18 TABTE SKOLEDAGE TEMA: køn og skole. På faglig opdagelsesfærd til Myanmar. * 30 elevbøger * 2 lærervejledninger *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18 TABTE SKOLEDAGE TEMA: køn og skole. På faglig opdagelsesfærd til Myanmar. * 30 elevbøger * 2 lærervejledninger *"

Transkript

1 08 18 TABTE SKOLEDAGE Læs om lockouten fra side 6 n r. 0 8 / 2 5. a p r i l / f o l k e s k o l e n. d k TEMA: køn og skole På faglig opdagelsesfærd til Myanmar JosefineOttesen s spændende fortælling er rød tråd i tre skalérbare og varierede forløb. Helt nyt og meget mere fagligt materiale. Intropris249kr. Bestil på u-landskalender.dk klasse * 30 elevbøger * 2 lærervejledninger * og temafilm * Nyt elev-website gi r masser af læring * DVD med Nørd i Myanmar Dansk og tværfagligt Læsmere side4 ANNONCE

2 DANSK FANDANGO Litteratur og nye medier i indskolingen 8665 Alle priser er ex moms Kernen i FANDANGO 2 GRUNDBOG er den moderne børnelitteratur fra især billedbøger, som findes i deres helhed på Fandangos i-bog til 2. klasse. I slutningen af skoleåret introduceres også rene tekster som noveller og romanuddrag. Gennem dialogisk oplæsning arbejdes der med udviklingen af elevernes sprogforståelse og fiktionskompetence, bl.a. via enkle analytiske fokuspunkter. FANDANGO 2 ARBEJDSBOG er netop udkommet. Opgaverne i arbejdsbogen støtter elevernes aktive sprogbrug og sproglige opmærksomhed gennem talesproglige og skriftsproglige aktiviteter. Ordklasser introduceres i en funktionel ramme, og elevernes egen opmærksomhed og ansvarlighed for at lære sig ukendte ord skærpes. NYHED Grundbog Kr. 179,- Arbejdsbog Kr. 59,- I-bog Kr. 358,- Se mere på fandangoindskoling.gyldendal.dk Kommer snart: Fandango 2 Vejledning Fandango 2 Læsestavebogen Fandango 2 Vejledning Læsestavebogen gyldendal-uddannelse.dk tlf

3 Lockout. Fjerde uge.!når du læser dette, har godt lærere gået i 18 dage uden løn og uden arbejde. Men bestemt ikke uden beskæftigelse. For de har tilsammen gennemført godt aktioner over hele landet i alle discipliner fra vintersvømning til fakkeltog og strikning. Mange af dem kan findes på folkeskolen.dk/ok13-siden, hvor det hele kan ses via et stort kort. Og lærere er også sprunget ud som lockoutreportere. Det er ikke kreative evner, der savnes i folkeskolen! Imens ventes der. KL venter, med næstformand i KL Erik Fabrins ord, på, at lærerne skal komme på deres grædende knæ og bede om at få en afslutning på konflikten, når der ikke er flere penge. Hvor længe det er, vides ikke. Men det ser ud til tidligst at ske i starten af juni. Regeringen venter efter kommentatorernes udsagn med et lovindgreb, indtil ingen længere tror, at det hele er aftalt på forhånd. Så skal de vente meget længe Og hvad skal det alt sammen tjene til? Det er blevet en absurd arbejdskamp, hvor lærerne bliver ristet for at prøve at beskytte noget, nemlig undervisningen, som egentlig er til gavn for nogle andre, nemlig elever, forældre og samfund. Lærerne forsøger at holde fast i kvaliteten af den vare, undervisning, som de leverer til elever og forældre. Det gør de ved at kæmpe for, at der skal afsættes en pulje af timer til forberedelse og andre opgaver ud over den rene undervisning. Ikke til hver enkelt lærer. Men i det hele taget. I mange andre europæiske lande er forberedelsestiden sikret, på den måde at der er et loft over antallet af timer, en lærer kan blive pålagt at undervise. Eller der er simpelthen fastlagt et antal timer til de andre opgaver. I Danmark er det blevet til en arbejdskamp, hvor lærerne står for skud. Det skyldes, at forberedelsestiden i Danmark er en del af overenskomsten. Det har det været, siden lærerne ophørte med at blive ansat som tjenestemænd i Derfor kan man her i Danmark kalde forberedelse for lærernes»velerhvervede rettighed«. Men det er egentlig ikke lærernes ret. En kynisk lønmodtagerlærer kunne være ligeglad med kvaliteten af undervisningen, arbejde sine 37/42 timer og gå hjem igen. Det er samfundets ønske, at skolerne skal indrettes, så eleverne lærer mest muligt. Og det er heldigvis for skolen, eleverne og forældrene også lærernes ønske, for det er ikke muligt at være en god lærer uden at have sin sjæl med på arbejde. Det er på tide at flytte debatten over på, hvilken slags skole forældrene ønsker. For i sidste ende er det jo dem, som skal lægge børn til den virkelighed, som kommer, efter at lockouten er slut. Hvis forældrene vil have en god skole, er det ved at være sidste chance for at sige det.»selvfølgelig skal et læremiddel have et betydeligt interaktivt element. Ellers giver det ingen mening at kalde det et digitalt læremiddel«. Ebbe Dam, forlagsredaktør, i forbindelse med nye tilskudsregler på netværket It i undervisningen»hvordan skal vi bære os ad med at ramme den enkelte elev, hvis der ikke er forberedelse nok?«social- og sundhedslærer og tillidsrepræsentant Jeanette Larsen i netværket Ernæring og sundhed»idræt er undervisning, hvor den enkelte elev og klassen skal lære noget både fysisk, mentalt og socialt. Det kræver resurser til planlægning, afvikling og evaluering«. Gunnar Sigaard Simonsen i Dansk Idrætslærerforenings blog på netværket Idræt Denne leder er sendt til tryk i starten af ugen. Desværre så det ikke på det tidspunkt ud til, at lockouten var ved at nærme sig en afslutning. Hanne Birgitte Jørgensen, Ansv. chefredaktør Kolofonen er flyttet til side 57 folkeskolen / 08 / 2013 / 3

4 indhold På eventyr i Myanmar MERE OpLEVELSE MERE FagLIgT 8-18 JOSEFINE OTTESEN har skabt elevbogens spændende fortælling om børneliv i Myanmar (Burma), der er den røde tråd i en faglig opdagelsesrejse for klasse. Til dansk, tværfaglige forløb eller temauge. Du får bl.a. et litteraturforløb, et forløb om vand og saltmarker og et om det buddhistiske Myanmar. Du får et nyt, temaopdelt website, hvor eleverne kan opleve, researche og bearbejde fakta fagligt ved at skabe små fotohistorier via UNI-login. Eleverne ser i efteråret også Myanmar-temaet på DR, i Nørd-film og på den trykte U-landskalender. 6 Dansk, Natur/teknik og kristendomskundskab Klassesæt med 30 flot illustrerede elevbøger, 64 sider DVD: Fire DR-film Nørd i Myanmar og små tema-film Trykt lærervejledning med masser af baggrund Tre engagerende forløb, der er varierede og kan skaleres op og ned Lærer-univers online med opgaver og materialer Elev-univers online med fakta og elevproduktion Målrettet trinmålene og udviklet med fagkonsulenter Differentieret læsetræning med fortælling, faktabokse og små eventyr lockout S tore demonstrationer og mange events fra lærerne, men lockouten slider på både lærere og elever. Læs om læreren, der siger»jeg vil bare så gerne undervise«. En psykolog forklarer, at lærerne bliver tyndslidte af lockouten. Lærerne skriver selv SKRIVER fra lockouten fra lockouten, for ek- Lærere sempel»jeg bruger Epo engagement, passion og opfindsomhed«. Overskuddet går til børns rettigheder i Myanmar. Dansk Flygtningehjælp udgiver et undervisningsmateriale om børns rettigheder til klasse Bestil klassesæt nu: Intropris 249 kr. Du betaler kun leveringen u-landskalender.dk Fotograferet til demonstration mod lockouten. 4/ folkeskolen / 08 / p04-05_fs0813_indhold.indd 4 22/04/

5 à Oversigt Uskolet Satire om Dansk Folkepartis særlige krav under konflikten og andre»alt for korte nyheder«læs Uskolet. Lockoutet Fotograferet.../ 6»Jeg vil bare så gerne undervise«.../ 8 Erhvervspsykolog: Lærerne bliver tyndslidte af lockouten.../ 9 Læreren på plakaten forsvarer dagligt sit arbejde.../ 10 Sådan bliver konfliktlånene.../ 11 Lærere skriver fra lockouten.../ 12 Elev med autisme: Jeg er fanget i en lockoutkrig.../ 14 Ministeriets ekspert: Lockouten kan ødelægge inklusionsprojektet.../ 15 Tema: Køn og skole Arbejdstid: Danmark kan komme til at gå enegang.../ 16 Aktualiseret Drenge favoriseres i naturfag.../ 19 Lærer til lærer.../ 20 Piger og drenge vælger i stor udstrækning uddannelse efter deres køn. Viktor bliver ingeniør, Selma bliver socialrådgiver. Der skal sættes tidligt ind i folkeskolen, hvis mønstrene skal brydes, mener mange lærere. Læs interview og reportager for eksempel om Coveys»7 gode vaner«. Se grafik over, hvordan lærerne bedømmer drenge og piger i forskellige fag. Folkeskolen.dk.../ 22 Tematiseret Viktor bliver ingeniør, Selma bliver socialrådgiver.../ 24»Syv gode vaner fik mig til at tænke over min fremtid«.../ 26 Kvantificeret: Drenge er til tal og teknik piger til omsorg og sprog.../ 29 Drenge i risikozonen: Fra loose til loser.../ 30»Lærerne skal tale stereotyperne imod«.../ 31 Konfronteret: Formes piger og drenge af biologi eller kultur?.../ 32 Debatteret Kronik.../ 34 DLF mener.../ 36 Læserbreve.../ 37 Ny viden/spot.../ 46 Ledige stillinger.../ 48 Bazar.../ 55 Uskolet.../ 58 folkeskolen / 08 / 2013 / 5

6 lockout Over til demonstration mod lockouten lærere fra hele landet ankom den 11. april til København i 400 busser for at demonstrere mod lockouten. Dertil kom københavnske lærere, politifolk, FOA-medlemmer, forældre og elever. Stemningen på Slotspladsen var høj, og bifaldene var store til de fire fagforeningsformænd, der gik på scenen. Her spillede også Rasmus Nøhr, Klumben og Raske Penge samt Tim Christensen. Tekst pernille aisinger / Foto Bo Tornvig Fotograferende politiker Fra et af Christiansborgs vinduer fotograferede Johanne Schmidt- Nielsen (Enhedslisten) og lagde billedet på Facebook med ordene:»fantastisk! Godt gået, alle sammen!«en skuffet vælger»jeg er her for at fortælle de politikere, som jeg selv har stemt ind, at jeg er skuffet over dem«, sagde lærer Thomas R. Nielsen til Folkeskolens journalist, som fangede lærere til interview i ly af rytterstatuen af Frederik 7. Filmende lærer Her stod en lærer og filmede Bondos tale. Se den på folkeskolen.dk sammen med videoreportage og flere billeder. 6 / folkeskolen / 08 / 2013

7 Bondos brandtale»vi gider ikke alle jeres spindoktorer. Hvis I ikke kan forstå det, så smider vi jer ud og finder nogle nye med visioner«, sagde Anders Bondo blandt andet fra scenen. Trængsel og alarm Der var ikke plads nok på Slotspladsen, så mange stod på den anden side af kanalen. folkeskolen / 08 / 2013 / 7

8 lockout»jeg vil bare så gerne undervise«kathrine Windahl Schrøder har været lærer i ti år. Nu er hun lockoutramt. Men hun har det lidt svært med at deltage i alle aktionerne, og uvisheden er hård. Allerhelst vil hun bare undervise. Tekst Foto Maria Becher Trier Maria Becher Trier Hun står presset op ad døren i mellemgangen til den nedlagte Netto-butik, som lærerkredsen for Køge og Stevns har lejet, for at lærerne har et samlingssted. Hun snakker og griner med sine kolleger, men hun er ikke den, som er mest aktiv med tusser, lim og bannerfremstilling. Hun er mødt op i konfliktbutikken i dag for at høre om ugens planlægning.»jeg ville så meget hellere være på arbejde end at være her. Jeg føler ikke rigtigt, at vores indsats batter noget. Det føles, som om beslutningerne er truffet, og jeg tror desværre ikke, at vi kan gøre den store forskel. Men vi skal vise, at vi er her, og vi kæmper for vores sag«, siger Kathrine Windahl Schrøder, som er lærer ved Sct. Nicolai Skole i Køge midtby. Ønsker forhandlerne til bordet»jeg har hver dag stået foran skolen for at tage imod tjenestemændene, når de kommer Jeg synes, det er fortvivlende, at det er så svært at blive enige om, hvordan vores arbejdsdag skal se ud, og hvem der skal lede og fordele arbejdet. Kathrine Windahl Schrøder, lærer ved Sct. Nicolai Skole i Køge midtby på arbejde. Men det giver mig egentlig ikke så meget. Jeg ville meget hellere selv undervise«. Nogle af hendes kolleger bor langt fra skolen. Men da hun selv bor forholdsvis tæt på, passer det hende bedst at være synlig i morgentimerne. Både hun og hendes mand er lærer, og den ene af deres to børn er også lockoutramt, så de skiftes til at være med til lockoutaktiviteter. Men Kathrine Windahl Schrøder så gerne, at forhandlerne snart sætter sig sammen og bliver enige.»jeg synes, det er fortvivlende, at det er så svært at blive enige om, hvordan vores arbejdsdag skal se ud, og hvem der skal lede og fordele arbejdet«. Mest synd for eleverne Det, der optager hende mest, er, hvad der sker med skoledagen efter lockouten.»hvad skal jeg gøre, når vi kommer tilbage? Skal jeg sige til eleverne, at vi eddersprøjtme har travlt? Eller skal vi bare tage det stille og roligt og nå, hvad vi kan? Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg er også bekymret for, hvad det her gør ved forældresamarbejdet. Jeg gør rigtig meget for at have et godt samarbejde med forældrene. Og nu er der bare ingenting. Hvad vil det betyde, når vi kommer tilbage? Hvad er forældrenes holdning? Jeg ved det ikke«. Kathrine Windahl Schrøder er tvunget til at optage konfliktlån for at få hverdagen til at køre rundt.»uvisheden tærer. Jacob er også lærer, og økonomisk ligger der en lille sort skygge over familien. Men det fylder ikke så meget. Faktisk tænker jeg allermest på eleverne. Måske kommer de først i skole til maj og så har de kun seks-syv ugers undervisning inden sommerferien«. Kathrine Windahl Schrøder møder op foran skolen hver morgen og byder tjenestemændene velkommen men allerhelst ville hun bare undervise. 8 / folkeskolen / 08 / 2013

9 Erhvervspsykolog: Lærerne bliver tyndslidte af lockouten Det er et pres at være i en konflikt, der har som formål at slide parterne op, fortæller erhvervspsykolog Morten Ejlskov. Tekst Foto Esben Christensen klaus holsting Der er et krydspres på lærerne, der i øjeblikket er udelukket fra at kunne udføre deres arbejde. For både privat og professionelt bliver konflikten en del af deres hverdag.»lærerne skal stå på mål for den her konflikt, og der er ikke nogen mulighed for at melde sig ud. Især dem, der i lokalområdet er kendt som lærere og derfor også skal forholde sig til konflikten, når de er nede at købe ind«, fortæller Morten Ejlskov, der er erhvervspsykolog hos firmaet Organisation.»Det puster måske til følelsen af manglende anerkendelse, og i den sammenhæng kan det være hårdt lokalt. Det kan være, at folk, man kender, vælger side i konflikten. Nuancerne forsvinder mange steder, og psykologisk er det ikke særligt sundt at være i en tilstand af: Enten er du med os eller imod os«, siger Morten Ejlskov. Mange små konfrontationer Han fortæller, at summen af dårlige oplevelser kan være problematisk.»jeg hører, at lærerne indimellem oplever små konfrontationer med forældre og det omgivende samfund. Jeg har talt med en lærer, der fortalte, at den samme bilist fem dage i træk gav fingeren, når han kørte forbi lærernes demonstration. Og det trækker tænder ud dag efter dag at være i konfrontation«, siger Morten Ejlskov. Han fortæller også, at det er en negativ faktor for lærerne, at konflikten bliver ført for lånte penge. Risiko for mistro»det kan ikke sammenlignes med lukning af Lindøværftet eller andre store chok for et lokalsamfund, for lærerne er ikke i tvivl om, om der er et job til dem bagefter. Men der foregår en langsom tyndslidning. Og det er vel det, parterne spekulerer i med konflikten, nemlig at slide hinanden op«, siger Morten Ejlskov, som er bekymret for fremtidens samarbejdsklima på skolerne.»min helt store bekymring går på tiden efter en konflikt: Det bliver en udfordring at få samlet skolerne bagefter. Hvordan samler skolerne sig selv op? Mange steder vil der være plantet et modsætningsforhold til ledelsen. Og der er en risiko for, at parterne bliver for mistroiske over for hinanden. Den mistro kan stå i vejen for samarbejdet fremad. Dermed kan fokus forsvinde væk fra skolens egentlige formål uddannelse af eleverne«, siger Morten Ejlskov Lærerne aktionerer flittigt under lockouten. Erhvervspsykolog Morten Ejlskov er for alvor bekymret for tiden efter lockouten, hvor det bliver en udfordring at klinke skårene og arbejde sammen igen. Han fortæller dog, at der kan være positive effekter af en konflikt.»jeg har talt med lærere, der står midt i en skolesammenlægning. De kalder det verdens bedste fusionskursus, som de ikke kunne have købt bedre, fordi lærere har skullet aktionere og arbejde sammen med nye kolleger fra andre skoler«, siger Morten Ejlskov. folkeskolen /08 / 2013 / 9

10 lockout Læreren på plakaten forsvarer dagligt sit arbejde Tvungne heldagsskoler + mindre forberedelse = discountskoler. Sådan står der på DLF s kampagneplakater. Ansigtet på plakaten er læreren Ditte Jensen. Siden hun blev lockoutet 1. april, har hun hver dag brugt timer på at forsvare lærernes arbejde. Ditte Jensen blogger fremover på folkeskolen.dk Tekst Foto Maria Becher Trier bo tornvig Twitter, Facebook, debatindlæg, åbne breve til ministre og daglige samtaler med folk på gaden. Ditte Jensen har, siden hun er blevet lockoutet fra sin 5.-klasse på Fuglsangskolen i Virum, brugt op til fire timer om dagen på at forsvare lærernes arbejde.»det koster mange timer. Men det er så vigtigt. Jeg har også været en af dem, der sad ved middagsselskaber og hørte folk snakke om, at lærere har et deltidsjob, hvor jeg bare har smilet og ikke taget den op. Men nu bliver vi simpelthen nødt til at gøre det. Og jeg gør det hele tiden«, siger Ditte Jensen. Allerede 12. marts bragte Berlingske Ditte Jensens første debatindlæg. Her tager hun til genmæle over for indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager, der under et billede af Lærerforeningens plakat på Facebook stiller spøgsmålet»hvorfor blande reform ind i en arbejdskamp?nu var det mine korslagte arme, der blev kritiseret af Margrethe Vestager, så jeg blev nødt til at svare igen. Og det bliver jeg ved med. På Facebook, Twitter og med diverse debatindlæg i aviser. Jeg har også været med til at skrive et åbent brev til vores borgmester, til Antorini og til Corydon for nylig«. Siden har hun også optrådt i debatter i blandt andet Danmarks Radio. Ditte vil gøre en forskel Mange genkender den lyshårede Ditte Jensen, når hun går på gaden, og mange har kommentarer til»vi vil undervise ikke konflikte«-badgen, som hun hele tiden bærer.»det er selvfølgelig lidt hårdt. Men jeg tror, alle lærere lige nu føler, at de hele tiden bliver konfronteret med spørgsmål om, hvorfor lærere ikke bare kan arbejde som alle andre«. Det vigtigste for Ditte Jensen er, at der kommer en arbejdstidsaftale, som giver et godt arbejdsklima på skolen.»jeg kan kun føle mig tilstrækkelig, hvis jeg er i stand til at nå de elever, jeg skal. Hvis jeg får mere undervisning og mindre forberedelse, bliver det meget svært at nå alle eleverne«. Lærerne giver ikke op Ditte Jensen er klar til at kæmpe for ordentlige arbejdsforhold længe. Hun vil ikke give op, og hun tror på, at lærernes aktiviteter gør en forskel. Og hun tror også, at der nok skal være penge til at køre konflikten længere, end regeringen og KL regner med.»vi får støtte flere steder fra. Den støtte, som vi fik fra gymnasielærerne med annoncerne af Corydon, og nu hvor FOA siger, at de er klar til at åbne pengekassen det betyder rigtig meget«. I januar måned var Ditte Jensen til åbent hus hos Christine Antorini. Hun satte sig i kø for at stille to spørgsmål: Hvordan kan eleverne lære mere, når lærerne er dårligere forberedt, fordi de nu skal undervise i flere timer? Hvad er det, lærerne ikke skal lave, når de skal undervise mere? Fremover bliver Ditte Jensen blogger på folkeskolen.dk Også Ditte kommer med konfliktlånet til at mærke konfliktens konsekvenser på sin egen private økonomi. Men hun tror faktisk, at der vil være penge i lærernes kasse til en længere konflikt, end beregningerne viser.»jeg kender mange, der siger, at de ikke tager konfliktlån. Og det betyder også, at der vil være penge til en længere konflikt end forventet«.»jeg er klar til at kæmpe videre. Det er vi alle sammen. For tiden er jeg enormt stolt af at være lærer. Vi viser en kampgejst og kreativitet, som jeg ikke tror, KL og regeringen havde regnet med«. Læs klip fra Ditte Jensens blogindlæg»kampen for den gode undervisning«side / folkeskolen / 08 / 2013

11 Sådan bliver konfliktlånene Tekst Maria Becher Trier Fra den 20. april har alle lockoutede DLF-medlemmer kunnet søge om et lån på kroner via DLF s hjemmeside. Lånet skal tilbagebetales med en rente på 4,55 procent per år over fire år. Ved en måneds konflikt medfører det en ydelse på lånet på 420 kroner om måneden. Men formand for organisationsudvalget i DLF regner med, DLF s kongres vil beslutte at sætte medlemskontingentet ned.»det er mange penge«, siger formand for organisationsudvalget Per Sand.»DLF s kongres ændrer formentlig på det kontingent, vi kender i dag. Ved hjælp af det konfliktkontingent, de ikke-lockoutede vil blive opkrævet, satser vi på at lette den samlede byrde for medlemmerne«, siger Per Sand. Medlemmerne kan løbende søge om at få lån. Det vil sige, at hvis en lærer i første omgang vil forsøge at klare sig uden at optage lån, så kan den pågældende godt på et senere tidspunkt i konflikten ansøge om et lån. Man kan dog ikke søge om lån senere end 14 dage efter konfliktens ophør. Forlader man DLF i forbindelse med et jobskifte, hvor man skal være medlem af en anden fagforening, er man stadig bundet af lånet.»hvis man har taget et lån, skal man betale det tilbage. Også selv om man ikke længere er medlem af DLF«, siger Per Sand. Medlemmer og kredse har allerede nu stillet en lang række spørgsmål om DLF s konfliktlån. Spørgsmål og svar bliver løbende samlet op på DLF s hjemmeside. Natur & Fag på Bakken Sådan bliver udgifterne for forskellige medlemsgrupper i DLF, når konflikten er overstået. Inden konflikt Lockoutet uden låneoptag Lockoutet med låneoptag Ikke lockoutet Gennemsnitligt lokalkredskontingent (286 kroner) Centralt kontingent Låneafdrag (beløb og tilbagebetalingsperiode fastsat i elektronisk lånedokument, der godkendes via NemID Konfliktkontingent (beløb fastsættes ud fra solidaritetsprincip og dækker dermed også det økonomiske gode, der har været ved at få løn under konflikten. folkeskolen / 08 / 2013 / 11 Bakken_Naturfag_93x261_Ctrl.indd :23:48

12 lockout Lærere SKRIVER fra lockouten De sidste ugers lockout har budt på adskillige lokale aktiviteter. Med flash mobs, løbeevent, YouTube-klip og demonstrationer har lærerne vist, at de er klar til at kæmpe for deres overenskomst. Nogle er hoppet i rollen som lærerreporter for folkeskolen.dk her er et uddrag af deres mange artikler om lokale aktiviteter. TEKST: Pernille Aisinger og Jennifer Jensen Lærere SKRIVER fra lockouten Lockoutet lærer indrømmer brug af Epo Claus Foged Predstrup fra Broager Skole indrømmede kort før afgang fra Sønderborg Slot i lærernes lockoutløb brug af Epo (engagement, passion og opfindsomhed) til lærerreportere Dorte Søndergaard og Anette Wael Duus.»Man kan ikke andet, når man er lærer«, sagde han.»hele den danske lærerstand bruger dagligt Epo, og må vi ikke undervise, skal vi have afløb et andet sted«. Lockoutaktionen i Sønderborg var arrangeret af lærerne på Ulkebøl Skole et syv kilometer langt løb rundt i Sønderborg by med start og mål på Sønderborg Slot. 12 / folkeskolen / 08 / 2013

13 Lærere SKRIVER fra lockouten Foto: Todd Grady Byrådspolitikere stillede op til håndboldkamp Som opvarmning for Team Sydhavsøerne spillede Lolland-Falster-lærere to kampe mod lokale byrådspolitikere, der repræsenterede KL.»Der blev spillet flot håndbold, på trods af at bolden blev glat i regnvejret, og de godt 150 fremmødte fans fejrede flere flotte scoringer. Indimellem blev der gået over stregen, hvilket kampens upartiske dommer, i dagens anledning iført en Corydon-maske, greb ind over for for reglerne skulle jo overholdes for spillets egen skyld!«skrev lærerreporter Peder Wilhelm Clausen. Bondo løber med halvmaratonlærerne Lærere SKRIVER fra lockouten»egentlig startede det hele lidt i en spøg og på baggrund af, at lockouten trods alt ikke ville vare mere end højst to uger! Nu er vi blevet meget klogere «. Sådan starter lærerreporter Michael Jensen sin artikel om et initiativ, hvor han sammen med en kollega satte sig for at løbe et halvmaraton hver dag under lockouten. Mere end et halvt hundrede lærere har bakket op ved at løbe med og Anders Bondo har også været med på en tur. Lærere SKRIVER fra lockouten Foto: Sanne Vitved Lockouten giver styrket sammenhold Klokken fredag morgen ringede uret hos Mikkel Skovby Jensen i Albertslund. Han er en af mange, der i disse dage sørger for, at konfliktmaskinen er velsmurt. Fredag skulle han være med til at lave helstegt pattegris til sine kolleger.»jeg er stået meget tidligt op for at være med til at skabe rammerne om det fantastiske sammenhold og fællesskab, der er blevet opbygget under denne konflikt. Jeg er ikke så meget for at rende rundt og aktionere, men så kan jeg bidrage med god mad«, fortæller han til lærerreporter Mikkel Wiene. Køge Bugtbanens pendlere blev morgenflashmobbet Lærerne mødte op onsdag morgen klokken 7.15 på stationerne i Køge, Ølby, Jersie, Solrød, Karlslunde, Greve, Hundige og Brøndby Strand for at deltage i flash mobben med overskriften»jeg vil også på arbejde«.»det er utrolig dejligt at mærke det sammenhold, vi får skabt i denne konflikt, og det er fedt at vide, at der står lærere på så mange stationer, samtidig med at vi står her«, sagde en af lærerne på Greve Station til lærerreporter Nikolaj Warming. På folkeskolen.dk kan du finde mange flere artikler fra vores lærer-reportere. Find dem på forsiden eller skriv lærerreporter i søgefeltet. folkeskolen / 08 / 2013 / 13

14 lockout Elev med autisme: Jeg er fanget i en lockoutkrig»lige nu skal der ikke meget til, før jeg flipper ud derhjemme«, siger Andrea, der er 15 år, autist og går i en almindelig 8. klasse. (Privatfoto) For Andrea og andre elever med diagnosen autisme er den lockoutramte skole et mareridt. Landsforeningsformand: Det værste, man kan byde børnene. Tekst Ann-Sofie Warnich Formålet med en konflikt er at forstyrre hverdagen så meget, at forhandlingsparterne bliver tvunget til forhandlingsbordet. Lige nøjagtig den forstyrrede hverdag er dybt problematisk for en stor gruppe elever, der ikke af sig selv viser det til omverdenen. Der er omkring elever med autisme i folkeskolen.»i denne her uge har jeg ikke kunnet være sikker på noget som helst, og den lærer, der normalt forstår mig og hjælper mig, er lockoutet. Det har været en meget uvidende og stresset uge, hvor jeg har haft svært ved at koncentrere mig. Jeg bliver enormt ked af det, når jeg er stresset, og tanker farer rundt i mit hoved. Hvis bare min lærer Michael var her, ville det hele føles meget rarere«, siger Andrea. Fik revet høretelefonerne af Andrea er infantil autist, hvilket blandt andet betyder, at hun har særligt brug for trygge og forudsigelige rammer i hverdagen. Hun er samtidig normaltbegavet, klarer sig fagligt godt i skolen, og med ekstra støtte indgår hun i sin klasse ligesom alle andre elever. Men for en autist i en konflikt, der hverken tilbyder nødberedskab eller konfliktundtagelse til inkluderede elever, er lockouten som dynamit for både de faste rammer og trivslen.»første dag i lockouten sad jeg med mine støjdæmpende høretelefoner på i klassen. Så kom der en lærer, jeg ikke kender, som bad Den her situation er noget af det værste, man kan byde børn med autisme, fordi autister har brug for kontrol og for at vide, hvad der bliver forventet af dem. Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme mig om at gå ned i aulaen sammen med alle andre på skolen. Jeg fortalte, at jeg ikke turde gå ned i aulaen. Inde i mit hoved er der kaos dernede, og det er ubehageligt for mig at tænke på. Jeg forestiller mig, at det er ligesom en krig, hvor man skal tælles op. Læreren rev mine hovedtelefoner af. Læreren troede vist, at jeg ikke gad høre efter«, fortæller Andrea. Andrea har en enkelt lærer, der ikke er konfliktramt, og derfor har hun haft spredte timer i løbet af lockoutens første uge. Men den lærer, Andrea er mest knyttet til, er med Andreas egne ord»smidt i lockoutfængsel«, og det har gjort den utrygge situation endnu mere stressende.»i skolen kan min lærer Michael tage det værste stress. Uden ham er det, som om jeg er et lam på marken, der ikke kan finde min hyrde«, siger Andrea. Omkring med problemet Ifølge Landsforeningen Autisme er der omkring elever med autisme i folkeskolen, og foreningen får lige nu mange henvendelser fra bekymrede forældre.»den her situation er noget af det værste, man kan byde børn med autisme, fordi autister har brug for kontrol og for at vide, hvad der bliver forventet af dem. Lige så snart man ændrer en rutine for de her børn, bliver de angste og usikre, og det kan tage lang tid at genoprette. Jeg er bekymret for, hvordan tilliden mellem børn, forældre og skole skal etableres, når skoledagen bliver normal igen«, siger formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup. Ingen kan fortælle Andrea, hvornår hendes hverdag bliver normal igen. Indtil da glæder hun sig hver dag til at komme ud fra den skole, hvor hun lige nu føler sig fanget i de voksnes krig.»jeg er glad for at slippe ud fra skolen, det er næsten som at have ligget nede i en kælder, og når jeg åbner døren, kommer jeg ud i den friske luft. Jeg føler mig fanget på skolen, og jeg ville næsten ønske, at jeg bare kunne melde mig ud af samfundet og slippe«, siger Andrea. 14 / folkeskolen / 08 / 2013

15 Ministeriets ekspert: Lockouten kan ødelægge inklusionsprojektet Inklusionen kan ikke lade sig gøre, hvis man fjerner lærernes enga gement og forberedelsestid, advarer professor Susan Tetler, der er formand for Ministeriet for Børn og Undervisnings videnspanel for inklusion. Tekst Foto Pernille Aisinger Pernille Aisinger Lockouten og i allerhøjeste grad resultatet af den har stor betydning for den inklusionsindsats, som professor i specialpædagogik Susan Tetler står i spidsen for. Hun er formand for Ministeriet for Børn og Undervisnings videnspanel for inklusion.»meget afhænger af resultatet. Det handler jo også om lærernes engagement i forhold til de opgaver, der ligger foran dem, om det så er heldagsskolen eller inklusionsprojektet. Hvis man har modstand og føler, at der er foretaget et overgreb mod en, og man beslutter sig til at arbejde efter reglerne, det kan inklusionsprojektet nok ikke holde til. Om det dør eller udsættes på ubestemt tid, det ved jeg ikke«. Ministeriet åbnede sidste efterår et resursecenter for inklusion og nedsatte et videnspanel. Her er man i gang med undersøgelser af ledere, lærere, forældre og elever og har udvalgt ti kommuner, som man støtter og følger i inklusionen af eleverne med særlige behov. Men resursecenterets medarbejdere har svært ved at komme videre med arbejdet på grund af lockouten. Kan det betyde, at inklusionen ikke kan gennemføres?»den kan gennemføres, i den forstand at man helt sikkert holder fast i, at børnene overføres. Men spørgsmålet er, om de bliver mødt, som de har behov for, af de lærere, som skal tage vare på dem og får ansvaret for deres undervisning. Det er mere kvaliteten af Man burde faktisk have ekstra forberedelsestid for at finde ud af det her i fællesskab i de enkelte team, men også i skolen. Susan Tetler, professor»børn med særlige behov bliver sat tilbage i deres læring under lockouten. Det at leve i tomrum og midlertidighed er sværere for dem at håndtere, end det er for andre børn«, siger professor Susan Tetler. Hun er af Ministeriet for Børn og Undervisning udpeget som formand for videnspanelet for inklusion. inklusionsarbejdet, jeg er bekymret for. Om det bare bliver en fysisk overflytning uden kvalitet i det daglige læringsarbejde«. Diskussionen går jo på lærernes forberedelsestid. Har det nogen betydning i forhold til de her børn?»absolut. Jeg kan slet ikke forestille mig, at man kan lave et inklusionsarbejde uden forberedelse. Det kræver jo ikke bare, at man forbereder sig i forhold til det faglige, men i høj grad også i forhold til, hvordan man tilrettelægger til den her gruppe af børn. Det kræver klasseledelse: Hvordan får man udviklet den rigtige kultur i klassen? Det har jeg svært ved at se gjort uden forberedelse«. Det er ikke nok at være ildsjæl Hvis resultatet af lockouten bliver, at man vil have flere undervisningstimer ud af lærerne på bekostning af forberedelsestiden, har Susan Tetler svært ved at se inklusionen lykkes.»jeg vil gerne væk fra tanken om, at lærerne skal være ildsjæle og have hjertet på rette plads. Ja, det skal de også have. Men det kræver også nogle tænkninger, strategier og redskaber og en variation af arbejds- og undervisningsformer at trække på. Og det kendskab får man altså ikke af sig selv, fordi man har hjertet på rette sted«. Hun mener ikke, at det er rimeligt at spare i en udviklingsfase. Tværtimod burde man investere.»resurserne skal i hvert fald følge med. Der er brug for en investering i forhold til kompetenceudvikling og tid man burde faktisk have ekstra forberedelsestid for at finde ud af det her i fællesskab i de enkelte team, men også i skolen«. Lockouten er hård for børnene Susan Tetler undrer sig over, at specialklasserne ikke er undtaget fra lockouten ligesom specialskolerne.»elever med særlige behov har ofte spinkle sociale kammeratskabsnetværk uden for skolen. Det betyder, at de bliver endnu mere isoleret og kommer til at mangle den sociale kontakt, der er så vigtig for dem. De har behov for kontinuitet og struktur i deres læringsforløb, og det forsvinder med lockouten. Det er sværere for dem end for andre børn at have så stor en pause«. folkeskolen / 08 / 2013 / 15

16 tilmeld jer gocook smagekassen - temaet er livretter Igen i år kan du tilmelde din klasse til GoCook Smagekassen Danmarks største skoleevent. x Gratis undervisningsmateriale til 6 undervisningsgange. Det er gratis at tilmelde klassen. Når I er tilmeldt, modtager I gratis undervisningsmateriale, lærervejledning, opskriftshæfter og en gratis* smagekasse med råvarer til 24 elever. GoCook Smagekassen løber af stablen i ugerne 43, 44 og 45. GoCook Smagekassen er målrettet klasse og faget hjemkundskab. Tilmeld din klasse fra 1. maj til 15. september på x GoCook Smagekassekonkurrencen Deltager klassen i konkurrencen, har I mulighed for at vinde en restaurantdag med en kok. *Man må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer. 16 RENGoCook_folkeskolen_192x261.indd / / 08 / /04/

17 lockout Lærerne protesterer under KL s lockout. Undervisning er reguleret på mange forskellige måder, men ingen steder i EU findes en model, som ligner KL s. Arbejdstid: Danmark kan komme til at gå enegang En normalisering. Det kalder KL fuldt lederstyret tid for lærerne. Men den type regler er ikke spor normale for lærere internationalt. Tekst Foto Andreas Brøns Riise, John Villy Olsen Klaus Holsting Hvis Danmark lader det være helt og aldeles op til ledelsen at tilrettelægge arbejdstiden og dermed afskaffer, at lærerne har en mængde tid, de selv kan disponere over til for eksempel forberedelse, bliver Danmark det første land i EU til at tage så drastisk et skridt. Det fortæller Martin Rømer, generalsekretær i den europæiske lærerorganisation European Trade Union Committee for Education, Etuce.»Det, der foregår i Danmark, hvor KL vil have fri råderet uden nogen former for reguleringer og begrænsninger i lærernes arbejdstid, finder vi ikke andre steder i Europa. Det er meget forskelligt, hvordan arbejdstiden er disponeret og organiseret i de forskellige lande, men vi har ikke en fuldstændig ureguleret arbejdstid nogen andre steder«, siger han. To modeller for arbejdstid Fagforeningsmanden, der er tidligere formand for DLF, bakkes op af oplysninger fra Bernadette Forsthuber fra Eurydice, som er den enhed under Europakommissionen, der analyserer europæiske uddannelsessystemer og europæisk uddannelsespolitik.»det er ikke det normale, at skoleledelsen bestemmer fuldt ud over lærernes arbejdstid. Det forekommer dog, alt efter graden af autonomi, at ledelsen har en vis ret til at folkeskolen / 08 / 2013 / 17

18 lockout Som hovedregel kan ledelsen på skolerne i europæiske lande ikke overskride en vis mængde undervisningstimer. Bernadette Forsthuber Eurydice planlægge lærernes arbejdstid i forhold til skolens tidsskema«, skriver hun i en mail til Folkeskolen. Den konkrete sammensætning af arbejdstiden varierer fra land til land, skriver Bernadette Forsthuber. I store træk er der to modeller: Enten er der fastsat en pulje af timer, som lærerne kan bruge til blandt andet forberedelse. Ellers er det fra centralt hold fastlagt, hvor mange lektioner ud af den samlede arbejdstid lærerne må undervise. I sidstnævnte model har skoleledelsen altså disponeringsretten over den tid, lærerne er på skolen, men der er sat en øvre grænse for, hvor mange timer lærerne må stå ved katederet. Denne model ses, ifølge Forsthuber, i Holland, Storbritannien, Sverige og Estland. Derudover påpeger Bernadette Forsthuber, at der i flere lande er variationer i undervisningstiden, da det er op til skolerne at fastlægge længden på lektionerne. Det er dog undtagelsen fra reglen, påpeger hun.»som hovedregel kan ledelsen på skolerne i europæiske lande ikke overskride en vis mængde undervisningstimer«, skriver hun. I de nordiske nabolande har lærerne også fastlagt forberedelsestid. Sverige er gået længst i forhold til at liberalisere og decentralisere råderetten over arbejdstiden. Her har skolelederen råderet over lærerne i af de årlige arbejdstimer og kan disponere over læreren i syv timer om dagen de 194 dage om året, hvor de svenske skoler har undervisning. I de øvrige nordiske lande er der tale om et system med et loft over antallet af undervisningstimer ifølge Nordiske Lærerorganisationers Samråd. De enkelte landes konkrete arbejdstidsfordeling er opgjort i Eurydices database»eurypedia«. De er dog vanskelige at sammenligne i detaljer, da landene opgør arbejdstiden forskelligt. Samme tendens i alle lande Selvom Danmark altså efter KL s mening skal være det første land, der lader det være helt op til skoleledelsen at disponere over lærernes arbejdstid, er Martin Rømer ikke i tvivl om, at ønsket findes i alle europæiske lande.»vi ser alle steder rundtomkring i Europa, at der er et angreb på lærernes arbejdstid. Det har ét formål, og det er at tvinge lærerne til flere timer ved katederet. I Danmark er det blevet til en konflikt i vores fagretlige system, men overalt i Europa prøver man på forskellig vis og med divergerende metoder at få mere ud af de samme penge i uddannelsessektoren. For mig at se er det et økonomisk spørgsmål«, siger han. 18 / folkeskolen / 08 / 2013

19 aktualiseret Drenge favoriseres i naturfag Piger har ikke samme mulighed som drenge for at engagere sig i naturvidenskabelige fag, mener en stor del af lærerne. Men lærerne har selv en del af ansvaret, viser ny undersøgelse. Tekst Anders Klebak illustration Rasmus Juul Naturfag I en ny rundspørge foretaget af Scharling Research for Folkeskolen siger 42 procent af lærerne, at et socialt pres gør det mere okay for drenge end for piger at interessere sig for naturvidenskabelige fag. Næsten hver anden lærer i rundspørgen mener samtidig, at drenge generelt interesserer sig mere for naturfag, end pigerne gør. Ifølge lektor Thomas Dam fra VIA University College er lærerne selv med til at gøre fag som matematik og natur/teknik til»drengefag«. Han har i samarbejde med en gruppe lærerstuderende netop lagt sidste hånd på en interviewundersøgelse, hvor lærere og elever på fem skoler i Østjylland blev spurgt om deres syn på køn i naturfagsundervisningen. Drenge bliver forbundet med gåpåmod og kreativitet, mens pigerne bliver set som forsigtige.»det er en fordel at være dreng i naturfag, fordi drengenes tilgang bliver opfattet som mere rigtig og passende«, siger Thomas Dam. er drengenes I en udersøgelse foretaget for af Scharling Research for Folkeskolen svarer lærerne på disse to to udsagn: Der eksisterer nok et diskret socialt pres, der gør det mere acceptabelt at interessere sig for naturfag som dreng end som pige. Enig + meget enig: 42,3 % Hverken enig eller uenig: 27,0 % Uenig + meget uenig: 22,7 % Generelt interesserer drenge sig mere end piger for naturfag som natur/teknik, fysik/kemi, matematik og biologi. Enig + meget enig: 44,8 % Hverken enig eller uenig: 28,2 % Uenig + meget uenig: 21,7 % Drengede piger Det betyder ikke, at lærerne ikke kan få øje på dygtige piger. Men for at leve op til forventningerne til den dygtige elev er det nødvendigt at opføre sig»drenget«. En lidet attraktiv mærkat, fordi man risikerer at blive social outsider i klassen. Lærernes forventninger til pigerne og drengene forstærker dermed de to køns engagement eller mangel på samme i fagene, forklarer Thomas Dam.»Pigerne bliver hæmmet i at gå op i undervisningen på samme måde som drengene. At være god til naturfag som pige kan betyde, at man falder uden for det normale billede af en pige. Det er ikke kun lærerne, men også eleverne selv, der er med til at etablere dette billede«, siger han. Selv om mange lærere giver udtryk for, at de ser drenge og piger som lige dygtige, ligger der en stærk opfattelse af, at der er biologiske forklaringer på de forskelle, som kommer til udtryk. Altså forskellig indretning af hjernen hos de to køn. Det fører blandt andet til kønsopdelt undervisning. Men det er en dårlig ide, fordi det blot fastholder stereotyperne med passende og upassende tilgange til de naturvidenskabelige fag.»der er i stedet brug for en inkluderende undervisning i naturfagene, som ikke putter et køn på de forskellige tilgange, men gør det lige så naturligt for en pige at være interesseret i tal og eksplosioner og vise gåpåmod som for en dreng«, siger Thomas Dam. Interviewundersøgelsen er en del af det fællesskandinaviske SMIL(E)-projekt, der har som mål at øge rekrutteringen til naturvidenskabelige uddannelser. Thomas Dam vurderer, at det sociale pres både i og uden for undervisningen kan smitte af på elevernes valg, når de skal videre i uddannelsessystemet.»hvorfor skulle en pige blive ingeniør, hvis det hele vejen igennem skolen har vist sig som en dårlig strategi at interessere sig for naturfag. Man erhverver sig ikke lige pludselig en interesse for noget, hvor man ikke har været en succes tidligere«, siger Thomas Dam. Ekstra på folkeskolen.dk: Læs hele Scharling-undersøgelsen Læs tema fra side 24 Kilde: Scharling Research folkeskolen / 08 / 2013 / 19

20 lærer til lærer Læreruddannelse syd for ækvator En personlig beretning om erfaringer og oplevelser med store klassekvotienter og alarmerende arbejdsvilkår fra mit studieophold i Kenya som tredjeårsstuderende. Tekst studerende Trine Rydder Henriksen Læreruddannelsen i Silkeborg På den første skole, som jeg besøgte, var skoleinspektøren meget glad for at møde mig og have en»hvid lærer«på besøg. Han viste mig rundt på skolen, og da vi kom til indgangen i 4. klasse, sagde han, at jeg bare kunne gå i gang. Jeg spurgte forundret, hvad han mente, og hans svar var:»er du ikke lærer? Bare undervis dem. Læreren er taget hjem, og vi vil lære fra dig«. Og så gik han. Der stod jeg tilbage uden nogen som helst anelse om, hvad jeg skulle stille op med en kenyansk 4. klasse. Forsigtigt stak jeg hovedet ind i det mørke komøglokale og så 94 sæt forventningsfulde øjne stirre direkte på mig. Jeg må indrømme, at min første tanke var at finde den nærmeste nødudgang! Mine første skridt var tøvende, men efter at have snakket med eleverne og fundet frem til, at de skulle have matematik, måtte jeg kickstarte alle mine improviseringsredskaber fra mine to første år på seminariet. Elever sniffede lim Eleverne var stille, lyttede og lavede deres opgaver. Lærerne her kalder eleverne for disciplinerede jeg kalder dem robotter. De svarede på mine spørgsmål, men svarene var præget af automatik, og personlig stillingtagen eller refleksioner er absolut ikke velkommen i undervisningen. Nogle af eleverne sov i timen, fordi de ikke havde spist i to eller tre dage. Andre sniffede lim for at holde sulten nede. Det var et frygteligt syn. Det var frygteligt, fordi jeg var magtesløs. Jeg ville ønske, at jeg kunne give dem alle mad, men bare på den her skole var 92 procent ekstremt fattige og spiste kun to eller tre gange i ugen. Lærerjobbet i Kenya forholder sig til videregivelse af viden, men det betyder ikke, at jobbet altid er lige nemt og barmhjertigt. Lønnen er lav, og en typisk arbejdsdag strækker sig fra halv otte om morgenen til fire om eftermiddagen seks dage i ugen. Alle lærere har halvanden times pause midt på dagen, når eleverne holder»frokostpause«. Med mangel på lærere i skolerne og undervisning hele dagen kan man nok forestille sig, at det ikke ligefrem er innovativ forberedelse, der er afsat mest tid til. Tankpasserpædagogik Efter min første undervisningstime på den offentlige skole besluttede jeg mig for at snakke med klasselæreren om mine oplevelser. Jeg spurgte hende, om hun overvejer elevernes personlige og sociale udvikling, når hun tilrettelægger undervisning. Hendes svar var tydeligt. Nej! Hun havde ærlig talt ikke tid og resurser Under Lærer til lærer på folkeskolen.dk kan du fortælle om gode undervisningsforløb og dele viden, råd og billeder. Lærerne her kalder eleverne for disciplinerede jeg kalder dem robotter. Aldersforskellen i 4. klasse varierer mellem ni og 13 år. til sådanne overvejelser. Det vigtigste er at få eleverne til at bestå deres eksamen, så de kan rykke en klasse op i systemet, og derfor er de sociale færdigheder ikke relevante. Hun fortalte mig, at fokus kun er på de faglige kompetencer, da eleverne ikke skal sætte spørgsmålstegn ved lærerens undervisning. Foruden manglende fokus på social og personlig kompetenceudvikling er der heller ikke elever med specielle behov i skolerne. Indtil videre har jeg besøgt 12 forskellige offentlige folkeskoler, og hver gang jeg har lavet et interview, siger alle lærerne, at skolen ikke har børn med specielle behov. I mine ører lyder det forunderligt, men med tanke på deres fokus på faglige kundskaber kan jeg regne ud, at de ikke tillægger børn med specielle behov nogen værdi. De er dog ikke helt blinde for omverdenen, for når jeg for eksempel spørger dem, hvorfor aldersforskellen i 4. klasse varierer mellem ni og 13 år, så ved de godt, at nogle elever har sværere ved at lære, men herefter er kommentaren, at de ikke har tid til at tilgodese elevernes forskellige læringsforudsætninger. Jeg er sikker på, at lærerne ville gøre en indsats under rette vilkår, men med én lærer og 94 elever i én klasse synes opgaven at være uoverskuelig og til dels urealistisk. 20 / folkeskolen / 08 / 2013

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg. NOTAT Information 2 om lockout af lærere 1. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0005110-1 Skoleafdelingen Kære forældre til børn i folkeskoler i Frederiksberg Kommune Forhandlingerne mellem Kommunernes

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl.

SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl. Fastelavn SKOLEBLADET Af Victor T., 6. kl. Fre vinterferien holdt vi fastelavn. Der blev slået katten af tønden og spist fastelavnsboller. Førskolebørnene og 0. kl. havde en tønde sammen, kattekongen blev

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/15

Informationsbrev nr. 1/15 Informationsbrev nr. 1/15 Udsendt mandag den 26. januar 2015 Aalborg Lærerforening Kære medlem Aalborg Lærerforening vil gerne takke alle, der har fundet tid i en travl hverdag til at svare på vores udsendte

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Samarbejde og dialog Skoleåret 2013 blev, som beskrevet i sidste års beretning, et år der på mange måder varslede nye tider. Der var lock out i april måned,

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere