Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd
|
|
- Torben Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2012 Finanspagten i EU skal gennemsætte en konservativ, monetaristisk sparepolitik i EU på bekostning af arbejdsløshedsbekæmpelse og velfærd. Og Danmarks muligheder for at føre vækstpolitik og prioritere velfærd indskrænkes mærkbart. I. EU's finanspagt EU-landene i eurozonen har indgået den såkaldte "Finanspagt", som øvrige EU-lande er tilbudt at tilslutte sig. 6 af 8 lande, herunder Danmark, tegner til at ville gøre dette. Pagtens hovedindhold er, at landene er bundet af Vækst- og Stabilitetspagtens krav om, at det årlige løbende budgetunderskud højst må udgør 3 % af BNP og statsgælden højst 60 % af BNP. Hertil tilføjes målsætning for det såkaldt "strukturelle" (konjunkturrensede) underskud, som højst må udgøre 0,5 % af BNP. Disse regler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. Hvis underskudsgrænsen overtrædes, skal der i lovgivningen være automatiske korrektionsmekanismer efter principper foreskrevet af EU. Overholder et land ikke lovkravene, kan det indbringes for EU-domstolen, som kan idømme en bod på 0,1 % af BNP. (For Danmarks vedkommende omkring 1,5 mia. kr.) Pagtens konsekvenser for den økonomiske politik i EU Med Finanspagten vil de omfattede lande blive tvunget til generelt at føre en stram økonomisk politik, idet kun et begrænset og kortvarigt underskud er tilladt. Finanspagten vil dermed i høj grad begrænse mulighederne for i krisetider at bekæmpe krise og arbejdsløshed gennem en ekspansiv finanspolitik. Den oplagte konsekvens heraf vil være to negative ting: For det første vil tvangen til stram økonomisk politik betyde, at arbejdsløsheden vil vokse mere end tilfældet, hvis den imødegås af en ekspansiv økonomisk politik. Og for det andet vil krise og stigende underskud lynhurtigt tvinge staterne i EU til omfattende besparelser på de offentlige udgifter - dvs. på velfærden - for at undgå at komme i konflikt med reglerne. Men pagten vil ikke alene få negative konsekvenser for den økonomiske politik i krisetider. Den vil også i ikke-krisetider i langt større udstrækning end i dag tvinge EU-landene til at køre med overskud. For hvis en økonomisk krise skulle komme med deraf følgende stigende underskud, vil EU-landene kun ved forud at have oparbejdet 1 / 6
2 et betydeligt overskud have "luft" nok i budgettet til at undgå at komme i strid med kravene. Men det betyder igen, at i økonomiske opgangstider, at så vil pengene i langt større udstrækning end i dag i stedet blive sparet op i statskassen - hvor midlerne ellers kunne være investeret i bedre velfærd. Samlet set kan Finanspagten således forværre kriser og arbejdsløshed og øge fattigdommen samt få negative konsekvenser for dansk og europæisk velfærdsudvikling bl.a. ved at fremme privatisering af den offentlige sektor. Fra tilhængere af Finanspagten argumentereres heroverfor, at kontrol med landenes gældsstiftelse er nødvendig for at overvinde gældskrisen. Det er imidlertid et argument, som forbigår den kendsgerning, at Finanspagten IKKE adresserer den aktuelle gældskrise, idet pagten jo ingen effekt har på den allerede stiftede gæld, som landene i Syd- og UdkantsEuropa slås med i dag. Finanspagten kan i bedste tilfælde højst forebygge, at en ny opstår om 5 til 10 år gennem at bremse op for fremtidig gældsstiftelse. Hertil kommer imidlertid at pagten bygger på en meget forenklet og ensidig opfattelse af årsagerne til gældskrisen, når disse anskues som værende udelukkende et resultat af ukontrolleret gældstiftelse i nogle enkelte stater. Det må anerkendes, at ukloge økonomiske beslutninger og fejlagtig økonomisk politik, ikke mindst i Grækenland, spiller en ikke uvæsentlig rolle for gældskrisens udvikling. Men det oven anførte billede er alligevel stærkt forenklet og kan ikke danne grundlag for en løsning af gældskrisen. Pagten løser ikke grundlæggende problemer i euroen For krisen stikker langt dybere end blot ukontrolleret gældsstiftelse, idet den har rod i store og stigende ubalancer i eurozonen, ubalance mellem svagere sydeuropæisk og stærkere nordeuropæisk konkurrenceevne. Ubalancer, som euroen selv har bidraget til at forstærke, hvorfor selve euro-konstruktionen i dens aktuelle udformning også er en del af problemet. Det grundlæggende problem består i store og stigende forskelle i produktivkraft og konkurrenceevne mellem nord og syd. Før euroen kunne disse delvis udlignes over valutamarkederne, idet Sydeuropas svagere økonomier automatisk afspejledes i svagere nationale valutakurser, hvilket til gengæld fremmede eksport, valutaindtjening og beskæftigelse fra de svagere lande. De stærkere økonomier, herunder ikke mindst Tyskland, oplevede modsat en kapitaltilstrømning og dermed stigende valutakurser, der bremsede eksport og 2 / 6
3 betalingsbalanceoverskud. Hermed udlignedes forskellene i konkurrenceevne mellem svagere og stærkere økonomier i betydelig udstrækning. Men med euroen forsvandt denne udligningsmekanisme, fordi de svagere økonomier i syd og UdkantsEuropa i kraft af den fælles valuta ikke længere kan føre deres egen rente- og valutapolitik. Ja, ulighederne mellem Tyskland og Sydeuropa er tværtimod blevet forstærket, fordi euroen er en global valuta, hvis kurs i høj grad fastsættes i forhold til de øvrige internationale valutaer, først og fremmest dollaren. Euroen er blevet trukket op i værdi i kraft af Tysklands økonomiske styrke og en generel revaluering af euroen i takt med, at dollaren er blevet svækket af USA's økonomiske problemer. Men for de sydeuropæiske lande har dette ført til den dårligere produktivkraft og konkurrenceevne og yderligere tilføjet den bagdel, at de herved har fået forringet deres konkurrenceevne, eksport, arbejdsløshed og underskud yderligere. Modsat for "overskudslandene" og navnlig Tyskland. Hvis der ikke var en euro, ville D-marken formentlig været steget mellem 20 og 30 % i forhold til de sydeuropæiske valutaer og have en kurs på linje med Schweizerfranc, hvilket naturligvis ville have bremset tysk eksport og overskud. Tyskland har med andre ord scoret kassen på euroen og tjent langt mere end de midler, som landet siden har investeret i EU's hjælpefond. Skal gældskrisen definitivt løses, er der derfor brug for en solidarisk udligning fra overskudslande, navnlig Tyskland, således at de svagere sydeuropæiske lande kan investere i højere produktivitet, ny vækst og nedbringe arbejdsløsheden. Men det rummer Finanspagten intet af. Tværtimod er pagten udtryk for, at gældskrisen alene skal løses gennem en såkaldt "intern devaluering" dvs. gennem forringelse af lønninger, velstand og besparelser på velfærd i de gældsramte lande. Pagten er udtryk for en konservativ, monetaristisk økonomisk politik og tankegang Det er ikke tilfældigt, at Finanspagten institutionaliserer en sparepolitik over for velfærden; for pagten et udtryk for en borgerlig konservativ, såkaldt monetaristisk økonomisk politik. Og omvendt et politisk-ideologisk opgør med keynesiansk økonomisk tænkning og politik, som mente det fornuftigt at bekæmpe kriser og arbejdsløshed gennem finanspolitikken. Et centralt punkt i monetarismen er som bekendt, at staten skal blande sig mindst muligt i den økonomiske udvikling. Det betyder, at monetaristisk økonomisk politik anbefaler, at det offentlige budget er neutralt i forhold til økonomien dvs. balancerer 3 / 6
4 eller har overskud. Staten skal til gengæld hverken bekæmpe arbejdsløshed eller stimulere væksten. Det er således nemt at genkende monetarismens sparedoktrin i den gældsbremse, som - efter tysk forbillede - med Finanspagten skal gøres alment gældende. Tilhængerne af Finanspagten ser den som slet og ret udtryk for "sund økonomisk fornuft". Men der er altså i realiteten tale om en omstridt konservativ og neoliberalistisk ideologisk doktrin. Det må karakteriseres som dybt problematisk, at noget sådant med Finanspagten oven i købet skal indskrives i nationale forfatninger eller anden lignende national lovgivning og hermed nærmest hæves over enhver diskussion. Er der en vækstpolitik på vej i EU? Fra ikke mindst danske tilhængere af Finanspagten er det imidlertid fremhævet, at det seneste EU - topmøde jo også viser andre takter end sparepolitikkens i og med, at vækstskabelse og arbejdsløshedsbekæmpelse også har været sat på dagsorden. I den forbindelse har EU-kommissionen peget på, at der i EU's udviklingsfonde ligger et betydeligt uudnyttet beløb på omkring 82 mia. euro, som kunne målrettes mod beskæftigelse og vækst. Ligeledes har der været peget på disponible midler i EU's regionalfonde. Tanken om støtte til vækst og beskæftigelse i de gældsramte lande er selvsagt rigtig. Men topmødet vedtog ingen konkrete tiltag, men overlod det til de enkelte lande. Og det er selvsagt selvmodsigende, når man samtidig forpligter landene til finanspolitiske stramninger. Hermed får medlemslandene netop ikke et spillerum til at kunne iværksætte vækst og jobskabelsesinitiativer. Og skulle de disponible midler i EU's udviklings- og regionalfonde faktisk kunne nyttiggøres til vækst og beskæftigelsesinitiativer, må det under alle omstændigheder betragtes som stærkt utilstrækkeligt i forhold til størrelsen af de økonomiske uligheder i EU. Skal den allerede akkumulerede gæld rulles tilbage, vil det kræve, at de sydeuropæiske lande tilføres mindst 10 gange så store beløb. Så der er altså meget langt til en vækst- og beskæftigelsespolitik i EU. II. Danmark og Finanspagten Det er som argument for dansk tilslutning til Finanspagten også anført, at den jo bare udtrykker en fornuftig økonomisk politik som et folketingsflertal også selv vil følge fremover. Men det frikender jo ikke Finanspagten for at være udtryk for borgerlig økonomisk politik. Det er desværre snarere udtryk for, at den økonomiske politik både under den forrige og nuværende regering selv grundlæggende har været / er borgerlig. 4 / 6
5 Tilhængere af dansk tilslutning til Finanspagten har også anført, at pagten ved at hjælpe på gældskrisen er god for dansk økonomi. Men pagten vil som fremgået ikke løse gældskrisen og dermed heller ikke friholde Danmark for følgerne af gældskrisen. Tværtimod, idet der er betydelig risiko for, at fortsat gældskrise OG besparelser oveni vil føre til økonomisk recession i det / de kommende år og medføre årelang lavvækst i EU. Det vil selvsagt også ramme dansk økonomi med faldende eksport og stigende ledighed og statsunderskud - modsat de påståede fordele. Det er fra selveste statsministeren herudover fremført som argument for dansk tilslutning til Finanspagten, at det er nødvendigt for at "berolige finansmarkederne" om, at Danmark fører en forsvarlig økonomisk politik, og at den danske økonomi er sund. Hvis vi ikke gør dette, kunne det ellers få konsekvenser i form af stigende renter på danske lån. Men Danmarks økonomiske situation er i dag så god i forhold til stort set alle andre lande, at der ingen grund er til at forvente, at finansmarkerne vil straffe Danmark, hvis vi holder os udenfor pagten. Pagten indskrænker dansk økonomisk handlefrihed Finanspagtens hele formål er som anført helt generelt at begrænse de omfattede landes muligheder for at køre med underskud. Tilslutter Danmark sig pagten, vil vi naturligvis også være omfattet heraf. Ikke desto mindre har man fra tilhængerside fremført, at pagten ikke indskrænker Danmarks økonomiske handlefrihed fx til at føre vækstpolitik. Dette er dog en hul betragtning. For skulle et folketingsflertal på et tidspunkt alligevel ønske at føre en vækstpolitik - fx over for en eskalerende krise og arbejdsløshed - bliver man først nødt til at omgøre den budgetlov, hvormed regeringen vil udmønte Finanspagten. Men hermed har man i næste omgang i realiteten også overtrådt Finanspagten og kan dermed af de øvrige lande i pagten indklages for EU-domstolen og idømmes en bøde på 0,1 % af BNP. Så Finanspagten indskrænker altså Danmarks økonomisk politiske handlefrihed. At det til enhver tid værende flertal i Folketinget på grund af Finanspagten ikke længere kan føre en arbejdsløshedsbekæmpende økonomisk politik, selv om et flertal i befolkningen måtte ønske det, må betragtes som demokratisk set temmelig tvivlsomt. For tilhængere af dansk tilslutning til Finanspagten vægter i denne forbindelse højere, at Danmark til gengæld får indflydelse på den europæiske politik. Men 5 / 6
6 realiteten er, at eurozonen med Finanspagten har skilt sig ud som en stat i staten. Hvilket kommer til udtryk i, at man vil holde sine egne topmøder og vælge sin egen præsident. Danmark vil højst blive inviteret til et møde i eurozonen en gang om året, og har ingen garanti for blive hørt, når afgørende beslutninger træffes. Det er også blevet fremhævet af tilhængere af dansk tilslutning til euroen, at euroforbeholdet stadig består. Og det er rigtigt, at den danske regering har opretholdt euroforbeholdet - i hvert fald formelt set. Realiteten er dog: først med dansk tilslutning til Konkurrenceevnepagten og dernæst dansk tilslutning til Finanspagten træder Danmark i praksis længere og længere ind i euro-samarbejdet. Uden en folkeafstemning vel at mærke. Euroforbeholdet består, ja - men det undergraves i praksis mere og mere. Endelig undrer vi os over, at dansk fagbevægelse (LO) ikke i højere grad tager kampen op mod Finanspagten, da den kan risikere at undergrave de danske overenskomster. 6 / 6
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ
Læs mereEuroen splitter Europa.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kronik Euroen splitter Europa. Af: Henrik Herløv Lund, økonom
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Euroen er en fejlkonstruktion.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: Euroen er en fejlkonstruktion. Videreførelse af euroen
Læs mereEuroen på selvmordskurs.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 2. udvidede udg. 1 Euroen på selvmordskurs. Euroen trækker
Læs mereSkrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011
En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1, revideret og udvidet 03.07.15 og 06.07.15 OFRES GRÆKENLAND PÅ IDEOLOGIENS ALTER?
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereLyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012
Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet
Læs mereEU på vej mod finanskrisen 2.0?
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.
Læs mereLÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mereForelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union
Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs merePolitisk beretning
Politisk beretning 2011-2012 Landsledelsens politiske beretning til landsmødet i Folkebevægelsen mod EU i Gladsaxe den 27.-28. oktober 2012 Folkebevægelsen markerer kravet om afstemning om finanspagten
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE
Læs mereQwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj EU: GÆLDSKRISE, EURO
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereKirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus
Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen
Læs mereØkonomiNyt nr. 15-2010
ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, 14.07.15, udbygget 15.07. 15 og 16.07.15 1 GRÆSK AFTALE MED EUROZONEN: GRÆKENLAND
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereStrammertraktat må føre til folkeafstemning
Strammertraktat må føre til folkeafstemning Analyse, kritik og alternativer Af Kenneth Haar Januar 2012 Strammertraktat må føre til folkeafstemning Endnu en sten er lagt i den efterhånden store mur af
Læs mereDen økonomiske og monetære union
Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereSF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereACCEPT AF KONKURRENCE - EVNEPAGT : Er S+SF s garantier i modstrid med pagtens overordnede sigte og substans?
1 ACCEPT AF KONKURRENCE - EVNEPAGT : Er S+SF s garantier i modstrid med pagtens overordnede sigte og substans? 1.udgave, medio marts. 2011 ISBN: 978-87-992273-3-4 2 Indhold RESUME:... 3 Gældskrisen....
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereDRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
Læs mereAnalyse: Rebalancering af Tyskland
Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereLO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereEurolandene har overskud på handlen med omverden
Den 22. august 212 Eurolandene har overskud på handlen med omverden Eurolandene oplever nu tilsammen det største handelsoverskud i dette årtusinde. Handelsoverskuddet skyldes i stor udstrækning en stigende
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mereSamlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012
Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december
Læs mereFinanspagtens forhold til Grundlovens 20
Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mereQwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ. øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereTyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003
Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mereDanske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7
Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereForandringnu Demonstration29. marts 2012
Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forleden kastede jeg mig spontant ud i et regulært tigerspring tværs gennem stuen derhjemme. Jeg forsøgte at nå frem til fjernbetjeningen, inden TV- programmet
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT:
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT: REGERINGENS FINANLOVSFORSLAG FOR 2015 MANGLER SVAR PÅ TIDENS STORE UDFORDRINGER.
Læs mereAfmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mereAddendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten
Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereAf Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F
ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mere1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen
1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige
Læs mere2011/1 BTB 70 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september Betænkning afgivet af Europaudvalget den 29. maj Betænkning.
2011/1 BTB 70 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Europaudvalget den 29. maj 2012 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt
Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget 2011-12 UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt NOTAT Til: Folketingets Europaudvalg J.nr.: 400.A.Jur.10-5; 400.A.jur.10; 400.A.1. CC: Bilag:
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen
24.4.2017 A8-0160/1 1 Henvisning 4 a (ny) - der henviser til det usædvanlige i, at Revisionsrettens revisionserklæring er opdelt i to dele, nemlig i a) en revision af regnskabernes rigtighed og b) en revision
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering
Læs mereEuropa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016
Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereEuroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk
20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mere