Ridesporten i Danmark og Lov om hold af heste. - en analyse af lovens betydning for de organiserede rideklubber

Transkript

1 Ridesporten i Danmark og Lov om hold af heste - en analyse af lovens betydning for de organiserede rideklubber

2 Forord I foråret 2011 iværksatte Dansk Ride Forbund en undersøgelse blandt forbundets klubber, der skulle afdække betydningen af Lov om hold af heste for rideklubberne. Mange frivillige ude i klubberne tog sig tid til at besvare spørgeskemaet og til dem skal der lyde et stort tak for deres bidrag til undersøgelsen. Resultaterne er offentliggjort i specialet Ridesporten i Danmark og Lov om hold af heste af cand. agro. Nynne Larsby Friis, og resultaterne præsenteres desuden i nærværende folder. Det er ønsket, at resultaterne bruges til at anskueliggøre ridesportens udfordringer og styrker frem til Lov om hold af heste implementeres i sit fulde omfang i God læselyst! Dansk Ride Forbund Telefon: Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2

3 Indhold Den samfundsmæssige værdi 4 Baggrund for undersøgelsen 5 Lov om hold af heste 6 Rideklubben anno Hovedstaden 11 Sjælland 12 Syddanmark 13 Midtjylland 14 Nordjylland 15 Opsummering 16 Lovens betydning for ridesporten 17 Hvad kan klubben gøre? 18 Dansk Ride Forbunds indsats 19 3

4 Den samfundsmæssige værdi Ridesporten henvender sig til en meget bred brugergruppe på tværs af alder, køn, social status og etnicitet. Ridning kan bl.a. bruges som redskab ved behandling af fysiske og psykiske handicaps. Et nyligt projekt i seks rideklubber har vist, at ridning virker integrationsfremmende for foreningssvage grupper som f.eks. flygtninge og indvandrere. I rideklubberne finder de et forenings og idrætstilbud, som ikke behøver at ændre form for at rumme dem. Når børnene ikke rider, opholder de sig ofte i stalden, hvor de plejer og passer hesten eller leger med andre børn. Hesten er i den uformelle leg omdrejningspunktet, der regulere samværsformerne med positive værdier som ansvarlighed, omsorg, hensyn og sikkerhed. Børn og unge opholder sig i gennemsnit i rideklubberne fire timer om ugen. For Dansk Ride Forbunds mere end medlemmer under 18 år løber det årligt op i godt 8.5 millioner timer. De mange timer, rideklubbens medlemmer opholder sig i klubben, ligger ofte i det tidsrum, hvor børnene og de unge ellers ville være i kommunalt drevne SFO er, fritids og ungdomsklubber. En SFO-time koster kommunen ca. 420 kr. (oplyst fra Københavns Kommune), hvilket betyder, at der alene for de ca af medlemmerne, der er under 12 år gamle, opnås en årlig kommunal besparelse på mere end 1.8 milliarder kroner på landsplan. Rideklubberne kan være et sundt og aktivt alternativ til de traditionelle skolefritids og pasningsordninger. Opholdet på rideklubberne har yderligere den fordel, at de unge lærer ansvarlighed, demokrati og mange sociale kompetencer. En svensk forskergruppe har vist, at disse kompetencer, som f.eks. handlekraft og beslutsomhed, gør ridepiger til gode ledere, når de bliver voksne. 4

5 Baggrund for undersøgelsen I sommeren 2007 vedtog Folketinget Lov om hold af heste. Loven regulerer bl.a. staldenes indretning, hestenes adgang til bevægelse og foder, træning, tilsyn og mærkning af hesten. højt, men det er vigtigt for forbundet, at en lov er baseret på videnskabelig evidens, så den giver reel hestevelfærd. Dansk Ride Forbund arbejder aktivt for, at loven bliver forankret i viden, der videnskabeligt bevist giver øget hestevelfærd herunder bl.a. at hestehold skal bestå af minimum to heste. Som følge af loven vil mange hestestalde og ridefaciliteter skulle ombygges over de kommende ti år. Da loven blev vedtaget, estimerede Dansk Ride Forbund, at lovens krav ville berøre 85 % af forbundets klubber. Investeringsbehovet blev skønnet til 600 mio. kr., svarende til ca. 1.2 mio. kr. pr. rideklub. Det bliver derfor bl.a. Dansk Ride Forbunds medlemmer, der medfinansierer loven, en investering, der kan vise sig uoverkommelige for mange rideklubber. Under Dansk Ride Forbund findes der i dag 472 rideklubber, som til sammen har mere end medlemmer. Klubberne er ofte den første kontakt, når nye udøvere opsøger ridesporten, og det er her, de fleste ryttere får deres basale uddannelse i ridning. Langt den overvejende del af aktiviteter og konkurrencer inden for ridesporten finder sted hos rideklubberne. Frivilligt arbejde er en grundsten i de fleste klubber. Dansk Ride Forbund prioriterer hestevelfærd 5

6 Lov om hold af heste Inden Lov om hold af heste blev vedtaget, undersøgte Dansk Ride Forbund, hvilken betydning loven kunne forventes at få for landets rideklubber. Nu, snart fire år efter loven trådte i kraft, er det ikke længere den forventede men derimod den faktiske effekt af loven, der er blevet analyseret. størstedelen har haft den med flere gange. Små 30 % af klubberne har søgt rådgivning på grund af Lov om hold af heste - primært hos Dansk Ride Forbund og hos bygningsfaglige konsulenter som entreprenører, ingeniører og arkitekter. Lidt flere af rideklubberne har lagt en strategi for de kommende ti år, hvor loven er tænkt med. Klubbernes arbejde med loven Lov om hold af heste tages meget alvorligt i rideklubberne. Næsten ni ud af ti af respondenterne i undersøgelsen (bestyrelsesmedlemmer i klubberne) angav, at de har et godt eller nogenlunde kendskab til Lov om hold af heste. Næsten 75 % af klubberne har haft loven på dagsordenen til et bestyrelsesmøde, og De vigtigste lovkrav Ikke alle af lovkravene formodes at få lige stor betydning for rideklubberne. For de mest omkostningstunge af lovkravene gælder der overgangsordninger, således at stramningerne først trådte/træder i kraft pr. 1. januar 2011, 2016 og

7 Disse lovkrav vedrører forbud mod opstaldning i spiltove, arealkrav til bokse og løsdrift, loftshøjde, staldrumfang, lysindfald, foldareal og -hegn. Af samme årsag vil Lov om hold af heste få størst betydning for de rideklubber, der råder over stalde. Disse rideklubber påvirkes direkte af loven, mens rideklubber, der ikke selv råder over stalde, bliver påvirket gennem lovens betydning for de steder, hvor klubbens medlemmer har deres heste opstaldet. Hvis de private ridecentre lukker, kan det også blive svært for rideklubberne uden stalde at fastholde og tiltrække medlemmer. I perioden fra 2006, hvor lovudkastet kom, til 2011 er antallet af rideklubber, der opfylder alle de førnævnte lovkrav, steget fra 15 % til 21,5 %. Det er en positiv udvikling, men ikke en udvikling der går hurtigt nok. Hvis ikke processen hjælpes på vej, og der gøres en aktiv indsats, vil det med den nuværende hastighed først være i 2082 at alle landets rideklubber opfylder alle lovkrav. Af klubberne med stalde skal: 10 % nedlægge spiltove, 49 % hæve loftshøjden, 58 % øge boksstørrelsen, 11 % øge arealet af løsdriften, 42 % øge staldrumfanget, 52 % øge vinduesarealet, 17 % have større foldarealer, 16 % ændre på hegn omkring nuværende folde, for at leve op til lovens krav. Afhængigt af overgangsordningen for det enkelte lovkrav er det øjeblikkeligt eller inden for de kommende fire til ni år. For visse af lovkravene er der store regionale forskelle på antallet af rideklubber, der har problemer med dette. Forskellene vil blive belyst senere i denne publikation. Antallet af klubber, der har oplyst, at de ikke opfylder fire eller flere af lovkravene, er steget fra 13 % i 2006 til 34,9 % i 2011, hvilket er tæt på en tredobling på fem år. 7

8 Rideklubben anno klubber repræsenterende medlemmer besvarede undersøgelsen, svarende til mere end 50 % af rideklubberne og deres medlemmer. En del af undersøgelsens formål var at afdække, hvordan en rideklub ser ud anno Et større kendskab til klubbernes opbygning og de faktorer, der påvirker klubberne, er med til at nuancere billedet af Lov om hold af hestes betydning for rideklubberne. De valgte faktorer er: Klubbens størrelse baseret på medlemstal Forbundets klubber varierer i medlemstal fra 12 til 1672 medlemmer - en variation der understreger, at ikke to rideklubber er ens. I gennemsnit har en klub 143 medlemmer. Klubber beliggende i bynære områder har de største medlemstal. Næsten halvdelen af klubberne med mere end 150 medlemmer ligger bynært eller i byen. Det samme gør sig kun gældende for 5 % af de klubber, der har 50 medlemmer eller færre. Klubbens beliggenhed i forhold til by og land 31 % af rideklubberne ligger i byen eller bynært mens 65 % af klubberne ligger på landet. De resterende 4 % har ingen faciliteter. Klubbens placering har betydning for hvilke regler, der skal tages hensyn til ved om-, til eller nybygning af stalde. Dermed bliver klubbens beliggenhed ofte en afgørende faktor for hvad, der kan lade sig gøre, når kravene fra Lov om hold af heste skal føres ud i livet. For klubberne i byerne kan det f.eks. være umuligt at skaffe arealer til folde. Klubbens faciliteter og ejerforholdene omkring disse Mere end 96 % af rideklubberne råder over en eller anden form for faciliteter. På landsplan råder ni ud af ti rideklubber over rytterstue, et eller flere ridehuse og/eller ridebaner. Alle deltagende rideklubber med mere end 150 medlemmer har 8

9 dog både ridehus, ridebane og rytterstue. To ud af tre rideklubber råder over stalde, og sandsynligheden, for at klubben har stalde, øges med medlemstallet. Da Lov om hold af heste i særdeleshed stiller krav til stald og fold, er det rideklubberne med stalde, der er særligt udsatte for de udfordringer, som Lov om hold af heste kan give. andre rideklubber driver elevskole, opstaldning, undervisning, ridelejr, turridning, hestefritter, handicapridning og meget andet. Jo mere drift, des mere aktivitet i klubben og dermed også flere medlemmer. Figuren nedenfor viser, hvordan antallet af klubber med driftsansvar for elevskole og/eller opstaldning udvikler sig med medlemstallet. Ejerforholdene omkring faciliteterne har både betydning for klubbens drift og medlemstal. Rideklubber i kommunale faciliteter har de højeste odds for at have mange medlemmer. Er klubbens drift og aktiviteter af høj kvalitet, kan det medvirke til at tiltrække og fastholde medlemmer, mens dårlig eller svingende kvalitet af klubbens tilbud ofte afspejles i faldene medlemstal og stor medlemsudskiftning. Med driften følger også et øget hestehold og en øget arbejdsbyrde. Oftest vil der være behov for at have lønnede ansatte til at varetage hele eller dele af hesteholdet og driften. Klubbens drift Nogle klubber baseres udelukkende på det sociale samvær omkring ridningen, arrangementer og måske ønsket om at starte konkurrencer, mens 9 I selvejende eller kommunale faciliteter er sandsynligheden for, at det er klubben, der driver elevskole eller opstaldning, væsentligt højere end for rideklubber i faciliteter lejet af private eller virksomheder.

10 Klubbens økonomi Besvarelserne tegner et dystert billede af rideklubbernes økonomi. Ca. halvdelen af klubberne har overskud på regnskabet, et tal der er relativt uændret i perioden Antallet af klubber med balance i regnskabet er til gengæld faldet med 66 %, og antallet af klubber med underskud på regnskabet er steget med 40 % i samme periode. Rideklubber i kommunale faciliteter har generelt væsentligt bedre økonomi end klubber i lejede eller selvejende faciliteter. Opsummeringer på regionsplan På de følgende sider er der et resume af resultaterne på regionsplan. For hver region er der beskrevet klubbernes kendetegn, styrker og svagheder. Andelen af rideklubber i regionen, der ikke opfylder de forskellige lovkrav, belyses også på disse sider. Dårlig økonomi vil være en hæmsko for rideklubberne, når de af loven påkrævede ombygninger skal finansieres. Klubbens økonomi påvirkes også af andre faktorer. F.eks. er der en tendens til, at jo flere medlemmer klubben har, des bedre er klubbens økonomi. Ejerforholdet omkring klubbens faciliteter har også stor betydning for økonomien. 10

11 Hovedstaden I Region Hovedstaden er der 79 rideklubber under Dansk Ride Forbund. Disse klubber har ca medlemmer. Halvdelen af regionens rideklubber har mere end 150 medlemmer. Hovedstaden er ikke overraskende den region, hvor flest rideklubber ligger i eller tæt på byen. Samtidigt er Region Hovedstaden også den region, hvor færrest rideklubber påtager sig ansvaret for at drive elevskole eller opstaldning. Det lave antal klubber med driftsansvar står i kontrast til det faktum, at der i denne region er dobbelt så mange rideklubber, der har hjemme i kommunale faciliteter, som der er på landsplan. Undersøgelsen viste nemlig, at 95 % af klubberne i kommunale faciliteter driver elevskole og 85 % driver opstaldning. Andel af regionens klubber der ikke opfylder de enkelte lovkrav 11 Rideklubberne i Region Hovedstaden har samlet set en bedre økonomi end rideklubberne i resten af landet. Det skyldes især hovedstads-klubbernes høje medlemstal og den store andel af rideklubber i kommunale faciliteter. Rideklubberne i hovedstadsregionen kæmper en del mere med lovkravene til foldareal og hegn end klubberne i de andre regioner. For alle de øvrige lovkrav ligger antallet af klubber, der ikke opfylder kravet, meget tæt under landsgennemsnittet.

12 Sjælland I Region Sjælland findes der 80 rideklubber under Dansk Ride Forbund, som tilsammen har mere end medlemmer. Lidt overraskende er Sjælland den region, hvor færrest af rideklubberne ligger i byen eller bynært. Rideklubber, der ligger på landet, har typisk ikke så mange medlemmer som rideklubberne i byerne. 40 % af de sjællandske rideklubber har 100 medlemmer eller færre. I Region Sjælland lejer de fleste rideklubber deres faciliteter af private/virksomheder. Samtidigt er det den region, hvor færrest rideklubber holder til i selvejende faciliteter. Dette kan meget vel være en del af forklaringen på, at Sjælland er den region, hvor færrest rideklubber råder over Andel af regionens klubber der ikke opfylder de enkelte lovkrav stalde. Andelen af klubber, der har ansvar for at drive elevskole og/eller opstaldning, er kun en smule højere end i Region Hovedstaden. Økonomisk klarer regionens klubber det ikke særligt godt. Set over årene er det den region, hvor færrest klubber formår at skabe overskud, selv om forskellen op til de nærmeste regioner kun er få procentpoint. Ud over foldarealer og hegn giver rumfanget i stalden store problemer særligt i denne region. 12

13 Syddanmark Region Syddanmark sig ikke ud fra mængden - dog er antallet af klubber med underskud en anelse højere end landsgennemsnittet. Andel af regionens klubber der ikke opfylder de enkelte lovkrav I Region Syddanmark er der mere end medlemmer i 139 rideklubber under Dansk Ride Forbund. Når det gælder beliggenhed og ejerforhold for klubbernes faciliteter, er tallene meget lig tallene på landsplan. Heller ikke når det gælder Lov om hold af heste, er der den store forskel mellem, hvilke problemer rideklubberne i Region Syddanmark kæmper med og problemerne på landsplan. Dog er det tydeligt, at rideklubberne i netop denne region har gjort den største indsats, når det gælder om at få afviklet spiltovene. Den 1. januar 2011 blev det forbudt at bruge spiltove til permanent opstaldning af heste og ponyer. Blot 1,8 % af rideklubberne i denne region arbejder fortsat på at nedlægge spiltove - på landsplan er tallet næsten 10 %. Der er væsentligt flere rideklubber i Region Syddanmark, der har stalde, end i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samtidigt påtager tre gange så mange af rideklubberne sig at drive elevskole, og dobbelt så mange driver desuden opstaldning. Økonomisk skiller rideklubberne i 13

14 Midtjylland I Region Midtjylland findes der 107 rideklubber under Dansk Ride Forbund. Disse klubber har ca medlemmer. En tredjedel af regionens rideklubber holder til i selvejende faciliteter, hvilket er væsentligt flere end på landsplan. Rideklubber i selvejende faciliteter har de højeste odds for at råde over stalde, og det er da også hele 85 % af klubberne i region Midtjylland, der har stalde. Rideklubbernes beliggenhed i forhold til land og by er meget lig tallene på landsplan. Mere end halvdelen af regionens klubber har ansvaret for at drive opstaldning, og endnu flere driver desuden elevskole. Økonomien i regionens klubber er lige som i resten af landet trængt. Andel af regionens klubber der ikke opfylder de enkelte lovkrav Mindre end halvdelen af klubberne i regionen har overskud på regnskabet, hvilket er marginalt dårligere end på landsplan. 14 Midtjylland er den region, hvor flest rideklubber har søgt rådgivning som følge af Lov om hold af heste og det med god grund. Dels er mange af faciliteterne som nævnt selvejede, og dels er det den region, hvor flest rideklubber kæmper mod de meget omkostningstunge lovkrav til boksstørrelse, loftshøjde og rumfang. Lysindfald volder også regionens klubber store problemer.

15 Nordjylland I region Nordjylland findes der 67 rideklubber under Dansk Ride Forbund, som tilsammen har næsten medlemmer. De nordjyske rideklubber skiller sig ud på flere måder. Først og fremmest ved at alle har fysiske faciliteter, og så er det den region, hvor flest klubber råder over stalde. Dette var ellers ikke forventeligt baseret på de lave medlemstal. Samtidigt er der ingen af klubberne, der lejer faciliteter uden at have en lejekontrakt på det. Nordjylland er også regionen, hvor flest klubber selv driver elevskole og opstaldning. Betragter man økonomien i regionens klubber år for år er det kun gået én vej med økonomien ned. Fra i 2008 at være regionen, hvor rideklubberne havde den bedste økonomi, er situationen i 2010 vendt fuldstændigt. Som den eneste region var der i Nordjylland i 2010 flere klubber, der havde underskud end overskud. Det er klubberne i denne region, der har mødt de største udfordringer med at afskaffe spiltove - mere end 30 % af klubberne kæmper fortsat med dette. De andre lovkrav, på nær lysindfald, ser dog ikke ud til at volde de nordjyske rideklubber lige så mange problemer, som de gør på landsplan. 15

16 Rideklubberne anno 2011: har i gennemsnit 143 medlemmer. jo flere medlemmer klubben har, des tættere ligger klubben på byen. råder i ni ud af ti tilfælde over ridehus, ridebane og/eller teorilokale. Alle rideklubber med mere end 150 medlemmer råder over alle tre dele. råder i to ud af tre tilfælde over stalde. Jo flere medlemmer klubben har, desto større sandsynlighed for at klubben har stalde. Opsummering har bedst chance for at have mange medlemmer, hvis klubben holder til i kommunale faciliteter, og dårligst chance for at have mange medlemmer, hvis klubben ingen faciliteter har. driver en bred palet af tilbud, oftest elevskole (51 % af alle rideklubberne) og opstaldning (37 % af alle rideklubberne). Sandsynligheden, for at klubben har et af disse driftsansvar, stiger med medlemstallet. har meget store udfordringer foran sig med at opfylde Lov om hold af heste. har en skrøbelig økonomi - kun omkring hver anden rideklub giver overskud. Flere medlemmer er ofte lig med bedre økonomi. Rideklubber i kommunale faciliteter har den bedste økonomi. Jyske og fynske rideklubber har ofte et større driftsansvar end rideklubberne på Sjælland og i Hovedstaden i særdeleshed. 16

17 Lovens betydning for ridesporten Resultaterne af analysen viser, at der er behov for at handle aktivt og handle nu, hvis ridesporten ikke skal lide voldsomt under konsekvenserne af Lov om hold af heste. Overlever rideklubberne ikke, vil ridesporten miste mange af de egenskaber, der gør sporten speciel. Ridesporten er den eneste idræt under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), som involverer et andet levende væsen udover mennesket. Ikke blot dette gør ridesporten unik - i ridning dyster 16- årige mod 70-årige og mænd mod kvinder på fuldstændig lige fod uanset etnicitet og social status. Disse faktorer gør ridesporten til en utroligt rummelig og dynamisk idræt. Da rideklubberne ofte er indgangen til sporten, og stedet hvor bredden dyrker ridning, vil færre rideklubber mindske ridesportens tilgængelighed og rummelighed for udøverne. Ridesporten formår som en af de eneste sportsgrene at fastholde især de unge piger på trinnet mellem barndom og ungdom, hvor mere end hver anden pige ellers dropper sin idræt. Andre store sportsgrene som svømning og gymnastik mister i denne periode af pigernes liv mellem 80 og 90 % af udøverne, mens sportsgrene som fodbold og håndbold mister mere end hver tredje pige, når hun træder ind i puberteten. Ridesporten mister til sammenligning kun hver femte pige på dette alderstrin, og Dansk Ride Forbund er det næststørste specialforbund under DIF for piger mellem 13 og 18 år. Kommunerne kan aktivt bidrage til at sikre dette vigtige idræts og foreningstilbud. I dialog mellem rideklubberne og kommunen kan der skabes en lokal vision og strategi for ridesporten i den enkelte kommune. Da rideklubberne ofte lejer sig ind i private faciliteter, kan deres lokaletilskud virke store i forhold til f.eks. fodbold og håndboldklubber, som benytter den kommunale hal, der typisk indgår i kommunens budget som en driftsudgift. Faktum er, at ridehallen ofte bruges næsten lige så mange timer som den almindelige sportshal, men ridehallen er billigere at bygge og billigere at vedligeholde. Det er derfor på sigt billigere for kommunerne at tilbyde rideklubberne kommunale faciliteter og bygge en ridehal, end at betale lokaletilskud til private anlæg. Samtidigt kan andre brugere som spejdere, mountain bikere og kommunens institutioner tænkes ind i det kommunale anlæg. Det er vigtigt at bemærke, at undersøgelsen viste, at det allerede i dag er rideklubberne i kommunale anlæg, der klare sig bedst på mange fronter. 17

