Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Transkript

1 Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde

2 Hjernen meget kort fortalt!

3 Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system og kortex Fold-arme øvelse Man ændre hjernen ved tankens kraft; Hvordan tankerne, følelserne og kroppen hænger sammen, og hvorfor det er vigtigt for personen I snakker med Øvelser i at registrere tankernes kobling med følelser og krop i forhold til intensitet

4 Den kognitive diamant Situation Hvem, hvad, hvor, hvornår? Følelser Hvilke følelser? Tanker Hvad fór gennem hovedet på mig i situationen? Krop Hvad mærkede du i kroppen? Adfærd Hvilken adfærd reagerede du med i situationen? Konsekvenser Hvilke følger havde din reaktion?

5 Samtalen Læreren skaber struktur om samtalen Læreren leder samtalen i den rigtige retning Støtte mere end formane Udforske snarere end overtale Gå varsomt frem skab motivation for forandring

6 Teknikker Bekræftelse Åbne spørgsmål Reflekterende lytten Sammenfatning

7 Lærerens punkter tid: Elevens punkter tid:

8 Aftaler: 1. Aftalens indhold: 2. Hvem gør hvad? 3. Hvordan er rækkefølgen i aftalen? 4. Hvornår skal der tales om aftalen igen? Dato: Underskrift (lærer) Underskrift (elev)

9 ANVEND ROLIGT OG RUMMELIGT MØDELOKALE Mennesker med autisme er ofte mere sansefølsomme og bliver f.eks stærkt påvirket af høje lyde eller lys. De kan endvidere være meget fokuseret på og optaget af detaljer, hvorved de mister overblikket. Visse mennesker med autisme føler sig desuden utilpasse i nye omgivelser og små lukkede rum. Overvej derfor hvor mødet skal holdes.

10 AFDÆK FORETRUKNE KOMMUNIKATIONSFORM Spørg ved opstart af sagen eleven, pårørende eller andre i elevens nærhed hvilken kommunikationsform, eleven er mest tryg ved I hvilket omfang og hvordan magter eleven at blive involveret? Kan eleven bedst lide at tale i telefon, skrive sammen pr. mail eller brev, eller vil eleven helst tale sammen på et eller to korte møder? Hvad er elevens kognitive formåen? Er der erfaringer med, at eleven drager fordel af visuelle hjælpemidler som billeder eller illustrationer? Tilpas sagsforløbet til elevens præferencer, så eleven i videst muligt omfang kan medvirke

11 LAV MØDEINDKLADELSE MED TYDELIG DAGSORDEN Udsend forud for mødet en dagsorden for mødet. Præcise oplysninger om: Hvor samtalen holdes Hvor lang tid samtalen varer (pauser) Punkter til drøftelse evt. formuleret som spørgsmål (tydeliggør hvad der er informations- og samarbejdspunkter ) Planen efter mødet

12 VÆR TYDELIG I DIT VÆRTSSKAB Overvej din fremtoning forud fro mødet vær myndig, rummende og lyttende Undgå høflighedsfraser hop direkte til dagsordnen Start med at tydeliggør hvorfor I har samtale Aftal emnerne Styr tiden præcist og hvor lang tid der er til hvert punkt Husk at mange mennesker med autisme vil gerne undgå øjenkontakt og bryder sig ofte ikke om berøring Hav en plan-b parat, hvis mødet ikke går som ønsket

13 OPSTIL ENKLE REGER FOR ET VIDERE SAMTALEFORLØB TAG STILLING TIL FØLGENDE: Skal der holdes en eller flere samtaler? Hvor skal de holdes, og hvem skal deltage? Skal der indhentning af oplysninger fra andre? Formidl reglerne for det videre forløb med afsæt i den kommunikationsform, eleven foretrækker. Definér din rolle i samtaleforløbet. Benyt eventuelt et autismevenlige standardbrev

14 VÆR KONKRET I SAMTALEN Mange mennesker med autisme har svært ved at aflæse ansigtsudtryk, kropssprog, betoning af ord, ironi, overbegreber, åbne spørgsmål og metaforer. Hold sproget enkelt, klart og præcist Gerne kort sætninger Brug: hvad, hvornår, hvordan, og hvem men ikke hvorfor! brug gerne visuelle hjælpemidler ( tegninger, billeder el. Fotos) Udtryk mellemregninger og overvejelser verbalt Vigtigt at sige sandheden ikke holde sig tilbage af høflighed Er du i tvivl spørg om eleven har forstået dit budskab / spørgsmål-