PÆDAGOGISK PLAN Stenum Børnehave

Transkript

1 PÆDAGOGISK PLAN Stenum Børnehave Dagtilbudsområdet

2 Pædagogiskplan 2015 Dagpasningsområdet

3 Indholdstegnelse 1. FORORD 2. HVORFOR? Politik Dagtilbud Mål på dagtilbudsområdet 3. H V O R D A N? 3.1. Dagtilbuddets profil 3.2. Ledelse 3.3. Børnesyn, kerneopgave, værdigrundlag 3.4. Læringssyn Fælles læringssyn Dagtilbuddets læringsperspektiv 3.5. It, medier og læring 3.5. Bakspejl status og udviklingsområder Herunder fokusområder i udviklingsplanen

4 1. Forord Belæring bliver nemt til beskæring. Giv næring til børnenes nysgerrighed. Det er lidt, at de ved, hvad DU ved. Du må lade dig inspirere af deres trang til at eksperimentere med farver, toner, ting og ord. Timen er kort. Verden er stor. Afvisning skaber en kommende taber. Omhu et sind i vækst, Glæder mer end dagens tekst. Det er det svære at stå: Du kan lære af de små. Genopfrisk den skaberkraft, Som du selv engang har haft. Af: Benny Andersen Verdensborger i Danmark 1995

5 Pædagogisk Plan 2. HVORFOR? Børnehaver, vuggestue og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem: det, der politisk er vedtaget det som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan den pædagogiske hverdagspraksis De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik er fundamentet alle øvrige politikker og målsætninger inden børne- og ungeområdet, og sammen med Politik dagtilbud 0-6 år og de politiske mål dagpasningsområdet dannes de overordnede rammer arbejdet med de Pædagogiske Planer. Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik dagtilbud 0-6 år og de politiske mål dagpasningsområdet udgør som nævnt fundamentet udarbejdelsen af den Pædagogiske Plan. Det betyder, at de delmål og handlinger, som det enkelte dagtilbud fastsætter de seks obligatoriske temaer i den pædagogiske læreplan, også (men ikke udelukkende) har sit udgangspunkt i både den Sammenhængende Børnepolitik, politik Dagtilbud og de politiske mål. Hvert 2. år fastsættes de politiske mål dagtilbudsområdet. De politiske mål godkendes af Børneog Ungdomsudvalget og af Byrådet, og skrives ind i dagtilbuddets Pædagogiske Plan.

6 Politik dagtilbud Kvalitet i dagtilbud Faglig udvikling er en udsætning kvalitet i vores dagtilbud og det er der et centralt begreb i denne politik. Faglig udvikling beskrives med temaerne: børn i fællesskaber, læring i dagtilbud, udvikling i den pædagogiske praksis og kompetenceudvikling, di det er helt centrale begreber i ståelsen af faglig kvalitet på dagtilbudsområdet. Faglig udvikling Børn og fællesskaber I Brønderslev kommune ønskes dagtilbud med en inkluderende praksis, der har både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Der vægtes en kontinuerlig justering af den pædagogiske praksis, så der kan ydes en differentieret indsats der skaber rammer at alle børn kan være i et fællesskab. Der skal inkluderes flest mulige børn i dagtilbuddene, på en måde, så også børn med særlige behov ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring Alle dagtilbud i kommunen arbejder med den relations- og ressourceorienteret tilgang som fundament al pædagogisk arbejde, og både børn og ældre mødes med en åben og anerkendende tilgang. I vores dialog er vi respektfulde og ligeværdige med et bevidst fokus på den pædagogiske faglighed. I det pædagogiske arbejde fokuseres på det enkelte barns potentialer og kompetencer, så barnet får mulighed at lære og udvikle sine evner og indgå i, og udvikle positive sociale relationer med både børn og voksne. Med afsæt i et godt ældresamarbejde prioriteres en bred tværfaglig indsats og et fælles sprog, så der i et samarbejde kan skabes de mest optimale rammer og udsætninger det enkelte barn. Dagtilbudsområdet prioriterer det tværfaglige samarbejde ud fra en faglig, åben, værdsættende og anerkendende tilgang.

7 Mål Dagtilbudsområdet Baggrunden målene Dagtilbudsområdet er i samarbejde med skoleområdet og PPR, i gang med et tværfagligt projekt Udvikling i fællesskaber i Projektets mål er at skabe trivsel, læring og udvikling alle børn, via en fælles platm på tværs af de tre områder. Den fælles platm skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk ståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Ramme dette udviklingsprojekt er 4 mål inden det organisatoriske perspektiv, medarbejderperspektiv, børnenes perspektiv og ældreperspektivet. Disse mål er rammen dagtilbuddenes arbejde de kommende år. Nye mål Mål 1: At der er etableret en fælles pædagogisk platm arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR Mål 2. At dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platm afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd Mål 3: At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel Mål 4: At alle dagtilbud og skoler inddrager ældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber

8 3.1 Dagtilbuddets profil Stenum Børnehave er en lille børnehave med en fantastik placering i nærhed af mark, skov og sø, med gode muligheder at bruge skolens hal og andre lokaler samt vores egen store legeplads. Vi har et tæt samarbejde med skolen og lægger vægt på en tryg og god overgang fra børnehaven til skolen. Trivsel er vores nøgleord i Stenum Børnehave, og den, mener vi, opnås når der er tryghed, glæde, nærvær, udvikling, leg og læring samt positiv samarbejde mellem hjem og børnehave. Trivsel os er, når barnet er i trivsel (udvikling implicit) så trives ældrene og så trives vi også fagligt. Vi ønsker at børn skal lære at kunne håndtere fremtidens uddringer og andringer. Med en tryg base og med legen i højsædet er basen lagt at pirre børnenes nysgerrighed. Vi ønsker at hvert barn føler sig set, hørt og anerkendt. Vi vægter at det enkelte barn føler sig set hver dag, når det kommer i børnehave. Vi giver os tid til at modtage nye i huset og er opmærksomme på, at alle skal føle sig velkomne. Det er vigtigt os at følge op på gode/svære episoder med ældrene, således at ældrene kan være trygge og er opdaterede med hensyn til deres barn. Vi vil gi motion til kroppen, læring til hjernen og mening til sjælen!

9 3.2 Ledelse Marianne Hejlesen (skoleleder) er økonomisk ansvarlig og skolebestyrelsen er øverste beslutningstagere i de overordnede emner. Marianne Taran er daglig leder af børnehaven. Vi bruger personalemøder, stuemøder og pædagogmøder til gensidig faglig dialog, inmation, og planlægning Ledelsesstilen i børnehaven er kendetegnene ved at ansvar gives og ansvar tages. Alle i huset har egne ansvarsområder og dette gør at alle føler et ansvar huset og er dermed medvirkende til at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi er meget opmærksomme på at vores kultur skal være præget af åbenhed og imødekommenhed og dette skal gælde alle børn, ældre og kollegaer. Vi lægger vægt på at glæden ved vores arbejde er vigtigst, det er i nærværet andringer sker og det er optimalt når man har lyst til at gøre en skel. Der afholdes medarbejder samtaler to gange årligt en skolelederen afholder og en børnehavelederen afholder. Vi bruger principperne fra ICDP og det er vores mål, at de skal være vores grundlag vores pædagogiske arbejde og alle pædagoger har været igennem niveau 2. Målet det kommende år er at bibeholde fokus på ICDP. At det bliver en integreret del af vores stuemøder at bruge PA analyse. At der i hele perioden er fokus på trivsel og udvikling af kompetencer. Hermed menes, at der er fokus på den enkelte i personalegruppen og trivsel. Målet det kommende år er at få flow i de to stuer. At alle føler sig på rette plads og alle får brugt deres kompetencer og pædagogisk når det med børnegruppen de gerne vil. Endvidere vil vi det næste år sætte mere fokus på pædagogiske debatter/emner til vores møder og det ser vi frem til. Et ledelsesmål er at få indført PA analysen på vores personalemøder. Vi venter det er et brugbart pædagogisk redskab.

10 3.3 Dagtilbuddets værdigrundlag Vi gør vores yderste at være nærværende, anerkendende og omsorgsfulde voksne, der er opmærksomme på det enkelte barn. Vi er bevidste om at være gode rollemodeller børnene ved blandt andet, at vise hensyn til hinanden, samt de ting vi er omgivet af. Vi er en positiv, åben og ansvarsbevidst personalegruppe, og i vores samarbejde er vi ligeværdige, humoristiske og har gensidig respekt hinanden. Vi tilstræber at bruge ICDP som et pædagogisk værktøj i dagligdagen. ICDP er en tænkemåde, hvor der på en positiv måde lægges vægt på kvaliteten af de relationer som børnene indgår i både mellem børn og børn, men også mellem børn og voksne. Børn er mennesker med ligeværdige rettigheder. Vi søger at stå børn ud fra deres egen oplevelse og ståelse af sig selv. Vi ser aldrig børn som et problem. Vi møder børnene i deres individuelle kontekst og tæller dem om deres rettigheder. Børn er afhængige af voksne. Vi er opmærksomme på afhængigheds- og magtrelationen mellem barn og voksen. Vi mener, at det er de voksnes ansvar, at børn trives. Børn har ressourcer til selv at handle i og er med til at skabe deres eget liv - i varierende grad afhængigt af robusthed og kompetencer. Vi støtter børnene i deres muligheder at handle aktivt i deres eget liv. Børnene er eksperter i deres eget liv. (Her tænker vi at de er små selvstændige individer, der skal tages individuelle hensyn at tilgodese det enkelte barns trivsel, samt at vi voksne skal være nysgerrige på børnenes perspektiver). Børn udvikler sig i sociale relationer. Vi søger at stå børn og indleve os i de sammenhænge, de indgår i. Vi er opmærksomme på: At børn indgår i mange skellige sociale relationer på mange skellige arenaer At børns handlinger og ståelser kan være skellige i skellige sammenhænge At børn handler og reagerer afhængigt af de kontekster, de befinder sig i. Børns vilkår

11 3.4 Læringssyn Fælles læringssyn 0-6 år Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et menneskes liv, hvor der sker størst læring. I kommunens dagtilbud skal der tilbydes udviklende aktiviteter og processer, der understøtter, uddrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i respekt, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende del heraf. De voksne har ansvaret rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode læringsrum børnenes alsidige udvikling både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være mulighed dybelse og engagement, og at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende. Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt barnets læring. Børnene skal der mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og uddrer den enkeltes udviklingsog læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene skal sikres mulighed succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde rollemodeller børnene. Dagtilbuddets eget læringssyn/perspektiv At LEGE er at lære i Stenum Børnehave. Børnehavebørn lærer ved at lege og ved at eksperimentere. Er børnene aktive (fysisk/mentalt) og opmærksomme i aktiviteter, opgaver eller i leg, så opnår de nogle erfaringer, som skaber grundlag en ny viden, en ny måde at tænke på, fx løse problemer på. Læring er at finde ud af, hvordan ting hænger sammen. Vi voksne skal inspirere børnene til at undre sig og undersøge ting, så børnene her igennem får positive læringsoplevelser. Ikke kun, di bønene skal beredes til skolen, men di det er en vigtigt del af et godt børneliv. Dette gøres i situationer med andre børn, hvor en af vores vigtigste opgaver er at styrke børnene i deres sociale kompetencer, men også gennem medbestemmelse i aktiviteter, samt i voksen-styrede situationer. Det er vigtigt, at børnene lærer at tage ansvar og gøre tingene selv, der ser vi også læring, som et vigtigt samarbejde mellem institution og ældre. Vi laver et udviklende læringsmiljø ved, at vi i vores planlægning kommer rundt om det hele barn. Fx ved motorik, sprog, samt ved at skabe aktiviteter der passer til det enkle barns alders -og udviklingstrin.

12 3.5. It, medier og læring Vi har i børnehaven 2 Ipads, de bliver brugt med omtanke og de spil, der er derpå, er med henblik på læring. Vi bruger dem mest i yderpunkterne tidligt morgen eller sidst på eftermiddagen. De bliver ligeledes brugt til de børn, der har brug pauser i løbet af dagen, samt som en ekstra indsats sammen med en pædagog, hvis der er børn der har specifikke læringsområder. Vores etiske overvejelser går på at Ipads bruges til læring, med tidsbegrænsning, børnene kan ikke selv gå på nettet. Ved offentliggørelse af billeder samt videooptag, indhentes ældrenes samtykke. Dette er et emne vi stadig drøfter i personalegruppen. 3.6 Bakspejl status og udviklingsområder I bakspejlet ser dagtilbuddet tilbage på året der er gået. Hvilke udvikling har fundet sted, Bakspejl skal på denne måde, men ikke udelukkende, danne baggrund arbejdet med læreplanstemaerne. Skal dette arbejde give mening ikke kun det enkelte barn, men også have en nytteværdi i hold til den pædagogiske metode og praksis generelt, er det vigtigt, at der gøres status på dette arbejde, og at det enkelte dagtilbud reflekterer over resultaterne, og konkret tager stilling hertil i sine prioriteringer og i valg af delmål og indsatsområder m.m. Vi er blevet bekræftet i at faste voksne og faste stuer er det børnene har brug. Vi synes også at børnene lærer mere med denne inddeling. Det samspil der er mellem de små og store giver en unik læring begge veje. Vi har erfaret at vi som voksne i børnehaven skal blive bedre til at komme ned på gulvet til børnene og indgå i deres leg, at det ikke altid er os der skal trække børnene væk og ind i vores aktiviteter. Vi skal blive bedre til at følge børnenes spor og det de er optaget af. Mål 1: At der er etableret en fælles pædagogisk platm arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR. Vores ce er at vi er et lille sted, som fra dagpleje, til børnehave til skole har et tæt samarbejde omkring vores børn. Vi har et tæt samarbejde med 0. klasse læreren både før og efter skolestart. Der er engang om måneden fællesmøde mellem lederen fra skolen, fritidsordningen og børnehaven. Vi er fysisk på samme matrikel som skolen, som vi ofte benytter, det samme gør byens dagpleje. Mindst en gang om måneden kommer dagplejen på besøg med alle børnene, hvilket gør, at den dag børnene skal starte her i børnehaven, kender de huset. Vores uddring er at vi pt har et rigtig godt samarbejde med PPR, som muligvis står til en ændring.

13 Mål 2. At dagtilbud og skole er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platm afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd. Her er vores ce at det ligger implicit i vores måde at omgås hinanden på. Vi har en kultur der gør at vi er åbne over hinanden og vi arbejder på at alle føler sig velkomne og som en del af fællesskabet. Vores uddring er at gribe de muligheder der er i samarbejdet. Mål 3: At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel Vores ce er at vi indhenter og videregiver vores erfaringer. En uddring er tid. Fx i de tilfælde hvor vi har brug Sund By er ventetiden lang. Mål 4: At alle dagtilbud og skoler inddrager ældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber Vores ce er, at vi har et samarbejde med skolen hvor vi blandt andet har et førskolemøde hvor vi tæller ældrene om den vigtige rolle de har i børnenes sociale liv. En af vores uddringer er, at få ældrene til at indse hvor vigtig deres rolle er i hold til - at få børnene gjort selvhjulpne. - at inddrage dem i hverdagens daglige gøremål. - at få ældrene til at lave legeaftaler i fritiden. - at give børnene ro og nærvær. 3.7 Tilgangen til læreplanstemaer Vi har under udarbejdelse af denne plan, haft fokus på den røde tråd gennem temaerne Respekt og hensyntagen, både sig selv, de andre børn og omgivelserne. Vi tager hensyn til de børn der måtte have behov en differentieret indsats. Vi har en åben dialog med børnene omkring det, at nogle børn gives en anden mulighed, di dette er det bedste det barn. Vi oplever at vi med vores åbenhed får nogle meget rummelige og stående børn. Det bliver en naturlig del af deres hverdag, at acceptere og tage hensyn til alle børn. Vi vil gerne, at hverdagen her i børnehaven gør, at det enkelte barn er i trivsel.

14 TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (Personlige kompetencer) Vores vision er at skabe et miljø hvor børnene mærker sig selv i fællesskabet. Vi vil gerne øge børnenes selvindsigt. Vi vil gerne øge børnenes selvrespekt og respekt andre. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: Vi vil støtte dem i at blive hele mennesker, der hviler i sig selv - det vil sige at de stopper op og mærker efter egne uden at træde på andres behov. Vi vil bruge bøger omkring følelser. Vi voksne vil stille åbne og undersøgende spørgsmål, at få børnene til at reflektere. Børnene reflektere mere over egne handlinger. At vi ser på os selv som rolle modeller som der er gode til at stille spørgsmål og få den til at reflektere. Når situationen opstår og særligt i rundkredsen. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

15 TEMA SOCIALE KOMPETENCER At skabe et inkluderende miljø alle med hensyntagen og respekt hinanden og de ting vi omgiver os med. Vision 1. Vi vil gerne lærer børnene at deres handlinger har konsekvenser både dem selv og hele gruppen. Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: Vi vil gerne børnene bliver bedre til at passe på de ting der omgiver dem, både inde og ude. At vi griber situationen når den opstår. At være på kant, så børnene ser at det har en effekt, at de passer på tingene, så børnehaven har råd til noget nyt. At vi ser de passer på tingene -og minder hinanden om at passe på tingene. At vi voksne er på kant og bliver bedre til at belønne og ikke straffe At vi voksne arbejder med at rose når tingene lykkes, og belønne positiv adfærd -og at det gavner hele gruppen. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

16 TEMA SPROG Vores vision er at børnene også sprogligt viser hensyn til hinanden Vision At børnene kommer til at stå ordene og deres egentlige betydning. Begrundelse: Vi vil gøre dem bevidste om, at man med ord kan glæde og såre hinanden. Vi vil bruge trin trin, samt læse bøger om følelser. (EVT fri mobberi)))) Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb At de selv er opmærksom på hvilke ord der gør dem selv/andre glade/kede af det. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Vi vil gerne lære børnene at blive bevidste om at bruge sproget på en positiv måde i alle sociale sammenhænge. I rundkredsen, samt i dagligdagen. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

17 TEMA KROP & BEVÆGELSE Vision At børnene finder velbehag i at bruge deres krop. At de får kendskab til skellige lege. At de synes det er sjovt at bruge kroppen sammen med andre. Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: Fordi det styrker hjernen at være i aktivitet. At de kan holde sig til reglerne. Forskellige lege ude/inde. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringslmålene til læringsløb At vi ser at børnene selv efterspørger legene og selv bliver i gang sættende. Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. At vi styrker børnenes kropsbevidsthed. Det gøres flere gange om ugen og uddelegeres til de skellige regler. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringslmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

18 TEMA NATUR & NATURFÆNOMENER At børnene lærer at vise hensyn til naturen At de skal opleve at hvis vi passer på naturen så vokser den sig stor og stærk. Begrundelse: At de får ståelse at det er levende ting der skal passe på og plejes. Solsikke konkurrence stuerne imellem og børnene får en solsikke med hjem. Læse bøger om at passe på naturen. Samle skrald på og omkring legepladsen, samt snakken om det. At de interessere sig planten, husker at vande den og vi ser deres glæde når den vokser. At vi ser at de passer på træer og buske på legepladsen. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. At vi særlig vil styrke fokus i hold til at passe på naturen vi har her på legepladsen. Samle skrald på og omkring legepladsen. Snakke med dem i dagligdagen. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

19 TEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Den danske madkultur med æblet i fokus. Vision 1. At lære børnene om processen fra jord til bord. 2. At få mere respekt naturen. Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: At lære om hvad vi høster i Danmark, ståelse hvor maden kommer fra. Børnene skal med ud og plukke æbler. Vi vil blandt andet lave skelligt mad med æbler. Fx æblegrød, æblekage, æblejuice. Vi vil synge om æbler, samt lege med æbler fx bide i æbler på snor. Holde en æblefest med børn hvor de skellige grupper hedder æblenavne. At børnene får kendskab til æbler og hvad de kan bruges til. At vi kan bruge den natur vi omgiver os med, når vi passer på den. Vi arbejder med emnet i små grupper. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

20 3.8. Evaluering af læreplanstemaer TEMA EVALUERING BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (personlige kompetencer) Vi vil gerne evaluere målet at øge børnenes selvrespekt og respekt andre. Hvilket læringsmål evalueres? At vi stiller åbne og undersøgende spørgsmål, at få børnene til at reflektere. Vi har anvendt fri mobberi og trin trin og brugt opslag derfra og snakket om dem. Vi har taget glad/sur billeder af alle børnene - som vi har talt om, set på og hængt op. Vi ser at nogle af de ældste - i det små, begynder at sætte ord på deres følelser. Vi er overraskede over, hvor lidt de faktisk reagerer på det de aflæser i hinandens ansigtsudtryk. Vi oplever at over de sidste år er det blevet sværere børnene at tilsidesætte deres egne behov. Ved at synliggøre tingene børnene, samt italesætte følelser oplever vi, at børnene bliver mere opmærksomme på egne samt andres følelser, men det er en tløbende proces. Vi skal blive bedre til at sætte ord på følelser -og hvordan vi selv ville ha følt i den givne situation. At det er ok, at føle sig fx ked. Hvilke konkrete initiativer evalueres i hold til læringsmålet? Hvilke dokumentationsmer er anvendt? Tegn på læring? Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi ventede? Så vi andre tegn på læring? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Hvad tager vi med os fremover?

21 TEMA EVALUERING SOCIALE KOMPETENCER Målet -at skabe et inkluderende miljø alle med hensyntagen og respekt hinanden og de ting vi omgiver os med. Hvilket læringsmål evalueres? At vi griber situationen når den opstår. Her har vi et arbejdspunkt, da ikke har anvendt nogen dokumentationsmer vi kan huske. Vi har faktisk ikke set de store tegn på læring. Nej det gjorde de ikke. Vi vil blive bedre til at sætte ord på og give børnene ejerskab over tingene. At de får at vide, at deres ældre er med til at hjælpe med at holde børnehaven fin. Vi vil lave vores eget ordspil om, så vi roser at passe på fx ting legepladsen i stedet vi siger det vi ikke vil have. Hvilke konkrete initiativer evalueres i hold til læringsmålet? Hvilke dokumentationsmer er anvendt? Tegn på læring? Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi ventede? Så vi andre tegn på læring? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Hvad tager vi med os fremover?

22 TEMA EVALUERING SPROG At børnene kommer til at stå ordene og deres egentlige betydning. Hvilket læringsmål evalueres? At vi bruger trin trin, (evt. fri mobberi) samt læser bøger om følelser. Vi har brugt billeder som vi har snakket om. Vi har også inddraget ældrene, så de har taget snakke om sprogbruget. Børnene er blevet mere opmærksomme på sproget og de taler oftest pænt til og om hinanden. Ja dybest set, men det vil altid være en del at vores dagligdag. At vi tsætter med at arbejde med det gode sprog. Hvilke konkrete initiativer evalueres i hold til læringsmålet? Hvilke dokumentationsmer er anvendt? Tegn på læring? Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi ventede? Så vi andre tegn på læring? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Hvad tager vi med os fremover?

23 TEMA EVALUERING KROP & BEVÆGELSE At børnene finder velbehag i at bruge deres krop. Hvilket læringsmål evalueres? Forskellige lege ude og inde. Plancher med legene har været oppe at hænge i børnehaven. Børnene leger legene af sig selv, tager selv initiativ til legene. Ja det har været en succes, vi er positiv overraskede over hvor hurtigt børnene selv er begyndt at lege dem. Vi tsætter i samme stil. Hvilke konkrete initiativer evalueres i hold til læringsmålet? Hvilke dokumentationsmer er anvendt? Tegn på læring? Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi ventede? Så vi andre tegn på læring? Opfyldte de konkrete initiativer delmålet? Hvad tager vi med os fremover?

24 TEMA EVALUERING NATUREN & NATURFÆNOMENER At de skal opleve, at hvis vi passer på naturen så vokser den sig stor og stærk. Hvilket læringsmål evalueres? Samle skrald på og omkring legepladsen, samt i byen. Vi tog skraldet med hjem i børnehaven. Billeder fra turen. Nå vi går tur, så samler de skrald, de ser det nu af sig selv i naturen. Ja det gjorde de. Se oven. Vi har altid poser med på tur nu. Vi vil tage emnet op igen. Hvilke konkrete initiativer evalueres i hold til læringsmålet? Hvilke dokumentationsmer er anvendt? Tegn på læring? Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi ventede? Så vi andre tegn på læring? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Hvad tager vi med os fremover?

25 TEMA EVALUERING KULTURELLE UDTRYKSFORMER & VÆRDIER At lære børnene om processen fra jord til bord. Hvilket læringsmål evalueres? Børnene skal med ud og plukke æbler og lave æblekager. Der var kage til festen, og der var billeder fra turen hvor vi samlede æbler. Samt æblepynt i hele børnehaven. At børnene fik kendskab til æbler og hvad de bruges til. Ja det gjorde de. Se oven At det er lærerigt børnene at gå helt ned i detaljen med en ting. Noget vi vil gøre mere igen. Hvilke konkrete initiativer evalueres i hold til læringsmålet? Hvilke dokumentationsmer er anvendt? Tegn på læring? Så vi de tegn på læring hos børnene, som vi ventede? Så vi andre tegn på læring? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Hvad tager vi med os fremover?