18 Hvad kan klubben gøre? På Dansk Ride Forbunds hjemmeside kan I finde information om Lov om hold af heste, herunder et link til selve loven i dens fulde tekst og en guide til den nye hestelov, som er udgivet af Landscenteret Heste. Guiden sidder ligeledes i klubmappen. Med guiden i hånden kan I til en start selv gennemgå jeres bygninger for at afdække, hvor problemerne måtte være. Når der er nogenlunde klarhed over hvilke lovkrav, klubbens stalde ikke opfylder, er det næste skridt at afdække hvilke muligheder, der er for at rette op på dette. I skal undersøge hvilke rammer og muligheder, I har som følge af ejer og foreningsforhold, lovgivning og eksisterende byggeri m.m. Det kan tænkes, at andre rideklubber i området kæmper med lignende problemer - undersøg muligheden for evt. fusion eller samarbejde med dem, I står ofte stærkere sammen. I skal også overveje, hvilken drift I ønsker, at rideklubben skal påtage sig fremadrettet, og hvordan dette vil påvirke klubbens økonomi. I skal også finde ud af, hvordan I forventer at finansiere ombygningen/nybyggeriet. Derefter bør I udarbejde en vision, hvor rammer og muligheder mødes, og hvor idéer og ønsker konkretiseres. I denne del af processen er det en fordel at inddrage de relevante myndigheder, f.eks. kultur og fritidsforvaltningen og kommunens bygge og teknikafdeling. Når visionen er klar, skal projektet skitseres og planlægges. I skal i klubben finde ud af hvilke opgaver, I selv kan, vil og må løfte, og hvilke opgaver, der skal løses af eksterne entreprenører. Der skal vælges materialer og besluttes hvilke konstruktioner, der benyttes. Disse opgaver skal der indhentes tilbud på og der indgås kontrakter med de valgte leverandører. Efter alt dette foregående arbejde venter selve udførelsesfasen, hvor byggeprojektet føres ud i livet! 18

19 Dansk Ride Forbunds indsats Dansk Ride Forbund har gennem hele forløbet omkring Lov om hold af heste været en aktiv medspiller - og det vil forbundet fortsætte med at være. Dansk Ride Forbund var repræsenteret i arbejdsgruppen omkring loven og kom med høringssvar til lovudkastet, da det var på plads. I samarbejde med Lokale og anlægsfonden, Viborg Kommune/ Viborg Idrætsråd og Danmarks Idræts-Forbund udgav Dansk Ride Forbund i 2009 de to publikationer Huse til heste og mennesker og Byggeteknisk vejledning. Tilsammen giver de inspiration og trin-fortrin guide til hele processen omkring opdatering af rideklubbens faciliteter. Begge publikationer blev sendt til samtlige rideklubber og alle landets kommuner. Sideløbende har Dansk Ride Forbund deltaget i mange lokale dialog- og inspirationsmøder omkring loven og dens betydning for rideklubberne - ofte på kommunal basis. Dette er en indsats, forbundet vil blive ved med at yde. Møderne munder typisk ud i nedsættelsen af en lokal arbejdsgruppe, som skal lægge en strategi for ridesportens fremtid i den pågældende kommune. I 2010 og 2011 har Dansk Ride Forbund sammen med andre danske hesteorganisationer indledt et samarbejde, der munder ud i et sæt anbefalinger til justitsministeriet i forbindelse med revisionen af loven i Ønsket er en lovbaseret på videnskabelig evidens, som sikrer hestevelfærden. Som klub under Dansk Ride Forbund har I mulighed for gratis at få et besøg af en af vores klub eller udviklingskonsulenter. De kan rådgive jer omkring klubdrift, lovgivning, klubbens økonomi, breddeaktiviteter og meget andet. Det er bare at ringe! 19

20 20