Forslag. Tillæg Flødalen, Svenstrup. Side 1 af 28

Transkript

1 Forslag Tillæg Flødalen, Svenstrup Side 1 af 28

2 Nyt forslag til tillæg for erhvervsområde, Flødalen Byrådet vedtog den 10. januar 2005 et forslag til kommuneplantillæg for erhvervsområde, Flødalen, Svenstrup, Sydvest-området. I perioden 19. januar april 2005 er planforslaget fremlagt i offentlig høring. Planforslaget består af: Redegørelse for tillæg Kommuneplanramme 6.1.H5, Flødalen Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen eller du vil udskrive den. Har du spørgsmål om planens indhold eller til planens brug, er du velkommen til at kontakte Inge Merete Lind tlf Har du indsigelser og bemærkninger til planens indhold skal de sendes til: Teknisk Forvaltning By og Miljø Stigsborg Brygge Nørresundby eller på by.miljoe@aalborg.dk senest 19. april 2005 Side 2 af 28

3 Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Hovedstrukturen må ikke være i strid med Nordjyllands Amts regionplan. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde idéer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive idéer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de ejendomme, der er omfattet af tillægget. Side 3 af 28

4 Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 4 af 28

5 Kommuneplan - Forslag til tillæg 6.006, Flødalen Side 1 af 1 Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg 6.006, Flødalen Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Tillægget vedrører kommuneplanramme 6.1.H5 Flødalen i kommuneplanen for Sydvest-området. Baggrunden for kommuneplantillæg er, at Byrådets forslag til den fremtidige udnyttelse af erhvervsarealet nu er konkretiseret - se forslag til Lokalplan Erhverv, Flødalen, Svenstrup. Lokalplanen fastlægger de nærmere bestemmelser for bebyggelser og anlæg i et erhvervsområde Syd for Svenstrup by. I forhold til de eksisterende kommuneplanrammer for rammeområde 6.1.H5 Flødalen, er der foretaget følgende ændringer: I den tidligere kommuneplan var højden max. 10 m. Dette er suppleret med, at enkelte bygningsdele må være op til 15 m. I den vestlige del af området gives der mulighed for tungere erhverv, hvorfor miljøklassen er ændret fra max. 3 til max

6

7 Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredeg ø relse Lokalplaner Andre planer Rammekort og illustrationsplan for Svenstrup Side 7 af 30

8

9 Kommuneplan H5 Flødalen Side 1 af 3 Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Andre planer 6.1.H5 Flødalen Anvendelse Kontorer Service Trykkeri o.l. Fritidsformål Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Transport o.l. Oplagsvirksomhed o.l. Værksteder o.l. Mindre industri Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebygget areal: Max. 50%, langs Hobrovej dog max. 40% Højde: Max. 10 m, dog max. 15 for enkelte bygningsdele. Max. 8,5 m langs Hobrovej Mål Flødalen skal udvikles som et erhvervsområde, hvis trafikale beliggenhed og landskabelige værdi er de bærende kvaliteter. Bebyggelse og friarealer skal kendetegnes ved høj kvalitet, og funktionerne må på ingen måde belaste grundvandet eller miljøet i øvrigt. Anvendelse Flødalen har ret brede anvendelsesmuligheder. Af miljøhensyn er anvendelsesbestemmelserne ændret fra industriformål til lettere erhvervsformål. Den trafikale beliggenhed, tæt ved motorvejen og med facade mod Hobrovej, gør området interessant for virksomheder med stort transportbehov og behov for stor synlighed. Facadegrundene mod Hobrovej og Runesvinget skal forbeholdes virksomheder, der vil indrette sig i byggeri med høj arkitektonisk kvalitet på smukt anlagte friarealer. Arkitektur - Byrum og landskab Miljø Miljøklasse 1-5, se Bilag A Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C Der kan ikke etableres grundvandstruende aktiviteter. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse skal understrege landskabsformerne. Ubebyggede arealer, forarealer, p-pladser mv. skal fremstå grønne. Min. 10 m brede beplantningsbælter mod det åbne land. Udstillinger kun som bevidst

10 Kommuneplan H5 Flødalen Side 2 af 3 Flødalen er ét af de erhvervsområder, hvor bebyggelsens arkitektur er en væsentlig parameter i forhold til områdets udvikling. Der lægges vægt på et varieret og markant, nutidigt formsprog, som det allerede kommer til udtryk i områdets nye virksomheder. Områdets landskabelige kvaliteter gør, at der også stilles særlige krav til, at bebyggelsens udformning og placering spiller positivt sammen med terrænnet. De æstetiske krav til udformningen af bebyggelse og udearealer prioriteres højest langs Hobrovej og knap så højt i den vestlige del af området. Områdets åbne grønne præg må ikke svækkes af udendørs udstilling, oplag eller parkering. Udendørs udstilling langs Hobrovej kan evt. tillades, såfremt den er diskret indpasset i forhold til bebyggelse og beplantning. Alléen langs Runesvinget kan evt. understøttes ved lav beplantning eller græs. Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din Facade - byens ansigt". Tilsvarende er der udarbejdet vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder, se "Din virksomhed - byens ansigt". Specielt langs Hobrovej stilles der høje æstetiske krav til bebyggelse og forarealer. indarbejdede elementer En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I Ingen udendørs oplag langs Hobrovej og ellers kun på tæt hegnede bagarealer i direkte tilknytning til bebyggelsen. Tekniske installationer skal enten være skjult eller indgå bevidst som arkitektoniske elementer. Trafik - Veje og stier Vejadgang fra Runesvinget og Hobrovej ad Buen, samt fra Flødalsvej. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone

11 Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vedtagelse Forslag til kommuneplantillæg nr for rammeområde 6.1.H5, Flødalen, Svenstrup er vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen Borgmester Jens Kristian Munk Kommunaldirektør Side 11 af 28

12

13 Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Andre planer Bilag A - Anvendelseskategorier Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. F.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Side 13 af 28

14 Boliger Sommerhuse Butikker Åben-lav boliger Tæt-lav boliger Etageboliger Dagligvarebutik Lavprisvarehus Supermarked Udvalgsvarebutik Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. Møbelpolstrer o.l. Pottemager o.l. Reparation af A.V.-udstyr o.l. Skomager, skrædder o.l. Urmager o.l. Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. Byggemarked Havecenter Landbrugsmaskiner Hotel/restaurant Bar Diskotek Hotel Restauration o.l. Klinikker Kontorer Service Benzinsalg Trykkerier Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Dyreklinik Kiropraktor Læge, tandlæge o.l. Terapi Administration Advokat, revisor o.l. Arkitekt, ingeniør o.l. Datarådgivning Bedemand o.l. Ejendomsmægler o.l. Frisør o.l. Pengeinstitut Post- og telegrafvæsen Rejse-, turist-, billetbureau o.l Små vaskerier/renserier o.l. Solcenter Benzinsalg (evt. med tilhørende kiosk, vaskeanlæg, værksted) Bogbinderi Fotografisk virksomhed Trykkerivirksomhed o.l. Bibliotek Biograf Kirke/menighedshus Kulturformidling o.l. Medborgerhus Museum/udstilling/galleri Musiklokale Teater Camping o.l. Forlystelse/underholdning Klub/forening Kolonihaver Sport Forskning Gymnasium Højere uddannelse Ingen "Store specialbutikker" med mere end 200 m² bruttoetageareal. (Def. af "Store specialbutikker" se nedenfor) Eventuel begrænsning af hotelstørrelse fremgår af rammerne. Indretning af kasino kan kun ske, hvis det er nævnt i rammerne Sygehus, dyrehospital o.l. kun, hvis det er nævnt i rammerne Ikke renseri i etageejendomme 2-4 Ingen lakering og undervognsbehandling Store bebyggelser skal være særskilt afgrænset i rammerne Store og/eller støjende fritidsaktiviteter skal være særskilt afgrænset i rammerne Store og/eller støjende fritidsaktiviteter skal være særskilt afgrænset i Side 14 af 28

15 Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Kursus/konference Skole Børneinstitution Døgncenter/forsorg Kollegie Ungdoms/ældrebolig Ældreinstitution Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Kraftvarmeværker Parkeringshus P-pladser Pumpestation o.l. Transformere (små) rammerne Store anlæg skal være særskilt afgrænset i rammerne Det forudsættes, at anlæggene kan indpasses på en harmonisk måde. Store tekniske anlæg skal afgrænses særskilt i rammerne eller placeres i industriområder. Engroshandel o.l. Transport o.l. Oplagsvirksomhed o.l. Værksteder o.l. Mindre industri Aftapning/pakning/oplag Engroshandel Lagervirksomhed Biludlejning Busterminal/remise o.l. Flytteforretning Fragtmand/budcentral Hyrevogne Redningsstation Vognmand Affaldssortering Containerplads Entreprenør o.l. Fyldplads Garageanlæg Kompostering Kontrolleret losseplads Omlastestation Oplag Plads til kørende materiel Trælast Autoværksted Bådeværft (træbåde) El-installatør Elektroteknik Fødevarefremstilling Glarmester Lakering/overfladebehandling Maskinværksted Smedie, VVS Snedker Stenhugger Tekstil-/tøjproduktion Undervognsbehandling Vaskeri/renseri/farveri Vulkanisering Akkumulator-/kabelproduktion Betonblanding/-støbning Bygningselementer Drikkevarefremstilling Elektroteknik Mindre tekniske anlæg max. 30 m² og en højde på max 3 m kan altid etableres. Side 15 af 28

16 Større industri Særlig industri Fødevarefremstilling Galvanisering/forzinkning o.l. Garveri Glas,porcelæn,lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l. Lakering/overfladebehandling Maskinfabrik Møbelfabrikation o.l. Ophugning/nedknusning Plast-/skumplastfremstilling Protein-/enzymfremstilling Rengørings-/hygiejnemidler Tagpapfremstilling Tekniske installationer Tekstil-/tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri/renseri/farveri Vulkanisering Akkumulator-/kabelproduktion Asfaltfremstilling Betonblanding/-støbning Biogasanlæg Bygningselementer Drikkevarefremstilling Elektroteknik Farve/lak/lim/cellulose Foderstoffer/kornforarbejdning Fødevarefremstilling Galvanisering/forzinkning o.l. Garveri Glas,porcelæn,lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l. Kemisk/genetisk produktion Lakering/overfladebehandling Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling/forarbejd./støbning Møbelfabrikation o.l. Olie- og benzindepoter Ophugning/nedknusning Papir-/papfremstilling Plast-/skumplastfremstilling Protein-/enzymfremstilling Rengøring-/hygiejnemidler Savværk Skibsværft Slagteri Tagpapfremstilling Teglværk Tekniske installationer Tekstil-/tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri/renseri/farveri Vulkanisering Asfaltfremstilling Bekæmpelsesmidler/kunstgødning Biogasanlæg Bygningselementer Cementfabrik Primært fra husholdningsaffald Primært fra husholdningsaffald Side 16 af 28

17 Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Skov Grundvandsbeskyttelse Vindmøller Farve/lak/lim/cellulose Fiskemel, benmel, blodplasma Foderstoffer/kornforarbejdning Gas-/benzindepot Grus, kalk- og mørtelværker Kabelskrot Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg Kemisk/genetisk produktion Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling/forarbejd./støbning Olie- og benzindepoter Olie-/fedtraffinering Ophugning/nedknusning Papir-/papfremstilling Skibsværft Stålvalseværk Talg-/fedtsmelteri Teglværk Tekniske installationer Skovrejsning Skovbrug Side 17 af 28

18

19 Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Andre planer Bilag B - Støj fra erhverv Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Mandag fredag Lørdag Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage (Maksimalværdier om natten er anført i parentes) Erhvervsområder for industri m.m. (Iområder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a). Erhvervsområder for industri m.m. (Iområder) Erhvervsområder for let industri m.m (H-områder) Områder for boliger og erhverv (Dområder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og (55) institutionsområder Boligområder for åben og lav (50) boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) Sommerhusområder, offentligt (50) tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder Øvrige rekreative områder Se bemærkninger nedenfor Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Side 19 af 28

20 Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. November 1996 Side 20 af 28

21 Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Andre planer Bilag C - Støj fra trafik Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Anvendelse Rekreative områder i det åbne land: sommerhusområder grønne områder og campingpladser Rekreative områder i/nær byområder: bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser Boligområder: boligbebyggelse daginstitutioner mv. opholdsarealer Offentlige formål: hospitaler uddannelsesinstitutioner mv. Liberale erhverv mv.: Udendørs støjniveau 50 db(a) 50 db(a) 55 db(a) 55 db(a) 55 db(a) 55 db(a) 55 db(a) 55 db(a) Indendørs støjniveau 30 db(a) 30 db(a) 35 db(a) 30 db(a) 35 db(a) hoteller kontorer mv. 60 db(a) 60 db(a) 30 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau Fremtidig udendørs vejtrafikstøjniveau under 55 db(a) db(a) max. 55 db(a) max. 65 db(a) Side 21 af 28

22 over 65 db(a) max. nuværende niveau Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt: det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, antallet af støjramte boliger søges minimeret, mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Rekreative områder i/nær byområder: nyttehaver og turistcampingpladser Boligområder: boligbebyggelse daginstitutioner mv. Liberale erhverv mv. Udendørs støjniveau 65 db(a) 65 db(a) 65 db(a) Indendørs støjniveau 30 db(a) 35 db(a) hoteller kontorer mv. 70 db(a) 70 db(a) 30 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Anvendelse Rekreative områder i det åbne land: sommerhusområder campingpladser Rekreative områder i/nær byområder: bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser Boligområder: boligbebyggelse daginstitutioner mv. opholdsarealer Offentlige formål: Udendørs støjniveau 55 db(a) 55 db(a) 60 db(a) 60 db(a) 60 db(a) 60 db(a) Indendørs støjniveau 30 db(a) 30 db(a) 35 db(a) hospitaler uddannelsesinstitutioner mv. 60 db(a) 60 db(a) 30 db(a) 35 db(a) Side 22 af 28

23 Liberale erhverv mv.: hoteller kontorer mv. 65 db(a) 65 db(a) 30 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: syd for Aalborg Banegård 90 m nord for Aalborg Banegård 50 m Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand på 50 m. Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Flystøj Der kan ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger grænseværdierne angivet i Skema 4. Anvendelse Rekreative områder med overnatning: sommerhusområder kolonihaver, campingpladser o.l. Andre rekreative områder uden overnatning: Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål: boliger, hospitaler, plejehjem o.l. uddannelsesinstitutioner mv. Spredt bebyggelse i det åbne land: Liberale erhverv mv.: Udendørs støjniveau 50 db(a) 50 db(a) 55 db(a) 55 db(a) 55 db(a) 60 db(a) Indendørs støjniveau 30 db(a) 30 db(a) 35 db(a) hoteller kontorer mv. 60 db(a) 60 db(a) 30 db(a) 35 db(a) Skema 4: Grænseværdier for flystøj. Side 23 af 28

24 Konsekvensområdet for Aalborg Lufthavn/Flyvestation med en afgrænsning på 55 db er vist i regionplanen. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser. Januar 2000 Side 24 af 28

25 Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Andre planer Bilag F - Parkeringsnormer På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: P-NORMER: Vestbyen Aalborg midtby Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Den øvrige del af kommunen Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/ lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værksteds-bygninger Lagerbygninger Servicestationer Hoteller Restaurationer og lignende Supermarkeder/discountbutikker/større udvalgsvarebutikker Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 10 P-pladser 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal i øvrigt 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) 1 P-plads pr. 100 m 2 10 P-pladser 1 P-plads pr. 2 værelser 1 P-plads pr. 10 siddepladser 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal i øvrigt 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Side 25 af 28

26 Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. Idrætshaller Sportsanlæg Sygehuse Skoler Daginstitutioner 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme (dog mindst 20 pladser) 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Marts 1997 Side 26 af 28

27 Signaturforklaring for rammeområder Side 27 af 28

28 Signaturforklaring for illustrationskort Side 28 af 28

29

30 Tillæg Flødalen, Svenstrup GAMMEL VIBORGVEJ JELLINGVEJ RUNESVINGET JERNBANE HOBROVEJ LANSEN NORDJYSKE MOTORVEJ Aalborg Kommune, Januar 2005 Mål 1: m