Alverdens billeder eller postkort fra Schweiz Karen Blixen på rejse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alverdens billeder eller postkort fra Schweiz Karen Blixen på rejse"

Transkript

1 At rejse er at skrive (red. Poul O. Andersen & Knud Michelsen), Gyldendal 2006 Alverdens billeder eller postkort fra Schweiz Karen Blixen på rejse Af Ivan Z. Sørensen 1 Hun havde rejst før, Karen Blixen før den store tur til Afrika, der varede fra 1913 til -31: hun havde som ung været i Schweiz, Holland, Skotland, London, Paris, Norge og Italien. Og efter: hun rejste Europa tyndt for at skrive om det, som da hun var i Tyskland i 1940; for oplevelsens skyld, f.eks. turen til Rom og Grækenland i 1951; eller for at promovere sig selv og sit forfatterskab og dyrke interessante bekendtskaber, især på den lange rejse til USA i Den sidste rejse gik til Paris i 1961; hun havde håbet at blive frisk til en Firenze-tur året efter, men nåede det ikke. Hun rejste også i Afrika og frem og tilbage mellem Afrika og Europa. Afrika-turen var i sig selv ikke tænkt som en rejse, men en flytning, en påtænkt total flytten sig, en flugt, en emigration, men det var den rejse der gav genlyd verden over. Hun havde skrevet før fået udgivet et par fortællinger og nogle tegninger; og et digt og et skuespil kom ud fra tiden i Afrika. Men jo især efter: hele det kanoniserede forfatterskab, bl.a. bogen om Afrika fra Hun havde læst før, en kolossal masse, hjemme på Rungstedlund. Og fortsat læsningen dernede og hjemme igen, mens hun skrev. Hun læste af lyst, for sin selvdannelses skyld, for at træne sin indlevelsesevne og indbildningskraft, for at udvide horisonten. Og i litteraturen fandt hun surdej til sine egne fortællinger. At rejse er lissom at læse og omvendt, kunne man sige for Blixens vedkommende. Det handler om at få sig nogle gode historier. Verden er som litteraturen en bazar, fuld af stof som man kan vrage og vælge imellem, føle på og tage på, forkaste eller tage til sig: gammelkendte historier fortalt igen, eller nye og fremmedartede der byder sig til, brugte og genbrugte, misbrugte eller miskendte historier. Forstår man at lytte, lykkes det måske én at få ryddet op i sit gamle habengut og skabt sig på ny. Man er de historier man hører, kunne man sige med den norske Blixen-fan Jan Kjærstad, og hvis man hører nogle nye og anderledes historier, så bliver man måske et andet menneske, eller i hvert fald et større menneske. Det kan hænde, hvis man en dag kommer langt væk fra sin egen civilisation til et folk der har andre Øjne at se os med, at man må forandre sig i egne øjne, og man må stille sig Karen Blixen på farmen i Afrika spørgsmålet: Hvem er jeg? hvordan ser jeg ud? en identitetsproblematik som Karen Blixen i 1938 udlægger i et foredrag på en rejse til Sverige: Hvem er jeg saa, naar jeg ikke længere er den Person, som jeg hidtil har gaaet og gældt for? Da maa det nærmeste Svar blive: et Menneske. Som et Menneske, ene og alene, mødes De med de mørke, primitive Mennesker. For mig var denne Oplevelse en slags Aabenbaring, ikke bare af Verden, men af mig selv. Og jeg kan sige at den var en stor uventet Lykke, en Befrielse. Her kunne man da endelig engang give Fanden i alle Konventioner; her var en ny slags Frihed, som man hidtil kun har haft i Drømme. Det var som at komme ud at svømme, hvor man kan strække sig i alle Retninger, som at komme op og flyve, hvor man synes at man har lagt Tyngdeloven bag sig. Man kunne blive lidt svimmel, det var lidt farligt ogsaa; der skulle Mod til, det skal der altid til at erkende Sandheden. Men det var berusende, herligt, eet Skridt til i denne Retning, tænkte jeg, saa er jeg Ansigt til Ansigt med Gud.

2 At lytte Lytte kunne hun. Og tage til sig. Og det i en sådan grad at hun efter et par år i Afrika spøgefuldt-alvorligt kunne annoncere: Jeg synes, det er Tider til at blive Muhammedaner i, saa kan der dog maaske være nogen Mening med det Hele. Hun studerede Koranen og tæskede igennem bøger om Muhammed og islam, fordi somalierne på hendes farm var muslimer og islam derfor en del af hendes afrikanske hverdag; hun brugte en muslimsk sharia-lovbog Minhaj et Talibin, når hun skulle dømme mellem muslimerne, og dannede sig i det hele taget en forståelse af kompleksiteten i denne religion. Hun synes der er noget mærkeligt tørt ved de muslimer hun kender hvad der måske kommer af at de aldrig drikker Vin. Mon det ikke kan være at en Nation, som aldrig er beruset, kommer til at mangle det lyriske Element i sine Følelser, ogsaa f. Ex. det tilsvarende i deres sense of Humour, som vi kalder Gemytlighed? På den anden side har hun en svaghed over for Profetens vældige, utæmmelige erotiske Magtfylde, der synes at have gennemtrængt hans tilhængere, mens Kristus gennem sin personlige Fjernhed overfor det erotiske, paa dette Omraade synes at have efterladt sine Disciple i en Slags Tomrum. Hun kunne i forbindelse med sin rejse til Nazi-Tyskland i 1940 drage visse sammenligninger mellem den muslimske livsanskuelse og nazismen, ligesom muslimer kunne forekomme hende utaalelig doktrinære og intolerante med hang til fanatisme. Med henvisning til disse udsagn har enøjede danske kristne inden for de sidste par år søgt at gøre Blixen til en af deres, og misbrugt hende i deres private korstog. Men netop fordi hun kunne lytte og se og indleve sig, var hendes syn på tingene alt andet end enøjet. Hun kan da også efter et symposium på Rungstedlund i 1951 generelt konstatere at hun i sit eget liv har faaet det stærkeste Indtryk af religiøs Tro gennem Muhamedanere, ligesom hun meget præcist kan udlægge den kristne lære og derpå undrende spørge de kristne: Hvorfor (i Alverden) tror I dette? Men spørgsmålet om tro og livsanskuelse er blot én side; langt vigtigere for hende, ikke mindst som kunstner, blev islam i den folkelige udgave hun lærte at kende gennem sit samvær med somali-kvinderne. De fortalte hende Eventyr af samme Slags som Tusind og een Nats Historier, de var i Reglen i den komiske Genre og behandlede Kærlighed meget frit. Fælles for alle deres Historier var det, at Heltinden, enten hun var anstændig eller ikke, var de mandlige Optrædende overlegen og fik dem sat til Vægs. Det Somalikvinder på farmen i Afrika. Alle farvede folk elsker at lytte. Desuden er somalierne, som jo stammer fra araberne, store fortællere, og deres historier går fra generation til generation... Jeg har siddet dernede, langt væk fra verden, og hørt unge piger og mænd fortælle hist orier fra 1001 nat, som de aldrig havde læst. De var vandret derned med rejsende på kamelrygge, men historierne var unægtelig noget dristigere end den samling, vi kender. var også af en ung, teologisk minded somali-pige, som hun samtalede med om religion og om livets underlighed i det hele taget, at hun fik den rigtige Sammenhæng i Historien om Josef og Potifars Hustru at vide nemlig som den fortælles i den muslimsk-folkelige version, der er meget smukkere, lystigere og dristigere end den bibelske: hos muslimerne er der dyb forståelse for Zulaikha (som Potifars hustru hedder her) og hendes lyster; hun ender ikke, som i den kristne overlevering (f.eks. hos Dante), i det dybeste Helvede, men derimod i Josefs seng. Det er denne muslimske version der rettes til, omformes og indarbejdes som en mini-historie i Vejene omkring Pisa og har man øre for det, så er den historie mindre mærkværdig i sammenhængen og desto mere sigende. De historier hun hører i Afrika, giver hende stof til eftertanke, gør hende 2

