PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2012, Version 1.0 Gældende for studerende optaget fra og med 2012 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler De typiske professionsområder omfatter: Industriel produktion: Planlægning, design og projektering af produktions og fabriksindretning. Ledelse og udvikling af virksomhedens produktionstekniske funktion Ledelse og udvikling af virksomhedens logistik / planlægnings funktion. Ledelse af drift af produktionsområder Analysere og gennemføre effektiviseringsprojekter Optimering af forsyningskæden Implementering af Lean, TPM og andre produktionskoncepter Projektledelse ved tekniske, administrative og effektiviseringsmæssige tiltag. Service branchen: Ledelse og udvikling af virksomhedens logistik / planlægnings funktion. Ledelse af drift af produktionsområder Analysere og gennemføre effektiviseringsprojekter Andre arbejdsområder: IT- området mht- udvikling af virksomhedssystemer, med særlige kompetencer inden for integration af virksomhedens funktioner Konsulent- og salgsvirksomhed. Administration og undervisning. Typiske titler: Udviklingsmedarbejder, Projektleder, Produktionsteknisk chef, Planlægger, Planlægningschef, Indkøber, Logistikmedarbejder, Logistikchef Driftleder, Produktionschef, Fabrikschef Kvalitetsmedarbejder, Kvalitetskoordinator, Kvalitetschef 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Produktionsingeniøren har særlige kompetencer inden for: Produktionsteknik Viden om produktionen og de teknologier der ligger bag, og samspillet mellem produkter, produktion og processer. Kan arbejde i den integrerede produktudviklingsproces, herunder anvende faseopdeling og udviklingsværktøjer. Kunne optimere/udvikle såvel konstruktion og materialevalg, som produktionsprocesser med henblik på at sikre virksomhedens produktivitet og kvalitet. IT-systemer Har et indgående kendskab til brugen af 3D og 2D CAD. Behersker brugen af IT i forbindelse med informationssøgning samt skriftlig og grafisk præsentation. Kan anvende IT-baserede beregnings-og simuleringsprogrammer Kan beskrive og anvende et ERP system(enterprise Ressource Planning) Kan bruge et ERP system til at dokumentere data Kan beskrive kravene til et ERP system Kan udføre de mest almindelige virksomheds transaktioner i et ERP system Supply Chain Management(logistik) Behersker områderne planlægning, styring og gennemførelse af industriel produktion. Kan dimensionere og konstruere et styringssystem, herunder analysere de ydre betingelser Udføre strategi og målformulering Beskrive produktionsopgaven og strukturere produktionssystemet. Udforme idealfabrikken, og planlægge og gennemføre implementering. Økonomi og ledelse Kan beskrive kravene og kriterier til en virksomheds organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske struktur. Kan beskrive og opbygge ledelsessystemer til styring af virksomhedens funktioner og forretningsområder Kan udvikle økonomisystemer til styring af virksomhedens funktioner og forretningsområder Kan opbygge, anvende og vurdere alternative omkostningssystemer og investeringsmetoder Kan opstille og anvende del- og hovedbudgetter Kan udarbejde og foretage prisfastsættelse, kundeprofitabilitets- samt nøgletalsanalyser Kan udarbejde og analysere en årsrapport herunder opstilling af resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse ud fra internationale standarder og konventioner Kan udarbejde samt analysere regnskabs- samt aktierelaterede nøgletal 3

4 Projektledelse Kan administrere og styre tværfaglige projekter. Kan styre den økonomiske side af projekter Kan beregne projekters rentabilitet Kan lede projekter, der involverer grupper med medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Har viden om den menneskelige natur og psyke, og kan anvende den til at forstå og motivere en gruppes handlemønstre. 4

5 3 Fagsøjler Produktionsingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. Der er progression inden for alle emner, der leder hen imod de endelige kompetencer. De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem kurser, praktik og afgangsprojekt. De faglige søjler er: Produktionsteknik Supply Chain Management Økonomi Organisation og Ledelse IT-kompetencer Personlige og læringsmæssige kompetencer Produktionsteknik Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at beherske anvendelse af materialer og processer, opnår forståelse for konstruktion, produktionsteknik og produktudvikling for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens produkter og produktionsprocesser med et stort teknisk indhold. Fagsøjlen Produktionsteknik indeholder følgende emner: Materialer og processer Metaller Kompositter og plastmaterialer Sammenføjningsmetoder Spåntagende og ikke spåntagende processer og deres udstyr CNC-styring Overfladebehandling Konstruktionsforståelse Matematik og statistik Statik og styrkelære Konstruktionselementer Systematiske konstruktionsmetoder 3D og 2DCAD Produktionsteknik Værdikæden Produktionsgrundlag Kvalitetsstyringsværktøjer og metoder Tidsfastsættelse 5

6 Metodeplanlægning Fremstillingsteknikker Arbejdspladsindretning Montageteknik Fabriksindretning Teknisk udstyr Internt miljø Eksternt miljø Produktudvikling Faseopdeling Produktudviklingkæden Idegenerering Konceptudvikling Produktionsmodning Markedsanalysekendskab Supply Chain Management Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at beherske anvendelse af logistik og planlægning for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og styringskoncepter. Fagsøjlen Logistik indeholder følgende emner: Strategi Overordnede produktionsfilosofier Produktionsstrategier Produktionssystemer Logistik-definitioner Planlægning Indkøb Lager Transport og distribution Grundlæggende organisationsforståelse Planlægningssystemer Kapacitetsberegning MRP behovsberegning Indkøbsstyring Materialestyring Kapacitetsstyring Håndtering/lagring 6

7 ERP-systemer Styringskoncepter: JIT just in time LEAN Trimmet produktion TPM Total Productive Maintaniance OPT Optimeret produktionsteknologi QRM - Quick Response Manufacturing SCM Supply Chain Management Styringsmetoder/værktøjer: Kanban SMED Kaizen SLP Systematisk Layout Planlægning Flaskehalsstyring Current state mapping Future state mapping 5 S Økonomi Formålet med fagsøjlen er, at den studerende får et dybere kendskab til regnskabsforståelse og omkostningsøkonomi, for at kunne vedvirke ved beslutningsprocessen i virksomheden der er baseret på informationer om de økonomiske forhold. Fagsøjlen Økonomi indeholder følgende emner: Årsregnskab Værdiansættelse Finansieringsanalyse Internt regnskab Produktionsomkostninger Break even Make or buy Omkostningsfordeling, herunder ABC Budgettering Følsomhedsanalyser Kalkulation af kostpris Prisbeslutninger Interne afregningspriser Omkostningskontrol Variansanalyse Finansiering Driftsøkonomi, beslutningstagen og relevant information 7

8 Investeringsøkonomi, kapacitetsanalyser, NPV, Pay-back Økonomistyring, nøgletal, Bench Marking Lean Accounting, Økonomistyring I LEAN producerende virksomheder Organisation og Ledelse Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet lærer at forstå kompleksiteten i virksomhedens opbygning og ledelse. Gennem anvendelse af effektive og hensigtsmæssige organisatoriske systemer kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og organisation. Fagsøjlen Organisation og Ledelse indeholder følgende emner: Arbejdsmarkedsforhold Administrative systemer Organisationsopbygning Organisationskultur Ledelsesmodeller Organisationsudvikling Innovation Forandringsledelse Personaleledelse Det arbejdsretlige system Industriens overenskomst Ferieloven Funktionærloven Lønsystemer Driftsledelse Miljøstyring Virksomhedsudvikling Strategi Marketing Informationsteknologi Økonomistyring IT-kompetencer Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet får en viden om og erfaring i at anvende forskellige IT værktøjer. Med den kompleksitet der er i en virksomhed med hensyn til informationsbehandling er det nødvendigt at beherske og kende betydningen af effektive og hensigtsmæssige informationssystemer for at kunne medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og organisation. 8

