Hvis du kan få fingre i en kraftig spinnestang mellem 8 og 9 fod og et fiskehjul med 0,300,35 line, så er du godt i gang.

Transkript

1 G r e j o g a g n Huskeseddel til geddefiskeri: Et jagtgevær, en kasse patroner, en kasse dynamit... Nej det behøver du ikke, men der skal nu alligevel kraftigt grej til for at nedlægge en gedde. Hvis du kan få fingre i en kraftig spinnestang mellem 8 og 9 fod og et fiskehjul med 0,300,35 line, så er du godt i gang. Ud over stang og hjul er det smart at have en langnæbbet tang med på geddefiskeri: Med sådan en fætter kan du nå ned i gabet på gedden, når du skal løsne krogen. Hvis du holder gedden i gællelåget, har du et fast greb om fisken, mens du»opererer«. Et forfang, der kan holde til geddens skarpe bisser, er strengt nødvendigt. Hvis du vil fiske med kunstig agn, som Julie og Alexander, kan du lave et forfang af et stykke tyk (0,60-0,70 mm!) nylonline på cirka 30 cm. Hvis du laver det sådan, at der er svirvel i den ene ende og en hægte i den anden ende, er det let at binde til hovedlinen, og så kan du skifte mellem forskellige kunstagn - se tegning 1. Geddeforfang kan også laves af stålwire eller en stærk flettet line, men nylon er det nemmeste og billigste. Alle typer kunstagn kan fange gedder. Store blink og spinnere er fine. Woblere er også rigtigt gode, men de er dyre. Skal du fiske i en sø, der ikke er særligt dyb, så bør du ikke bruge tunge agn, som har nemt ved at sætte sig fast i bunden. Skal du derimod fiske fra båd, er det vigtigt at fiske med en agn, som kan komme godt ned i dybden. Prøv engang at lade blinket synke, før du starter med at spinne ind og hold pause i indspinningen en gang imellem. Du kan få woblere, der selv dykker dybt ned i vandet, når du trækker dem ind. De kan være rigtigt gode til dybe søer. Man kan også prøve med en stor jig. Den kan man lade hoppe hen over bunden. Jigs har et tungt metalhoved, der får dem til at synke hurtigt, mens halen vrikker som på en lille fisk - se tegning 2. En af de bedste agn er fisk! Hvis du ikke har noget imod at stikke en krog i en lille, død fisk, så er det bare med at prøve med naturlig agn. De allerbedste geddeagn er skaller, sild eller små makreller. Der er nogle, som bruger levende fisk som agn, men selvom fisk sandsynligvis ikke kan mærke smerte, så bør man altid først slå

2 agnfisken ihjel, så den ikke lider unødigt. Kig på tegningen (3): Sådan kan du montere en skalle på forfanget. Der er to tre-kroge, derfor kan du give modhug lige så snart, den grumme gedde klapper gebisset sammen om din lille fisk! Forfanget er nemt at lave. Brug tyk nylonline, ligesom til de kunstige agn, eller stålwire. Flåddet på tegningen er et glideflåd. Sådan et flåd er ret smart, fordi du kan rykke den lille glideknude op og ned ad linen og dermed hurtigt ændre, hvor dybt agnen skal fiske - se tegning 4. Stopknuden til glideflåddet kan du lave med en helt almindelig elastik, så skader du ikke din line. Hvis der ikke er alt for dybt, der hvor du fisker, kan du bruge en stor prop. Husk at bevæge fisken en gang imellem, så gedderne kan få øje på den. Løft stangen hvert minut, drej et par omgange på håndtaget, og lad så fisken hænge frit et minuts tid, hvorefter du bevæger den igen. H v o r k a n m a n f i s k e g e d d e r? Det er svært at finde en sø eller å, hvor der ikke er gedder. Det er måske, fordi gedderne spreder sig med svømmefugle som ænder eller svaner. Det lyder mærkeligt, men en mulig forklaring er, at når gedderne gyder i det tidlige forår, så lægger de i millionvis af små, klistrede æg inde på helt lavt vand. Fuglene, der pladrer rundt på engene, får æggene på benene og fjerene. Hvis fuglene flyver hen til en anden sø, falder æggene af. Vupti! Så er der geddeyngel i et nyt vand! Sådan har lystfiskere i det

3 mindste altid troet, men i dag mener fiskeeksperter, at det ikke kan lade sig gøre. De mener i stedet, at gedderne enten er kommet til søerne, fordi lystfiskerne har sat dem ud - eller fordi gedderne selv har kunnet svømme derop, mens engen har været oversvømmet. Vi kan heldigvis være ligeglade, hvordan de er kommet til søerne; det vigtigste er, at de er der!når du skal finde et godt geddevand at fiske i, er det en god ide at spørge en erfaren lystfisker til råds. På den måde får du sikkert også et par gode tips med på vejen. Hvis du ikke kender nogen, der er»garvede«, kan du altid spørge i din lokale grejbutik, de vil gerne hjælpe. Hvis du skal fiske gedder i en å, er det faktisk ikke så svært at finde dem. I de store sving, eller dybe»indhug«i åen, løber strømmen langsomt. Her elsker gedderne at stå på lur. Gedder kan i det hele taget godt lide at have et skjulested. Kig engang på en gedde: Den har»camouflagetøj«på! Det er fordi, den fanger sit bytte med et lynhurtigt overraskelsesangreb. Det er godt at have i tankerne, når du er på»geddejagt«. Det, du skal lede efter, er steder i vandet, hvor gedderne har mulighed for at skjule sig. I en sø kan det være tæt ved åkander og siv, mens det i en å er de dybe og langsomme strækninger, der giver mest skjul til gedderne. T r e g o d e t i p s f r a e n e r f a r e n g e d d e f i s k e r Man kan fange gedder... og så kan man fange flere gedder end de andre!ud over stædighed og interesse for fiskene er der er ikke noget, der slår nogle gode fisketips fra en garvet lystfisker. Tre gode tips fra en erfaren geddefisker : 1) Hold øje med overfladen, når du fisker! Hvis småfiskene pludselig springer hulter til bulter ud af vandet, er det sikkert, fordi der er en sulten gedde på rov. Så er det om at være hurtig på aftrækkeren! Prøv at sende en spinner eller et blink ud over ædegildet. Eller hvis du har en wobler, så kast den ud over stedet og træk den ind i ryk. Når wobleren dykker lidt og stiger op til overfladen igen, ligner den en lille fisk, der er i vanskeligheder. Et nemt bytte for en stor grovæder. 2) Når du fisker med agnfisk, kan det være, at du kommer ud for, at fiskene ikke rigtigt er i stødet. Prøv engang at spinne agnfisken ind i et roligt tempo med småpauser. På den måde får du fisket hen over et større område. Desuden ligner agnfisken en lille syg fisk, der prøver at flygte. Det er de færreste gedder, der lader sådan en godbid gå fra sig! 3) Du kan lokke gedderne til med foder! Når du nu alligevel skal fiske agnfisk til geddefiskeriet, så skulle du prøve at fodre lidt. Foderet lokker skalleme til, men det lokker så sandelig også de nærmeste gedder til! Den første skalle, du fanger, slås ihjel og sættes på geddeforfanget, og så lader du den ligge lidt væk fra foderet, hvor du fisker skaller. Indimellem vil du opleve, at skallehuggene lige pludselig stopper, og måske ser du endda en stor gedde jage skalleme til alle sider. Hvis du altså ikke ser dit geddeflåd gå under først! Det er også en god ide at fodre, selv hvis du kun skal fiske med kunstig agn. Så fisker du rundt langs med bredden, og efter et stykke tid kan du vende tilbage til fodringen og se, om der skulle være en gedde i nærheden Å r e t r u n d t i e n g e d d e s ø I en stor sø kan det være lidt sværere at finde gedderne end i en å. Gedderne svømmer rundt i søen hele året rundt, og det er ikke sikkert, at de er det samme sted to dage i træk.det vigtigste at huske er, at gedderne for det meste er der, hvor deres mad er. Gedder kan heller ikke lide, at vandet er alt for varmt eller for koldt. Gedderne gyder i perioden marts til maj. De er fredede i april, men det er også fint nok, for de skal have lov til at gyde i fred for lystfiskere. HUSK at geddens mindstemål er 40cm. Gydende gedder kan man ikke forveksle med noget andet. Man siger også, at de»ieger«. Du kender det sikkert selv: Når du bader, plasker du sikkert som en hval! Det gør gedderne også. Når gedderne er færdige med at gyde, er de skrupsultne. De trækker rundt inde på lavt vand og overfalder alt, der svømmer. Ja, de store gedder æder faktisk de mindre gedder! Derfor er maj en supermåned til geddefiskeri i de lave områder af søen. Geddesøen Kig på tegning 5: Søen er tegnet, som om den var tømt for vand. Stregerne angiver dybden: Hvis man starter

4 inde fra bredden og går ud imod midten af søen, bliver den en meter dybere for hver streg. Forår: Pladserne A, B og C er typiske forårspladser. Lige efter legen kan gedderne også godt finde på at trække op i åen (D) i jagten på stimer af skaller. Forsommeren: Sidst i maj og juni trækker gedderne efterhånden ud imod de dybere partier af søen. De er stadigvæk sultne, og vandet er endnu ikke alt for varmt, så i disse måneder kan du finde gedderne flere forskellige steder: Ud for en odde (E) kan gedderne stå på lur og overfalde stimer af småfisk, der trækker forbi. På skrænten (F) opholder stimer af småfisk sig ofte i denne tid. Det gør gedderne også! Hvis der er en banke, altså et lavvandet område i søen, der er omgivet af dybere vand (G), holder der helt sikkert fisk til her. Områder med rankegrøde er et sikkert geddespot i forsommeren. Rankegrøde er vandplanter, der vokser på bunden, og som kan række helt op til overfladen. De er et rigtigt. godt skjulested for søens fisk. Sommer: Når højsommeren rammer landet, bliver vandet ofte for varmt for gedderne. Derfor søger de mod lidt dybere,

5 og dermed koldere, vand (H). Her svømmer de rundt midt i vandet i jagten på skallestimerne. Om aftenen og natten kan de dog godt finde på at søge ind over skrænterne (F) og op i overfladen for at jage. Efterår: Når efteråret og den første nattefrost kommer, nedkøles vandet. Nu har gedderne perfekte jagtbetingelser. De kan nu findes på skrænter (F), banker (G) og pynter (E). Vinter: Frosten afkøler vandet yderligere: Nu trækker gedderne mod det dybere og lunere vand. Heldigt nok for gedderne gør skallerne det samme. Hvis der kommer en periode med mildt vejr i december, januar eller februar, går gedderne amok i et ædegilde. Så er det bare om at komme af sted til områderne F, E og specielt H og G. Hen imod foråret trækker gedderne langsomt mod det lave vand. De små hang edder kommer først til gydepladserne, mens de store hungedder bliver ude på skrænten til de lave områder (A og B). Her står de og venter på, at vandet bliver varmt nok til, at de kan lægge deres æg. Hentet fra: