Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 2

Transkript

1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 2 Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk/ April 214

2 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Beskæftigelsesregionens jobcenternetværk 2. Netværket omfatter 9 kommuner: Glostrup, Høje-Tåstrup, Ballerup, Vallensbæk,, Hvidovre, Rødovre, Albertslund og Brøndby. Der er 8 jobcentre i netværk 2, idet beskæftigelsesindsatsen i Vallensbæk og er samlet i ét jobcenter. Oplægget beskriver de overordnede rammer på arbejdsmarkedet i de 9 kommuner samt kommunernes særlige udfordringer ift. de fire ministermål for 214. Det er derfor tænkt som et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for 215. Samtidig kan det danne ramme for drøftelse af eventuelle samarbejdsmuligheder på tværs af de 9 kommuner. Oplægget skal ses i sammenhæng med Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 215, som beskriver de generelle tendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark. Rådet/Beskæftigelsesregionen har besluttet at supplere analyserapporten med en nærmere belysning af tendenser og udfordringer i 6 geografisk afgrænsede områder i Østdanmark, svarende til 6 netværk af kommuner, jf. oversigt i bilag 1. Kommunerne i netværket har varierende rammevilkår. Rammevilkårene er mest gunstige i Vallensbæk og Glostrup og mindst gunstige i Brøndby og Rødovre. Generelt er der tale om, at flere borgere er ufaglærte, færre har en videregående uddannelse og flere modtager offentlig forsørgelse. Vallensbæk skiller sig generelt positivt ud ved at have mange beskæftigede og få offentligt forsørgede i forhold til de øvrige kommuner i netværket såvel som gennemsnittet i Østdanmark. For flere af kommunerne i netværket er udviklingen i beskæftigelsen i 213 bedre end i Østdanmark generelt. Flere kommuner har således haft en stigning i beskæftigelsen, mens beskæftigelsen i Østdanmark er faldet svagt. Samtidig er ledigheden faldet i de fleste af netværkskommunerne, bortset fra Ballerup, Vallensbæk og Brøndby. Oplægget udpeger særlige udfordringer for kommunerne ift. ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen og generelle mønstre og udviklingstræk belyses nærmere. Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen håber, at oplægget kan medvirke til at understøtte og sætte retning for den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i 215.

3 Indholdsfortegnelse 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKED I KOMMUNERNE BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE ANTALLET AF LEDIGE ER FALDET UDVIKLING I JOBCENTERETS MÅLGRUPPER SAMMENFATNING FLERE UNGE I UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE EN DEL UNGE STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP FLERE UNGE SKAL I UDDANNELSE MANGE UNGE FRAFALDER DERES UDDANNELSE UNGE MED UDDANNELSE SKAL I JOB SAMMENFATNING DER SKAL FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION FÆRRE MODTAGER FØRTIDSPENSION HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION ETABLERINGEN AF RESSOURCEFORLØB ER BEGRÆNSET MANGE UDSATTE BORGERE HAR PASSIVE FORLØB FLEKSJOB SAMMENFATNING LANGTIDSLEDIGHED LANGTIDSLEDIGHEDEN ER FALDET LANGTIDSLEDIGHED BLANDT FORSKELLIGE GRUPPER MOBILITET ØGER JOBMULIGHEDERNE FOREBYGGENDE- OG AFHJÆLPENDE INDSATS SAMMENFATNING STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE DIALOG MED ARBEJDSGIVERNE SAMMENFATNING... 31

4 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Dette oplæg retter sig mod jobcenternetværk 2. I netværket indgår 8 jobcentre svarende til 9 kommuner på den københavnske vestegn. Arbejdsmarkedet og sammensætningen af befolkningen i de 9 kommuner i netværket skaber forskellige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. I de fleste kommuner i netværket forventes en relativt høj andel af befolkningen at modtage midlertidige forsørgelsesydelser, mens der samtidig i de fleste kommuner forventes en relativt lav andel på permanente forsørgelsesydelser, jf. figur Rammevilkårene i Vallensbæk og Glostrup skiller sig positivt ud fra de øvrige kommuner i netværket da de som de eneste kommuner i netværket har bedre rammevilkår for både midlertidige og permanente ydelser end gennemsnittet i Østdanmark. Figur 1.1: Rammevilkår i de 9 kommuner Rammevilkår for midlertidig forsørgelse 15% 13% 11% 9% 7% 5% 3% Vallensbæk/ Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Østdanmark Glostrup Vallensbæk Ballerup Brøndby Rødovre 3% 5% 7% 9% 11% 13% 15% Rammevilkår for permanent forsørgelse Kilde: SFI 213 og egne beregninger Anm.: Beregning af kommunernes estimerede forsørgelsestryk på baggrund af kommunens befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked. Midlertidige ydelser dækker over dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp mv. Endelig er rammevilkårene i Brøndby og Rødovre mindre gunstige end Østdanmark i forhold til både de midlertidige og permanente ydelser Befolkning og arbejdsmarked i kommunerne De forskellige rammevilkår i kommunerne i netværket kommer bl.a. til udtryk ved relativt store forskelle i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen samt ledighedsprocenten. Erhvervsfrekvensen varierer f.eks. mellem 71 pct. i Brøndby og 81 pct. i Vallensbæk, mens den for Østdanmark ligger på 75 pct. I de fleste kommuner er ledighedsprocenten større end gennemsnittet i Østdanmark, bortset fra Vallensbæk, Hvidovre og Rødovre. Tabel 1.1: Befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed blandt årige Befolkning Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ledighed Erhvervsfrekvens Beskæftigelses- Ledigheds- Antal Antal Antal frekvens Antal procent Glostrup %.3 74% 65 6,% Ballerup % % ,2% Høje-Taastrup % % ,7% Vallensbæk/ % 16. 7% ,6% % 9. 65% 1.9,9% Vallensbæk % 7. 77% 4 5,5% Hvidovre % % 1.3 5,3% Albertslund % % 1. 8,% Rødovre % % 98 5,5% Brøndby % % ,6% Østdanmark % % ,8% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: årige. Befolkningen er opgjort i 4. kvartal 213. Beskæftigelse og arbejdsstyrke er opgjort for ultimo 212 (sidste uge i nov.) og ledighed er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 213. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 1 Forventes dækker her over SFI og KORA s beregning af, hvor mange borgere den enkelte kommune forventes at have på offentlige forsørgelsesydelser på baggrund af forholdene på det lokale arbejdsmarked og befolkningens sammensætning i den enkelte kommune. 1

5 Kommunerne i netværket har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau blandt borgerne i forhold til Østdanmark som helhed. Således har en mindre andel af befolkningen i netværkets kommuner en kompetencegivende uddannelse. Det gælder især, Albertslund og Brøndby, hvor over halvdelen af befolkningen er ufaglært. Kun i Vallensbæk er andelen af ufaglærte lavere end i Østdanmark, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2: Sammensætningen af borgernes uddannelsesniveau, 212 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Glostrup 6. 43% 5. 35% 7 5% % 8 5% Ballerup % % 1.3 4% 4. 13% 2.3 8% Høje-Taastrup %. 32% 1.5 5% % 1.6 5% Vallensbæk/ % % 1. 4% 2.4 % 1.2 5% % 4.2 3% 5 4% 1.2 8% 5 4% Vallensbæk 3.6 4% 3. 34% 5 6% % 7 7% Hvidovre % % 1.5 5% % 1.9 6% Albertslund % % 7 4% % 1. 6% Rødovre.3 43% % 1. 4% % 1.7 7% Brøndby % % 9 4% 2. % 9 4% Østdanmark % % 73. 4% % % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Uddannelse blandt årige. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Sammensætningen af uddannelsesniveauet i kommunerne i netværket afviger generelt fra Østdanmark som helhed, jf. tabel 1.2. Alle netværkets kommuner bortset fra Albertslund, har en højere andel af faglærte borgere end gennemsnittet i Østdanmark. Andelen er især høj i Glostrup, Vallensbæk og Hvidovre, hvor over en tredjedel af borgerne er faglærte. Derudover udgør borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser en mindre andel end i Østdanmark. Stor pendling Flere borgere i kommunerne i netværket pendler mere end gennemsnittet i Østdanmark. Samtidig er den gennemsnitlige pendlingsafstand i kommunerne kortere end i Østdanmark, jf. tabel 1.3. Det skyldes, at mange borgere pendler til nabokommunerne og især København. Borgerne i Høje-Taastrup, Vallensbæk og har lidt højere pendlingsafstande (14-16 km.) end de øvrige kommuner i netværket. Det hænger sammen med, at de ligger længst væk fra København, som trækker en meget stor del af pendlingen. Tabel 1.3: Udpendling Gns. pendlings- Udpendlingsgrad afstand Glostrup 76% 12 Ballerup 67% 13 Høje-Taastrup 68% 16 Vallensbæk/ 75% 14 73% 14 Vallensbæk 85% 14 Hvidovre 72% 12 Albertslund 72% 12 Rødovre 76% 11 Brøndby 75% 12 Østdanmark 54% 18 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Udpendlingsgraden er opgjort ultimo 212. Den gns. pendlingsafstand er opgjort ultimo 211 og måler afstand fra bopæl til arbejdssted. Pendling er opgjort for alle aldersgrupper. Den høje pendlingsgrad i kommunerne i netværket betyder, at beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på jobmuligheder i de omkringliggende kommuner og et øget samarbejde mellem jobcentrene. Den høje pendlingsgrad i kommunerne i netværket skal desuden ses i lyset af, at sammensætningen af borgernes og virksomhedernes branchetilhør i de enkelte kommuner varierer, jf. 2

6 tabel 1.4. I flere kommuner udpendles der f.eks. til job inden for offentlig service 2. Det gælder især Ballerup, Høje-Taastrup, Albertslund, Rødovre og Brøndby. Omvendt kommer der typisk arbejdskraft udefra til arbejdspladser inden for byggeri i, Hvidovre, Albertslund og Rødovre. Tabel 1.4: Borgernes og virksomhederne branchetilhør, ultimo 212 Landbrug Industri Byggeri Handel og transport Vidensservice Øvrig privat service Offentlig service Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Bopæl Arbejdss. Glostrup % % 8% 7% 7% 7% 26% 26% 15% 18% 13% 9% 32% 33% Ballerup % % 11% 17% 6% 5% 21% 2% 16% 28% 13% 7% 33% 22% Høje-Taastrup % 1% 8% 9% 6% 7% 27% 24% 15% 24% 16% 13% 28% 21% Vallensbæk/ % % 8% 6% 6% % 27% 3% 14% 6% 16% 15% 29% 33% % % 7% 8% 6% 11% 28% 29% % 4% 18% 15% 3% 33% Vallensbæk % % 8% 3% 5% 6% 25% 31% 19% 11% 14% 15% 29% 35% Hvidovre % % 6% 8% 7% % 23% 24% 14% 7% 15% 12% 35% 39% Albertslund % % 6% 4% 5% 17% 25% 34% 11% 7% 16% 16% 37% 21% Rødovre % % 7% 8% 7% 17% 22% 29% 14% 7% 15% 13% 35% 25% Brøndby % % 7% 8% 6% 6% 27% 41% 11% 11% 16% 9% 33% 26% Østdanmark 1% 1% 8% 8% 6% 6% 2% 2% 16% 16% 13% 13% 36% 35% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Beskæftigede årige efter arbejdssted og bopæl. Vidensservice indeholder beskæftigede inden for IT og medier, finansiering og forsikring, rådgivning, forskning mv. samt reklame og øvrige erhvervsservice. Øvrig privat service udgøres af ejendomshandel og udlejning, hoteller og restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Beskæftigelsen forventes at stige I det seneste år er beskæftigelsen kun faldet svagt i Østdanmark. Nogle kommuner i netværket har i det seneste år ligeledes oplevet et lille fald i beskæftigelsen, mens andre har oplevet en mindre stigning. Albertslund og Brøndby har haft de største fald i beskæftigelsen, mens og Vallensbæk har haft de største stigninger i beskæftigelsen. På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) prognoser forventes stigende beskæftigelse i kommunerne i netværket på 1,2-1,4 pct. i de kommende år. Det svarer til den forventede udvikling i Østdanmark. Tabel 1.5: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen, ultimo 212-ultimo 215 Antal beskæftigede vis udvikling Ultimo Ultimo Ultimo Ult Ult ult. 213 ult. 215 Glostrup.3.3.4,2% 1,4% Ballerup ,4% 1,2% Høje-Taastrup ,2% 1,4% Vallensbæk/ ,8% 1,4% ,9% 1,4% Vallensbæk ,6% 1,4% Hvidovre ,4% 1,4% Albertslund ,7% 1,4% Rødovre ,1% 1,4% Brøndby ,1% 1,4% Østdanmark ,3% 1,3% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Udviklingen fra er antaget at være identisk med udviklingen i fuldtidslønmodtagerbeskæftigelsen fra 4. kvt. 212 til 4. kvt Ultimo 215 er baseret på den forventede udvikling i brancher i Østdanmark (skalering af ØIM s prognose for udviklingen på landsplan). Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikkeafrundede tal Antallet af ledige er faldet I 213 er ledigheden faldet i de fleste kommuner i Østdanmark. Det gælder også vestegnskommunerne, bortset fra Ballerup, Vallensbæk og Brøndby, hvor der har været en stigning i ledigheden, jf. tabel Andelen af arbejdspladser inden for offentlig service i kommunen er mindre end antallet af beskæftigede i branchen, der er bosiddende i kommunen. 3

7 Tabel 1.6: Den aktuelle og forventede udvikling i ledigheden, ultimo 212-ultimo 215 vis udvikling fordelt på uddannelse, Ult ult.213 Antal fuldtidsledige vis udvikling Ultimo Ultimo Ult Ult Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU ult. 213 ult. 215 Glostrup 4% -% -15% -7% 35% % -9% Ballerup 13% -5% -2% 4% % % -9% Høje-Taastrup -5% -4% -16% 14% -12% % -9% Vallensbæk/ -2% -5% 12% 2% -18% % -% -3% -7% 11% 1% -37% % -% Vallensbæk -1% 2% 13% 3% % % -% Hvidovre -1% -3% -8% -3% 3% % -% Albertslund -5% -8% -8% -16% -5% % -9% Rødovre -4% % -5% -19% 7% % -9% Brøndby 4% -7% 18% 12% 3% % -% Østdanmark -6% -9% -8% -6% -5% % -9% Kilde: Danmarks Statistik, DST s forskningsservice, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Antal fuldtidsledige i 212 og 213 er gennemsnittet af fuldtidsledige i månederne oktober, november og december fra DST. Ultimo 215 er på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets fremskrivning. Udviklingen fordelt på uddannelse er pba. DST s forskningsservice og viser udviklingen i antal fuldtidsledige fra oktober Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Alle uddannelsesgrupper i Østdanmark har haft et fald, mens de fleste kommuner i netværket har oplevet stigende ledighed for en eller flere uddannelsesgrupper. Nogle kommuner har haft meget store ledighedsfald for borgere med mellemlange- eller lange videregående uddannelser, mens andre har haft store stigninger for de samme grupper. I Glostrup har der været en stor stigning i ledigheden for borgere med en lang videregående uddannelse, og i Vallensbæk/ og Brøndby har der været en stor stigning for borgere med en kort videregående uddannelse. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) forventes ledigheden at falde yderligere frem mod udgangen af 215. I hele Østdanmark forventes ledigheden at falde med ca. 9 pct., og de positive takter forventes også at gælde for kommunerne i netværket. Relativt høje ledighedsprocenter i netværket De fleste kommuner i netværket er kendetegnet ved at have en højere ledighedsprocent end i Østdanmark generelt. I Vallensbæk, Hvidovre og Rødovre er ledigheden dog lavere end i Østdanmark, jf. tabel 1.7. De ufaglærte er i højere grad ramt af ledighed end de øvrige uddannelsesgrupper. Ledighedsprocenten er således højest blandt de ufaglærte i alle kommunerne i netværket. Tabel 1.7: Ledighedsprocenten fordelt efter uddannelse, oktober 213 Ufaglært Faglært Alle ledige KVU MVU LVU I alt Nyuddannede Antal Ledige Glostrup 9,4 5,2 3,8 3,3 4,9 6, 51,6 Ballerup 9,1 5,6 4,2 3,1 2,2 6,2 6 13,1 Høje-Taastrup 11, 6,2 4,2 4,5 4, 7, ,6 Vallensbæk/ 12, 7, 6,3 5, 3,9 8, ,2 13,9 8,8 9,3 6,6 4,1, ,6 Vallensbæk 8,2 4,8 3,6 3,5 3,7 5,5 3 12, Hvidovre 6,8 5,1 4,3 2,7 3,9 5, , Albertslund 11,8 7,4 5,8 3,4 4,4 8, 95 17,9 Rødovre 7,6 5,5 3,8 3,1 4, 5,5 7 13,6 Brøndby,2 6,5 5,8 4,6 4,6 7, ,8 Østdanmark 7,9 5,5 4,6 4,1 3,7 5, ,3 De nyuddannede unge har det fortsat svært på arbejdsmarkedet. Der uddannes stadig flere unge i Østdanmark, og efterspørgslen er ikke steget i takt med, at der er kommet flere Kilde: DST s forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Den samlede ledighedsprocent er opregnede sæsonkorrigerede tal for december 213 fra DST, mens de øvrige tal er faktiske opgørelser for fuldtidsledige pba. DST s forskningsservice. en er beregnet ud fra arbejdsstyrken for den enkelte uddannelsesgruppe. Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet en uddannelse i perioden oktober 211 til oktober

8 nyuddannede ud på arbejdsmarkedet 3. Dimittendproblematikken gør sig også gældende for kommunerne i netværk 2, da kun to af kommunerne i netværket Glostrup og Hvidovre - har en lavere ledighed blandt nyuddannede end i Østdanmark som helhed. Glostrup har den laveste ledighed blandt nyuddannede (,6 pct.), mens ledigheden blandt de nyuddannede i de øvrige kommuner spænder mellem pct. ledigheden er særligt høj i Albertslund. De nyuddannedes særlige problemer indikerer, at beskæftigelsesindsatsen med fordel kan have fokus på at møde de nyuddannede med en tidlig og jobrettet indsats, der hjælper gruppen ind på arbejdsmarkedet. Mange jobåbninger Det danske arbejdsmarked er både under høj- og lavkonjunktur kendetegnet ved mange jobåbninger. I Østdanmark opstod der 337. jobåbninger i 212. Det betyder, at der er næsten 2 jobåbninger for hver ledighedsberørt person. Borgerne i vestegnskommunerne har adgang til mange ledige job inden for en relativt kort geografisk afstand. Ud af alle jobåbningerne i Østdanmark i 212 var der ca. 47. på Vestegnen. Derudover har borgerne adgang til de ca jobåbninger i resten af Storkøbenhavn samt til en del af de 42. årlige jobåbninger i Nordsjælland og de 31. jobåbninger på Midtsjælland. Figur 1.2: Antal jobåbninger, sep sep. 212 Udnyttelsen af jobåbningerne kræver, at de ledige er mobile både fagligt og geografisk Kilde: DST s forskningsservice (beskæftigelse for lønmodtagere og og dermed er åbne for pendling, brancheskift eller skift af jobfunktion. Samtidig er DREAM) og egne beregninger det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at gøre jobåbningerne synlige for de ledige Udvikling i jobcenterets målgrupper Antallet af årige på offentlige forsørgelsesydelser er faldet i løbet af det seneste år i Østdanmark, og det samme gælder for kommunerne i netværket. Udviklingen er drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere samt et fald i antallet af sygedagpengemodtagere, jf. tabel 1.8. Samtidig er der sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, hvilket blandt andet skyldes, at et stigende antal dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) efter udløb af dagpengeretten. Især Ballerup, Høje-Taastrup og Vallensbæk/ har haft en stor stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i forhold til Østdanmark generelt og i forhold til de øvrige kommuner i netværket. Flere af kommunerne i netværket har desuden haft en stor stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere 4. Det gælder Ballerup, Høje-Taastrup, Vallensbæk/ og Rødovre. 3 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 215, januar

9 Derudover har de fleste kommuner i netværket haft en større stigning i antallet af fleksjobbere end i Østdanmark, bortset fra Ballerup og Høje-Taastrup. Tabel 1.8: Antal offentligt forsørgede i december 213 og udviklingen ift. året før vis udvikling i jobcenterets målgrupper, ult ult. 213 Offentligt forsørgede Andel af årige ult. 213 Ult ult. 213 Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Opgjort for fuldtidspersoner. De offentligt forsørgede er modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse, sygedagpenge, revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceydelse, og førtidspension. Opgørelserne af offentligt forsørgede er fra december, dog er sygedagpenge og særlig uddannelsesydelse opgjort for november pga. efterregistreringer i nyeste data. Kontanthjælp er inklusiv særlig uddannelsesydelse. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. Relativt mange borgere i netværkets kommuner modtager offentlig forsørgelse, jf. tabel 1.8. De fleste kommuner har desuden et højere forsørgelsestryk end forventet i forhold til rammevilkårene og det gælder både for midlertidige og permanente ydelser, jf. figur 1.3. I Ballerup, Brøndby, Albertslund, og Høje-Taastrup er forsørgelsestrykket højere end forventet ift. rammevilkårene. I Rødovre modtager færre borgere end forventet permanente forsørgelsesydelser i forhold til rammevilkårene i kommunen, mens flere borgere i Glostrup modtager midlertidige forsørgelsesydelser. Figur 1.3: Forsørgelsestryk ift. rammevilkår, 213 Midlertidig forsørgelse ift. rammevilkår(pct.) Glostrup A-dagpenghjælpengydelsdering Kontant- Sygedag- Ledigheds- Revali- Førtids- Antal Fleksjob pension ult. 213 Glostrup -28% 13% -19% -9% % 23% -5% ,8% -5% Ballerup -18% 15% -14% 36% -34% -1% -5% ,2% -3% Høje-Taastrup -33% 16% -22% 7% -2% 1% -4% ,% -6% Vallensbæk/ -26% 2% -22% % -11% 12% -4% 4. 17,9% -4% -29% 16% -18% 29% -7% 17% -4% 3. 22,4% -4% Vallensbæk -2% 41% -28% -25% -17% 3% -4% 1. 11,1% -4% Hvidovre -2% 9% -14% -11% -9% % -4% ,3% -4% Albertslund -32% 9% -% -16% -1% 13% -6% 3.7 2,7% -5% Rødovre -21% 6% -2% 12% -18% 12% -3% ,% -4% Brøndby -22% % -19% -15% -25% 11% -4% ,6% -4% Østdanmark -25% 11% -13% 9% -12% 5% -4% ,6% -5% Høje- Østdanmark Rødovre Taastrup Kilde: SFI 213 og egne beregninger Hvidovre Ballerup Vallensbæk Brøndby Albertslund Vallensbæk/ Permanent forsørgelse ift. rammevilkår (pct.) Mange offentlig forsørgede afgår til job eller uddannelse Dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere er tættere på arbejdsmarkedet end de øvrige målgrupper, og der er således også en del i disse to grupper, der kommer i job eller uddannelse, jf. tabel 1.9. Det gælder især for jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor mellem pct. af borgerne i kommunerne i netværket bliver selvforsørgende. Blandt dagpenge- og sygedagpengemodtagere afgår mellem pct. til selvforsørgelse. 4 Her skal man dog være opmærksom på, at en del af stigningen kan skyldes, at kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret til fleksjob, nu også modtager ledighedsydelse tidligere fik de kontanthjælp. 6

10 Tabel 1.9: Efterfølgende forsørgelse for afgang, 213 DGP KTH1 SDP Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Antal Selvforsørgende Off. forsørg. Glostrup % 27% % 8% % 31% Ballerup % 24% % 8% % 27% Høje-Taastrup % 27% 86 92% 8% % 34% Vallensbæk/ % 32% % 15% % 33% % 35% % 16% % 36% Vallensbæk % 25% % 11% 73 75% 25% Hvidovre % 26% 722 9% % % 26% Albertslund % 32% 63 9% % % 32% Rødovre % 25% % 8% % 31% Brøndby % 3% % 9% % 32% Østdanmark % 24% % 9% % 28% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Årlig afgang i perioden fra uge til uge Hver person tæller med højst en tilgang til hver ydelse. Afgang er defineret som mindst 4 uger i ny forsørgelsessituation (ydelse, job mv.). Særlig uddannelsesydelse er slået sammen med kontanthjælp. Personer der dør eller som ikke længere er bosiddende i Danmark indgår ikke i målingen Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentlige pointer om udviklingen på arbejdsmarkedet i de 9 kommuner i netværket. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne i netværket Kommunerne i netværket har varierende rammevilkår. Vallensbæk og Glostrup har bedre rammevilkår end de andre kommuner i netværket og Østdanmark generelt, men Rødovre og Brøndby har mindre gunstige rammevilkår. De varierende rammevilkår kommer til udtryk ved: Store forskelle i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen Lavt uddannelsesniveau i forhold til gennemsnittet i Østdanmark Højere ledighedsprocenter i de fleste kommuner Høj andel på offentlig forsørgelse I Glostrup, Høje-Taastrup,, Vallensbæk og Hvidovre har der været en stigning i beskæftigelsen i det seneste år, mens Ballerup, Albertslund, Rødovre og Brøndby har oplevet et mindre fald i beskæftigelsen. De fleste kommuner har haft faldende ledighed i det seneste år bortset fra Ballerup og Vallensbæk. Dynamikken på arbejdsmarkedet betyder, at der løbende opstår jobåbninger på arbejdsmarkedet. I netværkets kommuner var der i 212 godt 47. jobåbninger. Mange af borgerne i kommunerne er mobile og pendler i højere grad til arbejde i andre kommuner end i andre dele af Østdanmark. I alle kommunerne pendler borgerne kortere end gennemsnittet i Østdanmark (18 km.), hvilket kan skyldes kommunernes placering tæt på København. 7

11 2. Flere unge i uddannelse Beskæftigelsesministerens første mål for 214 er at få flere unge i uddannelse: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Unge på offentlig forsørgelse Inden for det seneste år har antallet af offentligt forsørgede unge været nogenlunde konstant i Østdanmark på omkring 45. personer. I Østdanmark modtager godt 9 pct. af alle unge mellem 16 og 29 år offentlig forsørgelse. Kommunerne i netværket har generelt et højere forsørgelsestryk blandt unge end Østdanmark som helhed. Især Brøndby har et højt forsørgelsestryk blandt unge, idet mere end 13 pct. af de unge er på offentlig forsørgelse, figur 2.1. I Hvidovre, Rødovre, Ballerup og Albertslund udgør de årige den største andel af de offentligt forsørgede unge, mens der i de øvrige kommuner og i Østdanmark generelt er en overvægt af de årige på offentlig forsørgelse, jf. figur 2.1. Nye målgrupper i ungeindsatsen Kontanthjælpsreformen betyder nye målgrupper i ungeindsatsen. Figur 2.1: Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse i december 213 fordelt på alder , ,9 4 2,4,9 11,1 11,3 11,8 12, 12,6 13,3 13,7 5,3 5,2 5,4 6, 5,7 6,2 6, 6,7 6,9 4, 5,2 5,7 5,7 5,3 6,2 5,8 6,6 6,6 6,7 Vallensbæk Glostrup Hvidovre Rødovre Høje-Taastrup Ballerup ,3 8 4, ,5 2 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort for fuldtidspersoner og for den samlede gruppe af årige. Vallensbæk/ Albertslund år år Brøndby Østdanmark Alle ufaglærte unge under 3 år vil fremover modtage uddannelseshjælp. De unge, der forventes at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse inden for et år, skal fremover visiteres som uddannelsesparate. Unge, der som følge af sociale, psykiske eller fysiske udfordringer har brug for en langsigtet tværfaglig indsats for at komme i uddannelse, skal visiteres som aktivitetsparate. I mange af vestegnskommunerne forventes unge på uddannelseshjælp at udgøre en større andel end i Østdanmark. De unge på uddannelseshjælp forventes især at udgøre en stor del af målgruppen i Ballerup, Albertslund og Brøndby. Tabel 2.1: Forventet sammensætning af unge på dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, okt. 213 I alt Dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Glostrup 4 3% 5% 65% Ballerup 8 27% 6% 67% Høje-Taastrup 86 31% 5% 64% Vallensbæk/ 67 4% 4% 56% 49 37% 4% 59% Vallensbæk 18 48% 4% 48% Hvidovre 93 35% 5% 6% Albertslund 62 26% 5% 69% Rødovre 6 35% 6% 6% Brøndby 72 29% 5% 67% Østdanmark % 4% 6% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Antal unge årige, der har været på kontanthjælp eller dagpenge i minimum 1 uge i oktober 213. Unge på uddannelseshjælp er ufaglærte kontanthjælpsmodtagere. Faktiske tal er afrundede procenter er udregnet pba. ikke-afrundede tal. 8

12 2.2. En del unge starter voksenlivet på kontanthjælp Mange unge starter voksenlivet på kontanthjælp. I Østdanmark er det hver tiende ung, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Kommunerne i netværket varierer mht. andelen af unge med tidlig kontanthjælpsdebut, jf. figur 2.2. I Rødovre, Glostrup og Brøndby starter pct. af de unge tidligt på kontanthjælp, mens det i Vallensbæk/ kun gælder 8 pct. 18-årsdebutanterne i kontanthjælpssystemet har en særlig problemstilling, fordi de i langt mindre grad end andre unge kommer i uddannelse eller job i stedet får de ofte lange forløb på offentlig forsørgelse. I Østdanmark modtager 44 pct. af 18- årsdebutanterne offentlig forsørgelse fem år efter deres debut. Til sammenligning gælder det kun pct. af de unge, der ikke debuterer tidligt på kontanthjælp, jf. tabel 2.2. Blandt kommunerne i netværket er pct. af 18-årsdebutanterne på offentlig forsørgelse som 23-årige. Andelen er højest i Glostrup og Høje-Taastrup og lavest i Ballerup, Albertslund og Brøndby. For at reducere andelen af unge, der får lange forløb på kontanthjælp og havner i en situation langt fra arbejdsmarkedet, er det centralt, at de kommunale forvaltninger identificerer og møder gruppen af 18-års debutanter med en tidlig tværfaglig indsats, både før og efter de kommer ind i kontanthjælpssystemet. Figur 2.2: Debutanter på kontanthjælp som 18- årige, Vallensbæk 8 Vallensbæk/ Høje-Taastrup Albertslund Hvidovre Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Andel af unge, der starter på kontanthjælp, før de fylder 19 år i perioden fra 4. kvartal 212 til 3. kvartal 213 i pct. af 18-årige primo 213 Tabel 2.2: Andelen af de aktuelt 23-årige fordelt efter om de debuterede på kontanthjælp før de fyldte 19 år opgjort ultimo oktober 213 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: 23-årige i oktober 213 fordelt efter forsørgelsessituation og eventuel tidlig debut i kontanthjælpssystemet. Bopæl er opgjort ultimo 28, dvs. ved tidspunktet for evt. tidlig kontanthjælpsdebut. Ballerup Unge på kontanthjælp som 18-årige Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Rødovre Glostrup 14 Brøndby Østdanmark Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Glostrup 25% 19% 56% 42% 45% 13% Ballerup 39% 24% 37% 4% 47% 13% Høje-Taastrup 31% 11% 57% 46% 41% 13% Vallensbæk/ 32% 18% 5% 45% 41% 14% 33% 18% 5% 48% 37% 15% Vallensbæk 3% 2% 5% 37% 51% 12% Hvidovre 34% 15% 52% 46% 41% 13% Albertslund 3% 32% 38% 4% 49% % Rødovre 36% 21% 43% 42% 47% 11% Brøndby 37% 27% 35% 41% 47% 12% Østdanmark 32% 25% 44% 4% 5% % 2.3. Flere unge skal i uddannelse I Østdanmark starter stadig flere unge på en uddannelse. Det er dog fortsat kun hver 6. af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der starter uddannelse i Østdanmark, jf. tabel

13 Generelt er det kendetegnende for kommuner i netværket, at færre unge påbegynder en uddannelse end gennemsnittet i Østdanmark, bortset fra Ballerup og Rødovre. I de enkelte jobcentre i netværket varierer andelen af ufaglærte unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der starter i uddannelse, fra 12 pct. i Glostrup og Vallensbæk/ til 18 pct. i Rødovre. Generelt er der en større andel af de årige, der starter uddannelse end de årige. Det afspejler bl.a., at de unge under 25 år er blevet mødt tidligt med et pålæg fra jobcentrene om at gå i uddannelse. Tabel 2.3: Andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i 212, fordelt på ydelse og alder Dagpenge Kontanthjælp år år Gns. Glostrup 5% 15% 14% % 12% Ballerup 6% 2% 22% % 17% Høje-Taastrup 13% 16% 2% 9% 16% Vallensbæk/ 7% 15% 16% 8% 12% 9% 14% 15% 9% 12% Vallensbæk 4% 19% 2% 6% 12% Hvidovre 8% 17% 2% 8% 15% Albertslund 6% 16% 2% 6% 14% Rødovre 9% 21% 23% % 18% Brøndby 9% 16% 18% 9% 14% Østdanmark 12% 18% 21% % 17% Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andel af ufaglærte årige unge, der har været dagpengeeller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 211, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. Ligeledes er der en større andel af de ufaglærte unge på kontanthjælp, der starter uddannelse end blandt dagpengemodtagerne. Høje-Taastrup har en højere andel dagpengemodtagere, der påbegynder uddannelse, end de øvrige kommuner i netværket. Samtidig er andelen på niveau med andelen i Østdanmark, mens andelen i de øvrige kommuner er lavere end i Østdanmark. Antallet af unge, der går i uddannelse må forventes at stige fremadrettet, da kontanthjælpsreformen udvider målgruppen for uddannelsesindsats. Reformen betyder, at der fremover skal gives uddannelsespålæg og en uddannelsesfremmende indsats til alle unge kontanthjælpsmodtagere/uddannelseshjælpsmodtagere under 3 år uanset afstand til arbejdsmarkedet. Ser man på de ufaglærte unge i Østdanmark, der er påbegyndt en uddannelse, startede over halvdelen på en forberedende uddannelse, mens hver fjerde påbegyndte et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Godt hver femte af de påbegyndte uddannelser er en videregående uddannelse, jf. figur Figur 2.3: Uddannelsestype blandt ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der er påbegyndt uddannelse i Glostrup Albertslund Høje-Taastrup Brøndby Forberedende udd. Videregående udd. Ballerup Rødovre Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Ufaglærte årige unge, der har været dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i minimum 1 uge i september 211, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse. Bemærk at der i Vallensbæk måles på 13 unge. Vallensbæk/ Hvidovre Vallensbæk 53 Østdanmark Erhvervsudd., hovedforløb Blandt kommunerne i netværket har Glostrup den største andel af unge, der påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse (52 pct.), mens den mindste andel findes i Hvidovre (36 pct.). 5 Forberedende uddannelse dækker over grundskolen, almene gymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser samt erhvervsfaglige grundforløb.

14 2.4. Mange unge frafalder deres uddannelse Over de seneste år er andelen af unge, der frafalder deres uddannelse, faldet svagt 6. Der er dog fortsat mange unge, der ikke formår at gennemføre deres påbegyndte uddannelse. Knap hver tredje af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp i Østdanmark frafalder deres uddannelse i løbet af det første år 7. Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Hele 43 pct. af de unge i Østdanmark, der starter på en forberedende uddannelse, afbryder uddannelsen inden for et år, jf. figur 2.4. Det høje frafald på de forberedende uddannelser er især drevet af et højt frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Frafaldet fra de forberedende uddannelser varierer betydeligt i de enkelte kommuner i netværket og spænder fra 28 pct. i Glostrup til alle unge i Vallensbæk. Ligeledes er der variation i frafaldet på de kompetencegivende uddannelser, jf. figur 2.4. Her varierer andelen fra 15 pct. i Rødovre og Høje- Taastrup til 27 pct. i Glostrup. Figur 2.4: Andelen af unge ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år Glostrup Rødovre Ballerup Brøndby Forberedende uddannelse Vallensbæk/ Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte årige unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har påbegyndt uddannelse i perioden oktober 2 til september 211 og som har været på kontanthjælp eller dagpenge 3 måneder før uddannelsesstart. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Der er få observationer i Vallensbæk (13). Høje-Taastrup Albertslund Hvidovre Vallensbæk Østdanmark Kompetencegivende uddannelse Selvom frafaldet i flere kommuner er lavere end tidligere, er det dog fortsat meget højt blandt de offentligt forsørgede unge. Det kan skyldes, at mange af de unge har uddannelsesbarrierer eller har svært ved at vælge den rigtige uddannelse. Uddannelsesfrafald kan bl.a. modvirkes i den forberedende indsats. Det er derfor vigtigt med et stærkt fokus på vejledning og forberedelse af de unge, før de lægger sig fast på et uddannelsesvalg. Derudover er der behov for, at de forskellige aktører uddannelsesinstitutioner, UU, jobcentrene, øvrige forvaltninger mv. - indgår i et tæt samarbejde om indsatsen for de unge Unge med uddannelse skal i job De nyuddannede har særligt svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og har svært ved at konkurrere om ledige jobs med mere erfarne lønmodtagere. I Østdanmark er ca. 19 pct. af de nyuddannede unge ledige et år efter dimission, mens ledigheden blandt de øvrige uddannede unge er på pct., jf. figur 2.5. Kommunerne i netværket har en relativt høj ledighed blandt nyuddannede. Ledigheden spænder fra 17 pct. i Glostrup og Vallensbæk til 29 pct. i. 6 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 215, januar Kilde: Uddannelsesinstitutionernes registreringssystem. 11

15 Den høje ledighed blandt nyuddannede i de fleste af kommunerne viser, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal have fokus på en tidlig indsats, der kan hjælpe de uddannede ledige ind på arbejdsmarkedet. Figur 2.5: Ledigheden i 212/13 blandt nyuddannede og øvrige uddannede unge Vallensbæk 8 Glostrup Høje-Taastrup Rødovre Ballerup Nyuddannede Hvidovre Kilde: DST s Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Ledige i procent af arbejdsstyrken. Selvstændige indgår ikke i arbejdsstyrken (ledige + lønmodtagere). Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet deres uddannelse i perioden medio 211 til medio 212. Ledigheden blandt nyuddannede er målt et år efter afslutningen af deres uddannelse. Ledigheden blandt øvrige uddannede er målt i oktober 213. Albertslund Brøndby Vallensbæk/ Øvrige uddannede Østdanmark Figur 2.6: Andel af uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der går i job Albertslund Vallensbæk/ Høje-Taastrup Hvidovre Glostrup Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Andel af uddannede årige unge, der er på kontanthjælp eller dagpenge i fire sammenhængende uger i 212, som er i job et halvt år senere Rødovre Ballerup Vallensbæk Brøndby 43 Østdanmark Blandt kommunerne i netværket varierer det i hvor høj grad, det lykkes at få de ledige uddannede i job. I Albertslund er det knap hver tredje af de uddannede unge, der går i job, mens det i en række af de øvrige kommuner er over 4 pct. af de uddannede unge, jf. figur 2.6. I Østdanmark generelt er det 43 pct. af de ledige uddannede unge, der går i job. 12

16 2.6. Sammenfatning Nedenfor sammenfattes de væsentligste pointer om udviklingen i og indsatsen for de unge på offentlige forsørgelse i de 9 kommuner i netværket. Rammerne for og resultaterne af ungeindsatsen i kommunerne i netværket: Alle kommunerne i netværket, bortset fra Vallensbæk, har et højere forsørgelsestryk blandt unge end niveauet i Østdanmark. I Hvidovre, Rødovre, Ballerup og Albertslund udgør de årige den største andel i de øvrige kommuner og i Østdanmark som helhed udgør de årige den største andel. Unge på uddannelseshjælp forventes at udgøre en stor andel af målgruppen i mange af kommunerne i netværket. Kommunerne i netværket varierer mht. andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp. I Rødovre, Glostrup og Brøndby er det pct., mens det i Østdanmark er pct. Relativt få af de unge på kontanthjælp og dagpenge kommer i gang med en uddannelse. Det gælder især i Glostrup og Vallensbæk/. Kommunerne i netværket har derfor et potentiale for at øge andelen af unge, der går i uddannelse. Mange unge frafalder fortsat deres uddannelse. Frafaldet er størst på de forberedende uddannelser. I Hvidovre og Vallensbæk frafalder over halvdelen af de unge deres forberedende uddannelse. Der er generelt højere ledighed blandt nyuddannede end blandt øvrige uddannede unge. De fleste kommuner i netværket har en højere ledighed blandt nyuddannede end gennemsnittet for Østdanmark. Perspektiver for indsatsen i kommunerne i netværket: Alle kommunerne i netværket har en udfordring i forhold til at få flere ufaglærte unge på offentlig forsørgelse i uddannelse. Flere kommuner har et højt frafald fra de påbegyndte uddannelser. Det peger på, at der er potentialer i at styrke uddannelsesvejledningen for de offentligt forsørgede unge, så flere vælger rigtigt, og færre frafalder deres uddannelse. Samtidig kan aktørerne i ungeindsatsen med fordel samarbejde om at styrke fastholdelsesindsatsen yderligere. Unge der ikke er uddannelsesparate skal gøres klar til uddannelse, bl.a. via FVU, mentor og brobygningsforløb. Nogle unge i kommunerne i netværket får lange forløb på kontanthjælp i en tidlig alder. Det er derfor centralt, at de kommunale forvaltninger identificerer og møder gruppen af 18-års debutanter med en tværfaglig indsats både før og efter de kommer ind i kontanthjælpssystemet. En del nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal derfor understøtte denne gruppe i at komme i job. 13

17 3. Der skal færre på førtidspension Ministerens andet mål for 214 er at reducere tilgangen af borgere til førtidspension: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension "Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3.1. Færre modtager førtidspension I 213 har kommunerne været i gang med at implementere reformen af førtidspension og fleksjob, der sigter på at give udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilgangen til førtidspension er faldet i de seneste år, og reformen har betydet, at tilkendelsen af førtidspension er faldet yderligere i stort set alle de østdanske kommuner. Der er dog variation i tilkendelsesniveauet i de enkelte kommuner i netværket, jf. figur 3.1. Flere kommuner i netværket får aktuelt flere nye førtidspensionister end gennemsnittet i Østdanmark (,18 pct. af befolkningen). Især Hvidovre, Rødovre og Brøndby har en høj tilgang til førtidspension. I Glostrup, Vallensbæk/ og Høje-Taastrup overgår der årligt en mindre andel af befolkningen til førtidspension end i Østdanmark som helhed. Figur 3.1: Tilgang til førtidspension i pct. af årige, årsperioden januar december 213 Figur 3.2: Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der modtager førtidspension, december 213 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger De fleste kommuner i netværket har en relativt høj andel borgere på førtidspension. Der er dog færre borgere i Glostrup og Vallensbæk/, der modtager førtidspension end i Østdanmark (5,5 pct.), jf. figur

18 3.2. Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension Tilkendelserne til førtidspension efter reformen viser en ændret sammensætning af diagnoser som baggrund for tilkendelserne end tidligere 8. Knap halvdelen af tilkendelserne i Østdanmark skyldes kræft og hjerte- og karsygdomme, der udgør en større andel end tidligere, mens psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet udgør en mindre andel af tilkendelserne end tidligere. Ændringen i sammensætningen af diagnoser kan afspejle, at borgere med behov for førtidspension fortsat tilkendes førtidspension, mens flere borgere med andre lidelser skal have en rehabiliterende indsats frem for førtidspension. I de enkelte kommuner i netværket er der forskelle i diagnoserne, jf. figur 3.3. I de fleste af kommunerne sker ca. halvdelen af tilkendelserne til førtidspension på baggrund af kræftdiagnoser og hjerte- og karsygdomme ( anden sygdom ). I Albertslund er en stor andel af tilkendelserne baseret på psykiske lidelser. Det skal dog bemærkes, at der er tale om få personer i de enkelte kommuner. Figur 3.3: Nytilgangen til førtidspension, fordelt efter diagnose 1. kvt.-4. kvt Øvrige diagnoser Anden sygdom Bevægeapparatsygdomme Psykiske lidelser Glostrup Ballerup Høje-Taastrup Vallensbæk/ Vallensbæk Hvidovre Albertslund Kilde: Tal fra Ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Nytilgang efter 213-ordningen. Anden sygdom er kræft, hjertekarsygdomme og sygdomme i nervesystemet og åndedrætsorganer. Øvrige diagnoser er blandt andet medfødte misdannelser, vold, ulykker og sociale indikationer. Bemærk det lave antal observationer i flere af kommunerne. Rødovre Brøndby Østdanmark Det nye mønster i diagnoserne til grund for tilkendelserne hænger sammen med, at en større andel af førtidspensionisterne i Østdanmark kommer fra sygedagpenge. Derudover tilkendes førtidspension i højere grad til personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i relativt kort tid 9. Figur 3.4: Tilgangen til førtidspension, fordelt på forudgående ydelse Øvrige Selvforsørgende Fleksjob og ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp Glostrup Ballerup Høje-Taastrup Vallensbæk/ Vallensbæk Hvidovre Albertslund Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden april-november 213. Tidspunktet for tilgangen i DREAM er baseret på ydelsesstart og adskiller sig derfor fra Ankestyrelsens opgørelser af tilkendelser til førtidspension, som anvender det forudgående tilkendelsestidspunkt. Rødovre Brøndby Østdanmark Figur 3.5: Tilgangen til førtidspension, fordelt på varighed af uafbrudt offentlig forsørgelse Glostrup Ballerup Høje-Taastrup Vallensbæk/ Vallensbæk Hvidovre Albertslund Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden april-november 213. Tidspunktet for tilgangen i DREAM er baseret på ydelsesstart og adskiller sig derfor fra Ankestyrelsens opgørelser af tilkendelser til førtidspension, som anvender det forudgående tilkendelsestidspunkt. Rødovre Brøndby Østdanmark Over 6 år 4-6 år 2-4 år -2 år 8 Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 215, januar Kilde: Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 215, januar

19 I de fleste af kommunerne i netværket kommer en større andel af førtidspensionisterne fra sygedagpenge end i Østdanmark (33 pct.). Det gælder Glostrup, Ballerup, Vallensbæk/, Hvidovre og Brøndby, jf. figur 3.4. Derudover er det kendetegnende for kommunerne i netværket, at andelen af nye førtidspensionister, der har modtaget offentlig forsørgelse i relativt kort tid, varierer i de forskellige kommuner, jf. figur Etableringen af ressourceforløb er begrænset Alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv og tværfaglig indsats, bl.a. i form af ressourceforløb. Men oprettelsen af ressourceforløb er meget begrænset i Østdanmark i 213, og det gælder også for kommunerne i netværket. Figur 3.6: Antal ressourceforløb og antal ressourceforløb ift. antallet af modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp match 2 og 3, dec. 213 I Vallensbæk/ (4,5 pct.) er der etableret flere ressourceforløb i forhold til antallet af borgere i risikogruppen for ressourceforløb end i de øvrige kommuner i netværket og Østdanmark generelt (,9 pct.). I Ballerup og Rødovre er der etableret relativt færrest ressourceforløb, jf. figur 3.6. Den begrænsede tilgang til ressourceforløb skal ses i lyset af, at det er en omfattende reform, og kommunerne fortsat er i en implementeringsfase. En af de helt centrale udfordringer for indsatsen i 214 og 215 bliver der- Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger for at styrke mulighederne for etablering af ressourceforløb eller sikre en tilsvarende tværfaglig indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere Mange udsatte borgere har passive forløb Det lave antal ressourceforløb og faldet i tilkendelsen til førtidspension indebærer en risiko for, at de mest udsatte borgere får passive forløb på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse uden en tilstrækkelig aktiv og tværfaglig indsats. På den baggrund er det en udfordring, at mange af de mest udsatte borgere i Østdanmark og i kommunerne i netværket ikke modtager en aktiv indsats efter LAB-Loven. Der kan dog være iværksat sociale eller sundhedsrettede tilbud. I de enkelte kommuner i netværket er Tabel 3.1: Andel af udsatte midlertidigt offentligt forsørgede, der ikke har modtaget et tilbud efter LABloven det seneste år, november 213 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse I alt Passiv I alt Passiv I alt Passiv Glostrup % 24 29% 28 36% Ballerup 7 44% 38 55% 88 33% Høje-Taastrup % 43 37% 43 44% Vallensbæk/ 479 4% 17 71% 37 46% % 15 73% 24 38% Vallensbæk 84 44% 2 5% 13 62% Hvidovre % 47 4% 89 27% Albertslund % 8 37% 6 35% Rødovre 79 37% 31 13% 61 28% Brøndby % 12 5% 46 33% Østdanmark % % % Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgørelsen omfatter ikke-jobklare modtagere af kontanthjælp og ledighedsydelse med over 1 års uafbrudt forsørgelse og alle sygedagpengemodtagere med over 1 års uafbrudte sygedagpenge, ekskl. sygedagpengemodtagere med delvis raskmelding i forløbet. Der er målt på eventuel deltagelse i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik (dvs. vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskudsforløb). 16