9 Fagsøjlen IT-kompetencer indeholder følgende emner: ERP systemer 3DCAD 2DCAD Layout program Regneark Project Planner Dokumenthåndtering Tekst og rapport-behandling Informationsdatabaser til, materialer, processer, intern og extern miljø Personlige og læringsmæssige kompetencer Formålet med fagsøjlen er, at den studerende gennem studiet udvikler en række kompetencer, som personlig udvikling og samarbejdsprocessen med andre personer med forskellig uddannelsesmæssig, kulturel og social baggrund. Læringskompetencer bliver stadig vigtigere i en verden hvor den teknologiske udvikling går stadig hurtigere og samtidig bliver mere kompleks. Disse kompetencer er vigtige i den globale verden med virksomheder med produktion og handel overalt på kloden, hvor det at være bevidst om at fastholde og udvikle personlige og læringsmæssige kompetencer kan medvirke til en effektiv og omkostningsbevidst udvikling af virksomhedens processer og styringskoncepter. Fagsøjlen Personlige og Læringsmæssige kompetencer indeholder følgende emner: Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Arbejde i teams Selvstændighed Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 9

10 4 Uddannelsens struktur Semestertemaer Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Produktionsteknik, Studieordning 2012 Version 1,0 Semester SEMESTERTEMAER 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik Specialisering Fordybelse og faglig integration Analyse Analyse af produktions og informationsprocessen i en industriel produktionsvirksomhed Produktionsvirksomheden Fra produktionsbeskrivelse til produktionsanlæg Produktionsforberedelse Fra produktionskoncept til arbejdsplads Produktudvikling Fra et åbent koncept til et fysisk produkt 10

11 5 Modulernes placering Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Produktionsteknik, Studieordning 2012 Version 1,0 Semester STRUKTUR 7. Afgangsprojekt 6 Ingeniørpraktik 5. Valgfag EHR1 Erhvervsret Projekt 5 Specialisering, Expert in teams Teori/Projekt 2. Teori/Projekt 1. Teori/Projekt IFG4 Regnskab, Strategi og forandringsledelse. IFG3 Ingeniørfagligt grundlag 3 Organisation, Økonomi IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 Statistik, Materialer og Processer IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 Matematik, statik og styrkelære 11 PTE4 Analyse Projekt4, SCM3, Videnskabsteori, LEAN PTE3 Produktionsvirksomheden Projekt3, Teknologiske Processer, SCM2,Projektstyring, Eksternt Miljø PTE2 Produktionsforberedelse Projekt2,Materialer og processer, internt miljø, metoder og arbejdsstudier, CAD2, SCM1 PTE1 Produktudvikling Projekt1, Materialer og processer1,cad1, Produktudvikling og virksomhedsforståelse, DAT1 ECTS POINT

12 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Temaet for 1. semester er Produktudvikling. VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i uddannelsens faglighed og i produktionsingeniørernes arbejds- og ansvarsområde. Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i produktudvikling. De studerende skal udvikle et nyt produkt ved at benytte den faseopdelte produktudviklingsproces. I tilknytning til dette produktudviklingsprojekt undervises der i matematik, statik og styrkelære, materialelære og teknologi, produktudvikling og virksomhedsforståelse samt Computer Aided Design. Fagligheder der i sammenhæng er nødvendige værktøjer i arbejdet med at skabe gode, brugervenlige, miljørigtige og dermed bæredygtige produkter. KOMPTENCEMÅL Den studerende har overblik over elementerne i produktudviklingsprocessen kan vælge, vurdere og beskrive tekniske, økonomiske og miljømæssige sammenhænge i produktet der udvikles kan etablere arbejdsdygtige projektgrupper samt strukturere projektarbejdet har grundlæggende kendskab til materialer og processer, statik og styrkelære samt produktionsøkonomi har lært den grundlæggende matematik kan fremlægge produktudviklingsprojektets resultat, såvel mundtligt som skriftligt og grafisk. SEMESTERINDHOLD P-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 (10 ECTS) PTE1 Produktudvikling (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske og udgør tilsammen førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Modulet P-IFG1 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med styrkemæssige overvejelser i projektarbejdet i PTE1. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE1 skal give forståelse for produktudviklingsprocessen samt projektarbejdsformen. Hertil kommer introduktion til den industrielle virksomhed og dens funktioner. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med væsentlige ingeniørrelevante problemstillinger, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver 12

13 projektet på 1. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. 13

14 7 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA 2. semesters tema: Produktionsforberedelse - fra produktkoncept til industriel arbejdsplads VÆRDIARGUMENTATION En produktionsingeniør skal kunne planlægge, udarbejde og styre produktionsforberedelsen af et industrielt produkt. Forløbet omfatter derfor materialer, processer, produktionsudstyr og fører frem til indretning af en industriel arbejdsplads. Processen inkluderer både de produktionstekniske, såvel som de styringsmæssige oplysninger. Produktionsforberedelse er det element i produktudviklingsmodellen, der sikrer, at fremstillingen af produktet sker så produktkravene opfyldes samtidig med at det sker til omkostninger der sikrer en konkurrencedygtig pris på markedet. I tilknytning til produktionsforberedelsesprojektet undervises i statistik, materialer, teknologiske processer, metode og arbejdsstudier, internt miljø, SCM samt tegnings- og tolerancelære. Fagligheder der er nødvendige værktøjer for at skabe miljørigtige og effektive arbejdspladser. KOMPETENCEMÅL Den studerende: behersker og kan anvende analyseteknikker og værktøjer til planlægning og styring af produktionsforberedelsesprocessen kan anvende viden om materialers egenskaber til optimering af fremstillingsprocessen for et givet produkt kan konstruere og tilpasse en produktvariant ved hjælp af systematiske konstruktionsmetoder. har opnået en grundlæggende viden og kan beskrive metode og tidsstudier samt tidsgrundlagets betydning for teknologiplanlægning, logistik, og økonomi. kan indrette en industriel arbejdsplads, inkl. produktionsgrundlag og med hensynstagen til arbejdsmiljøet kan beskrive de grundlæggende lagertyper, -funktioner. kan beskrive virksomhedens organisation og informationsflow i relation til logistik kan demonstrere viden om transportlogistik kan anvende 3D-cad programmet Inventor til 2D-tegninger, fortolke geometriske tolerancer, opmåle og udarbejde stykliste med arbejds- og samlingstegninger af maskinelementer samt gennemføre toleranceberegninger for dimensionsmål. har opnået et dyberegående kendskab til et afgrænset antal materialer, og et afgrænset antal teknologiske processer, med fokus på pladebearbejdning og metoder til valg af udstyr. kan anvende kombinatorik kan beregne sandsynligheder, herunder også anvende betinget sandsynlighed kan kende forskel på diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger 14

15 kan anvende og foretage beregninger med forskellige sandsynlighedsfordelinger kan anvende approksimationer kan anvende den centrale grænseværdisætning kan beregne konfidensintervaller for middelværdier og varianser kan foretage hypotesetests for middelværdier og varianser kan beregne testets styrke kan foretage hypotesetest på forskellen mellem 2 populationers forventede værdier kan foretage hypotesetest på forskellen mellem 2 populationers varianser kan foretage "Godness of fit" tests for diverse fordelinger kan foretage homogenitets-og uafhængighedstests kan foretage regressionsanalyse med en forklarende variabel kan foretage regressionsanalyse med flere forklarende variable, herunder også kvalitative variable kan anvende IT værktøjer til beregninger SEMESTERINDHOLD P-IFG2 Ingeniørfagligt grundfag 2 for produktionsingeniører (9 ECTS) PTE2 Produktionsforberedelse (21 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet P-IFG2 omhandler faglighederne statistik og materialer og processer. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen af problemstillingerne ved beskrivelse af arbejdspladsen i en industrivirksomhed, samt at kunne gennemføre beregninger for procesmæssige udfald. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE2 skal give forståelse for vigtigheden af grundig planlægning af produktionsforberedelsen og udarbejdelsen af de nødvendige instrukser og styringspapirer. Produktions-processen skal kunne beskrives og illustreres. Der skal være en grundlæggende forståelse for de forskellige overordnede produktionsfilosofier. Modulet skal ligeledes give en forståelse for emnet distribution, hvor forskellige koncepter og transportbegrebet ligeledes er afdækket. Hertil kommer introduktion til den industrielle virksomhed og dens funktioner. De studerende skal udvise en generel forståelse for en virksomheds organisation med speciel fokus på Supply Chain funktionerne. I den forbindelse skal der være opnået en generel forståelse for, hvilke funktioner der typisk vil være relateret til de forskellige processer i virksomheden (indkøbs-, ordre- planlægningsprocessen, etc.). Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med grundlæggende problemstillinger for produktionsingeniøren, der behandles yderligere på de 15

16 efterfølgende semestre, bliver projektet på 2. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. 16

17 8 Semesterbeskrivelse for 3. semester SEMESTERTEMA 3. semesters tema: Produktionsvirksomheden fra produktionsbeskrivelse til produktionsanlæg VÆRDIARGUMENTATION Produktionsingeniøren skal kunne anvende produktionstekniske metoder, der bruges ved udvikling af virksomhedens produktionssystem. Produktionsingeniøren skal kunne planlægge, udarbejde og styre processen for valg af styringskoncept og dimensionering af et produktionsanlæg. Beslutninger om etablering af et produktionsanlæg skal baseres på produktionskoncept, styringskoncept og en økonomisk argumentation. Produktionsforberedelse på 3. semester indeholder nye teknologier samt planlæggelse af produktionsanlægget, til fremstilling af det industrielle produkt der er blevet produktionsforberedt. Planlægningen omfatter både det fysiske anlæg og styringskonceptet. Projektet planlægges og styres af de studerende i projektgrupper. Projektet anvender særlig viden om teknologiske processer, produktionsteknisk dokumentation, projektstyring, eksternt miljø, SCM, metoder og arbejdsstudier, økonomi, herunder kalkulation, investeringsberegninger og budgettering. Der arbejdes med ERP virksomhedssystemer. KOMPETENCEMÅL Den studerende Kan anvende metoder og værktøjer til planlægning, indretning og dokumentation af et produktionsanlæg. Kan anvende metoder og værktøjer til valg og dokumentation af produktionsteknologier og udstyr. Opnår kendskab til et afgrænset antal teknologiske processer. Kan vælge et styringskoncept og udfærdige den fulde styringsmæssige dokumentation Kan anvende viden om eksternt miljø i planlægningen af et produktionsanlæg Kan bruge ERP-system til almindelige virksomhedstransaktioner Kan udføre produktionsplanlægning samt materialedisponering Kan anvende produktionsplaner på forskellige niveauer Forstår MRP-processen og kan tolke resultatet af en MRP-proces. Har grundlæggende forståelse for det interne regnskab. Kan udarbejde omkostningskalkulation, resultatbudget. Kan vælge blandt alternativer ud fra en investeringsberegning. Kender logistikkens grundlæggende metoder og værktøjer Kan beskrive udvalgte kvalitetsstyringsværktøjer Kan fremlægge resultater skriftligt og mundtligt Kan selvstændigt sætte sig ind i en teknisk problemstilling og formidle denne viden til andre Kan analysere, vurdere, forstå og reflektere i forbindelse med arbejdet med problemløsning Kan anvende projektstyringsværktøjer som Netværksplaner, Gantt og PMS 17

18 Kan anvende projektets 5x5 model samt dets portræt. SEMESTERINDHOLD P-IFG3 Ingeniørfagligt grundfag 3 for produktionsingeniører (9 ECTS) PTE3 Produktionsvirksomheden (21 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet P-IFG3 omhandler faglighederne organisation og ledelse og omkostningsøkonomi. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen af ledelse og organisation og problemstillingerne ved økonomisk styring af en industri virksomhed. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet PTE3 omhandler faglighederne teknologiske processer, projektstyring, eksternt miljø og SCM. Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. De studerende skal herved opnå mulighed for at tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. På grundlag af et industrielt produkt og et oplæg fra vejlederne dimensioneres en produktionsenhed. Der udarbejdes et produktionskoncept, produktionsgrundlag, produktionsplanlægnings-og materialedisponeringssystem, lagerdimensionering, og internt informationssystem. På en udvalgt proces vælges maskine, der udarbejdes en vedligeholdelsesplan samt et miljø og kvalitetsstyringssystem. I projektforløbet udarbejdes der økonomiske beslutningsgrundlag til valg mellem alternative løsningsmodeller. Projektets tids-og ressourcestyring dokumenteres som en del af projektet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med grundlæggende problemstillinger for produktionsingeniøren, som behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 3. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. Produktionsingeniøren har ligeledes behov for at kunne forstå virksomhedens brug af et ERP system, samt at kunne anvende et ERP system i almindelige virksomhedstransaktioner, hvorfor dette vil blive gennemgået i dette modul. 18

19 9 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA 4. semesters tema: Virksomhedsanalyse - analyse af produktions og informationsprocessen i en industriel produktionsvirksomhed VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, for en produktionsingeniør at have viden og færdigheder indenfor analyseværktøjer til undersøgelse af en produktion eller forsyningsenhed. Et af de vigtige værktøjer er LEANkonceptet, der anvendes både som analyseværktøj og effektivitetsforbedringsværktøj. For at kunne forstå og relatere sig til LEAN-konceptet skal Produktionsingeniøren have opbygget en grundlæggende viden omkring forskellige produktionsfilosofier, deres indhold, styrker, svagheder og fokus. Dette omfatter bl.a QRM, OPT, JIT, TPS, TPM, etc. I relation til virksomhedens styring skal produktionsingeniøren kunne læse og forstå opbygningen af en komplet årsrapport. Produktionsingeniøren kunne designe og opbygge økonomiske styringsog kontrolsystemer samt kunne uddrage nøgletal fra omkostningsstyringssystemet til brug for prisfastsættelse, situationsanalyser og trendudvikling. Derudover skal produktionsingeniøren udarbejde strategiske overvejelser og konsekvensanalyser af forskellige strategiske planer samt kunne vurdere ingeniørfaget ud fra moderne videnskabelige teorier. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret kan den studerende: analysere og fastlægge virksomhedens produktionsstrategi. anvende og redegøre for Lean konceptet i en produktionsvirksomhed, - herunder koblingen til TPM, JIT, etc. vurdere LEAN-konceptet i sammenligning med andre produktionskoncepter. analysere og udvikle et produktionslayout efter LEANkonceptet. undersøge, beregne, og etablere et LEAN-projekt i en produktionsafdeling gennemføre en current state mapping udarbejde en future state mapping anvende LEAN værktøjerne udarbejde og følge en informationsplan i forbindelse med gennemførelse af en LEAN dokumentere de økonomiske aspekter ved en LEAN analyse. udarbejde rapport til ledelsen, med dokumentation af analysen og anbefaling af aktiviteter vurdere i hvilke situationer man skal anvende de respektive optimeringsværktøjer udvælge det bedst egnede værktøj til supply chain optimering og kunne definere og iværksætte de konkrete projekter til gennemførelse anvende en række forskellige optimeringsværktøjer I et produktionssystem forstå forskellene mellem forskellige produktionskoncepter (LEAN, OPT, QRM, JIT, etc.) og identificere de bedst egnede til en given produktionssituation 19

20 redegøre for de enkelte produktionskoncepters indvirkningen på den samlede Supply Chain (sammenhængen med SCM) redegøre for de centrale positioner indenfor videnskabsteorien (historisk såvel som tematisk); redegøre for centrale termer og forklaringsmodeller indenfor videnskaben (historisk såvel som tematisk); skelne mellem pseudo-videnskab og videnskab; skelne mellem objektivisme og subjektivisme indenfor det videnskabelige felt; redegøre for grundliggende etiske problemer i relation til videnskaben; forholde sig reflekteret til ovennævnte skelnen og redegørelse også med henblik på ingeniørfaget som selvstændigt fag. anvende og vurdere alternative prisfastsættelsesmetoder eksternt i relation til konkurrenceforholdene på markedet opstille og analysere kundeprofitabilitet udarbejde, anvende og vurdere transfereringspriser udarbejde fleksible budgetter samt analysere variansanalyser i forbindelse med omkostninger og salg. foretage benchmarking både internt og eksternt udarbejde og analysere strategiske regnskaber samt balanced scorecard beregne og analysere kvalitetsomkostninger udarbejde årsrapporten jf. Årsregnskabsloven beregne og analysere relevante økonomiske nøgletal i forbindelse med årsrapporten foretage vurdering af virksomheders strategi og risikoprofil beskrive og benytte centrale koncepter og teorier om strategi, strategisk ledelse, forandringsledelse samt strategisk planlægning. analysere forskellige markedsstrukturer og strategiske konsekvenser på baggrund af egen indsamling og bearbejdning af data. beskrive og analysere konkrete strategiske forslag og vurdere hensigtsmæssigheden af disse forslag. SEMESTERINDHOLD P-IFG4 Ingeniørfagligt grundfag 4 for produktionsingeniører (10 ECTS) P-PTE4 Temamodulet-analyse (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet P-IFG4 omhandler faglighederne omkostningsøkonomi og eksternt regnskab samt strategi & forandringsledelse. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med forståelsen og analyse af et regnskab i en industriel virksomhed. Endvidere skal modulet fungerer som et vigtigt fundament for den overordnede forståelse af ledelse, forandringsprocesser og strategier i en industrivirksomhed. 20

21 Modulet P-PTE4 skal give indsigt i analyseværktøjer og beskrivelsesmetoder, samt en grundlæggende forståelse for videnskabsteori og forskning. Semesterets centrale aktiviteter de studerendes arbejde med semesterprojektet og den hertil knyttede undervisning og vejledning. De studerende skal herved opnå mulighed for at tilegne sig semesterets overordnede kompetencemål. Der er samlet en række fagligheder der direkte anvendes i projektet, der netop har fokus imod analyse og effektivisering af produktions- og informationsprocessen i en industriel virksomhed, specielt med fokus på Lean. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med grundlæggende - problemstillinger for produktionsingeniøren, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 4. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. 21

22 10 Beskrivelse af 5. semester SEMESTERTEMA: 4. semesters tema: Specialisering - Fordybelse og faglig integration VÆRDIARGUMENTATION: Formålet med temaet er: Den studerende bliver trænet i at arbejde sammen i projektteams med studerende der har en anden faglig baggrund i projektet Experts in Teams. I projektarbejdet indgår elementer af Innovation og Iværksætteri som innovations-og produktpolitikker samt forberedelse og anvendelse af markedsanalyser. Den studerende bliver i kurset Erhvervsret indført i en række juridiske problemstillinger, der gør sig gældende indenfor udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, ligesom at kunne agere i erhvervsmæssig henseende på en sådan måde at juridiske problemer undgås. Desuden vil den studerende, gennem de udbudte valgkurser, få mulighed for at fordybe sig i de pågældende områder og dermed forme sin egen uddannelsesprofil. KOMPETENCEMÅL: Efter afslutning af semesteret kan den studerende: konstituere sig i en gruppe så denne er beslutningsdygtig, kan håndtere og løse konflikter samt kan identificere og beskrive tværfaglige problemstillinger udarbejde problemformulering i forbindelse med et tværfagligt projekt opstille og følge en projektplan indeholdende milestones, detaljeret tidsplan og projektafgrænsning beskrive og afgrænse et tværfagligt projektemne, blokopdele dette og definere snitfladerne mellem faglighederne sætte sig ind i andre fagligheder i en tværfaglig gruppe og anvende denne viden i det fælles projektarbejde til at gennemtænke realiserbare løsninger på konkrete problemstillinger i projektet. vælge, anvende og dokumentere modeller og værktøjer fra teorien, til løsning af opgaven. dokumentere resultater og konsekvenser ved den foreslåede løsning, særligt med henblik på de tværfaglige emner. reflektere over egne oplevelser og erfaringer med tværfagligt samarbejde med henblik på anvendelse i fremtidige projekter. beskrive vigtige elementer i en virksomheds innovations og produktpolitik beskrive anvendelsen af markedsanalyser og dens resultater. analysere en problemstilling i en virksomhed eller i et udviklingscenter. foreslå og prioritere forskellige løsningsmuligheder dokumentere de økonomiske aspekter ved den valgte løsning udarbejde rapport til ledelsen, med dokumentation af analysen og anbefaling af aktiviteter 22

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2011

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2011 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Version 1.0, Studiestart september 2011 Studieordningen

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management Studiestart september 2006 1 1 Jobprofiler

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2014, Version

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2012

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2012 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Version 1.0, Studiestart september 2012 Studieordningen

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofil Typiske professionsområder

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA Valgfag, finansøkonom og 2013- financial controller, EAA 2015 Fagbeskrivelser for valgfag på 3. semester af uddannelsen til finansøkonom og financial controller på Erhvervsakademi Aarhus Version 1.0 Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Uddannelsescenter

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Klasse/hold Fag og niveau Lærer As3hhd11 Virksomhedsøkonomi, niveau A VDA Oversigt over undervisningsforløb 1 Virksomhedens økonomiske styring 2 Ekstern rapportering I 3 Virksomhedsanalyse

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2006 Institution Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) hhx

Læs mere

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge. Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Kandidat i Erhvervsøkonomi Styring og ledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2012 HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/2014 Institution International Business College, Fredericia - Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Virksomhedsøkonomi - fhh11e209

Virksomhedsøkonomi - fhh11e209 Virksomhedsøkonomi - fhh11e209 Termin Maj/juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi, B Stence Svoldgaard Jensen Virksomhedsøkonomi

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD

FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD FREMTIDENS KOMPETENCER STARTER MED EN HD EN HD SKABER FUNDA- MENTET FOR AT KUNNE AGERE PROFESSIONELT I EN OMSKIFTELIG VERDEN I Beierholm er det afgørende, at vores medarbejdere løbende udvikler sig i overensstemmelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2010 Institution Holstebro Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Samlet oversigt over godkendte mål FKB 2623 Ledelse

Samlet oversigt over godkendte mål FKB 2623 Ledelse Nummer: 43554 Logistik implementering i ledelse Deltageren kan varetage ledelsesopgaver i logistikfunktionen på det operationelle niveau i forbindelse med anvendelse af metoder og værktøjer til implementering

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45 Akademiuddannelsen Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linjer: Ledelse

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/13 Institution International Business College, Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin September 2011-maj 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi niveau A Vivian Duborg Andersen, Susanne Gubi HH3D Oversigt

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2014-15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole hhx VØ A Kubilay

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 ZBC,

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Fagplan for statistik, efteråret 2015

Fagplan for statistik, efteråret 2015 Side 1 af 7 M Fagplan for statistik, efteråret 20 Litteratur Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø (HK): Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave, ISBN 9788741256047 HypoStat

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende optaget

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Virksomhedsøkonomi - fhh12c109

Virksomhedsøkonomi - fhh12c109 Virksomhedsøkonomi - fhh12c109 Termin Maj/juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi, A David Pedersen Virksomhedsøkonomi -

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2012 juni 2013 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Information. om VALGFRIE SPECIALEFAG på kontorspecialet

Information. om VALGFRIE SPECIALEFAG på kontorspecialet Information om VALGFRIE SPECIALEFAG på kontorspecialet Beskrivelse af de enkelte valgfag... 2 International handel (import og eksport)...... 2 Skriftlig kommunikation... 2 Kvalitet og service... 3 Salg

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Virksomhedsøkonomi - fhh10a309

Virksomhedsøkonomi - fhh10a309 Virksomhedsøkonomi - fhh10a309 Termin 2007-2008 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi, A Lotte Inger Holm-Nielsen Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere