder er begrænset.
6 Usædvanligt lave hastigheder Hastighederne vil i perioder være usædvanligt lave fx ved vejarbejde, snevejr og uheld. Sådanne hastigheder skal heller ikke indgå i beregningerne, fordi de vil vanskeliggøre forståelsen/ fortolkningen af barometeret. Vi har valgt en afgrænsning, således at hastigheder under 85 % af gennemsnitshastigheden (for de perioder, hvor trafikken ikke overstiger den fastsatte kapacitetsgrænse ) i pågældende spor udelades. Hvis timehastigheden i et enkelt spor er under grænsen udelades timen for den aktuelle vej. I nedenstående figur er sådan en afgrænsning illustreret kombineret med afgrænsningen efter timetrafikken. Figur 2: Køge Bugt Motorvejen ved Hundige. Hurtige spor mod København. Afgrænsning efter timetrafik og hastighed. August 2005 Haf gr1m PE1m I figuren er det illustreret, hvordan afgrænsningen af data til barometeret foretages. Den lodrette røde streg markerer antalsafgrænsningen, som her er sat til personbilsenheder pr. time. Man kan se, at hastigheden ved højere timetrafik falder betydeligt. Den vandrette streg markerer afgrænsningen ved 85 % af gennemsnitshastigheden for de timer, hvor timetrafikken ikke overstiger PE. Figuren er baseret på målinger i august De røde streger inddeler figuren i fire felter, som er nummererede med blå tal. Felt 1 indeholder de time-målinger, som overholder de fastsatte grænser, og dermed skal indgå i barometeret forudsat at de samme timer fra de øvrige kørespor i snittet
7 også ligger i felt 1. Til belysning af afgrænsningens betydning skal det nævnes, at gennemsnitshastigheden for de observationer der ligger i felt 1 er 125,3 km/t, mens gennemsnitshastigheden for alle observationerne er 115,8 km/t. For hele snittet indebærer afgrænsningen, at gennemsnitshastigheden ændres fra 105,2 km/t til 115,8 km/t. Med udeladelsen af myldretidstrafik samt usædvanligt langsomme hastigheder sker der på denne lokalitet således en betydelig ændring i den beregnede gennemsnitshastighed. Helligdage, ferier mv. Trafikken, og dermed hastigheden, varierer hen over ugen og hen over året og påvirkes bl.a. af ferier og helligdage. Ugevariationen vil praktisk talt være uden betydning for et månedsindeks, og der vil ikke blive taget særlig hensyn til, hvilke dage der optræder 4 hhv. 5 gange i løbet af en måned. For ikke-skæve helligdage og ferier vil udsvingene komme til at indgå i de relativt faste sæsonudsving. For skæve helligdage vil det forholde sig anderledes. Der bliver imidlertid ikke foretaget korrektioner for skæve helligdage.
HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.
Læs mereForord. For sololastbiler, busser og vogntog beskrives gennemsnitshastigheder og udviklingen i gennemsnitshastighederne.
Forord Denne rapport beskriver hastigheder og hastighedsudvikling fra 1999 til 2002. Rapporten skal ses som en fortsættelse til Vejdirektoratets rapport nr. 202 Hastighedsrapport, hastighedsmålinger 1995
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereStatus for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan
Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereAutomatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet
Automatisk hastighedskontrol - Evaluering Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Projektleder Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 811 Denne paper beskriver erfaringerne med forsøget med Automatisk
Læs mere3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereBrug af høj tavlevogn
Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2015
Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs mereForeløbige ulykkestal marts 2016
Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereRumlestriber ved vejarbejde på motorvej
Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...
Læs mereServiceniveau for til- og frakørsler på motorveje
Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4
Læs mereAutomatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol
Læs mereAnalyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger
Analyse af sammenhæng mellem vejr og hastighed på udvalgte vejstrækninger Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereFotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik
Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mere1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre
Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mere2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen
2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereMere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken
Læs mereBilag 1C: Brostatistik
Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereOpdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk
Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Stræknings-trafiktallene opdateres én gang årligt - den kan gøres tiere, men det normale vil være, at det foregår årlig efter at forrige års tællinger
Læs mereInformation om SpeedMap
september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver
Læs mereTRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN
TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse
Læs mereFremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet
Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af
Læs mereEvaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/
Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb
UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling
Læs mereAnalyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej
1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse
Læs mere121 | Aarhus - Rønde - Ryomgård | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK
C Køres rute 122. 6.34 6.50 6.45 D6.20 6.21 6.24 6.28 6.34 6.38 6.45 6.51 6.56 D 7.10 6.53 6.57 7.07 7.29 7.31 7.04 7.08 7.14 7.23 7.25 7.28 7.33 7.40 7.51 8.51 7.38 7.40 7.44 7.48 7.54 7.58 8.03 8.16
Læs mereUddannelseshjælp - antal borgere
Notat 23. november 2017 Udviklingen på Ungeområdet uddannelseshjælp Udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet (Opus-Lis) for perioden januar 2015 - oktober 2017 samt fra Jobindsats.dk ligeledes
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereKapacitet af motorveje
Kapacitet af motorveje af Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Indledning Formål Trafikmængden på de danske motorveje er steget væsentligt i løbet af de senere år, og det må forventes at udbygningen af
Læs mereL2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane
- - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Hverdage, ikke 24/12, 31/12 og 5/6 4.33 4.35 4.36 4.38 4.40 4.41 4.42 4.44 4.46 4.47 4.50 4.52 4.53 4.54 4.56 4.57 4.59 5.01 5.04 4.49 4.51 4.52 4.54 4.56
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mere1 Indledning formål. 2 Forudsætninger. Ringsted Kommune Kasernebyen Støj fra motorvej. Notat
6. marts 2018 Notat Ringsted Kommune Kasernebyen Støj fra motorvej Projekt nr.: 230555 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af CVI Godkendt af MAM 1 Indledning formål Niras har på foranledning
Læs mereHastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund
Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereStatus på den operative strategi
RIGSPOLITIET NATIONALT FÆRDSELSCENTER Status på den operative strategi Tove Hels, chefkonsulent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter the011@politi.dk 19. juni 2019 Side/ National operativ strategi Strategisk
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereREGISTRERING AF TRÆNGSEL
REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23
Læs mere1 Baggrund og formål
Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader
Læs mereLedelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget 22. Juni Beskæftigelsesforvaltningen
Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget 22. Juni Beskæftigelsesforvaltningen Indholdsfortegnelse Indhold Side Unge 3 Virksomhedssamarbejde 4 Nøgletal Antal modtagere af kommunale forsørgelsesydelser
Læs mereForbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor
Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed
Læs mereFaxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.
Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8
Læs mereTest af pudebump i by-rundkørsel
Test af pudebump i by-rundkørsel Hastighedsopgørelse for 25 målesnit ved rundkørsel i Slagelse By-rundkørsler - forebyggelse af færdselsulykker mellem bil og cyklister/knallerter/fodgængere Test af M3
Læs mereAdfærdsparametre i prioriterede vejkryds
Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...
Læs mereUDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk
Læs mere4. delanalyse - nedetider, mobiliseringstider og introduktion til vægtkrav Version 2
Afdeling: Sundhedsplanlægning Sags nr.: 18/5510 Dato: 29. maj 2018 Analyse af det præhospitale område 4. delanalyse - nedetider, mobiliseringstider og introduktion til vægtkrav Version 2 4. delanalyse
Læs mereÆ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.
Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med
Læs mereHastighedsmålinger på Gurrevej
juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2
Læs mereNotat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej
Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering
Læs mereErfaringer med udpegning af målestrækninger
Erfaringer med udpegning af målestrækninger Civilingeniør Dorte Billskog Hansen, Vestsjællands Amt, dhanse@vestamt.dk Teknisk assistent Ruth Møgelvang og civilingeniør Dorte Kristensen, Holbæk Kommune,
Læs mereI browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra.
December 2014 Vejarbejdsansvarlige modul i Mastra til analyse af trafik Kort vejledning 1. Formål Mastra er et system til lagring, efterbehandling og udtræk af trafiktællinger. Trafiktællinger er grundlaget
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. 1. Baggrund. Evaluering af investeringsmodellen. tal for 2010 og 2011
Notat Emne Til Kopi til Evaluering af investeringsmodellen. tal for 2010 og 2011 Vibeke Jensen Marianne Pedersen, Mogens Kjær, Lene Frost, Mette Skou Sejersen, Merete Morell, Søren Munkedal Aarhus Kommune
Læs mereMorgenspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra kl. 06 til 10. Eftermiddagspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra 14 til 18.
Trafikbegreber og deres håndtering i Mastra Spidstimer Der findes to spidstimer, en morgen-spidstime og en eftermiddagsspidstime. Spidstimerne angiver den største taltet trafikmængde i en time for en given
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereM10 rumlestriber Hastighed og adfærd
M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige
Læs mereRundkørsel i Bredsten
Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mereEvaluering af forsøg med modulvogntog. Vejforum 8. december 2011
Evaluering af forsøg med modulvogntog Vejforum 8. december 2011 Dagens program Velkomst Evalueringens resultater Evalueringen konklusioner Forsøget fremover Præsentation af evalueringens resultater Evalueringens
Læs mereEFFEKT AF AT ETABLERE C55 TAVLER PÅ VEJE MED EN GENEREL HASTIGHEDSBEGRÆNSNING PÅ 80 KM/T
EFFEKT AF AT ETABLERE C55 TAVLER PÅ VEJE MED EN GENEREL HASTIGHEDSBEGRÆNSNING PÅ 80 KM/T OPGAVER I PROJEKTET Litteraturstudie Opstilling af kriterier for udpegning af strækninger Udpegning af strækninger
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereAFM, rådgivende ingeniører A/S. Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING. Ringstedvej Roskilde. Projektnummer Revisionsnr.
AFM, rådgivende ingeniører A/S Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING Rekvirent AFM, rådgivende ingeniører A/S Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3621600134 Projektleder Kvalitetssikring
Læs mereUdviklingen i sæsonkorrigerede fuldtidsledige i Syddanmark i perioden januar 2006 og frem Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pressemeddelelse: Odense, den 3. september 21 Beskedent fald i ledigheden i Syddanmark De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark er faldet med 9 fuldtidsledige sammenlignet
Læs mereNyt vindenergi indeks for Danmark
Nyt vindenergi indeks for Danmark Af Per Nielsen, EMD februar 2004 Nyt vindenergi indeks for Danmark... Af Per Nielsen, EMD februar 2004... Data kilder... Beregningsmetode(r)...2 Beregning af vindindeks
Læs mere2-sporede rundkørsler
2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3
Læs mereLedelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )
1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereTRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje
TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereBrugervejledning til HASTRID
Brugervejledning til HASTRID 1 2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat Dato Forfatter Udgiver AFJ, JE1, HOL Vejdirektoratet
Læs mereTRAFIKNOTAT. Entreprise AV-OD-VIW Bygværk: OF af L-vej, Gl. Køge Landevej
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 16. februar 2016 16/01910-10 Maiken Lyngsø Kristensen mk@vd.dk 7244 2030 TRAFIKNOTAT Entreprise AV-OD-VIW-3-0-183.00 Bygværk: 0000003-0-183.00 OF af L-vej, Gl.
Læs mereOpgørelse af opbrugt dagpengeret på Jobindsats.dk
Jan 2013 Apr 2013 Jul 2013 Okt 2013 Jan 2014 Apr 2014 Jul 2014 Okt 2014 Jan 2015 Apr 2015 Jul 2015 Okt 2015 Jan 2016 Apr 2016 Jul 2016 Okt 2016 Jan Apr Jul Okt Jan Apr Jul Okt Jan 2019 Apr 2019 Beskæftigelsesudvalget
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereVandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ M3 -BILAGSRAPPORT
Til Vejdirektoratet Dato September 205 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ M3 -BILAGSRAPPORT Revision Dato 205-09-04 Udarbejdet af MDY Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse LJ Effekt af de variable vejtavler
Læs mereTRIM Rejsetid Ny trafikantinformation
Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereEvaluering af gul svelle
Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU
Læs mereIndholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger
Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereLedelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune
Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet Lemvig Kommune Oktober 1 Indhold Indhold Refusionsprocenter... 4 Fig. 1 Gnsn. refusionsprocenter på ydelser... 4 Kontanthjælp... 5 Mål i kontrakten... 5 Fig. 2
Læs mere3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?
Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig
Læs mereUdviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20%
Ministermål 2. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 213 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne målt som andelen
Læs mere