har udenlandske datterselskaber er en væsentlig kilde til vækst april 2014 KORT PROCES MOD FEJL OG BROK side NØGLEN TIL EJERSKIFTE

Transkript

1 # april 2014 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV KORT PROCES MOD FEJL OG BROK side PRØV STRATEGIEN AF PÅ TYSKLAND NØGLEN TIL EJERSKIFTE INGEN VIRKSOMHED UDEN LEG > 06 > 10 > 13 > 16 Udenlandske datterselskaber er en væsentlig kilde til vækst KVINDER OG KOMPETENCER Især handels- og transportvirksomheder benytter datterselskaber i udlandet som eksportkanal. Generelt har udenlandske datterselskaber stor betydning for væksten i Danmark, viser Dansk Erhvervs analyse. Af Michael H.J. Stæhr, Asbjørn Henneberg Sørensen og Kristian Kongensgaard Danske erhvervsvirksomheder får flere og flere døtre i udlandet. I perioden voksede antallet af danske datterselskaber i udlandet med næsten Døtrenes tilstedeværelse har stor betydning for dansk økonomi, men foruden direkte indtjening har de en lang række andre positive indirekte effekter på dansk økonomi. Ifølge økonomi- og erhvervsministeriet er danske virksomheder med datterselskaber i udlandet i gennemsnit 10 procent mere produktive end tilsvarende virksomheder uden datterselskaber i udlandet. Dernæst er de en væsentlig eksportkanal for virksomheder i normalt hjemmemarkedsorienterede brancher, hvor lokal tilstedeværelse på de udenlandske markeder er af afgørende betydning. Dansk Erhverv har i en ny udgave af publikationen Perspektiv analyseret datterselskabernes betydning. Men en præcis opgørelse af, hvor Foto: Kim Wendt. stor en andel af de danske indtægter fra udlandet, der stammer fra danske datterselskaber i udlandet, foreligger dog umiddelbart ikke. Dels er det vanskeligt at opgøre i nationalregnskabet, og dels skal det måles på en lang række indirekte - og ikke ubetydelige - faktorer. Flest datterselskaber i Europa Moderselskabet i Danmark kan høste en række produktivitetsgevinster via eksempelvis øget know-how eller brugerdreven innovation opnået i datterselskaber i udlandet. Desuden kan en del af den højere produktivitet henføres til stordriftsfordele som for eksempel øget specialisering og udnyttelse af international arbejdsdeling. Knap halvdelen af de danske datterselskaber er placeret i de gamle EU15-lande, og samlet set tegner hele Europa sig for cirka 3/4 af de danske datterselskaber i udlandet. Tilsvarende er Asien kun hjemsted for 12 procent af de danske datterselskaber, mens Nordamerika er hjemsted for 7 procent. Flest medarbejdere i Asien Derimod er antallet af ansatte overrepræsenteret i Asien, idet de asiatiske datterselskaber tegner sig for knap 30 procent af det samlede antal ansatte i danske datterselskaber placeret i udlandet, mod kun 12 procent af antallet af datterselskaber. Til sammenligning tegner EU15-landene sig kun for 35 procent og hele Europa for mere end halvdelen. Ikke overraskende betyder det, at antal ansatte pr. datterselskab er klart højest i Asien, hvor der i gennemsnit Danske erhvervsvirksomheder får flere og flere døtre i udlandet. Foruden øget indtjening kan moderselskabet i Danmark høste en række produktivitetsgevinster via eksempelvis øget know-how eller brugerdreven innovation opnået i datterselskaber i udlandet. var 255 ansatte pr. datterselskab i 2012 mod kun 77 i EU15. Fordelingen kan således være udtryk for, at datterselskaber med en mere arbejdsintensiv produktion er placeret i lande, hvor medarbejderomkostningerne er relativt lavere. Omvendt er Afrika - som også må formodes at have relativt lave medarbejderomkostninger - placeret nederst på ranglisten. Det er formodentlig en indikation af, at lave produktionsomkostninger ikke gør det alene, men at rammevilkår, afsætningsmuligheder mv. også er en væsentlig faktor, når virksomheder vælger, hvor de skal placere et eventuelt datterselskab, siger international chef Kristoffer Klebak, Dansk Erhverv. Læs mere om danske datterselskaber i udlandet på side 4.

2 DANSK ERHVERV leder APRIL 2014 S 2 UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Regeringen bør lytte til Produktivitetskommissionen Produktivitetskommissionen kom i sidste uge med sin endelige rapport. Den rummer i alt 25 hovedanbefalinger og 100 forslag til, hvordan Danmarks produktivitet kan forbedres. Hvis samtlige forslag implementeres, kan det give en øget vækst på en halv procent om året og dermed øge bruttonationalproduktet med op mod 60 milliarder kroner i Det er nok utopi at tro, at der kan skabes flertal for samtlige anbefalinger. Der er også forslag, som man godt kan betvivle effekten af. Det skal dog ikke forhindre en samlet anbefaling til regeringen om hurtigst muligt at få omsat flest mulige af forslagene til konkret lovgivning. Uhensigtsmæssig lovgivning, som står i vejen for øget produktivitet, er med til at gøre os alle sammen fattigere. Det har vi slet ikke råd til. Produktivitetskommissionen anbefaler i den sidste rapport blandt andet en ny skattestruktur, hvor skatten på lønindkomst reduceres, og hvor det sikres, at den effektive selskabsbeskatning ikke er højere i Danmark end i vores nabolande. Tillige med den relativt hårde beskatning af iværksættere og kapitalindkomst bør det være noget, som regeringen handler på. Regeringen har selv bebudet, at den med udgangspunkt i anbefalingerne vil komme med en ny vækstpakke. Når man ser på tværs af kommissionens rapporter og endelige anbefalinger, er det tydeligt, at der er mange muligheder for at øge væksten. Ud over skattesystemet er de væsentligste at forbedre matchet mellem uddannelserne og erhvervslivets behov, at øge produktiviteten i den offentlige sektor gennem blandt andet mere offentlig-privat samarbejde og digitalisering, og at sikre en systematisk oprydning i den regulering, der mindsker virksomhedernes mulighed for at skabe værdi. Alle disse udfordringer bør adresseres i den kommende vækstpakke, hvis vi som samfund skal udvise rettidig omhu og skabe grobund for fremtidens velstand. Produktivitetskommissionen har sort på hvidt dokumenteret, hvordan vi får et rigere Danmark. Nu er det op til politikerne at realisere potentialet. Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2014 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Dansk Erhverv mener, at hvis butikkerne efter eget valg fik lov til kun at tage imod elektroniske betalinger, ville det i nogle betalingsmiljøer betyde øget effektivitet og kunne reducere omkostninger til kontanthåndtering. Detailhandel uden kontant afregning Dansk Erhverv mener, at muligheden for kontantfrie butikker vil resultere i lavere omkostninger, øget effektivitet og færre røverier. detailhandel Af Kristian Kongensgaard Hos Dansk Erhverv mener markedsdirektør Henrik Hyltoft, at tiden er moden til at muliggøre kontantfrie miljøer, der vil gavne både effektiviteten og sikkerheden ved kasserne i de danske forretninger. Han er af den opfattelse, at det vil have flere positive effekter, hvis landets butikker får mulighed for at drive forretning uden altid at skulle have kontanter i kassen: Der sker rigtig meget på betalingsområdet i disse år, hvor nye elektroniske betalingsformer vinder frem og kan være med til at gøre håndtering af betaling hurtigere og lettere. Hvis butikkerne efter eget valg fik lov til kun at tage imod elektroniske betalinger, ville det i nogle betalingsmiljøer betyde øget effektivitet og kunne reducere omkostninger til kontanthåndtering i forbindelse med optælling, opbevaring og transport til banken, siger Henrik Hyltoft. Kontanthåndteringssystemer er meget dyre Forretningerne har i dag pligt til at tage imod kontanter, og derfor kræver det en lovændring, hvis de i visse tidsrum ikke ønsker at tage imod kontanter. Dansk Erhverv ser gerne, at Danmark lægger sig op ad den svenske model, hvor det er op til den enkelte butik, om man vil tage imod kontanter eller ej, så længe butikkerne skilter tydeligt med det. Ønsket er desuden blevet aktualiseret af, at visse discountkæder har været udsat for markant flere røverier i 2013 end tidligere. I Dansk Erhverv mener man ikke, at alternativet til kontantfrie butikker er at installere kontanthåndteringssystemer ved kasseapparaterne: Lukkede kontanthåndteringssystemer er meget dyre og hindrer desværre heller ikke med garanti røveri, påpeger Henrik Hyltoft. Ifølge Dansk Erhvervs arbejdsmiljøchef Rikke B. Ørum, der er medlem af Arbejdsmiljørådet, som har stor fokus på problemet og netop har rejst det over for beskæftigelsesministeren, koster de lukkede kontanthåndteringssystemer cirka kr. pr. kasse: Uanset, om der er et lukket kontanthåndteringssystem, hvor de ansatte ikke har adgang til kontanter, er der risiko for, at situationen eskalerer og altså bliver farligere for den ansatte, hvis en røver først er kommet ind og ikke har adgang til blot et lille beløb, siger hun. I første omgang håber Dansk Erhverv på en forsøgsordning med kontantfrie butikker. Det bakkes op af blandt andre Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby: Vi har stor sympati for, at visse butikstyper i detailhandlen gerne vil køre forsøg med kontantfrie butikker, især i de sene aftentimer og nattetimer. Det har en forebyggende effekt og sender et klart signal til røvere og svindlere om, at vi ikke vil finde os i den slags. Men forsøgene skal også studere følgevirkninger, herunder om der eksempelvis i stedet kommer flere hjemmerøverier. Foto: Colourbox.

3 Nyhed. En logistikvirksomhed som arbejder tættere på dig. Med PostNord Logistics får du en tættere sam arbejdspartner med uovertruffen tilgængelighed og rækkevidde. Vi hjælper dig med distribution af alt fra kolli til partigods. Alt dette er muligt, fordi nogle af Nordens ledende logistikvirksomheder nu er samlet under ét tag. Her i Danmark indebærer dette, at Transport- gruppen, Budstikken og HIT Danmark skifter til det nye navn. Vi kommer til at arbejde mærkbart tættere på dig som kunde. Dette for at kunne tilbyde specialløsninger, som sparer dig for arbejde, tid og penge. Lad os høre fra dig så fortæller vi gerne mere. postnordlogistics.dk PostNord Logistics indgår i koncernen PostNord sammen med Posten i Sverige, Post Danmark og Strålfors.

4 DANSK ERHVERV datterselskaber APRIL 2014 S 4 Tilstedeværelsen i udlandet gør os skarpere Skandinavien rimer på godt design, kvalitet og tryghed. Derfor hedder JYSK også Scandinavian Sleeping, når virksomheden åbner butikker i eksklusive storcentre i Kina. Tilstedeværelsen i andre lande er med til at styrke dynegigantens konkurrenceevne. datterselskaber Af Dorthe Pihl JYSK på verdensplan Når JYSK åbner butikker i udlandet, skal de være både bedre og billigere end konkurrenterne. Det stiller store krav til alle processer i produktionskæden, og det er med til hele tiden at gøre dem skarpere på pris og kvalitet. Vi lærer meget af at være til stede i andre lande. Konkurrencen er benhård, og vi er derfor nødt til hele tiden at være på forkant med markedet, så vi for eksempel kan få produceret en dyne billigt, men forsvarligt. Vores leverandører skal være med på den rejse, forklarer Jonas Schrøder, kommunikations- og CSR-direktør i JYSK, og fortsætter: Vores vækst ud over landets grænser gør os mere konkurrencedygtige. For jo større vi er, desto større indkøbsvolumen har vi, og det betyder, at vi kan sælge billigere til kunderne. Knivskarp på pris og koncept Ifølge Jonas Schrøder er det helt afgørende for succes i udlandet, at man har styr på sit koncept og sit brand: Man skal tro på det koncept, man går til et nyt marked med. Selvom der går flere år, før en ny forretning giver overskud, skal man ikke gå i panik. Vi var i Sverige i 10 år, før det gav overskud, fortæller CSR- og kommunikationsdirektøren. Et eksempel på, at det ikke altid er muligt at kopiere sit koncept i udlandet, viser JYSK s erfaringer fra Kina. Her åbnede dynegiganten sine første JYSK har i dag medarbejder og butikker i 36 lande. I Danmark er der 96. Den første butik åbnede den 2. april 1979 i Aarhus - hvor den i øvrigt stadig ligger. Første butik uden for landets grænser blev åbnet i 1984 i Flensborg. Senest har JYSK åbnet den første butik i Indonesien. Den samlede omsætning i LARS LARSEN GROUP er på 21,5 milliarder kr. En JYSK-butik i Kina skiller sig en del ud fra det, vi kender i Danmark. Butikkerne er langt mindre, de ligger i eksklusive shoppingcentre, og indretningen er skandinavisk inspireret med trægulve og danske designerlamper. butikker i 2010, og JYSK har været nødt til at skære konceptet til, så det passer til det kinesiske marked. Det er selvfølgelig altid klogt at lytte til markedet. Konceptet, som vi kører i Europa, appellerer ikke i høj nok grad til kineserne. Men vi kan se, at fortællingen om det skandinaviske er populært i Kina. Skandinavien er blandt andet lig med kvalitet, tryghed og god service. Kineserne har tillid til, at kvaliteten er i orden, og at vi også er der, hvis de skal have byttet en vare, siger Jonas Schrøder. Skandinavien er cool Det betyder, at en JYSK-butik i Kina skiller sig en del ud fra det, vi kender i Danmark. Butikkerne er langt mindre, de ligger i eksklusive shoppingcentre, og indretningen er skandinavisk inspireret med trægulve og danske designerlamper. I Kina henvender vi os til den højere middelklasse, og vores butikker er mere livsstilsbutikker med high-end produkter fra vores sortiment, men stadig til en konkurrencedygtig pris. Her bringer vi i høj grad den skandinaviske kultur i spil, påpeger Jonas Schrøder. Jonas Schrøder, kommunikations- og CSR-direktør, JYSK. Foto: JYSK. Datterselskaber som genvej for dansk serviceeksport Fortsat fra forsiden Et væsentligt motiv for især servicevirksomheders etablering i udlandet er, at deres eksportmuligheder i nogen grad er betinget af lokal tilstedeværelse. Det gælder eksempelvis virksomheder inden for brancher, som historisk set er betragtet som værende hjemmemarkedsorienterede, for eksempel detailhandlen. En måde, hvorpå en detailhandelsvirksomhed kan eksportere sine tjenester og/eller varer på, er ved at oprette et datterselskab i udlandet. Det tyder således også på, at især handels- og transportvirksomheder benytter sig af denne eksportkanal. I 2011 udgjorde Handel og transport mv. 46 procent af de udenlandske datterselskaber, hvorimod de kun udgjorde 26 procent af den hjemlige erhvervsdemografi. Der er store geografiske forskelle på væksten i antal datterselskaber i perioden Antallet af datterselskaber i Asien og Nordamerika er vokset med henholdsvis 40 og 26 procent, hvorimod der kun har været en vækst på 8 procent i de såkaldte EU- 15 lande. Den gennemsnitlige vækst har i perioden været på 14 procent. Analysen Udenlandske datterselskaber er en væsentlig kilde til vækst i publikationen Perspektiv kan i sin helhed læses på Dansk Erhvervs hjemmeside: De 10 lande med flest danske datterselskaber, 2013 # Land Antal Pct. 1 Tyskland ,8% 2 Sverige ,4% 3 Norge 880 7,3% 4 Storbritannien 716 6,0% 5 USA 668 5,6% 6 Polen 504 4,2% 7 Spanien 454 3,8% 8 Kina 395 3,3% 9 Frankrig 394 3,3% 10 Nederlandene 358 3,0% I alt, top ,7% De lande, hvor der er flest danske datterselskaber, er i vore nabolande - Tyskland, Sverige og Norge - og det er overvejende nærmarkederne, der dominerer i antallet af datterselskaber. Foruden USA og Kina er det således kun europæiske lande, der indtager top-10 listen. I alt er knap 61 procent af de danske datterselskaber placeret inden for top-10 landene. (Kilde: Danmarks Statistik).

5 Den Kinesiske Mur er ikke li e så spændende med ry erlun er Vi ved, at værdien af din pension afhæn er af din sundhed, så vi iver di ikke bare en af de mest komplette pensioner på markedet, men o så foreby else i form af en sundhedsprofil o seks individuelle sundhedspro rammer. Vi hjælper di kort sa t med at skifte dårli e vaner ud med ode, både fysisk o mentalt. Vi kalder det LifeBalance, o ved at samle din pension o sundhedsløsnin hos os, kan du starte med det samme, så du får læde af din pensionsordnin allerede i da. Kontakt os på o hør mere om de man e fordele. skandia.dk Skandia i Danmark er en del af Skandia koncernen, som er en af nordens største virksomheder indenfor lan si tet opsparin, personforsikrin o bank. Vi har ivet mennesker økonomisk try hed i mere end 150 år o har en stærk tradition for innovation, produktudviklin o en a ement i lokalsamfundet. Vi skaber værdi for vores kunder med innovative løsnin er indenfor foreby else, sundhed o lan si tet opsparin, o vi ør det lettere for vores kunder at træffe de ri ti e beslutnin er om deres økonomi. Vi er medarbejdere o vi forvalter mere end 390 milliarder kroner for vores 2,5 millioner kunder i Danmark, Sveri e o Nor e. Læs mere på

6 DANSK ERHVERV eksport APRIL 2014 S 6 Prøv eksportstrategien af i Tyskland! Der er meget mere at komme efter på Danmarks vigtigste eksportmarked - især i Sydtyskland, lød det på Udenrigsministeriet, Dansk-Tysk Handelskammer og Dansk Erhvervs morgenmøde om mulighederne på det tyske marked. eksport Af Kristian Kongensgaard Selv om Tyskland fortsat er Danmarks største samhandelspartner med en dansk eksport på 103 milliarder kr. i 2013, så har det også stor betydning for Danmark, at Tyskland selv er verdensmester i eksport: Det er i hvert fald godt for danske underleverandører, konkluderede Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, da han åbnede morgenmødet Få succes på det tyske marked. Han appellerede til, at danske virksomheder satser endnu mere på eksport til Tyskland, for eksempel ved at teste deres eksportstrategi på landet: Det er som om, at eksporten stopper omkring Hamborg og omegn. Der er imidlertid store forbedringsmuligheder i især Sydtyskland. Hvor er de gule regnfrakker? Guten abend, knaben! Hvor er de gule regnfrakker og de grønne gummistøvler blevet af? I handels- og udviklingsminister Mogens Jensens optik er det altid et plus at have styr på sprogkundskaberne på sit eksportmarked, og der må være et potentiale i at få flere ty- Mikal Hallstrup, founder og chief visionary officer i design service virksomheden Designit: Vi var desværre 15 år om at erkende, at Tyskland var en god idé for os. ske turister til Danmark, for engang var der mange flere end i dag. Ministeren pegede især også på energisektoren som et væsentligt fokusområde for danske virksomheder: Tyskland er i færd med at udfase atomkraft, og det vil øge efterspørgslen efter danske energiløsninger. Også landets omfattende maskinindustri giver gode muligheder for danske underleverandører, der har et godt navn i Tyskland. Men også fødevarer, sundhed, mode, design, arkitektur, turisme, byudvikling og infrastruktur. Vi skulle have rykket langt hurtigere Mikal Hallstrup, founder og chief visionary officer i Designit, kunne fortælle, at design service virksomheden desværre havde været 15 år om at erkende, at Tyskland var en god idé: Nu har Designit været der i 8 år, og vi skulle have rykket langt hurtigere. Til forskel fra for eksempel det danske marked er der i Tyskland ifølge Mikal Hallstrup stor fokus på specialister frem for folk med bredere og måske ikke så dybe kompetencer. Den europæiske såkaldte designscene ligger i München, hvor Designit pt. har cirka 50 mand i arbejde. Bilproducenten Audi er blandt kunderne: München er ikke kun centrum for tysk og europæisk designudvikling. For os har det også været omdrejningspunktet for vores kinesiske og øvrige asiatiske designforretninger. Ha en plan A, B og C Selv om den danske eksport til Tyskland er meget ulige fordelt på delstater, var Dansk-Tysk Handelskammers administrerende direktør, Reiner Perau, ikke helt enig i, at det nødvendigvis er udtryk for, at danske eksportører ikke udnytter mulighederne: Ofte har danske eksportvirksomheder deres lagre liggende i det nordlige Tyskland og distribuerer til øvrige delstater derfra. Desuden spiller den dansk-tyske grænsehandel i Slesvig-Holsten også en rolle. Hvis danske virksomheder vil begå Administrerende direktør Reiner Perau, Dansk-Tysk Handelskammer tillægger især danske servicevirksomheder gode muligheder: I Tyskland er uddannelsessystemet og samfundskulturen ikke primært rettet mod service men mod industri og fremstilling. sig i Tyskland, er det, foruden gode sprogkundskaber og evnen til at levere kvalitetsprodukter, også godt at være velforberedt i mødet med tyske forretningsfolk: Tyskland er et konkurrencesamfund og har ikke i samme grad som Danmark en samarbejdskultur. Tyskere planlægger og forbereder sig grundigt, mens danskere improviserer. Det er godt at have både en plan A, B og C, påpegede Reiner Perau. FOTO: KAJ BONNE Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen og administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, ser frem til realiseringen af den danske regerings 25 konkrete vækstinitiativer møntet på Tyskland i forhold til eksport, turisme, investeringer og innovation. Ole Grønskov fra softwarevirksomheden Prolog Development Center spurgte ind til vilkårene på det tyske marked.

7 Vil du spille en central rolle i en strategisk udvikling af din virksomhed? EXECUTIVE MBA Med fokus på ledelse, uddanner MMT fremtidens ledere i spændingsfeltet mellem teknologi, innovation, forretningsskabelse og forandringsledelse. Uddannelsens fokus er identifikation og gennemførelse af forandringsprojekter i egen virksomhed. MMT-uddannelsen er en 2-årig deltidsuddannelse målrettet den erfarne leder, der arbejder med innovation og produkt-, service-, IT- eller produktionsudvikling inden for en privat eller offentlig virksomhed. Undervisningen foregår med 2 døgns internat pr. måned. Vi lægger stor vægt på innovative løsninger, hvor der tages udgangspunkt i din virksomheds problemstillinger og det virker. Det kan de godt 250 ledere der har gennemført uddannelsen alle skrive under på. På hvert semester udarbejdes et individuelt projekt, som er omdrejningspunkt for din videns- og kompetence opbygning. Dermed får din virksomhed en velfunderet analyse af virksomhedens styrker og forandringsbehov, og du vil være centralt placeret i realiseringen af denne forandring. Uddannelsen giver derfor hurtig return of investment til dig og din virksomhed. Læs mere på Master in Management of Technology - En Executive MBA uddannelse optaget i det internationale Executive MBA Council INFORMATIONS- MØDE 30. april Aalborg Universitet Ledelse gennem forandring - forandring gennem ledelse

8 Processios 3 anpartshavere, fra venstre Sebastian Kerdil, Terkel Skibby Larsen og Casper Helbo-Nielsen, lægger meget stor vægt på at arbejde som et team. Kort proces mod fejl og brok i offentlige udbud Iværksætteren Casper Helbo-Nielsen, Odense, har med IT-virksomheden Processio taget offentlige udbud ved hornene og udviklet en digital platform, hvor offentlige udbydere og private leverandører mødes i en konstruktiv dialog med det formål at fremme innovation og højne kvaliteten af udbudsmaterialet. virksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Offentlige udbud har ofte voldt kvaler for de forskellige interessenter blandt udbydere, leverandører, brugere og andre aktører - og dermed skatteydere. Men fra et tagkammer midt i Odense kommer der bud på konstruktive løsninger. Sammen med to andre anpartshavere driver 35-årige Casper Helbo-Nielsen virksomheden Processio, der har udviklet den digitale platform OffentligPrivatDialog, som inden længe bliver til Processio ComDia. Konceptet går ud på at give offentlige institutioner og potentielle leverandører en platform, hvor de kan være i dialog forud for et konkret udbud. Dialogen spænder fra den tidlige idéudviklende og innovative fase til tilpasningen af udbudsmaterialet: Konceptet stopper, når udbuddet bliver annonceret, og bordet fanger med de offentlige udbudsregler, understreger Casper Helbo-Nielsen. Fleksibilitet på kvisten Casper Helbo-Nielsen stiftede Processio ApS i Han ejer majoriteten af selskabet og tager sig af salg, networking, forretningsudvikling etc.. De to øvrige anpartshavere, Terkel Skibby Larsen og Sebastian Kerdil, er Processios henholdsvis ITudvikler og designer: Vi lægger meget stor vægt på at arbejde som et team, hvor vi vender idéer og løsningsmuligheder og med respekt for hinandens forskellige kompetencer, siger Casper Helbo- Nielsen. Føromtalte tagkammer er nyrenoverede loftslokaler i en bankejendom, hvor Processio deler faciliteter med andre innovative iværksættervirksomheder. Her er fleksible lejemuligheder, så Processio har mulighed for at vokse. De samme fejl og brok Casper Helbo-Nielsen tog en uddannelse på Tietgenskolen i Odense i Innovation og Entrepreneurship. På den baggrund blev han ansat i ITKvirksomheden Mercell i Odense som virksomhedskonsulent i offentlige udbud. Efter nogle år drog han til England for at studere Business Management på Staffordshire University og kom Vækst og virksomheder I en række virksomhedsportrætter fortæller Dansk Erhvervs medlemmer fra forskellige markeder om de opgaver, muligheder og udvikling, der tegner sig for dem. ved hjemkomsten tilbage til Mercell, senest som salgs- og marketingchef. Igennem de godt 10 år, Casper Helbo-Nielsen arbejdede med udbudsovervågning og udvikling af udbudsværktøj, stødte han ofte på forhindringer og uhensigtsmæssige forløb: Det var de samme fejl, der blev begået gang på gang, og de samme udfordringer, som vi blev præsenteret for i supportafdelingen. Her måtte vi lægge øre til både de offentlige indkøbere og de private leverandører. Af frygt for at brænde broer sagde de det ikke til hinanden. Derfor tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne forsøge at få en forretning ud af at skabe en konstruktiv dialog, fortæller Casper Helbo-Nielsen. Udbyderne betaler Han fandt noget amerikansk software, som dog viste sig ikke at være fleksibelt nok. Men så mødte han sin kompagnon Terkel Skibby Larsen. Sammen videreudviklede de idéerne om digital dialogværktøj. Det er de offentlige udbudsgivere, der er de betalende kunder hos Pro-

9 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt APRIL 2014 S 9 Foto: Claus Smed. Processio Er IT-leverandør med speciale i Offentlig Privat Dialog og vidensopsamling i den offentlige sektor. Blev stiftet i 2011 af Casper Helbo-Nielsen, der havde 10 års erfaring med de interne processer i forbindelse med offentlige udbud. Virksomheden er den første herhjemme, som tilbyder elektronisk dialog mellem den offentlige og den private sektor, med udgangspunkt i udbud og indkøb. Kombinerer software til idéudvikling, projektstyring og kontraktledelse. Hjemmesider: cessio. Derfor har Casper Helbo- Nielsen en tæt kontakt med IKA - foreningen af offentlige indkøbere. Det er imidlertid også afgørende for udbyttet af det digitale værktøj, at de potentielle leverandører tager del i dialogen. Derfor arbejder han også tæt sammen med brancheforeninger, lokale og regionale erhvervsfora, væksthuse, etc. for at få så mange innovative kompetencer i spil som muligt. Ifølge Casper Helbo-Nielsen er der ikke på europæisk plan udviklet et tilsvarende digitalt værktøj. Værktøjet breder sig nu blandt kommuner, regioner og stat, og uden at nævne navne ser han et mønster i udbredelsen: Det er typisk de store kommuner, der først tør kaste sig ud i det. Men flere og flere i det kommunale, regionale og statslige herhjemme ser fordelene ved den åbne dialog og effekten på udbud og indkøb. Også internationalt er der ved at komme hul på idé-udbuddene. Blandt andet har FN s klimakommission henvendt sig om indkøb af printere, og Rigspolitiet gennemfører lige nu et Idé-udbud med deltagende virksomheder fra hele Europa. Løb med Dialogprisen 2014 Det digitale værktøj er blevet så godt modtaget, at de offentlige indkøbere i IKA tidligere på året hædrede Casper Helbo-Nielsen med Dialogprisen Værktøjet OffentligPrivatDialog/ComDia til idé-udbud var nomineret med blandt andet følgende begrundelse: Idé-udbuds åbne platform har skabt en gennemsigtighed omkring dialogen, der både sikrer ligebehandling, og at høringsparterne har mulighed for at kommentere på andre høringsparters kommentarer. Idé-udbud har været med til at rykke grundlæggende ved opfattelsen af, hvad offentlige virksomheder må og kan omkring dialog. Idé-udbud er en inspirationskilde for alle, der ønsker at bruge dialog i arbejdet med udbud og ønsker at arbejde innovativt og intelligent med udbud. ConsortMatch En af Casper Helbo-Nielsens kæpheste er konsortiedannelse. Tilbudsgivere sukker ofte over, at offentlige udbud i mange tilfælde er blevet så store, at det kan være svært for SMV er at byde med. Det valgte han at tage som en udfordring: Mulighederne ligger i dannelse af konsortier. De offentlige udbydere er nemlig lige så interesserede i, at der kommer konsortier og andre former for samarbejde mellem SMV er i spil. Det øger nemlig mulighederne for at få flere gode bud. De endelige udbud skal selvfølgelig være både gennemsigtige og behandle alle lige. Men det forhindrer ikke udbyderne i at fokusere på relevante projekter og understøtte det lokale erhvervsliv igennem ConsortMatch, som skaber kontakt mellem de leverandører, der ønsker at indgå i konsortier, samt rådgivning fra lokale erhvervs- og brancheforeninger. Lige nu er udfordringen at gøre klart, at det skal forberedes i god tid. Det er for sent at begynde, når udbuddet først er kommet ud. Men det kræver, at både udbydere og leverandører lærer at tænke i de baner. Iværksætter Casper Helbo-Nielsen: De potentielle leverandører kan være bange for at lægge følsomme forretningsoplysninger ud. Men det er heldigvis en frygt, der bliver mindre og mindre. Den korte version Konceptet stopper, når udbuddet bliver annonceret, og bordet fanger med de offentlige udbudsregler. I supportafdelingen måtte vi lægge øre til både de offentlige indkøbere og de private leverandører. Af frygt for at brænde broer sagde de det ikke til hinanden. Det er typisk de store kommuner, der først tør kaste sig ud i det. Mulighederne ligger i dannelse af konsortier. De offentlige udbydere er nemlig lige så interesserede i, at der kommer konsortier og andre former for samarbejde mellem SMV er i spil. Det kan jo ikke nytte, at de potentielle leverandører sidder med deres idéer så tæt på kroppen, at de ikke kommer ud. Leverandørerne skal klæde indkøberne på. Casper Helbo-Nielsen, iværksætter, Processio ApS Idé-udbud Princippet er, at den offentlige institution offentliggør de områder, hvor der er behov for nytænkning eller gode råd til konkrete udbud. Iværksættere, universiteter, læreanstalter, idémagere og leverandører kan nu byde ind med idéer, som måtte opfylde behovet. De indkomne idéer håndteres ved hjælp af en proces, som leder til, at en idé eventuelt bliver udformet eller valgt som egnet til at gå videre med. Idéen, som institutionen vælger at fortsætte med, udbydes herefter til realisering gennem offentligt udbud. Det vil sige, at virksomheder kan tilbyde en løsning på behovet og idéen. Målet er ikke nødvendigvis flere offentlige udbud Casper Helbo-Nielsen understreger, at han ingen mening har om, hvorvidt den ene eller anden offentlige opgave bør - eller ikke bør - sendes i udbud: Det er heller ikke mit ærinde at opnå flere offentlige udbud. Mit mål er intelligente udbud, der bliver til på baggrund af viden om markedet. Omfanget betyder mindre, end at det sker på et oplyst grundlag. Det er også både mit håb og mit mål, at der kommer flere tilbudsgivere på baggrund af kvalitetsudbud, der er nemmere at byde på, og at leverandørerne bliver bedre til at byde. Deres klare interesse i det her er, at de sparer tid, og at de kan påvirke udbudsmaterialet. Desuden tror han på en væsentlig positiv sideeffekt: Hidtil er alt, alt for mange udbud blevet annulleret, fordi de ikke har været tilstrækkeligt kvalificerede. Jeg tror, at det antal vil gå drastisk ned. Casper Helbo-Nielsen kan naturligvis ikke undgå at støde på indvendinger til sit koncept fra potentielle leverandører: De kan være bange for at lægge føl- somme forretningsoplysninger ud. Men det er heldigvis en frygt, der bliver mindre og mindre. Det kan jo ikke nytte, at de sidder med deres idéer så tæt på kroppen, at de ikke kommer ud. Leverandørerne skal klæde indkøberne på, og i den proces bliver begge parter både klogere og bedre til at se nye muligheder. Ved at skabe rammerne for synergi mellem udbydere og marked skaber vi de bedste forudsætninger for innovation og dermed den nødvendige vækst. PubLinked Som ordet hentyder, er PubLinked et link til den offentlige sektor. Med en profil på PubLinked får man adgang til portalen OffentligPrivatDialog.dk, hvor man kan sikre sig løbende at blive informeret om Idé-udbud inden for ens branche. ConsortMatch i PubLinked skaber kontakt mellem de leverandører, der ønsker at indgå i konsortier, samt rådgivning fra lokale erhvervs- og brancheforeninger.