3 Josef og Potifar s hustru i islamisk tradition. Her får de hinanden til sidst. En af de unge somali-kvinder læste arabisk og kunde lange Stykker af Koranen udenad. Hun havde Sans for Teologi, og vi førte mange Samtaler om Religion og om Livets Underlighed i det hele taget. Af hende fik jeg den rigtige Sammenhæng i Historien om Josef og Potifars Hustru at vide. Illustration i manuskript fra 1663 af den persiske sufidigter Jami s digt Yusuf og Zulaykha fra til et andet og større menneske mht. livsanskuelse og mht. synet på andre lande og folk; men de giver hende også stof til hendes egne fortællinger, såvel som fornemmelse for fortællekunstens velbekendte teknik med lystigt at genbruge gode, gamle historier. At se og henrykkes At rejse kræver nærvær, opmærksomhed i nuet, evne og vilje til at se. Har De nogen sinde været på biltur med sløve mennesker? spørger Blixen i en samtale med en norsk journalist i Og man spør: Så du vindmøllen der henne? Nej. Så du den hvide hest der ude på marken? Nej. Lagde du mærke til det smukke træ i det sving vi lige kørte forbi? Nej. Hvem jeg sætter pris på? Mennesker som har åbne sanser, har livsglæde. Kunsten er så, fra distancen, at kunne genskabe, omskabe, omsætte sanseindtrykkene i billeder med pen og pensel eller ved tastaturet, så det bliver alment vedkommende. Se kunne hun. Bedre end selv de indfødte i Afrika. En hjort, en leopard, en løvinde eller nymånen. Hun så den først af alle. Men det at kunne se langt i virkeligheden bliver i Blixens kunst et effektfuldt distanceperspektiv, der fremhæver tingenes betydning: tidsmæssigt, hvor aktuelle og vedkommende problemer iklædes århundredgamle gevandter og indsættes i et altmodisch sceneri; eller hun trækker veksler på kulturarven ved frejdigt at hævde at hun er 3000 år gammel og har spist middag med Sokrates. På en sådan koketteren kan intervieweren Eugene Walter kun reagere med et forbløffet Pardon!? Også rumligt er der elastik i perspektivet: hun holder sine omverdensbeskrivelser ud i strakt arm, de tegnes bogstaveligt talt fra et fugleperspektiv: Landevejens tynde graa Linie selv, der snoede sig over Sletten og op og ned ad Bakkerne, var det fæstnede og blivende Udtryk for menneskelig Længsel, og for den menneskelige Tro paa, at det er bedre at være et Sted end et andet. Et Barn af dette Land vilde kunne læse i det store aabne Landskab som i en Bog. Engenes og Markernes uregelmæssige Mosaik, fint gul og grøn i Morgenskæret, var en billedmæssig Forklaring af Folkets Kamp for det daglige Brød. ( Sorg-Agre ). Sådan ovenfra og i lange tidsstræk havde hun lært at se verden, bl.a. på sine rejser i luften med Denys Finch Hatton: Men det er ikke de Ting, man ser, men Handlingen, som henrykker, og Flyvningens Lykke og Storhed ligger i selve Flugten. Det er dog en haard Skæbne og en Trældom for Folk, der lever i Byer, at de altid maa bevæge sig i een Dimension, de gaar fremad langs med Linien, som om de blev ført i en Snor. [...] Men i Luften bliver man optaget i de tre Dimensioners Herlighed, og efter utalte Menneskealdres Forvisning og Drømme kaster Hjertet sig i Rummets Arme. Man føler, i en Flyvemaskine, hvordan Tyngdeloven, og Tiden selv... paa Livets Sletter / som tamme, skønne Dyr nu tumler let og leger. Hver Gang jeg er gaaet op i en Flyvemaskine, og, idet jeg har set ned, har forstaaet, at jeg nu havde sluppet Jorden, har jeg haft den samme Følelse af en stor, ny Opdagelse. Javist, har jeg tænkt, det var altsaa Meningen, og nu forstaar jeg det altsammen. (Den afrikanske Farm). I en af de mange rejsebogsantologier hvori Blixen er medtaget, defineres rejselitteratur nøgternt som et ikke-fiktivt værk, hvor forfatteren rejser fra punkt a til punkt b og fortæller os noget om det. Endimensionalt-lineært, så det batter. Men meningen med at rejse er for Blixen ikke blot at flytte sig fysisk, men nok så meget at beruse sig, at blive mentalt hen-rykket 3

4 Denys Finch Hatton ved sin flyvemaskine ud i dimensionerne. Og det er herfra, der skrives. Det er en henrykkelse der skal forstås bogstaveligt, dvs. hen til en særegen sindstilstand, sådan som denne rejse er oplevet og beskrevet af religiøse mystikere kristne, muslimske og mange andre. Ja for at illustrere henrykkelsens tidsophævelse sammenligner hun en hurtig flyvetur hun var på med Denys, midt under et teselskab, med Muhammeds oplevelse da Ærkeenglen Gabriel tog ham på en rejse gennem de syv himle: ved afgangen stødte han til en krukke med vand, og ved tilbagekomsten var vandet endnu ikke løbet ud af krukken. Da Blixen er tilbage fra sin rumtur er tekanden endnu så varm at hun brænder sig på den. Forbindelsen mellem henrykkelse, identitet eller rettere: jeg-ophævelse og kunst formulerer hun i fortællingen Karneval, skrevet o i Afrika: masken skænker én den frigørelse fra selvet som alle religioner stræber imod. [...] Ens tyngdepunkt flyttes fra jeg et til genstanden, gennem selvfornægtelsens sande ydmyghed når man frem til den alt sammenfattende enhed med livet, og kun således kan store kunstværker blive til. Det er ikke mindst henrykkelseserfaringen fra rejsen i luftens element, såvel som hendes evne til mentalt at kunne svinge sig op på vingerne, der bibringer hende kunstnerisk kraft. Kvinder på rejse Det er denne kunstneriske kraft der har gjort Blixens bog om Afrika til alle tiders rejsebog, som der refereres til her og der og alle vegne. Det er Den afrikanske Farm Holden Caulfield læser i J.D. Salingers The Catcher in the Rye (1951) eller kommer til at læse, for han får den udleveret på biblioteket ved en fejltagelse: Jeg troede, det var noget lort, men det var det ikke. Det var en meget god bog. Ernest Hemingway, der var en nær ven af Bror Blixen, sludrer i A Moveable Feast (1964) med en anden herre om den brave Baron, og nævner en passant: Hans første kone skrev storartet. Hun har skrevet måske den bedste bog om Afrika, jeg nogen sinde har læst. [ ] Og bogens titel? Min afrikanske farm, sagde jeg. Blicky var altid så stolt af sin første kones skriverier. Og det er den bog der får Doris Lessing til, i sin essaysamling A Small Personal Voice (1974), at konstatere at Blixen er on so many people s special shelf, to be taken down more and more often as an antidote to our eleventh hour of squalid destructiveness. Enhver antologi med rejsebeskrivelser, enhver seriøs behandling af emnet med respekt for sig selv og med intention om international dækning, har et stykke af Out of Africa med, f.eks. The Traveller s Literary Companion (1994), The Picador Book of Journeys (2001); men naturligvis især dem der er viet kvindelige rejsende, og de er myldret frem på det amerikanske marked i den sidste halve snes år: Maiden Voyages: Writings of Women Travelers (1993), Unsuitable for Ladies An Anthology of Women Travellers (1994) osv. Ikke desto mindre er kvindelige rejsende forfattere nu engang sparsomt repræsenteret i den virkelige verden såvel som i nærværende bog; derfor er det måske værd at undersøge om de som rejsende adskiller sig fra det andet køn, om de bevæger sig anderledes gennem verden end mænd gør. Den canadiske forfatter John Gardner fastslog engang at der er kun to virkelige fortælle-plot: En mand rejser ud eller en fremmed kommer til byen. Det er den myte Johs V. Jensen skriver på, bl.a. i Æventyret i den fremmede Stad hvor en smækker, ung indfødt pige næsten får den fremmede til at blive: just derfor er man kommen til denne By, hvor man ellers ikke med sin gode Vilje havde sat sin Fod! Skæbnen Lykken!... og man gaar efter den! Blixen kønsomvender elegant myten når hun lader sin heltinde Heloïse finde det ganske naturligt at de med Spænding skulde have ventet paa, og set frem til hendes Ankomst. 4

