Lektien fra Kenya. Skole, liv og læring i verdens udkant. Kari Kragh Blume Dahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lektien fra Kenya. Skole, liv og læring i verdens udkant. Kari Kragh Blume Dahl"

Transkript

1 Lektien fra Kenya Skole, liv og læring i verdens udkant Kari Kragh Blume Dahl

2

3 Lektien fra Kenya

4 Til mine børn Viktor Virgil og Fanny Vanilla

5 Lektien fra Kenya Skole, liv og læring i verdens udkant KARI KRAGH BLUME DAHL AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

6 Kari Kragh Blume Dahl Lektien fra Kenya Aarhus Universitetsforlag Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2012 Omslag: Jørgen Sparre Bogen er sat med Indigo og Syntax Ebogsproduktion: Narayana Press ISBN Aarhus Universitetsforlag Fax Aarhus Langelandsgade Aarhus N København Tuborgvej København NV Aarhus Universitets Forskningsfond har støttet denne udgivelse.

7 Indhold Prolog... 7 I I VERDENS UDKANT Skolen er mit liv Ud i verden ind i felten II DET USYNLIGE FÆLLESSKAB Fællesskabets præmisser Lærerklanen III LÆREREN I SKOLEKULTUREN Mod en skolekulturanalyse Archielskolen: Ingen tid til te Præstation og akademisk succes 7. Mathothskolen: På udkig efter noget andet Strategier og interessepleje 8. Temoskolen: Karaktererne eller børnene? Spejlet samvær og diskussion 9. Søgeprocesser og selvkonstruktion IV DET PERSONLIGE LÆRERLIV Lærernes personlige verden Maureen: Selvopholdelse i modgang Arbejdende lærerunderklasseliv

8 12. Grace: Den gode smag uden rødder Urbant lærermiddelklasseliv 13. Amalla: Vinding uden samfund Lærerliv i den rurale overklasse 14. Otien: Mediator uden magt Professionelt landsbylærerliv 15. Den personlige lærerlivshistorie V LEKTIEN Lektien fra Kenya Tak Bibliografi Noter

9 Prolog Hvordan er det lige, man dumper ned i en lille afrikansk landsby med en kuffert og sin gamle bærbare og bliver midlertidig beboer? Hvordan klarer man livet her uden alle de nødvendige materielle goder og det sikkerhedsnet, som vi er vant til er selvfølgelige goder? Hvordan overlever man socialt? Langt fra familie, venner og bekendte blandt fremmede mennesker, der ikke alene ser anderledes ud, men også tænker, tror og handler i andre baner end en selv? Og hvad kan man lære her i verdens udkant? Lektien fra Kenya handler om en undren. En undren over, hvordan skole, uddannelse, mennesker og steder ser ud i langt den største del af verden, nemlig i klodens fattige lande. Undren over, hvordan man kan holde skole i verdens udkanter, hvor skolebygninger består af lerklinede vægge og lerstampede gulve, hvor eleverne sidder barfodede i lange lige rækker på gulvet og lærer udenad, hvad læreren reciterer fra tavlen, og hvor kampen om den pædagogiske opmærksomhed må kæmpe med elementer som fattigdom, sygdomme, sult og krig, for ikke at nævne fordomme og forskelligheder mellem dem og os. Undren over, hvordan skolen alligevel bliver til, og hvad den står for. Ikke på grund af, men netop på trods af de mange forhindringer, som præger skole, liv og læring i andre dele af verden. Måske som et håb om at bevæge sig op og ud over udkanten? Kufferten er pakket, lejligheden sagt op, bilen solgt og jeg er på vej mod den nye destination: Civilisationens vugge ved Victoriasøens bredder i området syd for Sahara, epicenter for verdens alvorligste sygdomme, de sorteste mennesker i en af verdens fattigste egne, og hvorfra medierne melder, at her kører livet stadig i middelaldertakt. Mit mål er at overleve de to år og blive i landsbyen uanset hvad. Ikke pakke kufferten og vende hjem, selvom sulten efter mit eget land og tørsten efter nogen at dele hverdagen med skulle tage over. Det er et område, hvor turisterne ikke lige lægger vejen forbi: Her er ikke safariparker, luksuriøse baderesorts eller glitrende indkøbscentre. I stedet er der rød jord, lerstampede hytter med stråtag, kvinder i kangaer med børn bundet på ryggen og kurve og spande med vand og majs på hovedet, slanger, uforståeligt dholuosprog, ulidelig varme og fælleslatriner. Intet supermarked eller hospital, ingen praktiserende læger eller hvide mennesker i mange miles omkreds. Men her er en lokal traditionel urtehelbreder og et åbent marked bestående af træboder, hvor man primært kan prolog 7 INDHOLD

10 købe fem ting: tomater og løg stablet sirligt op i stabler med fire i hver, tændstikker og små farvestrålende poser OMO-vaskepulver, og nogle gange hvis man er heldig sukker i tynde, brune plastikposer. To gange om ugen kommer cykeltaxaen fra Bondo med en stabel brød spændt fast bagpå. Mødet med den afrikanske landsby og livet her nulstillede mit eget. Pludselig var jeg tilbage ved starten, hvor alt måtte læres fra begyndelsen: hvordan man tager bad i én liter vand, lærer at variere det meget begrænsede udbud af madvarer i det uendelige, klarer ensomheden, varmen, støvet, fattigdommen omkring sig. For slet ikke at tale om menneskenes fordringer til mig som person, mine ting, og hvad de mente jeg repræsenterede af kultur for dem som hvid fra en anden del af verden, forsker, ufattelig rig trods min studerende-status. Når mørket falder på, er man helt alene. Ingen telefon, intet fjernsyn, køleskab, bøger eller mennesker til at distrahere udsynet, men derimod mig selv, den bærbare når der efter ugers slukning af strømforsyningen pludselig midt om natten er strøm og så de uendelige tanker om livet her på grænsen til noget helt andet. Sådan var det de første mange måneder i landsbyen Lwak, men senere lærte jeg at tilpasse mig de nye omstændigheder: gå i kirke og møde de lokale mennesker under nogle af de omstændigheder, som gav mening for dem, lærte at tale nødtørftigt dholuosprog, tænke og gøre som menneskene omkring mig. At vinde deres hjerte og tillid var en langvarig og omfattende proces, der krævede alt muligt med mig i rollen som chauffør for syge børn fra landsbyen, som kogekone ved en skolefest, som taler ved graven for en aids-syg ung mand, som lærer i et klasselokale for hundreder af nysgerrige børn, der svarer Yes, Madam på alle mine spørgsmål. Det var gennem de mange oplevelser, gnidninger og utalte konflikter, at jeg lærte om menneskene og deres liv. Ved i lille målestok at mærke på min egen krop nogle af de trængsler, som menneskene i stor målestok var udsat for. Og som efterhånden aflejrede en ny, egen indre medfødt, der bedre kunne forstå de kulturelle koder i landsbylivet. Jeg lærte også nye mennesker at kende, og de lærte mig at kende. Men det var en lang og svær proces. Afstandene er alt for store. Ikke kun hudfarven og de materielle artefakter, men også de mentale afstande. Både mine forventninger til dem om ubetinget at dele ud af deres liv og deres forventninger til mig som hvid, der i princippet havde råd til at købe luksusgoder som mad, lægehjælp, fornøjelser, nyt tøj og lædersko, og som kørte rundt i en stor, men gammel firhjulstrækker, der kunne forcere de gigantiske mudderbjerge, som den røde jord forvandlede sig til i den regnvåde tid. Skulle jeg være prisgivet og leve i isolation i mit eget lille hjemmelavede fængsel? Eller ville jeg få skabt den bro, der kunne gøre, at vi kunne mødes på en måde, som både jeg og de kunne lære noget af? Kernen i denne bog er et feltarbejde i Kenya igennem mere end et årti. Første gang, jeg besøgte Kenya, var helt tilbage i sommeren 1999 på et kort feltbesøg. De fleste af begivenhederne i denne bog udspiller sig under det længere feltbesøg, som strakte 8 LEKTIEN FRA KENYA. SKOLE, LIV OG LÆRING I VERDENS UDKANT INDHOLD

11 sig over det meste af to år fra starten af 2000 til slutningen af 2001, og igen i 2010, hvor jeg havde den sjældne mulighed for at vende tilbage til landsbyen, skolerne og menneskene. Bogen her fortæller om, hvordan jeg gik fra at være en outsider til at føle mig hjemme hvor hjemme var landsbyen omgivet af majsmarker, landsbyskoler og barfodede børn med tynde ben. Men dette er også historien om mødet med tre skoler og fire mennesker, som for altid skulle forandre min opfattelse af, hvad skole, liv og læring er i et af verdens udkantsområder. Jeg rejste ud som én person og vendte hjem som en anden med en lektie i bagagen, om at der er andre liv og andre måder at leve, være i skole og lære på, som hverken er ringere eller bedre end vores egne. Bogen drejer sig især om tre skoler og fire lærere. Der er fattige og udslidte Maureen, 1 den kulturelle overklasse-grace, den velhavende lærer Amalla og landsbylæreren Otien. Det er fire meget forskellige lærere, som dog havde ét til fælles: at de sammen var med til at gribe virkeligheden i Lwak og forme den for alle Lwaks børn og unge. Bogens emne er også de skoler, lærerne skulle agere i. Ligesom lærerne var de meget forskellige. Udefra så skolerne ens ud. Men indeni åbnede der sig en verden af individuelle liv. Skolen var lærernes liv, de var formet af den, ligesom de selv formede skolen. Bogen handler om disse lærere, men også om, hvordan fortællingen om de fire lærere, deres liv og skolerne i Lwak kan være med til at formidle et andet blik på skole, liv og læring i en tredjeverdenskontekst. 2 prolog 9 INDHOLD

12

13 I I VERDENS UDKANT INDHOLD

14 1. Skolen er mit liv Skoler er på mange måder vinduet ind til at forstå, hvordan et samfund på det lille og det store plan fungerer. På det lille i landsbykonteksten illustrerer skolen den komplekse sammenhæng mellem hverdagens trængsler, håb, forventninger og kulturforskelle. På det store bliver skolen et billede på national-politiske forandringer, på historiske forandringer omkring uddannelsesprojekt og endelig på globalisering og dens dynamiske indvirkning på, hvordan det at holde skole opfattes og praktiseres forskellige steder i verden. Skoler åbner på samme tid mulighed for at skabe politisk stabilitet, historisk kontinuitet og kulturel forandring. For den enkelte repræsenterer uddannelse ofte en mulighed for at skabe et liv og en fremtid i overensstemmelse med hans eller hendes personlige håb og drømme. 3 For samfundet giver uddannelse en mulighed for social, økonomisk og kulturel forandring og fremdrift. Disse billeder bliver særlig tydelige, når vi befinder os uden for den vestlige verden et sted, hvor skole og uddannelse ofte er en af de få muligheder for, at mennesker kan skabe et andet og bedre liv. Det startede med en undren: Ofte var jeg stødt på det internationale donorsamfund og den internationale uddannelsesdoktrin Uddannelse for Alle. Uddannelse blev her fremstillet som et selvfølgeligt gode som demokrati, menneskerettigheder og ligeberettigelse (WCEFA, 1990). Også fra regeringerne i udviklingslandene ser man disse ideer, som nærmest bliver til uddannelsespolitiske dogmer, reflekteret i nationale uddannelsespolitikker. Ude i landsbyerne møder man børn i flokke med de samme slidte skoleuniformer og skoletasker, der består af læderremme og et par stilehæfter, lærere på tunge jerncykler i second-hand tøj, vinduesløse klasseværelser med lerstampede gulve uden borde og bænke. Men hvordan ser det ud under overfladen? Hvordan svarer menneskene igen på fordringerne om uddannelse? Hvad betyder uddannelse for dem? Hvilke usynlige bånd holder sammen på og er med til at rekonstruere skolen? Og hvordan produceres disse bånd mellem de sociale aktører lærere, elever og forældre? Lektien fra Kenya tager den svære, men nødvendige opgave op at diskutere skole, liv og læring i en tredjeverdensuddannelseskontekst. Svær, fordi jeg her befinder mig i et fremmed rum med tilsyneladende ubegribelige kulturtraditioner. Nødvendig, ikke alene fordi skolen i Afrika berører næsten alle de opvoksende generationer på 12 LEKTIEN FRA KENYA. SKOLE, LIV OG LÆRING I VERDENS UDKANT INDHOLD

15 et helt kontinent, og fordi projektet dermed kan medvirke til at fremme levevilkår og kulturelle, nationale selvforståelser og identiteter i en verden, der i stigende grad globaliseres med vestlig, moderne kultur. Men også fordi der synes at være ringe konsensus om de pædagogiske målkategorier, som er bogens teoretiske grundfæstning i brydningsfeltet mellem pædagogik, antropologi og psykologi. Det er mødet med lærerne som uddannelsesaktører, og dermed skolen som uddannelsesinstitution i et tredjeverdensland, som denne bog handler om. Arbejdet i bogen er baseret på mere end tre et halvt års ophold og arbejde i felten i den lille landsby Lwak i det vestlige Kenya og i den større by Nairobi, Kenyas hovedstad. Jeg vil begynde min etnografi og rejse ind i felten med kort at skitsere, hvilke teoretiske, empiriske og konceptuelle facetter og pointer i arbejdet der kan forankre bogens centrale argument i en større setting. Ved at rette blikket mod lærerne og landsbylivet fungerer bogen i sig selv som et opgør med, hvad jeg vil skitsere som selvfølgelighedsfortællinger om uddannelse. Jeg vil ridse op, med hvilke analytiske greb og perspektiver denne bog er blevet til. Viden og indsigt er aldrig forudsætningsløs, og jeg bevægede mig heller ikke ind i Lwak uden at have nogle bestemte briller på. De har betydning for, hvad bogen også gerne vil formidle: at livet er værd at leve med alle dets forhåbninger, drømme og skuffelser både på de hjemlige breddegrader og i en lille, afrikansk landsby. I bogen undersøger jeg, hvordan lærerne i grundskolerne i landområdet omkring Lwak i det vestlige Kenya levede, lærte, følte, tænkte og arbejdede, eller kort sagt, hvordan de lærere konstruerede rammerne for elevernes og deres egne liv. Det handler om, hvordan lærerne gennem det levede liv i og uden for skolen konstruerede deres lærerliv og -gerning viljefuldt, gennemtænkt, modstandsfuldt og ambivalent, men også tavst og underlagt magtfulde politiske, sociale og kulturelle diskurser, herunder de muligheder og begrænsninger, som sociale, politiske og økonomisk-materielle forhold satte for livet i landsbyskolen. I tredjeverdenslande er læreren ofte den eneste uddannelsesaktør på landsbyniveau, hvor langt størstedelen af menneskene i ulandene fødes, lever, uddanner sig, arbejder og dør. Lærerne i tredjeverdenslande er derfor magtfulde personer, og de har stor betydning for, hvordan den konkrete skolehverdag og livet som sådan former sig i landsbyen. Lærerne havde som centrale uddannelsesagenter mulighed for at overskride det på mange måder entydige uddannelsesfelt, men også uddannelsens normativitet og ideologi, som på den ene side bestod i det moderne oplysningsprojekt i civilstaten, og på den anden side handlede om uddannelse som et økonomisk, globaliseret velfærdsprojekt. Et af bogens overordnede formål er at udfordre disse selvfølgeligheder om uddannelse i tredjeverdenslande, som bygger på bestemte opfattelser af uddannelsesvirkeligheden for millioner af børn, unge, deres lærere og forældre verden over. Jeg ønsker, som Donna Haraway oplysende forklarer (1992, s ), at rette blikket elsewhere og fortælle andre historier end dem, som 1. skolen er mit liv 13 INDHOLD

16 begrænser og reflekterer uddannelsesvirkeligheden via bestemte optikker. Lektien fra Kenya handler derfor mere om, hvad vi kan lære af de andre end omvendt. Jeg vendte hjem fra felten med en ny viden i bagagen. Bogen handler ikke om at beskrive, hvordan lærerne så skulle have gjort eller sagt for at blive bedre til at undervise. I værste fald ville et sådant blik bare være genfortællinger af de allerede dominerende historier omkring mangler og negationer. I bedste fald ville det føre til en forsimpling med enten overdreven optimisme eller overdreven frustration over, hvad et uddannelsesprojekt er og bør være. Jeg forsøger i stedet at forholde mig sensitivt til livet, skolen og læringen, som jeg oplevede i landsbyen, vel vidende at mine beskrivelser til en vis grad er aftryk af min subjektive forskerposition. For ikke at ende med flere selvfølgeligheder, konstruktioner eller stereotypier må læseren kort følge med mig ud ad to korte ekskurser. De berører nogle gængse opfattelser af det generelle uddannelsesprojekt som det ofte formuleres i verdenssamfundet og som sådan også får betydning for, hvordan vi opfatter og forstår uddannelse i tredjeverdenslande. Selvfølgelighedsfortællinger Meget er der skrevet, tænkt og gjort om uddannelse i den tredje verdens lande et begreb, som den tanzaniske præsident og lærer Julius Nyerere hæftede på den del af verden, som han pegede på skulle gå en tredje vej (Nyerere, 1968). Det var ikke den vej, som den første verden gik med en udviklingsstrategi om økonomisk vækst, teknologi og industrialisering. Det var derimod en vej udviklet af udviklingslandene selv med fokus på alternative sociale og kulturelle værdier. Her skal jeg tilmed bruge begrebet uland, vel vidende at u et står for udvikling og giver associationer om, at nogle er bedre end andre, jf. de udviklede over for dem, der skal udvikles. Skønt genstand for megen forskning er emnet om uddannelse i ulandene på mange måder stadig uudforsket og uudtømt. Vanskelighederne består i, at mange aktører og interesser skal samarbejde om det samme projekt, ofte i form af eksport af bistand fra de rige til de fattige lande, hvilket skaber ulige magtforhold. Der er mange og modsatrettede stemmer om uddannelsesprojektet i den tredje verden, både i den internationale litteratur og i udviklingsdiskurser. Men heriblandt er der kun få pædagogiske forståelser, der integrerer visioner med virkelighedens barske realiteter i disse ofte meget anderledes kontekster. Det er et felt, der på samme tid er præget af forsimplinger og overdetermineret optimisme. Forsimplingerne består i den ofte negative optik på ulandene om fattigdom, sygdom, miljøkatastrofer, undertrykkelse og diktatur. Den overdrevne optimisme består i en næsten blind tro på, at et projekt om bedre uddannelse i verdens mange ulande alene kan medføre vækst, sundhed og demokrati. Disse selvfølgelighedsfortællinger om uddannelse i tredjeverdensskoler er med 14 LEKTIEN FRA KENYA. SKOLE, LIV OG LÆRING I VERDENS UDKANT INDHOLD

17 til at sætte dagsordenen for uddannelsespolitiske tiltag internationalt og nationalt. Derfor er de vigtige at identificere. At fortælle videre end blot til selvfølgelighedsfortællingerne er et væsentligt formål med denne bog. Mit mål er gennem sensitive, kontekstnære, detaljerede og relevante skitser af en lille gruppe centrale aktører i en afrikansk landsby nemlig lærerne at fortælle nogle andre historier. Historier, der sætter fokus på livet i det små, men beskæftiger sig med de store spørgsmål. Det er ikke historier, der bliver mindre kedelige, fordi de er renset for de normale stereotypier, vi ellers konfronteres med i den globale landsby. Tværtimod, livet her er i sig selv tit meget mere nådesløst og uden mening end i det vildeste eventyr. Ambitionen er at give et indblik i, hvordan menneskene på dette sted alligevel formår at holde sammen på sig selv og deres nærmeste og rent faktisk formår at formidle en version af skolen, som jeg i min vildeste fantasi ikke kunne have forestillet mig mulig. Ikke som en eftertanke om fattigdom, nød og elendighed, men som en overskridende læring og med et komplekst og mangerettet skoleliv, som både lærere, elever og forældre melder sig ind i med de største ambitioner om at gennemføre trods alle odds. Her skal kort gøres rede for de nævnte ekskurser. Optimistisk velfærdsmodel? Den første vedrører opfattelsen af uddannelse i tredjeverdenslande som vejen til fremskridt og velfærd. Det er en diskurs præget af optimisme, håb og tro på udvikling og uddannelse, og den afspejler sig i den massive økonomiske investering i uddannelse som moderniseringsstrategi, både på nationalt og regionalt niveau (Samoff, 1993). Med konceptet Uddannelse for Alle ( Education for All, EFA, associeres ofte med Verdenskonferencen i Jomtien i 1990, WCEFA, 1990) ratificerede verdenssamfundet to centrale dokumenter: World Declaration on Education for All og Framework for Action to meet Basic Learning Needs. Den uddannelsesmæssige optimisme omkring EFA som styringsinstrument for de internationale visioner omkring uddannelse er stadig mærkbar i verdenssamfundet (jf. Unesco, 2010). Også Kenya har i den nationale planlægning, ligesom de fleste andre afrikanske lande, tillagt uddannelse stor betydning (Getao, 1996; Otiende et al., 1992; Sifuna, 1990; Sifuna & Otiende, 2006). Jeg vil følge sporet ind i velfærdsmodel-diskursen ved at forsøge at fange de lokale håb og forventninger til uddannelse. Luofolket var den etniske minoritet, blandt hvem jeg foretog mine feltstudier. De var oprindeligt et samfund af primært bønder og fiskere, som beboede kystområdet omkring hele Victoriasøen på tværs af flere landegrænser. Luofolket var og er den andenstørste etniske minoritet i Kenya ud af mere end cirka 40 etniske grupper. Den sociale organisation af Luofolket er patrilineær (nedarvning efter mandslinjen i familien), virilokal (familierne lever med eller nær mandens familie), exogam (man gifter sig ud af sin egen umiddelbare sociale gruppe) og for en stor del polygam (flerkoneri er tilladt). Med andre ord sammenfat- 1. skolen er mit liv 15 INDHOLD

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Kære elever, familie og venner

Kære elever, familie og venner Kære elever, familie og venner På vegne af skolens ledelse og alle efterskolens medarbejdere vil jeg gerne sige velkommen til den foreløbig sidste time af jeres ophold i klarede den alle vi kunne også

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen. Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr.

Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen. Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr. Studieophold i Etiopiens hovedstad Addis Abeba Af Annette Møller og Lisbeth Ebbesen Fra det danske efterår til det afrikanske eventyr. Vores valgfrie periode på 7. semester var vi så heldige at tilbringe

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune Oplæg Udsatte Børn Pecha-Kucha-inspireret Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune v/ lektor, Jesper Kvist Mølgaard Partnerskabskonsulent Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Konkurrence tatens pædagogik

Konkurrence tatens pædagogik Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. Påskedag 2015, Hurup og Gettrup Lukas 24, 13-35 Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN Har du oplevet, at det hele bare er gået i stå? Det, som du sådan havde regnet

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere