2BRYGGEBLADET 2. SEKTION 12. December 2012

Transkript

1 BRYGGEKULTUR 2BRYGGEBLADET 2. SEKTION 12. December 2012 Stig Rydmann på vej ud på én af sine ugentlige ture, hvor han med autentisk interesse følger op på stort og småt hos de mange erhverslejemål i den gamle ejendom. Læse mere på side 4 Foto: Ricardo Ramirez Husk den gode julevin kan købes i Vinothek Marquart og suppleres med dejlig skinke og pølse fra Østrig. Sortimentet af de mousserende vine til Nytår er udvidet kom forbi os se. Bryggens nye forsamlingshus ADENDUM // NÅR DAGEN GÅR PÅ HÆLD Julefrokost eller bare hygge, kom ned, og se hvad vores dygtige kokke har fundet på book gerne online på adendum.dk Følg med på Facebook "Adendum Bistro og vinbar" Nu kan du leje Adendums hyggelige lokaler, kontakt os for mere info. THORSHAVNSGADE 24 TLF.: TLF.: Snorresgade 1, Islandsbrygge, info@adendum.dk, Tlf.:

2 2 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 12. December 2012 BRYGGEGAVER Gode julegaveidéer på Bryggen På Bryggen findes der mange gode butikker. Du kan købe søde, flotte, lækre og sjove julegaver til børn og voksne. Bliv inspireret til at finde en god gave! Af Karina Jensen Nu nærmer julen sig, og det er blevet tid for at købe julegaver. Her på Bryggen kan du blandt andet købe lækkert hudpleje, flotte smykker, smukke keramikting, gode vine, tøj til børn og voksne og legetøj til de små. Bryggebladet har været rundt i nogle af Bryggens butikker og fået nogle bud på gode julegaver, som vi vil give videre til jer læsere. Det kan være, du selv bliver inspireret, så gå en tur rundt på Bryggen og besøg forretningerne! Kig indenfor og se deres udvalg af gode varer! Glæde og hygge Igen i år skal vi huske på at glæde os over alle de hyggelige og gode ting i december. God julemad, gløgg og æbleskiver, jule-sammenkomster med familie og venner, julekalendere, adventsgaver, julefilm, julemusik, julepynt, julebagning, kalenderlys, julegaver, juleudstillinger og masser af flotte juleudsmykninger og lyskæder overalt. Der er mange ting at glæde sig til og som får en i julestemning. Glædelig jul og godt nytår! Min butik. Catrine Høybye præsenterer en ansigts- og kropsolie, som også kan bruges som hårkur. Den indeholder syv gode urter. Den er i et dansk mærke, der hedder Mellisa og er økologisk. Den koster 168 kroner. Gaven kan eventuelt kombineres med en håndcreme med kakaosmør og mango, der koster 69 kroner. Vinothek Marquart. Georg Marquart fremkom med en lækker julekurv. Den koster fra 150 kroner og opefter. Det er muligt at købe et gavekort (du bestemmer selv beløbet), som du kan bruge til en smagning eller købe flasker for. Derudover har butikken specielle pølser (Tyroler-pølse fra Handl, Tyrol) og skinker som det eneste sted i Danmark. Workshop. Butikken har mange forskellige designere. Her kan du blandt andet købe keramik, smykker og billeder. En julegaveidé er her for eksempel en halskæde med et vedhæng af en afstøbning af et stykke slik. Den koster 225 kroner. De har en tombola, hvor det koster 10 kroner per lod, og ved et gevinstlod kan du vælge en af deres pakker. Brørups Kiosk: Mangler du lige en gave i sidste øjeblik, kan du her købe en æske chokolade. Den koster 69,95. Fotos: Ricardo Ramirez Retrograd. Mogens Sthyr Petersen har foreslået denne søde lille fisk, der kan bruges til salt eller sennep og en kande. De koster henholdsvis 175 og 185 kroner. Formwerk. I denne butik sælger de et fint fad med krystalglasur. Det kan bruges til fyrfadslyslys, småkager, slik, eller du kan lægge dine smykker deri. Det findes i fire størrelser. Og koster fra 250 til 900 kroner. Der er sølvringe, der findes i forgyldt og sølvoxyderet, som koster fra og op til kroner. Det hedder Volcano-serien. I ringene er der en kontrast mellem den livlige og grove overflade til den meget behagelige og glatte inderside. Der er søde figurer. Et eksempel er en der hedder: Me Brother, der koster 700 kroner. En af kvinderne i butikken har designet øreringe, som hun selv bærer, og som skal ses i virkeligheden kunne være en fin julegave, til en du holder af! dinbabuska. Løkke Christensens bud på gode julegaver er et tryllesæt, som drengene kan underholde sig med i juledagene, og det er til børn fra 6 til 14 år. Det koster fra 55 til 175 kroner. Derudover et kreativt tegnesæt, der er til både drenge og piger. Det er til børn fra 7 til 13 år. Det koster fra 125 til 215 kroner. Der er forskellige spil og puslespil, som altid er populært til de yngste. Butikken er for nylig flyttet til Gunløgsgade nr. 19, kld. th.

3 12. December SEKTION BRYGGEBLADET 3 BRYGGEMAD Sødme og knas i postens bagbutik De travle damer på Bryggens Posthus bevarer arbejdsglæden trods julestress og rumlen om lukning. Hemmeligheden ligger i kagen. Bryggebladet har fået adgang til den postale bagbutik til en sød julekagesnak. Af Nethe Plenge Lis Engelund tager imod ved bagdøren til posthuset under Langebro. Vi snor os gennem de store stabler pakker, for juletravlheden er stor under broen. Men vi går fluks til biddet, for snart er der kø ved fordøren. Vi har jo så langt til en bager. Og vi kan jo ikke bare gå i åbningstiden, så vi må jo sørge for vores kager selv, forklarer kollegerne Lis Engelund og Nini Skovboel. For kager må der jo til, det behøver ingen særlig forklaring. Kager er livets salt. Som regel står Lis Engelund for bageriet. Jeg elsker at bage, elsker at afprøve nye opskrifter, siger Lis, der er diabetiker og derfor holder lidt igen med især sukker og smør. Til den slags har Lis fundet mange gode kageopskrifter på hjemmesiden Et tip der hermed er givet videre. Lis egen familie er ikke så vilde med kager, men der skal nok blive afsætning: Posten er nået helt til det sydøstlige Jylland med det gode rygte om københavnerkollegaens kagekyndigheder, og nu forbereder Kolding Posthus bestillingslister til Lis hjemmebagte herligheder. Tipoldefars jødekager En længere husmorfaglig samtale om det vanskelige ved at fremstille vaniljekranse, nu hvor foodprocessorer og elektriske kødhakkemaskiner har erstattet den gode, gamle hånddrevne kødhakkemaskine og dens vaniljekransehulskive, ender med, at Lis beslutter at købe sig fra kransene i år. For at vaniljekranse hører julen til står ikke til diskussion. Spørgsmålet er, hvilken bager, der skal levere. Den ene er alt for dyr, og den anden ligger for langt væk, konstaterer kollegerne. Så foreløbig svæver denne vigtige beslutning i det fri. Heller ingen jul på posthuset uden de hjemmebagte jødekager, som Nini Skovboel står bag. De fremstilles efter familiens tipoldefars opskrift. Lige til det sidste stod tipoldefar som 92-årig for dejen, som var for tung for tipoldemor. Hun sad til gengæld på sine knæ foran ovnlågen og fulgte nøje med i, at kagerne ikke fik for meget, fortæller Ninni Skovboel, der gerne giver opskriften videre. Det er noget med 625 gram mel og resten må jeg nok lige have min mand til at læse op, erkender Nini. Ægtefællen er heldigvis på sin post hjemme ved køleskabsdøren, hvor opskriften hænger parat og kan formidles per telefon, så den kan trykkes i Bryggebladet. Se andetsteds her på siden. Om margarinen umiddelbart kan erstattes af smør: Vi kan ikke helt blive enige, men enes dog om, at smør giver småkager den absolut dejligste smag og duft. Men tipoldefaderlige traditioner skal man jo ikke bryde. Glade damer Trods juletravlhed og bulder fra broen lyser de to postdamer af arbejdsglæde. Lis Engelund har arbejdet på Bryggens Posthus i 23 år, Nini i tre år, og før det, mens hun arbejdede længere ude på Amager, var hun ofte vikar på Islands Brygge. Lis Engelund er så glad for arbejdspladsen, at hun dagligt pendler helt fra Fredericia. To timers togtur hver vej. Respekt! Et uundgåeligt spørgsmål trænger sig på, trods juleglæde og kagedrømme: Kan vi håbe på at beholde vores lokale posthus under broen? Det er ikke længere, et hvis vi bliver lukket. Det er et når. Men hvornår, ved vi ikke. Det kan være om fem måneder eller om to år, udtaler de samstemmende. Og vi bliver ikke fyret, for vi er tjenestemandsansatte, beroliger de os. Jeg vil være den første, der får at vide, hvornår vi skal lukke, siger Lis Engelund, som meget gerne ville kunne holde sit 40-års-jubilæum til næste år her på sin post under Langebro, hvor hun har tilbragt de 23 år af sin postale karriere. Indtil videre kan vi altså glædes over den udsøgte betjening på Islands Brygges Postkontor med ekstra sprød og krydret sødme i julekagedagene. Glædelig jul og god smag! Tipoldefars jødekager: Til omkring seks bageplader. Måske kan det halve være nok. 2 æg 375 gram sukker 375 gram margarine 625 gram hvedemel 2 tsk natron Kanelsukker til drys. Sigt mel og natron. Smuldr fedstof i mel/natron og saml dejen med sukker og æg. Stil dejen koldt mindst en time, før den rulles tyndt ud og derpå udstikkes med et glas til runde småkager. Tænd ovnen på 200 grader varmluft 180 grader. Læg kagerne på bagepapir og drys dem med kanelsukker. Bag kagerne ca. otte minutter lidt over midten i ovnen. Hold øje med, at de ikke bliver for mørke. Bryggebladets madskribent, Nethe Plenge er tilflytter til Bryggen, stadig med rødder i Sydhavsøernes muld. Nethe er selvstændig udviklingskonsulent, forfatter, forlagsindehaver og ikke mindst: ihærdig madaktivist i sin fritid. Nethe modtager gerne idéer, spørgsmål og anden inspiration til Bryggemad-klummen. Skriv til mad@bryggebladet.dk Julebag: Julebagen eksperimenterer de færreste vel med, så lad blot sidens opskrifter være til inspiration. Leg eventuelt med form og fyld: Kom æbler i æbleskiverne (syrlig sort, fx Belle de Boscoop eller min yndlings Rubens). I min fødeegn var det tradition at komme en lille sjat snaps i de helt nybagte og åbnede æbleskiver. De blev med denne forbedring benævnt svupsakker. For nylig fik jeg julesmåkager som petit fours ; finsk brød, jødekager, klejner en miniature til små bitte mundfulde af sprødhed og sødme med knus, knas og kærlighed fra en, der havde gjort sig umage. Opskrifterne svarer til de gængse småkager, blot størrelsen ændres. Prøv det, men husk at småkager kun skal bage ganske få minutter, og de små skal man i særdeleshed holde øje med. Hold drys på jødekager og finskbrød fast med let pisket æggehvide frem for at bruge hele æg som klister, som mange opskrifter anbefaler. Brunekager: At stanse brunekager ud til fine figurer, der måske med lidt snilde kan hænges på en gren på juletræet, er en syssel for både store og små. Portionen er nok til hele vinteren, så måske skal du bare halvere mængderne. Opskriften stammer fra et firma i nabolaget, Dansukker, som nok ved lidt om søde kagebagerier. Ca. 200 stk. Ingredienser 300 g smør eller margarine 4 dl sukker 1 dl lys sirup 2 dl vand 1 spsk. stødt ingefær 1 1/2 spsk. stødt kanel 1/2 spsk. stødt nellike 1 spsk. natron ca. 13 dl hvedemel Smelt smør, sukker og sirup i en kasserolle på komfuret. Tilsæt vand, krydderier og mel iblandet natron. Læg dejen på et meldrysset bord, og ælt den, indtil den er smidig. Lad dejen hvile i en plasticskål eller godt indpakket i folie natten over i køleskabet. Rul dejen ud på et meldrysset bord, og tryk små kager ud med en form. Bages midt i ovnen ved 200 i ca. 6 minutter. Hvis du i stedet for at smelte smørret og siruppen rører det luftigt, bliver kagerne bløde. BRYGGESUND Sæsonens grønt får et ord med på vejen. Af Lise, Steen og Nethe RØDKÅL (Brassica oleracea convar. capitata rubra) Sæson: august marts Rødkål har en kort stængel med tætsiddende, lagdelte blade, der danner et fast, sprødt hoved. Det er stoffet anthocyanin, der findes i bladenes yderste cellelag, der gør, at rødkål har sin røde og blå farve og alle nuancer der imellem. Rødkål er en gammel kending i Danmark, allerede i middelalderen spiste man rødkål. I dag forbinder mange rødkål med julen, og det er ikke uden grund. Der er vel ikke den familie, der ikke har sin egen opskrift på varm rødkålssalat til julemaden. Tip & fiduser: Kom altid lidt eddike eller citronsaft i gryden, når du koger rødkål, så mister den ikke farve. Rødkålens blade bliver nemt misfarvede, så skær den ud med en kniv af rustfrit stål. Smag: Rødkål har en rå, fyldig, lidt sødlig kålsmag og kogt en anelse mere: bitter kålsmag. Smagsvenner: Æbler, figner, appelsin, nødder, balsamisk eddike, citron, honning, sukker, timian, kanel, nellike, gulerødder, løg. Madbrug: Bortset fra julerødkålen bruges den mest til råkost, salater, indpakning til for eksempel kåldolmere og gryderetter. Nem, eksorbitant, lækker rødkålsalat Meget tyndtstrimlet rødkål, små clementinstykker, hakkede figner og mynteblade blandes. Rør en dressing af honning, appelsinsaft, olie, salt og peber. Bland det hele sammen og drys med granatæblekerner. cyclonebill CC BY-SA 2.0 Varm rødkål. Næsten helt traditionel: Et halvt rødkålshoved snittes og snurres i andefedt i en tykbundet gryde. Når kålen er glinsende af andefedt, vrides saften af 2 appelsiner i, samt 3 dl æblecidereddike. Tilsæt 2 spiseskefulde honning 3 hele nelliker 1/2 flækket vaniljestang og 1 stjerneanis. Krydr med salt og peber og lad koge uden låg i en times tid. Smag til med almindeligt sukker og / eller æblemost, balsamicoeddike, salt, peber samt evt. en lille smule appelsinskal, til kålens smag sidder godt i gabet. TIP: Hvis du tilbereder en god portion rødkål nu i god tid inden jul, kan den fryses ned, og du er allerede godt i gang med julemaden. Sundhed: Julen er hjerternes fest, men når vi ser på vores julebord, mangler hjerterne ofte venner. Her kommer rødkålen til hjælp. Rødkål har et forholdsvis højt indhold af C-vitamin samt mineralet kalium. C-vitamin styrker svage blodkar, og kalium er vigtig for musklernes funktion, herunder også hjertet. En anden funktion er, at kalium i samarbejde med natrium, modarbejder væskeophobninger i kroppen. God, hjemmelavet rødkålssalat kan være med til at forbedre fordøjelsen i juledagene så lad rødkålen være din ven!

4 4 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 12. DecemberR 2012 BRYGGEDØR Af Christina Palikaras Bevæbnet med en kølle af sammenrullet papir møder Stig Van Aller Rydmann Bryggebladets udsendte til en snak om butikslivet omkring familien Hüffeldt & Rydmanns udlejningsejendom på Islands Brygge. Ejendommen fra 1908 ligger som et rektangel rundt langs Gunløgsgade, Isafjordsgade, Egilsgade og Islands Brygge. De gulnede papirer med den sirlige skrift er heldigvis ikke til selvforsvar, men rummer historisk information om livet på Bryggen fra 1908 og fremefter. De nøgne informationer bliver til spændende beretninger i Stig Rydmanns selskab. Beretninger som han under vores gåtur rundt om ejendommen gavmildt øser ud af med bemærkelsesværdig autentisk interesse. Ejendommen i dag Hüffeldt & Rydmanns ejendom rummer i dag 232 lejeboliger og erhvervslejemål med større eller mindre areal. Halvdelen af lejeboligerne er toværelseslejligheder, mens den anden halvdel er lejligheder med tre eller flere værelser. Ventelisten er alenlang, for der er rift om de billige lejligheder, der ligger så attraktivt placeret, kun et stenkast fra Havneparken og kulturhuset. Den typiske lejer er ifølge Stig Rydmann en børnefamilie, for hvem kort afstand til arbejde og skole samt råd til et sommerhus er et must. En gåtur rundt om et livsværk For mere end 100 år siden gik Emanuel Hüffeldt rundt på sin nyindkøbte grund på Bryggen og så til, mens kranerne fik hans ejendom til at skyde i vejret. I dag er det hans barnebarn Stig Van Aller Rydmann, som tager turen rundt om ejendommen. Hüffeldts ejendom er en af de sidste større privatejede og -drevne ejendomme på Islands Brygge. Et lavvandet og ubeboeligt kystområde Bemærkelsesværdigt er det, at Islands Brygge nu på 10. år hører til de trendy områder i København, mens de bryggeboere, der flyttede ind i Emanuel Hüffeldts ejendom i 1908, i virkeligheden var flyttet til et område, der blot få år forinden, omkring århundredeskiftet , havde karakter af et lavvandet og helt ubeboeligt kystområde. Emanuel Hüffeldt var en klog mand. Snedkersønnen Stig Rydmann i en af ejendommens smalle, flisebelagte gårde. Gårdene bliver løbende moderniseret og byder nu på legeplads og grillområder.

5 12. December SEKTION BRYGGEBLADET 5 Gulnede papirer med sirlig håndskrift. Egentligt bare en masse navne og tal, men i de rette hænder bliver oplysningerne til spændende beretninger om livet på Bryggen. Urtekrammen(Nummer tre på listen) er egentlig dagens Vinspecialisten. Huslejen var 1.200,- kroner om året tilbage i I dag er det nærmere en kvadratmeterpris per år. Foto: Ricardo Ramirez Foto: Ricardo Ramirez fra Svendborg, og ud af en søskendeflok på syv, købte i 1905 en stor grund og benyttede sig af de store byggefirmaers lyst til at bygge billigt, for med allerede ledige boliger i København var der stilstand i byggeriet. Som den største selvfølge lejer vi i dag boliger med eget wc, brusebad, komfur og elektrisk lys. Men for lejere i starten af sidste århundrede var dét virkelig noget ekstravagant. Faktisk havde Emanuel Hüffeldt heller ikke andre valgmuligheder end at kræse ekstra for lejlighederne i sin udlejningsejendom. Den lå unægteligt langt fra lov og ret og byens puls, så der måtte andre midler i spil for at trække lejere til ejendommen på Islands Brygge. Det går trægt med udlejningen helt frem til 1912, hvor første verdenskrig paradoksalt sætter gang i hjulene og højner levestandarden, der igen giver flere folk råd til at flytte. Før: Håndværkssteder Bogholderiet i Hüffeldt og Rydmann har alle dage ført nøje regnskab over erhvervslejere og almindelige lejere i ejendommen. Med sirlig formskrift er der side efter side, kolonne efter kolonne omhyggeligt noteret navn, stilling, etage og årsleje på de mange lejere. Her residerede enkefruer, lærerinder, urmagere og andet godtfolk. De mange erhvervslejemål var præget af det, som Stig Rydmann betegner som håndværkssteder. I de mange butikker har man gennem årene både kunnet finde ismejeri, konditor, slagter, urmagere, købmandshandel og fabrikation af dåsekonserves til de krigsførende nationer. Dengang som nu lukker og åbner butikker på Bryggen i et rask væk, men interessant er dog, at én af nutidens butikker, nemlig Toft Vin (Vinspecialisten), faktisk kan føres kontinuerligt tilbage til 1919, som vinforhandler. Nu: Kreative værksteder Datidens håndværkssteder er afløst af»kreative værksteder«, som Stig Rydmann kalder dem. Her nævner Stig Rydmann igen og igen butikker som dinbabuska, Retrograd og Ö interiör som succeshistorier med stor betydning for butikslivet på Bryggen. Ifølge Stig Rydmann er de bedste og mest succesrige butikker på Bryggen dem, der er veletablerede og at finde på nettet. Det vil sige butikker, der ikke er afhængige af»tilfældige kunder«. Stig Rydmann, en diskret mand, ulasteligt klædt i mørkt, kan i det hele taget ryste mange gode historier og relevante statistikker ud af ærmet. Hvor stor en del af erhvervslejemålene blev udlejet i 1920 erne, i 1970 erne og sidste år? Hvilke værksteder ligger og har der ligget på Bryggen, som ikke tåler dagens lys, fordi de rummer en meget interessant vareproduktion? Min hobby Der går ikke en uge imellem Stig Rydmanns besøg på Bryggen. Som ung boede han selv i en toværelses i ejendommen, men i dag er han rykket lidt udenfor byen. Som folkepensionist har Stig Rydmann god tid til at dyrke familien og sin store interesse for sejlads, men i sidste ende er det ejendommen, der som hobby optager det meste af Stig Rydmanns tid. Som udlært værktøjsmager har Stig Rydmann også faglig interesse i at følge med i processerne omkring den løbende ombygning og renovering af ejendommen. Han følger med i livet i ejendommen via kontakten med administrationshuset (Dansk Financia Ejendomsadministration) samt de årlige generalforsamlinger og samtaler med beboerrepræsentanterne. For Stig Rydmann er det også af største betydning, at han selv bidrager til at skabe de bedste betingelser for ejendommens lejere. Det betyder for eksempel, at i tilfælde af nabostridigheder eller ophørt samliv mellem lejere, går han aktivt ind i forsøget på at mægle eller finde anden bolig i ejendommen til den fraflyttede part. Det er et puslespil at Hüffeldts ejendom Historisk interesserede bryggeboere kan med fordel grave Bryggebladet af 28. marts 2007 frem på vores hjemmeside under»artikelarkiv«. Denne udgave bragte nemlig et genoptryk af et portræt af»husejer Hüffeldt«fra 1933 i anledning af Hüffeldt & Rydmannejendommens 25-årsjubilæum. Læs mere om ejendommen på sætte folk sammen i opgangen, så de passer sammen, lyder det fra Stig Rydmann. Som tidligere virksomhedsleder kender han alt til kvaliteten og resultatet af et godt»teamsamarbejde«.

6 6 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 12. DecemberR 2012 BRYGGEBJØRN Tuluns truede paradis i sort-hvid På kanten af et undersøisk vulkankrater i Stillehavet ligger en øgruppe, hvor det højeste punkt rager halvanden meter op over vandoverfladen. Fotograf Bjørn Stig Hansen har besøgt Tulun-øerne to gange og inviterede en høvding fra øerne til at tale på klimatopmødet i København i december Underernæring. Indbyggerne drikker saften fra kokosnødder, de får fisk og frugt fra enkelte frughaver på øerne. Alt andet, blandt andet ris, skal sejles derud. Foto: Bjørn Stig Hansen Af Jakob Hessellund Høvding Bernard Tunim lander i december 2009 for at tale i Forum på COP15. Dansk Industri og fotograf Bjørn Stig Hansen tager imod i Kastrup, og første stop er en herretøjsforretning. DI punger ud med 6000 kroner for et jakkesæt, som kan afløse de bare tæer og joggingbukserne, før Bernard skal tale til forsamlingen af klimainteresserede NGO er og regeringsrepræsentanter fra hele verden. Bjørn Stig Hansen havde inviteret Bernard Tunim til COP15 og fået Dansk Industri til at betale for hans rejse til det kolde nord. Bernards hjem er Tulun, en lille øgruppe i Stillehavet og en del af Papua New Guineas Bougainville-provins. Tulun har ingen stabil elektricitet, utilstrækkelig fødevareforsyning, og den nærmeste by med butikker og kontakt til omverdenen ligger på den anden side af 80 kilometer Stillehav, som indbyggerne krydser i små åbne både med en enkelt motor eller i trækanoer. Bjørn Stig Hansen skulle lave afgangsprojekt på fotojournalistuddannelsen på Journalisthøjskolen i 2009 og faldt over øgruppen Tulun. Øgruppen er truet af oversvømmelse, hvis indlandsisen på Grønland smelter, og dermed var historien om øerne aktuel, da klimatopmødet i København var på vej på det tidspunkt. Desuden var historien om Tulun ikke fortalt i andre større medier før, så Bjørn fik mulighed for at komme med en ny vinkel på verdens klimaproblemer. Tulun-billeder på nettet Bjørns billeder fra Tulun er tilgængelige på nettet og er blevet trykt i flere danske og internationale medier og vist på udstillinger rundt omkring. Billederne er holdt i sort/hvid for at gøre historien tidløs og for at undgå at forstyrre budskabet med de paradisassociationer, som vi normalt får af hvide strande, blå himmel og grønne palmer. Efter talerne i Forum skete der ikke så meget mere. Politikerne på COP15 blev ikke enige om en klimaaftale, og Bernard Tunim rejste hjem igen med en spændende oplevelse og gode hensigter fra en masse politikere, embedsmænd og NGO er. 80 kilometer i lille båd Forud for klimatopmødet var Bjørn på Tulun for at lave billedhistorien om de synkende øer. Turen derud var ikke lige ud ad landevejen. Der var ikke mulighed for at planlægge opholdet i forvejen, da Tulun-øerne ikke har elektricitet og dermed heller ikke internet, så Bjørn tog bare af sted. Han var ankommet til Bougainville og skulle videre til Tulun, som ikke har faste forbindelser med resten af Papua New Guinea. Det blev til fem timer gennem stillehavsbølger i en lille båd med én motor. Bjørn havde kun købt den ene vej, da vandtaxaen var meget dyr. Hjemturen blev med et hold skolelærere fra Papua New Guinea, som kom på besøg på Tulun, så Bjørn kom gratis med tilbage til Bougainville. Lærerne skulle nå at fiske på vejen over havet, og det betød, at Bjørn kunne se sit fly lette fra lufthavnen i Bougainville, mens de var på vej ind i havnen. Men han kom hjem til sidst og var ikke mere afskrækket, end at han har været derude igen siden. Sjælden risbåd Indbyggerne på Tulun er plaget af underernæring. Den eneste sikre føde på øerne er kokosnødder, som indbyggerne drikker saften fra og spiser kødet. Derudover får de fisk, som de fanger, og frugt fra enkelte frugthaver på øerne. Al anden føde skal sejles derud. Tidligere dyrkede de taro, som er en slags kartofler, men markerne er blevet oversvømmet af saltvand. Nu er de afhængige af ris som basisfødevare. Der kommer en båd med ris et par gange om året, men indbyggerne er blevet lovet, at den skulle komme oftere. Det er usikkert, hvornår øerne bliver ubeboelige, men det er indenfor et par generationers tid. Derfor skal beboerne om få år flyttes til Bougainville. Det største problem lige nu er dog ernæringen det er for svært at skaffe mad nok til indbyggerne ved hjælp af fiskeri og landbrug på øerne, og det er for dyrt at transportere fødevarer derud. Brudte løfter til Tulun Mens Bjørn ledte efter skibslejlighed på havnen i Bougainville for at komme det sidste stykke til Tulun, løb han ind i et arrangement med den lokale guvernør, som skulle til Tulun i helikopter nogle dage senere. Bjørn får lovning på at komme op i helikopteren ude på Tulun, så han kan tage billeder af øerne fra luften. Bjørn tager af sted i sin hyrede båd, og nogle dage senere lander guvernøren på Tulun på en lille grusplads og blæser tagene af de nærmeste palmehytter, før han går ud og lover de lokale internet og andre moderne bekvemmeligheder. Da Bjørn vender tilbage til Tulun på en senere rejse, har de fået en parabol, et fjernsyn og en generator, så de kan se undervisningstv. Men de mangler stadig mad. Bjørn vil gerne tage til Tulun igen om nogle år for at se og dokumentere, hvordan befolkningen har det, og hvordan øernes kystlinje udvikler sig. Turen i guvernørens helikopter gav Bjørn fine billeder af situationen i Grønland først Inden Bjørn kan besøge Tulun igen, skal han rejse penge fra fonde, da der ikke er nogen medier, der vil betale nok for sådan en historie, selv om den er unik og spændende. I den nærmeste fremtid tager han til Grønland, hvor han vil dokumentere, hvordan arbejdere på Grønland lever i den nye økonomi med energikilder og mineraler i unndergrunden. På to-tre uger kan Bjørn nå at synke ind i lokalsamfundet og få billeder og historier fra de lokale. Han ville dog bruge længere tid, hvis ikke kæresten og sønnike på et år ventede hjemme på Bryggen. Bjørn har allerede lavet en billedserie med kartoffeldyrkere i landet med den smeltende indlandsis, der måske får havene til at stige og umuliggør taro-dyrkning på Tulun.

7 12. December SEKTION BRYGGEBLADET 7 industribrygge.dk Fotojournalist Bjørn Stig Hansen følger Bryggens udvikling med kameraet. Hans ambition er at samle alt materiale om Islands Brygges epoke som industriområde på det nye site. År Bjørn Stig Hansen begyndte at fotografere de forladte industribygninger på Bryggen i år Af Jakob Hessellund Det er lidt vemodigt. Jeg ville ønske, at én silo var blevet stående på Bryggen Syd til biograf eller koncertsal. Det kunne bidrage til stemningen. Men det er dyre grunde at have stående, konstaterer Bjørn Stig Hansen. I år 2000 begyndte fotojournalist Bjørn Stig Hansen at fotografere de forladte industribygninger på Bryggen. Jeg interesserer mig for transformationen fra forladte kulisser til opbygningsfasen, og jeg vil følge udviklingen frem til, at de har bygget det hele ud. For nogle måneder siden åbnede Bjørn Stig Hansen for industribrygge. dk, og uden at have gjort reklame for sitet er der et par hundrede besøgende om måneden. Bjørn håber, at folk interesserer sig for områdets historie, så der kommer flere besøgende på sitet. Har du materiale? Selvom Bjørn allerede har et andet website til sine journalistiske billeder, føler han, at billederne fra Bryggen fortjener sit eget website, fordi det rækker udover hans eget arbejde. Ambitionen er at samle alt materiale om Islands Brygges epoke som industriområde, så det bliver bevaret som et online-lokalhistorisk arkiv. Derfor linker han til andre kilder om Islands Brygge og efterlyser materiale fra andre. Både lyd, billeder, tekster og video er velkomne, se mere på industribrygge.dk/ bidrag. Bjørn, som er professionel fotojournalist, har valgt at tage en del af billederne med gammeldags filmruller, fordi det giver noget karakter, som digitale negativer ikke kan. Han prioriterer at bruge tiden på at fotografere så meget som muligt, mens transformationen sker, og derfor har han adskillige ruller ufremkaldt film liggende. Det hele skal med tiden publiceres på in- DUSTRIbRYGGE.dk. Soyakagen på halstørklæde På industribrygge. dk kan man købe en plakat med et grafisk tryk af Wennberg-siloen (den store firkantede boligsilo nord for Gemini Residence), som fyldte 50 år i Bjørn har også lagt billeder op af siloens forvandling fra rå beton til boliger. Billederne er både indefra og udefra. Bjørns næste projekt er fortællingen om eksplosionen på Soyakagefabrikken i Der er allerede billeder og links til DR s radioudsendelse, og Bjørn har planer om at producere et halstørklæde som kan fortælle historien i grove, pixelerede billeder. Min mormor skal give mig tips til, hvordan man kan strikke billederne ind i halstørklædet, fortæller Bjørn med et grin. Foto: Ricardo Ramirez Bjørn Stig Hansen Uddannet fotojournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2009 med en billedhistorie fra Tulun som afgangsprojekt. Her er billedserier fra Bjørns besøg på Tulun, video med Bernard Tunims tale i Forum under COP15, billeder fra Grønland og meget andet. Tulun Tulun er en atol (vulkankrater, der lige stikker op over havoverfladen) i Stillehavet, også kendt som Carteret Islands. Seks øer med cirka 1000 indbyggere i alt. Transformationen. Bjørn Stig Hansen interesserer sig for transformationen fra forladte kulisser til opbygningsfasen. Billeder af Bryggens forsvundne industri Islands Brygges forvandling fra industriområde til boligkvarter er dokumenteret i lyd og billeder. Fotograf Bjørn Stig Hansen samler det hele på industribrygge.dk.

8 8 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 12. DecemberR 2012 BRYGGEHJÆLP Studerende i udlandet: Læring for livet Sygeplejestuderende Lærke Schjødt fra Halfdansgade tog et modul af sin uddannelse i Kenya. Lærke fortæller om sin rejse fra det trygge Bryggen til det fattigste hjørne af Kenya. Af Nethe Plenge Vi er så beskyttede i vores danske boble. Vi læser og ser tv om andre folk, men hvor meget indtryk gør det? Jeg ville gerne opleve et sted, som kunne sætte vores trygge liv i perspektiv. Kenya er ingen dans på roser, men det var netop også kontrasten, jeg ville se og lære af, indleder sygeplejestuderende Lærke Schjødt. Lærke var af sted sammen med fire klassekammerater og 16 andre studerende fra københavnske sygeplejeskoler. Global Contacts, Mellemfolkeligt Samvirkes platform i Kenya, stod for et introduktionsforløb, som blandt andet tog de unge med rundt i landet de første ti dage. Her var de på en kort tur i naturområdet Masai Mara, og derpå opholdt de sig hos lokale familier i nabobyer, så de altid var tæt på hinanden. De atten unge kendte ikke hinanden, før de mødtes i Kenya. Men nu holder vi kontakten, glæder Lærke sig over. Kenyas bagside Kenya er kendt som et attraktivt og eksotisk turistland med smukke naturområder, hvor gnuen græsser, og løven slikker sol, men livet er et andet bag overfladen. I hvert fald i Mbale, de studerendes rejsemål, hvor de skulle arbejde på et lokalt sygehus. Mbale ligger i malariabæltet på grænsen til Uganda, i det fattige område af Kenya. Folk sulter, og limsniffende gadebørn og hiv-smittede er dagligdagen. Det var den virkelighed, Lærke havde forberedt sig på. Forberedelse Ikke alene den praktiske og studierelaterede forberedelse er vigtig, også den psykiske forberedelse skal Lærke og en lokal pige, der boede tæt på platformen. være på plads, når man skal ud i den store verden. Uddannelsesstedet har på forhånd godkendt den studerendes egnethed til udlandsopholdet. Det sker ved vurdering af karakterer og gennem samtaler om, hvilke tanker man har gjort sig, som samtidig er en test af, om man har psyke til opholdet. Man skal kunne sit stof, for man repræsenterer sit land, og man skal kunne stå på egne ben og være robust nok til at tage hånd om ganske alvorlige tilfælde som sygeplejestuderende i den afrikanske hospitalspraksis. Hjemmefra prøvede jeg at forberede mig på, hvordan det ville være at se folk dø; jeg ville være forberedt på det værste, fortæller Lærke, og fortsætter: Men folk ligger bare og dør, hvor de er, fordi de ikke har råd til behandling. De fattigste kommer slet ikke på hospitalet, så på den måde var jeg»heldig«, at jeg ikke stod med de allersværeste tilfælde. Jeg så en kvinde dø under fødslen, faktisk vores nabo. Hun fødte en velskabt dreng, men efterlod tre forældreløse børn. Kvinders virkelighed Det stærkeste, Lærke oplevede, var dog at tage imod et nyfødt barn, som var blevet fundet ene og forladt i en busk. Umiddelbart kan man jo slet ikke begribe, at en mor kan efterlade sit barn. Men at få børn uden for ægteskab betyder udstødelse, og ud over at det betragtes som en stor skam, vil kvinden miste sit forsørgelsesgrundlag. Hun kan ikke blive gift, ikke få arbejde. Befolkningen er stærkt religiøse katolikker, og abort er forbudt. En af sygeplejerskerne fortalte Lærke, at en lokal kvinde havde skaffet nogle abortpiller, som hun solgte videre til gravide kvinder. En kvinde i ottende måned tog disse piller og fødte et næsten fuldbårent, levende barn. Barnet var i live og skreg naturligt nok, men af frygt for afsløring kvalte moderen sit nyfødte barn med egne hænder. Så får man en anden forståelse for, at en kvinde, der er desperat nok, kan efterlade sin baby. Barnet overlever og får en mulighed for at få mad og måske at blive sat i pleje, siger Lærke eftertænksomt. Hverdag hos mama I Mbale boede vi hos en host-mom, Serah. Hun tilhører middelklassen og boede i et murstenshus med et rigtigt køkken, i modsætning til de fattige mennesker vi havde besøgt, som boede i lerklinede hytter med alle funktioner, også ildsted, i et og samme rum, forklarer Lærke. Serah var en rigtig African Mama, med store runde kinder og et smittende grin. Hun lavede aftensmad til os hver dag. Det bestod primært af brune bønner med majs og kartofler, som spises med ugali, der ikke smager sindsoprivende godt, fortæller Lærke. Ugali er majsmel blandet med vand, indtil det bliver en hård grød, der formes til en flade, som man kan bruge til at fiske maden op med. Afrikanerne spiser ugalien til alt, for de bruger nemlig ikke bestik. Vi var dog så heldige at have en gaffel derhjemme, smiler den hygiejnebevidste sygeplejestuderende listigt. Når vi skulle købe morgenmad og frokost til os selv, rejste vi som regel til nabobyen Kisumu, der lå små 40 kilometer væk. Det er den tredjestørste by i Kenya, så der var to store supermarkeder, hvor man kunne få en masse. Det er kun de rigeste kenyanere, der kan købe ind i supermarkeder, og priserne er meget nær, hvad de er i Danmark. Nogle gange faktisk også højere, fordi alt er importeret. Jo længere væk varen er importeret fra, jo dyrere. For eksempel kostede en dåse tun, hvad der svarer til 12 kroner, og en bakke vindruer kostede, hvad der svarer til 70 kroner. Læring Desværre var der strejke i en del af perioden, så det faglige og tekniske fik de studerende ikke lært så meget af, som de havde håbet på. Men hver dag tænker jeg på, at jeg håber, at jeg aldrig vil komme til at tage alt for mange goder for givet. Er man født i fattigdom i Kenya, kommer man bare ikke ud af det. Og vi har boet i det, oplevet det. Og den erfaring sætter den danske hverdag i relief: Selv om jeg er studerende, har jeg varmt vand i hanerne og et komfur at lave mad på. Vi brokker os over ganske små ting, og patienter er utilfredse, selv om de bliver behandlet gratis af venlige personaler. Vi personaler er vant til, at der altid er en backup, mens vi dernede oplevede, hvad det vil sige at stå på helt egne Går du med udlandsplaner? n Der gælder forskellige vilkår og betingelser, afhængig af om du vælger et praktikophold i udlandet, eller om du tager en del af eller hele din uddannelse i udlandet. n Tænk over, hvilken type ophold i udlandet du er til: Studier eller et udenlandsk praktikophold? n Vil du tage en hel uddannelse i udlandet eller blot en del af den, f.eks. et semester eller to? n Hele uddannelsen i udlandet: Der er frit valg på alle hylder hvis du ellers opfylder de udenlandske adgangsbetingelser. Adgangskravene varierer fra land til land og fra uddannelse til uddannelse. ben. Jeg er blevet mere robust, bliver ikke så let slået ud af kurs og oprørt over småting, som jeg gjorde tidligere, summerer Lærke op. Næsten alle studier giver muligheder for at tage dele af uddannelsen i udlandet. Se rådene i boksen her på siden og forbered dig på at lære for livet! n Søg vejledning om mulighederne for at komme af sted og finansieringen af opholdet. Hvis du allerede er studerende, kan det internationale kontor på dit uddannelsessted hjælpe dig med at finde et sted i udlandet. n Planlæg i god tid gerne et år før afrejse. n Ansøg i god tid på forhånd om at få SU med til udlandet og undersøg betaling af studieafgifter. Kilde: Susanne Suhr Andersen, International rådgiver i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

9 base1 er Københavns største privatejede kæde med 5 velbeliggende butikker i hele København SAG SAG ÅBENT HUS Åbent hus d. 16/12-12 Kl C B Islands Brygge Islands Brygge 32A, Islands Brygge Axel Heides Gade 4, th. Super lækker lejlighed til liebhaveren - med 180 grader frit view over amager fra KONTANTPRIS hele lejligheden. Gemini Residence som ejendommen hedder, er oprindelig opført BRUTTO/NETTO / i 1963 som to kæmpe kornsiloer på Islands Brygges havnefront. De 42 meter høje siloer blev i 2005 totalt ombygget af det hollandskee arkitektfirma MVRDV og UDBETALING fremstår idag som et arkitektonisk kendetegn i havnebilledet og indeholder luksuslejligheder Alt. finansiering / med et helt specielt udtryk og indretning, herunder det meget flotte indgangsparti som bør opleves. Til lejligheden hører brugsret til en parkeringsplads i kælderen. Bolig Altan Rum Bygget 185 Ja Lys og moderne indrettet lejlighed på 109 kvm. - næst øverst i flot arkitekttegnet ANDELSPRIS byggeri fra 2006 med elevator, 2 altaner og flot udsigt. Andelsboligforeningen Bryggens Have II er opført af Sjælsø Gruppen i 2006 og tegnet af arkitekt Kim Utzon. Et BOLIGAFGIFT populært og flot byggeri med en super beliggenhed på Islands Brygge med flotte FORBRUG lyse opgange og et hyggeligt og grønt gårdmiljø. Endvidere er der mulighed for at leje p-plads i kælderen, og der er brugsret til kælderrum samt videodørtelefon og cykelparkering. Islands Brygge er et utrolig populært sted at bo og har alt hvad hjertet kan begære. Bolig Altan Rum Bygget 109 Ja SAG SAG SAG Islands Brygge Weidekampsgade 45, st. tv. KONTANTPRIS Lejligheden er indrettet med stort gennemgående køkken alrum hvor der er udgang til stor altan, badeværelse med gulvvarme og vaskesøjle samt separat bruseniche, stort soveværelse med indbygget skabe, børneværelse samt stue. Fra stue udgang til dejlig have. Lejligheden er beliggende i nyere opført ejendom fra 2007 i høj kvalitet med HTH køkken. BRUTTO/NETTO / UDBETALING ALT. FINANSIERING 6.909/6.629 Bolig m 2 Altan Rum Bygget 83 Ja A Islands Brygge Artillerivej 60, 5. tv. Sublim udsigt - udover Fælleden. Universitetshaven, tæt på metro, Islands Brygge med havnebadet, daginstitutioner og skole. Det kæmpestore naturområde Amager Fælled lige uden for døren og et kvarters gang til Rådhuspladsen. En unik forening af natur og by. Andelsboligen er beliggende i A/B Bergthora en af Islands Brygges nok bedste andelsboligforeninger. ANDELSPRIS BOLIGAFGIFT FORBRUG 710 Bolig m 2 Altan Rum Bygget 152 Ja D Islands Brygge Weidekampsgade 21, st. tv. ANDELSPRIS Lækker 4 værelses og lys andelslejlighed på 110 kvm. Stor altan med morgensol og charmerende og rummelig have med eftermiddags-/aftensol. Haven ligger ugenert ud til fællesområdet med grønne arealer og legepladser til børnene. Området og lejlighedens beliggenhed er helt i top med gode og rolige omgivelser. BOLIGAFGIFT FORBRUG 955 Bolig m 2 Altan Rum Bygget 110 Ja C SAG SAG SAG PÅ 14 DAGE! A PÅ 1. FREMVISNING C PÅ 3 UGER C Islands Brygge Jens Otto Krags Gade 9, 5-2 Islands Brygge Halfdansgade 43, 4.tv Islands Brygge Bergthorasgade 8, 1.tv UDEN BOPÆLSPLIGT - 2 vær. lejlighed i Kompasset - stor sydvendt altan med kig til vandspejlet - UDEN BOPÆLSPLIGT Centralt ved Islands Brygges nye spændende kvarter omkring havnen og vandspejlet finder I Kompasset. Området byder på kunstgallerier, hyggelige cafeér, gode restauranter og meget mere. ANDELSPRIS BOLIGAFGIFT FORBRUG Bolig m 2 Altan Rum Bygget 83 Ja Stor 2 v er på Islands Brygge - oplagt dele-lejlighed! I Veldrevet andelsforening i smuk ejendom fra Foreningen byder på stor hyggelig fællesgård, vicevært, fællesvaskeri, cykelkælder, Bryggenet og fjernvarme. Entré, soveværelse og stue har smukke lyse plankegulve.stor 2 v er på Islands Brygge - oplagt dele-lejlighed! ANDELSPRIS BOLIGAFGIFT FORBRUG Bolig m 2 Gårdmiljø Rum Bygget 110 Ja Super flot 2 værelses andel med helt rigtig beliggenhed på Islands Brygge. Lejligheden fremtræder i rigtig pæn stand. Fordelingsentré, badeværelse i lyse fliser med god bruseplads. Rummeligt nyere køkken med masser af skabs- og bordplads. Dejlig lys stue med rigelig plads til sofa og spiseafdeling, samt godt soveværelse med indbygget skab. ANDELSPRIS BOLIGAFGIFT FORBRUG Bolig m 2 Gårdmiljø Rum Bygget 110 Ja LAD BASE1 SÆLGE DIN BOLIG - vi sælger 3 ud af 4 lejligheder indenfor 2 måneder. AMAGER/ CHR. HAVN amagernord@base1.dk ISLANDS BRYGGE bryggen@base1.dk AMAGER/KASTRUP amagersyd@base1.dk NORDVEST/BRØNSHØJ nordvest@base1.dk NØRREBRO norrebro@base1.dk VALBY/SV valby@base1.dk VANLØSE vanlose@base1.dk ØSTERBRO osterbro@base1.dk VESTERBRO/FREDERIKSBERG vesterbro@base1.dk

10 10 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 12. DecemberR 2012 BRYGGEMIX Lysfest ved Havnebadet I denne mørke tid er der ikke meget liv langs havnefronten på Islands Brygge. Foreningen Lys i Mørket ønsker at ændre på dette, ved at afholde en stemningsfuld solhvervsfest på årets korteste dag. Af: Anders Bo Petersen Foreningen Lys i mørket, der har til formål at fremme bedre belysning på Islands Brygge, er klar til at holde deres første event. Det bliver med lysende undervandsrobotter, lyscirkus for børn og vinterbadning. Stor lokal opbakning Siden idéen opstod til dette arrangement for mindre en måned siden, har der været stor økonomisk velvillighed fra lokale institutioner. Først tilkendegav Kulturhuset på Islands Brygge, at de gerne ville stå for det økonomiske grundlag. Siden er Genbryggen og Team Bade, der administrerer alle offentlige badeanstalter i Københavns Kommune, trådt til som sponsorer. Initiativtager til Lys i Mørket, Allis Kirkegård, er meget rørt. Hvor er det skønt med opbakning fra alle sider. En tradition bliver skabt den 21. december i havnebadet på Bryggen. Planen er, at denne lysfest skal være en fast tilbagevendende begivenhed hvert år. Fest for børn og voksne Lys i Mørket har været meget opmærksomme på, at lysfesten ikke kun skulle være for voksne. Derfor har de fået en jonglør til at komme ud og optræde med et lysshow. En del af showet vil han optræde med de diodelygter, som er blevet indsamlet den sidste måneds tid (omtalt i de forrige numre af Bryggebladet). Skulle der være bryggeborgere, der stadig har lygter liggende derhjemme, kan de afleveres om aftenen til arrangementet. Magi i havnebadet Et spektakulært indslag til festen bliver de lysende undervandsrobotter, ORB er. En ORB er et lyselement, der er 1,5 meter i diameter. Den minder i udseende om en kæmpestor gople. De flyder rundt og reagerer på lyde med farvesignaler og lysmønstre. Til lysfesten bliver ORB erne placeret i havnebadets bassiner. Pipaluk Supernova, repræsentant fra Liveartinstallation, firmaet bag ORB erne, kalder dem for poetiske, fordi de er følsomme og intelligente væsener. De bliver tiltrukket af venlige stemmer og smuk musik, mens larm og råb får dem til at flygte. ORB erne er i øvrigt et dansk produkt, der blev søsat i sommers også i Københavns havn. FAKTA Lysfesten på Islands Brygge finder sted ved Havnebadet den 21. december. Program: n Arrangementet foregår fra n 19.00: Tale ved initiativtager til Lys i Mørket Allis Kirkegård n : Lyscirkus for børn Imens vil der i Havnebadet være vinterbadning for alle med sauna husk håndklæde, og lysshow med orber. På land vil spejderne sælge varme drikke. Kulturhusets ledige lokaler skal bruges! Bryggen (og Amager) set fra oven Af Kenneth Nielsen Dürr Kulturhuset har afholdt Open Space, hvor brugere kunne rejse forslag og lufte ideer til projekter i huset. Af Jens Hoy Ilsøe Sjöblom, kommunikationsmedarbejder, Kulturhuset Islands Brygge På trods af en lidt sen invitation blev der søndag den 25. november afholdt Open Space i Kulturhuset Islands Brygge, hvor kulturinteresserede gæster af huset havde mulighed for at lufte, præsentere og diskutere idéer til egne projekter, de kunne tænke sig at søge støtte til at arrangere i 2013, i et åbent rum med en fri dialog i centrum. Dagens arrangement løb af stablen over to omgange en omgang om formiddagen for børn og forældre og en om eftermiddagen for dem, der kunne tænke sig eller var interesserede i at arrangere projekter vedrørende voksenkultur under kulturhusets tag. De fremmødte havde mange gode forslag til projekter, de synes kunne hjælpe til i højere grad at gøre kulturhuset til deres sted. Blandt andet er kulturhusets koncept om SuperSøndag så populært, at flere forældre talte om, hvordan kulturhuset kunne lave flere af disse arrangementer. Det mundede ud i et forslag om at anvende ledige rum i weekenden til at lave arrangementer for børn, mod et mindre beløb der kan gå til oprydning. Her ville børn, der er i caféen også være velkomne. Kulturhuset vil kort sagt blive stillet til rådighed i weekenden, når der er ledige lokaler, som et åbent rum, hvor det skal være lettere for forældre at lave arrangementer med sine egne og andres børn. I løbet af eftermiddagen kom der også forslag til, hvordan der i højere grad kan satses på at give flere unge mulighed for at benytte kulturhuset i det nye år. Heriblandt kom der på Open Space forskellige idéer til at styrke kulturhusets profil i en litterær retning samt at arbejde videre med, hvordan musikkulturen og andre kulturgrene som for eksempel dans kan gøres mere rettet mod et yngre publikum, uden af den grund at gå på kompromis med inddragelsen af andre grupper af kulturgæster i huset. Udadtil Kulturhusets profil skal også styrkes udadtil. Sidst på eftermiddagen blev der gjort opmærksom på, at kulturhusets kommunikation skal forstærkes i en retning, så det er lettere for gæsterne i huset at opleve caféen som et tilbud under kulturhusets tag blandt andre. Det fremgik også, at der fremover skal arbejdes på en tydeligere skiltning, også så kulturbrugere, der ikke har været i huset før, i højere grad kan se en tydelig profil på huset udefra og indeni med huset og kulturen i centrum. Der skal fokus på kulturhuset som et sted, der er åbent for alle.»den hvide boks«, det vil sige hjørnet Tag med på en flyvetur over Bryggen og resten af Amager, der er Danmarks tættest befolkede ø. I bogen»amager fra oven«er der billeder af havneområdet på Islands Brygge og havnebadet taget af fotografen Per Schou, og derudover mange andre billeder af Amagers natur og kultur. Journalist og historiker Claus Hagen Petersen fortæller i bogen om øens udvikling fra losseplads til Ørestad. Blandt andet skriver han følgende om havnebadet på Islands Brygge:»Når aftenen sænker sig, kommer der blus på de medbragte engangsgrill, propper og kapsler afmonteres, flaskernes indhold nedsvælges i takt med, at rytmerne fra et sambaorkester fylder havnerummet. Der må afholdes 10 udendørskoncerter om året, som dog skal slutte senest klokken 22 af hensyn til naboerne. Det bliver dog langfra overholdt. Ellers skal medbragte spillemaskiner nok sørge for at holde gang i festen i rum tid endnu og beboerne vågne. Næste morgen ligner Havneparken en slagmark. Det har altid været forbundet med omkostninger at bo på Islands Brygge.«Billederne er både taget fra fly, fra speciallift og nede fra jordhøjde. Amager fra oven 192 sider Vejl. pris 299,- kroner mellem caféen og den ene udgang mod havnefronten kom også på tale. Dette ville være som en zone for afslapning og fordybelse, der skal gøres mere ud af. Selv om kulturhuset i forvejen altid er åbent for indkomne forslag til, hvad gæsterne i huset kunne tænke sig at lave af projekter i samarbejde med kulturhuset, blev det på Open Space fremsat, at denne dialog kan forbedres. Brugerdialog Et forslag til at gøre dialogen stærkere, var at holde en åben brugerdialog en gang i kvartalet. Indtil videre har der oven på søndagen med Open Space været åbent for ansøgninger og hjælp med at søge støtte til projekter arrangeret af kulturhusets gæster. Frist er den 7. december. Resultaterne for uddelingen af støttemidler vil blive kommunikeret ud i begyndelsen af det nye år.

11 K-I-B ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår KLUB GEYSER: MICHAEL MØLLER, PAULA TEBBENS (DE), SYLVESTER LARSEN & JOSEPH COKER (US) Joseph Coker: Hjertefølt folk blandet med rock tegner et interessant billede af en berejst singer/songwriter. Sylvester Larsen: Klaveret får både stryg og kærtegn denne aften, som i den grad står i den gode melodis tegn. Paula Tebbens: Hendes stemme, som skiller sig ud med sit dybe register. Michael Møller: En af årets mest roste danske udgivelser. TOR 13 DEC KL ENTRÉ 60 KR / STUDERENDE 30 KR TANGO URQUIZA - INTENSIV BEGYNDERWORKSHOP II Intensiv begynderworkshop II er for dem, der enten har deltaget i Intensiv begynderworkshop I eller har andre forhåndskundskaber om tango på begynderniveau. LØR 15 DEC KL PRIS 200 KR TILMELDING (PARVIS) PÅ CAMILLADAHLGREEN@GMAIL.COM SKRIVEVÆRKSTED 2013 Fra søndag den 13. januar 2013 gentager vi succesen fra sidste år med et skriveværksted samt oplæsningsarrangementer. SØN 13 JAN KL GRATIS TILMELDING TIL MATHILDE PÅ MAMEIN@Kff.KK.DK FOREDRAG OM SAFT, SMAG OG SUNDHED MED AARSTIDERNE Det er blevet tid til at åbne et nyt kapitel i dit køkken, når Aarstidernes Søren Ejlersen og Jacob Dietz inviterer til et saftigt foredrag. ENTRÉ 50 KR ONS 30 JAN KL BESTIL PÅ K-I-B.DK NYTÅRSKUR Husk nytårskur onsdag 23. januar. OPEN SPACE Søndag den 25. November blev der afholdt to Open Spaces / Netværksmøder: et for børnefamilier og et for voksne. Deltagerne fik mulighed for at udvikle deres idéer og spørgsmål sammen med ligesindede og søge økonomisk støtte til konkrete projektforslag. Alle gik fra Kulturhuset med en rapport over de forskellige samtaler og forslag i hånden og en deltagerliste, så det er muligt at fortsætte netværket og udviklingen af idéer. Der blev også ytret ønske om flere møder med nuværende og kommende initiativtagere, hvilket leder til hvilke projekter vil DU har gang i? Selvom der nu er lukket for ansøgninger til Open Space-puljen, er det til enhver tid muligt at komme med forslag til projekter, du har lyst til at sætte gang i i kulturhuset, og det er også muligt at søge om økonomiske midler i begrænset omfang til at søsætte projekterne. Kontakt KIB med dine idéer! ÅBNINGSTIDER MELLEM JUL OG NYTÅR Kontoret holder lukket fra 22. december til og med 7. januar. Caféen holder fra 27. december til 30. december åbent fra kl Køkkenet er åbent til kl. 20. Caféen holder lukket fra 28. december til og med 2. januar KØKKEN: Mandag søndag kl KULTURHUSET ISLANDS BRYGGE Islands Fremvisning Brygge af Lysthuset onsdage Københavns kl S Tlf

12 12 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 12. DecemberR 2012 BLAD400 BLAD NR. 400 Brygge Kvvvizzzz Svarer du rigtigt på spørgsmålene på siden, kan du vinde et af de fire viste billeder på siden. Vælg selv dit foretrukne. Billederne er fra Bryggebladets fotograf Ricardo Ramirez og har tidligere været udstillet i blandt andet Kulturhuset. Billederne er trykt på lærred og fylder ca. 120 x 80 centimeter. Billede 1: 2301 i nakken. Billede 2: Ballonparken Billede 3: Bryggebroen Billede 4: Amager Fælled natur Du kan aflevere dine svar i Leifsgade 7 ved Beboerhjørnet i en konvolut mrk. 400, online på www. bryggebladet.dk/400 eller blot ved at sende en mail til. Det skal du gøre inden den 20. december. Vi vil nemlig give billederne væk inden jul. Ballonparken. De gamle røde barakker på Artillerivej har været brugt i mere end 150 år til et bestemt formål. Hvad er det? A Vinter opmagasinering for Benneweiss cirkus B Træningslejr for artillerister C Hjem for Akademiet For Utæmmet Kreativitet Bryggebroen. Broen forbinder Sjælland med Amager på et bestemt sted. Hvor er det? A Fisketorvet og Islands Brygge B Christians Brygge og Christianshavn C Nyhavn og Bornholm Amager Fælled. Fælleden sammenlignes med New Yorks Central Park. Hvad blev den mest brugt til i 1800-tallet? A Den oprindelige Fælledpark B Øvelsesområde for artillerister C Danmarks første golfbane ønsker alle glædelig jul & godt nytår Postnummer. Flere bydele ønsker deres eget postnummer: For eksempel har Nordhavn lige fået deres eget. Bryggen kæmper stadig for sit eget. Hvad er det for et nummer? A 2301 B 2771 C 9999 Vi vil samtidig sige tak til dem som har hjulpet os ved at donere tøj og effekter. Det gør ganske enkelt GenBryggen til byens bedste genbrugsbutik Kulturelle og sociale formål vi har støttet i 2012: Københavns Fødevarefællesskab Hans Tausens Kirkes Julehjælp Bryggens Virkelighed Boldklubben Hekla Vinterbad Bryggen De Blå Spejdere Lys i Mørket Ansøgninger til lign. formål afleveres skriftligt i butikken Der afholdes møder 1.mandag i måneden, søg i god tid GenBryggen drives v.h.a. ulønnet frivilligt arbejde Sidste åbningsdag i år: onsdag d. 19. december Vi åbner igen efter nytår: onsdag d.9. januar Åbningstider: Mandag 15-18, Onsdag: 15-18, Lørdag: GenBryggen Reykjaviksgade 2