5 Det har traditionelt været kvinders lod at måtte vente på den fremmede (mand) når det gik højt; og ellers blot lade sig nøje med at passe hus og hjem og slægtens videreførelse. Smerteligt for dem der havde større drømme, som Childerique i fortællingen Karyatiderne : Det var netop saadan, I rejste bort i gamle Dage for at lære Tyrkers og Vantros Væsen af dem, og lod Kvinderne blive tilbage og passe paa jeres Huse. Men hvad saa med os? Vi kunde vel ogsaa have Lyst til at smage paa Giften, til at sove i Skovene om Natten. [...] Skal det da altid, i al Evighed, være Kvindernes Lod at holde Husene oppe, ligesom de Figurer af Sten, som de kalder Karyatider. I slutningen af 1800-tallet lod nogle kvinder imidlertid falde hvad ikke kunne stå, de begyndte for alvor at bevæge sig ud på egen hånd, dvs. uden nødvendigvis at være i følge med deres husbond el. lign., selvom det også dengang mere var undtagelsen end reglen; og undtagelsen var tilmed forbeholdt hvide, privilegerede og excentriske kvinder. Det vakte en gevaldig furore da 15 kvinder i 1893 fik brudt barrieren og blev indvalgt som fellows i The Royal Geographical Society i England. En af reaktionerne kunne man læse i det satiriske tidsskrift Punch: A Lady an explorer? a traveller in skirts? The notion s just a trifle too seraphic: Let them stay and mind the babies, or hem our ragged shirts; But they mustn t, can t, and shan t be geographic. Som i England, således er det også i Danmark kvinderne selv der tiltager sig bevægelsesfrihed og uafhængighed. Karen Blixen noterer sig i et interview i Politiken i 1937: Jeg fryder mig over, at jeg ganske alene kan gå, hvor jeg vil, køre i min bil, rejse med jernbane eller skib og altid være fri og agtet. Det takker jeg dog ikke mændene for, men kvinder som Clara Raphael og hvad de nu alle sammen hed. Det var dem, der skaffede kvinden frihed i den hvide mands verden. De frygtede ikke mændenes spot og hånende forfølgelse. Derfor er jeg nu et uafhængigt menneske. Der er specifikke farer der truer den kvindelige rejsende, foruden mændenes spot, nedladenhed og mistænksomhed i almindelighed: deciderede ydmygelser og voldtægt, trusler som i sig selv fundamentalt begrænser udsynet. Men bortset fra dem: ser kvinderne så på en anden måde? Ja, de gør! Det er der bred enighed om i introduktionerne til de nævnte rejseantologier. Kvindeøjne sanser det fremmedartede mere intenst, registrerer hverdagens trivialiteter og gengiver det sete med en anderledes detaljerigdom end mænd. Men frem for alt: det landskab de ser og beskriver, er nok så meget formet af den kvindebevidsthed der krydser det. Hvad der gør det til mere end blot objektiv virkelighed. Sådan lyder det generelle billede. Passer det så på Blixen? Tja... En af de kvindelige redaktører udtrykker en berettiget tvivl, nemlig om hvorvidt Den afrikanske Farm overhovedet kan kaldes en rejsebog. For hun var jo faktisk ikke på rejse til Afrika, hun var hjemme, hun følte sig hjemme i de sortes land: Nu er jeg der, hvor jeg skal være. Og dette sted, dette Afrika, er nok så mytisk som det er geographic. Så er Den afrikanske Farm ikke snarere en erindringsbog? En selvbiografi?, kunne man spørge. Eller en roman? Eller et genresammensurium, en herlig hybrid? Det gælder for genrer, Hvad er det?, som for identiteter, Hvem er jeg?, at spørgsmålet kun er rigtig vedkommende for bastarder! Og at man står sig bedst ved at holde spørgsmålet åbent. For nu her at elaborere på en formulering og en problemstilling i Syv fantastiske Fortællinger. En hvid, kvindelig farmer Jeg havde en Farm i Afrika ved Foden af Bjerget Ngong. Optakten til Den afrikanske Farm er blevet beundret for sin prægnante heksameterlignende rytme, og for den resignerede datidsform, der angiver værkets grundliggende tabsmotiv: Jeg havde en Farm... men jeg mistede den!, og som forlener bogen med en vemodstone fra første til sidste sætning: Bjergets Omrids blev langsomt glattet og jævnet ud af Afstanden. Men bogens første sætning rummer også i koncentrat en grundindstilling der nødvendigvis må anfægte demokratisk sindede mennesker: Jamen, fatter baronessen da ikke...? Min farm, mit Afrika, mine sorte, mine folk... Hvabehar? Den hvide koloniherreinde på slap linie der havde sin farm, ligeså naturligt og uskyldigt som Old MacDonald havde sin. (Den sarkastisk-underfundige sammenstilling af de to farmere skyldes Simon Lewis i hans bog White Women Writers and Their African Invention (2003)). En af de kritiske røster lod sig høre i Danmark i december 1980, nemlig fra den kenyanske forfatter Ngugi wa Thiong o, der var inviteret til Danmark i anledning af Danmarks Biblioteksforenings 75 års jubilæum. Han var så taktløs at fornærme værtsnationen med en tale der kulminerede i en

6 anklage mod Karen Blixen for at være racist. Hans synspunkt, som han har gentaget i flere bøger, og som mange kritikere har fulgt op på, er at der i Vestens øjne eksisterer tre Afrika er: for det første businessmandens Afrika, europæeren der hungrer efter profit. Dernæst turistens Afrika, europæeren der hungrer efter nydelse. Og så det tredje og den farligste: Afrika i europæisk skønlitteratur. Og her ser han altså Out of Africa som det bedste, eller værste, eksempel one of the most dangerous books ever written about Africa. Blixen giver et fortegnet billede af afrikanerne, hævder han: Hun sætter faktisk lighedstegn imellem de vilde dyrs mentalitet og afrikanernes. [...] Og jeg vil gerne udfordre enhver dansker, der vil stå op og påstå, at dette ikke er rendyrket racisme. Ngugis kritik affødte en debat i tidsskriftet Bogens Verden: Karen Blixens venner og bekendte og almindeligt læsende mennesker tog udfordringen op og havde let ved at tilbagevise Ngugis anklage om racisme; alene med henvisningen til at sammenligningen med de vilde dyr (i modsætning til de tamme) ikke blot gjaldt afrikanerne, men alle, også enkelte hvide i Afrika, som indtog en hædersplads i Blixens univers. Vi regnede os selv til de vilde Dyr, siger hun om sig selv og andre af de første settlere, i modsætning til dem der invaderede landet efter Første Verdenskrig. Ngugi havde imidlertid også en anden pointe som i mindre grad er blevet diskuteret. Han er selv kikuyo, og han er inspireret af den palæstinensisk-amerikanske kulturteoretiker Edward Said og de såkaldte postkoloniale studier, der sætter fokus på den betydning politiske og kulturelle dominansforhold har haft på litteraturen, og omvendt, og som især udfoldes i USA. En af Saids fortjenester er hans påpegning af hvordan ord og begreber der synes naturlige, er konstruktioner: f.eks. Orienten, der i Nudansk Ordbog defineres som: landene i Asien = Østen. Men det er jo en kulturel og ikke en geografisk betegnelse, som kun giver mening når Asien ses fra Vesten. I forlængelse af en sådan unaturligheds-tankegang kritiserer Ngugi Karen Blixen for en grov undladelsessynd, helt parallel med Old MacDonaldsammenligningen, nemlig at hun intetsteds forklarer hvordan hun erhvervede farmen [...], ikke hvor meget hun betalte for den, ikke hvordan hun fik ansat en hel masse afrikanere, der for en ussel betaling måtte arbejde for hende. [...] Hendes farm var faktisk stjålet fra afrikanerne og Kenya. Kulturimperialist, kalder han hende. Bølgerne går stadig højt i de postkoloniale diskussioner om Blixen og Afrika og de sorte. Vandene forplumres i nogen grad af at eksponenterne for kulturstudierne ikke altid tager genreafgrænsninger til efterretning; men det er, som sagt, heller ikke let at genrebestemme Den afrikanske Farm. Den giver uomtvisteligt et skævt og mangelfuldt billede af Afrika, hvis man vælger at læse den som en erindrings- eller rejsebog altså med vægt på det dokumentariske. Endvidere må karakteren af magtforholdet mellem den hvide farmer og de sorte squattere undersøges og vurderes, ikke bare teoretisk ud fra magtbesiddelsen, men rimeligvis især ud fra karakteren af den faktiske konkrete magtudøvelse. Det er bemærkelsesværdigt i hvor ringe grad Karen Blixen problematiserer sin egen konkrete rolle som kolonialist for hun vidste såre godt hvad det handlede om, også fra en bog som Leonard Woolfs Imperialism and Civilization fra 1928, som hun havde i sit bibliotek; og mange af de udtryk Blixen bruger om de sorte er vitterligt stødende, udsprunget som de er af den matriarkalske herskerinde-tjener relation. Imidlertid er det måske lige præcis i kraft af sit køn at hun, mht. den konkrete magtudøvelse, adskiller sig afgørende fra koloniherrerne i Afrika selve det kvindeliges foruroligende destabiliserende kraft, som feminister taler om!? Foruden naturligvis hvad den personlige livsanskuelse, som hun har valgt, måtte byde hende; det er en moderne aristokratisk indstilling, hvor ansvarlighed er det hvorom alt drejer sig. Hun frikendes da også af en anden af dem der har studeret Blixen i postkolonialistisk lys, nemlig Abdul R. JanMohamed: i forhold til de hvide kolonialister er hun the ma- 6

7 jor exception to the above pattern of conquest and irresponsible exploitation. Hun talte faktisk den britiske koloniadministration midt imod. Karen Blixens generelle holdninger til koloni-spørgsmålet udtrykker hun tydeligere end i Den afrikanske Farm i breve, samtaler og interviews, men også i foredraget fra 1938, Sorte og Hvide i Afrika ; her hedder det f.eks.: Magten er vor. Vi hvide Folk havde overtaget Landet, først som et Protektorat, siden blev det en Koloni. Vi gav Love og Anordninger, anlagde Veje og Jærnbaner; til os betalte de Indfødte, meget modvilligt, Skat. Vi havde, af hensyn til Spørgsmaalet om Arbejdskraft, indregistreret dem alle sammen; hver eneste mandlig Indfødt havde sin Kipanda, et Brev med hans Nummer og Liste over, hvor han havde tjent, det skulle han bære om Halsen. En enkelt Gang, mens jeg var i Afrika, kom det til Uroligheder, et Forsøg fra de Sortes Side paa en Slags Opstand imod en ny Forordning, og Militæret skød paa dem med Maskingeværer, jeg tror nærmest ved en Fejltagelse. Men det var nok til at demonstrere Maskingeværernes Overmagt over nøgne spydbærende Vilde; Sagen var afgjort paa Forhaand. Vi havde Magt over dem ogsaa paa en anden Maade: Magt til, med vores uhyre tekniske Overlegenhed, at vise ringeagt for deres Værdier, deres Traditioner og opsamlede Goder, til at tilintetgøre en stor Del af deres Forestillinger, ja, til paa en Maade at ophæve deres hele Eksistens. Hverken dette foredrag eller hendes interviews og breve fra Danmark er oversat til engelsk hvorfor kritikerne er nødsaget til at basere deres kulturstudier på Blixens Afrika-bøger. Men de har kun delvist Afrika i fokus: Det Afrika der skildres her er frem for alt en utopi, et mytisk landskab, et sceneri der sætter et bestemt stedord i relief, nemlig bogens allerførste ord: jeg dvs. en kvinde, en hvid kvinde, der rejste ud. At Blixen i øvrigt var sig sin kulturimperialistiske rolle pinligt bevidst fremgår af hendes sidste bog, Skygger paa Græsset fra 1960: Der var en stærk farve i dette land, et ædelt land, et ædelt folk, mere farvestof i huden end hos os, mere farvestof også i sjælen... Vi selv kan se det som et lykkeligt og fortjenstfuldt Foretagende at projektørbelyse en hel Verdensdel, og maaske stole paa at vi kan overtale Verdensdelens egne Børn til at se Foretagendet med vore Øjne. Men for at dette engang skal lykkes os, maa vi stikke de Øjne ud, som Højlandenes indfødte Stammer idag ser sig om med, og lade dem andre sætte ind. Karen Blixens maleri af Kikuyo-pige, 1920 erne, Rungstedlund. Vi europæiske Nationer, tænkte jeg, som ikke er bange for at sætte Søgelyset paa vore egne inderste Mekanismer, har her drejet vor straalende Civilisations hvide Lys ind i mørke Øjne som Duers ved rindende Bække og siddende ved Strømmen (Salomons Højsang, V. 12), forskellige fra vore egne. Ifald vi længe nok fortsætter med paa denne Maade at bestraale og blænde Afrikanerne kan vi komme til at bibringe dem en mægtig Længsel efter Mørke, som en Gang vil drive dem ind i de dybe Kløfter af deres egne, ukendte Bjerge og deres egne, ukendte Sind. Vi selv kan se det som et lykkeligt og fortjenstfuldt Foretagende at projektørbelyse en hel Verdensdel, og maaske stole paa at vi kan overtale Verdensdelens egne Børn til at se Foretagendet med vore Øjne. Men for at dette engang skal lykkes os, maa vi stikke de Øjne ud, som Højlandenes indfødte Stammer idag ser sig om med, og lade dem andre sætte ind. Med rejsen til Afrika og andre steder skete der imidlertid det for Blixen at hun først og fremmest fik projektørbelyst sig selv. Og hendes egen civilisation. Hjælpemidlet til at se med var konstant Kunsten. Kunstsynet På farmen i Afrika, langt væk fra verden, som hun siger, sad Karen Blixen tit og hørte sine folk fortælle historier, de kom og satte sig og sagde: Nu skal jeg fortælle dig noget, som er sandt. Der var engang Mange af historierne var fra 1001 nat, vandret derned med rejsende på kamelrygge, men historierne var unægtelig noget dristigere end den samling, vi kender. 7

8 Ligeså vel som hun lyttede til sine folks fortællinger, så fortalte hun for dem: Jeg husker, at mine folk ude på farmen gang på gang bad om en fortælling. Østerlændinge og negere elsker eventyr. Hun sætter sig altså for at knytte sig til en gammel slægt af unyttige folk, som i årtusinder har sat sig mellem den virkelige verdens ærlige, hårdtarbejdende mennesker, og som undertiden har haft held til at fremstille en anden slags virkelighed for dem, som de har syntes om, som hun udtrykker det på USA-turneen i 1959 en anden virkelighed af den slags hvor folk sælger deres liv til Fanden og får 27 hvide heste for den, og hvor det er god kommers at 300 mennesker bliver kogt i olie eller får maven sprættet op. Det drejer sig her om at komme væk fra virkeligheden, helt ud i eventyret, ud fra en trang til en gang imellem at høre noget andet end referater af virkeligheden, de faktiske forhold. Der kan jo ske det at en og anden læser bliver hængende derude, som når den amerikanske skuespillerinde Ruth Ford siger: Jeg er aldrig vendt tilbage fra den rejse, jeg foretog gennem hendes øjne. For andre læsere, f.eks. Per Højholt, rummer Karen Blixens eventyr en dobbeltbevægelse: væk fra virkeligheden og tilbage igen, lige lukt ned i læserens hjertekule her og nu, så han selv må på banen: skal der betydning ind i vores tilværelse, så vil hun godt give den historier at være i, men det er os der skal komme med den. Hendes foretrukne genrer er fortællingen, eventyret, anekdoten jævnfør bogtitlerne Syv fantastiske Fortællinger, Vinter-Eventyr, Sidste Fortællinger og Skæbne-Anekdoter. Denne forkærlighed skyldes ikke bare disse genrers karakter af mundtlighed, der forudsætter og bevirker samvær i fortællesituationen, men også deres karakter af genfortælling: det at de lever i kraft af rejsen over store strækninger i rum og tid på kamelryg, hvorved de omformes og omdannes; den traditionelle fortæller kan tage sig friheder med dem efter forgodtbefindende, og den moderne kunstner kan bruge dem til underfundigt at iscenesætte den moderne tilværelses problemer. Altså, ude på farmen i Afrika: Jeg begyndte om Aftenen at skrive Historier og Eventyr, som kunde tage mine Tanker langt bort til andre Lande og Tider. Her begynder rejsen ind i hendes forfatterskab Out of Africa, fra Afrika til andre steder, andre tider. Og med det in mente, at når Blixen skrev, eller rettere når hun gik i stå, så følte hun som oftest at det var en af Malerkunstens Mestre, som igen kunde sætte mig i Gang, og jeg har bestandig hos dem fundet ny Inspiration. Rejsen får fra denne vinkel en ganske særlig betydning for Karen Blixens forfatterskab, fordi det var på rejser hun dyrkede malerkunstens mestre. Hendes bibliotek var pænt forsynet med kunstbøger, men det er alt det hun ved selvsyn har set på de store museer, og som hun har bemægtiget sig i kraft af sin fænomenale hukommelse, der er grundstammen i hendes eget indre billedgalleri, som hun flittigt trækker på i sine fortællinger: I de næsten tyve Aar, hvor jeg boede i Afrika, havde jeg hvert fjerde Aar, naar jeg rejste paa Besøg i Europa, en ejendommelig Oplevelse, som ikke kan være blevet mange til Del. Jeg gjorde sædvanligvis paa Vejen til Danmark et Ophold paa tre Uger i Paris, dels for at købe nyt Tøj, dels for igen at komme nogenlunde paa Højde med den europæiske Civilisation, da jeg ellers i Danmark efter fire Aar i den mørke Verdensdel vilde blive anset for en fuldkommen Barbar. Jeg havde da i fire Aar ikke set et Maleri. Dagen efter min Ankomst gik jeg gerne over paa Louvre og standsede her et Øjeblik paa Tærsklen for ret at gøre mig klart, hvilken særlig Kunstner, eller hvilket særligt Kunstværk jeg nu i min kunstudhungrede Tilstand først og fremmest droges imod. Det varierede efter, hvad jeg i de sidste fire Aar havde oplevet. Jeg ved, at det eet Aar var Rembrandts Bathseba og et andet Manet's Frokosten, og i det hele taget Impressionisterne, som dengang endnu var paa Louvre, men senere er kommet til Orangeriet. Men efter det store Tørkeaar gik jeg gennem alle Rummene lige op til Rubens-Salen! ( Til fire Kultegninger ). På Louvre i Paris, Galleria Borghese i Rom, Uffizierne i Firenze, The National Gallery i London og mange andre steder fandt hun excentriske portrætter, eksotiske landskaber og skæbnesvangert konfliktstof som sættes i spil i fortællingerne. Hendes fiktive personer færdes hjemmevant på de store kunstmuseer, én havde i Italien besøgt mange Malerigallerier, for en anden bliver de skønne tavse Væsener i Gallerierne hans egentlige omgangskreds i Berlin. Nogle låner direkte træk fra malerier, f.eks. Kardinal Salviati hvis hænders skønhed den store Maler Camuccini har udødeliggjort i sin bedende Christus i Gethsemane Have, eller Gamle Knudsen der raabte til Himlen efter Ild og Svovl over deres Hoveder, og malede Fanden paa Væggen i selve Michelangelos Manér. Andre anskaffer sig f.eks. en Danaë af Correggi. Omgivelserne, der er så vigtige for forførelser, 8

9 Venusti s Billede af Christus paa Oliebjerget Galleria Borghese, Rom anskueliggøres for læseren ved en opfordring som: Forestil Dem, at De ganske stille træder ind i et Maleri af Claude Lorrain. Maleriernes motiver peger videre ind i de enkelte fortællingers væv af konflikter og problemstillinger, det være sig de stadige henvisninger til Kristus lidelseshistorie ( Venusti s Billede af Christus paa Oliebjerget ), med understregning af Kristus menneskelige reaktioner, de sovende disciple, Judas hårde lod og Peters fornægtelse, og ikke mindst stedfortrædermotivet: Kristus der ved at tage menneskenes synder på sig fratager Barrabas og gode kristne mennesker deres ansvar for egne gerninger, stjæler deres værdighed. Eller der alluderes med malerierne til scener fra den græske mytologi, centreret om Venus, Diana, Danaë, der projektørbelyser identitet og køn, og kønnenes glæder og besværligheder med hinanden. Når et ungt par, der er som skabt for hinanden, kommer til at køre alene i en droske ved nattetide, månen står op og den lave horisont er som overstrøet med Guldstøv så er der erotik i luften og en længsel fra kvindens side til at blive udsat for det samme som Danaë, da Zeus trænger ind til hende i form af en sky af guldstøv. Men som oftest kender manden ikke sin besøgelsestid. Tizian, Danaë, , Gallerie Nazionali di Capodimonte, Napoli. Gud Herren, som er en stor Kunstner, maler undertiden sine Billeder saaledes at de tager sig bedst ud på Afstand. Ydermere er der bestemte malerier der har omsat sig for hende i ganske bestemte fortællinger: Courbet s to unge Englænderinder paa en Balkon er saa at sige Grundmotivet i De standhaftige Slaveejere. Men som hun siger i forlængelse af denne afsløring, så tvivler hun på at nogen anden end hende selv ville kunne udlægge sammenhængen. Og hermed berører hun den fragmentariske karakter der ligger i hendes genbrugsteknik. Principielt ligger der i fragmentet at det har glemt sit opgav, og læseren bør egentlig slet ikke anstrenge sig for at finde sammenhængen. På den anden side inviterer Karen Blixen i ekstrem grad læseren til med de utallige allusioner at følge hende på rejsen tilbage i kulturhistorien. Men den tekstopfattelse hun gør gældende tillader hende også, både som læser og forfatter, at lægge til og trække fra efter forgodtbefindende, og efter Hesiods princip: Daaren kun ved ej, hvor meget det halve er mer end det hele. Det betyder så igen at en given historie får nyt liv i erindringen, i læsningen eller i nye historier, som når Blixen fra Olive Schreiners 9

10 roman The Story of an African Farm husker, eller rettere tilskriver historien the quarrels between Tant Sannie and her Kaffir maids, or of the burning middays, and the great, solemn sunsets og meget mere som slet ikke findes i romanen. Læseren er imidlertid i sin gode ret til at digte med, for det gode kunstværk says more than it says. Der er videre perspektiver i en sådan læsemåde, også mht. malerkunsten; også her siges der mere nemlig med selve teknikken, med farver og tegning, colorito og disegno. Når Karen Blixen henviser til de venezianske malere Tizian og Veronese, og indarbejder en ekfrase, en decideret beskrivelse af deres malerier med mytologiske motiver, f.eks. i fortællingen Heloïse, så spilles der med disse koloristers farvebrug, deres clairobscure-teknik hvor nøgne kvindekroppe changerer med jordbrunt, kontrasteret af maskulint himmelblåt. Mens den sorte farve, med hele dens mystik og inspirationskraft tillægges en særlig status i farve-diskussionen i fortællingen Karneval : Den sorte farve giver lethed og fjerner det præg af noget fedtglinsende, som er den største fare for en maler. [...] Det samme med livet. Det er nødvendigt på en eller anden måde at få sort ind i det. I unge mennesker kender ikke til sort, og hvad er resultatet? Ak, at jeres tilværelse for hver dag bliver mere flad og fedtet. Det er en diskussion som bl.a. er foranlediget af Blixens møde med Degas i Paris: Jeg kan huske et Billede af Degas, før paa Luxenbourg og nu paa Louvre, der er én stor Forkyndelse af, hvor herlig, dyb, guddommelig sort, den sorte Farve, er. Det har været mig til stor Glæde og Trøst i Livet. Eller som hun skriver om næsehornsfuglene i Afrika: Sorte var de allesammen, men af en dyb, sød, hemmelighedsfuld, ædel sort Farve, et intenst Mørke, der var blevet samlet og indsuget lange Tider igennem, som gammel Sod og Tørverøg, det positive sorte som faar en til at føle, at hvor det gælder Elegance, Kraft og Livfuldhed kan ingen Farve maale sig med sort. Kunstallusionerne siger mere endnu de antyder den evige spænding i malerkunstens historie mellem disegno og colorito. Et af fikspunkterne i den historie er udvekslingen af artigheder mellem toscaneren Michelangelo og venezianeren Tizian, hvor førstnævnte skoser den anden for ikke at beherske tegnekunsten. Til gengæld stiller Tizian beskuerens iagttageevne på prøve. Hans malerier, især hans seneste, skal nemlig ses og indoptages fra distancen, som påpeget af maleren og kunsthistorikeren Giorgio Vasari i bogen fra 1568 om de store renæssancemaleres liv og værker. Karen Blixen gør Vasaris ord til sine, igen og igen, f.eks. da hun lader en kunstmaler i fortællingen Ehrengard formulere et grundprincip i hendes opfattelse af verdens og tidens gang: Madame, sagde Herr Cazotte, Gud Herren, som er en stor Kunstner, maler undertiden sine Billeder saaledes at de tager sig bedst ud på Afstand. Om halvandet Hundrede Aar vil det Dilemma, som De nu befinder Dem i, tage sig ud som en ren Idyl, skabt til Tilskuernes Lyst. Vanskeligheden for Dem i Øjeblikket er, at De har den på lidt for nært Hold. Tilsvarende da hun reflekterer over at hendes øjne med alderen taber mere og mere af deres fordums sekraft: Kræsne Kunstkendere træder et Par Skridt tilbage fra et Maleri og kniber under Beskuelsen Øjnene til for at sætte sig i Kunstnerens Sted. Det er da maaske Degas. The Orchestra at the Opera House. c Musée d'orsay, Paris. Jeg kan huske et Billede af Degas, der er én stor Forkyndelse af, hvor herlig, dyb, guddommelig sort, den sorte Farve, er. Det har været mig til stor Glæde og Trøst i Livet. dette, som Aarene gør ved os: Uden noget initiativ fra vor Side fører de os et Par Skridt tilbage fra Livet og indstiller vore Øjne paa et samlet Indtryk af, hvad Kunstneren har ment. ( Til fire Kultegninger ). Det er et kunstsyn der ligner humor ved at betragte tingene ovenfra og ved at afskrive ethvert dogme der vil tage patent på den evige sandhed om livet og døden. Det er den synsvinkel hun foreslår den moderne læser og som hun anlægger på den moderne verden, moderniteten, præget som den er af kampe og opsplitninger, på kryds og tværs og op og ned igennem kroppe og køn og folk og lande og kontinenter. Derfor kan hun blande sig i international politik og hævde at den, som virkelig skal formidle Forstaaelsen mellem Afrika og Europa, det skal ikke være hverken Politikeren, Videnskabsmanden eller Forretningsmanden, endskønt disse maa være med i Arbejdet. Men det skal være Kunstneren. Vist må man ned i historierne, konkret, saftigt og sanseligt, men nedturen må hele tiden holdes i skak af det kunstneriske overblik. 10

11 Det betyder for læsningen af hendes fortællinger at man kaster sig ned i den tekstlige labyrint, hvor småhistorier og anekdoter, allusioner til malerier og til andre tekster belyser og forklarer hinanden i et lystig, uoverskueligt virvar; der er ikke andet at gøre end at give fortabt, prøve igen og igen og så på et tidspunkt strække bogen ud fra sig. Da ser man vel ikke et hvidt ubeskrevet blad, men heller ikke en morale man kan tage til sig eller forholde sig til. Det vi præsenteres for, det teksten så at sige afspejler, det er den moderne tilværelses problem, igen med Per Højholts ord, det at livet ikke vil tage form, at en hel masse er faldet sammen, uden at noget andet af helhedsværdi er opstået. Med den konstatering slutter den lystige rejse med og i Karen Blixens fortællinger. Resten er op til læseren. For Karen Blixen selv fik hendes kunstsyn den konsekvens at hun, når hun rejste, nærmest måtte have et mellemværende maleri i sindet for ret at kunne nyde et landskab: Jeg har inderligst følt og erkendt et Lands særegne Natur dér, hvor den er blevet mig fortolket af en Maler. Constable, Gainsborough og Turner har vist mig England. Da jeg som ung Pige rejste i Holland, forstod jeg alt, hvad Landskabet og Byerne sagde, fordi de gamle hollandske Malere venligt tjenstgjorde som Tolke, og i det blaa Umbrien omkring Perugia blev jeg i Giotto's og Fra Angelico's Hænder ganske stille helliggjort. I Schweiz, hvor jeg ikke har haft nogen stor Kunstner til at tage mig ved Haanden, har jeg undertiden maattet gøre mig Umage for ikke at forbinde Bjergenes og Søernes Skønhed med kolorerede Postkort. ( Til fire Kultegninger ). Litteraturhenvisninger: Af Karen Blixen: Syv fantastiske Fortællinger, 1935 Den afrikanske Farm, 1937 Sorte og Hvide i Afrika (1938), i: Samlede essays, 1985 Vinter-Eventyr, 1942 Til fire Kultegninger (1950), i: Samlede essays, 1985 Skygger paa Græsset, 1960 Introduction til Olive Schreiners roman fra 1883, The Story of an African Farm, 1961 Forord til Basil Davidson, Det genfundne Afrika, 1962 Ehrengard, 1963 Karneval og andre fortællinger (Frans Lasson, red.), 1994 Breve fra Afrika, , bd. I-II (Frans Lasson, red.), 1978 Karen Blixen i Danmark, , bd. I-II (Frans Lasson & Tom Engelbrecht, red.), Turner: Rain, Steam and Speed The Great Western Railway, ca. 1844, National Gallery, London. Jeg har inderligst følt og erkendt et Lands særegne Natur dér, hvor den er blevet mig fortolket af en Maler. Constable, Gainsborough og Turner har vist mig England. Anden anvendt litteratur: Brundbjerg, Else (udg.), Samtaler med Karen Blixen, 2000 Davidson, Robin (red.), The Picador Book of Journeys, 2001 Drabble, Margaret (red.), The Traveller s Literay Companion to Africa, 1994 Engberg, Charlotte, Billedets ekko, 2000 Hemmingway, Ernest, A Moveable Feast (1964); overs. af Michael Tejn, Der er ingen ende på Paris, 1978 Højholt, Per, Fortvivlelsens latter og visdom, i: litteratur. en almanak 85/86 JanMohamed, Abdul R., Manichean Aesthetics. The Politics of Literature in Colonial Africa, 1983 Lessing, Doris, A Small Personal Voice (1974) Lewis, Simon, White Women Writers and Their African Invention (om Olive Schreiner og Karen Blixen), 2003 Morris, Mary (red.), Maiden Voyages: Writings of Women Travellers, 1993 Robinson, Jane (red.), Unsuitable for Ladies An Anthology of Women Travellers, 1994

12 Salinger, J.D., The Catcher in the Rye (1951); overs. af Klaus Rifbjerg, Griberen i rugen, 2004 Svendsen, Clara & Ole Wivel (red.), Karen Blixen, 1962 wa Thiong o, Ngugi, Moving the Centre. The Struggle for Cultural Freedoms, Bogens verden Essayet bygger delvist på resultaterne fra et projekt finansieret af Litteraturrådet, 2005: Karen Blixen og malerkunsten. 12

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Karen Blixen, islam og de uanstændige

Karen Blixen, islam og de uanstændige Af Ivan Ž. Sørensen Berlingske Tidende 11. dec. 2004 Karen Blixen, islam og de uanstændige Jeg synes, det er tider til at blive muhammedaner i, så kan der dog måske være nogen mening med det hele. Mon

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Uddrag af artikel fra Jyllandspostens JP Explorer magasin. I artiklen vender to journalister og en

Uddrag af artikel fra Jyllandspostens JP Explorer magasin. I artiklen vender to journalister og en Karen Blixens afrikanske farm, september 2004 Uddrag af artikel fra Jyllandspostens JP Explorer magasin. I artiklen vender to journalister og en fotograf tilbage til det område i Kenya hvor Karen Blixen

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere