Årsredegørelse til Det Rådgivende Praksisudvalg

Transkript

1 Ankestyrelsens årsredegørelse Årsredegørelse til Det Rådgivende Praksisudvalg Årsredegørelse for 2014

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning Styrelseschefens forord Arbejdet i Det Rådgivende Praksisudvalg 5 2 Kort beskrivelse af behandlingen af klager over kommunale afgørelser 6 3 Det praksiskoordinerende arbejde Det praksiskoordinerende udvalg Resume af praksisudvalgets drøftelser i Principafgørelser Praksisundersøgelser Juridisk hotline for kommunerne Nøgletal og benchmarking af kommunerne Andre praksiskoordinerende aktiviteter Fremadrettede indsatsområder 20 4 Tema: Ankestyrelsens vejledningsforløb på sygedagpengeområdet Vejledningsmødernes indhold Hvordan blev kommunerne udvalgt? Hvorfor er vejledningsmøder vigtige? Evaluering af projektet 22 5 Tema: De nye socialtilsyn og Ankestyrelsens rolle Nye regler om godkendelse og driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud Indsats og aktiviteter i det første år Behandling af klagesager Der er fortsat brug for vejledning 25 6 Tema: Kvalitetsindsatsen i Ankestyrelsen Interne undervisningsforløb i Ankestyrelsen Kvalitetsmåling og resultatkontrakt Forvaltningsretsnetværk Vejledninger til sagsbehandlere, der arbejder med social- og beskæftigelsessager 27 7 Statistik Sammenfatning Udvikling i perioden Bilag 39 9 Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 47

3 2 Titel Udgiver Ankestyrelsen, april 2015 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside

4 3 1 Indledning 1.1 Styrelseschefens forord Den 1. juli 2013 blev sagsbehandlingen af klager over kommunernes afgørelser på socialog beskæftigelsesområdet samlet i Ankestyrelsen. Det indgik i lovforslaget om ankereformen, at Ankestyrelsen hvert år skal udarbejde en redegørelse til det Rådgivende Praksisudvalg om sagsbehandlingen på det kommunale område og vores øvrige praksiskoordinerende arbejde. Denne publikation, der således er den første af disse årlige redegørelser, er også en god anledning til at beskrive, hvordan sagsbehandlingen af kommunale klagesager foregår efter ankereformen, og hvordan Ankestyrelsen mere bredt arbejder med opfølgning og rådgivning over for kommunerne. Implementeringen af reformen i 2013 med samling af medarbejdere fra de fem tidligere nævn og opbygning af en ny organisation mv. har været en stor opgave. Samtidig overtog Ankestyrelsen godt sager, som verserede i de hidtidige social- og beskæftigelsesankenævn. Disse sager blev alle behandlet og afsluttet inden udgangen af juni Der har været stor fokus på Ankestyrelsens sagsbehandlingstider. Styrelsen øgede i løbet af 2014 sagsproduktionen, og der blev afgjort væsentligt flere sager, end der kom ind. Ved udgangen af 2014 var sagsbehandlingen derfor nedbragt til under 6 måneder, og her medio 2015 er sagsbehandlingstiden 4,1 måned. Ambitionen er at opnå en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 3 måneder medio Ud over den konkrete sagsbehandling har Ankestyrelsen en lovbunden opgave med at følge kommunernes praksis og vejlede kommunerne. Her har ankereformen bidraget til, at Ankestyrelsen nu får en stor viden om kommunernes praksis direkte fra vores sagsbehandling, og vi kan hurtigere følge op med fx principafgørelser i forhold til ny lovgivning. Vi har også oplevet en stor interesse fra kommunerne for de løbende opgørelser over, hvor mange sager der bliver omgjort i de enkelte kommuner. I forhold til det praksiskoordinerede arbejde er det vigtigt at målrette indsatsen i forhold til sagsbehandlere og de ledelsesmæssige niveauer i kommunerne, ligesom der kan være store forskelle på de udfordringer, der er på de enkelte lovområder. I forhold til tilrettelæggelsen af det praksiskoordinerende arbejde er vi derfor meget afhængige af råd og tilbagemeldinger fra vores brugere og Det Rådgivende Praksisudvalg. Thorkil Juul, Styrelseschef Ankestyrelsen

5 4 Boks 1. Kort om Ankestyrelsen Ankestyrelsen er en administrativ myndighed, der blandt andet afgør klagesager om: - Kommunernes afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område - Afgørelser i Udbetaling Danmark om sociale ydelser - Afgørelser på børne- og familieretsområderne - Sager om arbejdsskader og arbejdsmiljø - Ligebehandlingssager - Sager om arbejdsløshedsforsikring. Ankestyrelsen leverer herunder også sekretariatsbistand til seks selvstændige nævn og et udvalg. Det er Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Arbejdsmiljøklagenævnet, Adoptionsnævnet, Ligebehandlingsnævnet, Klagenævnet for Specialundervisning, Psykolognævnet og Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. På det familieretlige område agerer Ankestyrelsen på ministerens vegne, men på øvrige områder er Ankestyrelsens behandling og afgørelser af sager uafhængig af instrukser eller udtalelser fra myndigheder eller andre og minder med andre ord om en domstol for klager. Ankestyrelsen er også ansvarlig for at koordinere kommunernes praksis på social- og beskæftigelsesområdet. Det gør vi blandt andet ved at udsende principafgørelser, lave undersøgelser af kommunernes sagsbehandling og praksis, yde rådgivning til kommunerne og tilbyde undervisning. Ankestyrelsen følger også udviklingen på social- og beskæftigelsesområdet. Det sker blandt andet gennem indsamling af statistik og udarbejdelse af analyser baseret på registerdata. I 2014 afgjorde vi i alt godt klagesager. Styrelsen har afdelinger i København og Aalborg, og der er i alt ansat omkring 600 medarbejdere. Hovedparten af vores opgaver er knyttet til lovgivning og områder under Social- og Indenrigsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet. Efter ministerieomdannelserne medio 2015 er en del af opgaverne dog nu også knyttet til navnlig Sundheds- og Ældreministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Organisatorisk er Ankestyrelsen en styrelse under Social- og Indenrigsministeriet.

6 5 1.2 Arbejdet i Det Rådgivende Praksisudvalg Det Rådgivende Praksisudvalg har fra starten fulgt implementeringen af ankereformen og udvalget har bistået med at udsende et orienteringsbrev til en række organisationer og foreninger om sagsbehandlingstiderne, og hvad Ankestyrelsen har gjort for at opnå en kortere sagsbehandlingstid. Udvalget har haft lejlighed til at drøfte kriterier for udvælgelse af de sager, der skal forelægges for beskikkede medlemmer og Beskæftigelsesudvalget. Efter drøftelse med udvalget er disse sager blevet udvalgt, så de bredt dækker de sagstyper, som Ankestyrelsen behandler, og sagerne samles, så de beskikkede medlemmer får forelagt en samling af samme sagstype eller temaer. Udvalget har også haft drøftelser af Ankestyrelsens kvalitetsmålinger og mulige temaer for fremtidige praksisundersøgelser. Udvalget har i den forbindelse fremlagt en række forslag til undersøgelser, herunder undersøgelser om sygedagpengeområdet, fleksjob og flytning af borgere i botilbud. Nogle af disse emner bliver belyst af igangværende praksisundersøgelser, og andre af emnerne vil indgå i kommende prioriteringer af hvilke undersøgelser, der skal igangsættes. Boks 2. Det Praksiskoordinerende udvalg Det praksiskoordinerende udvalg I henhold til retssikkerhedsloven har Ankestyrelsen nedsat et centralt rådgivende praksisudvalg. Det følger og rådgiver Ankestyrelsen om koordinering af kommunernes praksis. Udvalget skal desuden rådgive Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de klagesager, der bliver udtaget til behandling med deltagelse af beskikkede medlemmer, ligesom Ankestyrelsen en gang årligt skal udarbejde en redegørelse til udvalget om sagsbehandlingen af klagesager på det kommunale område. Styrelseschefen for Ankestyrelsen er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Danske Handicaporganisationer. Medlemmer af Det Rådgivende Praksisudvalg medio 2015: Styrelseschef i Ankestyrelsen Thorkil Juul(formand) Konsulent Sara Glahder Lindberg, Kommunernes Landsforening (KL) Chefkonsulent Henning Gade, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Konsulent Christian Sølyst, Landsorganisationen i Danmark (LO) Konsulent Jette Høy, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Landsformand for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, Danske Handicaporganisationer (DH)

7 6 2 Kort beskrivelse af behandlingen af klager over kommunale afgørelser Ankereformen Ankereformen trådte i kraft den 1. juli Med reformen blev behandlingen af alle klager over kommunernes afgørelser på det sociale- og beskæftigelsesmæssige område samlet i Ankestyrelsen. Før reformen blev klagesagerne afgjort af de regionale nævn, der blev sekretariatsbetjent af de daværende fem regionale statsforvaltninger. Der var i hver region nedsat et socialt nævn og et beskæftigelsesankenævn. De sociale nævn var ankeinstans på det sociale område, mens sager om den beskæftigelsesmæssige lovgivning hørte til beskæftigelsesankenævnene. Blev der klaget over nævnenes afgørelser, kunne Ankestyrelsen optage nævnenes afgørelser til behandling, hvis styrelsen skønnede, at sagen var af generel eller principiel betydning. Formålet med ankereformen var at effektivisere sagsbehandlingen og sikre en mere ensartet praksis på tværs af landet. Reformen har også sikret, at principielle sager bliver behandlet hurtigere, idet Ankestyrelsen nu ikke længere skal afvente en afgørelse i nævnene for eksempel i forbindelse med ny lovgivning. Med reformen blev klagesagsbehandlingen samlet i Ankestyrelsen, og de regionale sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene blev nedlagt. I Ankestyrelsen afgøres hovedparten af de kommunale klagesager administrativt under styrelseschefens ansvar. Beskikkede medlemmer og Beskæftigelsesudvalget (se boks 3) indgår dog fortsat ved afgørelse af principielle sager og et vist antal udvalgte sager. Hvor mange klager I 2014 blev der indgivet godt klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Tallet skal ses i lyset af, at kommunerne hvert år træffer flere hundrede tusinder afgørelser. Der er ingen samlet opgørelse af, hvor mange afgørelser kommunerne træffer i alt, men til illustration kan man for eksempel se på sygedagpengeområdet. Cirka personer modtager årligt sygedagpenge, og Ankestyrelsen modtager omkring klager hvert år over kommunernes afgørelser på området. I afsnit 7 er nærmere redegjort for udviklingen i antallet af klagesager.

8 7 Hvordan forløber en klagesag i kommunen Hvis en borger ønsker at klage over en kommunes afgørelse i en sag på social- eller beskæftigelsesområdet, skal borgeren klage mundtligt eller skriftligt til kommunen. Der skal normalt klages senest fire uger efter, at borgeren har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen har herefter pligt til at se på sagen igen og vurdere, om borgeren kan få helt eller delvist medhold i sin klage (genvurdere sagen). Kommunen kan fastholde sin tidligere afgørelse eller træffe en ny afgørelse inden for fire uger. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen borgerens klage og kommunens begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsen. Derefter tager Ankestyrelsen stilling til kommunens afgørelse. Behandlingen i Ankestyrelsen Når Ankestyrelsen modtager en klage, der bliver behandlet uden deltagelse af beskikkede medlemmer, jf. nedenfor, læser en sagsbehandler alt materiale igennem og overvejer, hvordan styrelsen skal vurdere klagen. Hvis kommunen har indsamlet de nødvendige oplysninger, bliver den afgjort på baggrund af det materiale, som foreligger. Ankestyrelsens afgørelser i klagesager er efter retssikkerhedsloven opdelt i: 1) afvisning/bortfald hvis der for eksempel er klaget for sent 2) hjemvisning, 3) ændring eller 4) stadfæstelse En stadfæstelse vil sige, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Ved en hjemvisning bliver sagen sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen igen. Det kan være fordi, der har været alvorlige sagsbehandlingsfejl. Ankestyrelsen kan også vurdere, at der mangler oplysninger, som kommunen skal indhente og vurdere. Kommunen kan dog godt nå frem til samme afgørelse som i første omgang, når de nye oplysninger er indhentet. Hvis Ankestyrelsen ændrer en kommunes afgørelse, så får klageren helt eller delvist medhold. Som oftest vil kommunen have mulighed for at effektuere/gennemføre Ankestyrelsens afgørelse med det samme, men i nogle sager vil kommunen skulle gennemføre en ny sagsbehandling. For eksempel, hvis kommunen skal tage stilling til hvilken konkret støtte, der skal ydes. Som det fremgår af afsnit 7, ændrede Ankestyrelsen i ,5 procent af de behandlede klagesager på det kommunale område og 12,9 procent blev hjemvist. Ankestyrelsen omgjorde dermed i alt 24,4 procent af de behandlede sager.

9 8 Organiseringen i Ankestyrelsen I foråret 2013, inden Ankestyrelsen overtog ansvaret for de sociale nævns og beskæftigelsesankenævnenes sager, gennemførte Ankestyrelsen et projekt, der kortlagde sagsgangen i de daværende regionale statsforvaltninger. Det fremgik af kortlægningen, at de enkelte regionale statsforvaltninger havde tilrettelagt egne sagsgange. Det betød blandt andet forskellige sagsbehandlingstider og uensartet kvalitet i afgørelserne. Behandlingen af en konkret sag med samme problemstilling kunne således inden for lovgivningens rammer variere afhængigt af borgers bopæl. For at undgå variationerne i de hidtidige arbejdsgange valgte Ankestyrelsen i forbindelse med ankereformen i 2013 at opbygge organiseringen på området ud fra en høj grad af specialisering. Det skete også for at sikre den bedste udnyttelse af ressourcerne. Klagerne over kommunernes afgørelser på det sociale- og beskæftigelsesmæssige område bliver nu behandlet af fire kontorer i Ankestyrelsens Socialafdeling, fire kontorer i Beskæftigelsesafdelingen og et kontor i Børne- og Familieafdelingen. Hvert kontor har et eller flere specialer. Som udgangspunkt behandler et kontor for eksempel alle sygedagpengesager, alle førtidspensionssager eller alle sager om enkeltydelser. Inden for kontoret kan der være en yderligere specialisering. Denne organisering skal sikre ensartet kvalitet i afgørelserne. Beskikkede medvirker i behandling af op til sager For at bevare lægmandselementet og de beskikkede medlemmers indsigt i og indflydelse på behandlingen af kommunale sager, blev der i forbindelse med ankereformen indført en ordning, så beskikkede medlemmer og Beskæftigelsesudvalget ud over behandling af principelle sager også deltager i behandlingen af op til klagesager på det kommunale område. Omkring 800 sager bliver forelagt ved skriftlig votering, og omkring 400 sager bliver mødebehandlet. Efter anbefaling fra Det Rådgivende Praksisudvalg er sagerne i første omgang udvalgt, så de bredt dækker de sagstyper, Ankestyrelsen behandler. Sagerne bliver samlet, så de beskikkede medlemmer får forelagt en samling af samme sagstype eller temaer. Sagerne bliver forelagt med en sagsgennemgang, udkast til afgørelse og relevante akter fra sagen. Til brug for drøftelse af sagerne på temaankemøderne skriver Ankestyrelsen et notat eller et fælles afsnit i sagsgennemgangen om det tema, som sagerne har fælles, den anvendte praksis, samt de overvejelser, som generelt gør sig gældende i sagerne. Der er desuden nogle få specifikke bemærkninger om den enkelte sag. Denne udvælgelsesmetode giver de beskikkede medlemmer og Beskæftigelsesudvalget et indblik i Ankestyrelsens praksis og mulighed for at påvirke denne. Samtidig får de en fornemmelse af nuancerne i praksis og de elementer, der indgår i vurdering af sagerne. Herudover får Ankestyrelsen systematisk feedback fra deltagerne på ankemøderne. Den

10 9 tematiserede udvælgelse giver samtidig mulighed for at sikre fælles forståelse blandt sagsbehandlerne af Ankestyrelsens praksis og sagsbehandling. Principafgørelser Ankestyrelsen udsender og offentliggør visse afgørelser i anonymiseret form som principafgørelser. En principafgørelse er en bindende retskilde, som kommuner og øvrige underinstanser skal anvende ved afgørelser i tilsvarende sager. Ankestyrelsen vurderer, om en afgørelse er så principiel eller generel, at den er egnet til at blive offentliggjort som en principafgørelse. På det sociale område bliver principafgørelserne afgjort på et ankemøde med deltagelse af beskikkede medlemmer. Sagerne på beskæftigelsesområdet bliver behandlet på møde i Beskæftigelsesudvalget. Ankestyrelsen har i 2014 behandlet 135 sager principielt på det kommunale område, heraf 85 på det sociale område og 44 på beskæftigelsesområdet. Boks 3. Beskikkede medlemmer og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg Beskikkede medlemmer på det sociale område Socialministeren udpeger de beskikkede medlemmer for fire år ad gangen efter indstilling fra følgende organisationer: LO - Landsorganisationen i Danmark FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd DA - Dansk Arbejdsgiverforening DH - Danske Handicaporganisationer KL - Kommunernes Landsforening På det sociale- og beskæftigelsesmæssige område deltager de beskikkede som lægmænd / lægdommere i ankemøder og ikke som partsrepræsentanter. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet i kommunerne, Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring (CKA), a-kasser og uddannelsesinstitutioner. Afgørelser af klagesagerne bliver truffet på møder med beskikkede medlemmer fra KL, LO, DA og på visse områder DH og Undervisningsministeriet. Alle er udpeget af beskæftigelsesministeren., Udbetaling Danmark, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og jobcentre. Desuden træffer udvalget også afgørelser i sager som 1. instans. Afgørelser af klagesagerne bliver truffet på møder med beskikkede deltagere fra KL, LO, DA og på vine og undervisningsministeriet. Alle er udpeget af beskæftigelsesministeren

11 10 3 Det praksiskoordinerende arbejde En af Ankestyrelsens kerneopgaver er at sikre ensartede og korrekte afgørelser for alle borgere. Ud over behandlingen af klager fra borgere bidrager Ankestyrelsen til koordinering af kommunernes praksis ved for eksempel: At udsende principafgørelser i sager med principiel eller generel betydning for tilsvarende sager. Principafgørelserne er bindende retskilder for de myndigheder, der træffer afgørelser på det social- og beskæftigelsesretlige område. At give konkret vejledning til kommunerne som vejledninger, telefonisk rådgivning, undervisningstilbud og temamøder At foretage praksisundersøgelser og andre undersøgelser af kommunernes sagsbehandling på udvalgte lovområder At bidrage til benchmarking af kommunerne via nøgletal og statistik I dette afsnit beskrives rammerne for dette arbejde nærmere, og vi har samlet nogle eksempler på Ankestyrelsens praksiskoordinerede arbejde i Det praksiskoordinerende udvalg I følge retssikkerhedsloven skal Ankestyrelsen nedsætte et rådgivende praksisudvalg. Udvalgets funktioner er, at: 1) Følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen har pligt til at foretage 2) Rådgive Ankestyrelsen om kriteriet for udvælgelse af de op til klagesager, der bliver behandlet med deltagelse af beskikkede medlemmer 1 3) Rådgive om behov for særlige indsatsområder på baggrund af gennemførte kvaliltetsmålinger af de kommunale afgørelser, som Ankestyrelsen behandler som ankeinstans 4) Rådgive om generel formidling og vejledning af Ankestyrelsens praksis 1 Jf. Retssikkerhedslovens 52c, stk. 2 og 59a, stk. 3.

12 11 Styrelseschef i Ankestyrelsen, Thorkil Juul, er formand for udvalget. De øvrige medlemmer af udvalget er: Kommunernes Landsforening (KL) - konsulent Sara Glahder Lindberg Dansk Arbejdsgiverforening (DA) - chefkonsulent Henning Gade Landsorganisationen i Danmark (LO) - konsulent Christian Sølyst Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) - konsulent Jette Høy Danske Handicaporganisationer (DH) Landsformand Heidi Thamestrup, Landsforeningen Autisme Resume af praksisudvalgets drøftelser i 2014 Det praksiskoordinerende udvalg holder møder to gange om året. I 2014 har følgende temaer været på dagsordenen: 1) Status på implementering af ankereformen 2) Temaer og indhold af praksisundersøgelser på social- og beskæftigelsesområdet 3) Status for de klagesager, der udtages til behandling med deltagelse af beskikkede. 4) Ankestyrelsens kvalitetsmålinger 5) Ankestatistikken 6) Ankestyrelsens generelle praksiskoordineringsinitiativer, herunder formidlingsindsatser. I forhold til implementeringen af den forenklede klagestruktur hjalp medlemmerne af det Rådgivende Praksisudvalg i slutningen af 2013 med at formidle Ankestyrelsens orientering om status på implementeringen af ankereformen. Udvalget videreformidlede en orientering fra Ankestyrelsen til interessenter. Orienteringen blev blandt andet sendt videre til medlemmer og sagsbehandlere og andre, der efter udvalgsmedlemmernes vurdering havde interesse i emnet. Ankestyrelsen har herudover også orienteret udvalget om udviklingen i sagsbehandlingstiderne og virkningen af de tiltag, som Ankestyrelsen har iværksat. Udvalget har på møderne i 2014 drøftet Ankestyrelsens igangværende og fremtidige praksisundersøgelser. Udvalgets medlemmer har forud for møderne fremsendt oplæg med forslag til undersøgelser, som så er blevet drøftet. Nogle af forslagene har peget direkte ind i allerede planlagte undersøgelser. Udvalgets input har derfor her bidraget til kvalificering af fokus og skabt opmærksomhed om oplevede udfordringer på området - udfordringer, som er relevante at være opmærksom på i forhold til såvel praksisundersøgelser som Ankestyrelsens øvrige arbejde med behandling af klagesager. 2 Heidi Thamestrup afløste i september 2014 Thorkild Olesen

13 12 Udvalgets drøftelser og de modtagne skriftlige oplæg fra udvalgets medlemmer er derfor løbende blevet videreformidlet til de relevante fagkontorer i Ankestyrelsen. Konkret har udvalget i 2014 blandt andet drøftet behovet for at gennemføre en praksisundersøgelse på førtidspensionsområdet, herunder sagsbehandlingen i rehabiliteringsteams, og på sygedagpengeområdet. På socialområdet har der bl.a. været stillet forslag om undersøgelse af botilbudsområdet. I forhold til disse emner, som udvalget har peget på, har Ankestyrelsen i løbet af 2015 offentliggjort en praksisundersøgelse om førtidspension og en praksisundersøgelse om rehabiliteringsteams. I 2015 gennemfører Ankestyrelsen også to praksisundersøgelser på sygedagpengeområdet. Endelig har Ankestyrelsen i 2014 og 2015 gennemført en praksisundersøgelse på det specialiserede socialområde. Undersøgelsen omfatter blandt andet sager om bevilling af botilbud. Udvalget har i 2014 givet udtryk for, at det fungerer godt med den tematiserede behandling af sager, som forelægges de beskikkede. Udvalget gav udtryk for, at de tematiserede sager er ledsaget af en god skriftlig fremstilling af området, og at det giver et godt overblik at se flere sager om samme emne på én gang. Udvalget fik på mødet i september 2014 forelagt resultatet af Ankestyrelsens egen kvalitetsmåling af sagerne. Kvalitetsmålingen var i 2014 påvirket af fusionen med nævnene, hvor ophobningen af sager førte til manglende bekræftelse af modtagelse af nogle sager. Hvis kvalitetstallet renses herfor, var Ankestyrelsens kvalitetstal i 2014 på den rent juridiske del imidlertid lidt højere end kontraktsmålet. Ankestyrelsen har i 2014 arbejdet med at udvikle en ny metode til kvalitetsmåling. Denne metode skal bruges fra 2015, og den nye kvalitetsmåling vil også omfatte sager på det kommunale område. Udvalget fik på september mødet forelagt ankestatistikken for 1. halvår Udvalget blev samtidig orienteret om den halvårlige statistik, som Ankestyrelsen fra 2014 udsender til hver enkelt kommune. Ankestyrelsens øvrige praksiskoordinerende opgaver blev også drøftet på møderne i Der blev blandt andet orienteret om Ankestyrelsens dialogmøde på sygedagpengeområdet. Her var otte kommuner inviteret til en dialog om sygedagpengelovens 7 og 27. Se beskrivelsen heraf i afsnit 4.

14 Principafgørelser Ankestyrelsen udsender og offentliggør visse afgørelser i anonymiseret form som principafgørelser. En principafgørelse er en bindende retskilde, som kommuner og øvrige underinstanser fremover skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager. Ankestyrelsen vurderer, om en afgørelse er så principiel eller generel, at den skal udsendes som en principafgørelse. En sag er eksempelvis egnet, hvis det fremgår af sagen, at der er tvivl om, hvorvidt en lovregel er rigtigt anvendt. Der er typisk også behov for at præcisere praksis på et nyt lovområde. Begrebet "principiel eller generel" findes i retssikkerhedslovens 52 c. I praksis er der lidt flydende overgang mellem, om en sag er principiel eller generel. Overordnet kan man sige, at sagen skal være så generel, at den kan bruges som vejledning for senere afgørelser. Parterne i sagen bliver ikke informeret om, at deres sag bliver offentliggjort som en principafgørelse, da det sker i anonymiseret form. Alle principafgørelser er offentlige og kan ses i Ankestyrelsens principdatabase. Ankestyrelsen udsender jævnligt de seneste principafgørelser via nyhedsmail. Ankestyrelsens kontorer afgør, hvilke sager der er egnet til principiel behandling. Inden sagen behandles og afgøres på et ankemøde eller på et møde i Beskæftigelsesudvalget, har Ankestyrelsen sørget for at inddrage synspunkter fra alle relevante afdelinger i Ankestyrelsen. På den måde sikrer sagsbehandlingen ensartethed, koordination og vidensdeling på tværs af Ankestyrelsen.

15 Praksisundersøgelser Hvad er en praksisundersøgelse? Ankestyrelsen gennemfører løbende en række praksisundersøgelser af kommunernes sagsbehandling på det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Undersøgelserne gennemføres som led i Ankestyrelsens pligt til at sikre, at kommunerne træffer korrekte afgørelser. Ankestyrelsens grundlag for at gennemføre praksisundersøgelser og ret til at indhente konkrete afgørelser til undersøgelserne findes i retssikkerhedslovens 76 og 79. Retssikkerhedslovens 76 beskriver Ankestyrelsens pligt til at koordinere og følge praksis i kommuner og jobcentre samt vejlede om praksis. Det følger herefter af lovens 79, at Ankestyrelsen som led i sine opgaver efter 76 kan indhente konkrete sager fra kommunerne til gennemsyn. Praksisundersøgelser er stikprøveundersøgelser af kommunernes afgørelser og konkrete sagsbehandling inden for et bestemt emne og lovgrundlag. Undersøgelserne belyser den konkrete praksis i enkeltsager hos et tilfældigt udvalgt antal kommuner. En praksisundersøgelse vil typisk omfatte kommuner, som repræsenterer kommuner af forskellig størrelse og geografisk beliggenhed. Hver kommune vil typisk blive bedt om at indsende 8-10 konkrete afgørelser. De konkrete afgørelser udvælges efter nærmere beskrevne kriterier, som sikrer, at afgørelserne repræsenterer en tilfældig stikprøve. Dette sker typisk ved, at kommunerne bliver bedt om at udvælge de seneste 8-10afgørelser før en bestemt dato. Ankestyrelsen vurderer de modtagne sager ud fra et måleskema. Måleskemaet omfatter målepunkter om både de materielle (indholdsmæssige) krav (fx om borgeren er omfattet af målgruppen) og formelle krav (fx om borgeren er blevet inddraget i sagsbehandlingen), der stilles for, at sagen er korrekt behandlet og vurderet. Materiel vurdering: Afgørelsens korrekthed vurderes i forhold til regler i love og bekendtgørelser. Det sker også i forhold til den praksis, der kan udledes af Ankestyrelsens principafgørelser, af retspraksis og af vejledende udtalelser. Formalitetsvurdering: Vurdering af, om kommunen overholder de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler. Det er blandt andet regler om partshøring, aktindsigt, notatpligt, krav til begrundelse, skriftlighed og hjemmelsgrundlag samt en vurdering af retssikkerhedslovens og særlovgivningens processuelle regler og sags-

16 15 behandling om opfølgning, regler om borgerens inddragelse, helhedsvurdering og vejledning. Ankestyrelsen erklærer sig uenig i en afgørelse, hvis kommunens afgørelse ikke er i overensstemmelse med lovgivning og styrelsens praksis. Resultatet af målingen samles i en rapport. Her bliver enkelte delresultater kommenteret, sammenholdt med Ankestyrelsens praksis på området. Rapporten indeholder også en række konkrete anonymiserede sagseksempler. Praksisundersøgelserne indeholder herudover en række anbefalinger til kommunernes sagsbehandling på området. Ankestyrelsens praksisundersøgelser offentliggøres på styrelsens hjemmeside www. ast.dk og sendes via en nyhedsmail til alle kommuner og andre interesserede. De udvalgte kommuner har pligt til at behandle undersøgelsen på et møde i kommunalbestyrelsen. Undersøgelserne giver således kommunerne et dokumenteret grundlag for at forbedre kvaliteten af deres sagsbehandling og afgørelser og er med til at sikre ensartethed i behandlingen af borgerne. Ankestyrelsens praksisundersøgelser omfatter i de fleste tilfælde såvel sager, hvor kommunen har ydet hjælp, som sager, hvor kommunen har givet afslag på hjælp. Praksisundersøgelserne giver dermed en særlig mulighed for at vurdere bevillingssager, der typisk ikke bliver klaget over til Ankestyrelsen, og som styrelsen derfor ellers ikke kender til Udsendte praksisundersøgelser i 2014 Ankestyrelsen udgav i 2014 en række praksisundersøgelser. Nogle af disse er kort gennemgået nedenfor. Ankestyrelsen gennemførte også andre typer undersøgelser. Dette omfattede blandt andet undersøgelser om støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere, kommunernes behandling af sager om hjælp til tandbehandling, det danske adoptionssystem set med brugerens øjne, kommunernes indsats på området for kriminelle unge samt åbenhed i adoptions- og plejeforhold. Det er muligt at finde alle undersøgelserne på Ankestyrelsens hjemmeside.

17 16 Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsen har vurderet 139 sager fra 10 kommuner om fleksjob, de nye ressourceforløb og de tværfaglige rehabiliteringsteams. Teamene skal forud for kommunens afgørelse behandle alle sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Ankestyrelsen fandt, at kommunerne næsten altid kom frem til den rigtige vurdering i sager, hvor borgeren fik et ressourceforløb. Efter et ressourceforløb skal kommunerne lave en plan for indsatsen. Det var ikke gjort i en fjerdedel af sagerne, eller også var det ikke gjort godt nok. Herudover var der fejl i hver tredje sag om fleksjob, fordi kommunerne ikke havde undersøgt borgernes helbredsmæssige tilstand og evne til at arbejde godt nok. Ankestyrelsen anbefalede blandt andet, at kommunerne med fordel kan bruge særlige skemaer for at sikre korrekt sagsbehandling, og at de kan blive bedre til at undersøge borgernes helbred og mulighed for at arbejde, før borgeren bliver bevilget fleksjob. Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Undersøgelsen viste, at langt over halvdelen af kommunerne og plejefamilierne er tilfredse eller meget tilfredse med deres samarbejde. Praksisundersøgelsen består af fire delundersøgelser, herunder en kortlægning af antallet af plejefamilier i Danmark. Selvom de fleste er tilfredse med samarbejdet, så udtrykte både plejefamilier og kommuner, at der er plads til udvikling og forbedringer. Det er især forhandlinger om vederlag under anbringelser, der skaber konflikter i samarbejdet. Plejefamilierne oplever derudover, at mangel på informationer fra kommunen og anerkendelse af deres faglighed kan påvirke samarbejdsrelationen. Ankestyrelsen gennemgik et antal sager, hvor en kommune havde besluttet, at et barn anbragt i plejefamilie skulle flytte til et nyt anbringelsessted. Gennemgangen viste, at 61 procent af afgørelserne var truffet på et korrekt juridisk grundlag. I 39 procent af afgørelserne var enkelte eller flere lovkrav ikke fulgt. Merudgifter til voksne Ankestyrelsen vurderede 75 afgørelser om merudgifter til voksne. 15 kommuner havde indleveret sager. Nogle borgere har grundet sygdom eller handicap nedsat funktionsevne, og de kan søge kommunen om tilskud til ekstra udgifter til medicin eller til at klare hverdagsting som vask eller kørsel. Ankestyrelsen fandt fejl i næsten hver fjerde afgørelse. Det var specielt i de mere komplekse sager, hvor borgeren havde et sammensat sygdomsbillede, der var fejl. Ankestyrelsen anbefalede, at kommunerne anvender funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden for at sikre en korrekt helhedsvurdering af borgerens situation.

18 17 Kommunerne skal eksempelvis sikre sig, at en sag ikke kun bliver afgjort ud fra én diagnose, hvis der er tale om en borger med flere lidelser. Virksomhedspraktik og løntilskud Ankestyrelsen vurderede 111 sager fra 12 kommuner om bevilling af ansættelse med løntilskud eller tilbud om virksomhedspraktik. Fokus var især på de regler i lovgivningen, som skal forhindre fortrængning af ordinært ansatte. Ankestyrelsen fandt, at 42 procent af sagerne enten ville blive ændret ved en eventuel behandling i Ankestyrelsen eller hjemvist til ny behandling i kommunerne grundet manglende oplysninger. Ankestyrelsen kunne i en stor del af sagerne ikke konstatere, om de regler, der skal forhindre fortrængning af ordinært ansatte, var overholdt. Der manglede oplysninger i sagerne. Ankestyrelsen anbefalede blandt andet, at kommunerne sikrer, at sagerne oplyses tilstrækkeligt, og at blanketter til brug for virksomhedspraktik og løntilskud er tilstrækkeligt udfyldt. Kommunernes anvendelse af serviceniveauer Ankestyrelsen undersøgte, hvordan ni kommuner bruger muligheden for at fastsætte serviceniveauer og inddrage økonomiske hensyn, når de træffer afgørelser efter serviceloven om socialpædagogisk bistand og midlertidigt ophold i botilbud. Fokus var på, om der bliver foretaget en konkret vurdering af behovet for hjælp. Ankestyrelsen fandt, at kommunernes afgørelser samlet set var i overensstemmelse med regler og praksis. I størstedelen af sagerne var der foretaget en konkret individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Ankestyrelsen anbefalede blandt andet, at kommunerne i højere grad oplyser borgeren om, hvilke faktiske oplysninger der ligger til grund for afgørelsen. Ankestyrelsen anbefalede også, at kommunerne, i det omfang de anvender serviceniveauet i afgørelsen, i højere grad søger at gøre serviceniveauet tilgængeligt for borgeren. Kontanthjælp og formue Ankestyrelsen vurderede 130 sager fra 14 kommuner, hvor kommunerne havde givet afslag på kontanthjælp. Sagerne blev gennemgået for at se, om kommunernes afgørelser var i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Ankestyrelsen fandt, at 89 procent af sagerne var i overensstemmelse med regler og praksis. De resterende 11 procent ville derimod blive ændret eller hjemvist til fornyet behandling, hvis de havde været forelagt Ankestyrelsen som klagesager. Det var hovedsageligt ansøgerens formueforhold, der havde givet anledning til afslag på kontanthjælp.

19 18 Ankestyrelsen anbefalede kommunerne at sikre, at sagerne oplyses tilstrækkeligt og at være opmærksomme på, at indtægt til dækning af borgerens løbende forsørgelse ikke er formue efter 14. Et beløb til dækning af den løbende forsørgelse skulle holdes uden for formueberegningen i 14. Ankestyrelsen anbefalede også kommunerne at være opmærksomme på forskellen mellem den situation, hvor borgerne ikke havde ret til hjælp, fordi kommunen vurderede, at borgeren havde en eksisterende formue, og den situation, hvor borgerne havde ret til hjælp, fordi borgerne allerede havde brugt formuen. I den sidste situation kunne hjælpen gives mod tilbagebetaling, hvis formuen var brugt forsvarligt. 3.5 Juridisk hotline for kommunerne Ankestyrelsen indførte i marts 2012 en særlig vejledningsservice for kommunerne: Juridisk hotline. Hotlinen er et tilbud til sagsbehandlere i kommunerne om juridisk vejledning. Ankestyrelsen svarer på en henvendelse inden for to arbejdsdage. Spørgsmål til hotlinen handler især om lovområderne: Serviceloven, aktivloven, sygedagpengeloven, beskæftigelsesindsatsloven, retssikkerhedsloven og lov om social pension. Antallet af henvendelser til juridisk hotline stiger. Sammenlignet med 2013 var der i 2014 dobbelt så mange henvendelser. I 2014 modtog Ankestyrelsen ca henvendelser til juridisk hotline. Spørgsmål til hotlinen sendes via en kontaktformular på Ankestyrelsens hjemmeside. Spørgsmål til juridisk hotline er meget forskellige. Der er flest spørgsmål på servicelovens område. Der er her mange spørgsmål om merudgiftsydelse til både børn og voksne. Beskæftigelsesområdet, herunder kontanthjælpsområdet, giver også anledning til mange spørgsmål. Endelig bliver der også spurgt en del til retssikkerhedslovens regler om handlekommune og mellemkommunal refusion. Ankestyrelsens juridiske hotline kan ikke besvare alle spørgsmål. Ankestyrelsen udvælger spørgsmål ud fra om de har aktualitet, om spørgsmålene vedrører uklarheder i regler eller praksis og om spørgsmålet har en vejledningsmæssig værdi for andre kommuner. Kriterierne for besvarelse kan læses på hjemmesiden. Hvis et spørgsmål ikke besvares i juridisk hotline, kan spørgeren altid kontakte Ankestyrelsen på anden vis og få vejledning. Siden slutningen af 2012 er spørgsmål og svar fra juridisk hotline løbende blevet offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside, da spørgsmålene ofte også har vejledningsværdi for andre kommunale sagsbehandlere. I takt med at Ankestyrelsen modtager flere spørgsmål, har styrelsen også offentliggjort flere svar. Ved udgangen af 2014 havde Ankestyrelsen offentliggjort godt 300 spørgsmål og svar. Ankestyrelsen arbejder på at offentliggøre flere spørgsmål og svar, og vi forventer at lancere en database for spørgsmål og svar medio 2015.

20 Nøgletal og benchmarking af kommunerne Hvert kvartal offentliggør Ankestyrelsen en ankestatistik. Den viser antallet af afgjorte sager på hvert lovområde og udfaldet heraf opdelt på kommuner. Fra 2014 har Ankestyrelsen også sendt en halvårsrapport til hver enkelt kommune. I rapporten kan kommunen se hovedtallene for antallet af klagesager og omgørelsesprocenten sammenlignet med landsgennemsnittet. I mange kommuner bliver denne rapport forelagt kommunalbestyrelsen eller de relevante udvalg. På Ankestyrelsens hjemmeside kan kommunerne og alle andre trække en række mere detaljerede opgørelser af sagstallet og omgørelsesprocenten for de enkelte sagsområder. Ankestyrelsen gennemførte i efteråret 2014 en undersøgelse af, hvordan styrelsens ankestatistikker bliver brugt i kommunerne. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti kommuner benytter statistikkerne til at følge udviklingen i kommunens egne afgørelser, og otte ud af ti kommuner anvender statistikkerne til at sætte fokus på, om der er behov for at målrette initiativer i forhold til kommunens sagsbehandling. 3.7 Andre praksiskoordinerende aktiviteter Foruden de beskrevne praksiskoordinerende aktiviteter udsender Ankestyrelsen løbende faglige nyhedsbreve med artikler om blandt andet undersøgelser, afgørelser og statistik. Det gælder fx nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen, der handler om principielle afgørelser, juridiske forhold, lovgivningsarbejde, udviklingstendenser og nyheder på styrelsens forskellige arbejdsområder. Der er desuden artikler og kommentarer til domstolsafgørelser. Der er godt brugere, der abonnerer på Ankestyrelsens nyhedsbreve (oktober 2014). Interesserede kan tilmelde eller afmelde sig som abonnenter på Ankestyrelsens hjemmeside. En undersøgelse fra efteråret 2014 viser, at 7 ud af 10 kommuner vurderer, at der generelt er kendskab til nyhedsbrevene (71 procent).

21 Fremadrettede indsatsområder Formen for det praksiskoordinerende arbejde bliver løbende udviklet, og Ankestyrelsen vil i 2015 afholde to regionale eller landsdækkende faglige temamøder på henholdsvis beskæftigelses- og socialområdet. Ankestyrelsen har udvalgt temaerne for disse ud fra undersøgelser af kommunernes praksis, styrelsens viden fra sagsbehandlingen og oplysninger i ankestatistikken. Der har særligt været fokus på områder, hvor kommunerne vurderes at have særlige udfordringer i sagsbehandlingen. Ankestyrelsen har i februar 2015 afholdt et større temamøde om kontanthjælp og anvendelse af sanktioner for 100 kommunale ledere og medarbejdere. Ankestyrelsen vil i 2015 også gennemføre to målrettede vejledningsforløb for 5-10 kommuner, der på et udvalgt område inden for beskæftigelses- og/eller socialområdet vurderes at have særlige udfordringer i sagsbehandlingen. Der vil være mulighed for opfølgende dialog og undervisning i Konceptet er udviklet i 2014, hvor Ankestyrelsen i august 2014 afholdt vejledningsmøde om sygedagpengereglerne med otte kommuner. Se også afsnit 4. Ankestyrelsen oplever en generel efterspørgsel efter faglige juridiske grundkurser, hvor styrelsen formidler viden ud fra sin omfattende viden om lovgivning og praksis. Ankestyrelsen har derfor besluttet, at styrelsen i 2015 udbyder et antal faglige kurser for kommunale sagsbehandlere. Kurserne vil være delvist brugerbetalte og udbydes på social-, beskæftigelses- og børneområdet. Der er indtil videre udbudt ti kurser i 2. halvår I 2016 forventer Ankestyrelsen at udbyde flere kurser.

22 21 4 Tema: Ankestyrelsens vejledningsforløb på sygedagpengeområdet I den politiske aftale om ankereformen blev det fremhævet, at Ankestyrelsen med reformen i højere grad skal bruge sin viden fra klagesagsbehandlingen til en mere direkte dialog med kommunerne. Dialogen skal styrke kommunernes sagsbehandling. Der blev derfor i 2014 gennemført et vejledningsforløb om sygedagpengeområdet. Dette var tænkt som et pilotprojekt, og styrelsen valgte sygedagpengeområdet, da det er et af styrelsens store sagsområder. Der deltog otte kommuner i det første forløb, hvor der var et vejledningsmøde den 20. august 2014 og et opfølgningsmøde den 22. januar Ankestyrelsen fik meget positive tilbagemeldinger fra de deltagende kommuner. Ankestyrelsen har derfor i juni 2015 afholdt to nye vejledningsmøder, hvor der i alt deltog 25 kommuner. 4.1 Vejledningsmødernes indhold Deltagerne kunne før mødet sende beskrivelser af problemstillinger og emner, som de ville drøfte. Ankestyrelsens sagsbehandlere forberedte sig til mødet ved at analysere resultater fra ankestatistikken sammenholdt med erfaringer fra den daglige kontakt med kommunerne. Ankestyrelsens sagsbehandlere erfarede, at der i stort omfang var sammenfald i de udfordringer, som opleves hos såvel Ankestyrelsens som kommunernes sagsbehandlere. Det var derfor relativt enkelt at sammensætte en solid og fyldestgørende dagsorden, der var relevant for alle. Dagsordenen for det første møde omfattede: Præsentation af Ankestyrelsens organisering og opgavevaretagelse Oplæg om Ankestyrelsens reaktionsmuligheder i afgørelser og forvaltningsretlige fokuspunkter Oplæg om sygedagpengelovens 7 og 27 med cases fra konkrete sager Afrunding med drøftelse af formen for det fremtidige samarbejde Det blev aftalt med kommunerne, at opfølgningsmødet skulle omfatte: Oplæg om den gode begrundelse i afgørelsen Oplæg om anvendelse af lægelige oplysninger i sagsbehandlingen Erfaringsudveksling omkring implementering af sygedagpengereformen Drøftelse af implementering af Ankestyrelsens afgørelser ude i kommunerne

23 22 Drøftelse af anvendelse af det ankeskema, som kommunerne skal udfylde, når de indsender en klagesag. 4.2 Hvordan blev kommunerne udvalgt? Ankestyrelsen udvalgte de pågældende kommuner, således at der var tale om kommuner, der var nogenlunde lige store, og som havde nogenlunde samme omgørelsesprocent. Vi lagde også vægt på, at det så vidt muligt var kommuner fra samme landsdel. Der deltog to - tre personer fra hver kommune, navnlig enhedschef, teamleder/faglige koordinator og enkelte sagsbehandlere. Deltagerne havde en vigtig opgave i at formidle mødernes indhold i de respektive kommuner. Til brug herfor fik deltagerne det anvendte materiale i en pakke med PowerPoint-slides. 4.3 Hvorfor er vejledningsmøder vigtige? Møderne skal skabe en bedre dialog mellem kommuner og Ankestyrelsen, hvor der sættes fokus på regelanvendelsen og praksisforståelsen. Resultaterne af vejledningsmøderne skal gerne føre til færre omgjorte sager, så borgerne modtager den korrekte afgørelse i første led. Vejledningsmøder er et effektivt redskab til at regulere og formidle praksis ud i kommunerne. Ankestyrelsen har samtidig mulighed for at lytte til kommunerne og høre om deres arbejdsgange, metoder og hvilke udfordringer, de står overfor. Ved et større gensidigt kendskab har Ankestyrelsen som klageinstans langt bedre mulighed for at tilrettelægge og videreformidle praksis på den mest optimale måde for kommunerne. Et eksempel er, at Ankestyrelsen i starten af 2015 udsendte en principafgørelse om en problemstilling, som havde været drøftet på mødet. 4.4 Evaluering af projektet Kommunerne har givet meget positive tilbagemeldinger på vejledningsforløbet. Kommunerne roste formen på møderne og muligheden for selv at være med til at sætte dagsordenen. Der var desuden stor tilfredshed med det udleverede undervisningsmateriale, som kommunerne fandt godt og brugbart til videreformidling i kommunen. Vejledningsmødet har også vist sig at være et godt redskab til at sikre bedre dialog mellem kommune og Ankestyrelsen. Møderne bidrager desuden til Ankestyrelsens prioritering og udvikling af vejledningen af kommunerne. Ankestyrelsen vil på baggrund af de meget positive erfaringer gennemføre flere tilsvarende vejledningsforløb.

24 23 5 Tema: De nye socialtilsyn og Ankestyrelsens rolle Opgaven med at godkende og føre tilsyn med en lang række sociale tilbud er fra den 1. januar 2014 samlet i fem regionale socialtilsyn. De er forankret i en kommune inden for hver region. 5.1 Nye regler om godkendelse og driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud Socialtilsynene har til opgave at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med en række sociale tilbud. Det drejer sig blandt andet om generelt godkendte plejefamilier, døgntilbud til børn og voksne, stofmisbrugsbehandlingstilbud og lignende. I loven om social tilsyn står der, hvilke sociale tilbud det gælder. Med indførelsen af socialtilsynene er der sket en grundlæggende ændring af opgaven med at godkende og føre tilsyn med de sociale tilbud. Ændringerne skal være med til at sikre den faglige kvalitet i tilbuddene. Ændringerne skal desuden sikre en højere faglighed og en større professionalisme samt uafhængighed i tilsynet. Socialtilsynene skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn ud fra centralt fastsatte kriterier, og tilsynene skal på besøg i de enkelte tilbud mindst én gang årligt. Det personrettede tilsyn forbliver i den kommune, som har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Ved vurdering af kvaliteten i tilbuddene skal socialtilsynene anvende en kvalitetsmodel. Kvalitetsmodellen er et dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Hvis forholdene i et tilbud tilsiger det, skal socialtilsynet træffe afgørelse om skærpet tilsyn og/eller udstede påbud. Det kan være relevant, hvis tilsynet oplever stærkt bekymrende forhold. Det kan også ske, hvis tilsynet vurderer, at kvaliteten er så lav, at tilbuddet ikke længere opfylder kravene. Hvis tilbuddet ikke kan eller vil rette op på de bekymrende forhold, skal socialtilsynet træffe afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen. Plejefamilier, der var godkendt som generelt egnede ved lovens ikrafttræden, og sociale tilbud, der er omfattet af loven og optaget på Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræden, skal godkendes efter de nye regler inden den 1. januar Ved indførelse af reglerne blev der oprettet en national "audit-funktion" i Socialstyrelsen, der skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af reformen. Socialstyrelsen følger løbende udviklingen i socialtilsynenes praksis og foretager stikprøver og understøt-

25 24 ter udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven med relevant vejledning og materiale. Ligeledes er der indført en whistleblower-ordning så beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt til tilsynet, hvis de oplever bekymrende forhold. 5.2 Indsats og aktiviteter i det første år Det er muligt at klage til Ankestyrelsen over afgørelser fra Socialtilsynet. Styrelsen har derfor som ankeinstans fået en ny opgave som praksisdannende på området. Henover foråret og sommeren 2014 underviste Ankestyrelsen de fem socialtilsyn i forvaltningsretlige emner i relation til socialtilsynsloven. Undervisningen tog udgangspunkt i en sags forløb fra ansøgning til afgørelse. Formålet med undervisningen var primært at sikre fokus på de forvaltningsretlige regler og give input til, hvordan man træffer og skriver en god afgørelse. Undervisningen foregik hos hvert af de fem socialtilsyn for at give mulighed for at drøfte de problemstillinger, der var aktuelle i det enkelte socialtilsyn. Ankestyrelsen deltager endvidere i netværksmøder om whistleblower-ordningen og har deltaget i konferencer og undervisningsdage, som Socialstyrelsen har arrangeret. Derudover er Ankestyrelsen og Socialstyrelsen i løbende dialog om udviklingen på området. Dette skal ses i lyset af, at både Ankestyrelsen og Socialstyrelsen har en særlig rolle på området: Ankestyrelsen som klageinstans og praksisskabende på området, og Socialstyrelsen i kraft af den løbende kontakt og dialog med socialstilsynene som led i styrelsens audit-funktion. 5.3 Behandling af klagesager Siden reglerne trådte i kraft har Ankestyrelsen modtaget cirka 60 klager over afgørelser fra socialtilsynene. Der er i Ankestyrelsen truffet afgørelse i næsten halvdelen af disse. Temaerne i sagerne spænder bredt. Der er flere sager om afslag på generel godkendelse som plejefamilie. Derudover er der klager over afslag på re-godkendelse af botilbud, afgørelser om skærpet tilsyn og påbud, takstfastsættelse. Ankestyrelsen har offentliggjort én principafgørelse på området. Afgørelsen tager stilling til kommuners partsstatus i tilsynssager. Det er en problemstilling, som er særlig relevant for socialtilsynsområdet, idet kommunerne ofte angiver, at de har en interesse i tilsynssagerne. Det kan eksempelvis være tilfældet, når der er tale om kommunale tilbud. Kommunerne henviser også til forsyningsforpligtelsen og det forhold, at kommunen har borgere, der bor på botilbuddet. Principafgørelsen fastslår, at en kommune kun kan være part i en tilsynssag, hvis kommunen har en væsentlig og individuel interesse i sagen. Om det er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering i den enkelte sag.